Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 1620
Doknr.
460877
Dato
05-04-2017
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har d. 13. marts 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 36 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 36:
”Ministeren bedes i forlængelse af ministerens svar på
spørgsmål 21 oplyse, hvornår
ministeren forventer, at der foreligger valide opgørelser over, hvordan de indberettede
magtanvendelser fordeler sig på forskellige typer af magtanvendelser”.
Svar:
Jeg kan oplyse, at ministeriet til brug for besvarelsen har indhentet bidrag fra Social-
styrelsen.
Socialstyrelsen oplyser følgende:
”De
fem kommunale socialtilsyn modtager en kopi af alle indberetninger af magtan-
vendelser. Som et led i arbejdet med at følge og understøtte de fem socialtilsyn har
Socialstyrelsens auditfunktion siden 2015 to gange årligt indhentet opgørelser over
antallet af indberettede magtanvendelser.
På baggrund af de indhentede opgørelser udarbejder Socialstyrelsen opgørelser over
det samlede antal indberettede magtanvendelser til de fem socialtilsyn.
Socialstyrelsen arbejder fortsat på at forbedre kvaliteten af data, med henblik på bl.a.
at kunne udarbejde valide opgørelser over hvordan de indberettede magtanvendelser
fordeler sig på forskellige typer af magtanvendelser.
Med ikrafttræden af de nye regler om voksenansvar den 1. januar 2017 har det været
nødvendigt at justere i det opgørelsesskema, som socialtilsynene anvender til at vide-
resende oplysninger om magtanvendelser. Opgørelsesskemaet er blevet justeret, så
den afspejler de nye regler og tilhørende registreringer.
Det justerede opgørelsesskema implementeres i forbindelse med indhentningen af
opgørelserne over indberettede magtanvendelser i 1. halvår 2017.