BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 146
Offentligt

Katalog over barrierer

og uhensigtsmæssighe-

der på beskæftigelses-

området

Juni 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Her præsenteres 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen. Der er tale om indspark, der skal gøre ind-

satsen mere effektiv, om indspark, der skal gøre indsatsen bedre og mere borgerrettet, og om indspark, der

skal fjerne nogle af de barrierer, der er for en effektiv beskæftigelsesindsats.

Senest i forbindelse med vedtagelsen af refusionsreformen er det blevet italesat, at kommunerne skal styre

efter resultater i stedet for høj refusion til bestemte aktiviteter og øvrige procesreguleringer. For at kom-

munerne kan gøre dette, er det nødvendigt med et handle- og prioriteringsrum. Der er således behov for

en større fleksibilitet i lovgivningen - både i forhold til borgernes behov og i forhold til en mere effektiv til-

rettelæggelse af indsatsen i jobcentrene.

Alligevel binder de seneste reformer os op på en lang række proceskrav. Indsatserne er gode og relevante,

men vi oplever, at vi ikke bruger ressourcerne klogt, når der holdes samtaler med

alle

sygedagpengemodta-

gere hver 4. uge, når

alle

jobafklaringsforløb skal forelægges rehabiliteringsteamet inden for fire uger, og

når

alle

ledige skal have 6 samtaler inden for de første 6 måneder efter, de har meldt sig ledige. Hvis vi skal

levere resultater, så er vi nødt til at kunne prioritere, hvornår vi giver indsats og hvilken ud fra borgerens

individuelle situation.

Tidligere har kommunerne i høj grad været styret på høj refusion på bestemte ydelser. De seneste reformer

gør op med dette. Det opleves som positivt, og burde være med til at øge de kommunale frihedsgrader og

dermed muligheden for prioritering. Men processen i forbindelse med budgettet og lov- og cirkulæremidler

er for langsommelig, og vi oplever at blive underkompenseret i reformerne. Samtidig er vi blevet besparet

som følge af påstået afbureaukratisering. Men vi oplever faktisk at bureaukratiet er øget.

Kombinationen af en lang række proceskrav og stram økonomi bl.a. som følge af underkompensation, bin-

der vores ressourcer i en grad, så vi ikke har friheden til at arbejde efter det, som vi vurderer, giver resulta-

ter. Det mindsker vores handlemuligheder, vores fleksibilitet i forhold til at lave individuelle planer med ud-

gangspunkt i borgernes behov og efterlader os med begrænset prioriteringsmulighed. Resultatet af dette

bliver, at proceskravene ender som minimumskrav, og bliver normsættende for indsatsen, der dermed i

mindre grad fastlægges efter borgerens vurderede behov. Det er med andre ord vanskeligt, at prioritere

visse indsatser eller visse borgere op, når der ikke er mulighed for samtidig at prioritere ned andre steder.

Den stramme økonomi, de mange og omfattende proceskrav og det øgede bureaukrati opleves at være i

modstrid med tanken om at styre kommunerne efter resultater.

Vi ønsker

en reel resultatstyring, hvor der er tydelighed om, hvilke resultater i form af slutmål for borgerne,

kommunerne bliver målt på, og frihed til at den enkelte kommune kan fastsætte de metoder og indsatser,

der vurderes at have en bedste effekt og med udgangspunkt i den enkelte borgers behov.

Vi ønsker

fokus på implementeringsprocessen ved nye reformer, således at ny lovgivning ikke træder i kraft

før vejledninger mv. er på plads.

Vi ønsker

gennemsigtighed og tydelighed om forventninger til resultater og økonomi, både i forhold til for-

ventet effekt på ydelsesudgifter og afledte driftsudgifter for kommunerne, herunder også personaleforbrug

mv.

Vi ønsker

et reelt handlerum til at prioritere og iværksætte de indsatser og tiltag, der vurderes at have de

bedste effekter i forhold til de overordnede mål med beskæftigelsesindsatsen.

Det er med dette for øje, at 6-byerne hermed præsenterer sit indspark til beskæftigelsespolitikken.

Forord

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

6-by-katatog over barrierer og uhensigtsmæssigheder på beskæftigel-

sesområdet.

Indhold

1. Rehabiliteringsteam,

ressourceforløb, jobafklaringsforløb m.v.

Forelæggelse af jobafklaringssager for Rehabiliteringsteam

Revurdering af sygedagpengesager inden 22. uge

Førtidspension- seniorpension – behandling i Rehabiliteringsteamet forud for afgørelse.

Indhentelse af helbredsmæssige oplysninger når borger er blevet ”en løbende sag”

Revalidender: Indhentning af LÆ265 ved alle ændringer i Min Plan – uanset om ændringen ikke er

helbredsbetinget.

6. Førtidspension til multihandicappede unge uden dansk statsborgerskab

2. Sygedagpengeområdet, lægeattester mv

Opfølgningssamtaler hver 4. uge med alle sygedagpengemodtagere

Bedre kvalitet i målrettet brug af ”Lægeattest til Rehabiliteringsteam (LÆ265)

Lovkrav om indhentelse af lægeattest inden første opfølgning i en sygedagpengesag

Opfølgning på baggrund af lægelige oplysninger i sager, hvor borgeren er i intensive langvarige

behandlingsforløb i hospitalsregi - på lige fod med standby

3. Fleksjobområdet

Progression i fleksjob - incitament til at øge antal timer

Fastsatte arbejdstimer og intensitet

Rimelighedskravet - en hindring for ansættelse i fleksjob

Beregning af fleksløntilskud

Aflønning i fleksjob

Brug af anden aktør i forhold til fleksjobledige

2�½- års samtalen

4. Unge og uddannelse

Uddannelsespålæg for STU-elever

Uddannelsespålæg for unge, der ikke er berettiget til SU – herunder EU borgere

Uddannelsespålæg for særligt syge

Visitation som aktivitetsparat

Registrering af brobygningstilbud

Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne

Unge med behov for ekstra undervisning i uddannelsessystemet

Erhvervsuddannelsesreformen

Samspillet mellem SU-reformen, kontanthjælpsreformen og erhvervsuddannelsesreformen

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

SU bagudrettet

SU til unge i uddannelse ved overgangen til det 18. år

SU til anbragte unge over 18 år

Forhøjet uddannelseshjælp

Forsørgere under 18 år efter endt barsel

Karensperiode for unge fra grundforløb til uddannelseshjælp

Voksenlærlingetilskud til virksomheder

Skolepraktik – SKP

Samarbejde mellem erhvervsskoler og Jobcenter København

SU til dagpengemodtagere mellem 25 og 29 år ved opbrugt SU gennem uddannelsespålæg

Handicaptillæg til unge på ungdomsuddannelser (de kan i dag kun få til LVU)

Voksenlærlinge tilskud til revalidender

5. Kontaktforløb, jobformidling, beskæftigelsesindsats mv

10.

11.

12.

13.

14.

Det individuelle kontaktforløb

Krav om personlig kontakt

Systematisk henvisningsforløb

Stramme regler om tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Tilbud om mentor / støttekontaktperson

Ret og pligt til mentor

Den særlige pulje til jobrotation

Afgrænsning via p-numre ved jobrotation

Reglerne om revalidender, der ansættes i løntilskud som elev

Betaling for kursusafgift til jobrettet uddannelse til forsikrede ledige

Ressourcekrævende administrative regler om transportgodtgørelse

Befordringsgodtgørelse udbetales bagudrettet

Raskmeldte skal kunne fortsætte i virksomhedspraktik / løntilskud

Pligt til personligt fremmøde til samtale og pligt til tilbud

6. Økonomi og ydelser

Jobparate og aktivitetsparate unge får forskellig ydelse.

Særlig støtte

Lovgivningsfastsatte rådighedsbeløb

Lukke for kontanthjælp ved udeblivelse

Ordinær uddannelse - nulstilling af ledighedslængde i forhold til refusion

7. Digitalisering og IT

Indhold i indberetningerne til Det Fælles Data Grundlag (DFDG)

Bedre IT-understøttelse af ny lovgivning

Digitale løsninger – ”Min Plan” – revidering af plan

Ansøgningssystem for virksomhedsrettede tilbud (VITAS)

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

8. Tværgående og generelle emner

1. Frivilligt arbejde

2. Lab målgruppe eksemplificeres

3. Ressourcekrævende administrative regler som f.eks., at borgere omfattet af Tove, i dette tilfælde

af integrationsloven og lov om aktiv beskæftigelsesindsats

4. Ressourcekrævende administrative regler som fx, at borgere er omfattet at 2 love, i dette tilfælde

Isbryderordning og Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats

5. Ressourcekrævende administrative regler som fx at en borger kan tilhør flere målgrupper i Lov

om Aktiv Beskæftigelsesindsats – i dette tilfælde en forrevalidend, som både er ”Lab målgruppe

2.4, revalidend” og Lab målgruppe 2.13 aktivitetsparat modtager af uddannelseshjælp”.

6. ”Inklusion – det 3. arbejdsmarked”

7. Kriminalitetsforebyggende indsats for indsatte borgere

8. Kriminalitetsforebyggende indsats for indsatte borgere – brug af uddannelsespålæg under afso-

ning og ret til uddannelseshjælp ved løsladelse

9. Kriminalitetsforebyggende indsats for indsatte borgere - ændring af engangsydelse ved løsladelse

10. Retssikkerhedslovens § 7 a

11.

Styring via puljer

12. Registrering af tilflyttere fra udlandet uden adresse

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Prioriteringsoverblik

Kataloget over barrierer på beskæftigelsesområdet peger på en længere række af barrierer, hvorfor de vig-

tigste fra hvert område er prioriteret i nedenstående. De fleste af barriererne er kendetegnet ved at være

unødvendige regler, manglende muligheder i lovgivningen eller proceskrav. Disse barrierer har høj prioritet,

eftersom de kan forsinke eller direkte modvirke effekterne af beskæftigelsesindsatsen.

Område

Rehabilitering

Sygedagpenge

Fleksjob

Unge og uddannelse

Prioriterede barrierer

Unødvendige proceskrav for rehabiliteringsteams

Unødvendige proceskrav på sygedagpengeområ-

det

Muligheder for snyd på grund af manglende incita-

menter og kompleksitet

Manglende mulighed for fritagelse af uddannelses-

pålæg, hvor det ikke vil have effekt

Unge risikerer at falde mellem to stole i systemet

Detailregulering af individuelle samtaler

Manglende mulighed for fritagelse af grupper,

hvor samtale/mentor ikke vil have effekt

Manglende mulighed for at fortsætte virksomheds-

praktikforløb for raskmeldte 2.5’ere

Manglende mulighed for sanktion

Indhold i indberetningerne til Det Fælles Data

Grundlag (DFDG)

Henvisning til barrierekataloget

Barrierer 1 og 3

Barrierer 1, 3 og 4

Barrierer 1, 2 og 4

Barrierer 1 og 3

Barrierer 7, 8, 9, 13, 16, 17 og 19

Barriere 1

Barrierer 2 og 6

Barriere 13

Barriere 4

Barriere 1

Kontaktforløb

Økonomi og ydelse

Digitalisering og IT

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

6-by-katatog over barrierer og uhensigtsmæssigheder på beskæftigel-

sesområdet.

Overordnet emne 1. Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, jobafklaringsforløb m.v.

Forelæggelse af jobafklaringssager for Rehabiliteringsteam

Revurdering af sygedagpengesager inden 22. uge

Førtidspension- seniorpension – behandling i Rehabiliteringsteamet forud for afgørelse.

Indhentelse af helbredsmæssige oplysninger når borger er blevet ”en løbende sag”

Revalidender: Indhentning af LÆ265 ved alle ændringer i Min Plan – uanset om ændringen ikke er

helbredsbetinget.

6. Førtidspension til multihandicappede unge uden dansk statsborgerskab

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 1 Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, jobafklaringsforløb m.v.

Barriere 1

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Forelæggelse af jobafklaringssager for Rehabiliteringsteam

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats §68 d.

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen § 9.

LAB målgruppe 2.5, sygedagpengemodtagere

LAB målgruppe 2.14, personer i jobafklaringsforløb

Jævnfør gældende lovgivning skal alle jobafklaringssager –som udgangspunkt - fo-

relægges rehabiliteringsteamet inden for 4 uger.

