Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets § 71-tilsyn
Dato: 04-04-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: SUMBGB
Sagsnr.: 1702183
Dok. nr.: 329036
Folketingets § 71-tilsyn har den 13. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 31 (Alm.
del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Karina
Adsbøl (DF) i sin egenskab af formand for § 71-tilsynet.
Spørgsmål nr. 31:
”Ministeren
bedes oplyse, hvilke steder i den eksisterende lovgivning på sundheds-
området, der giver adgang til hhv at administrativt frihedsberøve personer samt at
anvende tvang over for administrativt frihedsberøvede personer.”
Svar:
Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (LBK nr. 1160 af 29. september 2015) giver
adgang til administrativt at frihedsberøve personer, såfremt betingelserne i loven er
opfyldt.
Det fremgår af lovens § 5, at tvangsindlæggelse efter lovens §§ 6-9 og tvangstilbage-
holdelse efter § 10 kun må finde sted, hvis patienten er sindssyg eller i en tilstand,
der kan ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den på-
gældende med henblik på behandling, fordi:
1) udsigten til helbredelse eller betydelig og afgørende bedring af tilstanden el-
lers vil blive væsentlig forringet (behandlingsindikation) eller
2) den pågældende frembyder en nærliggende fare for sig selv eller andre (far-
lighedsindikation).
Tvangsbehandling efter § 12 i samme lov kan anvendes over for administrativt fri-
hedsberøvede, såfremt ovennævnte betingelser er opfyldt.
Efter lovens § 14 kan der iværksættes tvangsfiksering over for en administrativt fri-
hedsrøvet patient, i det omfang det er nødvendigt for at afværge, at en patient
1) udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme
eller helbred,
2) forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter, eller
3) øver hærværk af ikke ubetydelig omfang.
Under de samme betingelser kan en person fastholdes og om fornødent med magt
føres til et andet opholdssted på sygehuset, jf. lovens § 17.
Personlig skærmning, jf. lovens § 18 d må kun benyttes i det omfang, det er nødven-
digt for at afværge, at en patient
1) begår selvmord eller på anden vis udsætter sit eller andres helbred for bety-
delig skade eller
2) forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller
andre.