Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2016-17
§71 Alm.del
Offentligt
1734053_0001.png
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 1192
Doknr.
456020
Dato
17-03-2017
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har d. 20. februar 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 26 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl(DF).
Spørgsmål nr. 26:
”Ministeren bedes oplyse, hvilke pædagogiske værktøjer og sanktionsmuligheder
medarbejdere på bosteder og institutioner for tvangsanbragte børn og unge har i til-
fælde af, at stedets husreglerne ikke overholdes”.
Svar:
For at sikre gode og stabile forhold på institutioner og opholdssteder kan det være
hensigtsmæssigt at udforme en husorden med dertilhørende husregler, der udstikker
retningslinjer for dagligdagen på et anbringelsessted efter serviceloven.
Det er anbringelsesstedets leder, der har kompetence til at beslutte, om der skal fast-
sættes en husorden det pågældende sted, jf. § 4, stk. 1, i lov om voksenansvar. Be-
stemmelsen er en såkaldt kan-bestemmelse, og det er således op til det enkelte an-
bringelsessted at afgøre, om de vil benytte sig heraf.
I en husorden kan der fastsættes generelle ordens- og husregler, som er nødvendige
for at få anbringelsesstedet til at fungere i dagligdagen. En husorden kan endvidere
være et redskab til at lære anbragte børn og unge at begå sig i fælleskabet med de
andre og understøtte, at personalet kan varetage deres opgaver bedst muligt.
Såfremt barnet eller den unge overtræder husreglerne, bør personalet inddrage dette i
det pædagogiske arbejde med barnet eller den unge. Det indebærer fx at tale med
barnet eller den unge om, hvorfor barnet eller den unge har brudt reglen, og hvordan
det kan rettes op. Overtrædelse af en husorden kan sanktioneres pædagogisk, men
ikke ved indgreb i den unges grundlæggende rettigheder, fx ved at isolere den unge
eller ved generelt at begrænse den unges adgang til kommunikation eller lignende.
Anvendelsen af magt kan således alene ske i det omfang de særskilte kriterier herfor
er opfyldt, jf. voksenansvarslovens øvrige bestemmelser. Dette kan være tilfældet,
hvis brud på reglerne i husordenen pludselig skaber en farlig situation, fx eller hvis
barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, der ikke er lovlige, som kan anvendes
til at skade andre. I så fald vil der efter en konkret vurdering kunne anvendes fysisk
magt efter § 9 i lov om voksenansvar eller foretages undersøgelse af barnets eller den
unges person og/eller opholdsrum efter § 16 i lov om voksenansvar, hvis betingelser-
ne i øvrigt er opfyldt.
§71, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om, hvilke pædagogiske værktøjer og sanktionsmuligheder medarbejdere på bosteder og institutioner for tvangsanbragte børn og unge har i tilfælde af, at stedets husreglerne ikke overholdes, til børne- og socialministeren
I forbindelse med alle indgreb gælder mindsteindgrebsprincippet. Dvs. at et indgreb –
verbalt eller fysisk – kun må anvendes, hvis der ikke findes andre pædagogiske og
mindre indgribende måder, der er lige så velegnede.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2