Der kan peges på en række tilfælde, hvor dette ikke giver mening:

•

Ingen faglig begrundelse. F.eks. tilfælde, hvor der ikke er behov for en tværfag-

lig indsats, eller hvor behovet for den tværfaglige indsats er så indlysende, at

sagsbehandler selv har initieret det og måske allerede har igangsat den tvær-

faglige indsats, hvorfor et møde herom reelt er spild af tid.

•

Ingen ændring i indsats. Borgerens behov for en kommunal eller anden indsats

ændrer sig ikke, fordi vedkommende ikke længere kan få sygedagpenge, men

skal have et jobafklaringsforløb.

•

Rehabiliteringsteamet skal ikke forholde sig til selve bevillingen, idet det er

jobcentrets kompetence. Derfor er der ikke behov for forelæggelse for teamet.

Jobcentret standser ikke den iværksatte indsats for at vente på, hvad rehabili-

teringsteamet måtte mene om behov for indsats. I mange tilfælde har rehabili-

teringsteamet ikke supplerende forslag til indsatsplanen.

Forelæggelse af sager for Rehabiliteringsteamet er meget ressourcekrævende for

kommunerne.

Det er desuden et problem, at sagen på den måde bliver ”en løbende sag”, hvor

man kun kan få sundhedsfaglig vejledning fra Klinisk Funktion og ikke fra den sæd-

vanlige lægekonsulent. Det gør det meget tungt at få vejledning, idet Klinisk Funk-

tion forbeholder sig retten til selv at vurdere, om der er behov for vejledning af

økonomiske hensyn.

Det burde være kommunen, der har ret til at definere behovet!

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 1 Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, jobafklaringsforløb m.v.

Barriere 2

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Revurdering af sygedagpengesager inden 22. uge

Lov om sygedagpenge §§ 24 & 27

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven), kap. 12b

Lov om aktiv Socialpolitik (Aktiv Loven), kap. 6b

LAB målgruppe 2.5, sygedagpengemodtagere

LAB målgruppe 2.14, personer i jobafklaringsforløb

Det er en stor udfordring at revurdere sygedagpengesagerne inden udgangen af

22. uge. Sagerne er ofte ikke ret langt i behandlingssystemet og vi ved derfor ikke

meget. – Derfor er der risiko for, at vi ikke får truffet de rigtige afgørelser.

Det er ligeledes et stort apparat, der sættes i gang ved overgangen til jobafkla-

ringsforløb, med rehabiliteringsplanens forberedende del, møde i rehabiliterings-

teamet, indsatsdel mv. Dette kræver mange administrative ressourcer, der ikke ses

at komme den sygemeldte meget til gode. Derimod ses det, at forløbene forlæn-

ges og der afholdes en del møder i rehabiliteringsteamet, uden nogen reel grund –

der, hvor aktiviteterne er igangsat, der er lavet plan for tilbagevenden til job osv.

Den sygemeldte går fra dag til dag fra en ”forsikringslov” (sygedagpenge) til en

trangsbestemt lov (aktivloven) hvilket giver nogle udfordringer og kræver en del

administrative ressourcer.

Der anvendes betragtelige mængder personale- og økonomiske ressourcer ved re-

vurderingsprocedurerne og møderne i rehabiliteringsteamsene mv.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 1 Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, jobafklaringsforløb m.v.

Barriere 3

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Førtidspension- seniorpension – behandling i Rehabiliteringsteamet forud for afgø-

relse.

Lov om social pension (nr. 217), § 17, stk. 3

Personer, der er mindre end 5 år fra folkepensionsalderen og som har en langvarig

og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er vanskeligt at se formålet med, at sagen skal behandles på et rehabiliterings-

møde. Arbejdsevnen skal vurderes ud fra de helbredsmæssige forhold, og borge-

rens mulighed for at arbejde inden for eksisterende faglige område.

Der skal ikke anvendes ressourceforløb, og arbejdsevnen skal ikke afprøves bredt

med henblik på udvikling inden for andre fagområder. Også her kan man mene, at

der er tale om oversagsbehandling – også selv om det er et lille område med få sa-

ger.

Overordnet emne 1 Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, jobafklaringsforløb m.v.

Barriere 4

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Indhentelse af helbredsmæssige oplysninger når borger er blevet ”en løbende sag”

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, §15

Alle målgrupper

Af lovgivningen fremgår det, at kommunerne kun må indhente oplysninger fra bor-

gerens praktiserende læge, mens Klinisk Funktion skal tage sig af at få indhentet

helbredsmæssige oplysninger andre steder fra.

Det har vist sig, at Klinisk Funktion tilsyneladende ikke må indhente oplysningerne,

jævnfør bestemmelser i Sundhedsloven.

Problemstillingen er tilsyneladende aldrig blevet afklaret med Sundhedsministe-

riet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 1 Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, jobafklaringsforløb m.v.

Barriere 5

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Revalidender: Indhentning af LÆ265 ved alle ændringer i Min Plan – uanset om

ændringen ikke er helbredsbetinget.

Aktivlovens § 56 og Aktivlovens § 50 jfr. § 27

§ 28 i lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats

LAB målgruppe 2.4, revalidender

Der skal indhentes LÆ 265 fra egen læge i alle situationer, hvor en revalidend an-

moder om ændringer af Min Plan.

Eksempler: Hvis der pga. af en strukturel ændring på uddannelsesstedet eller i stu-

dieordningen skal laves en forlængelse jf. § 56 i Aktivloven - eller hvis en revali-

dend ønsker at skifte studieretning pga. eksempelvis manglende lærerplads - eller

hvis en revalidend ønsker at ophøre med at være revalidend, fordi han eksempel-

vis er kommet i arbejde.

Her forhales sagsbehandlingstiden unødigt i de situationer, hvor en borger anmo-

der om en ændring af Min Plan, der ikke bunder i en helbredsmæssig hændelse.

Overordnet emne 1 Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, jobafklaringsforløb m.v.

Barriere 6

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Førtidspension til multihandicappede unge uden dansk statsborgerskab

Lov om social pension

Multihandicappede unge uden statsborgerskab

Multihandicappede unge uden dansk statsborgerskab kan først tilkendes førtids-

pension ved det 25. år. Indtil da modtager de uddannelseshjælp som aktivitetspa-

rate.

Men de står bare i en ’venteposition’ og burde kunne undtages for de lovbestem-

melser, der følger ’almindelige’ 2.13’ere.

De udgør en ret lille procentdel, men det er vanskeligt få dem til at passe ned i lov-

givningen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 2. Sygedagpengeområdet, lægeattester mv

Opfølgningssamtaler hver 4. uge med alle sygedagpengemodtagere

Bedre kvalitet i målrettet brug af ”Lægeattest til Rehabiliteringsteam (LÆ265)

Lovkrav om indhentelse af lægeattest inden første opfølgning i en sygedagpengesag

Opfølgning på baggrund af lægelige oplysninger i sager, hvor borgeren er i intensive langvarige be-

handlingsforløb i hospitalsregi - på lige fod med standby

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 2 Sygedagpengeopfølgning, lægeerklæringer mv

Barriere 1

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Opfølgningssamtaler hver 4. uge med alle sygedagpengemodtagere

Sygedagpengeloven, §13b

LAB 2.5, sygedagpengemodtagere

Senest i forbindelse med vedtagelsen af refusionsreformen er det blevet italesat,

at kommunerne skal styre efter resultater i stedet for høj refusion til bestemte ak-

tiviteter og øvrige procesreguleringer. For at kommunerne kan gøre dette, er det

nødvendigt med et handle- og prioriteringsrum.

Trods italesættelsen af at vi skal styre på resultater frem for processer, så binder

de seneste reformer os op på en lang række proceskrav, bl.a. til opfølgning i syge-

dagpengesager. Vi oplever dog fx, at vi ikke bruger ressourcerne klogt, når der hol-

des samtaler med

alle

sygedagpengemodtagere hver 4. uge.

Som det er i dag, har vi konkret en oplevelse af at holde nogle (selvfølgelig ikke

alle) samtaler alene for at overholde en frist, hvor det ville give bedre mening for

sagen og for borger at holde samtalen på et andet tidspunkt, evt. efter at borger

har været til en undersøgelse eller lignende.

Kombinationen af en lang række proceskrav og stram økonomi binder vores res-

sourcer i en grad, så vi ikke har friheden til at arbejde efter det, som vi vurderer,

giver resultater. Det mindsker vores handlemuligheder, vores fleksibilitet i forhold

til at lave individuelle planer for opfølgning og efterlader os med begrænset priori-

teringsmulighed.

Resultatet bliver, at proceskravene ender som minimumskrav, og bliver normsæt-

tende for indsatsen, der dermed i mindre grad fastlægges efter borgerens vurde-

rede behov. Det er med andre ord vanskeligt, at prioritere opfølgning med visse

borgere op, når der ikke er mulighed for samtidig at prioritere ned andre steder.

Mere fleksible proceskrav ville give plads til at anvende ressourcerne der, hvor be-

hovet og effekten er størst.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 2 Sygedagpengeopfølgning, lægeerklæringer mv

Barriere 2

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Bedre kvalitet i målrettet brug af ”Lægeattest til Rehabiliteringsteam (LÆ265)

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, § 30a samt Bekendtgørelse om rehabiliterings-

plan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspen-

sion m.v.

Primært:

LAB målgruppe 2.3 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

LAB målgruppe 2.5 Sygedagpengemodtagere

LAB målgruppe 2.13 Aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp

De praktiserende læger kan ikke altid udfylde LÆ265 fyldestgørende pga., at de

ikke har den fornødne adgang til undersøgelser og behandling i psykiatrien og/eller

ikke har kendskab til borgeren.

Hvis den relevante lægelige dokumentation er til stede ved rehabiliteringsteam-

mødet øges chancen for, at teamet kan komme med den rigtige indstilling.

Problem

Overordnet emne 2 Sygedagpengeopfølgning, lægeattester mv

Barriere 3

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Lovkrav om indhentelse af lægeattest inden første opfølgning i en sygedagpenge-

sag.

Lov om sygedagpenge § 11a

LAB målgruppe 2.5 sygedagpengemodtagere (Nye sygemeldte)

I forbindelse med sygedagpengereformen blev der indført et lovkrav om, at kom-

munen skal indhente en lægeattest (LÆ 285) fra den sygemeldtes praktiserende

læge inden første opfølgning ved 8. sygeuge.

Det er meget nyttigt i mange situationer. Men der er en del tilfælde, hvor det ikke

giver mening, idet lægen ikke på det tidspunkt kan udtale sig om sygdommens be-

tydning for arbejdsevnen. Det er f.eks. tilfældet, hvis den sygemeldte er i gang med

behandling for kræft, har fået en voldsom hjerneblødning, har været udsat for et

voldsomt trafikuheld eller andre lignende situationer.

Det er derfor meningsløst at indhente en lægeattest fra den praktiserende læge i

disse tilfælde. Attesten koster 1.018 kr.

Indholdet af attesten giver ikke de oplysninger, der er behov for i forhold til at til-

rettelægge et effektivt fastholdelsesforløb. Der er sjældent yderligere oplysninger

end dem, der findes på oplysningsskemaet. Intentionen med anvendelsen af

LÆ285 med forventning om, at det vil medføre, at der kun skal indhentes en dyr

attest i sygedagpengesystemet ind til revurderingstidspunktet, viser sig ikke at

være gennemførlig i praksis grundet Ankestyrelsen krav til aktuel dokumentation.

Ankestyrelsen lægger i stigende grad vægt på aktuelle oplysninger.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 2 Sygedagpengeopfølgning, lægeerklæringer mv

Barriere 4.

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Opfølgning på baggrund af lægelige oplysninger i sager, hvor borgeren er i intensiv

langvarigt behandlingsforløb i hospitalsregi – på lige fod med stand by

Sygedagpengeloven, §13b

LAB målgruppe 2.5, sygedagpengemodtagere

Der spores ingen effekt af, at jobcentret gennemfører samtaler for denne mål-

gruppe. Samtalerne opfattes som et irritationsmoment for borger og er menings-

løse for sagsbehandler

Det er uhensigtsmæssigt, at vi qua reformerne er bundet af en række proceskrav

til opfølgning i sygedagpengesager, når det er resultaterne, der skal være styrende.

Det vil i nogle situationer være mere meningsfuldt, at sagsbehandleren kan vælge

at holde samtalen, evt. efter at borger har været til en undersøgelse eller lignende,

frem for at gennemføre samtalen af hensyn til overholdelse at en tidsfrist.

