Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 137
Offentligt
1727708_0001.png
16. januar 2017
Direktørens
rapport
arbejdsskadeområdet
om
udviklingen
på
Indhold
Denne rapport er opdelt i to afsnit, et afsnit for henholdsvis arbejdsskadeulykker og
et for erhvervssygdomme. I rapporten er der beskrevet udviklingen igennem de
seneste år på arbejdsskadeområdet.
Der er beskrivelser om antal afsluttede sager, om udviklingen i anerkendelsespro-
centen og om størrelsen på erstatningsudgifterne.
Af hensyn til sammenligning er der i denne rapport inddraget tal for perioden fra
2011til 2016.
1.0 Udviklingen på ulykkesområdet
Afsnittet er opdelt i følgende afsnit:
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
Antal afslutninger fordelt på legemsdel og skadestype
Udviklingen i anerkendelsesprocenten – fordelt på skadestype
Gennemsnitlig tilkendt méngrad
Gennemsnitlig tilkendt erhvervsevnetabsprocent
Erstatningsudgifter
1.1 Afsluttede sager om arbejdsulykker i 2016
Afsluttede sager fordelt på legemsdel
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring administreres af ATP Koncernen.
1
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0002.png
Af figur 1 fremgår det hvor mange ulykkessager, der er blevet afsluttet i gennemsnit
per måned i 2016 fordelt på hvilken legemsdel, der er kommet til skade.
Af figuren fremgår også om sagen er blevet anerkendt eller afvist.
Figur 1: Antal afsluttede sager om ulykker per måned i 2016 – fordelt på legemsdel og kendelse
500
400
Antal sager
300
200
100
-
Anerkendt
Afvist
Bemærkninger
Af figur 1 fremgår det, at der samlet i gennemsnit per måned er blevet afsluttet
1.516 sager omhandlende arbejdsulykker i 2016 – svarende til cirka 18.000 sager.
Af disse 18.000 sager er omkring 50,5 procent blevet afvist, og 49,5 procent aner-
kendt i 2016.
Næsten en tredjedel af alle afsluttede sager om arbejdsulykker, 32 procent, drejer
sig om skader sket på armene (det vil sige inklusiv skuldre, albuer, håndled, hæn-
der og fingre), og lidt mere end en fjerdedel, 22 procent, drejer sig om skader sket
på benene (det vil sige inklusiv hofte, knæ, ankler, føder og tæer). Det vil sige ska-
der på disse legemsdele tegner sig samlet for mere end halvdelen af alle afsluttede
arbejdsulykkesager.
Afsluttede sager fordelt på skadetype
Af figur 2 fremgår tilsvarende tal, men fordelt på skadestype.
Figur 2: Antal afsluttede sager om ulykker per måned i 2016 – fordelt på skadetype og kendelse
2
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0003.png
800
700
600
Antal
500
400
300
200
100
0
Anerkendt
Afvist
Bemærkninger
Af figur 2 fremgår det, at omtrent halvdelen af alle sager med arbejdsulykker skyl-
des forstrækninger/forstuvninger/forvridninger. Skader forårsaget af psykisk chok
tegner sig for cirka 5 procent af alle sager.
Afsluttede sager fordelt på skadestype og køn
Af figur 3a og 3b fremgår tilsvarende tal fordelt på køn.
Figur 3a: Antal afsluttede sager per måned i 2016 om ulykker for kvinder – fordelt på kendelse
350
300
250
Antal
200
150
100
50
-
Anerkendt
Afvist
3
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0004.png
Figur 3b: Antal afsluttede sager per måned i 2016 om ulykker for mænd – fordelt på kendelse
400
350
300
250
200
150
100
50
-
Antal
Anerkendt
Afvist
Bemærkninger
Af figur 3a og 3b fremgår det, at der er væsentlige forskellige på skades- og aner-
kendelsesmønstre for kvinder og mænd.
Mændene står for cirka 57 procent af de afsluttede ulykker og kvinderne for 43
procent. For mændene anerkendes 54 procent af sagerne, mens der for kvinderne
anerkendes 43 procent af sagerne.
Forskellene i anerkendelsesprocenterne skyldes til dels, at der er forskellige typer
af skader, der anmeldes.
Blandt kvinderne udgør forstrækninger 51 procent af skaderne, og blandt mændene
udgør forstrækninger 45 procent. Blandt kvinderne udgør psykisk chok cirka 9 pro-
cent af skaderne, mens de for mændene kun udgør omkring 2 procent.
