BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 144
Offentligt

FI(

SAMMEN

ER DU

STÆRKERE

DANMARK

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Att.: Beskæftigelsesudvalget

6. marts2017

Pjece og brev bedes omdelt til hver at beskæftigelsesudvalgets medlemmer.

Med venlig hil

Politik

Birthe

HKIDANMARK

TELEFON +45 7011 4545

[email protected]

Weidekampsgade 8

Postboks 470

DK-0900 København C

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

DANMARK

SAMMEN

ER DU

STÆRKERE

Beskæftigelsesudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

6. marts 2017

mki/oju

Undersøgelse at omfanget af sexchikane

HK har foretaget en omfattende undersøgelse af omfanget af sexchikane blandt HKs

knap 200.000 erhvervsaktive medlemmer. Undersøgelsen viser, at lidt over hvert 4. med

lem næsten lige mange mænd som kvinder inden for det seneste år har oplevet en

eller flere krænkelser af seksuel karakter på deres arbejdsplads i form af kommentarer,

berøringer mv.

—

I vedlagte rapport “Under Overfladen” sætter medlemmerne ord på de ting, de har været

udsat for og giver gode råd til, hvordan man kan begrænse omfanget af sexchikane på

arbejdspladserne. Et tema, der går igen, er et forslag om, at virksomhederne proaktivt via

deres personalepolitik eller lignende skal blive bedre til sætte tydelige grænser for, hvad

der er acceptabel adfærd på arbejdspladsen.

Forslaget flugter godt med de tanker, som har været fremme på det seneste om indfø

relse af et indirekte, objektivt ansvar for arbejdsgivere. En sådan regel, som er indført i

den engelske ligebehandlingslov, indebærer, at arbejdsgiveren altid skal stå til ansvar for

sexchikane på arbejdspladsen, med mindre han/hun kan godtgøre, at selv et effektivt til

syn ikke ville kunne have forhindret chikanen.

På den måde vil man sikre, at arbejdsgiveren sørger for at føre det effektive tilsyn på ar

bejdspladsen, der er nødvendig for at forebygge seksuel chikane og skabe et ekstra mci

tament til at handle præventivt og få arbejdsgiverne til at lave konkrete retningslinjer, som

passer til den enkelte virksomhed. Omvendt sikrer man også, at arbejdsgiveren ikke kom

mer til at være ansvarlig for de enkeltstående og atypiske overfaldssituationer, hvor ar

bejdsgiveren ikke kunne have gjort noget for at forhindre det.

På det åbne samrådsmøde med beskæftigelsesministeren om sexchikane på danske ar

bejdspladser den 12. januar tilkendegav Troels Lund Poulsen, at man i forbindelse med

de kommende forhandlinger i forligskredsen bag arbejdsmiljøloven vil tage spørgsmålet

om indirekte, objektivt ansvar op til drøftelse. Det ser vi frem til. Indførelsen af et indirekte,

objektivt ansvar i enten arbejdsmiljøloven eller ligebehandlingsloven vil kunne levere et

afgørende bidrag til at nedbringe omfanget af sexchikane på danske arbejdspladser.

Med venlig hilsen

Mette Kindberg

Næstformand i HK

HKIDANMARK

TELEFON +45 7011 4545

[email protected]

Weidekampsgade 8

Postboks 470

DK-0900 København C

HKDK

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

UNDER

OVERFLADEN

Når det kommer til sexchikane

på arbejdspladsen, ser vi normalt

kun toppen at isbjerget. Nu sætter

HK’erne ord på, hvordan der ser ud

under overfladen.

SAMMEN

ER DU

STÆR KERE

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

INDHOLDSEORTEGNELSE

3...

4...

Indledning

.Ana[yse

Tabet 1: Hovedresultater

Tabet 2: Andet udsat for én eller flere seksuelle krænkelser på arbejdspladsen

6...

.Sexchikane

beretninger fra HK-medlemmernes hverdag

igebehandlingsloven beskriver sexchikane således

Janni:

Min chef skaffede sig adgang til mit hotelværelse

8... Susan ne:

Kollega kysser mig midtpå gangen

MikaeL:

Kunder misforstår nogle gange situationen

Beate:

Chefen ville kysse mig og sætte hånden op mellem

KLaus:

Kollegaerne brugte udtrykket”Din lede bøsse”

Mette:

Nogen

mine ben

havde ændret min pauseskærm og skrevet en pervers tekst

CeciLi e:

Alle kommentarer og vittigheder blev seksualiseret

Jan:

Min

kollega kaster sig altid over pigerne til afdelingsfesterne

Kristi

na:

Ubehageligt at se på kotlegaer, der”hygger” sig til jutefrokost”

Pia:

Får lumre jokes heletiden

Tom

my:

Mange kommer med stikpiller, der kan virke stødende og sexchikanerende

Britta:

Krammeri

Eva:

Han

kan være meget upassende

hiver op i trøjen, tager sig i skridtet og siger klamme ting

Stine:

Svært at sige fra over for chefen til julefrokosten

Maj—B tit:

Han fatter ikke, at han er for meget

.HK’s forslagtil løsning

Under overf[aden

HK Danmark, Politik og Presse, Weidekampsgade 8,2300 KøbenhavnS.

Forfatter: Kirsten Marie Juet Jensen, Jensens Blækhus.

Faglig ansvarlig: OleJust og Mina Bernardini.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

ÏII

Dziech, B. and Hawkins, M. (1998): Sexuat Harassment in Higher Educatian. Reftections and New Perspectives. New York, Garland

Publishing.

Hayes, P. (2004):Taking It Seriousty: Contemporary Experiences of Sexuat Harassrnent in the Workptace. Research Report.

Metbourne: Working Against Sexuat Harassment.

McDonald, P. (201 2): Workplace Sexuat Harassment 30Years on:A Review of the Literature. lnternationatJourna[ of Management

Reviews, vat. 1, pp. 1-7

Fitzgerald. L.,Swan, S. and Fischer, K. (1995): Why didnr she just report him?The Psychotogicat and legat imptications ofwamen’s

responses to sexuat harassment. Journal of Social Issues, vat. 51, pp. 117-138

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

ANALYSE

Epinion har lavet en spørgeskemaundersøgelse

tot HK blandt 1.936 medlemmer.

Undersøgelsens spørgsmål kombinerer

spørgsmål fra to forskellige undersøgelser fra

henhoLdsvis Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø2 og EU3 for bedre at kunne forstå

forskellene i resultaterne i deto undersøgelser.

Besvaretserne HK’s undersøgelse blev

indsamlet i uge 43 og 44i 2016.

HK-undersøgelsen viser, at knap to procent af

medLemmerne i beskæftigelse svarer ja til, at de

inden for de seneste 1 2 måneder været udsat for

seksuel chikane. Tallet er lidt mindre, end hvad

NFA’s undersøgelse viser (tre procent).

