Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 134
Offentligt
1725220_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
11. januar 2017
Ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland og lov om
arbejdsskadesikring i Grønland (betaling for tilsyn og
indsamling og videregivelse af oplysninger om ar-
bejdsulykker og erhvervssygdomme m.v.)
J.nr. 20165000318
Metoder og Virkemidler (MV)
IMC
Baggrund
Regeringen ønsker, at tilsyn med arbejde i forbindelse med råstof- og vandkraftak-
tiviteter i Grønland i videst muligt omfang skal være udgiftsneutral for den danske
stat. Lovforslaget indfører hjemmel til at fastsætte regler om opkrævning af gebyr
til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger til tilsyn og myndighedsbehandling i
forbindelse med de nævnte aktiviteter.
Herudover indeholder lovforslaget:
Hjemmel til, at de ansatte kan forlade arbejdet i tilfælde af fare,
en tydeliggørelse af beskæftigelsesministerens adgang til at fastsætte regler om
anvendelse af stoffer og materialer, herunder bl.a. krav om substitution af farli-
ge stoffer og materialer,
en ændring, der sikrer, at der, hvis der f.eks. i forbindelse med kommende ud-
vindingsprojekter opstår behov herfor, kan fastsættes regler om, at Arbejdstilsy-
net skal godkende anvendelse af farlige kemiske stoffer og materialer, og
hjemmel til videregivelse af oplysninger om arbejdsulykker og erhvervssyg-
domme fra Arbejdsmarkeders Erhvervssikring til Arbejdstilsynet i Grønland.
Endelig foreslås enkelte ændringer af ordensmæssig karakter.
Formål
Grønlands Selvstyre overtog med virkning fra 1. januar 2010 råstofområdet, og har
ejendomsretten til at råde over og udnytte mineraler i undergrunden i Grønland.
Selvstyret kan give tilladelse til forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af
råstoffer og produktion af energi fra vand efter råstof- eller vandkraftloven. Selv-
styret forventer, at der fremover vil blive gennemført flere projekter med udnyttelse
af bl.a. vandkraft og råstoffer som jernmalm, zink, guld, rubiner, safirer mv., her-
under storskalaprojekter. Arbejdstilsynet skal som myndighed på området føre
tilsyn med arbejdsmiljø ved disse projekter. Dette vil indebære en ekstra tilsynsind-
sats og dermed merudgifter for Arbejdstilsynet. Lovforslaget indfører derfor
hjemmel til at opkræve gebyr for Arbejdstilsynets omkostninger til tilsyn og myn-
dighedsbehandling ved de nævnte aktiviteter.
Grønlands Selvstyre har tilkendegivet, at Grønland ønsker at ratificere ILO’s mi-
nekonvention nr. 176 vedrørende sikkerhed og sundhed i miner, der indeholder en
bestemmelse om, at de ansatte kan forlade arbejdet i tilfælde af fare. Da det er nød-
vendigt at ændre den grønlandske arbejdsmiljølov, hvis konventionen skal ratifice-
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Orientering om høringssvar fra Grønlands Selvstyre og Arbejdsmiljørådet i Grønland, høringsnotat samt ligestillingsvurdering vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland og lov om arbejdsskadesikring i Grønland, fra beskæftigelsesministeren
res, indeholder lovforslaget en bestemmelse herom. Den foreslåede bestemmelse er
identisk med en tilsvarende bestemmelse i den danske arbejdsmiljølov.
Herudover har lovforslaget til formål, at tydeliggøre beskæftigelsesministerens
adgang til at fastsætte regler om substitution af stoffer og materialer samt til at
fastsætte regler om tekniske datablade.
Lovforlaget har endvidere til formål at indsætte en bemyndigelse for beskæftigel-
sesministeren til at fastsætte regler om, at stoffer og materialer, som kan være farli-
ge for eller i øvrigt forringe sikkerhed og sundhed for de ansatte, ikke må anvendes
til bestemte formål eller på særlige områder, før der foreligger en udtalelse eller en
godkendelse fra Arbejdstilsynet.
Lovforslaget skaber ydermere en lovhjemmel til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring i Grønland videregiver oplysninger fra anmeldesystemet om arbejdsulykker og
erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet i Grønland. Endelig skabes en tydelig lov-
hjemmel til videregivelse af oplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i
Grønlands datagrundlag til Arbejdstilsynet i Grønland samt til Arbejdstilsynets
behandling af disse oplysninger, som det er sket omkring den danske videregivelse
og behandling af lignende oplysninger mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
og Arbejdstilsynet i Danmark.
Den primære målgruppe
Lovforslagets bestemmelse om gebyrfinansiering retter sig mod rettighedshavere
efter råstofloven og vandkraftloven, som derfor er den primære målgruppe.
Lovforslaget bestemmelse om at ansatte kan forlade arbejdet i tilfælde af fare retter
sig mod ansatte og arbejdsgivere, som derfor er den primære målgruppe for denne
del af lovforslaget.
Forslagets bestemmelser om stoffer og materialer retter sig mod virksomheder med
ansatte, som således den primære målgruppe for denne del af forslaget.
Lovforslagets bestemmelser om videregivelse af oplysninger om arbejdsulykker og
erhvervssygdomme fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i Grønland til Arbejds-
tilsynet i Grønland retter sig mod den selvejende institution Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring i Grønland og mod Arbejdstilsynet i Grønland.
De sekundære målgrupper
En sekundær målgruppe for lovforslagets bestemmelser som helhed er arbejdsgi-
verorganisationer, lønmodtagerorganisationer m.v., som har en interesse i at kende
de nye regler, som gælder for virksomhederne.
Samlet vurdering
Arbejdstilsynet vurderer, at der ikke er ligestillingsmæssige aspekter forbundet
med de foreslåede ændringer.
2
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Orientering om høringssvar fra Grønlands Selvstyre og Arbejdsmiljørådet i Grønland, høringsnotat samt ligestillingsvurdering vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland og lov om arbejdsskadesikring i Grønland, fra beskæftigelsesministeren
For så vidt angår bestemmelserne om gebyrfinansiering, stoffer og materialer samt
videregivelse af oplysninger har disse ikke ligestillingsmæssige aspekter, fordi
bestemmelserne retter sig mod virksomheder.
Bestemmelsen om ansattes ret til at forlade arbejdspladsen retter sig mod alle an-
satte, og har derfor heller ikke ligestillingsmæssige aspekter.
3