BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 131
Offentligt

NOTAT

15-02-2017

Samlenotat om EPSCO-rådsmøde dagsordenspunkter

den 3. marts 2017

J.nr. 2017 - 968

CAIJ

Andreas Sommer Møller

1. Forslag til ændring af forordning 883/04 om koordinering af de sociale sik-

ringsordninger og forordning 987/2009 om de nærmere regler til gennemfø-

relse af forordning 883/04

- Politisk drøftelse

side 2

2. Det Europæiske Semester 2017

- Politisk drøftelse

(a) Prioriterede områder vedrørende beskæftigelses- og socialpolitik: Politisk

retning i 2017

(i) Udkast til rådskonklusioner om Den Årlige Vækstredegørelse 2017 og Den

Fælles Beskæftigelsesrapport 2017

(ii) Udkast til Den Fælles Beskæftigelsesrapport

- Vedtagelse

(b) Europæisk Semester 2017

(i) Implementering af landespecifikke henstillinger fra 2016

(ii) Landerapporter 2017

- Præsentation ved Kommissionen

side 23

3. Rådskonklusioner om styrkelse af færdigheder og kompetencer blandt

kvinder og mænd på arbejdsmarkederne i EU

- Vedtagelse

side 27

4. Det sociale trepartstopmøde

- Præsentation ved formandskabet og Kommissionen

side 29

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

1. Forslag til ændring af forordning 883/04 om koordinering af de sociale sik-

ringsordninger og forordning 987/2009 om de nærmere regler til gennemfø-

relse af forordning 883/04

KOM(2016) 815 endelig

- Politisk drøftelse

Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet er markeret med

en streg i venstre margin.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 13. december 2016 vedtaget sit forslag til revision

af forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og for-

ordning nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning nr.

883/04.

Kommissionen angiver, at forslaget har til hensigt at tilpasse det eksisterende re-

gelsæt for social sikring, så reglerne bliver bedre i tråd med den sociale og øko-

nomiske virkelighed i medlemslandene. Forslaget skal bidrage til en styrkelse af

vandrende arbejdstageres ret til fri bevægelighed samtidig med, at det skal sikre

større retssikkerhed og en ligelig og retfærdig fordeling af finansielle byrder mel-

lem medlemslandene.

Forslaget fokuserer på fire overordnede dele 1) ikke-erhvervsaktive EU-borgeres

adgang til sociale sikringsydelser 2) ydelser ved plejebehov af ubegrænset varig-

hed 3) arbejdsløshedsydelser og 4) familieydelser.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at kunne medføre statsfinansielle kon-

sekvenser i form af ekstraudgifter i størrelsesordenen 100 mio. kr. om året til ar-

bejdsløshedsdagpenge, hvortil kommer evt. afledte udgifter.

Regeringen støtter dele af forslaget, der imødekommer danske ønsker og lægger op

til at konsolidere dansk praksis på nogle områder, mens regeringen ikke støtter

forslag om forlængelse af eksportperioden for dagpenge, eller at seneste arbejds-

land skal betale arbejdsløshedsdagpenge til grænsegængere. Samtidig vil regerin-

gen arbejde for, at det bliver muligt at indeksere børnecheck til børn bosat i andre

EU-lande.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM(2016) 815 den 13. december 2016 fremsat

forslag til ændring af forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikrings-

ordninger og forordning 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af for-

ordning nr. 883/04. Dansk sprogversion af forslaget er modtaget den 11. januar.

Forslaget omfatter en generel ajourføring af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF)

nr. 987/2009, som er det regelsæt, der har været gældende siden 1. maj 2010. Hen-

sigten med forordningen er generelt at sikre en sammenhængende koordinering på

EU-plan af de nationale ordninger for social sikring,

Forslagets retsgrundlag er artikel 48 TEUF vedrørende social tryghed for vandren-

de arbejdstagere, selvstændige og deres pårørende. Forordning 883/2004 er en cen-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

tral forordning i EU-samarbejdet, som udmønter traktatens bestemmelser om fri

bevægelighed for arbejdskraft.

Forordningen koordinerer social sikring for personer, der er omfattet af lovgivnin-

gen om social sikring i et medlemsland, for både erhvervsaktive og ikke erhvervs-

aktive. Forordningen sikrer, at borgere i EU/EØS-landene har reelle muligheder for

at bevæge sig mellem medlemslandene uden derved at risikere at miste retten til

social sikring.

Det fremgår af forordningen, at formålet er koordination af medlemslandenes soci-

ale sikringsordninger og altså ikke harmonisering af medlemslandenes velfærdssy-

stemer.

Efter forordning 883/04 kan vandrende arbejdstagere og andre unionsborgere, der

gør brug af EU's regler om fri bevægelighed, medregne anciennitet fra hjemlandet

til opfyldelse af arbejdslandets eventuelle karensregler vedrørende bopæls-, forsik-

rings-, eller beskæftigelsesperioder. Forordningen giver endvidere adgang til at

eksportere kontante sociale sikringsydelser.

EF-forordningen koordinerer følgende sociale sikringsydelser:

Ydelser i anledning af sygdom og moderskab (sundhedsydelser, syge- og

barselsdagpenge samt visse ydelser efter lov om social service),

ydelser ved invaliditet (pension),

ydelser ved alderdom (pension),

ydelser til efterladte (pension),

ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme,

ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp),

ydelser ved arbejdsløshed,

efterløn,

familieydelser.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 48 og er omfattet af den

almindelige lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

Ifølge Kommissionen er formålet med forslaget at ajourføre forordning (EF) nr.

883/2004 og (EF) nr. 987/2009 om koordinering af de sociale sikringsordninger, så

reglerne bl.a. tilpasses retspraksis fra EU-Domstolen og bedre afspejler den sociale,

økonomiske og retslige virkelighed i medlemslandene. Forslaget har til hensigt at

bidrage til en styrkelse af vandrende arbejdstageres ret til fri bevægelighed samti-

dig med, at det skal sikre større retssikkerhed og en ligelig og retfærdig fordeling af

finansielle byrder mellem medlemslandene. Opdateringen af det gældende regelsæt

skal nedbringe administrative byrder og sikre en bedre og mere ensartet håndhæ-

velse af reglerne.

I det følgende gennemgås de væsentligste ændringer i Kommissionens forslag til

ændring af forordning 883/04:

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

Ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed

Nyt kapitel

Der indsættes et nyt kapitel i artikel 35a-35c, som fastlægger de generelle bestem-

melser vedrørende koordineringen af ydelser ved plejebehov af ubegrænset varig-

hed i overensstemmelse med reglerne for ydelser ved sygdom. Den tidligere artikel

34 udgår derfor, da den er dækket af forslaget.

Kategoriseringen af ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed og medlems-

landenes optegnelser af lovgivning på området vil blive foretaget i regi af den Ad-

ministrative Kommission.

Gennemførelsesforordningen tilpasses i overensstemmelse med ændringerne.

Ny definition

Der indsættes en definition af ”ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed” i

artikel 1, som afspejler en række afgørelser fra EU-domstolen. Denne type ydelser

har tidligere været omfattet af den gældende forordning som ydelser ved sygdom i

artikel 34.

Udgifter og refusionsregler

Den foreslåede fordeling af udgifter til ydelser mellem medlemslandene ved pleje-

behov af ubegrænset varighed er identisk med den i dag gældende ordning for

ydelser ved sygdom, som også af flere medlemslande allerede anvendes for pleje-

ydelser.

Forslaget til refusionsreglerne svarer til den måde, som medlemslandene allerede

anvender reglerne om ydelser ved sygdom.

Arbejdsløshedsydelser

Indførsel af karensperiode på tre måneder

Forslaget indfører i artikel 61 et nyt krav til varigheden af arbejde i det land, hvor

der søges om arbejdsløshedsydelser som betingelse for sammenlægning af forsik-

rings- og beskæftigelsesperioder.

Efter forslaget vil der fremover blive stillet krav om mindst 3 måneders arbejde for

at kunne sammenlægge forsikrings- og beskæftigelsesperioder.

Forlængelse af minimumsperiode for eksport af arbejdsløshedsydelser

Minimumsperioden for eksport af arbejdsløshedsydelser til et andet EU/EØS-land,

som fremgår af artikel 64, forlænges fra 3 til 6 måneder. Efter gældende regler er

minimumsperioden for eksport af arbejdsløshedsydelser fastsat til 3 måneder med

mulighed for at forlænge perioden op til et maksimum på 6 måneder, hvis de natio-

nale regler giver mulighed for forlængelse.

Efter forslaget fastsættes minimumsperioden til 6 måneder med mulighed for at

forlænge perioden til den resterende ydelsesperiode, hvis de nationale regler giver

mulighed for forlængelse udover minimumsperioden.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

Gennemførelsesforordningen tilpasses i overensstemmelse med ændringerne.

Arbejdsløshedsydelser for personer, der ikke opfylder betingelserne for at kunne

sammenlægge forsikrings- og beskæftigelsesperioder

Der indsættes en ny artikel 64a vedrørende ret til arbejdsløshedsydelser for perso-

ner, der ikke opfylder betingelserne for at kunne sammenlægge forsikrings- og

beskæftigelsesperioder. Forslaget skal ses i sammenhæng med det nye krav om

beskæftigelse af 3 måneders varighed for at kunne sammenlægge perioder.

