Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 22-12-2016
Enhed: Sundhedsjura og Psykiatri
Sagsbeh.: SUMBGB
Sagsnr.: 1610577
Dok. nr.: 249642
Folketingets § 71-tilsyn
Folketingets § 71-tilsyn ved Karina Adsbøl (DF) har den 18. november 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 5 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra § 71-tilsynet.
Spørgsmål nr. 5:
”Ministeren bedes oplyse, hvilke udfordringer der har været årsag til, at patienter på
Sikringsafdelingen, Afdelingen for Retspsykiatri i Slagelse, kun i begrænset omfang
har modtaget ECT-behandling i perioden inden afdelingen selv etablerede mulighed
for ECT-behandling? Ministeren bedes samtidig oplyse, om der er eller har været til-
svarende problemer på andre institutioner, botilbud, afdelinger og lignende, og hvad
ministeren fremover vil gøre for at patienter, der vil have gavn af ECT-behandling, får
adgang til det?”
Svar:
Jeg har anmodet Danske Regioner som driftsansvarlige om bidrag til besvarelsen af
alm. del spm. 5. Danske Regioner har oplyst følgende:
”Generelle kommentarer fra regionerne:
Ingen af regionerne angiver at have udfordringer med at yde ECT-behandlingen. Hen-
visning og visitation til ECT-behandling sker i henhold til lægefaglig vurdering og ordi-
nation. ECT-behandlingen varetages i regionerne som samarbejde mellem psykiatri-
ske afdelinger og anæstesiafdelingerne på de somatiske sygehuse.
Regionsspecifikke kommentarer:
Region Nordjylland:
Patienter indlagt i Psykiatrien i regionen har altid mulighed for at få ECT-behandling,
hvis der er behov herfor. ECT-behandling kan tilbydes til indlagte patienter, både
retspsykiatriske patienter og tvangsindlagte patienter. Der tilbydes ECT-behandling i
begge klinikker i Region Nordjylland, hvorfor der normalt ikke er et transportbehov.
Hvis der er behov for liggende transport bestilles en Falck transport, hvor patienten
indenfor klinikkens matrikel køres til ECT-behandling.
Region Midtjylland:
Psykiatrien i Region Midt anvender ECT som et behandlingstilbud i både stationært
og ambulant regi. Henvisning og visitation til ECT sker i dialog med mellem patienten,
patientens behandlingsordinerende læge, ECT-teams og evt. pårørende.
Region Syddanmark: