Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 143
Offentligt
1729732_0001.png
Folketingets beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 01
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om forlængelse af Frikommuneforsøg I
6. marts 2017
Kære medlemmer af BEU
Som I sikkert er bekendt med, ophører hjemlen til at gennemføre forsøg efter fri-
kommuneforsøg I den 30. juni 2017.
Jeg har været i kontakt med en række kommuner, som har givet udtryk for, at for-
søgene har gjort kommunernes arbejde med beskæftigelsespolitikken lettere. Flere
af kommunerne har i den forbindelse nævnt, at de ønsker at fortsætte med forsøge-
ne.
Som beskæftigelsesminister er jeg lydhør over for de udfordringer og forhindrin-
ger, som kommunerne møder i forsøget på at løse deres opgaver.
Vi er netop i gang med at forberede en større gennemskrivning og forenkling af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Formålet er blandt andet at gøre loven
enklere at administrere for kommunerne.
Indtil gennemskrivning og forenkling af LAB er politisk besluttet og vedtaget i
Folketinget, vil jeg gerne give kommunerne mulighed for at fortsætte med de for-
søg, som de allerede har iværksat på Beskæftigelsesministeriets nuværende områ-
de.
Forlængelsen vil svare til den forlængelse, som blev foretaget af frikommuneforsø-
gene pr. 1. januar 2015, hvor det alene var de forsøg, der var godkendt før æn-
dringslovens ikrafttrædelse, der kunne videreføres.
Regeringen vil i forbindelse med fremsættelsen af lovforslag om de nye frikommu-
neforsøg II også fremsætte forslag om, at igangværende forsøg i Frikommunefor-
søg I på Beskæftigelsesministeriets område søges forlænget indtil 1. juli 2019. På
det tidpunkt skulle vi gerne have den nye og forbedrede LAB. Træder den i kraft
før, forventer jeg, at forsøgene ophører samtidigt hermed.
J.nr. 2017-1830
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Orientering om forlængelse af Frikommuneforsøg, fra beskæftigelsesministeren
De forsøg, der alene kræver bekendtgørelsesændringer, vil jeg også sørge for bliver
forlænget.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2