Efter forslaget vil en person, der flytter til et andet medlemsland og bliver ledig

efter mindre end 3 måneders beskæftigelse – og som dermed ikke har mulighed for

at sammenlægge forsikrings- og beskæftigelsesperioder, jf. forslaget i art. 61 –

kunne anmode om eksport af pågældendes arbejdsløshedsydelse fra det tidligere

beskæftigelsesland, hvis personen stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet i det

seneste beskæftigelsesland.

Gennemførelsesforordningen tilpasses i overensstemmelse med ændringerne.

Arbejdsløshedsydelser for grænsearbejdere

Der foretages i artikel 65 ændringer vedrørende reglerne for ret til arbejdsløsheds-

ydelser for grænsearbejdere. Efter gældende regler skal bopælslandet udbetale ar-

bejdsløshedsydelser til grænsearbejdere ved fuld ledighed og beskæftigelseslandet

skal udbetale ved delvis ledighed.

Forslaget betyder, at fuldt ledige grænsearbejdere behandles på samme måde som,

hvis de havde haft bopæl i beskæftigelseslandet. Dagpengene skal dermed udbeta-

les af beskæftigelseslandet, og personen skal stille sig til rådighed for arbejdsmar-

kedet i beskæftigelseslandet.

Hvis personen har arbejdet i mindre end de sidste 12 måneder i seneste beskæfti-

gelsesland, skal arbejdsløshedsydelsen udbetales fra bopælslandet. Dog kan en

person, som har ret til dagpenge efter de nationale regler uden at gøre brug af

sammenlægning af perioder, vælge at stille sig til rådighed og modtage dagpenge

fra beskæftigelseslandet.

Hvis en fuldt ledig grænsearbejder – i modsætning til en midlertidig ledig - ikke

længere ønsker at stå til rådighed i beskæftigelseslandet, efter vedkommende er

registreret hos jobcenteret i beskæftigelseslandet, vil pågældende umiddelbart kun-

ne eksportere sin ret til dagpenge i bopælslandet i minimum 6 måneder. Den kom-

petente institution kan forlænge perioden i den resterende dagpengeperiode, hvis de

nationale regler giver mulighed for forlængelse udover minimumsperioden. Det

almindelige krav om 4 ugers forudgående ledighed vil med forslaget ikke gælde i

en sådan situation.

Forslaget betyder, at artikel 70 om mellemstatslig refusion af arbejdsløshedsydelser

for tidligere grænsearbejdere, udgår.

Gennemførelsesforordningen tilpasses i overensstemmelse med ændringerne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

Familieydelser der ydes som indtægtserstatning under børnepasningsperioder

Individuel og personlig ret for forældre

Der foreslås en ny artikel 68b om koordinering af familieydelser, der ydes som

indtægtserstatning under børnepasningsperioder. Artiklen præciserer, at sådanne

ydelser skal behandles som en individuel og personlig ret for de forældre, der er

omfattet af loven i den kompetente stat, frem for en ydelse for familien som helhed.

De pågældende ydelser skal fremgå af et nyt bilag.

Samtidig ret til familieydelser fra flere medlemslande

Den nye artikel 68b indeholder en fravigelse fra forordningens almindelige koordi-

nationsregler i de tilfælde, hvor der er samtidig ret til familieydelser fra flere med-

lemslande. De medlemslande, som har sådanne ydelser, skal anføre ydelserne i et

bilag til forordningen, hvis disse ydelser ikke skal indgå i beregningen baseret på

de almindelige koordinationsregler for familieydelser.

Horisontale spørgsmål

Ikke erhvervsaktive EU-borgeres adgang til sociale sikringsydelser

I artikel 4 ændres den nugældende bestemmelse om ligebehandling. Forslaget tyde-

liggør, at medlemslandene kan gøre adgangen til sociale sikringsydelser betinget

af, at

ikke-erhvervsaktive mobile EU-borgere

har lovligt ophold i det kompetente

medlemsland i overensstemmelse med reglerne i Direktiv 204/38/EC (opholdsdi-

rektivet).

Forslaget svarer til EU-retten som fortolket af EU-Domstolen.

Definition af hjemmebase

I artikel 11 ændres henvisningen til hjemlen for definition af hjemmebase for afgø-

relse af lovvalg for fly- og kabinepersonale. Aktuelt er denne personkreds socialt

sikret i det medlemsland, hvor hjemmebasen er beliggende.

Det betyder, at operatøren fremover skal tildele (eng.: ”assign”) hjemmebasen mod

den tidligere formulering, hvor operatøren nominerede (eng.: ”nominate”) hjem-

mebasen.

Definition af udstationeret arbejdstager

Der indsættes i artikel 12 en henvisning til Direktiv 96/71/EC (udstationeringsdi-

rektivet) og direktivets definition af begrebet ”udstationeret arbejdstager”. Endvi-

dere foreslås afløsningsreglen udvidet til at omfatte selvstændige

Lovvalg

Der indføres en ny bestemmelse i artikel 13, som entydigt fastlægger lovvalget til

det medlemsland, hvorfra en person modtager arbejdsløshedsydelser, hvis personen

samtidig udøver beskæftigelse i et andet medlemsland. Efter gældende regler er

lovvalget afhængigt af fordelingen af indtægten fra henholdsvis arbejdsløsheds-

ydelsen og det lønnede arbejde.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

Gennemførelsesforordningen tilpasses i overensstemmelse med ændringerne.

Forpligtelse til informationsudveksling og samarbejde

Der indføres en ny artikel 75a, som tydeliggør en allerede gældende forpligtelse for

kompetente myndigheder til at sikre informationsudveksling og samarbejde mellem

relevante myndigheder og institutioner internt i medlemslandene.

Delegerede retsakter

Kommissionen gives i artikel 88 og 88a beføjelser til, at der vedtages delegerede

retsakter for at sikre en rettidig tilpasning af udvalgte bilag til forordningen, der

indeholder landespecifikke oplysninger af primært teknisk karakter. Dermed kan

bilagene løbende tilpasses uden at skulle genåbne forordningen.

I tillæg til ændringer, der afspejler revision af forordning 883/2004, indgår bl.a.

følgende ændringer til gennemførelsesforordning 987/2009:

Svig og fejl

Der indsættes i artikel 1 en definition af ”svig”, som vedrører misbrug af det eksi-

sterende regelsæt for at modtage sociale sikringsydelser eller undgå at betale socia-

le sikringsbidrag.

Tilsvarende tilpasninger indarbejdes i betragtningerne til forslaget, hvor det bl.a.

præciseres, at institutioner og forbindelsesorganer kan indhente og videregive nød-

vendige oplysninger med henblik på at forebygge svig og fejl.

Regler for udveksling af oplysninger

I overensstemmelse med EU-domstolens retspraksis tydeliggøres det i artikel 19, at

den kompetente institution har en forpligtigelse til at bekræfte den relevante infor-

mation knyttet til en ansøgning i forbindelse med afgørelse af, i hvilket medlems-

land en person er socialt sikret.

Reglen i artikel 19 angiver også, at sociale sikringsinstitutioner og arbejdstilsyn,

samt skatte- og immigrationsmyndighederne både nationalt og på EU-plan har ret

til direkte at udveksle oplysninger vedrørende en persons status for så vidt angår

social sikring.

Ændringerne til artiklen skal ses i sammenhæng med artikel 75a i forordning

883/04.

Månedlig afrapportering til hjemlandet i forbindelse med eksport af arbejdsløs-

hedsydelser

Kommissionens foreslår i artikel 55 at gøre månedlige afrapporteringer til hjem-

landet obligatorisk for de kompetente myndigheder i det medlemsland, som den

arbejdsløse rejser til for at søge arbejde.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal i henhold til TEUF artikel 294 vedtages både af Europa-Parlamentet

og Rådet i den almindelige lovgivningsprocedure. Der foreligger endnu ikke en

udtalelse, og tidsplanen for Europa-Parlamentets behandling kendes endnu ikke.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører følgende i forslaget:

”Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke hører under Unionens

enekompetence.

Målene med forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på

nationalt, regionalt eller lokalt plan og kan derfor bedre gennemføres på EU-plan af

følgende årsager:

Koordineringen af de sociale sikringsordninger omfatter tværnationale situationer,

hvor den enkelte medlemsstat ikke kan handle på egen hånd. I henhold til artikel 48

i TEUF kræves der koordinerende foranstaltninger på EU-plan, som er nødvendige

for at kunne udøve retten til fri bevægelighed. Uden en sådan koordinering kan der

lægges hindringer for den frie bevægelighed: Borgerne ville være mindre tilbøjeli-

ge til at flytte, hvis det medførte, at de mistede de rettigheder til social sikring, som

de har erhvervet i en anden medlemsstat.

Etableringen af en EU-ramme på dette område sikrer en ensartet fortolkning og

beskyttelse af de rettigheder, som mobile EU-borgere og deres familiemedlemmer

har, hvilket ikke ville kunne opnås af medlemsstaterne alene på nationalt plan.

Det forenkler ikke blot koordineringen af de sociale sikringsordninger for med-

lemsstaterne, men sikrer ligeledes ligebehandling af de EU-borgere, som er forsik-

ret i henhold til de nationale lovgivninger om social sikring.