De mange proceskrav mindsker vores handlemuligheder, vores fleksibilitet i for-

hold til at lave individuelle planer for opfølgning og efterlader os med begrænset

prioriteringsmulighed.

Resultatet kan blive, at proceskravene kommer til at virke som minimumskrav, der

dermed i mindre grad fastlægges efter borgerens vurderede behov. Det gør det

vanskeligt at prioritere opfølgning med visse borgere, når der ikke er mulighed for

samtidig at prioritere ned andre steder.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

6-by-katatog over barrierer og uhensigtsmæssigheder på beskæftigel-

sesområdet.

Overordnet emne 3: Fleksjobområdet

Progression i fleksjob - incitament til at øge antal timer

Fastsatte arbejdstimer og intensitet

Rimelighedskravet - en hindring for ansættelse i fleksjob

Beregning af fleksløntilskud

Aflønning i fleksjob

Brug af anden aktør i forhold til fleksjobledige

2�½- års samtalen

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 3 Fleksjobområdet

Barriere 1

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Progression i fleksjob – incitament til at øge antal timer

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats §70 e – 70 f

Ansatte i fleksjob

Med førtidspensionsreformen blev aflønnings- og tilskudsdelen ændret, så arbejds-

giveren betaler løn til borgeren, mens det offentlige supplerer borgerens lønind-

tægt med et fleksløntilskud. Ændringen giver incitament til at oprette fleksjob med

et lavt timetal og intentionen var, at den også skulle give borgeren incitament til at

udvikle arbejdsevnen og øge timetallet.

Incitamentet til at borgeren øger deres timetal (progression) i fleksjobbet bliver ud-

hulet af, at de reelt ikke får mere i løn.

Mange er ansat inden for lavtlønsområdet, hvor de allerede ved et timetal på 5-6

timer ugentligt rammer loftet for deres samlede indtægt.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 3 Fleksjobområdet

Barriere 2

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Fastsatte arbejdstimer og intensitet

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats §70D

LAB målgruppe 2.7, personer omfattet af fleksjobordningen

Jobcentret fastsætter timer og intensitet ud fra det konkrete fleksjob og træffer af-

gørelse herom. På baggrund heraf udarbejder arbejdsgiver og arbejdstager en an-

sættelseskontrakt.

Hvis den ansatte og arbejdsgiveren efter ansættelse i fleksjobbet bliver enige om at

nedsætte timetallet, skal de blot orientere jobcenteret herom – Et konkret eksem-

pel: Et fleksjob er oprettet på 15 t. pr. uge – men der er efterfølgende en lønudbe-

taling på 1t. pr. md.

Der er ikke mulighed for at stoppe fleksjobbet, og så længe der bliver udbetalt løn

skal der udbetales fleksløntilskud. Dvs. den ansatte har reelt en mulighed for, at

have et ”proforma fleksjob” og undgå at stå til rådighed på ledighedsydelse.

Den afgørelse, der træffes om arbejdsintensitet og timetal i fleksjobbet, kan ar-

bejdsgiver og den ansatte dermed vælge efterfølgende at ændre. De skal blot orien-

tere Jobcenteret jf. lab §70d stk. 2 – men der er ingen lovgivningsmæssige mulighe-

der for, at Jobcentret kan handle på dette (kun i de tilfælde, hvor det vurderes, at

den ansattes arbejdsevne er blevet så god, at vedkommende skal afvisiteres fleks-

jobordningen).

Fleksjobbet kan kun stoppes efter 5 års ansættelse, da Jobcenteret her skal lave en

statusvurdering og vurdere om fleksjobbet kan bevilges igen, men det gælder kun

hvis de

ikke

er blevet omfattet af ”permanent fleksjob”. Er de bevilliget et perma-

nent fleksjob, skal der ikke laves en status og genbevilling og de kan fortsætte i

fleksjobbet frem til folkepensionsalderen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 3 Fleksjobområdet

Barriere 3

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Rimelighedskravet ved praktik med lavt timetal

Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 65

Flere målgrupper

I beskæftigelsespolitikken lægges der vægt på, at stadigt flere opkvalificeres i prak-

tik på virksomheder. Det betyder, at en del er i praktik med et lavet timetal. Der-

med bliver rimelighedskravet, som foreskriver et rimeligt forhold mellem antallet af

ordinært ansatte og antallet af praktikanter og ansatte med løntilskud i en virksom-

hed.

Praktikanter og ansatte med løntilskud måles i antal hoveder uanset timetal. Vi stø-

der med flere borgere med lavt arbejdsevne og dermed ofte et lavt timetal, hurtigt

på loftet over antal personer i praktik eller ansat med løntilskud.

Overordnet emne 3 Fleksjobområdet

Barriere 4

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Beregning af fleksløntilskud

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70 f

Ansatte i fleksjob

Det er komplekst at beregne tilskuddet i det øjeblik, der er afvigelser fra en fast

månedlig indtægt. Det er bl.a. i lovgivningen forudsat, at man skal kunne foretage

beregninger baseret på elektroniske oplysninger i forhold til løn, løntimer, ferie

m.m. Det er dermed forudsat i lovgivningen, at kommunerne på enkel vis kan fore-

tage beregningen på baggrund af indberettede data fra virksomhederne i eksem-

pelvis e-indkomst. Men i virkelighedens verden er der mange situationer, hvor

man alligevel må have personlig kontakt til den ansatte eller virksomheden, og

hvor der skal laves manuelle beregninger, idet it-værktøjerne ikke er tilstrækkeligt

udviklede til at håndtere situationer, der afviger fra normen. Det kan handle om

vekslende timetal, perioder med ferie med eller uden feriepenge, timeantallet, der

ikke er angivet i e-indkomst etc.

Selve lovgivningen omkring beregning af fleksløntilskud er kompleks. Der er derfor

en risiko for, at borgerne får en forskellig forklaring på ydelse fra kommune til

kommune, og muligvis også, at ydelsen beregnes forskelligt. KL’s dialogportal på

området viser med al tydelighed, hvor mange spørgsmål, der er til emnet.

På grund af den komplekse beregning er det desuden vanskeligt for kommunerne

at give borgerne en enkel og forståelig beregning af deres månedlige ydelse, og

dermed er borgernes retssikkerhed truet. Man har ligeledes set, at Ankestyrelsen

er kommet med forskellige afgørelser i forhold til emnet, f.eks. hvordan feriepenge

fra et tidligere arbejdsforhold skal indgå i beregningen af fleksløntilskud.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 3 Fleksjobområdet

Barriere 5

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Aflønning i fleksjob

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 70 f og 70 g

Ansættelse i selvstændig virksomhed, der er ejet af ægtefælle eller delvist ejet af

fleksjobberen selv.

Ansættelser med 1 eller 2 timer om ugen/måneden leverer ikke reelt arbejde, der

øger arbejdsstyrken, men det giver ægtefæller mulighed for at vælge fleksjob uden

tredjepart, der normalt laver kontrol af arbejdstid og løn, og samlet set opnår æg-

teparret den største indkomst ved, at fleksløntilskuddet er så stort som muligt =

fastholde få timer. Hvis fleksjobbet vælges som alternativ til førtidspension, kan

det være en anden måde at sikre ægteparret en større indkomst.

Der er store udfordringer med hensyn til at få fleksjobberens resultat af virksom-

hedens drift ind løbende i fleksjobberegningen.

Overordnet emne 3 Fleksjobområdet

Barriere 6

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Brug af anden aktør i forhold til fleksjobledige

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 73 c

Borgere på ledighedsydelse

Der er krav om, at kommunerne skal bruge andre aktører i indsatsen overfor le-

dige, der er visiteret til fleksjob. Den ledige er koblet på en jobcentermedarbejder,

f.eks. en virksomhedskonsulent, som har opgaven med at hjælpe den ledige i fleks-

job.

Reglerne medfører, at borgeren tvinges til at skifte kontaktperson (virksomheds-

konsulent) og det er ikke dokumenteret, at anden aktør skaber bedre resultater

end kommunen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 3 Fleksjobområdet

Barriere 7

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

2�½- års samtalen

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats §70D

LAB målgruppe 2.7, Personer omfattet af fleksjobordningen

”§ 70 d. Jobcenteret skal sikre, at den ansatte udnytter sin arbejdsevne bedst mu-

ligt i fleksjobbet, og at den pågældendes skånebehov bliver tilgodeset. Jobcenteret

skal følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2�½ år i fleks-

jobbet, herunder vurdere, om den ansatte fortsat opfylder betingelserne for fleks-

job. Herefter skal der følges op hver gang, der er gået 2�½ år fra seneste opfølgning.

Dette skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i fleksjobbet. Arbejdsgive-

ren inddrages efter behov. ”

Vi skal afholde samtale med borger efter 2�½ års ansættelse i fleksjob. Denne sam-

tale giver ofte ikke særligt meget mening, idet borgeren eller arbejdsgiver kontakter

os undervejs, hvis der er problemer eller behov for justering/ændring i timer/hjæl-

pemidler mm. Borgeren er forpligtet til at indberette ændringer ift. jobbet lø-

bende, jf. stk. 2 § 70D.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

6-by-katatog over barrierer og uhensigtsmæssigheder på beskæftigel-

sesområdet.

Overordnet emne

Unge og uddannelse

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

Uddannelsespålæg for STU-elever

Uddannelsespålæg for unge, der ikke er berettiget til SU – herunder EU borgere

Uddannelsespålæg for særligt syge

Visitation som aktivitetsparat

Registrering af brobygningstilbud

Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne

Unge med behov for ekstra undervisning i uddannelsessystemet

Erhvervsuddannelsesreformen

Samspillet mellem SU-reformen, kontanthjælpsreformen og erhvervsuddannelsesreformen

SU bagudrettet

SU til unge i uddannelse ved overgangen til det 18. år

SU til anbragte unge over 18 år

Forhøjet uddannelseshjælp

Forsørgere under 18 år efter endt barsel

Karensperiode for unge fra grundforløb til uddannelseshjælp

Voksenlærlingetilskud til virksomheder

Skolepraktik – SKP

Samarbejde mellem erhvervsskoler og Jobcenter København

SU til dagpengemodtagere mellem 25 og 29 år ved opbrugt SU gennem uddannelsespålæg

Handicaptillæg til unge på ungdomsuddannelser (de kan i dag kun få til LVU):

Voksenlærlinge tilskud til revalidender

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 4 Unge og uddannelse

Barriere 1

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Uddannelsespålæg for STU-elever

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 21 b, stk 3

Modtagere af uddannelseshjælp

For STU-elever (uddannelse for unge med særlige behov) giver det ikke mening at

give uddannelsespålæg samtidig med, at de følger STU-forløbet.

Efter bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er STU elever fritaget for

opfølgning i det individuelle kontaktforløb. Det betyder, at der heller ikke skal føl-

ges op på uddannelsespålægget.

Unge i STU målgruppen er ikke i stand til at tage en ordinær ungdomsuddannelse

og det giver de unge en unødvendig utryghed at skulle forstå uddannelsespålæg-

get.

Overordnet emne 4 Unge og uddannelse

Barriere 2

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Uddannelsespålæg for unge, der ikke er berettiget til SU – herunder EU borgere

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 21 b

Modtagere af uddannelseshjælp

Der er ikke mulighed for at fritage unge, der modtager uddannelseshjælp, fra at

skulle have et uddannelsespålæg.

For unge, der ikke er berettigede til SU, er der reelt ingen uddannelsesmuligheder.

Selv erhvervsuddannelser fordrer, at man tager grundforløb mv. på SU.

Hvis en EU-borger har opholdsgrundlag som arbejdstager i Danmark og søger om

hjælp, skal borgeren modtage uddannelseshjælp, hvis han/hun er under 30 år og

ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Jobcenteret skal derfor i den

forbindelse lave pålæg om uddannelse og arbejde henimod, at borgeren kan påbe-

gynde og gennemføre ordinær uddannelse. For at bibeholde opholdsgrundlaget

skal borgeren stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Er borgeren ikke åbenlyst ud-

dannelsesparat vil dette ikke være i fokus via jobcenterets indsats.

