Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2016-17
§71 Alm.del
Offentligt
1708949_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets § 71-tilsyn
Dato: 09-01-2017
Enhed: Sundhedsjura og Psykiatri
Sagsbeh.: SUMBGB
Sagsnr.: 1610578
Dok. nr.: 249387
Folketingets § 71-tilsyn ved Karina Adsbøl (DF) har den 18. november 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 7 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren og børne- og soci-
alministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra § 71-
tilsynet.
Spørgsmål nr. 6:
”Ministeren bedes i forhold til tvangsanbragte og tvangsindlagte redegøre for, hvor-
dan Danmark lever op til sine forpligtelser i forhold til punktet om, at undervisning og
oplysning vedrørende forbuddet mod tortur skal indgå i træning og undervisning af
personer, som er involveret i enhver form for anholdelse, tilbageholdelse eller fængs-
ling, som er beskrevet i torturkonventionens artikel 10, stk. 1.”
Svar:
Jeg har anmodet Sundhedsstyrelsen om bidrag til besvarelse af alm. del spm. 6 for
den del af spørgsmålet, der vedrører tilbageholdelse og tvangsindlæggelse på en psy-
kiatrisk afdeling.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke er bekendt med, at forbuddet mod
tortur er en del af undervisningen og træningen for personalet i psykiatrien.
Sundhedsstyrelsen har endvidere oplyst, at behandlingen af patienterne i psykiatrien
og herunder tvangstilbageholdelse eller frihedsberøvelse af patienter foregår inden
for rammerne af psykiatriloven (lovbekendtgørelse nr. 1160 af 29. september 2016)
og tilhørende vejledninger (VEJ. nr. 9778 af 2. august 2016 og VEJ. nr. 9788 af 16. au-
gust 2016).
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at psykiatrilovens kapitel 3, § 5 definerer, at tvangsind-
læggelse eller tvangstilbageholdelse kun må finde sted, såfremt patienten er sindssyg
eller i en tilstand, der kan ligestilles hermed, hvor det vil være uforsvarligt ikke at fri-
hedsrøve patienten med henblik på behandling. Dette kan skyldes enten 1) at udsig-
ten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive
væsentlig forringet eller 2) at den pågældende frembyder en nærliggende og væsent-
lig fare for sig selv eller andre.
Sundhedsstyrelsen har endvidere oplyst, at loven klart definerer, under hvilke om-
stændigheder frihedsberøvelse af psykiatriske personer må finde sted. Derudover
skal enhver form for anvendelse af tvang over for en patient registreres i tvangspro-
tokollen.
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af spørgsmålet.
Med venlig hilsen
§71, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvordan Danmark lever op til sine forpligtelser i forhold til punktet om, at undervisning og oplysning vedrørende forbuddet mod tortur skal indgå i træning og undervisning af personer, som er involveret i enhver form for anholdelse, tilbageholdelse eller fængsling, som er beskrevet i torturkonventionens artikel 10, stk. 1, til sundheds- og ældreministeren og social- og indenrigsministeren
Ellen Trane Nørby
/
Birgitte Gram Blenstrup
Side 2