Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2016-17
§71 Alm.del Bilag 88
Offentligt
1741716_0001.png
FOLKETINGETS
OMBUDSMAND
IO)I
6
Fotketingets
Ombudsmands
beretning
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0002.png
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0003.png
TIL FOLKETINGET
I overensstemmelse med ombudsmandsiovens
§
11, stk. 1 og 2 (lovbekendt
gørelse nr. 349 af 22. marts 2013), afgiver jeg hermed beretning for 2016.
København, marts 2017
JØRGEN STEEN SØRENSEN
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0004.png
Folketingets Ombodsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
Publikationen kan købes hos:
Rosendahls Lager og Logistik,
der har beretningen i kommission:
Rosendahis Lager og Logistik
Vandtårnsvej 83 A
2860 Søborg
Tlf 43 22 73 00
E-mail: [email protected]
Beretningen kan hentes på ombudsmandens hjemmeside:
ombudsmanden.dk
Oplag: 2.300 eksemplarer
Sat med Adobe Caslon Pro/Scene Std/Gotham
Trykt hos Rosendahis a/s, København
Printed in Denmark 2017
Grafisk design
Conduce
Fotografer
Jasper Carlberg
Sara Galbiati
ISSN 1902-0120
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0005.png
INDHOLDSFORIEGNELSE
2016 i ombudsmandsinstitutionen
Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen
6
Organisation
Er anbragte børns rettigheder truet?
Områdechef Susanne Veiga
12
32
40
Kan den danske ombudsmand afskaffe korruption i Kina?
Chefkonsulent Klavs Kinnerup Hede
og specialkonsulent Christian Ougaard
Ledelsen har også ytringsfrihed
Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen
50
Offentlighedslovens nye paragraf om dataudtræk
har begrænsninger
Kontorchef Lisbeth Adserballe
58
66
72
Mere åbenhed i ombudsmandens tilsynsvirksomhed
Direktør Jonas Bering Liisberg
Fakta om tilsyn
ÅRET KORT
Åretital
Regnskab 2016
Udvalgte ombudsmandsudtalelser
Nyheder offentliggjort i 2016
115
129
133
139
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0006.png
2016 I OMBUDSMANDS
INSTITUTION EN
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0007.png
7
Jørgen Steen Sørensen
FoLketingets Ombudsmand
Man kan sætte mange ord på ombudsmandsinstitutionen i 2016. Et af de vig
tigste er samarbejde.
Nogle tænker måske på ombudsmandsinstitutionen som et lidt utilnærmeligt
hus. Et sted, hvor kontakt til omverdenen foregår noget stift og afmåk. Uden at
parterne nogensinde rigtigt ser hinanden.
Det er helt forkert.
En ombudsmandsinstitution, som ikke har formel magt, er afhængig af omver
denens forståelse, accept og respekt. Derfor er samarbejde et nøgleord. Sam
arbejde med Folketinget. Med relevante organisationer. Med medierne. Og
ikke mindst med myndighederne. En ombudsmandsinstitution kan sidst af alt
forskanse sig i utilnærmelighed.
Det kan måske lyde mærkeligt at tale om “samarbejde” med myndighederne.
Ombudsmanden fører jo kontrol med myndighederne. Det kan vel ikke bygge
på samarbejde?
Det er rigtigt, at der i de enkelte sager er nødt til at være en betydelig forma
lisme: Sagens tema skal afgrænses. Myndighederne skal forklare sig. Ombuds
manden skal afgive sin udtalelse. Myndighederne skal følge op. Det er ikke
noget, man klarer ved løs snak.
Men kontakten mellem ombudsmanden og myndighederne rækker langt ud
over de enkelte sager. Hvis man som ombudsmandsinstitution virkelig vil på
virke forvaltningen, må man stille sig konstruktivt til rådighed. Ved seminarer,
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0008.png
8
FOLKEJiNGETS 0MBUOSMANDS E3EREIN!NG 2016
konferencer og uformelle drøftelser. De ca. 5.000 sager om året, som vi ser, er
en meget lille del af virkeligheden. De millioner af sager, som forvaltningen
behandler, uden at vi ser dem, er den store virkelighed.
I det omfang, vi kan rumme det, stiller vi derfor altid op, når myndighederne
spørger. Og vi noterer med glæde, at myndighederne faktisk spørger. Et par
timers velforberedt dialog kan forebygge langt flere problemer, end vi nogen
sinde ville kunne behandle i vores undersøgelser. Til gavn for de borgere, som
det hele drejer sig om.
I min egen tid som ombudsmand nu lidt over fem år har vi arbejdet på at
prioritere samarbejde stadig højere. Med myndighederne og med andre interes
senter. Det prægede også 2016.
—
—
Bl.a. på børneområdet var der et fortsat tættere samarbejde. Ikke kun mellem
aktørerne i det såkaldte børneombud Børnerådet, Børns Vilkår og Ombuds
mandens Børnekontor men også mellem børneombuddet og andre interessenter.
I september var børneombuddet f.eks. vært for et stort dialogmøde med 60 re
præsentanter for børneorganisationer for at diskutere børns rettigheder. Det
gentager vii 2017.
—
—
På tilsynsområdet betød 2016 en yderligere styrkelse af samarbejdet med
DIGNITY Dansk Institut iVIod Tortur og Institut for Menneskerettigheder.
Vi aflægger 50-60 tilsynsbesøg om året i institutioner for samfundets svageste,
og de to organisationer stiller med lægefaglig og menneskeretlig ekspertise på
højeste niveau. De kan noget, vi ikke kan. I fællesskab afholdt vi et stort møde
med civilsamfundets organisationer, hvor vi delte vores erfaringer og modtog
ideer til nye temaer for vores tilsynsvirksomhed. Også det vil vi gentage.
—
2016 blev året, hvor vi for alvor fik taget hul på projektet med udvikling af et
myndighedsmodul. Altså et modul på vores hjemmeside, hvor vi i overskuelig
og koncentreret form vejleder myndighederne om, hvad der gælder på praktisk
vigtige forvakningsområder. Også dette projekt skal ses i samarbejdets ånd
som et redskab fra ombudsmanden til myndighederne med sigte på at forebygge
fejl. Vi forventer at lancere det i 2. halvår 2017.
—
Artiklerne i denne årsberetning vedrører i høj grad vores samarbejde med
omverdenen. På side 40-46 skriver chefkonsulent Klavs Kinnerup Hede og
specialkonsulent Christian Ougaard om et omfattende projekt med kinesiske
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0009.png
20161 OMBUDSMANDSINSTITUT1ONEN
9
myndigheder. På side 66-71 fortæller direktør Jonas Bering Liisberg om det
nærmere samarbejde på tilsynsområdet. Og på side
50-55
forsøger jeg at give
myndighederne nogle anvisninger på håndtering af sager om offentligt ansattes
ytringsfrihed.
God fornøjelse med beretningen.
Jørgen Steen Sørensen
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0010.png
10
Juliane Marie Centret, Neonataiklinikken, Rigshospitalet:
for for tidligt fødte børn, børn med medfødte
misdannelser mv. og børn efter neonatalperioden op til
to år med behov for intensiv behandling, samt forældre.
SAG NR. 16/02555
I 32 timer var en af ombudsmandens medarbejdere på
vagt, da han skulle observere politiets tvangsudsen
delse af en afghansk mand. Turen gik fra Danmark via
Istanbul til Kabul. De afghanske myndigheder afviste
imidlertid at tage imod manden, og han måtte derfor
med tilbage samme vej.
Ombudsmanden afsluttede senere sagen over for poli
tiet uden kritik.
Hvert år følger ombudsmanden helt eller delvis 10-12
af poLitiets tvangsmæssige udsendelser af udlændinge,
som ikke har lovligt ophold i Danmark. Se mere om ud
sendelsestilsynet på side 104-108.
SAG NR. 16/00692
Boligselskabet så ikke noget problem i, at en nabo fik
tilladelse til at rive sit hus ned og opføre et nyt. Men
det gjorde de lejere, der boede nærmest på naboen. De
mente, at det nye nabohus ville skygge for solen og give
“indbliksgener”. De var også utilfredse med, at hverken
kommunen eller Statsforvaltningen mente, at de havde
ret til at klage.
Ombudsmanden kunne ikke hjælpe lejerne. Byggesager
afgøres efter byggelovens regler, og byggeloven vare
tager boligejeres interesser, ikke lejeres. Ombudsmanden
var derfor enig med myndighederne i, at boligselskabet,
men ikke lejerne, havde ret til at klage.
Alle kan klage til ombudsmanden, og der er ikke sær
lige formkrav: Man kan f.eks. skrive et brev, sende en
e-mail eller bruge det elektroniske ktageskema på
ombudsmanden.dk.
SAG NR. 15/04474
Efter et hjemmebesøg hos en ung autistisk mand be
sluttede kommunen, at han ikke længere havde brug
for 37 timers socialpædagogisk støtte om ugen, men
kun 5. “Jeg kan ikke med min bedste vilje forstå, hvor
dan min søn pludselig over natten kan blive tilnærmel
sesvis rask, skrev hans mor til ombudsmanden. Moren
havde selv forsøgt at forklare både kommunen og An
kestyrelsen, hvordan det stod til med sønnen. Men
uden held. Ombudsmanden sendte morens klage til An
kestyrelsen, for at styrelsen kunne tage stitling til, om
sagen var undersøgt godt nok. Det førte til, at Anke
styrelsen bad kommunen om at se på sagen igen, fordi
den ikke havde undersøgt den unge mands behov for
støtte godt nok.
Ombudsmanden forsøger i en del tilfælde at hjælpe
en borger videre ved at bede myndigheden se på bor
gerens henvendelse igen. Nogle gange beder ombuds
manden om at blive underrettet om myndighedens
svar til borgeren men i de fleste tilfælde gør han ikke
mere ved sagen, medmindre borgeren henvender sig
igen.
-
SAG NR. 16/0168
I 22 år havde en mand kørt bil med ugyldigt kørekort:
Han havde ikke opdaget, at der i 1992 kom en bekendt
gørelse om, at ikke-EF-kørekort skulle ombyttes. Poli
tiet ville ikke udstede nyt kørekort, før manden havde
taget en køreprøve. Manden selv mente, at han burde
have dispensation fra kravet om kareprøve, fordi han
ikke havde fået besked om ombytningen, og fordi han
hvert år havde kørt 15.000-20.000 km i sin bil uden pro
blemer:
Ombudsmanden mente ikke, han ville kunne hjælpe
manden. Ifølge reglerne skulle han selv have været
opmærksom på at ombytte sit kørekort, og det gjorde
ingen forskel, at han havde kørt med ulovligt kørekort i
alle de år. Ombudsmanden afsluttede sagen uden nær
mere undersøgelse.
Hvis ombudsmanden ikke mener, han kan hjælpe med
en klage, kan han vælge at afslutte sagen med en kort
begrundelse til borgeren.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0011.png
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0012.png
ORGANISATION
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0013.png
DIREKTION
AFDELINGER
Folketingets
Ombudsmand
Jørgen Steen
Sørensen
Ledelsessekretariat
InternationaL Sektion
r°
I
i
Direktør
Jonas Bering
Liisberg
Vicedirektør
Kaj Larsen
Juridisk Afd.
Område i
OffentLighedssager mv. og egen drift-projekter
MyndighedsmoduLet
Område 2
Sociale sager mv. og offentLig personaLeret
I
[—o
[
i
I
r
0 Område 3
TilsynsafdeLingen
Område4
Børnekontoret
Område 5
Miljø-, sundheds- og udlændingeret mv.
Sprog- og Servicecenteret
HR-UdvikLing
Administrationschef
Christian ørsLykke
Møller
Information, Journal og Kommunikation
Administrativ Afd.
IT
Service
økonomi og Personaleadministration
Pr. 31. december2016
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0014.png
DIREKTION
Administrationschef
Christian ørslykke Møller
Folketingets Ombudsmand
Jørgen Steen Sørensen
I
-
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0015.png
PR. 31. DECEMBER 2D16
Direktør
Jonas Bering Liisberg
Vicedirektør
Kaj Larsen
i
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0016.png
16
LEDELSESSEKRETARIAT OG INTERNATIONAL SEKTION
LEDELSESSEKRETARIAT
Kommitteret Jens Møller
Kommitteret Jon Andersen
Kommunikationskonsulent Jacob Berner Moe
Ledelseskoordinator Linette Granau Winther
Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen
INTERNATIONAL SEKTION
Chefkonsulent Klavs Kinnerup Hede
Specialkonsulent Christian Ougaard
Studentermedhjælper Axel Crüger
-
b%
I
Ar
t’
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0017.png
PR. 31. DECEMBER 2D1B
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0018.png
18
OMRÅDE i
-
-
OFFENTLGHEDSSAGER MV. OG EGEN DRIFT-PROJEKTER
MYNDIGHEDSMODULET
Studentermedhjælper Lea Bruun
Ekstern konsulent, professor, dr.jur. Jan Pedersen,
Aarhus Universitet
Områdechef Karsten Loiborg
Kontorchef Lisbeth Adserballe
Souschef Christina Ladefoged
Specialkonsulent Lise Puggaard
Specialkonsulent Michael Gasbjerg Thuesen
Specialkonsulent Ulla Birgitte Frederiksen
Fuldmægtig Janne Lundin Vadmand
Fuldmægtig Karina Sanderhoif
Fuldmægtig Kirsten Broundat
Fuldmægtig Linette Granau Winther
I]
I
I
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0019.png
PR. 31. DECEMBER 2D16
CENTRALE ARBEJDSOMRÅDER
-
MYNDIGHEDSMODU LET
Dmrådechef Louise Vadheim Guldberg
Specialkonsulent Ulla Birgitte Frederiksen
MYNDIGHEDSMODULET BESKÆFTIGER SIG MED:
-
Difentlighedssager
Skatter, afgifter, inddrivelse mv.
Markeds- og forbrugerforhold, selskaber mv.
Valg, personregistrering, vàben, pas, procesbevillinger mv.
Transport, kommunikation, veje, færdsel mv.
Uddannelse og forskning
Kirke og kultur
Egen drift-projekter
Særlige faglige opgaver
-
-
-
-
Udarbejdelse af notater til myndigheder om centrale
forvaltningsretlige problemstillinger
-
-
-
-
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0020.png
20
OMRÅDE 2
SOCIALE SAGER MV. OG OFFENTLIG RERSONALERET
-
Områdechef Kirsten Talevski
Souschef Camilla Bang
Souschef Pi Lundbel Stick
Chefkonsulent Bente Mundt
Specialkonsulent Elizabeth Bøggild Monrad
Fuldmægtig Ann Thagård Gregersen
Fuldmægtig Christoffer Bruus
Fuldmægtig Dennis Sørensen
Fuldmægtig Mette Kildegaard Hansen
Fuldmægtig Pernille Helsted
Fuldmægtig Peter Kersting
Studentermedhjælper Julie Hilmand Christensen
Studentermedhjælper Louise Strøyer Jensen
CENTRALE ARBEJDSOMRÅDER
-
Social- og arbejdsmarkedsret
Offentlig personaleret
-
i’ur
-
-
—
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0021.png
PR. 31. DECEMBER 2016
ir-rnR1
.0ø - -,
*
-
—
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0022.png
22
-
OMRÅDE 3
TILSYNSAFDELINGEN
Fuldmægtig Marta Warburg
Fuldmægtig Mette Vestentoft
Fuldmægtig Morten Bech Lorentzen
Fuldmægtig Ulrik Hjøllum
Handicapkonsulent Anders i. Andersen
Overassistent Jeanette Hansen
Studentermedhjælper Mia Larsen
Studentermedhjælper Thea Flem Dethtefsen
Afdelingschef Morten Engberg
Souschef Erik Dorph Sørensen
Souschef Stine Marum
Fuldmægtig Anne Hveisel Djurhuus
Fuldmægtig Katrine Rosenkrantz de Lasson
Fuldmægtig Mai Gori
Fuldmægtig Marie Nyborg Kvist
Fuldmægtig Marjanne Kalsbeek
I
w
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0023.png
PR. 31. DECEMBER 2016
TILSYNSAFDELINGEN LEDER EMBEDETS
TILSYNSVIRKSOMHED, DER ISÆR OMFATTER:
-
TILSYNSAFDELINGEN BEHANDLER ISÆR
KONKRETE SAGER OM:
-
Fængsler
Arresthuse
Kriminalforsorgens pensioner
Detentioner
Psykiatriske afdelinger
Sociale og socialpsykiatriske botilbud
Ligebehandling af mennesker med handicap
Tvangsmæssig udsendelse af udlændinge
Straffuldbyrdelse og varetægtsfængsling
Politi og straffesager
Psykiatri
Sociale institutioner
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
I
‘.:
i
i 1’
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0024.png
24
OMRÅDE 4
BØRNEKONTORET
-
Dmrådechef Susanne Veiga
Souschef Mette Ravn Jacobsen
Souschef Nina Melgaard Ringsted
Barnesagkyndig Irene Rann Lind
Specialkonsulent Rikke Ilona Ipsen
Fuldmægtig Hanne Nørgård
Fuldmægtig Mai Vestergaard
Fuldmægtig Signe Berg
Fuldmægtig Yasaman Mesri
Studentermedhjælper Julie Brandby ørbeck
BØRNEKONTORET AFHOLDER TILSYNSBESØG I
OFFENTLIGE OG PRIVATE BØRNEINSTITUTIONER, F.EKS.:
-
Sociale institutioner og private opholdssteder for
dagnanbragte barn
Plejefamilier
Skoler, herunder privatskoler
Asylcentre
Barneafdelinger på hospitaler og barnepsykiatriske
afdelinger
Daginstitutioner
-
-
-
-
-
t
ni
-T
i,
i
e
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0025.png
PR. 31. DECEMBER 2D16
BØRNEKONTORET BEHANDLER ISÆR KONKRETE SAGER OM:
-
Hjælpeforanstaltninger for børn og unge
Sociøle serviceydelser til børn
Fømilieret Isamvær mv., bidrøg og adoption)
Folke-, efter- og friskoler
Børneinstitutioner
Andre sager, der særligt vedrører børns rettigheder
-
-
-
-
-
I
—
i:
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0026.png
26
OMRÅDE 5
-
-
MILJØ-, SUNDHEDS- OG UDLÆNDINGERET MV.