Problemstillingen er drøftet med STAR og det er oplyst, at ovennævnte borgere

skal indplaceres som beskrevet. Borgere som ikke er åbenlyst uddannelsesparate

skal derfor tage imod en indsats fra jobcenteret, hvor målet er start og gennemfø-

relse af ordinær uddannelse i Danmark samtidig med, at borgeren skal stå til rådig-

hed og være jobsøgende for at bibeholde opholdsgrundlaget.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 4 Unge og uddannelse

Barriere 3

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Uddannelsespålæg for særligt syge

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 21 b

Modtagere af uddannelseshjælp

Der er ingen muligheder for at fritage unge, der modtager uddannelseshjælp, fra

at skulle have et uddannelsespålæg. For unge langtidssygemeldte – herunder ind-

lagte, giver det ikke mening at give uddannelsespålæg, så længe det ikke er muligt

at iværksætte en indsats for disse unge – bortset fra mentor. Det er uhensigts-

mæssigt at opretholde regler alene af principielle grunde.

Overordnet emne 4 Unge og uddannelse

Barriere 4

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Visitation som aktivitetsparat

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 20 a

Modtagere af uddannelseshjælp

Det fremgår ikke klart, hvornår i visitationsperioden, en uddannelsesparat kan visi-

teres som aktivitetsparat. Må det f.eks. først ske efter de tre måneder, eller må det

ske ved den sidste samtale i visitationsperioden. § 20 a i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats er formuleret uklart.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 4 Unge og uddannelse

Barriere 5

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Registrering af brobygningstilbud

Reglerne om refusion for indsatser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp

Samarbejdsaftalen mellem STAR og Undervisningsministeriet af 12. september

2014 om Brobygning til uddannelse omfatter flere forskellige typer af indsats efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For at kommunerne kan opnå fuld refusion for udgiften ved brobygningsforløb,

skal hver type af indsats i brobygningsforløbet registreres særskilt. Det øger den

administrative belastning af jobcentret.

Principielt savner vi en ny ”LAB kapitel 10b”, som er en ”kombinationsindsats”,

som består af både §32 stk., 1 nr. 1 (her fx FVU)

nr. 2 (her den særligt tilrette-

lagte brobygningsaktivitet) samt mentor (kap. 9b) og at STAR har en tilbudstype i

fagsystem hertil således, at der kan nøjes med at oprettes en aktivitet på jobpla-

nen.

I dag skal ”Min Plan” jo svare overens med virkeligheden, dvs. et brobygningsfor-

løb, der består af forskellige aktiviteter (med forskellig refusionsindsats) skal også

registreres således i ”Min Plan” (dvs. mentoraktivitet, FVU, særligt tilrettelagt bro-

bygningsundervisning)

Samtidig bør der kun være 1 refusionssats, så udgiften ikke skal konteres ud på for-

skellige konti for at hjemtage fuld refusion.

Det er fint, hvis det kun omhandler brobygning, men det kunne også omhandle

kombinationsforløb generelt.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 4 Unge og uddannelse

Barriere 6

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 21b, stk. 7

Modtagere af uddannelseshjælp

Med kontanthjælpsreformen blev kravet til samarbejdet med uddannelsesinstituti-

onerne skærpet. Også på dette område er koordineringen med Undervisningsmini-

steriet meget uigennemskuelig og mangelfuld, idet vi i praksis oplever, at uddan-

nelsesinstitutionerne ikke har været klar over kravet, og ikke ved, hvad de skal

stille op med de informationer, vi via vores regelsæt er forpligtet til at fremsende

til dem.

Ligeledes ligger der i vores regelsæt, at uddannelsesinstitutionerne skal kontakte

jobcentrene, hvis der er unge med et uddannelsespålæg, som er i risiko for at falde

fra, hvilket uddannelsesinstitutionerne ikke er klar over.

Problemstillingen kompliceres af, at uddannelsesinstitutionerne i forvejen er for-

pligtet til at give UU besked om frafald, uden de samme informationer nødvendig-

vis tilgår jobcentret.

Overordnet emne 4 Unge og uddannelse

Barriere 7

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Unge med behov for ekstra undervisning på grundforløb på erhvervsuddannel-

serne

EUD reformen

Unge med behov for ekstra undervisning på grudforløb på erhvervsuddannelserne

Unge, som via grundforløb 1 / grundforløb 2 ikke opnår progression nok til at

komme ind på hovedforløbet, skal tilbydes yderligere undervisning. Dette kan

f.eks. være via lynkurser / aftenskolekurer på VUC. Dette kræver imidlertid en

egenbetaling for deltagelse på holdet. De unge er på en minimumsydelse og hvis

de ikke selv kan afholde denne udgift, så skal de frasige uddannelsen for at søge

uddannelseshjælp for at kunne komme i betragtning til hjælp til ydelsen, med min-

dre de kan være omfattet af gruppen, der er berettiget til hjælp til enkeltudgifter

efter lov om en aktiv socialpolitik.

Der mangler smidighed og sammenhæng i forhold til de grupper af unge, hvor en

sådan udfordring er nok til at vælte dem.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 4 Unge og uddannelse

Barriere 8

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Erhvervsuddannelsesreformen

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 21 b

Modtagere af uddannelseshjælp

Erhvervsuddannelsesreformen har bl.a. skærpet karakterkravene for at blive opta-

get på erhvervsuddannelserne. Ligeledes henvises der til at benytte sig af mulighe-

den for mesterlære, og ad den vej komme i uddannelse, hvis man ikke kan komme

ind på almindelig vis. I praksis er mesterlæremulighederne imidlertid meget små,

og derved opstår der reelt et hul, hvor kommunerne får en gruppe unge, som har

meget svært ved at komme i uddannelse.

Samtidig er tilskuddet til erhvervsgrunduddannelse (EGU) afskaffet, hvorfor mange

arbejdsgivere er mere tilbageholdende med at ansætte EGU-elever. Dette øger

gruppen af unge, som ikke kan komme i uddannelse, fordi de mangler en lære-

plads.

Arbejdet med uddannelsespålægget, hvor målet altid er uddannelse, er dermed

meget vanskeligt at udføre, og meget lidt meningsfyldt for den unge.

Endvidere er der voldsomme besparelser på alle ungdomsuddannelser – herunder

også produktionsskolerne – samtidig med at kravene til studiet er hævet. Dette gi-

ver store udfordringer for de udsatte unge. De kan måske godt komme igennem,

hvis de får noget støtte, men skolens mulighed for at give dette er væsentligt for-

ringet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 4 Unge og uddannelse

Barriere 9

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Samspil mellem SU-reformen, kontanthjælpsreformen og erhvervsuddannelsesre-

formen

SU-reformen, kontanthjælpsreformen og erhvervsuddannelsesreformen

Unge på uddannelseshjælp

Borgere kan højst få SU til fem ungdomsuddannelser. Dispensation til SU til 6. ud-

dannelsesforsøg sker som følger:

Kan alene gives til unge, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

dvs. ansøgere til / modtagere af uddannelseshjælp. Kan ikke gives til unge, der er

påbegyndt og fortsat tilmeldt en uddannelse. På SU-styrelsens hjemmeside står

der følgende: ”Undtagelse: Får du et uddannelsespålæg i kontanthjælpssystemet,

og du allerede har fået SU til fem ungdomsuddannelser, kan du få SU til den nye

ungdomsuddannelse med uddannelsespålæg i jobcentret. Og jobcentret bliver di-

rekte ansvarlig for adgang til udbetaling af forsørgelse, der ligger uden for lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

Unge får på uddannelsesstedet at vide, at de skal henvende sig i jobcentret med

henblik på at få et uddannelsespålæg, således at deres ansøgning om SU kan gen-

nemføres.

Unge, der ikke er berettigede til uddannelseshjælp, kan ikke få et uddannelsespå-

læg til brug for 6. forsøg. Unge, der ikke ønsker at ansøge om uddannelseshjælp

(f.eks. unge, der afventer at kunne søge om opholdstilladelse / statsborgerskab og

som ikke skal modtage offentlig forsørgelse i x antal år) er afskåret fra at få et ud-

dannelsespålæg.

Unge selvforsørgende kan ligeledes ikke få et uddannelsespålæg til brug for 6. for-

søg. Herunder unge med gennemført grundforløb og manglende praktikplads, der

ifølge lovgivningen en karensperiode mellem to uddannelser.

Efter erhvervsuddannelsesreformen kan unge højst optages på et EUD-grundforløb

tre gange. Mulighederne for uddannelse er derefter begrænset til en uddannelses-

aftale eller mesterlære.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 4 Unge og uddannelse

Barriere 10

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

SU bagudrettet

Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Modtagere af uddannelseshjælp

SU bør udbetales bagudrettet som al anden offentlig forsørgelse i Danmark, såle-

des at unge ikke oplever slip i indkomst, når de ophører med en SU-berettiget ud-

dannelse og overgår til anden offentlig forsørgelse / uddannelseshjælp.

Der kan i visse tilfælde ydes engangshjælp. Denne hjælp skal sikre forsørgelses-

grundlaget og at principperne for den bagudbetalte kontanthjælp slår igennem,

dvs. at kommunen skønsmæssigt kan nedsætte hjælpen, hvis det skønnes, at ord-

ningen anvendes uhensigtsmæssigt samt at kommunen kan nøjes med at udbe-

tale, hvad der svarer til ”akut hjælp” efter de sædvanlige – skønsmæssige – prin-

cipper herfor.

Overordnet emne 4 Unge og uddannelse

Barriere 11

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

SU til unge i uddannelse ved overgangen til det 18. år

Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Unge, der fylder 18 år og er i gang med en uddannelse

Først kvartalet efter, at de unge er fyldt 18 år, kan de få SU, hvis de opfylder betin-

gelserne herfor. Det volder ret store problemer for de særligt udsatte unge, som

ikke har forældre, der kan støtte dem. Herunder også de tidligere anbragte unge.

Der kan ikke udbetales uddannelseshjælp, da de er under uddannelse. Det resulte-

rer i frafald fra uddannelsen og overgang til uddannelseshjælp for at kunne starte

op igen senere.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 4 Unge og uddannelse

Barriere 12

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

SU til anbragte unge over 18 år

Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Unge over 18 år, der som led i efterværn efter serviceloven er anbragt

Unge over 18 år, der som led i efterværn efter serviceloven er anbragt, kan ikke få

SU, da de får anden form for offentlig støtte, der dækker opholdet i familieplejen

eller institutionen. Der foruden får de tøj- og lommepenge via serviceloven. Dette

stigmatiserer de unge i væsentlig grad.

Overordnet emne 4 Unge og uddannelse

Barriere 13

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Forhøjet uddannelseshjælp

Lov om en aktiv socialpolitik § 23 stk. 2 nr. 4 og 5

Uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp

Personer, der har bestemte diagnoser for psykisk sygdom kan få forhøjet uddan-

nelseshjælp. Af bemærkningerne til lov om en aktiv socialpolitik fremgår det, at

det er af økonomisk hensyn, at den unge ved diagnosticering er berettiget til for-

højet uddannelseshjælp.

Den udtømmende liste bør genvurderes. Ikke alle diagnoser, som står på listen,

medfører medicinudgifter, mens andre diagnoser medfører høje medicinudgifter –

uden at være på listen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 4 Unge og uddannelse

Barriere 14

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Forsørgere under 18 år efter endt barsel

Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven)

LAB målgruppe 2.12

LAB målgruppe 2.13

Forsørgere under 18 år er ikke berettiget til SU grundet deres alder og modtager

derfor typisk uddannelseshjælp. De fleste er indplaceret som LAB målgruppe 2.12

uddannelsesparate.

De skal efter endt barsel afslutte deres grundskoleforløb og/eller i gang med en

ungdomsuddannelse. Efter endt barsel bør de høre til i uddannelsessystemet og

ikke i beskæftigelsessystemet. De er ikke omfattet af reglerne for kontaktforløb.

Overordnet emne 4 Unge og uddannelse

Barriere 15

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Karensperioden for unge fra grundforløb til uddannelse til uddannelseshjælp

Lov om aktiv socialpolitik (Aktivloven)

Unge mellem grundforløb og uddannelseshjælp

Unge/borgere, der kommer direkte fra afsluttet grundforløb på erhvervsskolerne,

kan som hovedregel ikke få økonomisk hjælp i 2 mdr. efter endt grundforløb - jf.

Ankestyrelsens principafgørelse 38-13.

Unge/borgere skal vente to måneder på at opnå berettigelse mellem grundforløb

og uddannelseshjælp.

