Til Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
Vi har i dag sendt nedenstående klage til Beskæftigelses Borgmesteren i Københavns
kommune ang. ansættelser af ikke fagligt kvalificeret personale på Jobcentre.
Vi beder i den forbindelse Beskæftigelsesministeren udtale sig om, hvorvidt han anser det for
en anstændig måde at behandle syge borgere på i Danmark, og efterlyser handling for at få
stoppet denne praksis. Vi beder ligeledes Beskæftigelsesudvalget forholde sig til samme
spørgsmål.
Med venlig hilsen
Birgit Holm-Petersen, talskvinde for ‘Syge Siger Stop’ og 238 medunderskrivere
---------------
23. januar 2017
Til
Beskæftigelses- og Integrationsborgmester
Anna Mee Allerslev
Rådhuset, 1. sal, vær. 61, 1505 København V
33 66 28 50
Kære Anna Mee Allerslev
Vi skriver til dig, da vi i dyb fortvivlelse har set at Job og Indsats 1 på Lærkevej 18, 2400
København NV, forsøger at ansætte ukvalificeret personale.
I annoncen på Jobindex.dk, hvor jobcentret søger koordinerende sagsbehandlere, fremgår det
højt og tydeligt at:
”Der er ikke krav om, at du har en specifik uddannelse eller erfaring, men det vil være en
fordel, hvis du har en uddannelse eller erfaring, hvor dine kompetencer kan anvendes
beskæftigelsesrettet med vores arbejdsområde - borgere over 30 år på kontanthjælp og i
ressourceforløb.”
https://www.jobindex.dk/jobannonce/jobnet/7160699
Det har længe været et stadigt stigende problem, at netop sagsbehandleres manglende
kvalifikationer, betyder at svage borgeres helbred forværres, da deres forudsætning for at
forstå borgerens situation ikke er til stede. Syge borgere har oplevet at blive udsatte for
pornofotografer, stewardesser og lignende.
Allerede for to år siden kortlagde en forskergruppe fra Aalborg Universitet, at fagligheden i
Jobcentrene er katastrofal mangelfuld. Der er ligeledes skrevet en ph.d. afhandling om emnet:
”Arbejde og Sygdom – og om at være en del af fællesskabet” fra Aalborg Universitet.
http://vbn.aau.dk/da/publications/beskaeftigelsesindsats-der-slingrer(a547015f-9992-
400a-975e-e2631dc32167).html
Vi beder om, at man tager vore situationer alvorligt, og at man udviser medmenneskelig
respekt overfor de allersvageste ved, som det mindste, at sørge for at de sagsbehandlere der
skalter og valter med folks helbred har en relevant faglig baggrund.