Med forslaget opdateres de gældende koordineringsregler med henblik på at gen-

nemføre de ændringer, der er blevet nødvendige som følge af ændringer i den soci-

ale virkelighed, og for at afspejle de retlige ændringer, der er blevet gennemført på

nationalt plan.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.”

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet, da der

er tale om en revision af en gældende forordning, der vedrører den fri bevægelig-

hed i EU.

6. Gældende dansk ret

Ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed

Det vurderes, at den foreslåede definition af ydelser ved plejebehov af ubegrænset

varighed omfatter ydelser, som tidligere har været omfattet af forordningen som

ydelser ved sygdom.

Grundforordningens regler om koordinering af ydelser ved sygdom og moderskab

omfatter følgende danske ydelser, som beskrevet i vejledning nr. 10329 af 12. de-

cember 2016 om koordinering af visse sociale sikringsydelser for borgere, der rej-

ser mellem EU/EØS-landene og Schweiz, og vejledning nr. 9341 af 8. maj 2015

om hjælp og støtte efter serviceloven (vejledning nr. 2 til serviceloven):

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

Alle ydelser i sundhedsloven, fx sygehusbehandling, ydelser i praksissek-

toren, herunder læge- og tandlægehjælp, fysioterapi, medicintilskud, til-

skud til høreapparater, de kommunale sundhedsydelser, herunder børne- og

ungdomspleje og vederlagsfri genoptræning uden for sygehusregi.

Visse ydelser efter lov om social service (serviceloven) som har karakterer

af naturalydelser ved sygdom, fx merudgiftsydelsen efter § 41, personlig

hjælp, pleje og ledsagelse efter § 44-45, personlig hjælp, omsorg og pleje

efter §§ 83-87, ledsagelse og kontaktperson efter §§ 97-99, tilskud til pleje

efter §§ 95-96, nødvendige merudgifter efter § 100, behandling af stofmis-

brugere efter §§ 101-102, hjælpemidler efter § 112, hjælp til forbrugsgo-

der, hjælp til boligindretning efter § 116, pasning af nærtstående med han-

dicap efter § 118, plejevederlag efter § 119 samt hjælp til sygeplejeartikler

efter § 122.

Endvidere omfattes efter pensionslovgivningen, helbredstillæg, jf. § 14 a i

lov om social pension og § 18 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-

delig og almindelig førtidspension.

Efter servicelovens § 2 har enhver, der opholder sig lovligt her i landet, ret til hjælp

efter serviceloven. Uanset forordningen og de foreslåede ændringer vedrørende

ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed i grundforordningen har borgere fra

andre medlemslande ret til både naturalydelser og kontantydelser efter servicelo-

ven, hvis de har lovligt ophold i Danmark. Det er alene kontantydelser, som kan

eksporteres ud af Danmark, og hvor der vil kunne være pligt til at udbetale ydelser

efter forordningen, udover hvad der i øvrigt følger af serviceloven.

Arbejdsløshedsydelser

Reglerne om udbetaling af arbejdsløshedsydelser, herunder de regler der er regule-

ret i forordning 883/04, er reguleret i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. med

tilhørende bekendtgørelser.

Efter danske regler stilles der krav om beskæftigelse af mindst 296 timers varighed

inden for 3 måneder for at få ret til at sammenlægge forsikrings- og beskæftigel-

sesperioder.

Efter danske regler eksporteres arbejdsløshedsydelser kun for 3 måneder uden mu-

lighed for at forlænge perioden.

Familieydelser der ydes som indtægtserstatning under børnepasningsperioder

Reglerne om barselsdagpenge er reguleret i barselsloven med tilhørende bekendt-

gørelser og lov om dagpenge ved barsel og adoption.

Barselsdagpenge under forældreorlov betragtes som en ydelse ved moder-

skab/faderskab, som alene bliver tildelt den/de personer, der opfylder betingelserne

for retten til ydelsen. Der er dermed ikke afledte rettigheder til barselsdagpenge.

Horisontale spørgsmål

Ikke-erhvervsaktive mobile EU-borgeres adgang til sociale sikringsydelser

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

Den foreslåede ændring gælder allerede i Danmark, da der i bopælskrav i love gæl-

der en implicit forudsætning om lovligt ophold. EU-borgere, der ikke har ret til

ophold efter EU-retten, har ikke lovligt ophold i Danmark.

Regler for udveksling af oplysninger

I Danmark indgives en ansøgning under tro og love. Dansk praksis er dog, at de af

ansøger indsendte oplysninger så vidt muligt bekræftes ved kontrol blandt andet

hos SKAT og CPR.

Den kompetente myndighed er forpligtet til at give specifikke og tilstrækkelige

oplysninger til registrerede om de formål, hvortil personoplysningerne behandles.

Den kompetente institution i Danmark, International Social Sikring under Udbeta-

ling Danmark, udveksler allerede oplysninger med andre myndigheder i Danmark

og i andre medlemslande om de afgørelser, der er truffet af International Social

Sikring.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed

Gennemførelse af forslaget kræver ikke ændring i gældende regler. I Danmark har

der ikke været tvivl om, at plejeydelser omfattes af koordineringsydelser i lighed

med sygehjælpsydelser i øvrigt.

Det er den umiddelbare vurdering, at de foreslåede ændringer af forordningen ikke

udvider, hvilke ydelser der efter dansk lovgivning omfattes af forordningen

Det bør dog nærmere afklares, om den foreslåede definition af ydelser ved ube-

grænset plejebehov er bredere, dvs. omfatter flere ydelsestyper, end den danske

fortolkning af den gældende forordnings anvendelsesområde.

I relation til den liste, den Administrative Kommission skal udarbejde jf. den fore-

slåede artikel 35, skal der fra dansk side tages stilling til, hvilke danske plejeydel-

ser der er omfattet af ydelser ved ubegrænset plejebehov.

Det skal afklares, om ændringerne i artikel 35b kan give anledning til en udvidelse

af modregningsmulighederne, og hvad det i så fald vil betyde for dansk lovgivning.

Arbejdsløshedsydelser

Forslagene har konsekvenser for dansk ret ved udbetaling af arbejdsløshedsydelser.

Eventuelle ændringer vil ikke kræve ændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., men vil kunne gennemføres i de administrativt fastsatte regler.

Der stilles allerede i dag efter danske regler krav om beskæftigelse af mindst 296

timers varighed inden for 3 måneder for at få ret til at sammenlægge forsikrings- og

beskæftigelsesperioder. Det vurderes, at de eksisterende regler om forudgående

beskæftigelse umiddelbart vil kunne videreføres med forslaget.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

Efter danske regler eksporteres arbejdsløshedsydelser kun for 3 måneder uden mu-

lighed for at forlænge perioden. De gældende regler skal derfor tilpasses ved en

forlængelse af minimumsperioden til 6 måneder.

Indførsel af månedlige afrapporteringer til hjemlandet i forbindelse med eksport af

arbejdsløshedsydelser har ikke administrative konsekvenser, da Danmark allerede

benytter denne praksis.

Der skal fastsættes regler om udbetaling af dagpenge til en grænsearbejder med

bopæl i Danmark, som har arbejdet mindre end 12 måneder i et andet land. I disse

situationer er Danmark kompetent til at udbetale dagpenge i en periode på mini-

mum seks måneder, og eventuel fuld dagpengeperiode, samtidig med at personen

stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet i seneste arbejdsland.

Der skal fastsættes regler om udbetaling af dagpenge for personer, der har været

beskæftiget i over 12 måneder i Danmark, men som bor i et andet medlemsland.

Familieydelser der ydes som indtægtserstatning under børnepasningsperioder

Forslaget svarer til dansk praksis, så det vil ikke umiddelbart indebære ændringer

af dansk ret. Ved at opliste de danske regler om barselsdagpenge i bilaget til for-

ordningen betragtes ydelser efter denne lovgivning, som en familieydelse med en

individuel og personlig ret. Det vil betyde, at retstilstanden i Danmark kan opret-

holdes.

Det skal vurderes nærmere, om det vil være hensigtsmæssigt, at barselsdagpenge

under forældreorlov efter barselslovens § 21, stk. 1, også bliver optaget på bilaget

til forordningen.

Ikke-erhvervsaktive mobile EU-borgeres adgang til sociale sikringsydelser

Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, da det svarer til dansk

praksis.

Definitionen af hjemmebase

Det vil skulle nærmere afklares, hvilke konsekvenser ændringen af hjemmebasede-

finitionen har for fly- og kabinepersonale. Social sikringsstedet bør være underlagt

stabilitet og ikke være genstand for hyppige ændringer.

Definition af udstationeret arbejdstager

Betydningen af henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af

16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af

tjenesteydelser skal nærmere afklares.

De nærmere administrative konsekvenser af forslaget om, at afløsningsreglen udvi-

des til at omfatte selvstændige, skal nærmere afklares.