Men spørger man ind til forskellige konkrete

situationer, hvilket man også gør i FU-

undersøgelsen som uønskede berøringer,

kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner, upassende blikke osv. er tallene

noget højere. Her finder vi, at 26,4 % af

medlemmerne inden for de sidste 1 2 måneder

har været udsat for en eller flere situationer, der

har været seksuelt krænkende.

—

Som eksempel har 10% af medlemmerne

oplevet kommentarer eller vittighedet med

seksuelle undertoner, som de har betragtet

som krænkende. En lige så stor del har oplevet

upassende blikke m.v. Hvert 1 2. medlem har

oplevet nærgående kommentarer til udseendet

og lidt færre upassende spørgsmål om

privatlivet. Og mere end fire procent har ligefrem

oplevet uønskede berøtinger, omfavnetser eller

kys på arbejdspladsen.

Til sammenligning viste FU-undersøgelsen,

der også dækker seksuelle krænkelser i

privatsfæren, at

37 % af danskerne har været udsat for seksuelle

krænke[ser.

Tabellerne på næste side viser de vægtede

hoved resultater i HK’s undersøgelse.

http://www.arbejdsmitjoforskning.d k/—/media/Projekter/AH2O1 4/Resume-AH 201 4pdf

http://fraeu ropa.eu/sites/defauft/fHes/fra-201 4-vaw-survey-main-cesutts-aprl 4en.pdf

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

TABEL 1:

HOVEDRESULTATER

Kvinder

Mænd

I aLt

Har du inden for de sidste i 2 måneder være udsat for seksuel

chikane på din arbejdsplads?

Hat du inden for de sidste 1 2 måneder på din arbejdsplads

oplevet uønskede berøringer, omfavnelset eller kys?

Har du inden for de sidste 1 2 måneder på din arbejdsplads

oplevet kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertonet,

som du betragtede som krænkende?

Hat du inden for de sidste 1 2 måneder på din arbejdsplads

oplevet upassende invitationer til dates?

Har du inden for de sidste 1 2 måneder på din arbejdsplads

oplevet nærgående spørgsmål om dit privatliv, som du betragtede

som krænkende?

Har du inden for de sidste 1 2 måneder på din arbejdsplads

oplevet nærgående kommentarer om dit udseende, som du

betragtede som krænkende?

Har du inden for de sidste i 2 måneder på din arbejdsplads oplevet

upassende blikke eller stirren, der var ubehagelige for dig?

Har du inden for de sidste 1 2 månedet på din arbejdsplads

oplevet at få tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billedet, fotos

eller gaver, som du betragtede som krænkende?

Har du inden for de sidste 1 2 måneder på din arbejdsplads

oplevet at nogen blottede sig over for dig?

Har du inden for de sidste 1 2 måneder på din arbejdsplads

opLevet at uønskede seksuelt ekspticitte e-mails eller sms

beskeder, der var krænkende for dig?

Har du inden for de sidste 1 2 måneder på din arbejdsplads oplevet

upassende tilnærmelser, der var kræn kende for dig, på sociale

netværkssteder som Facebook eller i chatrum på internettet?

Har du inden for de sidste 1 2 måneder på din arbejdsplads

oplevet at blive tvunget til at se porno mod din vilje?

2,1%

4,5%

0,3%

2,9%

1,8%

4,2%

10,1%

9,4%

10,0%

1,9%

1,2%

1,8%

7,7%

7,6%

7,7%

10,9%

8,3%

10,8%

6,2%

10,0%

1,2%

1,8%

1,3%

0,7%

1,2%

0,8%

1,6%

0,3%

1,3%

1,6%

0,9%

1,4%

0,3%

0,0%

0,2%

TABEL 2:

ANDEL UDSAT FOR ÉN ELLER FLERE KRÆNKELSER

INDEN FOR DE SENESTE 12 MÅNEDER

Kvinder

Mænd

252

339

25,7 %

Hovedtotal

1.425

511

1.936

Har ikke været udsat for krænkelser

Har været udsat for krænkelser

Hovedtotal

Andel udsat for krænkelser i procent

1.173

424

1.597

26,5%

26,4%

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

SEXCHIKANE

BERETNING ER FRA

HK-MEDLEMMERNES

HVERDAG

LIGEBEHANDLINGSLO

VEN BESKRIVER SEX

CHIIfANE SÅLEDES:

1.Stk. 6. Der foreligger sexchikane, når

der udvises enhver form for uønsket verbal,

ikkeverba[ eller fysisk adfærd med seksuelLe

undertoner med det formål eller den virkning

at krænke en persons værdighed, navnlig ved

at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende,

ydmygende eller ubehageligt klima.

Alt, hvad man som enkeltperson opfatter

som uønsket eller grænseovetskridende, er

altså sexchikane. For at give et billede at, at

sexchikane på arbejdspladsen er mere udbredt,

end vi måske bitder os ind. Og for at få beskrevet,

hvor mange udgaver, den kommet i, giver vi ordet

til medlemmerne. Vi har lavet 26 kvalitative

interviews med med lemmer, der har besvaret

den HK’s spørgeskemaundersøgelse i efteråret

2016 og tilkendegivet, at de gerne ville uddybe

deres svar.

Her bringer vi uddrag af 15 at disse interviews.

Alle har ønsket kun at blive omtalt med fornavn

eller at være hett anonyme (og har selv valgt et

alias). De beskriver både den sexchikane, de har

været udsat for, og de kommer med forslag til,

hvordan man på arbejdspladsen kan forebygge

sexchikane.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

JANNI

MIN CHEF SKAFFEDE

SIG ADGANG TIL MIT

HOTELVÆRELSE

“For fem år siden vat hele min koncern samlet

tit jutefrokost og skulle overnatte på hotel. Jeg

drak ingen alkohol, fordi jeg skulle køre hjem

næste dag, og jeg gik også ret tidligt i seng.

Men i løbet af natten hørte jeg, det bankede på.

Der blev sat en nøgle i døren, og den gik op. Jeg

tændte lyset og så, at det var en af de øverste

chefer. Jeg sov uden tøj på, og min dyne faldt

ned.Jeg begyndte bare at skrige og råbe, han

skulle gå ud. Han stod der bare, men lukkede

så døren for at åbne den igen og sige, vi skulle

spise morgenmad klokken ni, og derefter gik

han.Jeg var meget rystet, men fik klædt mig

på og gik ned i receptionen, hvor jeg spurgte,

hvordan en fremmed mand kunne få udleveret

en nøgle til mit hotelværelse. Jeg fik at vide, han

havde udgivet sig for at være min ægtemand. Jeg

sov ikke mere den nat og kørte tidligt hjem. Jeg

kontaktede min direktør, og han gik straks videre

med sagen, der fik en række konsekvenser. Den

pågældende chef blev frataget flere poster og

fik forbud mod at være på samme sted som mig

nogensinde igen.