SPROG- OG SER VICECENTERET
CENTRALE ARBEJDSOMRÅDER
-
Områdechef Johannes Martin Fenger
Souschef Jørgen Hejstvig-Larsen
Souschef Vibeke Lundmark
Specialkonsutent Kristine Holst Hedegaard
Fuldmægtig Camilla Schroll
Fuldmægtig Christine Hagelund Petersen
Fuldmægtig Morten Juul Gjermundbo
Fuldmægtig Sofie Hedegaard Larsen
Fuldmægtig Tina Andersen
Studentermedhjælper Ceci[,e Rahbek
Miljø og planlægning
Byggeri og boliger
Energi
Fødevarer og landbrug
Kommuner og regioner mv.
Sundhedsvæsen ekskl. psykiatri
Udlændinge
Person- og navneret, fonde og arv
-
-
-
-
-
-
-
—
-...--.:,
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0027.png
PR. 31. DECEMBER 2016
SPROG- OG SERVICECENTERET
Souschef Vibeke Lundmark
Kontorfuldmægtig Lisbeth Nielsen
Kontorfuldmægtig Gurli Sandergeard
Overessistent Marianne Anore Kremath Jensen
CENTRALE ARBEJDSOMRÅDER
-
Produktionstal
Oversættelse
Korrektur
Bekræftelsesbreve
Orienteringssager
Kontakt til eksterne oversættere
-
-
-
-
-
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0028.png
28
ADMINISTRATIV AFDELING
-
-
-
-
-
-
-
-
-
CENTRALE ARBEJDSOMRÅDER
Den årlige beretning
økonomi og personale
Kontrakter og indkøb
HR-udvikling
Organisationsudvikling
Information og kommunikation
II
Service og vedligeho[d
Journal
Administrationschef Christian ørslykke Møller
HR-UDVIKLING
HR- og udviklingschef Lisbeth Kongshaug
INFORMATION, JOURNAL OG KOMMUNIKATION
Informationskonsutent Karen Nedergaard
Referent Eva Jørgensen
Referent Julie Gjerrild Jensen
Overassistent Anne Mathilde Chavez Svendsen
Overassistent Birgit Kehlet-Hansen
Overassistent Carsten Christiansen
Overassistent Denise Schärfe
Di
r.
.
-
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0029.png
PR. 31. DECEMBER 2D16
Dverassistent Harriet Lindegaard Hansen
Dverassistent Stine Holst Gamain-Nergaard
IT
lT-administrator Seyit Ahmet Özkan
IT-driftsmedarbejder Uffe Larsen
lT-studentermedhjælper Kevin Pedersen
SERVICE
Serviceleder Jeanette Schultz
Receptionist Lisbet Pedersen
Drittsmedarbejder Flemming Wind Lystrup
Driftsmedarbejder Niels Clemmensen
Husbetjent Annitta Lundahl
Husbetjent Charlotte Jargansen
Husbetjent David Jensen
Husbetjent Kirsten Morell
Husbetjent Suphaporn Nielsen
ØKONOMI OG PERSONALEADMINISTRATION
Controller Torben Frimer-Larsen
Fuldmægtig Mette Vestentoft
Serviceleder Jeanette Schultz
Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen
Kontorfuldmægtig Lone Gundersen
Dverassistent Neel Bjellekjær
i
‘b.
—,
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0030.png
30
Sølager, sikret institution: for unge mellem
15 og 18 år, der er varetægtsfængslede i
surrogat, mens de afventer dom/behandling.
SAG NR. 12/00188
En indsat
i
et arresthus døde på hospitalet, efter at per
sonaLet i arresthuset havde brugt magt over for ham.
Ombudsmanden Læste om dødsfaldet
i
en avis og bad
Direktoratet for Kriminalforsorgen om at sende den un
dersøgelse, der ville komme af dødsfaldet.
På tidspunktet for dødsfaldet var ombudsmand Jørgen
Steen Sørensen rigsadvokat. Fordi han som rigsadvokat
havde taget stiLling til dele af søgen, skrev han til Folke
tingets Retsudvalg, at han ikke kunne behandLe sagen
seLv, I stedet udpegede Retsudvalget en sætteombuds
mand tiL at behandle sagen.
Når en sætteombudsmand behandLer sager i ombuds
mandens sted, stiLler ombudsmandens kontor sekre
tarietsbistand til rådighed.
SAG NR. 16/02631
1juni måned klagede en far til ombudsmanden over, at
han ikke kunne få udvidet sommerferiesamværet med
sine børn fra to ugers sammenhængende ferie til tre
uger, der ikke skulle være i sammenhæng. Statsforvalt
ningen og Ankestyrelsen havde vurderet, at det var
bedst for børnene ikke at ændre omfanget af feriesam
været i den forestående sommerferie, dø ferien allerede
var planlagt, og børnene vidste besked. Vurderingen
af
hvad der er bedst for barnet, bygger på en afvejning af
en række forskellige hensyn og omstændigheder, og
denne vurdering kunne ombudsmanden ikke foretage
på en anden eller bedre måde end myndighederne. Om
budsmanden mente derfor ikke, at der var udsigt til, at
han kunne hjælpe faren til et andet resultat i sagen.
Klagerfra ogom børn behandles som udgangspunkt
i Ombudsmandens Bernekontor, som blev etableret i
2012.
SAG NR. 15/05524
En kloakpumpestation Ca. 10 meter fra sommerhusets
soveværelsesvindue. Det var, hvad en mand og høns
familie måtte forvente, for en dag gik anlægsarbejdet
pludselig igang. Manden spurgte kommunen, hvorfor
han ikke var blevet inddraget i sagen, men mente ikke,
han fik svar på sine spørgsmål. Så han klagede til om
budsmanden.
Med ombudsmandens hjælp fik manden nye svar, men
han mente stadig ikke, svarene var fyldestgørende.
Ombudsmanden sendte igen mandens klage til kom
munen, men kommunen svarede ikke. Ombudsmanden
skrev derefter flere gange til kommunen, men manden
fik fortsat ikke svar.
Oa der var gået mere end 15 måneder fra ombudsman
dens første brev til kommunen, kritiserede ombudsman
den, at kommunen ikke havde taget stilling til mandens
spørgsmål.
Efterfølgende fik manden svar. Kommunen skrev, at sa
gen nu ville blive revurderet.
Selv om ombudsmanden ikke kan behandle en klage,
før myndigheden selv har færdigbehandlet sagen, kan
man aLligevel kLage til ombudsmanden over myndighe
dens sagsbehandlingstid.
SAG NR. 16/00527
“Der kom to damer fra kommunen og spurgte, om vi
havde lyst til at flytte. Jeg sagde: ‘Nej, men har viet
valg?’. ‘Nej’, svarede de”. Sådan skrev en 15-årig dreng i
sin klage til Børnekontoret efter at være blevet flyttet
til en ny plejefamilie sammen med sin 13-årige lillebror
Drengene og deres forældre havde ikke brugt deres
mulighed for at klage til Ankestyrelsen inden foran
frist på fire uger over kommunens afgørelse om ændret
anbringelsessted. Oa sagen ikke havde været behandlet
øf
Ankastyrelsen, kunne ombudsmanden ikke behandle
drengenes klage.
Drengene var også utilfredse mad forholdene hos den
nye plejefamilie. Oa skrev bla., at de blev behandlet
som små børn. Den del sendte ombudsmanden videre
til kommunen og bad kommunen om at svare drengene
på klagen.
Ombudsmanden kan kun behandle en klage, hvis alle
andre klagemuligheder er udnyttet. Det gælder også,
hvis en klagemulighed ikke længere eksisterer, f.eks.
fordi en klagefrist er udlabet.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0031.png
i
:2..
*
.1
t’’
7
•1
i
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0032.png
ER ANBRAGTE BØRNS RETTIGHEDER
TRUET?
En række sager tyder på, at kommunerne af og tiL har pro
bLemer med at overholde Lovgivningen i sager om anbragte
børn. Børnene får på flere områder ikke de rettigheder, de
har krav på.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0033.png
33
Susanne Veiga
Områdechef
At blive I5ernet fra sin mor og far er et stort indgreb i et barns liv. Beslutningen
skal derfor bygge på meget grundige faglige vurderinger af, hvad der er bedst
for barnet. Afhængigt af barnets alder skal barnet inddrages, have en begrun
delse for beslutningen og oplyses om sine rettigheder, selvfølgelig i et sprog,
som barnet forstår.
I nogle tilfælde er det imidlertid bedst for barnet at blive ernet fra sin mor og
far. Og så starter en tid som anbragt barn på en institution. En situation, der
også kan være vanskelig og voldsom for barnet.
Ombudsmandens Børnekontor forsøger at hjælpe så mange børn som muligt,
men vi har et særligt fokus på de anbragte børn. Arsagen er, at de er særligt
udsatte og nogle af de mest sårbare børn i Danmark. De har ikke nødvendigvis
forældre, familie eller et netværk, der kan hjælpe og støtte dem. Man kan sige,
at børnene er fuldstændig afhængige af systemet. Derfor er det helt afgørende,
at de voksne kommunens sagsbehandlere, de ansatte på anbringelsesstedet,
lærere og behandlere er meget opmærksomme på, at børnene får det, de har
behov for og ret til. Og det er desværre ikke altid tilfældet, viser flere større
sager i Børnekontoret fra 2016.
—
—
Når
et
barn bliver anbragt uden for hjemmet,
kan det skyldes forældrenes manglende
omsorg, vanrøgt, svigt etter misbrug. Det kan
også skyldes, at barnet har en psykisk eller
fysisk lidelse, som bedst kan håndteres på en
institution eller et opholdssted.
En anbringelse kan starte med en under-
retning til myndighederne, feks. fra barnets
skole eller Læge. Det kan også være barnets
forældre eller barnet selv, der henvender
sig til kommunen og siger, at der er brug for
hjælp.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0034.png
34
OLKETNGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016
DEN RETLIGE RYGRAD
I 2014 var Ca. 11.000 børn under 1$ år i Danmark anbragt uden for hjemmet.
Det svarer til ca. 1 pct. af alle danske børn. Over halvdelen af dem var mellem
13 og 17 år.
Inden en kommune beslutter at anbringe et barn uden for hjemmet, skal kom
munen foretage en børnefaglig undersøgelse. Kommunen undersøger således
barnets forhold, f.eks. familie-, skole- og sundhedsforhold, og vurderer, hvilken
indsats barnet har behov for. Som led i undersøgelsen skal kommunen som
udgangspunkt have en samtale med barnet. Når kommunen har besluttet sig for
en anbringelse, skal der udarbejdes en handleplan. Planen skal angive formå
let med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig. Det sted, hvor barnet
anbringes, skal modtage de relevante dele afhandleplanen for at kunne arbejde
aktivt med målene.
Man kan sige, at børnefaglige undersøgelser, børnesamtaler og handleplaner
udgør en del af den retlige rygrad, der skal sikre, at børnene bliver behandlet
efter bogen, når de skal anbringes. I Børnekontoret har vi imidlertid i årets løb
behandlet sager, der viser, at regler, som indgår i den retlige rygrad, undertiden
ikke overholdes i kommunerne.
Også Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har for nylig interesseret sig for de an
bragte børn og unge. I bemærkningerne til Rigsrevisionens beretning fra august
2016 kritiserer Statsrevisorerne, at kommunerne i mange anbringelsessager netop
ikke overholder lovgivningens krav om børnefaglige undersøgelser, børnesamtaler
og handleplaner.
BØRN OVER 12
ÅR
HAR RET TIL AT KLAGE
En morfar til en 14-årig pige skrev til Børnekontoret, at kommunen havde
besluttet at flytte pigen væk fra sin plejefamilie og i stedet anbringe hende på
et socialpædagogisk opholdssted. Han fortalte, at hun var meget ked af det, og
at det havde været traumatiserende for hende at miste “den eneste familie”, hun
havde. Pigen var blevet anbragt hos pYejefamilien, da hun var cirka et år gammel.
Morfaren forklarede, at kommunen ikke havde fortalt pigen, at hun kunne
klage over afgørelsen.
Efter serviceloven har børn, der er fyldt 12 år, mulighed for at klage over en
afgørelse om at anbringe dem uden for hjemmet eller ændre deres anbringelses
sted.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0035.png
ER ANBRAGTE BØRNS RETT’GHEDER TRUET?
35
Ombudsmanden udtalte over for kommunen, at en afgørelse om ændring af an
bringelsessted har en så indgribende betydning, at den bør meddeles skriftligt
og ledsages af en klagevejledning. Pigen fik, efter at ombudsmanden havde rejst
sagen, vejledning fra kommunen om, at hun kunne klage over afgørelsen.
Sagen er ikke enestående. Børnekontoret har også undersøgt andre sager, hvor
børn og unge ikke er blevet vejledt om deres klagemuligheder. Noget tyder der
for på, at kommunerne af og til forsømmer at fortælle børn og unge, der er fyldt
12 år, at de har ret til at klage. At have mulighed for at klage er imidlertid ikke
blot en juridisk spidsfindighed. En klageret giver en øget sikkerhed for, at alt
er foregået efter reglerne. Og hvis kommunen ikke fortæller en 14-årig anbragt
pige, at hun har mulighed for at klage, hvordan skal hun så kunne vide det?
ANBRAGTE BØRN SKAL HAVE EN “PLAN”
I 2015 var temaet for Børnekontorets tilsynsvirksomhed institutioner for børn
og unge med handicap. Disse børn er også anbragte børn. Børnekontoret havde
i forbindelse med besøgene fokus på, om der bliver lavet handleplaner for børnene.
Det viste sig, at kommunerne i en række tilfælde ikke havde udarbejdet en handle-
plan for de anbragte børn eller ikke havde revideret planen løbende. I andre
tilfælde var de relevante dele afhandleplanen ikke sendt til anbringelsesstedet.
Efter serviceloven har kommunerne pligt til at udarbejde en handleplan for
et barn, som anbringes uden for hjemmet. En handleplan indeholder vigtige
oplysninger om baggrunden for og formålet med anbringelsen. Planen skal
også indeholde mål for barnets udvikling og trivsel. Planen er med andre ord
et vigtigt redskab for anbringelsesstedet til at kende formålet/målet med an
bringelsen og vide, hvilken indsats der skal ydes i forhold til barnet. Og derfor
skal de relevante dele af planen udleveres til anbringelsesstedet.
Børnekontoret har efter tilsynsbesøg i 2014 og 2015 rejst 25 sager om handle
planer. Enten har kommunerne ikke lavet handleplanen, eller de har forsømt at
revidere den, eller også er den ikke udleveret til anbringelsesstedet. I en række
sager har ombudsmanden udtalt kritik af kommunerne. I en af disse sager
havde en lO-årig dreng været anbragt uden for hjemmet, siden han var et år,
først hos en plejefamilie og efterfølgende på en institution. Kommunen havde i
alle disse år ikke udarbejdet en handleplan.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0036.png
36
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016
ALLE BØRN HAR RET TIL SAMME SKOLEGANG
Mange anbragte børn går i almindelig folkeskole. Men en kommune har mu
lighed for at henvise anbragte børn og unge til specialundervisning i en intern
skole, typisk på den institution eller det opholdssted, hvor barnet opholder sig.
Uanset at børnene er anbragt, er det vigtigt, at de får mulighed for en ordentlig
skolegang. Uddannelse er som regel et vigtigt springbræt for dem senere i livet.
Ifølge en ændring affolkeskoleloven i 2013, der havde til formål at styrke kva
liteten af undervisningen i interne skoler, skal eleverne have en undervisning,
der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det indebærer,
at anbragte børn og unge, der går på en intern skole, har ret til undervisning i
de samme fag som elever i folkeskolen. Det fremgår også affolkeskoleloven, at
eleverne kun må fritages for undervisning i et eller flere fag, hvis der er lavet en
pædagogisk-psykologisk vurdering af den enkelte elev.
I forbindelse med tilsynsbesøg i 2014 på anbringelsessteder med interne skoler
fandt Børnekontoret ud af, at nogle interne skoler ikke overholdt reglerne om
undervisning i den fulde fagrække og om fritagelse for undervisning i et eller
flere fag. Ombudsmanden har derfor udtalt alvorlig kritik af skolerne.
De to kommuner, der har ansvaret for skolerne, har efterfølgende skrevet, at de
interne skoler nu følger reglerne om undervisning i den fulde fagrække og om
fritagelse for undervisning. Efter at vi beskrev problemerne for Undervisnings
ministeriet, har ministeriet sendt et såkaldt hyrdebrev til alle landets kommuner
og indskærpet reglerne om undervisning af anbragte børn.
ANBRAGTE BØRN KAN IKKE FLYTTES MED FYSISK MAGT
Anbragte børn bor typisk flere forskellige steder igennem deres opvækst. Det
sker altså med jævne mellemrum, at et anbragt barn flytter fra et anbringelses
sted til et andet. Indimellem sker det mod barnets vilje.
En nylig sag afslørede, at det ikke bare er trist, men også meget vanskeligt at
flytte et barn mod dets vilje. Myndigheder har nemlig ikke ret til at bruge magt
til at flytte et barn til et nyt anbringelsessted. Det gjorde en kommune over
for en 11-årig pige. Hun var anbragt hos en plejefamilie og skulle flyttes til et
opholdssted, fordi kommunen mente, at der var en “åbenbar risiko for alvorlig
skade på pigens udvikling og trivsel”. Pigen ville imidlertid ikke flytte, og kom
munen forsøgte flere gange forgæves at flytte hende. Til sidst greb kommunen
til magt, og kommunens pædagoger bar pigen ud i den ventende bil.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0037.png
ER ANBRAGTE BØRNS RETTIGHEDER TRUET?