Økonomiske konsekvenser

Ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed

Det forventes, at de økonomiske konsekvenser ved de foreslåede ændringer vil

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

være begrænsede, da de svarer til gældende dansk praksis. Det vil dog skulle nær-

mere afklares. En præcis vurdering af de økonomiske konsekvenser ved ændrin-

gerne er ikke mulig på nuværende tidspunkt. Blandt andet vil det skulle afklares,

om den nye definition af ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed kan med-

føre, at nogle medlemslande vil udvide deres hidtidige opfattelse af begrebet. Dette

kan muligvis resultere i en øget brug af refusionsordningen, idet flere ydelser om-

fattes af mellemstatslig afregning. Dette vil potentielt både kunne medføre, at

Danmark i flere tilfælde kan opkræves betaling, og at Danmark i flere tilfælde vil

kunne opkræve betaling fra andre medlemslande.

Arbejdsløshedsydelser

De økonomiske konsekvenser i forbindelse med forslaget til ændringer på arbejds-

løshedsydelser er søgt foreløbig vurderet. Løbende konsolidering vil ske i takt med,

at de enkelte del-forslag afklares yderligere.

På det foreliggende grundlag vurderes meget foreløbigt, at forslaget samlet set

medfører merudgifter i størrelsesordenen 100 mio. kr. om året efter skat og tilbage-

løb, heraf den største post på 67 mio. som følge af nye grænsegængerregler. Hertil

kommer afledte konsekvenser i forbindelse med grænsearbejderes adgang til pen-

sion, sygesikring mv. Omfanget heraf vil skulle vurderes nærmere.

Derudover vurderes det, at der i forbindelse med forslaget kan være visse øgede

administrative omkostninger forbundet med ændringerne i gennemførelsesforord-

ningen. Det vil tilsvarende skulle vurderes nærmere.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU Specialudvalget vedrørende Arbejdsmarkedet

og Sociale Forhold, herunder arbejdsmarkedets parter. Der er modtaget et samlet svar

fra Landsorganisationen i Danmark (LO) og FTF. Derudover er der modtaget svar fra

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Kommunernes Landsforening (KL), Akademiker-

ne (AC) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

LO og FTF:

LO og FTF har afgivet fælles høringssvar, der også henviser til en fælles skrivelse

fra 9. juni 2016, som udover ændringsforslag til forordning 883 også indeholder

betragtninger om - og ønsker til ændringer af arbejdstagerbegrebet i EU-

lovgivningen.

Baggrunden for LO’s og FTF’s forslag var iflg. organisationerne dels at sikre, at de

danske velfærdsordninger er robuste i forhold til træk på disse af vandrende ar-

bejdstagere, således at ydelsesniveauerne kan opretholdes. Dels var formålet at

sikre, at de danske sociale ydelser ikke bruges til social dumping, således som det

desværre er set i et ikke ubetydeligt omfang i forhold til SU og børnepenge.

Nedenfor gengives alene den del af høringssvaret, der vedrører bestemmelser i

forslaget til revision af forordningen. Høringssvaret i sin helhed er fremsendt paral-

lelt med grund- og nærhedsnotatet. ”Vi/vores” nedenfor er lig ”LO og FTF”.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

LO og FTF mener generelt, at Kommissionens forslag er skuffende. Alene vores

ønske om at bevare den danske regel med krav om beskæftigelse i mindst 296 ti-

mer i løbet af 12 uger for at kunne opnå danske arbejdsløshedsdagpenge er imøde-

kommet. Dette er naturligvis meget positivt.

Det var bebudet, at Kommissionen ville forlænge den periode, hvori man kan med-

tage dagpenge til et andet EU-land. Det har vi i skrivelsen til regeringen udtalt os

imod. Desværre indeholder forslaget en forlængelse af perioden fra tre til seks må-

neder. Dette forslag må vi udtale os meget stærkt imod. De danske dagpenge vil i

flere østeuropæiske lande udgøre flere gange den arbejdsløn, som vil kunne opnås

ved et normalt arbejde i disse lande. Der vil derfor ikke være nogen tilskyndelse til

at søge arbejde. Hertil kommer, at der i realiteten ikke vil være kontrolmuligheder i

forhold til rådighedsforpligtelsen, når denne kontrol skal ske i et andet land.

Regeringen har udtrykt ønske om, at ufaglærte østarbejdere i Danmark erstattes i

videst muligt omfang med danske arbejdsløse. Denne intention deler vi naturligvis.

Når imidlertid henses til antallet vil forslagets omkostninger sammen med regerin-

gens ønsker være ganske betydelige. Vi ser gerne en beregning herpå.

En tredje ændring i forhold til dagpenge er et forslag om grænsearbejdere. Her er

det i dag bopælslandet, der skal betale dagpenge. Kommissionen foreslår nu, at det

er arbejdsstedets land, der efter 12 måneders arbejde skal betale dagpengene. Det er

vi imod. Forslaget er både bureaukratisk og uigennemsigtigt for lønmodtagerne.

Hertil kommer, at det formentligt vil koste Danmark penge. Vi ser gerne en bereg-

ning herpå.

Når det drejer sig om børnepenge, har vi ønsket en indeksering i forhold til leve-

omkostningerne i det hjemland, hvor børnene har ophold. Et sådant forslag er ikke

medtaget. Vores udtrykte ønske om en indeksering af børnepenge (og af SU) er

som nævnt båret af hensynet til at undgå social dumping. EU-kommissær Thyssen

har forsøgt at bagatellisere betydningen af et sådant forslag. Der er herved imidler-

tid alene henvist til den procentvise andel af de samlede udgifter til sociale udgif-

ter.

Dette er helt utilstrækkeligt. Foruden hensynet til at modvirke social dumping er

der et afgørende hensyn til befolkningerne forståelse for EU-ordningernes indret-

ning. Her er der ingen som helst forståelse for, at der kan opnås børnepenge med en

købekraftværdi til mere end 8 gange i opholdslandet i forhold til forholdene i det

medlemsland, der afholder udgiften.

Forslaget indeholder en positiv præcisering af ydelser til EU-borgere, der ikke er

erhvervsaktive. Her kan Danmark selv beslutte ikke at tilkende disse sociale ydel-

ser. Forslaget bygger dog på EU-Domstolens praksis, og giver derfor ikke nye mu-

ligheder for medlemsstaterne.

LO/FTF finder opsummerende, at kommissionens udspil er skuffende for LO og

FTF og vi frygter et øges pres på de danske velfærdsydelser og især dagpengesy-

stemet. LO og FTF opfordrer derfor den danske regering til at arbejde for indekse-

ring af velfærdsydelser/børnepenge og imod forslaget om at forlænge perioden,

hvor man kan medtage danske dagpenge til et andet EU-land

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

DA:

Det overordnede formål med Europa-Kommissionens forslag er at lette arbejds-

kraftens fri bevægelighed, beskytte vandrende arbejdstageres rettigheder og give

nationale myndigheder redskaber til at bekæmpe misbrug eller svig. Sidstnævnte

handler i høj grad om at øge befolkningens accept af arbejdskraftens fri bevægelig-

hed.

Arbejdskraftens fri bevægelighed er en integreret del af det indre marked, som der

efter DA’s opfattelse skal værnes om, og som skal understøttes mest muligt.

Vandrende arbejdstagere skal ikke miste de rettigheder, der bidrager til at fremme

arbejdskraftens fri bevægelighed.

Samtidig er det afgørende, at befolkningerne i EU oplever, at tildelingen af vel-

færdsydelser på tværs af grænser er fair og rimelig. I befolkningerne er der en op-

levelse af, at der er en øget tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft og som en følge

heraf en bekymring over, at folk udefra tager jobs og trækker for meget på vel-

færdsydelser. Denne bekymring er med til at udfordre befolkningens accept af ar-

bejdskraftens fri bevægelighed.

For at imødekomme bekymringen mener DA, at der er behov for mere synlig kon-

trol, styrket myndighedssamarbejde og et nationalt råderum til at fastsætte regler,

der kan sikre imod uhensigtsmæssig brug.

DA mener, at Europa-Kommissionen bevæger sig i den rigtige retning med sit

forslag. Det er bl.a. positivt, at Europa-Kommissionen blåstempler det danske op-

tjeningsprincip for arbejdsløshedsdagpenge (296-timersreglen), og endda udvider

det til resten af EU.

DA havde imidlertid gerne set, at Europa-Kommissionen havde været endnu mere

ambitiøs, f.eks. ved at foreslå en indeksering af ydelser, herunder i forhold til bør-

necheck, arbejdsløshedsdagpenge og førtidspension. En sådan indeksering vil skul-

le afspejle omkostningsniveauet i det land, hvortil ydelsen eksporteres, men om-

vendt må ydelsen ikke overstige niveauet i det land, som udbetaler ydelsen.

Endelig finder DA, at det er uhensigtsmæssigt, at det foreslås, at perioden, hvor en

EU-borger kan tage dagpenge med til et andet EU-land, bliver forlænget fra tre til

seks måneder.

Givet materialets omfang og uklarheder omkring rækkevidden af dele af forslaget,

forbeholder DA sig retten til at vende tilbage med supplerende bemærkninger.

Europa-Kommissionen foreslår at ændre ligebehandlingsprincippet i artikel 4 i

forordning 883/2004 således, at EU-Domstolens afgørelser om, at økonomisk inak-

tive EU-borgere ikke automatisk har adgang til sociale ydelser, bliver indarbejdet i

forordningen. Forslaget søger at skabe klarhed i forhold til opholdsdirektivets reg-

ler.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

Den retning, som Europa-Kommissionen bevæger sig med forslaget, er den rette.