I mellemtiden havde jeg også kontaktet HK.

Men fordi der blev taget aktion i organisationen,

ønskede jeg ikke at gå videre med sagen.”

“I december sidste år, hvorjegtilet

julearrangement stod og talte i telefon

med en kunde, kom der en medarbejderfra

organisationen, som jeg over hovedet ikke

kender, og tog mig på min ene balle. Jeg nåede

ikke at reagere, fordi jeg talte i telefon, men

bagefter fik jeg at vide, at han havde væddet

500 kr. med en kollega om, om han turde gøre

det. Senere kom han så hen til mig, hvor jeg

stod sammen med nogle andre kollegaer, og

spurgte, om jeg var interesseret i at tjene 250 kr.

Jeg bad ham om at stoppe med det samme og

sagde, han havde overtrådt alle grænser.Jeg gik

til vores direktør og fortalte, hvad det vat sket,

og han sørgede for, at medarbejderen fik en

advarsel og i øvrigt blev bedt om at tinge til mig

og give mig en undskyldning, hvilket han gjorde.”

“Man betaler en pris, når man bliver udsat

for sådan nogle ting. I forhold til den første

episode har jeg fået psykologhjælp betalt af

virksomheden. Jeg følte mig såret og ramt, og

jeg havde i [angtid svært ved, at min kæreste

skulle komme for tæt på eller se mig nøgen.

Jeg har også ændret flere ting i min adfærd. For

eksempel sover jeg ikke længere uden tøj på. Og

jeg tænker generelt meget over, hvordan jeg går

klædt sammen med mine mandlige kollegaer.

Ikke noget med nedringede bluser og korte

nederdele. Jeg er bange for at opfordre til noget.

Det betyder dog meget for mig, at min direktør

har handlet prompte i begge tilfælde. Han har i

begge tilfælde gjort noget ved sagen og meldt

ud, at der er nul tolerance på det punkt. Havde

han tvivlet på min historie, havde jeg heller ikke

kunnet stole på ham i hverdagen.”

JANNIS FORSLAG

BILAG I AN SÆTTE LS ES—

KO N TRAKT, HVOR N U L

TOLERAN C E BESKRIVES

“Hvis man er i en virksomhed, hvor man har

kontakt til kunder, møder man mange forskellige

mennesker, og her tror jeg, det ville være en god

idé, at virksomheden eller ens fagforening holdt

nogle kurser, hvor man blev klædt på tit at tackle

forskellige typer og på den måde også havde

værktøjer til at tackle sexchikane. Og internt på

en virksomhed kunne jeggodttænke mig, at der

som bitag til alle ansættelses kontrakter stod

beskrevet, hvilken opførsel man forventer af sine

medarbejdere. F.eks. at der er nultolerance over

for alle former for sexchikane. Det kunne være

en god ting at have på skrift.”

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

SUSANNE

KOLLEGA KYSSER MIG

MIDT PÅ GANGEN

‘Jeg er overhovedet ikke den sippede type, og

jeg synes ikke nødvendigvis et klap i numsen

er sexchikane. Det kommer an på hvem, der gør

det, og konteksten. Men jeg har en kollega, jeg

har været kærester med for en del år siden, og

han går virkelig over mine grænser. Han kan

blive ved med at stoppe mig på gangen og sige:

Hvad så, skal vi gå i kælderen? Og hvis jeg har

fødselsdag kan han finde på at prøve at give mig

et kys. Han har ingen problemer med, at det er

midt på gangen, og der er en masse andre, der

kan se os. Hvis jeg har en god dag med meget

overskud, kan jeg sige: “Det sker bare ikke” eller

“Hold nu din kæft”. Men andre dage forsøger jeg

virkeligatundgå ham. Deterikkesådan,atjeg

går nedbøjet hjem, men det kan være med til at

rykke humøret en tak den forkerte vej.”

“Mit forhold til ham ligger tilbage i en turbulent

tid, hvor jeg lige vat blevet skilt, og jeg synes

ikke, det, at vi har været kærester, givet ham ret

til at opføre sig sådan. samme periode talte jeg

også meget med en anden kollega, som også gik

igennem en skilsmisse. Vi talte meget åbent om

kærester, parforhold og sex. Men det er lige som

om, han ikke kan forstå, at jeg nu er et helt andet

sted i mit liv. Der er gået JO år, og jeg er gift på ny.

Og han bliver ligesom ved med at komme med

kommentarer om sex. Så når jeg kan se, haner

ude at ryge, kan jeg ofte finde på at vente med at

gå derud.”

“Det handler ikke kun om sexchikanen. For mig

bliver det også et spørgsmål om: Hvad tænker

de andre kollegaer?Jeg erTR, og de to mandlige

kollegaers opførsel er ikke ligefrem med til at

øge min troværdighed og professionatisme. Det

er også blevet sådan, at jeg nogle gange svarer

grimt igen, næsten før de har lukket munden

op. For ligesom at lukke af, inden de siger noget

tåbeligt. Men det kan jo også gøre, at de andre

kotlegaer tænker: Hold kæft en skrappedulle.”

‘Jeg havde løbende talt med min daværende

chef om min situation. Hun støttede mig meget

undervejs i roderiet med skilsmisse, kæresten

og brud på brud på brud. En dag flere år efter

kæresteforholdet var slut, hvor vi stod ved

kaffemaskinen, tog hun faktisk affære, da min

tidligere kæreste kom forbi og lige gav mig et

klask bagi. Han fik simpelthen en skidebatle

uden lige. Hun råbte: “Det er en arbejdsplads

hold dine fingre for dig selv”. Men jeg er ikke

som sådan “gået videre” med de ting, jeg er

blevet udsat for.Jeg kan godt håndtere det, men

har efterhånden bare hørt på det i mange år.

Jeg synes også, det er på et plan, hvor jeg kan

svare igen.”

—

Så nårjegka n se, han er ude

at ryge, kan jeg ofte tinde på at

vente med atgå derud.

ting. Det betyder, at det er i orden at adressere

det. Hvis nogen føler, at deres grænser er blevet

overtrådt, vil de med den i hånden kunne gøre

noget ved det. Men det kræver selvfølgelig noget

af den enkelte. Man kan ikke trække sådan

noget ned i en firkantet boks, for vi har alle vidt

forskellige grænser for, hvad det er i orden. Så

man må tage vare på sig selv og selv trække sine

egne grænser.”