Forstrækninger og psykisk chok er blandt de skadestyper, som har de laveste an-
erkendelsesprocenter (se figur 5).
1.2 Arbejdsskadesager om ulykker fordelt på kendelse
Afsluttede nye sager fordelt på kendelse 2011-2016
I figur 4 beskrives udviklingen i forskellige typer kendelser i forhold til det samlede
antal kendelser i den pågældende periode. Der er her udelukkende tale om nye
sager, dvs. sager som er blevet afgjort første gang.
4
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0005.png
Figur 4: Afsluttede nye sager fordelt på kendelse
60,0
50,0
Andel i procent
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
2011
EET
2012
Mén
2013
2014
2015
Afvist
2016
Ingen mén/EET
Bemærkninger
Af figuren fremgår det, at andelen af nye sager, som er blevet afvist, er steget mar-
kant i perioden.
I perioden fra 2011 til 2013 blev cirka 20-25 procent af alle sager afvist. Efter 2014
er andelen af sager, der bliver afvist første gang, steget markant og har i 2016
gennemsnitligt tegnet sig for cirka 52 procent af alle afgjorte nye sager. Dette bety-
der samtidig, at der i 2016 for nye sager var en anerkendelsesprocent på omkring
48 på ulykkesområdet.
Den generelle stigning i mængden af afviste sager er en følge af Højesteretsdom
fra november 2013, hvor der skete en skærpelse af personskadebegrebet, således
at skader med beskedne følger, der går over af sig selv ikke kan betragtes som en
personskade i lovens forstand.
Den store stigning i andelen af afviste sager er følgelig sket på bekostning af ande-
len af sager, der bliver anerkendt uden godtgørelse eller erstatning. Andelen af
sager der anerkendes uden varige følger er således faldet fra omkring 45 procent i
2011-2013 til omkring 20-25 procent i perioden efter 2013 og har i 2016 gennem-
snitligt ligget på 24.
Andelen af sager, der bliver afsluttet med tilkendelse af erstatning for tab af er-
hvervsevne er faldet i perioden fra midten af 2014 til nu og lå i 2016 gennemsnitligt
på omkring 3 procent.
Anerkendelsesprocent fordelt på skadestyper 2011-2016
Af figur 5 fremgår det hvorledes anerkendelsesprocenten for forskellige typer ska-
der har udviklet sig i perioden 2011-2016.
5
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0006.png
Figur 5: Anerkendelsesprocent fordelt på skadestype.
100
90
80
70
Procent
60
50
40
30
20
10
0
2011
Sårskader
Forstrækninger
2012
2013
Andre skader
Psykiske chok
2014
2015
Knoglebrud
Skadens art uoplyst
2016
Bemærkninger
Af figur 5 fremgår det, at mens anerkendelsesprocenten efter skader med knogle-
brud ikke i væsentlig grad er faldet, er anerkendelsesprocenten for sårskader og
særlig forstrækninger og psykiske chok blevet påvirket af dommen fra Højesteret.
Skader, hvor der er sket knoglebrud – og i en vis udstrækning også sårskader – går
sjældent over af sig selv uden behandling, og de medfører ofte varige gener. Derfor
bliver den type skader fortsat anerkendt, og de ligger i 2016 med en anerkendel-
sesprocent på omkring 83.
Modsat er følgerne efter forstrækninger/forstuvninger og psykiske chok ofte be-
skedne og forbigående – og derfor bliver en stor del af disse skader, som tidligere
blev anerkendt uden erstatning, nu afvist.
Anerkendelsesprocent fordelt på legemsdel 2011-2016
Figur 6 viser tilsvarende tal bare fordelt legemsdel
6
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0007.png
Figur 6: Anerkendelsesprocent fordelt på legemsdel
90
80
70
60
Procent
50
40
30
20
10
0
2011
Hoved
Arme mv.
2012
2013
Hals m.m.
Ben mv.
2014
Ryg
Hele legemet
2015
2016
Brystkasse
Flere skader
Bemærkninger
Anerkendelsesprocenten er faldet for ulykker på alle legemsdele som følge af Hø-
jesteretsdommen.
Forstrækninger – andel af anerkendelser og erstatninger 2011-2016
Af figur 7 fremgår det, hvor stor andel af alle sager forstrækninger udgør, hvor stor
en del af samtlige anerkendelser skadestypen udgør og hvor stor en andel af de
samlede udgifter til erstatning i ulykkessager, der gives til skader med forstrækning.
