Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 544
Doknr.
445624
Dato
13-02-2017
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har d. 24. januar 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 22 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 22:
”Ministeren bedes oplyse, hvornår samvær mellem et tvangsanbragt barn og barnets
biologiske forældre juridisk set betragtes som afbrudt samvær.”
Svar:
Et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke, har
ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforæl-
dre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under anbringelsen, jf. § 71, stk. 1 i lov om
social service.
Kommunalbestyrelsen skal om fornødent træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen
af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontak-
ten. Ved afgørelsen lægges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og for-
målet med anbringelsen, jf. servicelovens § 71, stk. 2, 1. pkt.
Kommunens børn og unge-udvalg kan efter reglerne i servicelovens § 71, stk. 3 og 4,
for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde forbindelsen i form af samvær
eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem forældrene eller netværket og barnet
eller den unge, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed
eller udvikling.
Afgørelser om, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre end én gang om må-
neden sidestilles med afbrydelse af forbindelsen og kan alene træffes af børn og un-
ge-udvalget som beskrevet oven for.
Med venlig hilsen
Mai Mercado