Det giver anledning til flere problematikker:

Den unge mister fokus på at finde elevplads grundet på at få penge fx til

næste husleje. Den unge mister motivationen for at finde elevplads uden

ydelse

Den unge er ikke forpligtet til at deltage i tilbud i jobcenter – derved takker

mange unge nej til at få hjælp til at finde elevplads i jobcenter og deres

søgning efter elevplads forlænges yderligere

Den unge dropper planerne om at finde elevplads for i stedet at påtage sig

ufaglært arbejde for at skaffe penge. Vores frygt på sigt er, at de unge ikke

vender tilbage til elevpladssøgning og på sigt ikke gennemfører sin uddan-

nelse. Derved mister samfundet også kvalificeret arbejdskraft på den lange

bane.

Der er forøget risiko for, at den unge (ufaglærte) vender til bage til under-

støttelse på et senere tidspunkt i livet. Beskæftigelsesgraden er således

højere for faglærte end for ufaglærte.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 4 Unge og uddannelse

Barriere 16

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Voksenlærlingetilskud til virksomheder

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven)

Unge, der modtager uddannelseshjælp, samt virksomheder generelt

I forhold til de nye regler om voksenlærling, der er trådt i kraft den 1. januar 2015,

er hovedreglen, at virksomheder, der ansætter ufaglærte ledige og ledige med en

forældet uddannelse med 2 måneders ledighed – og faglærte ledige med mindst

12 måneders forudgående ledighed – kan få tilskud på 40 kr. i timen i hele uddan-

nelsesperioden.

Ufaglærte ledige med mindre end 2 måneders ledighed og ufaglærte beskæftigede

er også omfattet af ordningen, men tilskuddet til virksomheden er på 30 kr. i ti-

men.

Det ovennævnte giver det problem, at unge presses til ledighed i to måneder, før

virksomhederne vil ansætte dem i elevaftale. Størstedelen af virksomheder fore-

trækker tilskud på 40 kr. i timen frem for 30 kr. i timen, og venter derfor med at

ansætte den unge, til de kan få det forhøjede tilskud.

Det er frustrerende for virksomhederne og de unge at vente, og det er dyrt for

samfundet, at unge, der ellers kan starte med det samme, skal gå ledige to måne-

der, før de kan starte som elever i en virksomhed.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 4 Unge og uddannelse

Barriere 17

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Skolepraktik - SKP

Lov om erhvervsuddannelser

Unge fra grundforløb samt erhvervsskoler

Unge, der fravælger skolepraktik på grundforløbet på erhvervsskolerne, får ikke en

chance mere for at tilmelde sig ordningen. Det er d.d. således, at den unge ikke

kan vende tilbage til skolepraktik, hvis de har sagt nej eller ikke er mødt til SKP-

møde på skolen, eller hvis der er gået mere end en måned.

Problemet er, at mange unge ville have gavn af skolepraktik. Især inden for bran-

cher, hvor der er få praktikpladser ville det være gavnligt for den unge at tage sko-

lepraktik i stedet for at gå ledig og søge efter elevplads.

Overordnet emne 4 Unge og uddannelse

Barriere 18

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Samarbejde mellem erhvervsskoler og jobcentrene

Ingen specifik

Jobcentre

Virksomhedsarbejdet er ikke altid koordineret mellem erhvervsskoler og jobcentre

i forhold til at skaffe praktikpladser til unge. De samme virksomheder ringes op

ukoordineret.

Jobcentre bør have adgang til praktikpladssystemet Praktik+, som er et datasy-

stem, der har til hensigt at koordinere, systematisere og fokusere virksomhedsind-

satsen i forhold til at skaffe elevpladser til unge, der mangler praktikplads.

Erhvervsskoler og jobcentre skal samarbejde om at koordinere virksomhedsarbej-

det, og derfor bør jobcentre på lige fod med erhvervsskolerne have adgang til

Praktik+, således at den fælles virksomhedsrettede indsats kan koordineres og ef-

fektiviseres.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 4 Unge og uddannelse

Barriere 19

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

SU til dagpengemodtagere mellem 25 og 29 år ved opbrugt SU gennem uddannel-

sespålæg

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-Loven)

Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

EUD-reformen

Unge dagpengemodtagere mellem 25 og 29 år

Unge dagpengemodtagere ml. 25 og 29 år med opbrugt SU har jobcentrene ikke

mulighed for at hjælpe i forhold til uddannelse.

De er ikke omfattet af uddannelsespålæg, og derfor er deres mulighed for at få SU

under uddannelse helt lukket – dette må være en forglemmelse i koblingen mel-

lem beskæftigelsesreformen (hvor denne gruppe forstås som de over 30-årige,

men alligevel ikke har de samme uddannelsesmuligheder) og EUD-reformen og SU-

reformen (hvor et uddannelsespålæg kan være adgangsgivende til SU, hvis der er

adgang til en EUD via en elevplads.)

Eneste alternativ er at lade dem ’træde vande’ til de opfylder dispensationskra-

vene til § 37, hvor vi kan bevilge uddannelsen på dagpenge. Men opfylder de ikke

disse krav, er der ingen hjælp at hente for dem hos os.

Overordnet emne 4 Unge og uddannelse

Barriere 20

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Handicaptillæg til unge på ungdomsuddannelse (de kan i dag kun få til LVU)

Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Studerende med funktionsnedsættelser

Studerende med funktionsnedsættelser kan i dag ikke få SU og handicaptillæg på

en ungdomsuddannelse.

Dette opleves som uhensigtsmæssigt, da unge på eksempelvis erhvervsskoler i lige

så stor udstrækning som studerende på en videregående uddannelse kan have fy-

siske eller psykiske funktionsnedsættelser, der umuliggør at have et fritidsjob ved

siden af studiet. En hel del af de studerende på Erhvervsskoler og HF er ikke unge,

der kommer direkte fra folkeskolen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 4 Unge og uddannelse

Barriere 21

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Voksenlærlingetilskud til revalidender

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven), § 98e, stk. 4

Lærlinge omfattet af revaliderings bestemmelserne

Lærlinge, der er omfattet af revalideringsbestemmelserne i Aktivloven, kan ikke

samtidig være omfattet af voksenlærlingeordningen.

Dette stiller ofte revalidender over 25 år dårligere, når de skal søge læreplads.

Mange revalidender vil ikke være berettiget til revalidering med løntilskud jfr. § 56

LAB og altså heller ikke tilskudsordninger, der gælder for andre. Dette er uhen-

sigtsmæssigt, da revalidender har en arbejdsevnenedsættelse og skal konkurrere

om få elevpladser med andre, der ikke har en arbejdsevnenedsættelse, og som kan

få tilskud.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

6-by-katatog over barrierer og uhensigtsmæssigheder på beskæftigel-

sesområdet.

Overordnet emne 5: Kontaktforløb, jobformidling, beskæftigelsesindsats mv

10.

11.

12.

13.

14.

Det individuelle kontaktforløb

Krav om personlig kontakt

Systematisk henvisningsforløb

Stramme regler om tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Tilbud om mentor / støttekontaktperson

Ret og pligt til mentor

Den særlige pulje til jobrotation

Afgrænsning via p-numre ved jobrotation

Reglerne om revalidender, der ansættes i løntilskud som elev

Betaling for kursusafgift til jobrettet uddannelse til forsikrede ledige

Ressourcekrævende administrative regler om transportgodtgørelse

Befordringsgodtgørelse udbetales bagudrettet

Raskmeldte skal kunne fortsætte i virksomhedspraktik / løntilskud

Pligt til personligt fremmøde til samtale og pligt til tilbud

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 5 Kontaktforløb, jobformidling, beskæftigelsesindsats mv

Barriere 1

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Det individuelle kontaktforløb

Lov om Aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven) §§ 15 – 20 b

LAB målgruppe 2.1 Ledige dagpengemodtagere nr. 1-4 samt nr. 11-14

LAB målgruppe 2.2 Jobparate kontanthjælpsmodtagere,

LAB målgruppe 2.3 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

LAB målgruppe 2.4 Personer på revalidering

LAB målgruppe 2.11 Personer på ressourceydelse

LAB målgruppe 2.12 Uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp

LAB målgruppe 2.13 Aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp

Reglerne om samtaler forskellige alt efter målgruppe. Det gælder både de første

samtaler efter henvendelse og den løbende samtalekadence.

Formålet med de enkelte samtaler er også præciseret i loven for hver målgruppe.

Der er dog sket en mindre administrativ lettelse med vedtagelsen af kontant-

hjælpsreformen. Det gælder for uddannelsesparate modtagere af uddannelses-

hjælp, hvor der ikke er fastsat et bestemt antal samtaler – bortset fra de første

samtaler. Her er det op til jobcentret selv at vurdere, om der er behov for at følge

op for at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i uddannelsespålægget.

Det gælder også til en vis grad for kontanthjælpsmodtagere, hvor der for både

jobparate og aktivitetsparate er fastsat en ramme for de løbende samtaler på 4

samtaler på 12 måneder.

En detailregulering af individuelle samtaler stiller unødvendige og bureaukratiske

krav til både borgere og jobcentre. Ressourcerne vil bedre kunne anvendes på den

uddannelses- eller beskæftigelsesrettede indsats.

Problem

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 5 Kontaktforløb, jobformidling, beskæftigelsesindsats mv

Barriere 2

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Krav om personlig kontakt

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB-loven) § 18, stk. 5 og stk. 6

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats kapitel 10-12

Som udgangspunkt er der krav om personligt fremmøde ved afholdelse af jobsam-

taler.

I enkelte tilfælde er der mulighed for at afholde jobsamtaler på anden måde end

ved personligt fremmøde. Det drejer sig om følgende tilfælde:

•

Hvis en person deltager i et tilbud efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats kap.

10-12 (jf. LAB § 18, stk. 5)

•

Hvis en person er alvorligt syg, herunder livstruende syg (jf. LAB § 18, stk. 6)

Der er dog en del flere tilfælde, hvor det vil være mere hensigtsmæssig med en an-

den kontaktform end personlig kontakt. Det drejer f.eks. i forhold til:

•

Borgere, der er hospitalsindlagt, uden der er tale om alvorlig sygdom

•

Borgere, der midlertidigt har taget ophold på et krisecenter i en anden del af

landet m.v. Altså personer, der midlertidigt er forhindret i at møde.

•

Borgere som er "indlagt" i eget hjem - sengeliggende og med massiv hjemme-

pleje.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 5 Kontaktforløb, jobformidling, beskæftigelsesindsats mv

Barriere 3

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Systematisk henvisningsforløb

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB-loven), § 21 c - e

LAB målgruppe 2.1 Forsikrede ledige

LAB målgruppe 2.2 Jobparate kontanthjælpsmodtagere

Formålet med det systematiske henvisningsforløb er at øge den lediges motivation

til at medvirke positivt i rekruttering.

Der er tale om en regel med et adfærdsregulerende sigte, hvor den ledige, som

ikke får et job, som en virksomhed har anmodet jobcenteret om at formidle, heref-

ter skal pålægges at søge et antal job.

Der er tilfælde, hvor virksomheden anmoder jobcenteret om flere kvalificerede an-

søgere, men hvor der reelt kun findes ét ordinært job. Ledige, som ikke får jobbet,

bliver omfattet af det systematiske henvisningsforløb uafhængigt af, om den ledige

er motiveret for at medvirke positivt i rekrutteringen. Dette henvisningsforløb er

meget omstændeligt: Den ledige skal hurtigst muligt henvises til et nyt job og dette

skal fortsætte i 3 måneder. Hvis det ikke lykkes skal personen have et tilbud efter

kapitel 10-12.

Samtidig er der regler om, at den ledige skal søge og dokumentere jobsøgning

(joblog) samt regler om, at jobcenteret kan pålægge den ledige at søge konkrete

job.

Endvidere er der senest kommet regler som gør, at dagpengemodtagere kan hen-

vises til nytteindsats ved tvivl om rådighed.

Det systematiske henvisningsforløb pålægger jobcenteret unødige og bureaukrati-

ske arbejdsopgaver, som i sidste ende ikke giver andre muligheder for jobcenteret,

end der allerede findes andre steder i lovgivningen.

Reglen er en barriere for jobformidlingen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 5 Kontaktforløb, jobformidling, beskæftigelsesindsats mv

Barriere 4

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Stramme regler om tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven). Kapitel 8 om tilbudsmulighederne

– særligt §§ 22, 23, 24 samt §§ 34, 37 og 75 a stk. 4

Forsikrede ledige, modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge og uddannelses-

hjælp, borgere i ressourceforløb og jobafklaringsforløb

Der er regler om formålet med og varigheden af de enkelte tilbud for de enkelte

målgrupper. Det betyder, at jobcentret kun kan afgive tilbuddet til den enkelte

borger i overensstemmelse med konkret fastsatte formål. Ligeledes betyder det, at

en person, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2 (jobparat

kontanthjælpsmodtager) ikke kan fortsætte i tilbuddet, hvis personen under forlø-

bet visiteres til en anden målgruppe.

