Folketingets tilsyn i henhold til grundlovens § 71
Sagsnr.
2016 - 8815
Doknr.
439663
Dato
18-01-2017
Folketingets tilsyn i henhold til grundlovens § 71 har d. 18. november 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 10 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren og børne- og so-
cialministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 10:
”Hvilke krav er der til at oprette og informere om retningslinjer på de enkelte
institutioner og bosteder, hvor der er tvangsanbragte/tvangsindlagte personer?”
Svar:
Det fremgår af § 15 i retssikkerhedsloven, at myndigheden har ansvar for at planlæg-
ge og udføre sin virksomhed på det sociale område efter den sociale lovgivning. Hertil
hører ansvar for at sikre, at der informeres om retningslinjerne for magtanvendelse, og
for at magtanvendelse sker efter de retningslinjer, der er givet i lovgivningen. Der er
ikke et lovmæssigt krav om at oprette lokale retningslinjer på det enkelte botilbud eller
institution.
Med venlig hilsen
Mai Mercado