SUSANNES FORSLAG

FORTÆL OM SEXC HIIfA—

N EN OG LAV SEXC HIKA—

N E PO LITIIt

“Hvis man oplever noget, er det vigtigt at

fortælle nogen om det. Det kan være en kollega,

en TR eller chefen, alt efter hvem der står bag

sexchikanen, og hvor groft det er. Hos os har vi

en sexchikanepolitik, og det synes jeg, er en god

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

MIItAEL

KUNDER MISFORSTÅR

NOGLE GANGE

SITUATIONEN

‘Jeg arbejder som sælger en elektronikafdeting,

hvor man kommer rimelig tæt på folk, når man

skal forklare og vise noget. Nogle af kunderne

ofte kvinder, det er ældre end mig misforstår

den gode service og kommer hele tiden med små

berøringer og flirtende bemærkninger. Det synes

jeg er lidt mystisk. Både at de har behov for det,

og at de bliver ved. Er det helt slemt, træder

—

jeg et skridt tilbage. Men det er ikke noget, jeg

tænker videre over. På en eller anden måde er

det en del af jobbet og noget, man må leve med.”

‘Jeg har dog også oplevet nogle af mine

kvindelige kollegaer blive klappet bagi af

mandlige kunder, og jeg har lige hørt om nogle,

der oplever en bestemt kunde, der kommet

meget tæt på og står og stønner. Så det et

forholdsvist normalt, at der ind imellem er

ubehagelige kunder, der går over grænsen. Det

er op til os selv at sige personligt fra, for det er

ikke noget, vi er blevet trænet i.”

kommer heLe tiden

med små berøringer og

ftirtende bemærkninger

MIItAELS FORSLAG

AF H OLD 1(0 NF LIKT—

HAN DT E

RIN G

Sit U RS ER

‘Jeg har selv været på konflikthåndteringskursus

gennem Dansk Supermarked, men det er ikke

noget, den almene medarbejder kender noget til.

Slet ikke ungarbejderne, så for dem må det være

ret angstprovokerende, når de støder på nogle af

de der ubehagelige og sexchikanerende kunder.

Så jeg synes, arbejdsgiverne burde sørge for, at

vi alle fik noget mere oplysning om, hvordan vi

kan tack[e det. Det konftikthåndteringskursus,

jeg var på, kunne være en god start. Så der

ligesom var en fast procedure, og alle fik

redskaber. For der vil altid være nogen, der

kommer ud for de her ting. Vi kan ikke ændre alle

menneskers adfærd, men vi skal være rustet til

at tackte det.”

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

BEATE

CHEFEN VILLE KYSSE

MIG OG SÆTTE HÅNDEN

OP MELLEM MINE BEN

‘Jeg vat udsat for sexchikane for mange år siden,

da jeg var elev. Det hat jeg aldrig fortaLt nogen

om. Det var min chef på min [ærep[ads, det ikke

helt kunne finde ud af, hvor grænserne gik. En

dag, da vi sad i en bil sammen, væltede han

pludselig ind over mig ogville kysse mig.Jeg

gik totalt i panik og skyndte mig ud af bilen. Der

var også en gang, hvor jeg var ude på et lager

og skulle op på en skammel, også havde han

pLudselig hånden mellem mine ben. Han kunne

også finde på at stikke en finger ind og prikke

mig på huden, hvis jeg havde en Løs bluse på.”

“I dag kan jeg slet ikke forstå, at jeg ikke sagde

noget. Hvis jeg var gået til den anden chef, havde

han helt sikkert taget affære. Men jeg syntes,

det var så pinligt, så jeg snakkede ikke med

nogen om det. Ikke engang min bedste veninde.

Jeg fortsatte også min elevtid ud og lidt til. Men

til sidst sagde jeg op, fordi jeg ikke kunne holde

det ud mere.”

‘Jeg har også en kollega på min nuværende

arbejdsplads, som ikke helt kan styre, hvad han

kan tillade sig, når han bliver fuld. Han går rent

ud sagt og gramser på nogle af pigerne. Han

får som regel en skideballe og et skub af den,

det går ud over, og så holder han op. Men næste

gang, han er blevet fuld, gør han det igen.”

En dag, da vi sadlen bit

sammen, vættede han

ptudsetig ind over mig og

viLLe kysse mig

BEATES FORSLAG

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

ItLAUS

KOLLEGAERNE BRUGTE

UDTRYKKET “DIN LEDE

BØSSE”

‘Jeg er homoseksuel, og på et tidspunkt, var

der mange, der brugte det her udtryk “Din lede

bøsse”. Ikke at jeg blev kaldt det, men jeg syntes,

det vat ubehageligt at høre på, og jeg brød mig

ikke om det. Det er dumt og unødvendigt at

bruge folks seksuatitet som et nedsættende

skældsord. Så det sagde jeg direkte til flere

kollegaer, som jeg overhørte bruge udtrykket.

Folk blev lidt forskrækkede og sagde, at det

jo ikke vat mig, de havde noget imod. Men når

jeg forklarede, at det at bruge det udtryk føltes

nedværdigende for min seksualitet, kunne

de godt forstå det. Og så holdt de op med at

sige det. Jeg vil respekteres på lige fod med

alle andre. Og når jeg føler, jeg bliver trådt på,

så reagerer jeg spontant og naturligt. Også

behøves der ikke blive gjort mere ud af det.”

På et tidspunkt, var

der mange, der brugte

det her udtryk “Din

Lede bøsse”

ItLAUS’ FORSLAG

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

METTE

NOGEN HAVDE ÆNDRET

MIN PAUSESKÆRM OG

SKREVET EN PERVERS

TEKST

‘Jeg oplevede på min tidligere arbejdspLads,

at jeg kom tilbage fra frokost og ind på mit

kontor, og så var der nogen, der havde lavet min

pauseskærm om, så der stod noget i retning af

‘Jeg er [iderlig og vil bare have nogen mænd’

Jeg var så heldig at sidde på samme gang som

sikkerhedsledeten, så jeg strøg hen til ham, og

han tog straks aktion på det. Han skrev ud tit

alle, at man måske ikke skulle tro, at sexchikane

kunne foregå på vores fine arbejdsplads,

men det gjorde det altså, og det var ikke til at

tolerere. Måske var det ment i sjov, men det

var det ikke for mig. Det sved, og det var meget

ubehageligt, at jeg ikke vidste, hvem der havde

gjort det. Det gjorde mig utryg i lang tid.”

“Dajegvar ung,varjeg på ettidspunkt ansat i

et lille familieforetagende. Her oplevede jeg, at

sønnen i familien kom og gav mig et klap bagi,

mens jeg gik og gjorde rent. Jeg var helt paf over,

at han kunne finde på det.Jeg følte ikke, han

havde ret til at gøre det. Men alligevel fik jeg

ikke sagt fra. På grund af min unge alder, tror

jeg. Men også fordi, det vat hans forældre, der

havde ansat mig, og han på en måde også var

min overordnede. Det varen utrolig ubehagelig

oplevelse, og jeg har faktisk i mange år efter

tænkt over episoden og brugt lang tid på at slå

mig selv i hovedet med, hvorfor jeg ikke fik sagt

fra

der stod noget

retning at

‘Jeg er

tidertig og viL bare

have nogen mænd”

METTE’S FORSLAG

Sit RIV PASS US 0 M

0 R D EN TLIG TO N E

IND I PERSO NALE—

HÅND BOG EN

“I dag vil jeg ikke have et problem med at sige

fra, hvis mine grænser bliver overskredet.

