Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets § 71-tilsyn
Dato: 03-01-2017
Enhed: Sundhedsjura og Psykiatri
Sagsbeh.: SUMBGB
Sagsnr.: 1611291
Dok. nr.: 260812
Folketingets § 71-tilsyn har den 15. december 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 15
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Ka-
rina Adsbøl (DF) som formand for § 71-tilsynet.
Spørgsmål nr. 15:
”Vil ministeren redegøre for, om regeringen planlægger at fremsætte lovforslag, der
berører det område, som § 71-tilsynet har kompetence inden for, og vil ministeren
fremadrettet orientere § 71-tilsynet, når udkast til lovforslag, der berører et af de
områder, som tilsynet har kompetence inden for, sendes i høring?”
Svar:
Sundhedsministeriet planlægger at fremsætte et lovforslag om ændring af lov om an-
vendelse af tvang i psykiatrien og retsplejeloven m.v., der vedrører oprettelse af nye
specialiserede socialpsykiatriske afdelinger. Lovforslaget forventes at kunne fremsæt-
tes i foråret 2017.
Såfremt § 71-tilsynet måtte ønske dette, vil jeg naturligvis sørge for, at § 71-tilsynet
fremadrettet bliver orienteret, når udkast til lovforslag, der berører et af de områder,
som tilsynet har kompetence inden for, sendes i høring.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Birgitte Gram Blenstrup