Figur 7: Forstrækninger – andel af oprettede sager, anerkendelser og udgifter
55
50
Andel i procent
45
40
35
30
2011
2012
Oprettede Sager
2013
2014
2015
Erstatning
2016
Anerkendelse
Bemærkninger
Af figuren fremgår det, at mens andelen af sager, hvor der er sket forstrækninger,
har været forholdsvis stabil 2011-2016, dog er let faldende de seneste år, så ligger
7
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0008.png
den nu på niveau med 2013. Andelen af de samlede udgifter til erstatninger på
ulykkesområdet til skader omhandlende forstrækninger har varieret igennem perio-
den, men er i 2016 på samme niveau som 2012-2013 og er svagt stigende.
Dommen fra Højesteret har således påvirket anerkendelsesprocenten for disse
skader, men har ikke påvirket erstatningsudgifterne, hvilket tyder på at skader af
mere alvorlig karakter der medfører varige gener fortsat anerkendes i samme om-
fang som før, og tilskadekomne modtager erstatning som følge af disse skader i
samme omfang som før.
I 2014, som fremgår af figur 12 i afsnit 1.5, var andelen af de samlede erstatninger
på et meget lavt niveau, hvilket skyldes, at der i denne periode var en afholdenhed
med at træffe afgørelser med erstatning for tab af erhvervsevne.
De få afgørelser med erstatning for tab af erhvervsevne, der blev truffet i perioden,
var typisk med alvorlige skader med en uopsættelig karakter, hvilket stort set aldrig
drejer sig om forstrækninger.
1.3 Méngrad 2011-2016
Figurerne indeholder den gennemsnitlige méngrad for alle de sager, der er blevet
afsluttet med tilkendelse af godtgørelse for varigt mén.
Størrelsen på det varige mén bliver fastsat med udgangspunkt i den vejledende
méntabel, der udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet og er udgangspunktet for
fastsættelse af en méngrad for personskader. For eksempel fastsættes tab af yder-
ste led af pegefingeren til 5 procent.
Der kan træffes flere afgørelser om mén i den samme sag, så den samme sag kan
optræde flere gange i figurerne. I sager, hvor der er flere afgørelser om varigt mén,
vil det være den samlede, som indgår i figuren.
Méngrad fordelt på skadestype og året for tilkendelsen
Af figur 8 ses udviklingen i den gennemsnitlige méngrad fordelt på skadestyper i
perioden 2011-2016.
8
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0009.png
Figur 8: Gennemsnitlig méngrad for skadestype
13
12
Procent
11
10
9
8
7
2011
2012
Sårskader
Knoglebrud
Psykiske chok
2013
2014
Andre skader
Forstrækninger
Skadens art uoplyst
2015
2016
Bemærkninger
Af figuren fremgår det, at den gennemsnitlige méngrad i perioden har ligget for-
holdsvis stabilt. Den gennemsnitlige méngrad ligger på omkring 9 procent. Den
gennemsnitlige méngrad for sager med skadestypen forstrækning har i hele perio-
den ligget tæt på 8 procent.
Skadestypen forstrækning er den type af skader, som i gennemsnit har den laveste
méngrad.
Den gennemsnitlige méngrad for sager med skadestypen psykisk chok har i perio-
den svinget mellem 11 og 12 procent. Skadestypen psykisk chok er den enkeltstå-
ende skadestype, som i gennemsnit har den højeste méngrad.
9
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0010.png
Méngrad fordelt på legemsdel og året for tilkendelsen
Figur 9 viser den gennemsnitlige méngrad fordelt på legemsdel.
Figur 9: Gennemsnitlig méngrad for legemsdel
14
13
12
Procent
11
10
9
8
7
2011
Hoved
Arme mv.
2012
2013
Hals m.m.
Ben mv.
2014
Ryg
Hele legemet
2015
2016
Brystkasse
Flere skader
Bemærkninger
Skader på ben mv. har de laveste gennemsnitlige méngrad, mens skader på hele
legemet og flere skader har den højeste méngrad. Det hænger sammen med, at
der er tale om skader på flere legemsdele, der typisk er noget mere alvorlige.
1.4 Erhvervsevnetabsprocent 2011-2016
Figuren indeholder den gennemsnitlige erhvervsevnetabsprocent for alle de sager,
der er blevet afsluttet med tilkendelse af erstatning for tab af erhvervene. Da det er
muligt at tage en sag til revision eller få genoptaget sagen, hvis den erhvervsmæs-
sige situation har ændret sig, kan der være flere afgørelser om erhvervsevnetab i
den samme sag. En sag kan derfor optræde i figurerne flere gange. I disse sager er
det den samlede erhvervsevnetabsprocent, som er medtaget og ikke kun ændrin-
gen.
Erhvervsevnetab fordelt på skadestype 2011-2016
Af figur 10 ses udviklingen af den gennemsnitlige erhvervsevnetabsprocent i perio-
den 2011-2016 fordelt på skadestype.
10
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0011.png
Figur 10: Erhvervsevnetabsprocent fordelt på skadestype
55
50
Procent
45
40
35
30
2011
2012
Sårskader
Knoglebrud
Psykiske chok
2013
2014
Andre skader
Forstrækninger
Skadens art uoplyst
2015
2016
Bemærkninger
Figuren viser, at der skete en markant stigning i den gennemsnitlige erhvervsevne-
tabsprocent omkring 2014 for alle skadestyper, hvilket tidsmæssigt falder sammen
med offentliggørelsen af Kammeradvokatens kritiske redegørelse om AES’ sags-
behandling i sager om erstatning for tab af erhvervsevne.
Det indgik i Kammeradvokatens kritik, at AES generelt havde anlagt et for optimi-
stisk syn på resterende erhvervsevne i en lang række sager. Der er efterfølgende
sket en justering i de kriterier, der indgår i skønnet for vurdering af spørgsmålet om
tab af erhvervsevne.
Sagerne er derudover blevet ældre og tilskadekomnes erhvervsmæssige situation
er blevet mere afklaret, dvs. der er større antal af sager hvor tilskadekomne er fær-
digafklaret hos kommunen eller er i et nyt job end i en ”normal” situation hvor alde-
ren på sagerne er lavere og tilskadekomne er i højere grad i en uafklaret situation
(sygedagpenge, ressourceforløb m.v.).
Disse to forhold betyder, at den gennemsnitlige procent for tab af erhvervsevne er
steget markant.
Den største stigning er sket for sager med skadestype psykisk chok, hvor der ved
udgangen af 2016 i gennemsnit er tilkendt en erhvervsevnetabsprocent på omkring
51-52 procent.
For forstrækninger og for alle skadestyper samlet er stigningen mindre markant,
men alligevel betydelig, idet den gennemsnitlige erhvervsevnetabsprocent er steget
fra omkring 36 procent til omkring 42 procent i 2016.
11
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0012.png
Erhvervsevnetab fordelt på legemsdel
Figur 11 viser tilsvarende tal fordelt på legemsdel.
Figur 11: Erhvervsevnetab fordelt på legemsdel
55
50
Procent
45
40
35
30
2011
Hoved
Arme mv.
2012
2013
Hals m.m.
Ben mv.
2014
Ryg
Hele legemet
2015
Brystkasse
2016
Flere skader
Bemærkninger
Den gennemsnitlige erhvervsevnetabsprocent er i perioden steget for alle skader.
Det gennemsnitlige erhvervsevnetab er lavest for skader vedrørende ben mv. og
arme mv. og højest for skader vedrørende hovedet. Det hænger fint sammen med
den store stigning for skader med psykisk chok, idet psykisk chok vil i denne opgø-
relse optræde som skade på hovedet.
1.5 Erstatningsudgifter
Erstatningsudgifterne er opgjort på året for tilkendelsen. Erstatningsudgifterne be-
står af godtgørelser for varigt mén, og erstatning for tab af erhvervsevne. Erstatning
for tab af erhvervsevne udbetales enten som en kapitalerstatning (engangsbeløb)
eller som en løbende ydelse.
I de tilfælde, hvor erstatningen er tilkendt som en løbende ydelse indgår de i opgø-
relsen som hensættelser til reserver (værdien af erstatningen fra afgørelsestids-
punktet frem til folkepensionsalderen).
Tilgodehavende ydelser, det vil sige ydelser tilkendt fra perioder, fra før afgørelses-
tidspunktet, indgår ikke i opgørelsen.
Erstatninger til efterladte, behandlingsudgifter og udgifter til hjælpemidler indgår
heller ikke i beregningen.
Figur 12 viser erstatningsudgifterne i perioden 2011-2016.
12
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0013.png
Figur 12: Erstatningsudgifter fordelt på året for tilkendelsen
3.500
3.000
2.500
Mio. kr.
2.000
1.500
1.000
500
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Bemærkninger
Erstatningsudgifterne faldt markant fra 2013 til 2014. Det skyldes dels Kammerad-
vokatens kritik af sagsbehandlingen og dels at der var for få ressourcer til at be-
handle sagerne.