Det er dog efter DA’s opfattelse uklart, hvorvidt forslaget alene forholder sig til

rækkevidden af ligebehandlingsprincippet for økonomisk inaktive. I hvilket om-

fang Europa-Kommissionen med forslaget også søger at tage højde for, hvad der

gælder for arbejdssøgende, der efter opholdsdirektivet mister deres arbejdstagersta-

tus, vil efter DA’s opfattelse skulle afklares nærmere.

DA forstår umiddelbart forslaget sådan, at alle sociale sikringsydelser kan undtages

fra ligebehandlingsprincippet, uanset om der er tale om sociale sikringsydelser, der

betegnes som grundsikringsydelser (ikke bidragspligtige sociale sikringsydelser)

eller ydelser, der skal lette overgangen til anden beskæftigelse. Der er efter DA’s

opfattelse behov for at sikre, at alle sociale ydelser kan undtages.

DA finder, at forslaget, ud over at tage højde for afgørelserne i henholdsvis Brey

(C-140/12) og Dano (C-333/13) sagerne, bør udmønte EU-Domstolens afgørelse i

Alimanovic-sagen (C-67/14). Denne sag fastslår, at en arbejdstager, der mister sin

arbejdstagerstatus efter at have været i beskæftigelse, ikke har ret til ligebehandling

mht. ikke bidragspligtige sociale sikringsydelser i henhold til opholdsdirektivets

regler.

Forslaget bør således også præcisere, at medlemsstaterne kan undlade at tildele

jobsøgende EU-borgere, der er omfattet af artikel 14, stk. 4 i opholdsdirektivet,

sociale ydelser, og at undtagelsen fra forordningens ligebehandlingsprincip derfor

bør gælde både for økonomisk inaktive og for de arbejdssøgende, der mister deres

arbejdstagerstatus.

DA bemærker i øvrigt, at konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 18.-

19. februar 2016 om en ny aftale for Storbritannien med EU tog højde herfor. Man

erkendte således på EU-niveau på daværende tidspunkt, at der er tale om en rele-

vant problemstilling i forhold til vandrende arbejdstagere og deres adgang til socia-

le ydelser.

Endelig finder DA, at der er behov for grundlæggende at analysere navnlig sam-

spillet med opholdsdirektivet til bunds, idet der er tale om parallelle regelsæt, der

allerede har givet anledning til fortolkning i rækken af afgørelser fra EU-

Domstolen, og som ikke afklares af Europa-Kommissionens forslag.

Udspillet fra Europa-Kommissionen indeholder en koordinering og præcisering af,

hvilke ydelser der er tilgængelige ved plejebehov af ubegrænset varighed, og hvor

mobile borgere kan gøre krav på disse ydelser. Europa-Kommissionen mener, at

forslaget vil skabe større retssikkerhed til den voksende gruppe af borgere, der er

afhængige af langtidspleje.

Det lader til, at Europa-Kommissionen lægger op til en udvidelse af forordningens

dækningsområde. DA finder derfor, at der er behov for en nærmere afklaring af

forslagets rækkevidde, herunder hvilke ydelser det konkret drejer sig om i en dansk

kontekst.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

Europa-Kommissionens forslag åbner op for, at jobsøgende kan eksportere arbejds-

løshedsydelser i mindst seks måneder i modsætning til den nuværende minimums-

periode på tre måneder. Europa-Kommissionen mener, at dette vil give bedre mu-

lighed for at finde arbejde for vandrende arbejdstagere fra især Sydeuropa, hvor

arbejdsløsheden er høj.

DA er ikke enig i, at dette forslag er en god idé. Perioden på seks måneder, hvor

man kan tage sine dagpenge med til et andet EU-land for at søge job, er for lang,

idet det er vanskeligt for den betalende medlemsstat at sikre, at den vandrende ar-

bejdstager reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Som noget nyt foreslår Europa-Kommissionen dog, at værtslandet skal sende en

månedlig afrapportering til hjemlandet om den vandrende arbejdstagers bestræbel-

ser for at få et job. DA mener, at der her er tale om en forbedring i forhold til de

nuværende regler, hvor hjemlandets jobcentre kan efterspørge en rapport om den

vandrende arbejdstagers aktiviteter i forhold til at opnå beskæftigelse.

Derudover foreslås det, at medlemslande kan kræve, at en person skal arbejde i

mindst tre måneder i medlemslandet, før det er muligt at kræve arbejdsløshedsydel-

ser i medlemslandet. Det vil betyde, at Danmark uden problemer kan beholde den

omdiskuterede 296-timersregel, som dermed ikke er i strid med EU-retten og såle-

des bliver blåstemplet.

Europa-Kommissionen foreslår også, at grænsearbejdere, det vil sige arbejdstagere,

der bor i et land og arbejder i et andet, skal have arbejdsløshedsydelser i det land,

hvor personen har arbejdet de seneste 12 måneder. Hvis seneste ansættelse varer

under 12 måneder, vil det være bopælslandet, der skal udbetale arbejdsløshedsydel-

ser.

I forhold til arbejdsløshedsydelser til grænsearbejdere bør det afklares, hvordan

artikel 65, stk. 4 skal fortolkes. Det fremstår som om, man kan vælge, hvor man vil

stå til rådighed, uanset hvorfra man modtager ydelserne.

Det er væsentligt, at modtagerne af arbejdsløshedsdagpenge står til rådighed for det

land, som betaler ydelsen. Samtidig skal pligten til at stå til rådighed være reel. Det

er således en forudsætning for at kunne stå til rådighed for det danske arbejdsmar-

ked, at ledige kan ovetage arbejde med dags varsel, selv er aktivt arbejdssøgende i

Danmark m.m.

Europa-Kommissionen foreslår at ændre reglerne om forældreorlovsydelser, der

ydes til en forælder som kompensation for tabt indtægt og løn i forbindelse med

udnyttelse af forældreorlovsret i den kompetente medlemsstat.

Med forslaget til ny artikel 68 b, stk. 1 præciseres det, at forældreorlovsydelsen

alene vil skulle tildeles den enkelte forælder, som er omfattet af den kompetente

medlemsstats lovgivning om forældreorlov. Der er således ikke tale om, at andre

familiemedlemmer kan aflede en ret til forældreorlovsydelser. Dermed indebærer

forslaget en klar undtagelse fra reglen om, at der kan ske udbetaling af en ydelse til

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

en forælder, som faktisk forsørger barnet, og som er bosat i en anden medlemsstat

efter reglen i artikel 68 a.

DA kan støtte forslaget til præcisering af reglerne, herunder også at det i forhold til

nationale myndigheders sagsbehandling efter gennemførelsesforordningen bliver

fastslået, at der ikke er pligt til at tage en ansøgning om forældreorlovsydelse fra

den anden forælder i betragtning.

DA har ingen bemærkninger til forslaget til artikel 68 b, stk. 2, om muligheden for

at tildele en forældreorlovsydelse i fuldt omfang til en berettiget i tilfælde af over-

lappende regler og konfliktende lovgivninger mellem medlemsstater.

Europa-Kommissionen har valgt ikke at foreslå en ændring af reglerne for eksport

af børnetilskud, og foreslår derfor ikke en indeksering. Indeksering af børnetil-

skuddet har ellers været et dansk ønske. Europa-Kommissionen forklarer, at en

sådan ændring vil være for bureaukratisk og kompliceret i forhold til det begrænse-

de omfang af eksport af børnetilskud.

I aftalen mellem Storbritannien og EU indgik en indeksering af børnetilskuddet.

Set i lyset af denne aftale og den politiske debat i øvrigt er det en forkert priorite-

ring af Europa-Kommissionen ikke at arbejde videre med indekseringen, idet det er

væsentligt, at EU-borgerne oplever reglerne som fair og rimelige.

Europa-Kommissionen foreslår at ændre artikel 12 i forordningen, som vedrører

spørgsmålet om, hvor udsendte eller udstationerede medarbejdere er social sikrede,

således at definitionen af udstationeringsbegrebet i forordningen også kobles op på

udstationeringsdirektivets definition af udstationering.

DA finder som udgangspunkt, at det er positivt, at det forsøges at skabe sammen-

hæng mellem socialsikringsreglerne og udstationeringsreglerne.

Europa-Kommissionens foreslår også, at bestemmelsen justeres i forhold til, hvor-

når der er tale om udskiftning af medarbejdere med den konsekvens, at social sik-

ring i hjemlandet ikke kan opretholdes. Dette vil også gælde i relation til selvstæn-

dige.

DA finder, at der er behov for klarhed i forhold til, hvornår der er tale om afløsning

af medarbejdere, i særdeleshed fordi afløsningsreglen foreslås udvidet til at omfatte

selvstændige. DA bekendt er der allerede i dag sager om forståelsen af den nuvæ-

rende afløsningsregel.

DA er endvidere ikke enig i, at afløsningsreglen udvides til at omfatte selvstændi-

ge, idet der efter DA’s opfattelse vil kunne opstå juridisk uklarhed i forhold til

fortolkningen af, hvornår der er tale om afløsning. Hertil kommer spørgsmålet om,

hvorledes myndighederne skal kontrollere, om der er tale om afløsning i særdeles-

hed, når der er tale om selvstændige. DA henviser i den forbindelse til, at udstatio-

neringsbegrebet i udstationeringsdirektivet og spørgsmålet om, hvorvidt en person

er omfattet af dette udstationeringsbegreb, kan underkastes en vurdering efter

håndhævelsesdirektivets artikel 4 (direktiv 2014/67/EU).