37
Ombudsmanden havde forståelse for den vanskelige situation, kommunen stod
i, men det var ikke i orden at bruge fysisk magt. Han understregede, at der ikke
er hjemmel til det i serviceloven eller andre steder i lovgivningen. I serviceloven
er der kun hjemmel til at fjerne et barn med magt, hvis det befinder sig hos de
voksne, der har forældremyndigheden.
Ombudsmanden har bedt Social- og Indenrigsministeriet (nu Børne- og Social
ministeriet) om at overveje, om loven bør ændres, så kommuner i særlige situa
tioner kan bruge magt til at flytte et anbragt barn også i tilfælde, hvor barnet
bor hos andre end indehaverne af forældremyndigheden. Ombudsmanden har
endnu ikke modtaget ministeriets svar.
—
RESSOURCEKNAPHED ELLER MISFORSTÅET HENSYN?
De forskellige sager viser, at kommunerne af og til har problemer med at over
holde lovgivningen i sager om anbragte børn. Men hvorfor er der problemer her?
De sager, Børnekontoret har behandlet, giver ikke et klart svar. Vi ved dog,
at børneområdet flere steder har været i fokus, når kommuner skal spare. Og
besparelser kan naturligvis påvirke sagsbehandlernes arbejdsvilkår.
Man kunne også forestille sig, at manglende overholdelse af lovgivningen i visse
tilfælde kan skyldes, at sagsbehandlere ikke vil udsætte børn for alt for mange
informationer, fordi det kan gøre dem forvirrede eller give dem urealistiske
forventninger til sagens udfald.
Der kan være mange andre forklaringer. Det er derfor vigtigt, at kommunerne
og andre relevante myndigheder gennemtænker, hvorfor det nogle gange kniber
med at overholde lovgivningen over for de anbragte børn. Reglerne er jo i sidste
ende til for at sikre børnenes rettigheder og skabe så stor tryghed som muligt i
en ofte vanskelig hverdag.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0038.png
se
Herbergscentret Sundholm:
midlertidigt botilbud til voksne
hjemløse med egne værelser.
»
SAG NR. 16/01757
En borger klagede til ombudsmanden over, at SKAT havde
pålagt ham et skattetillæg, fordi han havde afleveret
sin selvangivelse for sent. Han havde haft nogle aktivi
teter i løbet af året, som betød, at han skulle aflevere
en selvangivelse og ikke blot kunne tilrette sin årsop
gerelse på skat.dk.
Borgeren mente, at han havde afleveret selvangivelsen
via SKATs hjemmeside. Han skrev i sin klage, at han havde
indtastet de relevante oplysninger og trykket “Gem”.
Han havde dog ikke fået en kvittering for, et de indtas
tede oplysninger var registreret hos SKAT.
Borgeren mente, at den manglende registrering af de
indtastede oplysninger skyldtes en teknisk fejl, og at
det ikke var ham, der bar ansvaret for dette.
Myndighederne mente, at det var borgeren selv, der
skulle dokumentere, at han havde indberettet korrekt,
f.eks. i form af en kvittering for, at de indtastede oplys
ninger var modtaget hos SKAT. Borgeren fik derfor af
slag på sin ansøgning om fritagelse for skattetillæg.
Ombudsmanden gennemgik det materiale, borgeren
havde sendt til ham. Men han mente ikke, at der var ud
sigt til, at han kunne kritisere, at myndighederne havde
afslået at fritage borgeren for skattetillægget.
1januar2017 blev ombudsmandsinstitutionen udvidet
med et kontor med 11 medarbejdere, som skal behandle
sager på skatteområdet. Skattekontoret er et kontor
på linje med ombudsmandens evrige fagkontorer.
SAG NR. 16/02826 OG 16/04685
En mand klagede til ombudsmanden over Oisciplinær
og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige.
Ombudsmanden kan ikke behandle klager over nævnet
og afviste klagen.
Manden vendte nu tilbage og bad om indsigt
i
tidligere
sager hos ombudsmanden, hvor der var klaget over det
samme nævn. Ombudsmanden sendte med enkelte
undtagelser kopi af dokumenter fra de tidligere sager.
Ombudsmanden er ikke omfattet af offentlighedslo
vens eller forvaltningslovens regler om aktindsigt.
I praksis følger han dog principperne i lovene.
SAG NR. 16/0395
Et honorar for bestyrelsesarbejde i en forening betød,
at en arbejdsløs familiefar skulle betale 50.000 kr. til
bage i dagpenge. Manden klagede mere end 3 måneder
for sent til Center for Klager om Arbejdslashedsforsik
ring. Han forklarede, at sagen som også havde fart
til en politianmeldelse for bedrageri havde givet ham
et alvorligt tilbagefald i en dyb depression. Han mente
derfor ikke, at han havde været
i
stand til at klage. Men
myndigheden var uenig i, at hans sygdom havde forhin
dret ham i at klage rettidigt, og afviste derfor klagen.
—
—
Ombudsmanden mente ikke, han kunne få ændret myn
dighedens vurdering af, om manden på grund af sin
sygdom havde været forhindret i et klage. Oet betød,
at manden ikke havde udnyttet sin klagemulighed, og
ombudsmanden var derfor afskåret fra at tage stilling
til kravet om tilbagebetaling af de 50.000 kr.
Oet sociale område er centralt hos ombudsmanden.
I 2016 afsluttede ombudsmanden ca. 650 sager alene
om forskellige typer sociale sikrings- og pengeydelser.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0039.png
-
i’
i
I
c
r
‘
*
r-rfl•
h
I’
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0040.png
KAN DEN DANSKE OMBUDSMAND
AFSKAFFE KORRUPTION I KINA?
Ombudsmandens største internationale projekt Løber af stabLen
i disse år. Kina ønsker at studere, hvordan en offentLig sektor
som den danske er bLevet næsten fri for korruption.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0041.png
41
*
4A
Klavs Kinnerup Hede
Chefkonsulent
Christian Ougaard
Specialkonsulent
Indimellem dukker der historier op i pressen om, at ombudsmanden hjælper de
kinesiske myndigheder med at bekæmpe korruption i Kina. Noget, der sikkert
har overrasket mange. For hvad ved en dansk ombudsmand egentlig om korrup
tion? Og hvilken forskel kan en relativt lille institution som ombudsmanden
gøre i det enorme Kina?
Det korte svar er, at ombudsmanden kun ved lidt om korruption i Kina, og at
ombudsmanden med sikkerhed ikke kan afskaffe korruption i Kina. Til gen
gæld har ombudsmandsinstitutionen et indgående kendskab til et af verdens
mindst korrupte systemer den danske forvaltning. Og det system ønsker Kina
at lade sig inspirere af.
—
FORMIDLER AF FORVALTNINGSKULTUR
Lige siden ombudsmandsinstitutionen blev grundlagt i 1955, har skiftende
ombudsmænd rejst rundt i verden og fortalt om den danske ombudsmandsinsti
tution og dens arbejde med borgernes retssikkerhed. Det er sket i så forskellige
lande som Ghana, Albanien, Jordan, Vietnam, Iran og altså Kina.
—
Ombudsmandens internationale arbejde sker som udgangspunkt efter invita
tion fra ombudsmandsinstitutioner og myndigheder i andre lande. Formålet er
ikke “system-eksport”, men udveksling af viden og erfaringer og efterfølgende
dialog, som hver part kan drage sine egne konklusioner om.
Det er grundlæggende, at ombudsmanden altid arbejder fuldstændig upolitisk.
Det betyder bl.a., at det ikke er vores opgave at foretage en bedømmelse af an
dre landes systemer eller rådgive andre lande om, hvordan de bør indrette deres
systemer.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0042.png
42
FQLKTINGETS OMBUDSMANDS BERETNiNG 2015
Vores internationale samarbejdspartnere har ofte systemer, der adskiller sig mar
kant fra den danske tilgang og på nogle punkter er uforenelige med vores rets
tradition. Det gælder også Kina, hvor kampen mod korruption f.eks. omfatter
dødsstraf i meget alvorlige tilfælde.
Pointen med samarbejdet er ikke at søge enighed om den rette model, men at
dele viden og stille erfaringer til rådighed som inspiration. I samarbejdet lægger
vi ikke skjul på de retsstatslige værdier feks, åbenhed, tillid og lovmæssighed
som det danske administrative system bygger på. Hvor meget eller lidt samar
bejdspartneren kan bruge i sidste ende, er op til landet selv.
—
—
HVORDAN DANMARK BLEV (NÆSTEN) KORRUPTIONSRESISTENT
Danmark er, ifølge Transparency International, et af de lande i verden, hvor
borgerne oplever mindst korruption. Selv om indekset netop taler om
oplevet
og
ikkefaktisk korruption, viser studier dog, at der er et sammenfald mellem den
oplevede korruption og den faktiske korruption. Skulle det ske, at en borger
tilbyder en offentligt ansat en gave, vil det ligge på rygraden af den offentligt
ansatte at takke nej.
Men hvorfor nu det?
Historisk forskning viser, at nutidens lave korruptionsniveau i den offentlige
forvaltning er resultatet af en lang og ujævn historisk udvikling. Skiftende konger
har siden 1660 gennemført en lang række tiltag og reformer for at bekæmpe
korruption og professionalisere embedsværket. F.eks. besluttede Christian V i
1671, at loyale og pligtopfyldende borgerlige embedsmænd skulle kunne belønnes
med ærefulde titler, der ellers tidligere var forbeholdt de adelige. Korruption
blev gjort strafbart, og selv højtstående personer blev retsforfulgt.
Rigskansler Peter Schumacher Griffenfeld blev den 26. maj 1676 dømt for at
have solgt embeder og modtaget bestikkelse. Griffenfeld blev idømt dødsstraf,
men dommen blev senere ændret til livsvarigt fængsel. Borgerne begyndte op
gennem 1700-tallet i stigende grad at klage over korrupte embedsfolk. fra
slutningen af 1700-tallet var hovedparten af embedsmændene ansat på bag
grund af formelle juridiske kvalifikationer, og retsstaten var i væsentlig grad
under udvikling. Kontrollen med embedsværket blev intensiveret, og løn- og
pensionsforhold for embedsmændene blev forbedret i midten af 1800-tallet.
Ifølge forskningen har disse faktorer og en markant vilje fra styrets side medvir
ket til at udvikle den embedsetik, der i dag er en del af forklaringen på det lave
korruptionsniveau i Danmark.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0043.png
KAN DEN DANSKE OMUD5MAND AFSKAFFE KORRUPTION I KINA?
43
Det kom altså ikke af sig selv, viser historien. Og der er ingen tvivl om, at et
lavt korruptionsniveau kræver konstant opmærksomhed og kontrol.
I Danmark har vii dag ikke en særlig korruptionsbekæmpende myndighed.
I stedet deltager en lang række myndigheder og institutioner i forebyggelsen
og bekæmpelsen af korruption i den offentlige forvaltning. Politiet, anklage
myndigheden, domstolene, de administrative klageorganer, Moderniserings
styrelsen, Rigsrevisionen, ombudsmanden og pressen spiller alle en rolle. Dertil
kommer de interne kontrolmekanismer hos myndighederne selv, de offentligt
ansattes høje professionelle integritet og en åben forvaltningskultur. Alt er dele
i det maskineri, som i Danmark har vist en høj grad afresistens over for kor
ruption.
Og dette maskineri, udviklet over flere hundrede år, bliver der i dag lagt mærke
til. Hvert år modtager ombudsmanden delegationer fra forskellige dele afver
den, der vil vide, hvordan Danmark i det store hele undgår korruption. Således
også fra Kina.
DEN FØRSTE KONTAKT
Kina har store problemer med korruption. Det har den kinesiske ledelse erkendt,
og den har blæst til kamp mod korruptionen. Den kinesiske ledelse bruger det
billede, at korruption skal bekæmpes både blandt “tigre” og “fluer”. Det betyder,
at korruptionen skal udryddes både i partitoppen og blandt de mere “alminde
lige” embedsmænd.
Den kinesiske ledelse har formuleret en overordriet strategi. Korruptionen skal
retsforfølges og vanskeliggøres, så den er sværere at gennemføre og lettere at
opdage. Samtidig skal der opbygges en forståelse af, at korruption moralsk set
er forkert. Der er altså tale om både at opbygge et system og en kultur, hvor
korruption ikke trives. Begge dele noget, vii Danmark har en lang erfaring
med.
Derfor besøgte Ministry of Supervision, der bekæmper korruption i Kina, i
november 2012 ombudsmanden. Delegationslederen viderebragte et kinesisk
ønske om at lære om den danske model og de danske erfaringer. Aret efter tog
ombudsmanden til Kina for at underskrive en samarbejdsaftale et såkaldt
Memorandum of Understanding.
—
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0044.png
44
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016
Siden har der været hyppig kontakt. 11 delegationer fra forskellige kinesiske
myndigheder har besøgt Danmark, og medarbejdere fra ombudsmanden har
fem gange besøgt Kina. Og interessen er ikke begrænset til korruptionsbekæm
pelse: Kina er også interesseret i danske myndigheders håndtering af klager fra
borgerne over fejl og forsømmelser i forvaltningen. Dette er en anden vigtig
komponent i samarbejdsprojektet med Kina.
Projektets faser
r° November 2012
Indledende
Under et besøg København inviteres ombudsmanden til Kina.
fase
j
Juni
2013
Ombudsmanden besøget Beijing. Samarbejdsaftaler underskrives.
Juni2014
Ombudsmanden besøger Beijing og Chongqing.
Ombudsmanden møder lederen at den kinesiske korruptions
bekæmpelse, Wang Qishan.
Januar2015
To medarbejdere fra ombudsmanden besøger Beijing, Chongqing og
Projektet
—j
Chengdu sammen med en konsulent for at lave en projektbeskrivelse.
pLanLægges
L0 December 2015
I
Udenrigsministeriet bevilger 8,5 mio. kr. til samarbejdsprojektet.
Januar2016
Projektet
—j
opstartsmader.
gennemføres
I_O Maj 2016
Aftaler indgås med danske paftnere, og der holdes danske
I
Det første to-ugers studieophold i København gennemføres.
FLERE DANSKE PARTNERE
Det blev ret hurtigt klart, at
projektet ville blive mere omfangsrigt end ombuds
mandens sædvanlige internationale arbejde. Udenrigsministeriet bevilgede
derfor
8,5
mio. kr. over en treårig periode fra 2015 til 201$. Bevillingen giver
bl.a. mulighed for at trække på medarbejdere og dermed vigtig viden hos
andre danske institutioner.
—
—
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0045.png
KAN DEN DANSKE OMBIJDSMAND AFSKAFFE KORRUPTION I KINA?
45
Vi har indgået samarbejde med Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og Rigsrevisionen. Vores
kinesiske partnere har desuden vist en stor interesse for Danmarks historiske
udvikling. Derfor har vi også indledt et samarbejde med korruptionshistoriker
Mette frisk Jensen fra Aarhus Universitet.
På den måde giver vi i dag kineserne mulighed for at studere, hvordan Danmark
gennem historien har bekæmpet korruption, hvordan vii dag har indrettet for
valtningen for at undgå korruption, og hvordan vi efterforsker og strafforfølger
korruption. Samarbejdet sker hovedsageligt, ved at delegationer fra Kina kom
mer rundt til de forskellige institutioner i Danmark. Men vi rejser også til Kina
og ser, hvordan kineserne arbejder. At vi også forstår den kinesiske virkelighed,
er afgørende for, at vi kan opbygge en konstruktiv dialog om bekæmpelse af
korruption.
Projektets aktører
Ministry of
u
z
z
w
>
0
Supervision/
Central Commission for
Discip[ine lnspection
,,
Folketingets
Ombudsmand
-Rigsadvokaten
Stats advokaten for Særlig
økonomisk og International
Kriminalitet
Rigsrevisionen
Aarhus Universitet
-
-
-
z
w
-J
cJ
State Bureau for
Letters and CaIls
/
\
-
-
-
-
Ankestyrelsen
Københavns Kommune
Socialforvaitningen
Borgerrådgiveren
HVORDAN AFSKAFFES KORRUPTION I KINA?
Det er lykkedes at få et meget lavt korruptionsniveau i Danmark, men det betyder
ikke, at vi kan fortælle kineserne, hvordan de kan gøre os kunsten efter.
Kina er et enormt land. Kina er mere end dobbelt så stort som EU og har mere
end halvanden gang så mange indbyggere som EU og USA tilsammen. Selv
om vi deler ambitionen om at bekæmpe og forebygge korruption, er der store
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0046.png
46
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016
forskelle mellem vores systemer. f.eks. ser vii Danmark uafhængighed som
en styrke for en institution. I Kina ligger al autoritet i sidste ende hos kommu
nistpartiet, og en institutions gennemslagskraft og indflydelse afhænger derfor
groft sagt af partiet. Når man kommunikerer med de kinesiske myndigheder,
skal man derfor være opmærksom på, at de højtstående kinesiske embedsmænd
også har en politisk rolle i partiet.
På spørgsmålet, om ombudsmanden kan afskaffe korruption i Kina, er svaret
nej. På ingen måde. Det kan kun kineserne selv. Vores opgave er at stille vores
viden og erfaringer til rådighed, i håb om at kineserne kan bruge det i deres
kamp mod korruption og i de løbende reformer på området.
Efter lang tids forberedelse kom samarbejdet med Kina for alvor i gang i 2016.
