Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 132
Offentligt
1724330_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 01
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Oversendelse af redegørelse vedrørende efterbetaling af jobpræmie for en-
lige forsørgere
J.nr. 17/00859
Til Beskæftigelsesudvalget
20. februar 2017
I brev af 23. december 2016 orienterede jeg Beskæftigelsesudvalget om, at Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde konstateret, at et antal personer ved
en fejl ikke var omfattet af den tidligere jobpræmieordning til enlige forsørgere i
årene 2011-12, og at jeg havde bedt Styrelsen om at udarbejde en redegørelse for,
hvorfor de pågældende personer ikke var blevet inkluderet i ordningen.
Redegørelsen foreligger nu, og jeg oversender hermed redegørelsen til Beskæfti-
gelsesudvalget. Der fremgår følgende af redegørelsen:
På baggrund af konsolideringen har styrelsen nedjusteret skønnet for antal-
let af personer, der fejlagtigt ikke fik besked om, at de var i målgruppen for
ordningen fra 6.295 til 4.227 personer. Antallet heraf, der inden for for-
søgsperioden havde kvalificeret sig til at få udbetalt jobpræmie som følge
af lønindkomst, er tilsvarende nedjusteret fra ca. 2.500 til 1.486.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de 1.486 personer har et
retskrav på at få efterbetalt en jobpræmie. Den samlede efterbetaling skøn-
nes at blive på 8,9 mio. kr. Hertil kommer mindre administrative merudgif-
ter i kommunerne. Det oprindelige skøn var på 15,1 mio. kr.
Nedjusteringen skyldes, at der ved opgørelsen af de 6.295 personer ved en
fejl indgik personer med perioder på sygedagpenge fra beskæftigelse og
fleksjob, hvor arbejdsgiverne modtager refusion (fordi der udbetales løn),
hvilket ikke kvalificerer til at blive omfattet af ordningen.
Baggrunden for, at ikke alle i målgruppen for jobpræmieordningen blev
udpeget, er primært, at KMD i 2010 i forbindelse med ordningens udmønt-
ning ikke fik angivet alle de personer, der modtog ekstra børnetilskud
blandt de personer, som opfyldte kravet om minimum 47 ugers ydelser i
perioden 3. august 2009-2. august 2010, jf. lovens bestemmelser. KMD har
ikke kunnet gøre rede for baggrunden for fejlen.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har konstateret fejlen i forbindelse
med en opfølgende undersøgelse af effekten af jobpræmieordningen, som styrelsen
i 2016 har bedt KORA om at foretage. Styrelsen blev første gang opmærksom på
problemstillingen i maj 2016 og har i perioden frem til december 2016 brugt tiden
på at undersøge sagen nærmere. Beskæftigelsesministeriets departement blev gjort
opmærksomt på, at undersøgelsesarbejdet pågik i efteråret 2016.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Redegørelse vedrørende efterbetaling af jobpræmie for enlige forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Jeg kan for god ordens skyld oplyse, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring efterfølgende også har foretaget en gennemgang af den efterfølgende jobpræ-
mieordning for kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed, der var gældende
i en forsøgsperiode fra 2012 til 2014. Gennemgangen af denne ordning viser, at
den daværende Arbejdsmarkedsstyrelse har foretaget en korrekt populationsaf-
grænsning.
Jeg har samtidig oversendt redegørelsen til Finansudvalget.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2