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

Sammenhængen mellem forslaget om ændring af artikel 12 og de muligheder, der

følger af håndhævelsesdirektivet, herunder navnlig spørgsmålet om, hvilken myn-

dighed, der skal stå for kontrollen af dette, er meget uklar.

For at give nationale myndigheder de rette redskaber til at kontrollere arbejdstage-

res sociale sikring foreslås en styrkelse af en række administrative regler. Derud-

over fastlægges klarere procedurer for samarbejdet mellem nationale myndigheder

omkring udstationering for bedre at håndtere potentiel urimelig praksis eller mis-

brug.

DA finder, at forslaget til ændring af artikel 5, stk. 1 og 2, i gennemførselsfor-

ordning 987/2009 vedrørende myndighedernes administrative samarbejde på den

ene side kan sikre en hurtigere sagsbehandling i de situationer, hvor der er tvivl om

validiteten af en A1-blanket.

DA finder, at en arbejdsgiver bør kunne søge at få dækket merudgifter hos myn-

dighederne, hvis der er sket fejl fra hjemlandets kompetente myndigheds side i

forbindelse med sagsbehandlingen og udstedelse af en A1, og hvor konsekvensen

af myndighedens fejl er, at A1-blanketten trækkes tilbage.

KL:

KL har ingen bemærkninger til EU-Kommissionens overordnede formål med revi-

sionen af forordningen, som er at styrke vandrende arbejdstagers ret til fri bevæge-

lighed, samt sikre større retssikkerhed og en lige og retfærdig fordeling af finan-

sielle byrder mellem medlemslandene.

KL ønsker dog at komme med nogle generelle bemærkninger i forhold til nogle af

de foreslåede ændringer.

Det fremgår af revisionen, at der er to større ændringer vedrørende udbetaling af

arbejdsløshedsydelser:

1) at en jobsøgende kan eksportere sin arbejdsløshedsydelse i mindst seks måneder,

2) at en grænsearbejder skal have arbejdsløshedsydelser i det land, hvor personen

har arbejdet de seneste 12 måneder. Hvis seneste ansættelse varer under 12 måne-

der, vil det være bopælslandet, der skal udbetale arbejdsløshedsydelser.

I den anledning er der bl.a. i de nye art. 55 stk. 4, art. 55.A, art. 64A og art. 65

kommet en del nye forpligtigelser for arbejdsformidlinger – i Danmark jobcentre-

ne.

KL tager forbehold for de eventuelle økonomiske konsekvenser, som revision af

forordning 883/2004 vil medføre for kommunerne, herunder til medfinansiering af

arbejdsløshedsdagpenge og som følge af den øgede administrative belastning for

jobcentre.

EU-Kommissionen foreslår ændring af artikel 12, således at definitionen af udsta-

tioneringsbegrebet i forordningen kobles op på udstationeringsdirektivets definition

af udstationering.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

KL bemærker i den forbindelse, at 24 måneders reglen i både denne forordning og i

revision af direktivet om udstationerede arbejdstagere er problematisk. Det vil læg-

ge en hindring for arbejdsgiverens mulighed for arbejdstilrettelæggelse, samt at

bruge udstationering som et personalepolitiks redskab. Herudover finder KL, at en

sådan ordning vil være administrativ tung at håndhæve.

KL gør opmærksom på, at det er vigtigt, at standardprocedurer for format og ind-

hold af dokumenter, der skal bruges til koordinering mellem de nationale myndig-

heder, er af et sådan format, at de kan indgå i de eksisterende systemer der bruges

til dokumenthåndtering.

AC:

AC støtter op om Kommissionens forslag om at forlænge minimumsperioden af

eksport af arbejdsløshedsydelsen fra tre til seks måneder med mulighed for forlæn-

gelse til hele det tidsrum, hvor den arbejdsløse har ret til ydelsen. Det skal dog

være op til den kompetente nationale institution at tage stilling til en evt. forlængel-

se af søgeperioden.

Eksport af arbejdsløshedsydelsen i seks måneder med mulighed for forlængelse af

perioden vil give den jobsøgende en realistisk mulighed for at finde et arbejde og få

fodfæste på arbejdsmarkedet. Desuden vil det øge sandsynligheden for at skabe et

bedre match mellem den udbudte og efterspurgte arbejdskraft i EU på tværs af

landegrænser.

Kommissionen præciserer i ændring til forordning, at den nuværende refusionspro-

cedure afskaffes og erstattes med en enklere ordning, hvor den medlemsstat, hvor

den seneste beskæftigelse har fundet sted, er ansvarlig for udbetalingen af arbejds-

løshedsydelsen under forudsætning af, at den ledige har haft arbejde i minimum 12

måneder i denne medlemsstat. AC støtter dette forenklingsforslag.

Endelig foreslår Kommissionen i tværnationale sager en sammenlægning af tidlige-

re forsikringsperioder, beskæftigelsesperioder og perioder med selvstændig virk-

somhed på min. tre måneder i den medlemsstat, hvor den seneste beskæftigelse

fandt sted som forudsætning for at opnå eller bevare ret til arbejdsløshedsydelse.

AC bakker op forslag om sammenlægning af forsikringsperioder.

FA:

FA er enig i, at det er vigtigt, at reglerne om koordination af social sikring er tids-

svarende, så reglerne er i bedre tråd med den sociale og økonomiske virkelighed i

EØS-landene.

På den baggrund bekymrer det FA, at EU-Kommissionen i vid udstrækning gen-

fremsætter forslag, der ikke tidligere har været tilstrækkelig tilslutning til i Rådet.

Desuden synes forslaget ikke at tage højde for den teknologiske udvikling, der er

sket siden sidste revision af forordningen.

Særligt i forhold til arbejdsløshedsydelser skal det bemærkes, at EU-

Kommissionen i forslaget ikke har belyst, hvorfor en udvidelse af jobsøgningsperi-

oden fra tre til seks måneder er nødvendig.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

En dansk undersøgelse foretaget forud for sidste revision af forordningen viste, at

de danske jobsøgende, der fandt arbejde i et andet EU-land, i overvejende grad

fandt det i løbet af den første måned. Undersøgelsen viste ligeledes, at jobsøgende

kun i mindre grad fandt job i anden måned, og stort set ikke i den tredje måned.

FA finder på den baggrund ikke, at behovet for en udvidelse af jobsøgningsperio-

den er tilstrækkeligt belyst. Udvidelse af perioden ligger desuden heller ikke i tråd

med anbefalingerne fra Dagpengekommissionen.

Retten til arbejdsløshedsydelser og pligten til at stå til rådighed for arbejde hænger

tæt sammen, hvilket også må gælde ledige der som grænsearbejdere har optjent

deres ret til ydelser i et andet land, end hvor de rejser krav om ydelserne.

FA finder, at det er uklart om EU-Kommissionens forslag i tilstrækkelig grad sikrer

dette, eller om forslaget giver mulighed for omgåelse af den udbetalende stats rå-

dighedsregler. FA ser derfor gerne dette præciseret af EU-kommissionen.

EU-Kommissionens forslag om at indføre adgang til i højere grad at kunne udstede

delegerede retsakter er særligt bekymrende. I de nuværende regler om koordination

af sociale sikringsordninger tages der hensyn til nationale særordninger, hvor vi for

eksempel i Danmark har frivillig arbejdsløshedsforsikring og en efterlønsordning.

Får EU-Kommissionen bedre muligheder for at udstede delegerede retsakter, vil

der være en risiko for, at Danmark i højere grad bliver forpligtet til koordinations-

regler, der ikke tilgodeser de særlige danske ordninger. Det er særligt problematisk,

fordi disse retsakter ikke har været forhandlet i Rådet, og umiddelbart finder an-

vendelse uden mulighed for dansk særimplementering.

Det skal yderligere bemærkes, at forslagets lovvalgsbestemmelse synes at indføre

en retstilstand, der allerede er lagt til grund i EU-Kommissionens argumentation

for at begrænse udstationeringsperioder i forslaget til udstationeringsdirektivet

fremsat den 8. marts 2016.

FA har ikke bemærkninger til de øvrige ydelsesområder.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En større gruppe medlemslande forventes generelt at være afvisende over for de

ændringer af EU-reglerne, som de anser som indskrænkning af rettigheder, fx for-

slaget om arbejde i 3 måneder, før der kan åbnes ret til arbejdsløshedsdagpenge,

ligesom disse lande forventes at ville gå imod forslag om indeksering af børnepen-

ge, mens de omvendt forventes at ville støtte de forslag, der ses som udvidelse af

rettigheder, særligt forlængelse af eksportperiode for arbejdsløshedsdagpenge.

Samtidig forventes det, at en række medlemslande, på linje med Danmark, vil ind-

tage de modsatte synspunkter på ovennævnte punkter.