Og det vil fortsætte frem til i hvert fald udgangen af 2017. Hvad der derefter
skal ske, er det endnu for tidligt at sige noget om. Men Folketingets Om
budsmand vil også fremover være klar til at samarbejde med myndigheder og
institutioner, der er interesserede i vores viden og erfaringer.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0047.png
47
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0048.png
4e
Svendebjerggård, krisecenter og
botilbud: midlertidigt husly for kvinder,
mænd og par, med og uden børn.
SAG NR. 16/01058
En kunstner klagede til ombudsmanden over, at en kom
mune havde stoppet et planlagt kunstprojekt, som han
allerede havde lavet et skitseforslag til.
Beslutningen om at stoppe kunstprojektet blev truffet
at en særlig kunstfaglig gruppe, som kommunens kultur
udvalg havde nedsat til at sikre kvalitet og alsidighed i
kommunens kunstindkeb.
Ombudsmanden besluttede, at han ikke ville iværksætte
en undersøgelse at sagen. Ombudsmanden lagde vægt
på, at den kunstfaglige vurdering at kunstnerens pro
jektforslag var at afgørende betydning for sagen. Oenne
vurdering kunne ombudsmanden ikke tage stilling til.
Ifølge reglerne for ombudsmandens arbejde kan om
budsmanden kun i begrænset omfang tage stilling tiL
afgørelser mv., der helt eller delvis bygger på en sær
Lig fagkyndig viden. Det skyldes, at ombudsmanden
ikke har den nødvendige fagkundskab.
SAG NR. 15/04299
En mand klagede til ombudsmanden over, at ATP havde
opgjort hans beskæftigelsesgrad forkert, hvilket betød,
at han ikke kunne fået såkaldt skattenedslag for seniorer.
ATP havde afvist at tage stilling til mandens klage, fordi
han havde klaget for sent. Ankenævnet for ATP var enig
i, at klagen måtte afvises.
Over for ombudsmanden henviste manden til nogle do
kumenter i sin skattemappe, som myndighederne ikke
havde taget stilling til i forbindelse med klagen.
Ombudsmanden sendte derfor klagen og bilagene til
myndighederne, så de fik mulighed for at vurdere, om
materialet kunne danne grundlag for at genoptage sa
gen. ATP foretog herefter en ny vurdering at sagen.
Ombudsmanden tager ikke stilling til spørgsmål, som
myndighederne ikke selv har haft lejlighed til at for
holde sig til. Det gælder f.eks., hvis der er oplysninger
i klagen til ombudsmanden, som myndighederne ikke
kender til.
SAG NR. 16/02948
Ombudsmanden får ikke kun breve fra utilfredse borge
re. En plejehjemsbeboer skrev en hyldest til plejehjems
personalet. Hans budskab til ombudsmanden var, at han
var ovenud glad og lykkelig for at bo på plejehjemmet.
Ombudsmanden noterede sig, et manden satte så stor
pris på plejehjemspersonalet, og skrev tilbage, at han
ikke foretog sig mere.
Ombudsmanden modtager jævnligt henvendelser fra
borgere til orientering om både konkrete og generelle
forhold.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0049.png
i
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0050.png
LEDELSEN HAR OGSÅ YTRINGSFRIHED
Offentligt ansatte har vidtgående ytringsfrihed. Til gengæld
må LedeLsen gerne svare igen. Men det skaL ske med stor
omtanke.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0051.png
5’
Jørgen Steen Sørensen
Folketingets Ombudsmand
Der er opmærksomhed om offentligt ansattes ytringsfrihed. Sygeplejersken skal
kunne fortælle om konsekvenserne af nedskæringer. Skolelæreren skal kunne
give sin version af omstruktureringer. Og politibetjenten skal kunne forklare,
hvordan mål- og resultatstyring påvirker borgerbetjeningen.
Det skyldes bl.a. hensynet til hver enkelt af de Ca. $00.000 offentligt ansatte i
Danmark. Hvis de ikke må udtale sig om forholdene på deres arbejdsplads, vil
det være en voldsom begrænsning i et samfund, der sætter ytringsfriheden højt.
Men det skyldes også hensynet til vores informationsniveau. Vi har en offentlig
sektor, der varetager opgaver af fundamental betydning for samfundet. Det er
vigtigt at vide, hvordan det går. Det ved man ikke nødvendigvis, hvis ledelsen
har monopol på at fortælle sandheden.
Derfor værner samfundet om de ansattes ytringsfrihed. Og derfor bruger om
budsmandsinstitutionen mange kræfter på disse sager.
SET FRA LEDELSENS SIDE
Men lad os prøve at se sagen fra ledelsens side.
Det kan jo være, at ledelsen er helt på det rene med, at den ansatte har været i
sin gode ret til at ytre sig. Men alligevel gerne vil reagere. Ikke ved at iværk
sætte sanktioner, men ved at tage kritikken op med den ansatte. Ved at kom
mentere kritikken over for den øvrige arbejdsplads. Eller ved at kommentere
den i offentligheden.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0052.png
52
OLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2015
OFFENTLIGT ANSATTES
YTRINGSFRIHED
For ansatte, der ikke sidder tæt på myn
dighedens ledelse, gælder i store træk
følgende:
—
Der er nok i mange myndigheder en vis usikker
hed her. Ligger det feks, i respekten for de ansattes
ytringsfrihed, at ledelsen slet ikke må tage kontakt til
den pågældende? Eller svare igen i offentligheden?
Grundlæggende gælder, at ledelsen gerne må reagere i
anledning af de ansattes offentlige kritik, så længe det
sker med et sagligt formål og på en saglig måde.
Det gælder, hvis ledelsen tager kritikken til sig og
gerne vil følge op på den. Men det gælder
også,
hvis
ledelsen ikke anser kritikken for berettiget og gerne vil
give sin version af problemstillingen. Som nævnt er et
af hensynene bag de ansattes ytringsfrihed, at ledelsen
ikke bør have monopol pä sandheden om den offent
lige sektor. Men det bør de ansatte heller ikke.
Samtidig er der tale om en vanskelig problemstilling.
Den ansatte kan nemlig erfaringsmæssigt let føle
sig under pres. Ledelsesreaktioner må derfor ikke på
nogen måde få karakter af— eller kunne opfattes som
kritik
af
at den ansatte i det hele taget har brugt sin
ytringsfrihed. Det er ikke kun uberettiget over for den
enkelte, men kan også skræmme andre ansatte fra at
—
Man skal gøre det klart, at man udtater
sig på egne og ikke på myndighedens
vegne.
Man må ikke bryde sin tavshedspligt.
Man må ikke udtale sig på en freds
eller ærekrænkende måde, feks. ved
at fremsætte infurier.
Man må ikke udtrykke sig i urimelig
grov form eller fremsætte åbenbart
urigtige oplysninger om væsentlige
forhold inden for eget arbejdsområde.
—
—
—
Holder man sig inden for disse rammer,
må man grundlæggende sige, hvad man
viL Selv om det er kritisk, og man ikke har
rejst sin kritik internt eller i øvrigt orien
teret sin chef på forhånd. Og ledelsen må
ikke lade udtalelsen komme den ansatte
til skade. Feks. ved at:
—
ytre sig.
afskedige eller forflytte den ansatte
forbigå den ansatte i lønpolitikken.
—
Lad os tage de praktiske spørgsmål et ad gangen:
EN SAMTALE, DER GIK GALT
En medarbejder på Tøjhusmuseet havde i
et debatindlæg kritiseret, at der på dan
ske museer var mere fokus på oplevelser
end på forskning. Hun blev indkaldt til
samtale hos ledelsen. Det kunne ikke
fastslås, præcis hvordan mødet var
forløbet, men det lå fast, at samtalen
havde drejet sig om hendes “loyalitet”
over for museet. Jeg udtalte, at samta
len under disse omstændigheder ikke
kunne anses for sagligt begrundet, men
at den tværtimod kunne skabe usikker
hed med hensyn til de ansattes ret til at
ytre sig offentligt (FDB 2012-26).
MÅ
LEDELSEN HENVENDE SIG
TIL MEDARBEJDEREN SELV?
Ledelsen må naturligvis gerne henvende sig til den
ansatte, hvis det sker for at blive klogere. f.eks. få
præciseret kritikken for at vurdere, om den skal føre
til ændrede dispositioner fra myndighedens side. Skal
nødvendige besparelser udmøntes anderledes end plan
lagt for at undgå de konsekvenser, som den ansatte har
peget på?
Sådanne henvendelser vil sjældent skabe problemer.
De vil tværtimod understøtte et af de grundlæggende
formål med offentligt ansattes ytringsfrihed at
nyt-
—
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0053.png
LEDELSEN HAR OGSÅ YTRINGSFRHF
53
tiggøre de ansattes viden for at få den offentlige sektor til at fungere bedre. Og
de vil opmuntre andre ansatte til også at bruge deres ytringsfrihed konstruktivt.
Vanskeligere kan det være, hvis ledelsen ikke er enig i den ansattes kritik. f.eks.
fordi ledelsen mener, at kritikken bygger på en misforståelse.
På den ene side bør en ledelse ikke være afskåret fra over for en medarbejder
f.eks. at berigtige, hvad den anser for misforståelser. På den anden side må man
ikke undervurdere, hvordan mange ansatte vil opleve at blive indkaldt til sam
tale. I virkelighedens verden kan den ansatte hurtigt opfatte det som en kritik
af, at han eller hun overhovedet har brugt sin ytringsfrihed. Der kan også være
glidende overgange mellem misforståelser hos den ansatte og tilfælde, hvor den
ansatte blot har en anden holdning end ledelsen.
Det er derfor vigtigt, at man som ledelse gør sig klart, hvilket formål en samtale
med den ansatte skal tjene. Hvad er det, man konkret ønsker at opnå? Hvordan
sikrer man sig, at den ansatte ikke føler sig kritiseret og skræmt?
I dette ligger også, at man som ledelse bør se på, om indkaldelse til samtale er
den rigtige vej at gå. Hvis målet er at undgå udbredelse af misforståelser, må det
f.eks. overvejes, om det kan ske mere skånsomt men lige så effektivt ved en
generel udmelding til arbejdspladsen om den pågældende problemstilling (se
om dette nedenfor).
—
—
Der er ikke nogen enkel opskrift i disse situationer, og meget afhænger af det
konkrete tilfælde og evnen til ledelsesmæssig håndtering. Men som ledelse skal
man være klar over, at der kan være alvorlige faldgruber i “kritiske” samtaler
direkte med den ansatte, og at de kan kræve stor omhu, præcision og indlevelse
for ikke at gå galt. Den ansatte må ikke opleve, at ledelsen i realiteten ønsker at
lukke munden på ham eller hende.
OVER FOR DE ØVRIGE ANSATTE?
MÅ
LEDELSEN KOMMENTERE KRITIKKEN
Offentlig kritik vil ofte få opmærksomhed på arbejdspladsen og undertiden
skabe uro blandt medarbejderne. Hvad siger ledelsen til kritikken? Og har den
ansatte gjort noget forkert ved at fremsætte den?
—
Hensynet til ro og afklaring på arbejdspladsen kan gøre, at ledelsen over for de
øvrige ansatte ønsker at kommentere kritikken og redegøre for, hvordan ledel
sen har håndteret den.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0054.png
54
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016
Dette kan ledelsen naturligvis i almindelighed gøre, uanset om budskabet er, at
man har taget den ansattes kritik til sig og draget konsekvenser af den, eller at
man ikke er enig. Men også her gælder, at ledelsen må være meget omhyggelig
med at markere, at man har forholdt sig til den ansattes opfattelse og ikke
kritiseret, at han eller hun overhovedet har udtalt sig.
—
MÅ LEDELSEN KOMMENTERE KRITIKKEN
OVER FOR OFFENTLIGHEDEN?
Kritik fra ansatte vil også ofte få opmærksomhed i offentligheden. Og lægges
kritikken uden videre til grund som korrekt, vil den kunne påvirke tilliden til
myndigheden.
Også i denne situation er ledelsen helt berettiget til at kommentere den ansattes
kritik. Det ligger ikke i offentligt ansattes ytringsfrihed, at det kun er dem, der
må komme til orde i offentligheden. Og tilliden til myndighederne kan være
afhængig af, at uberettiget kritik hurtigt og effektivt imødegås.
Her gælder derfor i det væsentlige det samme som i forhold til arbejdspladsen.
Altså bl.a., at det er vigtigt at understrege, at det er bolden og ikke manden,
man går efter.
I nogle tilfælde kan den sag eller problemstilling, som den ansattes kritik
vedrører, indeholde fortrolige oplysninger. Og ledelsen kan stå i en situation,
hvor en fuldstændig imødegåelse af kritikken vil forudsætte omtale af sådanne
oplysninger.
I disse tilfælde må ledelsen være opmærksom på tavshedspligten. Er der f.eks.
tale om fortrolige oplysninger om identificerbare enkeltpersoner, er det klare
udgangspunkt, at sådanne oplysninger ikke kan røbes. Her må ledelsen altså i
mere generel form og stadig uden at kritisere den ansatte forklare, hvorfor
man ikke er enig i kritikken.
—
—
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0055.png
LEDELSEN HAR OGSÅ YTRINGSFRiHED
55
VIGTIGE POINTER
—
Offentligt ansatte har vidtgående ytrings
frihed. Men de har ikke monopol på sand
heden.
Myndighedens ledelse er derfor berettiget
til at reagere på den ansattes kritik blot
det sker med et sagligt formåt og på en
saglig måde.
—
—
—
Ledelsen skal være meget påpasselig med
at sikre, at dens reaktion ikke kan opfattes
som kritik af, at den ansatte i det hele taget
har brugt sin ytringsfrihed. Der må ikke
mindst udvises forsigtighed, hvis ledelsen
taler direkte med den ansatte.
Indeholder den pågældende sag fortrolige
oplysninger, må ledelsen være opmærksom
på sin tavshedspligt.
—
—
Det gælder over for den ansatte, over for
arbejdspladsen og over for offentligheden.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0056.png
56
Vestre Fængsel:
fængsel
for varetægtsfængslede
mænd og kvinder.
SAG NR. 16/03700
Efter at en tidligere selvstændig havde været på dag
penge to år, viste det sig, at han ikke havde fået ændret
formålet med sit gamle selskab til “formueadministra
tion”, som reglerne krævede. Der havde ikke været
nogen aktiv drift i selskabet, mens manden havde mod
taget dagpenge. Alligevel fik manden besked på at til
bagebetale alle de dagpenge, han havde modtaget.
Manden skrev til ombudsmanden, at myndighederne
ikke reelt havde vurderet, om han havde nedlagt sin
virksomhed, sådan som de burde. Istedet havde de
blot fæstnet sig ved den ene regel, der var overtrådt.
På baggrund af ombudsmandens høring nåede myndig
hederne frem til, at manden alligevel havde ret til dag
penge.
Ombudsmanden bad myndighederne undersøge, om
der var andre sager, hvor de havde undladt at foretage
en konkret vurdering af selvstændiges ret til dagpenge.
Hvis ombudsmanden bliver opmærksom på generelle
fejl i en myndigheds fremgangsmåde, kan han bede
myndigheden om at gennemgå alLe sager af samme
type og rette op på de fejl, der måtte være.
SAG NR. 15/05574
“Hvis du skulle give personalet på afdelingen et godt
råd, hvad skulle det så være?” Det spurgte ombuds
mandens børnesagkyndige en 17-årig pige om under en
samtale på et tilsynsbesag på en børne- og ungdoms-
psykiatrisk afdeling. Pigen svarede, at det er vigtigt,
at personalet ser patienterne som unge mennesker
og ikke kun som syge. Hun tilføjede, at hun var heldig
at have en god kontaktperson, der også så hende som
den person, hun er, og som kunne lave sjov med hende.
Pigens råd blev under tilsynsbeseget givet videre til af
delingens ledelse.
Når Børnekontoret tager på tilsynsbesøg, er der ud
over jurister fra Børnekontoret altid en børnesagkyn
dig med. Før et tiLsynsbesøg sender den børnesag
kyndige breve til aLle børn og unge på stedet for at
fortælle, at det er meget vigtigt for besøgsholdet at
tale med dem om, hvordan det er at være der. Under til
synsbesøget har den børnesagkyndige samtaler med
børnene og de unge.
SAG NR. 16/03785
Alle borgere har pligt til at tjekke deres e-Boks, med
mindre de er fritaget for at modtage digital post fra det
offentlige. Det udtalte ombudsmanden i en konkret sag
offentliggjort på ombudsmanden.dk. En ældre mand
klagede ikke over udtalelsen, men over lovgivningen
om digital post, som ifølge manden stemte dårligt over
ens med Danmarks forpligtelser efter Menneskeret
tighedskonventionen. Manden mente nemlig, at dansk
lovgivning krænker ældres rettigheder ved ikke at tage
højde for, at de kan have svært ved at følge med i den
tekniske udvikling.
—
Ombudsmanden kan ikke behandle klager over Folke
tinget og dermed heller ikke over love vedtaget af Folke
tinget. Klagen blev derfor afvist.
Ombudsmanden offentliggør jævnligt væsentlige
udtaLelser på sin hjemmeside, ombudsmanden.dk
i 2016 sammenlagt 66.
-
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0057.png
I
1’
41
..b
-1.
‘4
+
t
ti
7..
4
•1
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0058.png
OFFENTLIGHEDSLOVENS NYE
PARAGRAF OM DATAUDTRÆK
HAR BEGRÆNSNINGER
En af nydanneLserne i offenttighedstoven fra 2014 var muLig
heden for at kræve udtræk fra databaser. Pressen og andre
kan nu bede myndighederne om at trække store mængder
af offentLige data. FLere sager hos ombudsmanden viser dog,
at en række forhoLd i praksis kan begrænse den muLighed.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0059.png
59
Lisbeth Adserbalte
Kontorchef
Offentlighedslovens
§
11 om ret til dataudtræk er med god grund fremhævet
som en af de bestemmelser i loven, der skaber mere åbenhed. Tidligere var der
ikke ret til at få indsigt i forvaltningens mange databaser. Det er der nu.
