Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
Beskæftigelsesministeriet, [email protected]
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Tlf. 39 77 80 00
10. februar 2017
Kære Troels Lund Poulsen
Tusinde tak for dit venlige svar af 12. januar 2017, hvori du blandt andet efterlyser gode ideer, der kan
medvirke til, at langt færre borgere kommer i klemme i unødigt lange sagsbehandlingsforløb.
Overordnet set er vi af den opfattelse, at den del af beskæftigelsessystemerne, der betjener akut eller kro-
nisk syge borgere i langt højere grad bør fokusere på tidligt og offensivt, at fastholde disse mennesker i en
varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Fra sundhedsvæsenet ved vi, at afklarings- og behandlingsgarantier suppleret med elementer af frit valg
har medvirket til at afkorte ventetider og strømline og koordinere patientforløbene. Som tidligere nævnt
foreslår vi, at en lignende garanti for afklaring af syge mennesker inkorporeres i beskæftigelsessystemet. En
tidlig, offensiv og reel indsats for at hjælpe dem, der har behov for afklaring af deres fremtidige tilknytning
til arbejdsmarkedet vil givet være en mere samfundsøkonomisk hensigtsmæssig anvendelse af ressour-
cerne end mange af de indsatser, der finder sted i dag.
Forslaget er baseret på vores brede, mangeårige kontakt med mennesker, der lige har fået eller lever med
en muskel- og skeletsygdom. For det første er det en entydige erfaring fra vores rådgivning, hvor flere tu-
sinde ringer ind hvert år, at syge mennesker ønsker hjælp til på den ene eller anden måde, at holde fast i
deres arbejdsliv og deres bidrag til samfundet. For det andet ved vi fra vores brede kendskab til sundheds-
væsenet, at et uafklaret forsørgelsesgrundlag for mange mennesker modvirker eller direkte forhindrer en
effektiv behandlingsindsats, fordi angsten for udstødelse og tab af indtægt overdøver alt. Der er et påtræn-
gende behov for en bedre koordination mellem afklaringen af beskæftigelsessituationen og de behand-
lende initiativer.
Forslaget om en afklaringsgaranti kan efter vores opfattelse søges kombineret med initiativer, der styrker
de kommunale jobcentres direkte samarbejde med andre om at løse opgaverne, herunder også inddragelse
af private operatører. Det gælder om at samle aktører, der har interesser i at samarbejde proaktivt om at
holde mennesker i beskæftigelse.
Endelig peger vores erfaringer på, at der er rigtig meget at hente ved at øge indsigten i muskel- og skelet-
sygdomme i det enkelte jobcenter. Sagsbehandlerne ved alt for lidt og har for ringe adgang til lettilgængelig
viden om, hvad de enkelte sygdomme betyder af både begrænsninger, men også muligheder for den en-
kelte. Denne manglende viden fører til absurde situationer, hvor mennesker f.eks. henvises til afprøvnings-
1/2