Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 544
Doknr.
445624
Dato
13-02-2017
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har d. 24. januar 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 21 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 21:
”Ministeren bedes i forlængelse af § 71-tilsynet alm. del – bilag 42 (internt bilag)
oplyse, om der eksisterer statistik der belyser, hvor ofte tvangsanbragte børn og unge
isoleres eller låses inde på deres værelser, og i bekræftende fald oversende statistik-
ken.”
Svar:
Indledningsvis er det vigtigt at slå fast, at isolation af et barn eller en ung er et væsent-
ligt indgreb i det pågældende barns eller unges grundlæggende ret til personlig frihed.
Isolation må derfor kun ske i særligt afsondrede isolationsrum på sikrede døgninstitu-
tioner eller særligt sikrede afdelinger, og kun når betingelserne herfor er opfyldt, jf. §
14 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Det følger således af voksenansvarslovens § 14, stk. 1, at lederen af en sikret døgnin-
stitution eller særligt sikret afdeling efter § 66 stk. 1, nr. 6, i lov om social service, eller
dennes stedfortræder, kan beslutte at anbringe et barn eller en ung i et særligt afson-
dret isolationsrum, når der er overhængende fare for, at barnet eller den unge skader
sig selv eller andre. Der kan således ikke ske isolation af børn og unge på andre insti-
tutionstyper end de oven for nævnte.
Isolationen skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må ikke vare længere
end 2 timer på en sikret døgninstitution og 4 timer på en særligt sikret afdeling. Der
skal løbende føres tilsyn med et barn eller en ung, der anbragt i isolation, jf. § 14, stk.
2-3, i voksenansvarsloven.
Derudover gælder det, at isolation skal gennemføres under iagttagelse af de generelle
principper for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, jf. § 7 i
voksenansvarsloven.
Aflåsning af værelser om natten er ikke isolation, jf. § 14, stk. 2, 2. pkt., i voksenan-
svarsloven.
Det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med en sikret døgninstitution eller sær-
ligt sikret afdeling, jf. § 2 i lov om socialtilsyn, kan således give tilladelse til at aflåse
værelserne om natten af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, jf. § 10 i bekendt-
gørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge. Hvis en sådan tilladelse udnyt-
tes, skal barnet eller den unge kunne komme i kontakt med personalet i det tidsrum,
hvor værelset er aflås.