Det var og er uomtvisteligt, at bestemmelsen om dataudtræk har åbnet for
nye muligheder for aktindsigt, som journalister og andre ikke havde før.
—
—
Men efter tre års erfaringer hos ombudsmanden er det også klart, at den nye
bestemmelse har begrænsninger.
F.eks. skal myndighederne være helt sikre på, at der blandt mange oplysninger
i et ønsket dataudtræk ikke gemmer sig enkelte fortrolige data. Hvis det er res
sourcekrævende at undersøge, om der skulle være noget fortroligt, kan myndig-
heden med god ret sige nej til en anmodning om dataudtræk.
KRAV OM PRODUKTION AF NYE DOKUMENTER
Da offentlighedsloven blev præsenteret tilbage i 2013, blev den nye mulighed
for at få indsigt i databaser begrundet i den teknologiske udvikling. Den offent
lige forvaltning anvender i stigende omfang databaser i sin virksomhed, og man
mente, at loven burde tilpasses denne udvikling.
Her skal det dog nævnes, at man allerede inden den nye offentlighedslov havde
mulighed for at få indsigt i databaser, hvis der var tale om miljøoplysninger.
De nye regler i offentlighedsloven gav dog ikke uden videre fuld indsigt i myn
dighedernes databaser. Databaserne er som sådan stadig undtaget fra aktindsigt.
iVIen med
§
11 kan man nu under visse betingelser forlange, at en myndighed
foretager et dataudtræk.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0060.png
60
FOLKETINGETS OMBUDSMNDS BERETNING 2016
Bestemmelsen brød dermed også med det princip, at der kun kan gives akt-
indsigt i eksisterende dokumenter. Med
§
11 blev der åbnet for, at journalister
og andre kan bede myndighederne om at producere nye dokumenter i form af
dataudtræk.
Af hensyn til myndighedernes ressourceforbrug vedtog man den betingelse, at
udtrækket skal kunne ske ved “få og enide kommandoer”.
Hos ombudsmanden har vi fra 2014 til 2016 modtaget ca. 700 klager om akt-
indsigt efter offentlighedsloven. Heraf har ca. 25 handlet om afslag på data
udtræk. Der er forskellige grunde til, at myndighederne har givet afslag på
dataudtræk fra en database. I nogle tilfælde kunne udtrækket ikke foretages
ved få og enkle kommandoer, men der har også været andre barrierer.
HVAD ER EN DATABASE?
For det første har det vist sig, at det ikke altid er indlysende, hvad en database
er. Man har nemlig ikke ønsket at definere en database nærmere i offentlig
hedsloven af frygt for at blive overhalet af de teknologiske fremskridt.
I den betænkning, der ligger til grund for loven, er der dog anført følgende om
databaser:
de indeholder en datamængde, der er organiseret og struktureret
således, at der fra denne datamængde efter individuelle kriterier, som
bestemmes af brugeren, kan fremkaldes bestemte data.”
“(...)
1, stk. 2. Myndigheder mv., der er omfattet
at loven, skal sørge for, at det i stk. i nævnte
hensyn til åbenhed i videst muligt omfang
varetages ved valg, etablering og udvikting at
nye it-løsninger.
§ 11.
Enhver kan forlange, at en forvattnings
myndighed foretager og udleverer en sammen
stilting af foreliggende oplysninger i myndig
hedens databaser, hvis sammenstillingen
kan foretages ved få og enkle kommandoer.
Såfremt oplysningerne er omfattet af SS 19-35,
gælder sammenstillingsretten kun, hvis de
hensyn, der er nævnt i disse bestemmelser, kan
tilgodeses gennem anonymisering et.lign., der
kan foretages ved få og enkle kommandoer.
Retten tit at få foretaget en sammenstilling
gælder ikke, hvis optysningerne alterede er of
fentliggjort i egnet form eller format.
Stk.
2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke an
vendelse med hensyn til personoplysninger
omfattet at 5 10 i tov om behandling af person-
oplysninger.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0061.png
OFFENTUGHEOSLOVENS NYE PARAGRAF OM DATAUOTRÆK HAR BEGRÆNSNINGER
61
Hos ombudsmanden har vii to sager været ude for, at der kunne være tvivl om,
hvorvidt der var tale om en database eller ej.
I det ene tilfælde ville en mand vide, hvem der havde slået hans navn op i et
CPR-register. Disse oplysninger fandtes i sikkerhedsloggen til CPR-registeret.
Økonomi- og Indenrigsministeriet mente dog ikke, at sikkerhedsloggen var en
database, selv om den rummede store mængder data. Ministeriet afslog man
dens anmodning, fordi man ikke var inden for
§
11. Ombudsmanden kunne
ikke hjælpe. Han pegede bl.a. på, at
§
11 ifølge forarbejderne til loven ikke
har tanke på registre, der “føres med henblik på at tjene nogle interne, admini
strative formål” (FOB 2014-16).
—
—
I det andet tilfælde kom ombudsmanden frem til det modsatte resultat. En
journalist ville have oplysninger om bl.a. navn og løn for samtlige ansatte i
Aarhus Kommune og for nogle bestemte chefgrupper i Københavns Kommune.
Ombudsmanden slog fast, at de to kommuners lønsystemer var databaser. Han
lagde vægt på, at lønsystemerne opfyldte de tekniske betingelser for at være
databaser, og at oplysningerne i systemerne blev anvendt i forbindelse med sags
behandlingen, bl.a. i forbindelse med lønudbetaling og fastsættelse af løn
(FOB 2016-5).
FORTROLIGE OPLYSNINGER LUKKER NED FOR DATABASETRÆK
Et andet vigtigt forbehold i
§
11 er, at man ikke kan udlevere fortrolige oplys
ninger i forbindelse med et dataudtræk. Der er dog en pligt til så vidt muligt at
anonymisere oplysninger for at kunne give indsigt alligevel, men også anonymi
sering skal kunne ske ved “få og enkle kommandoer”.
Vi har haft flere sager, hvor det forhold, at et dataudtræk indeholder fortrolige
oplysninger, er til hinder for indsigt.
En journalist ville f.eks. gerne have oplysninger om antallet af ansatte i for
skellige virksomheder. Han skulle bruge oplysningerne “til at belyse forhold
om virksomhedernes arbejdsmiljø, der også må siges at have åbenlys offentlig
interesse”. Oplysningerne kunne trækkes fra det såkaldte CVR-register (Det
Centrale Virksomhedsregister), og det kunne faktisk ske ved “få og enkle kom
mandoer”. Alligevel fik journalisten afslag, og det godkendte ombudsmanden.
Forklaringen var at finde i en bestemmelse i CVR-loven, der på baggrund af
bl.a. konkurrenceforhold ikke tillader, at der gives nøjagtige oplysninger om
antal ansatte, men kun, at der gives oplysninger i “større intervaller” (FOB
2014-32).
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0062.png
62
FOLKETINGETS OMBUDSMA’IDS BERETNING 2016
I en anden situation ønskede en borger at få nøgletal om danske andelsbolig
foreninger fra en særlig database. Problemet var imidlertid, at nogle af oplys
ningerne var omfattet af en særlig tavshedspligtbestemmelse i lov om finansiel
virksomhed. Derfor krævede et dataudtræk anonymisering. Ombudsmanden
var enig med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i, at det ville kræve
mere end “få og enkle kommandoer” at anonymisere oplysningerne. Derfor fik
borgeren heller ikke i dette tilfælde et dataudtræk (FOB 2016-35).
Begge sager er eksempler på, at regler om fortrolighed i enten offentlighedslo
ven eller anden lovgivning kan være til hinder for, at der foretages dataudtræk.
DEN LILLE RISIKO ER NOK
Som det fremgår, kan myndigheder afvise at lave dataudtræk, hvis det er for
omfattende enten at foretage selve udtrækket eller at anonymisere resultatet af
udtrækket.
Men et par sager (FOB 2016-47 og FOB 2016-48) viser også, at alene en
risiko
for, at der kan være fortrolige oplysninger i et ønsket dataudtræk med store
datamængder, er nok til at afvise.
Det hænger sådan sammen: Ombudsmanden har i de to sager udtalt, at
§
11
må fortolkes sådan, at der i opgørelsen af en myndigheds ressourceforbrug også
kan medregnes den tid, der går med at foretage de sagsbehandlingsskridt, som
er nødvendige for at fastslå,
om
et dataudtræk indeholder fortrolige oplysninger.
Den tidligere omtalte journalist, der ønskede bl.a. navn og lønoplysninger på
ansatte i Aarhus Kommune og Københavns Kommune, blev afvist med den be
grundelse. Efter reglerne i offendighedsloven er der normalt ret til indsigt i så
danne oplysninger i konkrete personalesager, men der kan være særlige tilfælde,
hvor oplysningerne ikke udleveres. Hvis en medarbejder er udsat for chikane fra
en tidligere ægtefælle, bør man f.eks. holde det fortroligt, hvor hun er ansat.
De to kommuner afslog da også journalistens anmodning, og dette blev stadfæ
stet af Statsforvaltningen, Tilsynet. Begrundelsen var, at det var nødvendigt at
høre samtlige medarbejdere for at være sikker på, at dataudtrækket ikke inde
holdt fortrolige oplysninger. Ombudsmanden godkendte denne forklaring.
Sagen viser, at blot en lille risiko for, at der kan være fortrolige oplysninger i det
ønskede dataudtræk, kan udløse afslag på hele udtrækket.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0063.png
OFFENTLIGHEDSLOVENS NYE PARAGRAF OM DATAUDTRÆK HAR BEGRÆNSNNGER
63
REGLER OM BETALING
En sidste begrænsning, der skal nævnes, drejer sig om betaling. Det fremgår
nemlig af den betænkning, der ligger til grund for offentlighedsloven, at
§
11
ikke
gælder, hvis en myndighed har ret til at opkræve betaling for at sammen-
stille oplysninger.
Det var tilfældet i en sag om dataudtræk fra Den Offentlige Informationsserver
(OIS). En journalist havde bedt om en række oplysninger om samtlige danske
ejendomme og grunde. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skrev til
journalisten, at han kunne betale 72.000 kr. for at få adgang til databasen, hvis
han ønskede at blive såkaldt datadistributør på linje med f.eks. ejendomsmæg
lere. Han kunne også henvende sig til en af de eksisterende datadistributører og
få udtrækket væsentligt billigere.
Journalisten mente, at han havde ret til dataudtrækket efter offentlighedslovens
§
11. Ombudsmanden kunne imidlertid ikke kritisere ministeriets afgørelse, da
ministeriet netop havde hjemmel til at opkræve betaling for salg afsammenstil
ung af oplysninger, og denne særlige lovregel går forud for
§
11 (FOB 2015-1).
IT-SYSTEMER KAN GØRES “TRÆKNINGS VENLIGE”
Ombudsmanden har underrettet Folketingets Retsudvalg om sagerne, der dre
jer sig om fortrolige oplysninger i databaser. Det skyldes, at der var tale om en
fortoikning af
§
11, der begrænsede retten til dataudtræk.
Ombudsmanden har i samme ombæring henledt myndighedernes opmærksom
hed på, at de efter bestemmelsen i offentlighedslovens
§
1, stk. 2, er forpligtede
til at indtænke åbenhed, når de udvikler nye IT-systemer eller reviderer eksi
sterende. Ombudsmanden påpegede bl.a. muligheden for at markere fortrolige
oplysninger i databaser for derved hurtigt at kunne anonymisere et dataudtræk.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0064.png
64
Skansegårdens natherberg: herberg for hjemløse,
som mangler et sted at overnatte, eller som venter
på en plads på Skansegårdens forsorgshjem.
SAG NR. 16/02610
To fængsler havde nedlagt de muslimske bederum, for
budt fredagsbøn og truet de indsatte med flytning, hvis
de alligevel ville bede sammen. Det fremgik af et opslag
på Facebook, som en borger havde set og sendt videre
til ombudsmanden.
To af ombudsmandens medarbejdere ringede til fængs
lerne for at høre, om det kunne være rigtigt. Det ene
fængsel afviste historien. Det andet fængsel oplyste,
at fængslets besøgsafdeling, hvor også bederummet
lå, var ved at blive sat i stand og derfor midlertidigt ik
ke kunne bruges. Istedet sørgede fængslet for fælles
transport til et islamisk troscenter i nærheden for de
indsatte, som ønskede at deltage i fredagsbønnen.
Efter at have fået disse oplysninger fra fængslerne
besluttede ombudsmanden, at han ikke ville gøre mere
i sagen.
Ombudsmanden afgør selv, om der er grund til at under
søge en klage nærmere. Han beslutter også selv, hvor
når han vil rejse en sag på eget initiativ.
SAG NR. 16/00249
En butiksejer havde fået en rygskade efter en bilulykke.
Han fik derfor tilskud til personlig assistance efter lov
om kompensation til handicappede i erhverv mv. På et
tidspunkt mente kommunen, at tilskuddet skulle ned
sættes, og at butiksejeren skulle betale noget af tilskud-
det tilbage. Ankestyrelsen var enig med kommunen i,
at tilskuddet skulle nedsættes. Men Ankestyrelsen
mente ikke, at den kunne tage stilling til butiksejerens
klage over, at han også skulle betale mere end 40.00D kr.
tilbage.
En medarbejder hos ombudsmanden fik ved en opring
ning til Ankestyrelsen afklaret, at det var en fejl, at
Ankestyrelsen ikke havde taget stilling til kravet om
tilbagebetaling. Klagen blev derfor sendt tilbage til
Ankestyrelsen, der efterfølgende kom frem til, at
manden ikke skulle betale noget af tilskuddet tilbage.
Kan sagen kLares med et telefonopkald, sparer det
arbejdstid hos både myndigheden og ombudsmanden
og borgeren får typisk en hurtigere afklaring af sin
sag. Derfor bruger ombudsmanden i stigende grad
telefonen i sin sagsbehandling.
-
“Har pædagogerne lov til at tage min computer, når jeg
ikke misbruger den?”, spurgte en 16-årig dreng på Børne
kontorets chat. Han skrev, at han boede på et opholds-
sted og var frivilligt anbragt. Han havde sin computer
hele dagen, men den skulle afleveres til pædagogerne
kl. 22. Efter aftale med drengen ringede en af Børne
kontorets sagsbehandlere til ham og forklarede ham
reglerne på området bla. at et opholdssted kan have
regler i sin husorden om, hvornår man må bruge sin com
puter.
—
SAG NR. 15/04417
“Jeg risikerer at blive udsat for umenneskelig og ned
værdigende behandling”, skrev en ung mand, som af
retten var blevet dømt til udvisning øf Danmark. I 17 år
havde han ikke besøgt sit tidligere hjemland, som han
nu havde udsigt til at blive sendt tilbage til. Manden
henviste bla. til Den Europæiske Menneskerettigheds
konvention og bad om hjælp til at få ændret udvisnings
dommen.
Fordi ombudsmanden ikke er kompetent over for dom
stolene, kunne han ikke gå nærmere ind i mandens sag.
Borgere, der henvender sig til ombudsmanden, påbe
råber sig nogle gange rettigheder efter internationale
konventioner som f.eks. Den Europæiske Menneske
rettighedskonvention, Torturkonventionen, Børnekon
ventionen og Handicapkonventionen. Konventionerne
er en del af ombudsmandens bedømmelsesgrundlag.
-
Tirsdag og torsdag kt. 15 til 17 er chatten åben i Om
budsmandens Børnekontor. Chatten bemandes af to
medarbejdere, oftest en jurist og Børnekontorets bør
nesagkyndige. Der oprettes normaLt ikke en sag elLer
andre dokumenter om en chat.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0065.png
2
4
-
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0066.png
MERE ÅBENHED I OMBUDSMANDENS
TILSYNSVIRKSOMHED
Ombudsmandens tilsynsvirksomhed er gennem årene vokset tiL
50-60 årLige tiLsynsbesøg i fængsler, psykiatriske afdeLinger og
andre institutioner. Fremover viL resultaterne af besøgene lø
bende blive offentliggjort, Ligesom der indledes mere systema
tisk kontakt med civiLsamfundet. Det sker efter en større intern
evaluering af ombudsmandens tilsynskoncept.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0067.png
TILSYN
—
67
4’
Jonas Bering Liisberg
Direktør
Siden 1955 har ombudsmanden besøgt offentlige institutioner for med egne
øjne og ører at undersøge, hvordan myndighederne behandler borgere. Fokus
for dette inspektionsarbejde, som man oprindelig kaldte det, er institutioner,
hvor mennesker er frihedsberøvet eller er nødt til at opholde sig på grund af
vanskelige omstændigheder i deres liv.
Omfanget afbesogsarbejdet er vokset en hel del gennem årene. Det skyldes
ikke mindst, at ombudsmanden siden 2009 har haft ansvaret for at forebygge
overtrædelser af FN’s Torturkonvention i Danmark. Opgaven som “national
forebyggende mekanisme” (NFM) fik ombudsmanden, i forlængelse af at Dan
mark ratificerede den valgfri protokol til FN’s Torturkonvention, den såkaldte
OPCAT-protokol. Også oprettelsen af et særligt Børnekontor hos ombudsman
den i 2012 betød en udvidelse aftilsynsvirksomheden. I dag gennemfører om
budsmanden samlet 50-60 årlige tilsynsbesøg i tæt samarbejde med DIGNITY
Dansk Institut Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder.
—
Tilsynet udgør dermed en betydelig del afombudsmandens samlede arbejde.