Kammeradvokatens kritik medførte at praksis for fastsættelse af erhvervsevnetab
skulle gennemgås og der skulle iværksættes initiativer for at rette op på kvaliteten i
sagerne. Det har medført et fald i antallet af afgørelser om erhvervsevnetab.
Samtidig har AES i en periode oplevet en ekstraordinær høj personaleomsætning.
I 2016 er erstatningsudgifterne steget igen I takt med at AES får arbejdet sig igen-
nem den bunke af sager vedrørende tab af erhvervsevnetab, som har hobet sig op
siden 2014, må man forvente en yderligere stigning i erstatningsudgifterne.
Der er således tale om et midlertidigt fald fra 2013, der skyldes lavere produktion af
sager om tab af erhvervsevne indenfor de sidste par år, og ikke et reelt fald i er-
statningsudgifterne på arbejdsskadeområdet – herunder ulykkesområdet.
13
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0014.png
Erstatningsudgifter fordelt på skadestype
Figur 13 viser, hvordan erstatningsudgifterne fordeler sig på skadestype.
Figur 13: Erstatningsudgifter fordelt på skadestype
1.600
1.400
1.200
Mio.kr.
1.000
800
600
400
200
0
2011
Sårskader
Forstrækninger
2012
2013
Andre skader
Psykiske chok
2014
2015
Knoglebrud
Skadens art uoplyst
2016
Bemærkninger
Fordelingen mellem skadestyperne er stabil over perioden.
Forstrækningerne udgør 43 procent af udgifterne i 2016 mod 45 procent af de af-
sluttede sager i 2016. Skader vedrørende psykisk chok udgør omkring 7 procent af
erstatningsudgifterne mod omkring 5 procent af afslutningerne. Sårskaderne udgør
7 procent af afslutningerne i 2016 mod 3 procent af erstatningsudgifterne.
2.0 Udviklingen i erhvervssygdomme
I følgende afsnit redegøres for udviklingen på erhvervssygdomsområdet. Der vil
udover beskrivelser over udviklingen som i forrige afsnit, også være et underafsnit
om psykiske sager specielt, samt en fordeling af erstatningsudgifterne på diagnoser
og udvalgte brancher.
Sagerne vil være fordelt på sagens endelige diagnose, dvs. den slutdiagnose, der
er blevet stillet i løbet af behandlingen. Denne kan afvige fra den diagnose sagen
er blevet anmeldt med.
Sager behandlet efter Veteransærloven er ikke medtaget i rapporten, da disse ad-
skiller sig lovgivningsmæssigt fra erhvervssygdomsområdet generelt.
Afsnittet er inddelt som følger:
2.1 Antal afslutninger fordelt på den endelige diagnose, samt tilskadekomnes
køn.
2.2 Udviklingen i anerkendelsesprocenten fordelt på endelig diagnose.
14
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0015.png
2.3 Særligt om psykiske erhvervssygdomme
2.4 Gennemsnitlig tilkendt méngrad fordelt på år samt endelig diagnose
2.5 Gennemsnitlig tilkendt erhvervsevnetabsprocent fordelt på år samt endelig
diagnose.
2.6 Erstatningsudgifter samlet og på endelig diagnose.
2.7 Branchefordelte afsluttede sager og erstatningsudgifter.
2.1 Afsluttede erhvervssygdomssager i 2016
Afsluttede sager fordelt på endelig diagnose og status
Af figur 14 fremgår det, at der samlet i gennemsnit per måned i 2016 er blevet af-
sluttet cirka 1.600 sager vedrørende erhvervssygdomme, svarende til omkring
19.000 sager samlet. Af disse er cirka 360 sager pr. måned blevet afsluttet med en
anerkendelse og omkring 1.200 sager med en afvisning. Det svarer til, at gennem-
snitligt er omkring 23 procent af de afsluttede sager om erhvervssygdomme i 2016
blevet anerkendt.
Figur 14: Antal afsluttede sager om erhvervssygdomme pr. måned i 2016 – fordelt på endelig
diagnose
500
400
Antal
300
200
100
0
Afvist
Anerkendt
Bemærkninger
Figur 14 viser, at langt den største del af afviste sager findes indenfor diagnoser
omhandlende bevægeapparat og psykiske sygdomme, hvor sidstnævnte har en
anerkendelsesprocent på 4, og i alt har 194 anerkendelser i 2016.
Figur 14 viser yderligere, at hudsygdomme er den diagnose, der har den højeste
procentdel anerkendte sager på omkring 58 procent af sagerne.