Men det var svært, da jeg var helt ung. Så jeg

tror, det er vigtigt, man har fokus på det på

arbejdspladsen. Hvis arbejdsmiljøet er godt,

sker der bare ikke sådan noget.Jeg tænker, der

burde være en passus i personalehåndbogen

om, at man forventer en ordentlig tone. Så kan

man altid henvise til den, hvis det bliver grelt.

Derudover er det vigtigt, at lederen er stærk og

opfordrer til, at man holder øje med hinanden

og spørger ind til, hvordan hinanden har det.

På den måde kan man føle sig tryg og føle, det

er i orden at sige fra, hvis man oplever noget

grænseoverskridende.”

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

CECILIE

ALLE KOMMENTARER

OG VITTIGH EDER BLEV

SEKSUALISERET

“Da jeg vat ungatbejder og havde fritidsarbejde

i en butik, havde jeg en chef, som var meget

grænseoverskridende. Han kom med en masse

kommentarer og vittigheder, hvor alt blev

seksualiseret. Souschefen var også en mand

og hoppede ofte med på den der humor. Så

jeg blev tit efterladt med røde kinder og måtte

gå den anden vej. Eller blev drillet med, at jeg

blev rød i hovedet. I begyndelsen tænkte jeg

bare, at sådan var det nok, når man kom på

arbejdsmarkedet. Jeg blev jo ikke raget på.

Og når man har svært ved at sige fra, spiser

man det bare. Man gider heller ikke være den

medarbejder, der har ødelagt stemningen. Så

jeg forsøgte bare at passe mit arbejde og undgå

snakken.”

‘Jeg har efterfølgende haft flere jobs, hvor jeg

hovedsageligt har haft mandlige kollegaer, og

her er der ligesom en tone, som man bare må

være med på, for ellers er man udenfor. Men jeg

finder mig ikke længere i hvad som helst.Jeg

har fundet ud af, at man ikke bare skaltilpasse

sig, hvis man synes, kollegaetnes opførsel eller

kommentarer er grænseoverskridende.”

masse kommentarer og

Han kom med en

vittigheder, hvor aLt b/ev

seksuatiseret

CECILIES FORSLAG

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

JAN

MIN KOLLEGA

KASTER SIG ALTID

OVER PIGERNE TIL

AFDELINGSFESTERNE

‘Jeg har en ældre kollega, dertil alLe

afdelingsfester får for meget at drikke, og så ttot

han, han er en værre karl og kaster sig over de

nyansatte piger. Han sørger altid for at komme

til at sidde ved siden af dem, og så siddet han og

taget på dem og snakker dem ind i Ørerne, mens

han skænker rødvin op, så de let bliver fanget

lidt i det. Det har altid været sådan, men der er

ikke nogen, der siger til ham, at han skal lade

være, og at han bør tage sig sammen.Jeg har

da snakket med nogle ko[legaer om det også

nogle af dem, der er blevet udsat for det og

blevet enigeom, at det er grænseoverskridende.

Men vi er aldrig kommet videre. Jeg tror, det et

fordi, at han er en god og velestimeret kollega,

når han ikke er fuld. Også har han høj status og

anciennitet, og vi er alle yngre. Det gør det svært

at gøre noget ved.”

—

“Selvfølgelig burde man snakke med

ham og prøve at adressere, at det er

grænseoverskridende. Og at det ikke kun er en

pinlig sag for ham, men også for os. Men selv om

jeg ikke plejer at holde mig tilbage, så er vi her

inde på noget, der er meget tabuiseret.”

så siddet han og taget på

dem og snakket dem ind i

øtetne, mens han skænket

tødvin op

JANS FORSLAG

ITAL ESÆT 5 EXC HIIfA N E

OG LAV EN POLITIIf PA

AR B EJ D 5 PLADSEN

“Vi har en sexchikanepolitik på arbejdspladsen,

men alligevel er det prækært. For hvor hårdt skal

man slå ned? Skal han fyres? Eller skal han have

lønforhøjelse,fordi han er en sej karl?Jegved

ikke, hvad vi skal gøre. Men at italesætte det, er

et godt stykke på vej.”

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

ItRISTINA

UBEHAGELIGT AT SE

PÅ KOLLEGAER, DER

“HYGGER” SIG TIL

JULEFROKOST

‘Jeg synes, det kan være ubehageligt, at dertil

en julefrokost bliver befamtet lidt for meget, når

der ryger alkohol indenbords. Det kan også være

ubehageligt at være vidne til. For eksempeL har

jeg været ude for, at en af mine kol[egaer og en af

cheferne havde det frygtelig hyggeligt sammen

foran alle os andre. Der syntes jeg, de skulle

være gået for sig selv. Der kommer jo en dag

efter jutefrokosten, og man kan have svært ved,

hvordan man skal gå til sin chef og sin kottega

bagefter, og hvad der er ok at nævne, og hvad der

ikke er ok at nævne. Det er kommet bag på mig,

at jeg syntes, det var så gtænseoverskridende.

Jeg talte bagefter med min mand, der godt

kunne forstå det. Men jeg har ikke følt, jeg kunne

tale med mine kollegaer om det, for jeg har ikke

følt, det var ok at sige fra. I stedet har jeg nok

haft den tanke, at jeg bare var sippet og måtte

holde det for mig selv.”

‘Jeg har arbejdet i restaurationsbranchen og

været ude for at både kunder, kottegaer og

ledere havde deres hænder andre steder, end

hvad jeg synes var passende. Det kunne være

i situationer, hvor man var i færd med at lukke

af efter nattens arbejde, hvor en kollega måske

havde drukket lidt og syntes, det var sjovere, end

jeg syntes, det var. Jeg var ung og syntes, det var

svært at sige fra. Især over for dem, der havde

rang over mig. Jeg syntes, grænsen var hårfin og

var bange for at ende med at få en fyreseddel.

Men jeg følte mig skidt tilpas, når jeg kom hjem

og følte, mine grænser var blevet overtrådt flere

gange på en aften, uden at jeg havde fået sagt

fra. Jeg havde også nogle situationer, hvor jeg

ikke havde tyst til at komme på arbejde, når en

bestemt person var på arbejde. Så kunne jeg

finde på at prøve at bytte en vagt for ikke at

skulle støde ind i ham. Det var den nemmeste

måde at tackle det på. Jeg snakkede heller ikke

med nogen om det. Det lå tidt i kortene, at det

bare var sådan, det var i restaurationsbranchen.