Men det har været mindre offentligt eksponeret end vores øvrige arbejde. Det
skyldes nok først og fremmest, at sigtet i vidt omfang er forebyggende og base
sig på anbefalinger og dialog med de enkelte institutioner under besøgene
snarere end formelle henstillinger og kritik efter grundige skriftlige undersø
gelser. Et stille diplomati, kan man sige.
Vi vil også fremover lægge vægt på det stille og effektive diplomati, men samti
dig skabe så stor gennemsigtighed som muligt. Siden årsskiftet offentliggør vi
således løbende resultater af de enkelte tilsyn på ombudsmanden.dk.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0068.png
68
FOLKEONGETS OMBUDSMANDS SEPETNING 2016
Øget åbenhed og videndeling er en rød tråd i de
få,
men vigtige, ændringer
af ombudsmandens tilsynskoncept, der er resultatet af en intern evaluering af
konceptet, som ombudsmanden har gennemført i 2016 sammen med sine sam
arbejdspartnere på området, DIGNITY og Institut for iVlenneskerettigheder.
NYHEDER OVERVEJES EFTER HVERT TILSYN
Indimellem offentliggør vi nyheder om konkrete besøg. Det kan skyldes, at vi
under et besøg er blevet opmærksomme på særligt alvorlige forhold i en in
stitution, eller at der i forvejen i offentligheden er stor opmærksomhed om en
konkret institution eller problemstilling.
I 2016 har vi haft ftere af den slags nyheder, der bliver lagt på ombudsmanden.dk
og udsendt til de ca. 3.200 abonnenter. f.eks. da vi besøgte en isolationsfængslet
pige i starten af året, og senere i forbindelse med besøg i Vridsløselille, der huser
frihedsberøvede asylansøgere (FOB 2016-56).
Tidligere har vi fra institutionens side været tilbageholdende med at udsende
nyheder om de enkelte besøg. I stedet har vi fokuseret på at formidle resulta
terne af besøgene mere tværgående, navnlig i forbindelse med årlige temarap
porter. Nu er det besluttet, at det altid ved afslutningen af en sag om tilsyn skal
overvejes, om der skal udsendes en nyhed.
Det vil nok også fremover være forholdsvis få tilsynssager, som giver grundlag
for nyheder. Men der er andre former for åbenhed, videndeling og dialog med
omverdenen, der kan medvirke til at opfylde det især forebyggende formål med
tilsynsarbejdet.
NYHED
DEN
4. FEBRUAR 2016 PÅ
OMBUDSMANDEN.DK
Ombudsmandens Bernekontor har besøgt
15-årig isolationsfængstet pige
Medarbejdere fra Ombudsmandens Børne-
kontor har sammen med repræsentanter for
Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY
Dansk Institut Mod Tortur besøgt en 15-årig
pige, som har siddet isolationsfængslet siden
14. januar 2016. Isolationsfængsting af mindre
årige sker yderst sjældent.
—
Formålet med tilsynsbesøget var at kontrot
lere, at pigen blev behandlet værdigt, hensyns
futdt og i overensstemmelse med sine rettig
heder. Der var under besøget bta. fokus på
pigens sundhedsmæssige forhold og hendes
muligheder for beskæftigelse, fritidsaktivite
ter og undervisning.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0069.png
LSVN
MERE ÅBENHED OMBUDSMANDENS
TICSYNSVRKS0MHED
69
TILSYNSKONCEPT FRA 2012 BEKRÆFTET
Evalueringen har generelt bekræftet det hidtidige tilsynskoncept, som blev
introduceret i 2012, og som dengang betød en grundlæggende ændret tilgang
til arbejdet.
Formålet med ændringerne i 2012 var at koncentrere kræfterne om væsentlige
og alvorlige forhold og sætte større fokus på generelle problemer som f.eks.
sundhedsbetjeningen i alle landets fængsler snarere end helt institutionsspeci
fikke forhold såsom den fysiske indretning af et fængsel.
Der blev i 2012 fastlagt en række fokusområder, bl.a. magtanvendelse, rela
tioner og sundhedsmæssige forhold, som udgør rygraden i et standardbesøg.
Derudover blev det besluttet, at der hvert år skulle vælges et eller flere temaer på
tværs af institutioner. I de forgangne år har vi offentliggjort rapporter om bl.a.
forebyggelse af vold og trusler mellem brugere (tema i 2013) og sikringscellean
bringelser (tema i 2015).
Samtidig betød ændringerne i 2012, at vi bruger færre ressourcer på lange
skriftlige forløb for til gengæld at kunne besøge flere steder i løbet af året og
afslutte de enkelte sager hurtigere, primært baseret på mundtlig dialog.
Konklusionen afevalueringen i 2016 er, at konceptet fra 2012 grundlæggende
fungerer efter hensigten og sikrer en effektiv udnyttelse af vores ressourcer til
opgaven.
»
NYHED DEN 20. SEPTEMBER 2016
PÅ
OMBUDSMANDEN.DK
Udtændinge i Vrids(øseUtle har fået markant
bedre forhold
Efter ombudsmandens to tilsynsbesøg og
dialog med de ansvarlige myndigheder er for
holdene for udlændinge i Vridsløselilte blevet
markant forbedret.
Udlændingene er ikke Længere låst inde i
fængselsceller næsten døgnet rundt de kan
nu færdes og have samvær på fæltesareater.
—
Desuden har de fået en række aktivitetstitbud
og mulighed for beskæftigelse.
“Disse mennesker var frihedsberøvet under
unødvendigt strenge forhold, som for nogle
kunne indebære skadevirkninger. Derfor er det
godt, at myndighederne har reageret hurtigt
og i hvert fald forbedret forholdene på en
række væsentlige punkter”, siger Folketingets
Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen.
(...)
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0070.png
70
FOLKETINGE EG 0MBUDSMANDS BERETNING 2016
TILSYNSBESØG AFFØDER VIGTIGE UNDERSØGELSER
Det sker, at vi under besøg bliver opmærksomme på problemstillinger, som ikke
kan klares på stedet, men kræver nærmere undersøgelser og opfølgning, der
kan ende som selvstændige ombudsmandssager. Tilsynsbesøgene er således en
vigtig kilde til undersøgelser rejst på ombudsmandens eget initiativ.
I 2016 har vi offentliggjort nyheder om flere sådanne undersøgelser, der er
udsprunget aftilsynsbesøg, f.eks. på børneområdet om henholdsvis manglende
handleplaner for anbragte børn (FOB 2016-44) og utilstrækkelig undervisning
af anbragte børn (nyheder den 14. januar og 23. december 2016).
Tilsynsbesøg afsluttes i dag normalt med et forholdsvis kort brev fra ombuds
manden. Hvis besøgsholdet har fremsat mundtlige anbefalinger, vil de være
sammenfattet i brevet. Hvis besøget har affødt særskilte undersøgelser, vil det
som regel også fremgå af brevet. Det er disse breve, som fra i år som noget nyt
løbende bliver offentliggjort på ombudsmanden.dk.
På den måde kan interesserede følge med i, hvilke institutioner ombudsmanden
har besøgt, og hvad der kommer ud af besøgene. Offentliggørelse af brevene vil
forhåbentlig også være med til at fremme effekten af anbefalinger, fordi pressen,
civilsamfundet og ikke mindst de indsatte og brugerne får mulighed for at
“hjælpe” med håndhævelsen af anbefalingerne.
—
—
MØDER MED CIVILE ORGANISATIONER
Et andet initiativ i retning af større åbenhed og mere videndeling, som evalu
eringen lægger op til, er udarbejdelsen af et “levende” katalog over standard-
anbefalinger. Det er tanken, at kataloget skal fungere dels som inspirations
kilde, dels som generel retningslinje for institutioner og myndigheder.
Desuden vil ombudsmanden i bestræbelserne på øget åbenhed om tilsynsar
bejdet fremover i højere grad inddrage organisationer fra civilsamfundet, både
egentlige brugerorganisationer og organisationer, der arbejder med retssikker
hed og menneskerettigheder mere tværgående. Det vil ske ved typisk årlige
møder, hvor der kan indhentes inspiration til tilsynsarbejdet og deles viden om
ombudsmandens aktiviteter. Det første møde af denne slags fandt sted i maj
2016 med deltagelse af repræsentanter for knap 20 organisationer.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0071.png
EÄBENHEDIOMBUDSMANCE.
TILSYNSVPRKSOMHED
71
TILSYNSHOLD VIL I HØJERE GRAD OPSØGE BRUGERE
Når det gælder forberedelse og gennemførelse af besøgene, sker der en vigtig
ændring med inspiration fra vores kolleger i de øvrige nordiske lande: Besøgs
holdene vil fremover i højere grad selv udvælge, hvilke indsatte og beboere
de ønsker at tale med. Det skal sikre, at besøgsholdene får et så retvisende og
repræsentativt billede som muligt. f.eks. kan der være indsatte i fængsler, som
ikke aktivt opsøger en samtale, men alligevel har vigtige informationer at dele
med besøgsholdet. Det kunne være udlændinge, der ikke taler dansk, personer
med handicap eller indsatte i strafcelle.
Praksis har hidtil været primært at få input fra brugere, der selv har bedt om at
tale med ombudsmanden, hvis besøg på forhånd annonceres i institutionen. Der
skal dog fortsat være opslag inden besøget, hvor brugerne orienteres om mu
ligheden for en samtale. Et ønske om samtale skal som klar hovedregel imøde-
kommes.
Den nye praksis med opsøgende samtaler med indsatte og brugere vil kræve
mere tid. Derfor vil vi fremover gennemføre besøg af varierende omfang og
intensitet, også kortere, mere koncentrerede besøg, så vi kan nå det samme antal
besøg som hidtil.
Ombudsmanden har lagt den nye samlede tilsynsmanual på ombudsmanden.dk.
Her kan man i detaljer læse, hvordan besøgene tilrettelægges og gennemføres.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0072.png
TILSYN
-
-
Voksenområdet
Børneområdet
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0073.png
OMBUDSMANDENS TILSYN
Ombudsmanden gennemfører tilsynsbesøg i offentlige og private insti
tutioner, især hvor mennesker er eller kan blive frihedsberøvet. Det kan
f.eks. være fængster, sociate institutioner og psykiatriske afdelinger.
Formålet med ombudsmandens tilsynsbeseg er at bidrage til at sikre,
at mennesker, der opholder sig eller bor i institutioner, bliver behandlet
værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder.
Tilsynsbesøgene foregår både efter ombudsmandsloven og efter den
valgfri protokol til FN’s Konvention mod Tortur og Anden Grusom, Umen
nesketig eller Nedværdigende Behandling eller Straf. Ombudsmanden er
efter denne protokol udpeget til “national forebyggende mekanisme”.
Opgaven varetages i samarbejde med DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur
og Institut for Menneskerettigheder, som bidrager med lægefaglig og
menneskeretlig ekspertise.
—
Ombudsmanden har et særligt ansvar for at beskytte børns rettigheder
efter bla. FN’s Børnekonvention.
Under tilsynsbesøgene giver ombudsmanden ofte institutionerne
anbefalinger. Formålet med anbefaUngerne vil typisk være at forbedre
forholdene for brugerne af institutionerne, herunder justere forholdene
for at få dem til at stemme overens med reglerne. Det kan også være for
at forebygge f.eks. nedværdigende behandling.
Tilsynsbesøg kan også få ombudsmanden til at undersøge generelle
problemer.
Tilsynsafdelingen varetager tilsynsbesøg på voksenområdet, mens Bør
nekontoret tager på tilsynsbesøg på børneområdet. En børnesagkyndig
deltager i tilsynsbesøg på børneområdet og, hvis det vurderes at være
relevant, i tilsynsbesøg på voksenområdet.
Normalt deltager en læge fra DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur, og
otte deltager en menneskerettighedsekspert fra Institut for Menneske
rettigheder.
—
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0074.png
74
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS bERETNING 2016
AFSLUTTEDE TILSYNSSAGER I 2016
13
sager
uden bemærkninger
5
sager
med kritik og/eLLer henstitting
38
sager
med anbefalinger
På voksenområdet afsLuttede ombudsmanden desuden:
14 sager med ti[knytning tit titsynsområdet, som ombudsmanden havde rejst på
eget initiativ. 7 sager førte tit kritik etter henstitting.
29 sager om setvmordsforsøg, dødsfa[d mv. i kriminatforsorgens institutioner etter
po[itiets varetægt. Det blev givet kritik i 1 sag.
På børneområdet afsluttede ombudsmanden desuden:
22 sager med tilknytning til tilsynsområdet, som ombudsmanden havde rejst på
eget initiativ. 8 sager førte til kritik.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0075.png
ï ILSYN
OMBUDSMANDENS TILSYN
75
Internationale aktiviteter
Der blev i 2016 holdt 3 mødet med repræsentanter for de andre nordiske om
budsmænd og 8 mødet med andre udenlandske ombudsmænd mfl. med dialog og
erfaringsudveksUng om tilsynsarbejdet.
Ombudsmanden holdt desuden i løbet af året møde med en repræsentant for FN’s
Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) om sin tilsynsvirksomhed.
Andre aktiviteter
Ombudsmanden har i 2016 i samarbejde med DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur
og Institut for Menneskerettigheder gennemført en intern evaluering af sit koncept
for tilsynsbesøg. Se ombudsmandens tilsynsmanual på ombudsmanden.dk under
“Tilsynsbesøg mv.”. Se desuden artiklen på side 66-71.
—
Som noget nyt inviterede ombudsmanden i 2016 repræsentanter for civilsamfundet
til et informationsmøde om ombudsmandens tilsyn.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0076.png
VOKSLNOMRÅDET
81
Samtaler med
brugere’
0
Samtaler
med pårerende
mfl.2
0
Institutionstype og målgruppe
Politiets detention, navnlig for personer, som ikke kan tage
vare på sig selv, fordi de er påvirkede af rusmidler, og som
politiet træffer i en farlig situation
Politiets venterum, navnlig til anholdte personers kortvarige
ophold, mens nærmere afharing afventes
o
0
2
0
Politiets detention, navnlig for personer, som ikke kan tage
vare på sig selv, fordi de er påvirkede af rusmidler, og som
politiet træffer i en farlig situation
Politiets venterum, navnlig til anholdte personers kortvarige
ophold, mens nærmere afhering afventes
Arrest, især for indsatte, som er varetægtsfængslede, mens
deres sag behandles, men også med afsnit for afsonere
Politiets detention, navnlig for personer, som ikke kan tage
vare på sig selv, fordi de er påvirkede af rusmidler, og som
politiet træffer i en farlig situation
Politiets venterum, navnlig til anholdte personers kortvarige
ophold, mens nærmere afharing afventes
Politiets detention, navnlig for personer, som ikke kan tage
vare på sig selv, fordi de er påvirkede af rusmidler, og som
politiet træffer i en farlig situation
Lukket kriminalforsorgsinstitution for udlændinge, som er
frihedsberevet efter udlændingelovens regler
o
3
o
0
o
0
o
o
o
o
19
0
34
0
Afdelinger i åbent fængsel, herunder kvindeafdeling
Fortsættes næste side
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0077.png
82
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016
GENNEMFØRTE TILSYNSBESØG
Nr.
Dato
Institution
PÅ
VOKSENOMRÅDET
DIGNITY deltog
Institut for
Menneskerettigheder
fIMR) deltog
32
24. august
Aarhus Universitets-
hospital, Risskov
Københavns Fængsler,
Vestre Fængsel
33
29. august
34
6. september
Asy[center Herning
VI
35
28. september
Udrejsecenter
Sjælsmark, Hershotm
Station Vest AIS, Brovst
(uvarslet besøg)
Alternativet, Hjørring4
36
4. oktober
37
13. oktober
38
26. oktober
Detentionen i Alberts
lund (uvarslet besøg)
39
26. oktober
Detentionen i Næstved
(uvarslet besøg)
VI
40
31. oktober
Udrejsecenter
Kærshovedgård, Ikast
DIGNITY deltog i
34 besøg
MR deltog i
20 besøg
I alt
40 besøg
4] Tilsynet blev gennemført under ledelse af landsdommer Henrik Bloch Andersen som sætteombuds
mand, fordi ombudsmanden erklærede sig inhabil. Ombudsmandens kontor ydede sekretariatsbistand.
5) Begrebet ‘enkeltmandsprojekter” anvendes som samlebegreb for særlige botilbud til borgere med
udfordringer, der gør, at de ikke kan rummes i andre specialiserede tilbud, men feks, kræver personale-
normering på mindst 1:1.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0078.png
VOKSENOMRÄDET
83
Samtaler med
brugere’
4
Samtaler
med pårørende
mft2
0
lnsttutionstype og målgruppe
To sengeafsnit for almenpsykiatriske patienter
6
0
Arrestafdeling, navnlig for varetægtsfængslede indsatte, som
er isoleret efter rettens bestemmelse, tvangsmæssigt eller
frivilligt udelukket fra fællesskabet eller idømt strafcelle
Opholdscenter for asylansøgere, som venter på, at deres sag
bliver behandlet
Udrejsecenter, navnlig for afviste asylansøgere, som skal
ud rej se
Opholdssted for asylansøgere, som aktuelt ikke kan rummes i
det ordinære asylsystem
Enkeltmandsprojekter’ i privat botilbud, især for voksne med
væsentligt nedsat psykisk funktionsevne ofte i kombination
med andre problematikker
—
5
0
8
0
4
0
3
2
o
0
Politiets detention, navnlig for personer, som ikke kan tage
vare på sig selv, fordi de er påvirkede af rusmidler, og som
politiet træffer i en farlig situation
Politiets detention, navnlig for personer, som ikke kan tage
vare på sig selv, fordi de er påvirkede af rusmidler, og som
politiet træffer i en farlig situation
Udrejsecenter bla. for afviste asylansøgere
o
0
17
0
239
samtaler
31
samtaler
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0079.png
84
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016
EKSEMPLER PÅ VIGTIGE RESULTATER
IL1..M
Hvert år vælger ombudsmanden i samarbejde med DIGNITY Dansk Institut Mod
Tortur og Institut for Menneskerettigheder et eller flere temaer for Titsynsafdetin
gens tilsynsbesøg.