Forslaget er sat på rådsmødets dagsorden den 24. februar til politisk drøftelse.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

10. Regeringens generelle holdning

Som det fremgår af regeringsgrundlaget, er regeringens holdning i spørgsmålet om

velfærdsydelser i Europa meget klar: EU skal ikke udvikle sig i retning af en social

union. Reglerne skal være baseret på sund fornuft og rimelighed. Regeringen øn-

sker et EU, hvor folk kan søge derhen, hvor der er ledige job og ikke, hvor der er

sociale ydelser at få. Velfærdsydelser skal så vidt muligt forblive i Danmark og gå

til dem, som arbejder, bor og bidrager til Danmark i en længere periode.

Regeringen er i forvejen kritisk over for flere af de eksisterende bestemmelser i den

gældende forordning. Forordningen må tilpasses et EU med større forskelle mellem

arbejdsmarkederne. Derfor er regeringen også stærkt utilfreds med forslagene om

at forlænge eksportperioden for arbejdsløshedsdagpenge og om at gøre seneste

arbejdsland ansvarlig for at udbetale arbejdsløshedsdagpenge til grænsegængere,

og regeringen er imod disse forslag.

Regeringen noterer til gengæld med tilfredshed, at vigtige danske ønsker om fx en

karensperiode på tre måneder for ret til arbejdsløshedsydelser er imødekommet, og

at der ikke længere gives mulighed for afledt ret til familieydelser, der skal erstatte

indtægt i en børnepasningsperiode.

Det er derimod skuffende, at EU-Kommissionen med sit forslag ikke retter op på

skævheder i det eksisterende regelsæt som fx at give medlemsstaterne mulighed for

at indeksere børnepenge ved eksport. Som bekendt var indeksering, bl.a. efter

dansk indsats, en del af afgørelse truffet af Det Europæiske Råd d. 19. februar 2016

om en ny ordning for Det Forenede Kongerige i Den Europæiske Union, men EU-

Kommissionen har med det britiske nej desværre ikke fastholdt forslag om at in-

deksere. Den danske regering finder det særdeles ærgerligt, at indekseringsforsla-

get ikke indgår.

Regeringen går ind for den frie bevægelighed for arbejdskraft i EU, der både er en

vigtig individuel ret og en fordel for arbejdsmarkederne og økonomien. Det er

imidlertid afgørende, at reglerne forebygger uhensigtsmæssig brug, så der ikke

opstår ubalance mellem medlemslandene og unødigt pres på den sociale sikring i

nogle medlemslande

Det er en forudsætning for fortsat folkelig opbakning til den fri bevægelighed og

det indre marked, at reglerne opleves som rimelige og fair.

Principper om fri bevægelighed og ligebehandling bør ikke lægge unødige hindrin-

ger i vejen for national beskæftigelsespolitik og prioriteter.

Regeringen finder, at reglerne i højere grad burde tage højde for de forandringer,

der er sket i Europa. Den Europæiske Union er blevet større og har i dag større

forskelle mellem velfærdsniveauer og -modeller end tidligere, ligesom arbejdskraf-

tens mobilitet i dag er væsentligt anderledes, end da den oprindelige forordning

blev vedtaget.

Derfor har regeringen arbejdet for, at der skulle ske en revision og modernisering

af reglerne, så de bedre flugter med regeringens ønsker.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

Udover de principielle elementer nævnt ovenfor er der, som også påpeget i hø-

ringssvarene, en række elementer i forslaget, der skal skabes mere klarhed over.

Dette vil regeringen arbejde for i de videre forhandlinger, og først når der er mere

klarhed, kan regeringen tage stilling til disse elementer og fastlægge en endelig

samlet holdning.

Samlet set er regeringens foreløbige holdning til forslaget følgende:

Regeringen støtter, at forslaget indfører en karensperiode på tre måneder

for ret til arbejdsløshedsydelser.

Regeringen støtter, at forslaget ikke giver mulighed for afledt ret til fami-

lieydelser, der skal erstatte indtægt i en børnepasningsperiode.

Regeringen er stærkt utilfreds med, at forslaget ikke indeholder mulighed

for indeksering, og regeringen vil arbejde målrettet for, at det bliver muligt

at indeksere familieydelser, så de tilpasses leveomkostningerne i det med-

lemsland, hvor barnet har bopæl.

Regeringen er imod og støtter ikke, at minimumsgrænsen for eksport af

dagpenge øges fra tre til seks måneder. Brug af så lang en periode kan gøre

det svært for hjemlandet at sikre, at den vandrende arbejdstager reelt står til

rådighed for arbejdsmarkedet.

Regeringen er stærkt utilfreds med og imod forslaget til nye regler for ko-

ordination af arbejdsløshedsydelser for grænsegængere, som indebærer, at

arbejdsløshedsydelsen skal udbetales af beskæftigelseslandet, hvis beskæf-

tigelsen har varet over 12 måneder.

Derudover er der en række aspekter i forslaget, som skal afklares yderlige-

re forud for endelig stillingtagen. Det vedrører blandt andet konsekvenser-

ne af de nye ændringer for ydelser ved ubegrænset plejebehov, relationen

til udstationeringsdirektivets definitioner, samt en række administrative be-

stemmelser i gennemførelsesforordningen.

Den danske regering vil under forhandlingerne arbejde hårdt for, at EU-

Kommissionens forslag i endnu højere grad kommer til at flugte med den danske

regerings holdning ovenfor.

Forhandlingsresultatet vil også bero på, hvordan andre medlemsstater og Europa-

Parlamentet stiller sig ift. de enkelte dele af forslaget. Regeringen er allerede i fuld

gang med at danne alliancer med andre lande.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Der blev

oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 1. februar

2017.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

2. Europæisk Semester 2017

- Politisk drøftelse

(a) Prioriterede områder vedrørende beskæftigelses- og socialpolitik:

Politisk retning i 2017

(i) Udkast til rådskonklusioner om Den Årlige Vækstredegørelse 2017

og Den Fælles Beskæftigelsesrapport 2017

(ii) Udkast til Den Fælles Beskæftigelsesrapport

Vedtagelse

(b) Europæisk Semester 2017

(i) Implementering af landespecifikke henstillinger fra 2016

(ii) Landerapporter 2017

Præsentation ved Kommissionen

Nyt notat.

1. Resumé

EPSCO skal vedtage Den Fælles Beskæftigelsesrapport samt rådskonklusioner om

Den Årlige Vækstredegørelse og Den Fælles Beskæftigelsesrapport. Udkastene til

Fællesrapporten og rådskonklusionerne kortlægger de tendenser og udfordringer,

der gør sig gældende på de europæiske arbejdsmarkeder og udgør grundlaget for

Det Europæiske Råds konklusioner og retningslinjer til medlemslandene under Det

Europæiske Semester.

Regeringen er generelt positiv over for udkast til Den Fælles Beskæftigelsesrapport

og rådskonklusionerne. Der vurderes ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionen offentliggør efter planen den 22. februar 2017 rapporter for hvert

enkelt medlemsland, hvori der indgår Kommissionens vurdering af tiltag, udfor-

dringer, reformbehov mv.

2. Baggrund

Den Årlige Vækstredegørelse markerer starten på Det Europæiske Semester, som

er EU's kalender for samordning af finanspolitikken og de økonomiske politikker,

hvor de nationale politikker gennemgås samlet for at sikre, at medlemsstaterne

bevæger sig i samme retning.

Vækstredegørelsen består af i alt fire separate rapporter, herunder Den Fælles Be-

skæftigelsesrapport (fælles for Kommissionen og EPSCO-ministerrådet), der ud-

dyber Vækstredegørelsens analyser på beskæftigelsesområdet.

Vækstredegørelsen danner grundlag for horisontale drøftelser af de økonomiske,

beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer i EU og euroområdet i relevante

rådsformationer og Det Europæiske Råd (DER). På DER 9.-10. marts 2017 forven-

tes stats- og regeringscheferne på baggrund af vækstredegørelsen og rådskonklusi-

oner fra bl.a. EPSCO og ECOFIN at vedtage generelle retningslinjer for medlems-

landenes økonomiske politik og økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet

som helhed.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

Kommissionen ventes 22. februar 2017 at offentliggøre én samlet økonomisk ana-

lyse for hvert EU-land, de såkaldte landerapporter. Landerapporterne vil bl.a. om-

fatte Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på sidste års landespecifik-

ke henstillinger.

3. Formål og indhold

(a) Prioriterede områder vedrørende beskæftigelses- og socialpolitik: Politisk

retning i 2017

Den Årlige Vækstredegørelse,

der blev præsenteret på rådsmødet i december 2016,

indeholder Kommissionens vurdering af de overordnede økonomisk-politiske ud-

fordringer i EU, herunder fremskridt med hensyn til hovedmålene i Europa 2020-

strategien og medlemslandenes gennemførelse af henstillinger om strukturrefor-

mer. Vækstredegørelsen indeholder generelle analyser, eksempler på gennemførte

tiltag i medlemslandene og kommer med overordnede anbefalinger til euro-

området og EU som helhed, men indeholder ikke landespecifikke anbefalinger.

Den Fælles Beskæftigelsesrapport

skal vedtages på rådsmødet. Fællesrapporten

præsenterer de beskæftigelsesmæssige budskaber i Den Årlige Vækstredegørelse.

Analyserne og budskaberne baserer sig på bl.a. beskæftigelsesretningslinjerne og

en vurdering af den beskæftigelsesmæssige situation i medlemslandene.