Det har gjort, at jeg ikke har lyst tit at søge inden

for den branche igen. Det er ærgerligt, for jeg

kunne godt lide det arbejde, men når det er

præmisserne, har jeg ikke lyst til at være der.”

har

taLe

Jegmineikke føLt, jeg kunneforjeg

med

kottegaer om det,

hat ikke føtt, det var ok at sige fra

KRISTINAS FORSLAG

ITAL ESÆT AT FO LIfS

GRÆNSER ER FO RSIfEL—

LIG E

“Det er rigtig vigtigt, at det bliver italesat

på arbejdspladsen, at det er ok, at alle er

forskellige, og at når man føler, at ens grænse er

overtrådt, så er den overtrådt. Jeg har oplevet,

at det er en udfordring at tale om.Jeg tror

ikke, mange chefer, jeg har været ansat for, har

været opmærksom på, hvor stort et problem,

det kan være. Jeg synes, man burde lave nogle

retningslinjer på arbejdspladsen, så man fik

snakket om, at man skal huske at respektere

hinandens grænser, og at det er ok at sige fra.

Det ville i hvert fald have gjort det nemmere for

mig.”

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

PIA

FÅR LUMRE JOKES

HELE TIDEN

‘ieg har en ældre, mandlig kollega, som startede

med atjoke, men som nu er kørt meget over i

lumre jokes hele tiden. For eksempel syntes

han, det var sjovt at sige, at jeg jo også vidste,

hvad det ville sige at spille tartelet (sexleg, red.).

Jeg arbejder et sted, hvor tonen et hård, og det

er jeg vant til. Så det kom faktisk bag på mig,

hvor ubehageligt, jeg synes, det var, da han

sagde det. Men jeg smilede alligevel ogjokede

bare tilbage. Han er blevet ved med at køre de

der lumre jokes, og på et tidspunkt daskede

han mig også bagi med en ledning og sagde, at

det var et personategode. Jeg ved ikke, hvorfor

det er så svært at sige fra. Man føler nok, at

man er nærtagende, fordi man ikke kan se det

sjove i det. Og min chef, der overværede det

med ledningen, grinede også bare af det. Hvis

min kollega begyndteatgåogtage på mig,ville

jeg helt sikkert sige fra og gå til en leder. Men

så længe, det handlet om kommentarer, er det

svært.”

For eksempel

han, det var sjovtsyntes

at sige,

atjeg

o også vidste,

hvad det viLLe sige at

spille tartetet

PIAS FORSLAG

SEMINAR OM GRÆNSER

OG TONEN PA AR B EJ DS—

P LAD SEN

“Detersværtatvide, hvad derskaltilforat

ændre tonen på arbejdspladsen. Folk har jo

forskellige grænser. Og faktisk kan det også

have betydning for ens reaktion, hvem det siger

det.Jeg haren anden kollega, der også godt kan

komme med tumre kommentarer, men han har

charmen tilat slippe afsted med det, uden at

jeg føler mig krænket. Og det er jo egentlig dybt

uretfærdigt, når jeg føler mig chikaneret, når en

anden gørdet. Men måske kunne man afholde

et seminar på arbejdspladsen, hvor man fik talt

om folks grænser, og hvordan det var ok at tale

til hinanden.”

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

TOMMY

MANGE KOMMER MED

STIKPILLE R, DER KAN

VIRKE STØDENDE OG

SEXCHIKANERENDE

‘Jeg synes generett, sproget på vores

arbejdsptads er meget direkte. Der er mange

personer, der kan komme med stikpil[er, der

kan virke stødende og sexchikanerende.Vi siger

mange ting med et glimt i øjet, men der er også

meget, som kan virke sårende, og det bryder jeg

mig ikke om.

For der kan sidde den forsagte dame eller mand,

der ikke tør sige fra og sige, du trådte over mine

grænser. Også går personen hjem med det og

hardetikkegodt.”

ting

Vietsiger mange men med

gLimt i øjet,

der

et også meget, som kan

virke sårende

TOMMYS FORSLAG

VI BØR FÅ PSYKOLOGER

U D PA AR B EJ D 5.’

P LAD SEN

‘Jeg synes, det kunne være en god idé at få

nogle psykologer ud på arbejdspladsen til at

lære os at tackle det her. For at få nogle input

fra fagfolk til, hvo rdan taler til hinanden her på

arbejdspladsen, hvorfor taler vi, som vi gør, hvad

sker der, når vi gør det, og hvordan kan vi lære at

sige fra, når nogen går over vores grænser. Det

siger jeg, fordi jeg selv har gået til psykolog og

fået en masse gode redskaber, så jeg personligt

kan sige fra. Men tror jeg, det er mange andre

her, der ikke kan, selv om de ikke bryder sig om

tonen.”

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

BRITTA

KRAMMERI KAN VÆRE

MEGET UPASSENDE

“Da jeg var elev, havde jeg en gruppe kollegaer,

der mente, at elever bare var

frit

tilgængelige.

Hvis vi stod og hætdte kaffe op, syntes de, det

var okay at lægge hånden på ens balle. Det

kunne også ske, man fik en hånd på låret. Det

var ikke rigtig nogen, der gjorde noget ved det.

Det vat ligesom bare vilkårene. Men jeg ville

ikke finde mig i det. Så da en af dem gjorde

det ved mig, hamrede jeg simpelthen en albue

ind i skridtet på ham. Det blev jeg bare ikke så

populær på.”

“I mit nuværende arbejde har jeg meget

borgerkontakt. Det er meget forskellige borgere

fra forskellige kulturer. Så her kan både vi som

medarbejdere og de som borgere nemt komme

til at overskride hinandens grænser, hvis vi ikke

passer på. Hvis man står og krammer og joker

med én, man kender godt, og en borger fra en

anden kultur ser det og så kommer hen og tror,

han også kan opføre sig sådan, fordi han tror,

det er helt almindelig opførsel, selv om man

ikke kender hinanden. Hvem har så gjort noget

forkert? Og hvem har taget det første skridt hen

over grænsen, hvis jeg insisterer på at trykke

hånden til en mand, der har en kultur, der

siger ham, at han ikke skal give hånd til mig?

I disse sammenhænge er det virkelig vigtigt,

at man er opmærksom på kutturforskellene

og sørger for at hilse på en anerkendende og

nærværende måde, der passer til de andres

kulturer og hele tiden er opmærksom på, hvad

det er for signaler, vi selv sender ud. Det har

vi netop også haft fokus på ved at afholde et

konflikthåndteringskursus her gennem HK.”

“Hvis der er nogle af borgerne, der kommer med

upassende kommentarer som “Kommer du

ikke hjem til mig i aften?” eller “Skal vi ikke i

byen sammen?” så bliver jeg ikke vred, men

siger roligt og venligt, at det overskrider min

grænse. Så får jeg som regel et nik. Og så er vi på

bølgelængde.”

—

“En af vores chefer kunne godt finde på at give

medarbejderne et kram bare for at virke

kam meratlig. Men en af mine kollegaer kom

til mig og sagde, at hun altså fandt det utroligt

upassende, og at hun gerne ville have mig tit

at stoppe det. Så jeg tog en snak med min chef

om, at det ikke var alle, der var glade for hans

krammeri. Han var utrolig ked af, at det skabte

utryghed, da det faktisk var det modsatte han

forsøgte at opnå, så han stoppede selvfølgelig

straks.”