Jobcentret kan således ikke tilrettelægge indsatsen ud fra den hurtigste vej til selv-

forsørgelse for borgeren – herunder give det tilbud og i den varighed, der vurderes

at have den største effekt.

Overordnet emne 5 Kontaktforløb, jobformidling, beskæftigelsesindsats mv

Barriere 5

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Tilbud om mentor / støttekontaktperson

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven), §§ 31 og 32

Serviceloven §§ 85 og 99

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, bor-

gere i ressourceforløb, aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp

I takt med, at færre borgere tilkendes førtidspension, mødes de svageste borgere

med jobcentrets krav om en indsats for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Jobcentrene har udviklet tilbud, som minder om tilbud, der også tilbydes efter ser-

viceloven: Mentor, motiverende tilbud, kost og motionstilbud.

Der opstår et overlap mellem tilbud, der skal hjælpe borgeren ind på arbejdsmar-

kedet efter beskæftigelseslovgivningen og tilbud, der efter serviceloven skal

hjælpe borgeren til at blive selvhjulpen.

Konsekvensen er, at borgerne skal forholde sig til flere forskellige kontaktpersoner

og plan- og tilbudstyper uden at kunne gennemskue, hvad forskellene er.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 5 Kontaktforløb, jobformidling, beskæftigelsesindsats mv

Barriere 6

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Ret og pligt til mentor

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven), §§ 93 og 96

Aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelses-

hjælp

Der er ret og pligt til mentor, hvis unge aktivitetsparate ikke kan deltage i et aktive-

ringstilbud. Det samme gælder for aktivitetsparate over 30 år.

Retten og pligten gælder uanset årsag til den manglende mulighed.

Det betyder, at borgere, som er indlagt på grund af psykisk eller fysisk sygdom eller

ved ophold i botilbud over længere perioder, også har ret og pligt til en mentor.

Det giver ingen mening, at et menneske med f.eks. kræft skal have tilknyttet en

mentor.

Der er ikke mulighed for at fritage for ”ret og pligt til mentor” med henvisning til,

at der er andre, som tager over / varetager den løbende kontakt i den periode.

Overordnet emne 5 Kontaktforløb, jobformidling, beskæftigelsesindsats mv

Barriere 7

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Den særlige pulje til jobrotation

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven), § 123

Vejledning om jobrotation

Forsikrede ledige, modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp

Før et

jobrotationsforløb

for grupper med korte og mellemlange videregående ud-

dannelser sættes i gang, skal jobcentrene søge STAR om et beløb fra den særlige

pulje svarende til 60 pct. af de samlede udgifter til rotationsforløbet.

STAR udbetaler 60 pct. af de samlede udgifter til projektet svarende til det i tilsag-

net angivne beløb til jobcentret / kommunen når projektet er afsluttet, dog maksi-

malt op til det i tilsagnet angivne beløb.

Styrelsen behandler tidligst en ansøgning til den særlige pulje, når der er maksi-

malt tre måneder til projektstart. Et jobrotationsprojekt under den særlige pulje

skal afsluttes med indsendelse af revisorpåtegnet regnskab, ledelsespåtegnet regn-

skab, en kort evaluering af projektet samt en udfyldt udbetalingsanmodningsska-

belon.

Ordningen med den særlige pulje administreres efter et såkaldt ”først til mølle

princip” – det vil sige, når årspuljen er opbrugt, kan der ikke søges midler længere.

Der er her tale om et administrativt meget tungt og noget usikkert puljesystem.

Sagsbehandleren kan først bevilge jobrotation, når der er svar fra STAR og erfarin-

ger viser, at sagsbehandlingstiden er meget lang, hvorfor der ikke på forhånd kan

gives vished, om der er tilstrækkelige midler tilbage i puljen.

Dette system gør det ofte vanskeligt for jobcentret at vurdere, om man kan / bør

gå videre med konkrete jobrotationsprojekter.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 5 Kontaktforløb, jobformidling, beskæftigelsesindsats mv

Barriere 8

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Afgrænsning via p-numre ved jobrotation

Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 121

LAB målgruppe 2.1, Forsikrede ledige

Ved jobrotation skal vikaren være ansat i samme virksomhed som den beskæfti-

gede.

Virksomheden afgrænses i den forbindelse som en arbejdsplads med selvstændigt

produktionsenhedsnummer (p-nummer). Det kan ikke aftales at fravige denne be-

stemmelse, som det kan lade sig gøre på løntilskudsområdet.

Vikaren skal således ansættes på samme p-nummer som de beskæftigede, der er i

uddannelse.

Det giver anledning til problemer for større virksomheder med flere p-numre, idet

virksomhederne ikke kan ”samle medarbejdernes uddannelsestimer”. Flere større

virksomheder / koncerner undlader derfor helt at ansætte jobrotationsvikarer.

Overordnet emne 5 Kontaktforløb, jobformidling, beskæftigelsesindsats mv

Barriere 9

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Reglerne om revalidender, der ansættes i løntilskud som elev

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven), § 56

LAB målgruppe 2.4, Revalidender

Det er efterhånden meget kompliceret, når en revalidend skal ansættes med løntil-

skud i et elev-lærlingeforhold, og det er endvidere administrativt tungt. Det bety-

der, at der desværre ofte sker fejl, og disse er svære at rette op, da det involverer

arbejdsgiverne, som vil fastholde den oprindelige aftale.

Hvis et revalideringsforløb etableres i form af et elev-lærlingeforhold er der to mu-

ligheder for løn til eleven:

1. Mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn (suppleres

op til revalideringsydelsen)

2. Mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder

for tilsvarende arbejde (arbejdsgiver afholder elevlønnen og kommunen

giver forskellen fra elevlønnen op til mindste overenskomstmæssige løn

som løntilskud)

Derudover er der muligheder for at give tilskud til en del af elevlønnen, hvis der er

tale om en revalidend med omfattende psykiske og fysiske eller sociale problemer.

Der vurderes behov for en regelforenkling af mulighed 2.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 5 Kontaktforløb, jobformidling, beskæftigelsesindsats mv

Barriere 10

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Betaling for kursusafgift til jobrettet uddannelse til forsikrede ledige

Bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige § 11

LAB målgruppe 2.1, Forsikrede ledige

Jobcentret administrerer betaling for køb af uddannelse og eventuel deltagerbeta-

ling til uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med jobrettet uddannelse til for-

sikrede ledige.

Jobcentret har pligt til at afgive betalingstilsagn, når a-kassen har godkendt kurset/

uddannelsen. Jobcentrets rolle er således alene af administrativ karakter, og ledige

skal således i jobcentret med godkendelsen fra a-kassen.

Herefter skal jobcentret bekræfte over for uddannelsesstedet, at jobcentret vil be-

tale, hvorefter uddannelsesstedet sender faktura til jobcentret, der endelig betaler

til uddannelsesstedet.

Jobcentret har således ingen afgørelseskompetence, men er kun et ekstra admini-

strativt led (betalingsenhed).

Overordnet emne 5 Kontaktforløb, jobformidling, beskæftigelsesindsats mv

Barriere 11

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Ressourcekrævende administrative regler som f.eks. regler om transportgodtgø-

relse

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven), § 82.

Forsikrede ledige, modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge, uddannelseshjælp,

personer i ressourceforløb, personer i jobafklaringsforløb

Reglerne om transportgodtgørelse betyder hyppige genvurderinger, f.eks. hvis en

borger skal i snusepraktik på en virksomhed eller uddannelsesinstitution i få dage

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 5 Kontaktforløb, jobformidling, beskæftigelsesindsats mv

Barriere 12

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Befordringsgodtgørelse

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven), § 82

Unge uddannelsesparate på uddannelseshjælp

Af lovforslag nr. 58 (som senere blev delt i henholdsvis L58A og L58B) fremgår det,

at det forslås, at der fastsættes regler om, at kommunerne selv administrerer ud-

betalingen af transportgodtgørelse, herunder at de kan træffe afgørelse om udbe-

taling og beregne godtgørelse ”én gang for alle” ved indgivelse af ansøgning.

Dokumentationskravet vedr. fremmøde blev i den forbindelse fjernet bekendtgø-

relsen, men der er fortsat krav om, at hjælpen ydes bagudrettet. Dette giver ikke

mulighed for at udbetale hjælpen forud og samlet medmindre hjælpen udbetales

samlet efter tilbuddet er afsluttet.

I praksis er det ikke muligt for specielt de unge på en lav ydelse, selv at afholde ud-

giften til transport udover 24 kilometer og ”vente” på at få godtgørelsen. Dette be-

virker at tilbudsmuligheder formindskes, da der tages hensyn til hvornår i måne-

den tilbuddet skal startes op eller afstanden, da borgeren skal kunne gå til tilbuds-

stedet.

Ændringen der kom, giver derfor ikke kommunerne mulighed for selv at admini-

strere og tilrettelægge udbetalingen af befordringsgodtgørelsen efter LAB § 82.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 5 Kontaktforløb, jobformidling, beskæftigelsesindsats mv

Barriere 13

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Raskmeldte kan ikke fortsætte i virksomhedspraktik/løntilskud

Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70, stk. 2

Alle målgrupper

Det er en udfordring i beskæftigelsesindsatsen for den enkelte borger, at der i for-

bindelse med raskmelding af sygedagpengemodtagere, opstår den situation, at der

ikke kan ”fortsættes/gives nyt tilbud” om virksomhedspraktik eller ansættelse med

løntilskud i den virksomhed, som vedkommende har været i og har haft god effekt

af, som sygemeldt.

Virksomhedspraktikforløb kan for målgruppe 2.5 have en længere varighed end for

målgruppe 2.1. Det betyder, at en virksomhedspraktik med god effekt for en syge-

meldt i kun et meget begrænset omfang vil kunne ”fortsættes” ved målgruppeskift

til 2.1, selvom dette ville have en god effekt for den raskmeldte.

Ligeledes vil det give god mening for den enkeltes beskæftigelsesindsats, at ved-

kommende som fx 2.1’er kan fortsætte i en løntilskudsansættelse, da den sam-

menhængende indsats vil give markant bedre mulighed for at ende i en ordinær

ansættelse efterfølgende.

Overordnet emne 5 Kontaktforløb, jobformidling, beskæftigelsesindsats mv

Barriere 14

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Pligt til personligt fremmøde til samtale og pligt til tilbud.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven), § 21 f.

LAB målgruppe 2.1, Forsikrede ledige

LAB målgruppe 2.2 Jobparate kontanthjælpsmodtagere

LAB målgruppe 2.3 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

LAB målgruppe 2.7 Personer omfattet af fleksjobordningen

At de der starter på uddannelse ikke kan fritages for pligt til personligt fremmøde

til samtale og fra pligt til tilbud i forbindelse med start på ordinær uddannelse.

Der er fokus på, at de ledige kommer i varig beskæftigelse – vejen dertil kan være

igennem uddannelse. Det vil derfor være hensigtsmæssig, at dem der skal i uddan-

nelse også kan fritages dem for pligt til at møde personligt op og fra pligten til til-

bud 6 uger før start.

Problem

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

6-by-katatog over barrierer og uhensigtsmæssigheder på beskæftigel-

sesområdet.

Overordnet emne 6: Økonomi og ydelser

Jobparate og aktivitetsparate unge får forskellig ydelse.

Særlig støtte

Lovgivningsfastsatte rådighedsbeløb

Lukke for kontanthjælp ved udeblivelse

Ordinær uddannelse - nulstille ledighedslængde i forhold til refusion

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 6

Barriere 1

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Økonomi og ydelser

Jobparate og aktivitetsparate unge får forskellig ydelse.

Lov om aktiv socialpolitik (Aktiv-loven), § 24

LAB målgruppe 2. 12 Jobklare unge på uddannelseshjælp og

LAB målgruppe 2. 13 Aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp

Unge har en ”økonomisk gevinst” i at blive visitereret” aktivitetsparate”, idet de

hermed får en højere ydelse.

Aktivitetsparate unge er meget vanskelige at motivere til at gå i gang med og gen-

nemføre en uddannelse.

Aktivitetstillægget giver således unge en økonomisk motivation for at fastholde

status som aktivitetsparat, hvilket reducerer deres motivation for gennemførelse

af uddannelse på ordinære vilkår.