15
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0016.png
Figur 15a: Antal afsluttede sager om erhvervssygdomme pr. måned i 2016 for kvinder – fordelt
på endelig diagnose samt kendelse.
500
Antal
400
300
200
100
0
Afvist
Anerkendt
Figur 15b: Antal afsluttede sager om erhvervssygdomme pr. måned i 2016 for mænd – fordelt på
endelig diagnose samt kendelse.
500
400
Antal
300
200
100
0
Afvist
Anerkendt
Bemærkninger
Figur 15a viser fordelingen af anerkendte og afviste sager pr. måned i 2016 for
kvinder, og figur 15b viser det tilsvarende for mænd.
Figurerne viser, at der er markante forskelle på andelen af sygdomme som mænd
og kvinder får anerkendt henholdsvis afvist, hvor kvinder udgør 74 procent af de
totale afviste sager indenfor psykiske sygdomme, og 57 procent af de afviste sager
er indenfor bevægeapparat.
Omvendt så står mænd for næsten 98 procent af de anerkendte høresygdomme i
2016.
Dette indikerer, at der kan være forskel på det udførte arbejde for de to køn.
16
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0017.png
2.2 Udvikling i anerkendelsesprocenten, fordelt på endelig
diagnose.
Afsluttede nye sager fordelt på kendelse 2011-2016
I figur 16 beskrives udviklingen af forskellige typer af kendelse for nye sager, og
hvordan disse fordeler sig andelsmæssigt i den pågældende periode. Der er ligele-
des her udelukkende tale om nye sager.
Figur 16: Afsluttede nye sager fordelt på kendelse
90
80
70
Andel i procent
60
50
40
30
20
10
0
2011
Mén
2012
2013
Ingen mén/EET
2014
Afvist
2015
EET
2016
Bemærkninger
Af figur 16 fremgår det, at andelen af nye sager, som er blevet afvist har holdt sig
stabilt i perioden på omkring 78 procent gennemsnitligt, med en mindre stigning i
2014 Tilsvarende har andelen af de andre afgørelsestyper også været uden de
store udsving i perioden.
Anerkendelsesprocent fordelt på diagnoser 2011-2016
Af figur 17 fremgår udviklingen i anerkendelsesprocenten for forskellige typer af
endelige diagnoser har udviklet sig i perioden 2011-2016.
17
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0018.png
Figur 17: Anerkendelsesprocent fordelt på endelig diagnose.
80
Anerkendelsesprocent
60
40
20
0
2011
2012
Andre/uoplyst
2013
2014
2015
2016
Kræftsygdomme
Nervesygdomme
Lungesygdomme
Bevægeapparat
Psykiske sygdomme
Høresygdomme
Hudsygdomme
Rygsygdomme
Bemærkninger
Af figuren ses det, at anerkendelsesprocenten for en række diagnoser har været
meget svingende over perioden, med psykiske sygdomme og bevægeapparat som
en undtagelse. De store anmeldegrupper af diagnoser, psykiske sygdomme og
bevægeapparat har begge stabilt lave anerkendelsesprocenter over den samlede
periode.
Anerkendelsesprocenten for hudsygdomme og høresygdomme er faldet siden 2011
med cirka 14-15 procent point.
2.3 Særligt om psykiske erhvervssygdomme
Figur 18 viser udviklingen i andelen af oprettede sager anmeldt med en psykisk
erhvervssygdom, diagnosens andel af de samlede anerkendelser, samt andelen af
de samlede erstatningsudgifter.
18
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0019.png
Figur 18: Psykiske erhvervssygdomme – Andel af sager, anerkendelser og erstatninger 2011-
2016.
45
40
35
Andel i procent
30
25
20
15
10
5
0
2011
2012
2013
2014
Anerkendelse
2015
Udgifter
2016
Oprettede Sager
Bemærkninger
Figur 18 viser en markant udvikling i både andelen af sager anmeldt som en psy-
kisk erhvervssygdom, samt i de tilkendte erstatningsudgifter, hvor førstnævnte i
2016 udgjorde 24 procent af de oprettede erhvervssygdomssager.
Samtidig viser figuren en voldsom stigning i andelen af de tilkendte erstatningsud-
gifter, hvor de udgør 43 procent af alle tilkendte erstatninger på erhvervssygdoms-
området i 2016. Dette skal ses i kontrast til den stabile, men begrænsede andel af
anerkendte psykiske sager, der i 2016 ligger på omkring 4-5 procent af de totale
anerkendte sager. Dette skyldes en stigning i de tilkendte mén og erhvervsevnetab
fra 2013 og frem i psykiske sager anerkendt efter Arbejdsskadeloven.