—

en gruppe kottegaer, der

mente, at elever bare var

frit tiLgængelige

BRITTAS FORSLAG

DET SItAL IItKE VÆRE

FRIVILLIGT AT 5 N A Kit E

OM DET MEN HVEM

MAN SNAKKER MED

—

“Uanset hvor meget man forebygger, vil der altid

være nogle situationer, hvor man kan komme ud

for noget, der er ubehageligt. Især når man har

med borgerkontakt at gøre. Men så er det meget

vigtigt, at man lige får vendt det med hinanden.

Jeg er arbejdsmi[jørepræsentant og siger altid

til folk: Det er ikke frivilligt, om du vil snakke om

det. Men deterfrivil[igt, hvem du vil snakke om

det med. Så man peger selv på en person på

arbejdspladsen, som man viL gå til, når der har

været en situation.”

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

EVA

AT BLIVE UDSAT FOR

GRÆNSEOVERSKRIDEN

DE ADFÆRD ER EN DEL

AF JOBBET

“I mit arbejde har jeg borgernær kontakt med

folk, der har alle mulige forskellige psykiske

lidelser og probtematikker. Så at btive udsat for

grænseoverskridende adfærd er en del af jobbet.

Men noget af det mest grænseoverskridende,

som både jeg og andre har været udsat for, er en

borger, som ofte drikker for meget og derefter

chikanerer de kvindelige medarbejdere. Han

hiver op i trøjen, tager sig i skridet og siger

alle mulige klamme ting. Han erto meter høj

og kommer meget tæt på, og jeg har flere

gange været nødt til at markere afstand

fysisk. Men vi har ret stramme procedurer for,

hvordan vi forholder os tit det og har et internt

indberetningssystem, så vi altid har mulighed

for at få tatt en episode igennem med en

personalepsykolog. Og det bliver politianmeldt,

hvis det er nødvendigt.”.

“Da jeg er en af de eneste unge kvinder ansat

her, har jeg også været ude for mange episoder,

hvor der bliver kommenteret på mit udseende,

eller borgere, der spørger, om jeg har en

kæreste, eller om jeg ikke vil giftes. Her er det

enormt vigtigt med ens kollegarelationer, så

man attid har nogle at sige det til, når man

synes, ens grænser er blevet overskredet. For

det er hele tiden en balance mellem at være

Cdt humoristisk omkring det og samtidig taget

det alvorligt.”

“Det er virkelig vigtigt, at man mentalt får

skubbet det der “Er det fordi jeg ikke hat sat

tydeligere grænser” væk. For når folk på den ene

eller anden måde er seksuelt krænkende, er det

forkert og dårlig adfærd. Det handlet ikke om din

egen adfærd. Det prøver jeg også at tale meget

med andre om, når de bliver udsat for det. Derfor

blev jeg vred, da jeg for nogle år siden havde

en ældre kvindelig kollega, der kommenterede

på, at vi unge kvinder gik i for stramme

cowboybukser. Det er en slags omvendt seksuel

chikane. Det var en kritik, der hentydede til, at vi

selv skulle være seksualiserende over for andre

og dermed nærmest selv var ude om det, hvis

der skete noget ubehageLigt.”

JHanhiveropi trØjen, tager sig

/ skt/det og siger otte mulige

kLamme ting

EVAS FORSLAG

TAL OM TONEN OG KUL—

TUREN PA AR B EJ DS—

P LAD SEN

“Det er meget vigtigt, at man får talt om tonen og

kulturen på arbejdspladsen, så alle bliver klar

over, at alle har forskellige grænser. For man kan

jo ikke tage hensyn til hinanden, hvis man ikke

ved, hvad man skal tage hensyn til.Jeg bryder

mig for eksempel ikke om meget fysisk kontakt

med mine kollegaer. For mig er det familie og

nærevenner,man krammer.Jegsynesogså,det

er forkert, at jeg skat stå og kramme en kollega,

og så samtidig prøve at sætte en grænse over

for den borger, der står ved siden af. Så det

handler om at få talt om det, så det ikke bliver et

problem. Jeg måtte for eksempel også sige til en

kollega, at jeg var træt at, at han insisterede på

at kalde mig for skat eller pige. Det var svært at

få det sagt. Men det føltes så nedværdigende, at

jeg vidste, jeg var nødt til at tage det op. Og selv

om han ikke forstod mig, var det godt at få det

ud af verden, for så holdt han jo op.”

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

STINE

SVÆRT AT SIGE FRA

OVER FOR CHEFEN TIL

JULEFROKOSTEN

‘Jeg har ti[to forskellige ju[efrokoster oplevet,

at min chef er blevet for nærgående. Første

gang sad jeg ved siden af ham, og så lagde han

pludselig hånden på mit lår. Jeg blev overrasket

og tænkte: Hvad i alverden ligger der i det?

Jeg fik skubbet hånden væk på en diskret

måde, og så gjorde jeg ikke mere ved det. Til

en anden julefrokost blev det endnu mere

grænseskridende, fordi han helt bevidst hældte

vin ud over mig og selv ville tørre det op. Der var

flere af kollegaerne, der kommenterede på det

bagefter, og jeg har også talt med en veninde

om det. Men jeg har ikke gjort mere ved det,

fordi jeg tænker, at han kun har gjort noget, når

han var fuld. I hverdagen hverken gør eller siger

han noget, der er ubehageligt. Heller ikke, hvis

vi arbejdet alene. Og jeg synes ikke tonen på

arbejdspladsen et seksualiserende til daglig.

Men jeg sætter mig aldrig mere ved siden af ham

tiljulefrokosterne.”

Første gangsad jeg

ved siden at ham, og

så lagde han pLudselig

hånden på mit tår

STINES FORSLAG

GÅ

TIL FAG FOR E NIN GEN

‘aeg er nok ikke så god til at sige fra. Heller ikke

i andre situationer. Men jeg tror dog, at hvis det

her var noget, der virkelig havde gået mig på, så

ville jeg være gået til min fagforening. Det ville

jeg nok gøre frem for at gå til mine kollegaer,

fordi vi er en lille arbejdsplads.”

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

MAJ-BRIT

HAN FATTER IKIfE,AT

HAN ER FOR MEGET

“Vi har en kollega, som jeg og flere kvinder

oplever som meget klam. Han synes selv, han

er enormt morsom. Men han er tummer og taler

altid under bæltestedet. Men han fatter ikke,

at han er for meget. Han griner bare. Det er

ikke, fordi han gramser på os eller noget. Det

er bare kommentarer og vittigheder, som bliver

for meget. Men jeg har heller ikke sagt direkte

til ham: Hold nu op, jeg gider ikke høre på det.