Blandt rapportens nøglebudskaber er:



Den økonomiske og sociale situation i EU viser tegn på forbedring i lyset

af et moderat økonomisk opsving. Beskæftigelsen for de 20-64-årige er for

første gang over niveauet i 2008, og ledigheden har nået sit laveste niveau

siden 2009.



Reformer, der stimulerer jobskabelse og sikrer inklusive og fleksible ar-

bejdsmarkeder forenet med den nødvendige sociale sikkerhed, bør styrkes.



Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter er meget uens medlemslandene

imellem og bør forbedres.



Generelt falder ungdomsarbejdsløsheden, men den er fortsat alt for høj i

nogle medlemsstater; også bekæmpelse af langtidsarbejdsløsheden forbli-

ver en høj prioritet.



Det er fortsat en udfordring, at kvinder er underrepræsenteret på arbejds-

markedet, og at der er en væsentlig lønforskel.



Et for Europa hidtil uset antal flygtninge og indvandrere understreger vig-

tigheden af effektive integrationsstrategier.

Som led i Det Europæiske Semester skal Det Europæiske Råd identificere de væ-

sentligste udfordringer i medlemslandene og give ”strategisk vejledning” til lande-

ne. Anbefalingerne forventes afspejlet i landenes nationale reformprogrammer i

2017.

Formålet med EPSCO’s rådskonklusioner er at pege på områder på beskæftigelses-

og socialområdet, hvor det er særligt vigtigt at målrette anbefalingerne til med-

lemsstaterne.

I rådskonklusionerne fremhæves det overordnet, at den beskæftigelsesmæssige og

sociale situation er i langsom bedring, men at der er store forskelle landene imel-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

lem. Arbejdsløsheden var i oktober 2016 på 8,3 pct., hvilket er det laveste niveau

siden 2009. Ungdoms- og langtidsarbejdsløshed er ligeledes fortsat faldende. Også

antallet af personer, der lever i risiko for fattigdom eller social eksklusion er fal-

dende og nærmer sig niveauet fra 2008, men er fortsat på et højt niveau (23,7 pct. i

2015). Indkomstulighed er på et højt niveau med udtalte forskelle landene imellem.

Rådskonklusionerne fremhæver bl.a. følgende pejlemærker for beskæftigelses- og

socialpolitikken:



Støtte til jobskabelse og arbejdsmarkedsdeltagelse med fokus på bl.a. min-

dre segmentering på arbejdsmarkedet og ”in-work poverty” samt fremme

af affektiv aktiv arbejdsmarkedspolitik.



Skærpet fokus på ungdoms- og langtidsarbejdsløshed, herunder implemen-

tering af ungegarantien.



Fremme af ligestilling, herunder bl.a. fokus på balancen mellem arbejdsliv

og familieliv for både mænd og kvinder, barselsorlov, bekæmpelse af ne-

gative skattemæssige incitamenter til beskæftigelse samt mere gennemsig-

tighed ift. løn- og pensionsuligheder.



Fokus på vedvarende investeringer i færdigheder, udvikling og opkvalifi-

cering for at sikre, at kompetencer matcher arbejdsmarkedets behov.



Fremme sociale sikkerhedssystemer med fokus på bl.a. social inklusion.

(b) Europæisk Semester 2017

Formålet med dette punkt er at drøfte, hvordan medlemsstaterne har levet op til de

landespecifikke henstillinger, de modtog sidste år.

De landespecifikke henstillinger efter traktatens art. 148 skal identificere de primæ-

re udfordringer, som det enkelte medlemsland står over for, og hvis løsning - gen-

nem nationale reformer – vil gøre en positiv forskel med hensyn til udviklingen på

landets arbejdsmarked mv.

Danmark modtog ikke nogen henstilling på beskæftigelses- og socialområdet i

2016.

Kommissionen udarbejder årligt en landerapport for hver medlemslandstat, hvori

Kommissionens vurdering af tiltag, udfordringer, reformbehov mv. indgår. Lande-

rapporterne er sammen med de nationale reformprogrammer udgangspunktet for

Kommissionens forslag til landespecifikke henstillinger. Det ventes, at Kommissi-

onen vil foretage en overordnet præsentation af gennemgående temaer og tendenser

i landerapporterne, der ventes offentliggjort den 22. februar 2017.

Det ventes, at udkast til de nye landespecifikke henstillinger vil blive præsenteret i

maj.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om er ikke relevant.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

7. Konsekvenser

Vedtagelserne har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet

eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Den Årlige Vækstredegørelse og udkastet til Den Fælles Beskæftigelsesrapport er

sendt til Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold til orientering.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en generel positiv holdning til udkastet til Den Fælles Beskæftigel-

sesrapport og rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for udkastet til Den Fælles Beskæftigelsesrap-

port og rådskonklusionerne, som kan støttes.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

3. Rådskonklusioner om styrkelse af færdigheder og kompetencer blandt

kvinder og mænd på arbejdsmarkederne i EU

-Vedtagelse

Nyt notat.

1. Baggrund

Det maltetiske formandskab har fremsat rådskonklusionerne om styrkelse af fær-

digheder og kompetencer blandt kvinder og mænd på arbejdsmarkederne i EU.

Rådskonklusionerne er udarbejdet på baggrund af en rapport om opkvalificering af

kvinder og mænd med usikre ansættelsesforhold, som det Europæiske Institut for

Ligestilling (EIGE) har udarbejdet på anmodning fra det maltesiske formandskab.

EIGE’s rapport undersøger potentialet for at opkvalificere færdigheder blandt

kvinder og mænd i usikre ansættelsesforhold i EU, synliggør kønsaspektet, og ana-

lyserer forskelle mellem lavtuddannede kvinder og mænd med hensyn til deres

beskæftigelsesadgang, deres muligheder på arbejdsmarkedet og deres adgang til

erhvervsrettet efteruddannelse.

Rapporten viser blandt andet, at 27 pct. kvinder og 15 pct. mænd på EU-plan er

ansat i usikre jobs, og at jobusikkerheden er størst hos kvinderne. Rapporten viser

endvidere, at lavtuddannede kvinder i EU er i større risiko for arbejdsløshed end

mænd.

2. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at øge beskæftigelsen og styrke ligestilling

mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet ved at sikre adgang til erhvervelse af

færdigheder og kompetencer, som kan fremme en tilpasningsdygtig arbejdsstyrke.

Rådskonklusionerne opfordrer først og fremmest medlemsstaterne til at modvirke

barrierer mod kvinder og mænds deltagelse på arbejdsmarkedet og styrke deres

færdigheder og kompetencer med henblik på at hæve deres arbejdsmarkedsdelta-

gelse.

Medlemsstaterne opfordres endvidere til at fremme adgang til uddannelse, træning

og livslang læring med henblik på at styrke færdigheder og kompetencer hos kvin-

der og mænd.

Derudover opfordrer rådskonklusionerne medlemsstaterne til at modvirke usikre

ansættelsesforhold og til at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet.

3. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsnærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

6. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøko-

nomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konse-

kvenser for beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Rådskonklusionerne har ikke været sendt i høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes at være den nødvendige opbakning til vedtagelse af rådskonklusionerne.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for den fremlagte forslag til rådskonklusioner i

lyset af regeringens målsætning om et fleksibelt og effektivt arbejdsmarked, hvor

alle er med. Regeringen finder også, at ligestilling mellem kvinder og mænd i ud-

dannelserne og på arbejdsmarkedet er grundlæggende for demokratiet og en forud-

sætning for den enkeltes frihed og muligheder. Lige muligheder for at bruge sit

talent og udvikle sine evner bidrager til vækst, velfærd og sammenhængskraft.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

4. Det sociale trepartstopmøde

- Præsentation ved formandskabet og Kommissionen

Nyt notat.

1. Baggrund

Det sociale treparts-topmøde har været afholdt siden 2003, og skal styrke den soci-

ale dialog gennem konsultationer med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan

om beskæftigelse, økonomisk politik og social beskyttelse, herunder Det Europæi-

ske Semester.

Det sociale trepart-topmøde bringer den sociale trojka (det nuværende og de to

efterfølgende formandskaber), Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på euro-

pæisk niveau sammen i forbindelse med møder i Det Europæiske Råd i marts og

oktober. Mødernes diskussioner og resultater rapporteres herefter til Det Europæi-

ske Råd.

Business Europe (de europæiske arbejdsgivere) og ETUC (den europæiske fagbe-

vægelse) står for sammensætningen af delegationerne fra hhv. arbejdsgiversiden og

arbejdstagersiden.

2. Formål og indhold

Det er forventningen, at formandskabet og Kommissionen på rådsmødet vil orien-

tere om status for arbejdet/dialogen med arbejdsmarkedets parter og om det senest

afholdte sociale treparts-topmøde.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Punktet medfører ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøko-

nomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konse-

kvenser for beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Høring er ikke relevant.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes at tage orienteringen fra Kommissionen og formand-

skabet til efterretning.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 3/3-2017, fra beskæftigelsesministeren

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt afholdelsen af de sociale trepartstopmøder og den soci-

ale dialog på EU-niveau, som antages at bidrage yderligere til inddragelsen af ar-

bejdsmarkedets parter.

Orienteringen fra formandskabet og Kommissionen vil blive taget til efterretning.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.