Samlet tegner dette et billede af et diagnoseområde med en meget lav anerkendel-
sesprocent, men med meget høje tilkendte erstatningsudgifter.
2.4 Méngrad 2011-2016
Méngrad fordelt på endelig diagnose og året for tilkendelsen
Figur 19 indeholder den gennemsnitlige méngrad for alle de erhvervssygdomssa-
ger, der er blevet afsluttet med tilkendelse af godtgørelse for varigt mén, fordelt på
diagnose. Det vil sige, at afviste sager og sager med en méngrad på mindre end 5
procent indgår ikke.
Der kan træffes flere afgørelser om mén i sagen, så den samme sag kan optræde
flere gange i figurerne. Ved forhøjelser af méngraden vil det være den samlede
méngrad, der indgår og ikke kun forhøjelsen.
19
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0020.png
Figur 19: Gennemsnitlig méngrad for endelige diagnoser 2011-2016
80
60
Méngrad
40
20
0
2011
2012
Andre/uoplyst
2013
2014
2015
2016
Kræftsygdomme
Nervesygdomme
Lungesygdomme
Bevægeapparat
Psykiske sygdomme
Høresygdomme
Hudsygdomme
Rygsygdomme
Bemærkninger
Af figur 19 fremgår det, at den gennemsnitlige méngrad i perioden har ligget for-
holdsvis stabilt for størstedelen af diagnoser, hvor kræftsygdomme adskiller sig
markant med en gennemsnitlig méngrad på 67 procent i perioden.
Den gennemsnitlige méngrad for de resterende diagnoser med undtagelse af lun-
gesygdomme, ligger på omkring 10 procent for perioden.
2.5 Erhvervsevnetabsprocent 2011-2016
Erhvervsevnetabsprocent fordelt på endelig diagnose 2011-2016 og
året for tilkendelsen
Figur 20 viser den gennemsnitlige udvikling i erhvervsevnetabsprocenten for alle de
sager, der er blevet afsluttet med tilkendelse af erstatning for tab af erhvervene.
Det vil sige, at afviste sager og sager med en erhvervsevnetabsprocent på mindre
end 15 procent indgår ikke.
Da det er muligt at tage en sag til revision eller få genoptaget sagen, hvis den er-
hvervsmæssige situation har ændret sig, kan der være flere afgørelser om er-
hvervsevnetab i den samme sag. En sag kan derfor optræde i figurerne flere gan-
ge. Det er den samlede erhvervsevnetabsprocent, som er medtaget ved revisioner
og genoptagelser og ikke kun ændringen.
Diagnoser, hvor der kun har været tilkendt erhvervsevnetab i et eller to af årene i
perioden, er udeladt af figuren, da dette ikke ville tegne en retvisende udvikling.
20
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0021.png
Figur 20: Erhvervsevnetabsprocent fordelt på endelig diagnose
80
Procent
60
40
20
0
2011
2012
Andre/uoplyst
2013
2014
2015
2016
Kræftsygdomme
Nervesygdomme
Hudsygdomme
Rygsygdomme
Psykiske sygdomme
Lungesygdomme
Bevægeapparat
Bemærkninger
Ovenstående figur viser, at kræftsygdomme også her udgør det højeste gennem-
snitlige erhvervsevnetab, på gennemsnitligt cirka 72 procent.
Det ses yderligere, at den diagnose, der har haft den største stabile stigning i til-
kendt erhvervsevnetab, er psykiske sygdomme, der har et gennemsnitligt er-
hvervsevnetab på omkring 46 procent, en støt udvikling siden 2013. Denne tendens
ses også hos sager om ulykker på grund af psykisk chok.
2.6 Erstatningsudgifter
Erstatningsudgifterne er opgjort på året for tilkendelsen. Erstatningsudgifterne be-
står af godtgørelser for varigt mén, og erstatning for tab af erhvervsevne.
Erstatning for tab af erhvervsevne udbetales enten som en kapitalerstatning (en-
gangsbeløb) eller som en løbende ydelse.
I de tilfælde hvor erstatningen er tilkendt som en løbende ydelse indgår de i opgø-
relsen som hensættelser til reserver (værdien af erstatningen fra afgørelsestids-
punktet frem til folkepensionsalderen).
Tilgodehavende ydelser, det vil sige ydelser tilkendt fra tidligere end afgørelses-
tidspunktet indgår ikke i opgørelsen.