Jeg har sagt “Rolig nu’ men det griner han bare

af.Jeg ser ham ikke så ofte, så jeg tænker hver

gang, at nu gåt han snart, og så er det ovre. Og

det erjo ikke fordi, man bliver dårlig af det og

tænker over det i hundrede år. Man tænker bare,

når man ser ham:Åh, nu kommer han igen, og

så skal man høre på alt hans plidder-pladder.

Jeg tror, det er svært at få sagt fra over for sådan

noget, fordi man gerne vil være et ftinkt og rart

menneske, og man vil gerne have, der er en

hyggelig stemning imellem kollegaerne. Så siger

man ikke: Hold nu mund.”

Han et tummer og

tater aLtid under

bættestedet. Men han

fatter ikke, at han er

for meget

MAJ-BRITS FORSLAG

AFTAL ET SIGNAL, DER

MARKER ER “NU STOP-

P ER D

“Det er en hårfin grænse, hvordan man skal

tackle sexchikane. For det skal hetler ikke være

sådan, at folk slet ikke tør sige noget. Men

måske skal man tage det op på ledelsesniveau

og gøre det synligt og diskutere det i forskellige

medarbejderforaer. At folk er forskellige, og der

skal være plads til alle. Og det er vigtigt at have

fokus på, at det jo ikke kun er kvinder, der er

ramt af det. Det er også mænd. Måske skulle

man på arbejdspladsen aftale et eller andet

tegn ellersignal, der markerer”Nu stopperdu,

Så behøver man ikke diskutere eller gøre et

stort issue ud af det, men man har bare en helt

fast måde at få stoppet det på, inden det bliver

for meget, og så kan man snakke videre om

teverpostejmadder, som om ingenting er hændt.

Man kunne også skrive nogle fakta ned, som alle

skulle være opmærksomme på. For eksempel

at når man bevæger sig inden for en meter af

en person, så skal man være opmærksom på, at

man er i en anden persons privatsfære, og man

skal sikre sig, at den anden er ok med det.”

u»

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Pjece vedr. undersøgelse af omfanget af sexchikane, fra HK Danmark

HK’S

FORSLAG

TIL LØSNING

HK’s opfattelse er, at arbejdsgiveren altid har et ansvar,

hvis en medarbejder bliver udsat for sexchikane. Uanset

om det er arbejdsgiveren selv, en anden [eder, elLer

en anden medarbejder, der udøver chikanen. Fordi

sexchikane ifølge ligebehandlingsloven et utovligt.

Fordi arbejdsgiveren ifølge arbejdsmi ljølovgivn ingen

har ansvar foret sikre og føre effektivt tilsyn med, at

arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarlige. Og fordi bekendtgørelsen om

arbejdets udførelse slår fast, at det skal sikres, at

arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk

hetbredsforringelse som følge af mobn ing, herunder

seksuel chikane.

Men selv om lovgivningen utvetydigt slår fast, at seksuel

chikane på arbejdspladsen er ulovlig, og selv om

analyser viser, at sexchikane udover at have personlige

omkostninger også hat økonomiske omkostninger

for både den enkelte og arbejdspladsen4, foregår den

tydeligvis stadig i alt for stort omfang. Og hvordan vi

kommer den til livs er en kompleks problemstilling.

Én tinget dog helt sikkert. Problemet forsvinder ikke af

sig selv. Og slet ikke ved at blive tabuiseret. HK opfordrer

derfor

til, at man på alle arbejdspladser laver en

personalepolitik, der gør det meget kLart, at sexchikane

er uacceptabelt og et beredskab, der sætter rammerne

for, hvad man skal gøre, hvis det aLligevel forekommer.

Her er det vigtigt, man tager højde for, at det er både

mænd og kvinder, der kan udføre og blive udsat for

sexchikane. En politik kan ikke stå alene, men skal følges

op med løbende dialog og evt, kurser elLer workshops om

omgangstonen og adfærden på arbejdspLadsen. Det kan

man blandt andet gøre med udgangspunkt i de mange

gode forslag, vores medlemmer kommer med i denne

rapport. De harværetder.Ogdeved, hvad detalerom.

HK støtter selv op om forebyggelsen ved blandt

andet at tilbyde konflikthåndteringskurser og ved

at uddele pjecerne “Sådan tackter du sexchikane”5

til medlemmerne og

“Sådan hjætper du et HK-

medlem udsat for sexchikane”6

til ti tlids- og

arbejdsm i Ijørepræsentanter. Begge pjecer giver helt

konkrete værktøjer til både at forebygge og tackle

sexchikane på arbejdspladsen.

Hersch,].

(2015):

Sexual harassment in the workplace. World of Labor, evidence

based policy making.

Men vi mangler et centralt værktøj. At forbedre

medarbejderes retssikkerhed, når sexchikanen først har

fundet sted. Alt for mange tør ikke gå videre med sagen,

når de har været udsat for sexchikane. Det betyder, at

vi ikke for alvor kommer sexchikanen til livs. Den kan

fortsætte under overf laden.

HK mener derfor, løsningen er at skabe et bedre grundlag

for at gøre arbejdsgivere ansvarlige for seksuel chikane

på arbejdspladsen.

Den beskedne retspraksis, det er på området, viser,

at arbejdsgiveren naturligvis holdes ansvar[g, hvis

det er vedkommende, der har udøvet sexchikanen.

Ligeledes i stort omfang, hvis sexchikanen udøves af en

leder. Men når det kommer til sexchikane, der udøves

at en medarbejder mod en anden medarbejder, kan

arbejdsgiveren ifølge retspraksis kun holdes ansvarlig,

hvis den kræn kede informerer sin arbejdsgiver, og

det herefter kan bevises, at arbejdsgiveren ikke har

grebet ind.

HK foreslår, at man i stedet indfører et indirekte, objektivt

ansvar for arbejdsgivere. Så arbejdsgiveren altid skal

stå til ansvar for sexchikane på arbejdspladsen, med

mindre han/hun kan godtgøre, at selv et effektivt tilsyn

ikke ville kunne have forhindret chikanen. På den måde

vil man sikre, at arbejdsgiveren sørger for at føre det

effektive tilsyn på arbejdspladsen, der er nødvendig for

at forebygge seksuel chikane. Og det vil skabe et ekstra

incitamenttilat handLe præventivt og få arbejdsgiverne

tilat lave konkrete retnings[njer, som passer tit den

enkelte virksomhed. Omvendt sikret man også, at

arbejdsgiveren ikke kommertilatvære ansvarligfor

de enkeltstående og atypiske overfaldssituationer,

hvor arbejdsgiveren ikke kunne have gjort noget for at

forhindre det.

HK DANMARK

Weidekampsgade 8

Postboks 470

DK0900 København C

[email protected]

TELEFON +45 7011 4545

HK.DK

http://www.e-pages.dk/hk/1 926/

http://www.e-pages.dk/hk/1 927/