Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 142
Offentligt
1729416_0001.png
24. februar 2017
Kære beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
Vedr. Opmærksomhedspunkter i forhold til evaluering af reformen af førtidspension og
fleksjob
Det indgår som bekendt i aftalen fra juni 2012, at reformen af førtidspension og fleksjob skal
evalueres i løbet af 2017.
Det er en evaluering, som Rådet for Socialt Udsatte mener, at der er et åbenlyst behov for.
Rådet vil i den forbindelse pege på følgende punkter, som Rådet mener, der bør være særlig
opmærksomhed på i forbindelse med evalueringen:
1. Adgangen til førtidspension
Siden reformens ikrafttræden er antallet af nytilkendte førtidspensioner faldet så meget, at
der kan stilles spørgsmålstegn ved, om det stadig er det sociale sikkerhedsnet for mennesker,
som ikke har en arbejdsevne, der rækker til hel eller delvis selvforsørgelse. Det har til eksempel
været fremme, at antallet af nytilkendte førtidspensioner til mennesker med betydelig
udviklingshæmning er faldet drastisk, selv om der ikke er forventning om, at ressourceforløb
eller andre tiltag vil bringe denne gruppe tættere på arbejdsmarkedet. Eksemplet illustrerer, at
der kan være risiko for, at ressourceforløbene blot bliver en unødig udskydelse af den
tilkendelse af førtidspension, som borgere uden tilstrækkelig arbejdsevne er berettiget til.
Evalueringen bør være anledning til at se på og diskutere, om reformen reelt har udhulet det
sociale sikkerhedsnet på en måde, så mange ender uden en rimelig forsørgelse eller bliver
fastholdt i unødig uvished på en midlertidig kontanthjælpsydelse i årevis.
2.
Den statslige styring af området
Der har løbende været meldt måltal ud til beskæftigelsesrådene. Udmeldingerne har næsten
kunnet læses som ”kvoter” for antallet af førtidspensioner, som kunne uddeles på forskellige
forvaltningsniveauer. I relation til førtidspension som et grundlæggende element i det sociale
sikringssystem, bør evalueringen således også være anledning til at se på og diskutere
følgende: Hvordan har virkningen af den statslige styring af området været set i forhold til
sikringshensynet? Har denne styring haft en utilsigtet konsekvens i form af nedprioritering af
den sociale sikring til fordel for opfyldelsen af styringsmæssige måltal?
I den forbindelse bør virkningen af ens kommunal refusionsprocent på overførselsindkomster
også indgå. Den giver kommunen et stort økonomisk incitament til at fastholde personer på
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 142: Henvendelse af 3/3-17 fra Rådet for Socialt Udsatte om evaluering af førtidspensionsreformen
kontanthjælp eller i ressourceforløb, også selv om den bedste løsning for personen ville være
en førtidspension. Derved kan refusionssystemet modvirke det sociale sikringshensyn.
3. Et eftersyn af ressourceforløbene, som ikke har haft den ønskede effekt
De hidtidige data på området viser, at stort set ingen bliver beskæftiget i ustøttet
beskæftigelse efter at have været i ressourceforløb. En undersøgelse fra 2016 viser, at to
tredjedele af dem, der var i ressourceforløb på et tidspunkt i 2014, stadig er det halvejs inde i
2016. Kun 2 pct. er kommet i beskæftigelse, 6 pct. i fleksjob og 0 pct. er i uddannelse. 18 pct.
er tildelt førtidspension.
Følgende bør i den forbindelse belyses:
Tildeles ressourceforløbene for sent i borgerens forløb?
Tildeles ressourceforløb i virkeligheden til borgere, der burde have været tildelt
førtidspension fra start eller burde have været visiteret til et fleksjob?
Har ressourceforløbene det rigtige indhold? Gives der reelt en tidlig, tværfaglig og
sammenhængende indsats i ressourceforløb – som der var lagt op til?
Hvordan er forløbet forud for, at et ressourceforløb tilkendes – hvor lang tid går der
forud, og bør der udvikles på de tiltag, som gives forud for ressourceforløbet?
I den forbindelse bør det overvejes, om den økonomiske incitamentsstruktur spiller en rolle.
For borgerne, for hvem alle andre muligheder måske allerede er afklarede (eller afprøvede? Se
nedenfor), betyder et langt forløb på ressourceforløb ofte en årrække med uvished på et
forsørgelsesgrundlag på kontanthjælpsniveau. I værste fald bliver ressourceforløb blot en
udskydelse af tidspunktet for tildeling af førtidspension – et forløb, som skaber unødig
utryghed for de borgere, som i sidste ende alligevel får tildelt den førtidspension, som de
skulle have haft fra start.
4. Har ressourceforløb afløst revalidering?
Brugen af den ellers succesfulde revalideringsordning er fortsat med at falde siden reformen.
Revalidering er ellers en anerkendt ordning, som der har været gode erfaringer med i en
årrække.
Evalueringen bør være anledning til, at det belyses, om velfungerende revalideringsforløb er
blevet afløst af mindre velfungerende ressourceforløb.
5. Alle øvrige aktiveringstilbud skal have været forsøgt?
Det har i hele perioden siden reformen været drøftet, om alle øvrige aktiveringsmuligheder i
beskæftigelseslovgivningen skal være afprøvet, før der kan tilkendes ressourceforløb – hvilket
kan lede til, at ressourceforløbene først kan tilbydes efter en meget lang ledighedsperiode.
Skiftende beskæftigelsesministre har slået fast, at det ikke er en betingelse, at alle
aktiveringsmuligheder skal have været afprøvet. Det er tilstrækkeligt, at de har været
overvejet. Kommunerne har lige så konstant hævdet, at det er en betingelse, at alle
muligheder har været afprøvet.
Det bør belyses, om dette forhold forstås og administreres korrekt. Særligt bør der være
opmærksomhed på, om ressourceforløbene sættes i gang for sent, og om dét kan være en
selvstændig årsag til den relativt ringe effekt af forløbene.
6. Rehabiliteringsteamet
2
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 142: Henvendelse af 3/3-17 fra Rådet for Socialt Udsatte om evaluering af førtidspensionsreformen
1729416_0003.png
Ideen med et tværfagligt rehabiliteringsteam er indlysende god. Men der er væsentligt at få
givet ordningen en omfattende gennemsyn, herunder se på om rehabiliteringsteamets
indstilling efterfølgende blev helt eller delvist underkendt af myndighedspersonerne i
kommunerne.
7. Økonomien
Reformen forventedes at generere en nettobesparelse for det offentlige på 1,9 mia. kr. årligt
fra 2020. Evalueringen bør give anledning til en status over denne målsætning og de
økonomiske forudsætninger for reformen. Herunder er det centralt, at der bliver fremlagt en
grundig og gennemskuelig redegørelse for den faktiske udvikling sammenholdt med den
forudsatte udvikling ved reformens vedtagelse.
Rådet sender disse overvejelser uopfordret. Rådet står naturligvis til rådighed for uddybende
forklaringer, hvis dette måtte have interesse.
Med venlig hilsen
Jann Sjursen
3