Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 2764
Doknr.
474223
Dato
02-06-2017
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har d. 11. maj 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 44 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 44:
”Ministeren bedes oplyse, om der i medfør af tidligere regler har været lovhjemmel til
godkendelse af aflåsning af døre til beboeres værelse pga. ressourceforhold. Ministe-
ren bedes i forlængelse heraf oplyse, om der i dag er lovhjemmel til at give godken-
delse til en sådan ressourcebetinget aflåsning”.
Svar:
Efter § 19, stk. 3, i den dagældende bekendtgørelse nr. 186 af 20. februar 2015 om
magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet kunne det socialtil-
syn, der førte det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn, give
tilladelse til at aflåse værelser om natten på sikrede og særligt sikrede afdelinger for
børn og unge. Der er tale om en bestemmelse, hvis oprindelse ligger langt tilbage. Der
ses hverken i bekendtgørelsen eller vejledningen at være taget stillet til spørgsmålet.
Bestemmelsen er videreført i § 10 i den nugældende bekendtgørelse om voksenan-
svar for anbragte børn og unge. Her det dog præciseret, at aflåsning af værelser om
natten på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger alene kan ske af or-
dens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
Med venlig hilsen
Mai Mercado