—
Læs om temaer og se temarapporter på
ombudsmanden.dk
under “Ti[synsbesøg mv.”.
TEMA I 2016: KROPSVISITATION OG URINPRØVETAGNING
Ombudsmandens væsentligste konklusioner og anbefalinger
—
Efter besøg i 24 institutioner i kriminalforsorgen, i psykiatrien og på det sociale
område konkluderede ombudsmanden, at kropsvisitation og urinprøvetagning
overordnet foregik efter reglerne og så vidt muligt blev gennemført på en vær
dig og respektfuld måde over for borgerne.
På krimina[forsorgens område afdækkede besøgene et behov for at informere
de indsatte bedre om, hvorfor og hvordan der foretages kropsvisitation og tages
urinprøver, og om k(agemuligheder. Ombudsmanden gav alle steder en eller flere
anbefalinger herom.
—
DrøfteLser med centrale myndigheder
Sikringscelleanbringelse: Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyste på et møde
i forlængelse af ombudsmandens temarapport for 2015 om anbringelse i sik
ringscel[e, at der var iværksat en række initiativer for at sikre, at reglerne bliver
overholdt. Direktoratet havde bla. skrevet til kriminalforsorgsområderne og bedt
om en særskilt plan for dette og udsendt en ny vejledning.
»
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0080.png
TILSYN
UDKSENOMRÅDET
85
Radikatisering: På sit årlige møde med Direktoratet for Kriminalforsorgen drøftede
ombudsmanden procedurerne for indberetning af indsatte for radikalisering og
ekstremisme med kriminalforsorgen. Ombudsmanden pegede på vigtigheden af, at
de indsattes retssikkerhed sikres i den forbindelse. Ombudsmanden rejste efterføl
gende på eget initiativ en sag om spørgsmålet. Sagen var ikke afsluttet ved årets
udgang.
Forholdet mellem magt og omsorg: Ombudsmandens tema for 2015 om enkelt
mandsprojekter på det sociale område afdækkede nogle dilemmaer, især om
forholdet mellem magt og omsorg. Børne- og Socialministeriet tilkendegav på et
møde, at reglerne om magtanvendelse vil få et servicetjek i 2017 bLa. med fokus
på balancen mellem magt og omsorg. Ombudsmanden drøftede også sine fund
med Sundheds- og Ældreministeriet, så de kunne indgå i fremtidige initiativer i
forbindelse med sundhedsbehandlingen af varigt inhabile.
—
Asytcentre: Efter tilsynsbesøg i en række asy[centre drøftede ombudsmanden på
et møde med Udlændingestyrelsen forskellige spørgsmål, som besøgene havde
rejst, bl.a. om indkvarteringsforholdene nogle steder og om behovet for skriftlige
instrukser til de ansatte om magtanvendelse og forebyggelse af vold og trusler.
Udlændingestyrelsen tog ombudsmandens bemærkninger til efterretning og ville
overveje spørgsmålene.
Sager (afsLuttet i 2016) rejst efter tiLsynsbesøg
Magtanvendetse i kriminatforsorgens pensioner: Under et tilsynsbesøg i en af krimi
nalforsorgens pensioner kom det frem, at der var blevet brugt magt og håndjern
over for en beboer. Ombudsmanden rejste en sag om hjemmelsgrundlaget. Udgangen
på sagen blev, at Direktoratet for Kriminalforsorgen ændrede sine administrative
forskrifter. (FOB 2016-18).
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0081.png
86
F0LKETNGETS OM6UDSMANDS BEPETNING 2O6
Undersøgelse at indsattes klager over overgreb: Under et ti[synsbesøg i en arrest
fortatte en række indsatte, at en indsat var blevet skubbet flere gange af en fæng
setsbetjent. Ombudsmanden rejste en sag især om myndighedernes undersøgelse
af hændelsen. Sagen blev afsluttet med kritik. Ombudsmanden bad samtidig
Direktoratet for Kriminatforsorgen om at overveje at indsætte bestemmelser i sit
regetsæt om undersøgelse af klager fra indsatte over overgreb også på baggrund
af to andre sager om samme emne, som ombudsmanden afsluttede i 2016. (FOB
2016-52).
—
Frihedsberøvede udlændinge: To titsynsbesøg i en af kriminatforsorgens institu
tioner for udlændinge, som er frihedsberøvet efter udlændingetovens regler, gav
ombudsmanden anledning tit alvorlig bekymring. Ombudsmanden gik derfor i dialog
med Direktoratet for Kriminatforsorgen. Forholdene for de frihedsberøvede blev
herefter ændret og forbedret på en række væsentlige punkter. (FDB 2016-56).
Kriminatforsorgen i Grønland: I forlængelse af titsynsbesøg i fire grønlandske anstalter
for domfældte stillede ombudsmanden spørgsmål bta. om håndteringen af mindre
årige og kvinder og om magtanvendetse. Sagen blev afsluttet med kritik. Samtidig
noterede ombudsmanden sig, at Justitsministeriet havde oplyst, at der ved næste
lovændring ville blive taget initiativ tit at ændre den grønlandske krimina[tovs regler
om brug afmagt.
Detentionsanbringelse: Uanmeldte tilsynsbesøg i to af politiets detentioner førte
tit kritik, bt.a. af at politiets detentionsrapporter generelt var mangelfulde. Om
budsmanden noterede sig samtidig, at politiet havde iværksat en række tittag for
at sikre, at lignende mangler blev undgået i fremtiden, og at Rigspotitiet ville følge
op på effekten aftiltagene. (FOB 2016-21).
»
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0082.png
TILSYN
87
Anvendelse af særlige seler mv.: Et titsynsbesøg et kommunalt botilbud gav tvivl
om hjemlen til at bruge forskellige typer af seler og andre beskyttelsesforanstalt
ninger over for en beboer. Ombudsmanden rejste derfor en sag over for kommunen.
Da kommunen senere oplyste, at den var ophørt med at bruge selerne mv., afslut
tede ombudsmanden sin behandling af sagen.
MundtLige anbefaLinger tiL institutionens tedeLse
Kropsvisitation og urinprøvetagning: kriminatforsorgen blev det givet anbefalin
ger om bt.a. øget information tit de indsatte og øget ledelsesmæssig opfølgning i
forbindelse med kropsvisitation og urinprøvetagning. Flere steder i psykiatrien blev
ledelsen anbefalet at ændre informationsmateriale og interne instrukser, så det,
der står, er i overensstemmelse med gældende regler.
Magtanvendelse: Flere steder blev ledelsen anbefalet at udarbejde, revidere eller
udbygge instrukser om magtanvendelse.
Peberspray: Flere steder i kriminalforsorgen blev ledelsen anbefalet at sikre, at den
fornødne bemyndigelse foretigger, når personalet bærer peberspray.
Tvang: Flere steder blev der givet anbefalinger om indholdet af de systematiske
eftersamtaler efter anvendt tvang i psykiatrien, herunder om at forbedre doku
mentationen i den forbindelse.
Vold og trusler: Flere steder blev ledelsen anbefalet at indføre eller udbygge poli
tikker om vold og trusler mellem brugerne.
»
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0083.png
88
F0LKETNGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016
Medicinhåndtering mv.: Flere steder kriminalforsorgen og på det sociale område
blev det anbefalet at udarbejde eller justere instrukser om medicinhåndtering mv.
Desuden blev der flere steder givet anbefalinger om opbevaring af medicin, syste
matisk gennemgang af medicinskabet, fokus på utilsigtede hændelser og om de
indsattes kontakt med lægen.
Beskæftigetse og fritid: Enkelte steder blev der givet anbefalinger vedrørende de
konkrete beskæftigelses-/aktivitetstilbud for brugerne, f.eks. om at forbedre bru
gernes muligheder for at træne.
Detentionsanbringetse: Enkelte steder blev ledelsen anbefalet at forbedre titsynet
med de detentionsanbragte, og flere steder blev der givet anbefalinger om formelle
forhold, herunder om dokumentationen i detentionsrapporter.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0084.png
ILSYN
eg
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0085.png
90
FOLKETINGETS OMBUDSMANOS BERETNING 2016
TILSYN BØRNEOMRÅDET
PÅ
GENNEMFØRTE TILSYNSBESØG
Nr.
Dato
Institution
BØRNEOMRÅDET
DIGNITY deltog
Institut tot
Menneskerettigheder
(IMR) deltog
i
12januar
AfdelingforBørne-og
Ungdomspsykiatri,
Roskilde
Skolen på Afdeling for
Børne- og Ungdoms
psykiatri, Roskilde
15-årig isolations
fængslet pige
2
12januar
3
4
22.-23.
februar
Børne- og Ungdoms-
psykiatrisk Center,
Afdeling Bispebjerg,
København
Skolen på Afdeling
Bispebjerg, København
Børne- og Ungdoms-
psykiatrisk Center,
Risskov
Skolen på Børne- og
Ungdomspsykiatrisk
Center, Risskov
Børne- og Ungdoms-
psykiatrisk Center,
Afdeling Glostrup
5
22.-23.
februar
14-15. marts
6
7
14-15. marts
8
24.-25. maj
1] Antallet af børn og unge, som besøgsholdene havde samtaler med.
2) Antallet at forældre, patientrådgivere og personlige repræsentanter,
som besøgsholdene havde samtaler med.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0086.png
BORNEOMRÅDET
91
Samtaler med
brugere1
4
Samtaler
med pårørende
Institutionstype og målgruppe
mfl.2
8
Tre sengeafsnit for almenpsykiatriske patienter
*
Skole med sygehusundervisning af patienter i den undervisnings
pligtige alder
i
0
Isolationsfængsling af mindreårig
9
13
Tre sengeafsnit for almenpsykiatriske patienter
*
*
Skole med sygehusundervisning af patienter i den undervisnings
pligtige alder
Tre sengeafsnit for almenpsykiatriske patienter
3
3
*
*
Skole med sygehusundervisning af patienter i den undervisnings
pligtige alder
4
3
Fire sengeafsnit for almenpsykiatriske patienter og et senge-
afsnit for både almenpsykiatriske og retspsykiatriske patienter
*)
Samtaler med brugere og pårørende mfl, på den psykiatriske afdeling angik også skolen.
Fortsættes
næste side
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0087.png
92
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016
GENNEMFØRTE TILSYNSBESØG
Nr.
Dato
Institution
PÅ
BØRNEOMRÅDET
DIGNITY deltog
Institut for
Menneskerettigheder
(IMR) deltog
9
24-25. maj
Skolen på Afdeling
Glostrup
Børne- og Ungdoms
psykiatri Odense
Skolen på Børne- og
Ungdomspsykiatri
Odense
Aalborg Universitets
hospital, Psykiatrien,
Klinik Børn og Unge
Skolen på Klinik Børn og
Unge, Aalborg
Børnecenter Hundstrup,
Vester Skerninge
DIGNITY deltog i
6 besøg
MR deltog i
8 besøg
10
3-4. oktober
11
3-4. oktober
12
31. oktober
1. november
—
13
31. oktober
1. november
24.-25.
november
14 besøg
—
14
I alt
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0088.png
BØRNrOMRÅDCT
93
Samtaler med
brugere’
Samtaler
med pårørende
mfl.2
Institutionstype og målgruppe
Skote med sygehusundervisning af patienter i den undervisnings
pligtige alder
Et sengeafsnit for almenpsykiatriske patienter
Skole med sygehusundervisning af patienter
i
den undervisnings
pligtige alder
4
6
Et sengeafsnit for almenpsykiatriske patienter
*
Skole med sygehusundervisning at patienter i den undervisnings
pligtige alder
Asylcenter for uledsagede mindreårige asylansøgere
13
40
samtaler
39
samtaler
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0089.png
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016
EKSEMPLER
PÅ VIGTIGE RESULTATER
Ïii.itt1
Hvert år vælger ombudsmanden i samarbejde med DIGNITY Dansk Institut Mod
Tortur og Institut for Menneskerettigheder et tema for Børnekontorets tilsynsbesøg.
—
Læs om temaer og se temarapporter på
ombudsmanden.dk
under “Iilsynsbesøg mv.”.
TEMA I 2016: BØRN OG UNGE I PSYKIATRIEN MED FOKUS PÅ
—
-
-
fiksering
undervisning
inddragetse og medbestemmeLse
Ombudsmandens væsentligste konklusioner og anbefatinger
—
Ombudsmanden konstaterede, at børnene og de unge på psykiatriske afdelinger
blev inddraget i at udarbejde individuelle/personlige strategier for at forebygge
setvskade.
Ombudsmanden konstaterede, at undervisningen blev prioriteret som en vigtig
del af børnenes og de unges behandling, og at undervisningen btev tilrettelagt
efter samråd med børnene og de unge.
Der var behov for, at afdelingerne forbedrede informationen til forældremyndig
hedens indehaver om, at forældrene kan lade være med at tage stilling til brug af
tvang eller magtanvendelse over for deres børn under 15 år. Ombudsmanden gav
anbefalinger om dette alle steder.
—
—
»
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0090.png
TILSYN
g5
DrøfteLser med centrale myndigheder
Overgreb: Social- og Børneministeriet og Socialstyrelsen oplyste på et møde, at
styretsen havde sat flere initiativer i værk for at forebygge seksuelLe overgreb i
handicapinstitutioner for børn og unge. Baggrunden var bl.a. overgrebspakken
i 2013 og ombudsmandens generelle anbefaling i temarapport for 2015 om at
udarbejde retningslinjer for, hvordan handicapinstitutioner forebygger seksuelle
overgreb, og hvilken fremgangsmåde institutionerne følger ved mistanke om
overgreb. Styrelsen var i gang med at udvikle en håndbog og havde igangsat en
undersøgelse, som SF1 foretog.
if-hjælpemidler: På et møde med Social- og Børneministeriet og Socialstyrelsen
blev det drøftet, om der var behov for at udbrede kendskabet til de IT-hjælpemidter,
der kan understøtte kommunikationen for børn og unge med begrænset eller intet
verbalt sprog. Det skete på baggrund af ombudsmandens temarapport for 2015
om børn og unge på handicapinstitutioner. Myndighederne oplyste, at der lanceres
en vidensportal om alternative kommunikationshjælpemidler, og at lT-hjælpemidter
vil indgå i en håndbog.
Sundhed: Ombudsmanden spurgte på et møde Udlændingestyrelsen, om asylcen
trene var fuldt opmærksomme på, at asylansøgerbørn som udgangspunkt gives
samme ret til forebyggende sundhedsordninger og sundhedsydelser som herbo
ende børn. Styrelsen ville følge op på dette.
Magtanvendelse: På et møde med Udlændingestyrelsen rejste ombudsmanden
spørgsmålet om, hvordan det sikres, at asylcentrene kender reglerne for brug af
magt over for børn og unge. Styrelsen havde talt med centrene om dette og ville
nu følge yderligere op.
»
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0091.png
96
-
JLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016
Sager (afsluttet
i
2016) rejst efter titsynsbesøg
Handleplaner:
Ombudsmanden rejste efter tilsynsbesøg en række sager om, at
anbragte børn og unge manglede handleplaner. 7 ud af 13 sager blev afsluttet med
kritik. (FOB 2016-44).
Interne skoler:
Efter tilsynsbesøg undersøgte ombudsmanden undervisningen i
4 interne skoler på anbringelsessteder for børn og unge. Ombudsmanden kritise
rede, at 3 skoler ikke tilbød eleverne undervisning i den fulde fagrække, og at 2
skoler ikke fulgte reglen om, at elever kun må fritages for undervisning i et eller
flete fag ud fra en konkret pædagogisk-psykologisk vurdering af den enkelte elev.
2 sager blev der givet henstilling. (Nyhed den 14. januar 2016).
Titsyn med undervisning:
Ombudsmanden undersøgte efter tilsynsbesøg 3 kommu
ners tilsyn med undervisningen i interne skoler på anbringetsessteder for børn og
unge. En sag blev afsluttet med kritik. Efter henvendelse fra ombudsmanden ind-
skærpede Undervisningsministeriet over for samtlige landets kommuner reglerne
om undervisning af anbragte børn og unge i interne skoter. Desuden indskærpede
ministeriet, at kommunerne har pligt til at føre tilsyn med undervisningen. (Nyhe
der den 14. januar og 23. december 2016).
MundtLige anbefaLinger tit institutionens tedetse
Tvang:
Psykiatriske afdelinger blev anbefalet, at afdelingen sørgede for fast at in
formere ftrældremyndighedens indehaver om, at forældrene kan lade være med at
tage stilling til brug af tvang eller magtanvendelse over for deres børn under 15 år.
Nogle afdelinger blev anbefalet at have skriftlig information om dette.
»
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0092.png
Dokumentation: Psykiatriske afdelinger blev anbefatet at være mere omhyggelige
med at udfylde tvangsprotokouer. Det blev også anbefalet, at afdelingen sørger for
at skrive navnene på det personate, der deltager i tvangsfiksering, ind i tvangsproto
kollen.
Undervisning: Flere steder blev det anbefalet, at skolen på den psykiatriske afdeling
justerede sin praksis, så undervisningen blev tilrettelagt efter samråd med foræl
drene. Desuden blev det anbefalet at sikre, at den, der står for sygeundervisningen,
indhenter oplysning om elevens hidtidige undervisning.
Inddragelse og medbestemmelse: Det blev anbefalet at sikre, at patienten bliver
dels inddraget og hørt om behandlingsplanens indhold, dels hørt om forhåndstil
kendegivelser. Det blev også anbefalet at sikre, at eftersamtaler tilbydes til patienter
og til forældre, der har givet samtykke til behandlingen af deres børn under 15 år.