Erstatninger til efterladte, behandlingsudgifter og udgifter til hjælpemidler indgår
heller ikke i beregningen.
Figur 21 viser erstatningsudgifterne i perioden 2011-2016. Der er tale om de sam-
lede udgifter for både mén og erhvervsevnetab.
21
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0022.png
Figur 21: Erstatningsudgifter fordelt på året for tilkendelsen
1.600
1.400
1.200
Mio. Kr.
1.000
800
600
400
200
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Bemærkninger
Erstatningsudgifterne faldt markant fra 2013 til 2014. Det skyldes dels Kammerad-
vokatens kritik af sagsbehandlingen, og dels at der var for få ressourcer til at be-
handle sagerne. Kammeradvokatens kritik medførte at praksis for fastsættelse af
erhvervsevnetab skulle gennemgås, og der skulle iværksættes initiativer for at rette
op på kvaliteten i sagerne. Det har medført et fald i antallet af afgørelser om er-
hvervsevnetab.
I 2016 er erstatningsudgifterne steget igen. I forhold til 2015 er de steget med næ-
sten 10 procent. I takt med at AES får afviklet og behandlet mængden af sager
vedrørende tab af erhvervsevnetab, som har hobet sig op siden 2014, må man
forvente en yderligere stigning i erstatningsudgifterne.
Erstatningsudgifter fordelt på endelig diagnose
Figur 22 viser, hvordan erstatningsudgifterne fordeler sig på den endelige diagno-
se.
22
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0023.png
Figur 22: Erstatningsudgifter fordelt på endelig diagnose
450
400
350
300
Mio. Kr.
250
200
150
100
50
0
2011
Bevægeapparat
Høresygdomme
Nervesygdomme
2012
2013
Andre/uoplyst
Kræftsygdomme
Rygsygdomme
2014
2015
2016
Hudsygdomme
Lungesygdomme
Psykiske sygdomme
Bemærkninger
Fordelingen mellem diagnoserne ændrer sig over perioden, hvor der især ses et
fald i de tilkendte erstatninger for rygsygdomme og bevægeapparat fra 2012 og
frem, samt en markant stigning for psykiske sygdomme, der udgør langt størstede-
len af tilkendte, som nævnt i det tidligere afsnit.
Dette område alene er steget med cirka 12 procentpoint sammenholdt med 2015-
niveauet.
23
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0024.png
2.7 Branchefordeling 2011-2016
Anerkendte sager fordelt på branche
Figur 23 viser fordelingen af anerkendte sager på udvalgte brancher i perioden
2011 - 2016. Der er her tale om en afgrænsning til de branchegrupper, der har de
største andele af sager.
Figur 23: Antal anerkendte sager 2011-2016 fordelt på udvikling indenfor branche
1500
Antal anerkendte sager
1000
500
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Bygge og anlægsvirksomhed
Engroshandel og detailhandel m.fl.
Serviceydelser
Fremstillingsvirksomhed
Offentlig forvaltning m.fl.
Sundhedsvæsen og social foranstaltninger
Transport og godshåndtering m.fl.
Kultur, forlystelser m.fl.
Undervisning
Erstatningsudgifter fordelt på branche
Figur 24 viser erstatningsudgifterne i perioden 2011-2016 fordelt på branche samt
udviklingen indenfor de forskellige brancher.
24
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 137: Oversendelse af brev efter teknisk gennemgang af sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1727708_0025.png
Figur 24: Erstatningsudgifter 2011-2016 fordelt på udvikling indenfor branche
450
400
350
300
Mio. Kr.
250
200
150
100
50
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Bygge og anlægsvirksomhed
Engroshandel og detailhandel m.fl.
Serviceydelser
Fremstillingsvirksomhed
Offentlig forvaltning m.fl.
Sundhedsvæsen og social foranstaltninger
Transport og godshåndtering m.fl.
Kultur, forlystelser m.fl.
Undervisning
Bemærkninger
Figur 23 og 24 illustrerer, at de brancher, der har den markant største andel af an-
erkendte sager, ikke nødvendigvis er de brancher, der får tilkendt den største andel
af erstatningsudgifterne.
Tilskadekomne ansat inden for Offentlig forvaltning har oplevet den største stigning
i tilkendte erstatningsbeløb, hvor disse i 2016 udgør 34 procent af de samlede
branchefordelte erstatninger, til trods for at branchens andel af anerkendte sager er
faldende.
De resterende brancher ligger relativt stabilt, både i forhold til totalt tilkendte erstat-
ninger og i forhold til deres individuelle udvikling.
25