Desuden er der risiko for, at” uddannelsesparate unge” vil efterspørge om-visita-

tion til målgruppe 2.13 af økonomiske grunde. Det opleves både i første visitati-

onssamtale og senere i forløbet for målgruppe 2.12.

Overordnet emne 6 Økonomi og ydelser

Barriere 2

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Problem

Særlig støtte

Lov om Aktiv Socialpolitik (Aktiv-loven), § 34

Reglen om Særlig Støtte er et levn fra den gamle behovsbestemte bistandshjælp,

der fjerner det økonomiske incitament på marginalen for op til 15 pct. af kontant-

hjælpsmodtagerne –

herunder

incitament til at spare på vand og varme.

Der er tale om en meget kompleks regel, der er vanskelig at håndtere.

Særlig støtte kan afholde især de unge uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere

fra at overgå til SU eller løn, fordi de så ikke er berettiget til særlig støtte

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 6 Økonomi og ydelser

Barriere 3

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Problem

Lovgivningsfastsatte rådighedsbeløb

Lov om Aktiv Socialpolitik (Aktiv-loven), § 27a og §§ 81-85

Kommunerne over hele landet opererer med vejledende rådighedsbeløb, når en

borger søger om supplerende kontanthjælp til brøkpension eller enkeltydelser.

De vejledende rådighedsbeløb er forskellige fra kommune til kommune og også

blandt sammenlignelige kommuner.

Det vil være administrativt nemmere for kommunerne og mere gennemskueligt

for borgerne, hvis der var et vejledende lovgivningsmæssigt fastsat landsdæk-

kende rådighedsbeløb.

Overordnet emne 6 Økonomi og ydelser

Barriere 4

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Lukke for kontanthjælp ved udeblivelse

Lov om aktiv socialpolitik (Aktiv-loven) § 41 og § 13

LAB målgruppe 2.2 Jobparate modtagere af kontanthjælp

LAB målgruppe 2.3 Aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp

LAB målgruppe 2.12 Uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp

LAB målgruppe 2.13 Aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp

Borgerne kan blive ved med at udeblive fra jobsamtale uden, at hjælpen kan brin-

ges til ophør og kontaktforløbet lukkes. Borgerne modtager en periodesanktion,

indtil de møder til jobsamtalen.

For at lukke hjælpen skal jobcentret igangsætte/købe et tilbud, og personen skal

visiteres dertil. Først når personen afviser tilbuddet (det vil sige, ikke møder op

den første dag) kan hjælpen bringes til ophør jf. lov om aktiv socialpolitik § 41. Job-

centeret har derfor en del sager, som ikke kan afsluttes.

For at være berettiget til kontant- eller uddannelseshjælp skal man stå til rådighed

for arbejdsmarkedet, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller ud-

dannelse jf. lov om aktiv socialpolitik § 13.

Hvis jobcentret vurderer, at en person ikke står til rådighed, så kan hjælpen ikke

bringes til ophør på baggrund af § 13, men jobcentret skal igangsætte et tilbud og

henvise borgeren dertil.

En person, der modtager kontant- eller uddannelseshjælp, er forpligtet til at møde

til jobsamtaler. Hvis en person udebliver gentagne gange fra jobsamtalen, så må

det vurderes, at pågældende ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet eller ud-

dannelse. Hjælpen burde derfor kunne bringes til ophør på grund af en vurdering

om manglende rådighed jf. lov om aktiv socialpolitik § 13.

Problem

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 6 Økonomi og ydelser

Barriere 5

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Problem

Ordinær uddannelse – nulstilling af ledighedslængde i forhold til refusion

Refusionsreformen

Uddannelse nulstiller ikke på ledighedslængde i forhold til indplacering på refusi-

onssatserne/procenterne på samme måde, som beskæftigelse gør (evt. gennem-

ført uddannelse).

Dette understøtter ikke kontanthjælpsreformen og motiverer ikke kommunerne til

at uddanne de ledige.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

6-by-katatog over barrierer og uhensigtsmæssigheder på beskæftigel-

sesområdet.

Overordnet emne 7: Digitalisering og IT

Indhold i indberetningerne til Det Fælles Data Grundlag (DFDG)

Bedre IT-understøttelse af ny lovgivning

Digitale løsninger – ”Min Plan” – revidering af plan

Ansøgningssystem for virksomhedsrettede tilbud (VITAS)

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 7 Digitalisering og IT

Barriere 1

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Indhold i indberetninger til Det Fælles Datagrundlag (DFDG)

Bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus for beskæf-

tigelsesindsatsen

Alle målgrupper i LAB.

Med både kontanthjælps- og Førtidspension & Fleksjobreformen er der sidelø-

bende sket en øgning af indberetningspligten til DFDG. Det betyder, at kommu-

nerne har vanskeligt ved at kvalitetsudvikle og tilpasse de sagsbehandlingsværktø-

jer (journaler, blanketter, metoder mv.), som kommunerne er forpligtiget til at

bruge. Her tænkes særligt på uddannelsespålægget og rehabiliteringsplanen. Men

også journaler i f.eks. sygedagpengesager bliver styret af denne indberetningspligt.

Der er eksempler på, at man i visse felter kun har mulighed for at skrive et begræn-

set antal anslag.

Desuden har STAR planer om, at lukke for, at der redigeres/oprettes aktiviteter til-

bage i tiden. Det forlyder at grænsen skal være 75 dage. Det vil sige at kommu-

nerne ikke kan rette fejl i aktivitetsregistrering som ligger mere end 75 dage tilbage

i tiden.

Indberetningspligten til DFDG bliver således styrende for, hvordan kommunerne

skal arbejde med at iværksætte tilbud via uddannelsespålæg, indsatsplaner mv.

Det kommer derved ikke til at understøtte behovet for at kvalificere arbejdet, men

alene behovet for statistik.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 7 Digitalisering og IT

Barriere 2

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

IT-understøttelse af ny lovgivning

Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats § 21b

Alle målgrupper i LAB.

Eksempler for at illustrere problemet:

I forbindelse med kontanthjælpsreformen 1. jan. 2014 blev der indført et uddan-

nelsespålæg til alle unge. Af uddannelsespålægget skulle der - i modsætning til tid-

ligere - også fremgå tilbud, som understøttede uddannelsesmålet.

IT-understøttelse kom først 5. jan. 2015 - et år efter lovens ikrafttræden.

Ankestyrelsen har i afgørelse fra dec. 2014 afgjort, at sanktioner givet på baggrund

af udeblivelser fra tilbud beskrevet i jobplanen i mangel på en it-teknisk løsning

ikke er lovmedholdelig. Det betyder, at sanktioner i forbindelse med tilbud, der

er truffet i minimum det første år af reformens levetid er ugyldige. Det er uhold-

bart, at It-understøttelsen ikke følger lovgrundlaget, idet borgernes retssikkerhed

undermineres, og kommunernes arbejdsvilkår meget vanskelige.

Et andet eksempet er IT-understøttelsen af ”Rehabiliteringsplanens Forberedende

Del”.

Der efterlyses et fælles it-understøttet redskab til Rehabiliteringsplanens Forbed-

rende Del, jf. § 30 a i LAB (som vi havde det med ressourceprofilen).

Dette vil styrke borgerens retssikkerhed, jf. at det automatisk vil fremgå, hvad,

hvornår og hvem, der har opdateret Rehabiliteringsplanen.

Det vil desuden lette arbejdet for jobcentret ikke at skulle bruge makroer i Word.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 7 Digitalisering og IT

Barriere 3

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Digitale løsninger – ” min plan – revidering af plan

LAB § 27 -”min plan” for alle målgrupper, krav om publicering ved hver opfølgning

Alle målgrupper i LAB

Som følge af den it-mæssige opsætning af Min Plan – som er ensartet for alle mål-

grupper i LAB, skal planen udsendes eller publiceres på Jobnet ved hver aktivitet

der iværksættes – og som noget nyt også som følge af hvert afholdt kontaktsam-

tale, jobsamtale eller sygeopfølgningssamtale.

Dette er en ekstra administrativ opgave for de målgrupper hvor der ikke er krav

om registrering i Jobnet.dk. Samtidig findes det er være en udvidelse af opgaven

i.f.t hvad der måtte være tilstrækkeligt når man strikt ser på LAB § 27 stk 7:

” Min Plan" skal revideres, hvis dette er begrundet i personens situation, eller hvis

der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revi-

sion hensigtsmæssig”.

Ved ny release (det fælles datagrundlag) i januar 2016, fremgår det, at ”Min Plan”

skal danne en ny plan, hver gang, der afholdes en jobsamtale.

Dette medføre et krav om, at der skal kvitteres for planen digitalt eller på anden

vis, alene fordi planen opdateres automatisk i.f.t. hver ny afholdt jobsamtale.

For mange borgere vil det være uhensigtsmæssigt, at de vil få op til 6 nye planer

årligt som de skal forholde sig til – og hvor der ved en længerevarende indsats,

f.eks. ved revalidering, jobafklaring og sager om ressourceforløb - ikke vi være væ-

sentligt ændrede forudsætninger som følge af en opfølgningssamtale, som der

indgå i ”min plan”

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 7 Digitalisering og IT

Barriere 4

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Ansøgningssystem for virksomhedsrettede tilbud (VITAS)

Beskæftigelsesreformen

Alle målgrupper i LAB.

Indførelsen af det fælles "ansøgningssystem for virksomhedsrettede tilbud (VI-

TAS)" skal erstatte papirblanketter i forbindelse med placering af i virksomhedsret-

tede tilbud.

Jobcentrene prioriterer højt at bistå virksomhederne med ”papirarbejdet” ved pla-

cering i virksomhedsrettede tilbud og har gode erfaringer med at ”gøre arbejdet

færdigt på stedet”, herunder sikre, at skemaerne er udfyldt og underskrevet kor-

rekt af arbejdsgiveren og medarbejderrepræsentanten.

Med muligheden for ”at underskrive med pen/mus på skærmen” i VITAS-systemet

er denne mulighed væsentlig forbedret. Der er dog endnu et par områder, hvor IT-

systemet er en barriere i forhold til at servicere virksomhederne. Eksempelvis:

•

For at underskrive bevillingen skal virksomheden ”logge ind på systemet og un-

derskrive via Nemid”. Der er ikke mulighed for at underskrive via pen/mus.

Jobcentret har således ikke mulighed for at ”gøre papirarbejdet færdigt på ste-

det.

Problematikken skal ses i lyset af, at mange virksomhedsrettede placeringer fo-

regår på arbejdspladser, hvor der ikke umiddelbart er adgang til en PC - det

kan f.eks. være i en butik eller i en skurvogn på en byggeplads. Problematikken

er særlig aktuel i tilfælde, hvor aftalen vedrører en konkret borger – typisk sy-

gedagpengemodtagere eller aktivitetsparate modtagere af kontant-/uddannel-

seshjælp.

Det må forventes at medføre, at vi enten benytter papirblanketter eller opgi-

ver at få borgere i praktik/løntilskudsjob på disse virksomheder. Desværre vil

det ramme de mest sårbare målgrupper, vi har i jobcentret, da de oftere kom-

mer i praktik i kiosker, på byggepladser m.m.

•

Hvis Jobcentret beslutter at afbryde en placering i f.eks virksomhedspraktik in-

den aftalt slutdato skal virksomheden ”logge ind på systemet og skrive under

på - via Nemid”, at borgeren er ophørt i tilbuddet.

Vi er enige i, at virksomheden skal orienteres i det omfang Jobcentret beslutter

at afbryde en placering, men finder det unødvendigt, at virksomheden skal

skrive under.

Underskriftskravet i forbindelse med afbrydelser er et merkrav og en ressour-

cebelastning for virksomhederne og for Jobcentret, der skal ”indhente under-

skriften fra virksomheden”.

Det er desuden erfaringen, at de fleste private arbejdsgivere ikke udfylder

disse ophørsblanketter – medmindre de ønsker en ny borger ansat og for-

holdstallene ikke tillader det uden ophøret.

Det burde dog være nok at udfylde en ophørsblanket, hvis ophøret skyldes

virksomheden eller borgeren.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

6-by-katatog over barrierer og uhensigtsmæssigheder på beskæftigel-

sesområdet.

Overordnet emne 8: Tværgående og generelle emner

1. Frivilligt arbejde

2. Lab målgruppe eksemplificeres

3. Ressourcekrævende administrative regler som f.eks., at borgere omfattet af Tove, i dette tilfælde af

integrationsloven og lov om aktiv beskæftigelsesindsats

4. Ressourcekrævende administrative regler som fx, at borgere er omfattet at 2 love, i dette tilfælde

Isbryderordning og Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats

5. Ressourcekrævende administrative regler som fx at en borger kan tilhør flere målgrupper i Lov om

Aktiv Beskæftigelsesindsats – i dette tilfælde en forrevalidend, som både er ”Lab målgruppe 2.4, re-

validend” og Lab målgruppe 2.13 aktivitetsparat modtager af uddannelseshjælp”.

6. ”Inklusion – det 3. arbejdsmarked”

7. Kriminalitetsforebyggende indsats for indsatte borgere

8. Kriminalitetsforebyggende indsats for indsatte borgere – brug af uddannelsespålæg under afsoning

og ret til uddannelseshjælp ved løsladelse

9. Kriminalitetsforebyggende indsats for indsatte borgere - ændring af engangsydelse ved løsladelse

10. Retssikkerhedslovens § 7 a

11. Styring via puljer

12.

Registrering af tilflyttere fra udlandet uden adresse

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 8 Tværgående og generelle emner

Barriere 1

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Frivilligt arbejde

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB-loven)

Unge

Frivilligt arbejde er et rigtig godt alternativ (og supplement) til ordinært arbejde.

Ledige opfordres til at deltagelse i frivilligt arbejde. I mange tilfælde kan frivilligt

arbejde fungere som en rigtig fornuftig aktivering, som vi gerne ser smidigere mo-

deller for.

Overordnet emne 8 Tværgående og generelle emner

Barriere 2

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

LAB-målgrupper simplificeres

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB-loven)

Alle

Lovgivningen lægger flere og flere bånd med hensyn til, hvornår og hvilke type af

tilbud, der må gives.

LAB målgrupper kan simplificeres, så det alene er en vurdering af, om borgeren har

behov for en kortere eller længerevarende indsats for at opnå selvforsørgelse via

job eller uddannelse, der afgør borgerens status.

Der er p.t. 14 målgrupper i §2, og behovet for udspecificering af (del-)målgrupper

bliver kun større og større, efterhånden som lovgivningen lægger flere og flere bånd

med hensyn til, hvornår og hvilke type af tilbud, der må gives.

Grundlæggende kan inddelingen af borgerne tage udgangspunkt i, om borgeren vur-

deres at kunne påbegynde arbejde / uddannelse hurtigt, dvs. inden for 1 år eller det

vil tage længere tid.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 8 Tværgående og generelle emner

Barriere 3

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Ressourcekrævende administrative regler som fx, at borgere er omfattet af 2 love,

i dette tilfælde integrationsloven og Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Integrationsloven

Integrationsborgere

Det kræver et stort overblik fra konsulenternes side af, at borgere, der er omfattet

af integrationsloven også er omfattet af Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Inte-

grationsborgere er ikke nævnt som målgruppe, så man skal hele tiden orientere sig

i 2 lovgivninger for at se, om integrationsborgeren også er omfattet af bestemmel-

sen i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats.

Et eksempel på en uhensigtsmæssighed er kravet om, at der både skal laves en in-

tegrationskontrakt (§ 19 INL) og en ”Min Plan” på Jobnet.dk, jf. reglerne herom i

kap. 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, såfremt den nytilkomne flygtning eller

familiesammenførte fortsat er ledig efter det op til tre år varende integrationspro-

gram og dermed skal have indsats efter den generelle beskæftigelseslovgivning.

Overordnet emne 8 Tværgående, generelt

Barriere 4

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Ressourcekrævende administrative regler som fx, at borgere er omfattet af 2 love,

i dette tilfælde Isbryderordning og Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven)

Borgere der tilhører flere målgrupper

LAB 2.8 (isbryderordningen) er som regel også omfattet af en af de andre målgrup-

per. F.eks. en dagpengemodtager 2.1. Det giver forvirring i forhold til, hvilke bestem-

melser, der er gældende.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 8 Tværgående, generelt

Barriere 5

Ressourcekrævende administrative regler som fx at en borger kan tilhør flere mål-

grupper i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats – i dette tilfælde en forrevalidend,

som både er ”Lab målgruppe 2.4, revalidend” og Lab målgruppe 2.13 aktivitetspa-

rat modtager af uddannelseshjælp”.

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB-loven)

Borgere, der tilhører flere målgrupper

Ankestyrelsen har udtalt i en principafgørelse, at en person kan tilhøre flere mål-

grupper i LAB-loven. Dette giver nogle udfordringer, da det så ikke er klart, hvilke

bestemmelser, der er gældende.

F.eks. sanktioner i forhold til en forrevalidend som er målgruppe 2.4, der modtager

uddannelseshjælp som målgruppe 2.13. Personen er således både 2.4 og 2.13.

En 2.4 kan ikke sanktioneres, men det kan en 2.13.

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Overordnet emne 8 Tværgående, generelt

Barriere 6

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

”Inklusion – det 3. arbejdsmarked”

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats – kap. 8.

Løsningen er tænkt som et supplement til redskabsviften.

Flygtninge og Indvandrere

Personer der ikke kan oppebære en mindsteløn

En gruppe borgere kan ikke oppebære en mindsteløn på arbejdsmarkedet, da de

ikke matcher kravene på arbejdsmarkedet. Men for at sikre inklusion, kunne en

kvotebaseret lønordning være en model for at understøtte inklusion. Tænkt som

et redskab i det virksomhedsrettede samarbejde og en mulighed, hvorpå udsatte

ledige kan sikres adgang til arbejdsmarkedet, der matcher vedkommendes arbejds-

evne-niveau. En model, der understøtter aktiv forsørgelse. Målet er, at borgeren

via indsatsen bliver klar til job på ordinære vilkår.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 8 Tværgående, generelt

Barriere 7

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Kriminalitetsforebyggende indsats for indsatte borgere

Indsatte borgere er ikke omfattet af LAB i dag

Indsatte borgere er ikke en målgruppe i LAB i dag

Manglende koordination af udslusningen af indsatte borgere øger risikoen for reci-

div med heraf følgende utryghed

Bedre planlægning og koordination af indsatsen efter løsladelsen vil forebygge ny

kriminalitet.

Overordnet emne 8 Tværgående, generelt

Barriere 8

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Kriminalitetsforebyggende indsats for indsatte borgere – brug af uddannelsespå-

læg under afsoning og ret til uddannelseshjælp ved løsladelse

Indsatte borgere er ikke omfattet af LAB i dag

Indsatte borgere er ikke en målgruppe i LAB i dag

Indsatte, som påbegynder uddannelse inden løsladelse, er ikke berettiget til ud-

dannelseshjælp ved løsladelse (jf. LAS § 12). Dvs. at unge borgere som påbegynder

uddannelse under afsoning, risikerer at få afslag på uddannelseshjælp samt SU

(frem til den næste 1.), hvilket betyder, at de intet forsørgelsesgrundlag har i peri-

oden efter løsladelse.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 8 Tværgående, generelt

Barriere 9

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Kriminalitetsforebyggende indsats for indsatte borgere – ændring af engangs-

ydelse ved løsladelse

Indsatte borgere er ikke omfattet af LAB i dag

Indsatte borgere er ikke en målgruppe i LAB i dag

Indsatte borgere, som får dækket deres boligudgifter under afsoning (jf. LAS § 29),

kan ved løsladelse ved udgangen af en måned risikere ikke at kunne betale husleje,

da vedkommende – på baggrund af § 29 - ikke får dækket boligudgiften den 1. i

måneden.

Engangshjælpen, som borger modtager ved løsladelse, er ikke tilstrækkeligt for at

kunne dække boligudgifter. De pågældende borgere bliver pt. henvist til at søge en

engangsydelse efter LAS § 81, hvor der er 10 dages behandlingstid. Dvs. at borger i

mellem tiden ikke kan betale husleje, og der er samtidig ingen garantier for en en-

gangsydelse.

Ovenstående scenarium øger recidivrisikoen for den pågældende målgruppe.

Overordnet emne 8 Tværgående, generelt

Barriere 10

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Styring via puljer

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Mange målgrupper

Statens medfinansiering af beskæftigelsesindsatsen foregår i stor udstrækning ud

fra puljer. Det kan være fornuftigt i konkrete tilfælde, hvor puljen anvendes til at

give rammer for udvikling af nye metoder.

På den anden side binder puljerne mange ressourcer til ansøgning, beskrivelse og

dokumentation og særskilt revision hos kommunerne og til vurdering og admini-

stration hos staten. Midler, der ofte kunne bruges bedre på den direkte indsats for

borgere og virksomheder.

En søgning på ordet ”Puljer” på STARs hjemmeside giver ikke mindre end 93 resul-

tater.

Det virker især unødvendigt, at statens refusion til kommunernes udgifter til er-

hvervsuddannelser og korte erhvervsrettede uddannelsesforløb (Lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats § 33a og 33b – pulje til uddannelsesløft og regional uddan-

nelsespulje) indgår som en del af finansieringen af de løbende tilbud til ledige.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 8 Tværgående, generelt

Barriere 11

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Retssikkerhedslovens §7a

Retssikkerhedsloven § 7 a.

Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbesty-

relsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe

borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge,

den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger,

skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende for-

anstaltning.

Reglen gælder for:

•

Personer, der modtager dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v.

•

Personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv social-

politik,

•

Personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der er omfattet af revaliderings-

reglerne i kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, bortset fra sygedagpengemodta-

gere.

Og selvom der står, at sygedagpengemodtagere ikke er omfattet, fremgår det af et

notat om betydningen af retssikkerhedslovens § 7 af 29. januar 2003 fra Socialmi-

nisteriet: "I praksis vedrører bestemmelsen kun de sager, hvor dagpengemodtage-

ren (syge) enten ingen forsørgelse har eller en anden erhvervsrettet ydelse træder

i stedet for efter dagpengeophøret."

Ikke desto mindre har Ankestyrelsen i forbindelse med en netop offentliggjort sy-

gedagpengeundersøgelse også vurderet, om kommunen har inddraget borgeren

iht. denne bestemmelse, selvom udbetaling er forlænget.

Sygedagpengemodtagere og personer, der overgår til jobafklaringsforløb

Personer, der bevilges ressourceforløb. I princippet alle målgrupper i LAB

Loven er fra 2003. Siden er der sket mange ændringer i de love, som bestemmel-

sen vedrører. F.eks. kan man ikke træffe afgørelse om, at en borger skal have job-

afklaringsforløb, hvis man ikke samtidig har taget stilling til, at der er behov for en

fortsat indsats fra kommunen. I forbindelse med alle opfølgninger skal man tage

stilling til, hvad der skal iværksættes for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmar-

kedet eller i gang med uddannelse. Hvis det vurderes, at borgerens helbredstil-

stand er stationær, skal kommunen jvf. sygedagpengelovens §7,5 tage stilling til,

om der er behov for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Der er således tale om dobbeltarbejde, idet også §7a i Retssikkerhedsloven skal

inddrages.

For personer, der bevilges et ressourceforløb, vurderer rehabiliteringsteamet,

hvad der skal iværksættes.

Det er på tide at finde ud af, om denne bestemmelse fortsat er relevant, eller den

er overhalet af ovenstående ændringer, og om det gælder alle love. Bestemmelsen

vurderes efterhånden som en unødig bureaukratisk bestemmelse, der ikke har no-

gen reel betydning længere.

Målgruppe og ak-

tører

Problem

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Henvendelse af den 7/3-17 fra Aarhus Kommunes udvalg for Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. 6-byernes indspark til beskæftigelsesindsatsen

Overordnet emne 8 Tværgående, generelt

Barriere 12

Lovmæssigt til-

hørsforhold

Målgruppe og ak-

tører

Problem

Registrering af tilflyttere fra udlandet uden adresse

CPR-loven

Tilflyttere fra udlandet uden adresse

Kommunen kan kun registrere tilflytning (CPR-Loven kapitel 5, § 16 & 20), til Dan-

mark hvis en borger har bopæl eller fast opholdssted i landet. Dvs. at borgere

(danske statsborgere) som vender tilbage til Danmark efter udrejse ikke kan mod-

tage ydelse, hvis han/hun er bolig-/hjemløse. Der kan ikke udbetales kontanthjælp

til en hjemløs borger, som er registreret som udrejst af Danmark.