Rettigheder: Der blev givet anbefalinger om, at afdelingen overvejede at udarbejde
skriftligt materiale med information om de rettigheder, børn og unge har i psykia
trien, som sprogligt er målrettet børn og unge, og som eventuelt er aldersopdelt.
Magtanvendelse: Et asylcenter blev anbefalet at være opmærksom på, at det kun
er straffelovens regler om nødværge og nødret, der gælder ved magtanvendelse
og ikke servicelovens regler. Asylcentret blev også anbefalet at udarbejde retnings
linjer for brug afmagt.
—
Sundhed: Et asylcenter blev anbefalet at sikre sig, at sundhedstilbuddet fremad
rettet lever op til reglerne, herunder at asylansøgerbørn som udgangspunkt gives
samme ret til forebyggende sundhedsordninger og sundhedsmæssige ydelser som
herboende børn.
»
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0093.png
98
FOLKETLNGETS OM8UDSMANDS t36RETNING 2016
Husorden: Et asylcenter blev anbefalet at få husordenen oversat til andre relevante
sprog end engelsk. Psykiatriske afdelinger blev anbefalet at overveje, om den
praksis, der blev beskrevet i husordenen om erstatning (hvorefter afdelingen ikke
kunne ifalde erstatningsansvar), var retvisende.
Beboerråd: Et asylcenter blev anbefalet at bistå beboerne med at etablere et beboer-
råd.
Andre resultater
Voksenansvarsloven: I 2016 vedtog Folketinget lov om voksenansvar over for an
bragte børn og unge. Loven bygger i vidt omfang på anbefalinger fra Udvalget om
magtanvendelse på anbringelsessteder for børn og unge, som blev nedsat, efter
at ombudsmanden på baggrund af tilsynsbesøg havde rejst spørgsmål om reglerne
om magtanvendelse.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0094.png
TILSYN
99
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0095.png
TILSYN
HAN DICAPOMRÅDET
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0096.png
TILGÆNGELIGHEDSTILSYN
•:.
Ombudsmanden gennemfører tilsyn med titgængeligheden til offentlige
bygninger. Det kan f.eks. være folkeskoler, uddannelsesinstitutioner,
rådhuse, biblioteker, hospitaler og afstemningssteder.
Folketinget har anmodet ombudsmanden om at følge udviklingen i lige-
behandling af mennesker med handicap. I den forbindelse foretager om
budsmanden bl.a. tilsyn med den fysiske tilgængelighed for mennesker
med handicap. Formålet er at undersøge, om de regler, der skal sikre, at
offentlige bygninger er tilgængelige for alle, bliver overholdt.
Under tilsynsbesøgene bliver ombudsmandens medarbejdere vist rundt
i bygningerne. Ombudsmandens medarbejdere har måleudstyr med for
at tjekke, om feks. ramper for kørestolsbrugere har en hældningsgrad,
som stemmer overens med byggereglerne.
Tilsynsafdelingen varetager tilgængelighedstitsynene. En kørestolsbru
ger, der er konsutent for ombudsmanden, deltager i besøgene. Desuden
har ombudsmandens børnesagkyndige deltaget ved besøg på folkeskoler.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0097.png
102
FOLKETINGETS OMBU0SMNDS BERETNING 2016
GENNEMFØRTE TILGÆNGELIGHEDSTILSYN I 2016
Dato
30. marts
28. september
Institution
Brændkjætskolen, Kolding
Rosengrdskolen, Odense
Type
Folkeskole med specialcenter
Folkeskole med specialafdeling
EKSEMPLER PÅ VIGTIGE RESULTATER I 2016
Hvad førte tiLgængeLighedsti[synene tiL?
Tilgængelighedstilsynet på Brændkjærskolen førte bl.a. til en række anbefalinger
om parkerings- og adgangsforhold og skiltning. Ombudsmanden anbefalede også, at
man ved en fremtidig renovering etablerer legeareater, der er mere tilgængelige for
elever med bevægelseshandicap, og ved en fremtidig renovering af bruserummet og
saunaen etablerer bredere dør og sænker dørtrinnet, så også kørestolsbrugere kan
få adgang.
Sagen om tilgængelighedstilsynet på Rosengårdskolen var ikke endeligt afsluttet
ved redaktionens slutning.
I 2016 afsluttede ombudsmanden desuden en sag om et tilgængelighedstilsyn på
Skovvangskolen i Allerød, som blev gennemført i 2015. Tilsynet førte til en række
anbefalinger, bl.a. om adgangsforhold, skittning og afskærmning. Det blev også under
henvisning til bl.a. FN’s Handicapkonvention og FN’s Børnekonvention anbefalet, at
der på en udendørs legeplads blev etableret legefaciliteter for skolens elever med
forskellige former for bevægelseshandicap. Derudover henstillede ombudsmanden,
at skolen og Allerød Kommune ved førstkommende lejlighed sikrede tilgængelighed
for elever med bevægelseshandicap til skolens faglokaler.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0098.png
L.SVN
HANDICAPOMRÅDET
103
Flere oplysninger om ombudsmandens arbejde med ligebehandling af mennesker
med handicap og ombudsmandens rapporter om tilgængelighedstitsyn kan findes på
ombudsmanden.dk/handicap.
Andre aktiviteter
Handicaptilgængelighed til togstationer: Sagen, som var rejst på ombudsmandens
eget initiativ, blev afsluttet i 2016 og omfattede 13 fjern- og regionastationer rundt
om i landet, hvor der kun var adgang til perronen via en trappe fra tunnel eller bro.
På baggrund af svar fra Transportministeriet (nu Transport-, Bygnings- og Boligmi
nisteriet] konstaterede ombudsmanden bla., at der på 12 af stationerne fortsat
var væsentlige hindringer for ti[gænge[igheden for mennesker med bevægelses
handicap. Efter lovgivningen, herunder den re[evante FU-lovgivning, kunne der ikke
stilles krav om, at der bliver etableret elevatorer eller ramper på de 12 stationer, men
ombudsmanden anså det for meget væsentligt, at der i overensstemmelse med
bLa. FN’s Handicapkonvention fortsat arbejdes på at forbedre titgængeligheden til
togstationer.
Møder: Ombudsmanden samarbejder med Institut for Menneskerettigheder og Det
Centrale Handicapråd om at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af FN’s
Handicapkonvention. Som led i dette samarbejde holdt ombudsmanden i 2016 to
møder med disse institutioner.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0099.png
TILSYN
TVANGSUDSENDELSER
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0100.png
TILSYN
105
TILSYN MED TVANGSUDSENDELSER
Ombudsmanden føret titsyn med politiets tvangsmæssige udsendelser
af udenlandske statsborgere, som ikke har lovligt ophold i Danmark.
Formålet med titsynet er særligt at påse, at politiets virksomhed foreta
ges med respekt for individet og uden unødig magtanvendelse. Ombuds
manden bedømmer således, om potitiet følger gældende ret herunder
EU-retten og internationale menneskerettighedskonventioner og god
forvaltningsskik.
—
—
Tilsynet omfatter tiden fra beslutningen om tvangsmæssig udsendelse,
og frem til udsendelsen er gennemført.
Folketingets Ombudsmand gennemgår indberetninger fra politiet og et
antal afsluttede udsendelsessager. Medarbejdere fra ombudsmanden
deltager endvidere i konkrete udsendelser.
Ombudsmandens tilsyn er koncentreret om følgende opmærksomheds
punkter: brug afmagt, adskillelse af familier, udsatte grupper, feks.
personer med helbredsproblemer, forudgående kontakt og information,
sikkerhedsvurderingen forud for udsendelse, afbrudte udsendelser og
udsendelsesrapporten.
Tilsynsafdelingen varetager tilsynet med de tvangsmæssige udsendelser.
Læs mere om ombudsmandens tilsyn med tvangsmæssige udsendelser
på ombudsmanden.dk/udsendetser.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0101.png
106
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016
TILSYN MED TVANGSUDSENDELSER I 20161,2
Dato
8. februar
Antal personer
i
Brug afmagt?
Ja
Udsendelse
gennemført?
ja
17. februar
4
Nej
Ja
20. marts
13. april
14. juni
i
i
i
Nej
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
6. september
i
Ja
Nej
13. september
4
Ja
Ja (delvist)
14. september
i
Ja
Ja
22. september
1
Ja
Ja
18. oktober
2
Nej
Ja
1) Udsendelse al’ udlændinge, der ikke udrejser frivilligt, kan enten ske ved en påset udrejse, hvor politiet
overvåger udrejsen af landet, f.eks. ombordstigning i et fly, eller ved ledsaget udrejse, hvor politiet led
sager udlændingen udaf landet til udlændingens hjemland eller et tredjeland, hvor udlændingen har
ret til at opholde sig. Samtlige udsendelser, som ombudsmanden fulgte i 2016, var ledsagede udrejser.
2) Udsendelserne i 2016, som ombudsmanden førte tilsyn med, gik bLa. til følgende lande: Tunesien,
Nigeria, Afghanistan, Libyen, Japan, Den Demokratiske Republik Congo og Kina.
3) En bodycuif er en type fikseringsbælte, hvor håndled, arme, knæ og ankler kan fastspændes ved hjælp
af velcrolukning/kliktås.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0102.png
T VANG GUDS EN DELSER
Kommentarer
Ivangsudsendetse med rutefly af en 31-årig mand. Det blev anvendt magt i form af fikseringsbælte med
fastspændte hænder. Tvangsudsendelsen blev kun delvist fulgt af en medarbejder fra ombudsmanden,
idet der blev fart tilsyn med forløbet, fra politiet hentede udlændingen, til ombordstigning i lufthavnen.
Tvangsudsendelse af tre mænd i alderen 23-32 år og en 40-årig kvinde. Tvangsudsendelsen var delvist
arrangeret af EU’s grænseagentur, Erontex.
Tvangsudsendelse med rutefly af en 32-årig mand.
Tvangsudsendelse med rutefly af en 26-årig mand.
Tvangsudsendelse med rutefly af en 69-årig mand. Der blev anvendt magt i form af bodycufP med fast-
spændte hænder og håndkraft.
Tvangsudsendelse med rutefly af en 37-årig mand. Der blev anvendt magt i form af håndkraft og body
cuif med fastspændte arme og hænder samt begrænsning af det ene bens bevægelighed. Sagen var
ikke afsluttet ved redaktionens slutning.
Tvangsudsendelse med chartret fly af en 21-årig mand og en familie bestående af en mand på 31 år, en
kvinde på 29 år og en sen på tre år. Over for den 21-årige mand blev der anvendt magt i form af hånd
kraft, hjelm og bodycuif med fastspændte arme, hænder og ben. Over for den 31-årige mand blev der
anvendt magt i form af håndkraft, hjelm og bodycuif med fastspændte hænder. Over for den 29-årige
kvinde blev der anvendt magt i form af håndkraft og bodycuif med fastspændte hænder. Sagen var ikke
afsluttet ved redaktionens slutning.
Tvangsudsendetse med rutefty af en 42-årig kvinde. Der blev anvendt magt i form af håndkraft og body
cuif med fastspændte hænder. Derudover blev kvinden iført en voksenb[e. Tvangsudsendelsen blev kun
delvist fulgt af en medarbejder fra ombudsmanden, idet der blev fart tilsyn med forløbet, fra politiet
hentede kvinden, til ombordstigning i lufthavnen. Sagen var ikke afsluttet ved redaktionens slutning.
Tvangsudsendetse med rutefly af en 26-årig mand. Der blev anvendt magt i form af håndkraft. Tvangs
udsendelsen blev kun delvist fulgt af en medarbejder fra ombudsmanden, idet der blev ført tilsyn med
forløbet, fra politiet hentede udlændingen, til ombordstigning i lufthavnen.
Tvangsudsendelse med rutefly af en 58-årig mand og en 60-årige kvinde.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0103.png
108
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016
EKSEMPLER
PÅ
VIGTIGE AKTIVITETER! 2016
Konkrete udsendeLser
Ombudsmanden var til stede ved 10 tvangsudsendelser af udlændinge i 2016. I
ingen af de 7 sager, som ombudsmanden afstuttede i2016, udtalte ombudsmanden
kritik af politiets arbejde. Ombudsmanden vurderede, at udsendelserne foregik
inden for danske og internationale rammer, herunder med respekt for individet og
uden unødig magtanvendelse. Derudover havde ombudsmanden ikke bemærkninger
tit dokumentationen i sagerne. 3 af udsendetsessagerne var ikke afsluttet ved
redaktionens slutning.
Drøftetser
Ombudsmanden har 2016 afholdt diatogmøder med Rigspolitiet, Nationalt Udlæn
dingecenter og Nordsjællands Politi, Udlændingecenter Nordsjælland, om ombuds
mandens tilsyn med politiets tvangsudsendelser. Derudover har der været afholdt
mødet med Dansk Flygtningehjælp og det daværende Udlændinge-, Integrations
og Boligministerium.
Internationalt samarbejde
Ombudsmanden deLtog i 2016 i to europæiske workshops om tvangsudsendelser.
Ombudsmanden har endvidere deltaget i et europæisk kursus om tilsyn med
tva ngsu dse nde Ise r.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0104.png
TILSYN
‘og
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0105.png
110
Røde Kors Herberg for Kvinder, Hvidovre:
midlertidig boform for hjemløse kvinder over 78 år.
SAG NR. 16/04738
To unge mænd klagede til ombudsmanden over, at en
klipning var gået så galt, at de begge havde været nødt
til at købe kasketter, som de kunne gå med. De havde
slet ikke fået den frisure, de havde bedt om.
En af ombudsmandens medarbejdere ringede
til den
ene
af de unge mænd og forklarede, at det ikke var en sag,
som ombudsmanden kunne hjælpe dem med. De kunne
i stedet prøve at ringe til Forbrugerhotlinen, som vejle
der om forbrugerforhold.
Den unge mand oplyste, at de ikke havde brug for et
skriftligt svar fra ombudsmanden, og sagen blev derfor
afsluttet på baggrund af telefonsamtalen.
Det sker, at FoLketingets Ombudsmand bliver forveks
let med Forbrugerombudsmanden af borgere, som vil
klage ovet varet eller tjenesteydelser.
SAG NR. 16/00271
En journalist havde bedt Miljø- og Fødevareministetiet
om aktindsigt i dokumenter om udflytning af statslige
arbejdspladser. I de dokumenter, journalisten
fik udle
veret, var en række oplysninger streget over, fordi mi
nisteriet vurderede, at oplysningerne var undtaget fra
aktindsigt.
Journalisten klagede til ombudsmanden, som sendte
nogle spørgsmål til ministeriet. Ombudsmanden skrev
samtidig tit ministeriet, at ombudsmanden gerne del
tog i et møde om sagen, hvis ministeriet ønskede det.
Der blev efterfølgende holdt et møde med deltagelse
af medarbejdere fra henholdsvis ombudsmandsinsti
tutionen og Miljø- og Fødevareministeriet.
Efter mødet meddelte ministeriet, at det var blevet be
sluttet at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse.
De oplysninger, som ministeriet tidligere havde holdt
tilbage, blev nu udleveret til journalisten.
Ombudsmanden og hans medarbejdere mødes jævn
ligt med myndigheder for at drøfte konkrete sager.
Ombudsmanden holder også faste årlige mødet med
nogle af de myndigheder, institutionen har mest kon
takt med, f.eks. AnkestyreLsen og Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
SAG NR. 16/00597
“Hvad handler klagen om?”, må ombudsmanden nu og
da spørge. En borger videresendte en afgørelse fra
Statsforvaltningen om afslag på navneændring, men
han havde ikke vedlagt en klage til ombudsmanden.
Ofte beder ombudsmanden i den situation borgeren om
at skrive, hvad han eller hun nærmere er utilfreds med.
I denne sag afviste ombudsmanden dog henvendelsen
uden videre, fordi det fremgik, at borgeren
i første om
gang kunne klage til Ankestyrelsens Familieretsafde
ling.
12016 afsluttede ombudsmanden 252 sager, fordi det
ikke var muligt at afklare, hvad der blev klaget over,
eLLer fordi klagen blev tilbagekaldt.
SAG NR. 16/00356
En mand hængte sig på en lukket psykiatrisk afdeling,
samme dag som han havde været i retten og fået en
behandlingsdom. Det fik regionen til at sætte en intern
undersøgelse igang, kunne ombudsmanden læse i dags
pressen.
Ombudsmanden bad regionen om at få resultatet af un
dersøgelsen. Efter at have læst den ønskede ombuds
manden at få flere oplysninger i sagen. Men regionen
ville ikke udlevere oplysningerne, fordi de var fortrolige.
Ombudsmanden skrev til regionen og redegjorde for
reglerne for at give oplysninger videre til ombudsman
den. Ombudsmanden forklarede også, at han selv og
hans medarbejdere har tavshedspligt. Herefter udleve
rede regionen oplysningerne til ombudsmanden.
Ombudsmanden har krav på adgang til aLle dokumenter
hos en myndighed.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0106.png
I
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0107.png
ÅRET
KORT
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0108.png
2016
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0109.png
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0110.png
115
ÅRET ITAL
De følgende sider indeholder hovedtat for ombudsmandens sagsbehandling i
2016. På ombudsmanden.dk findes nærmere information om ombudsmandens
arbejde og om de regler, der gælder for ombudsmandens virksomhed.
NYE SAGER
Sager oprettet
i
Klagesager
sager rejst på eget initiativ
Tilsynssager2
20161
4.525
180
69
4.774
Total
1) Inkluderer ikke administrationssager, herunder sager om indsigt i ombudsmandens sager, sager
forbindelse med internationalt samarbejde, sager om ombudsmandens arbejde og sager indhentet
i forbindelse med generelle undersøgelser af myndigheders sagsbehandling mv. rejst på ombuds
mandens eget initiativ.
2) Omfatter tilsyn på voksenområdet, tilsyn på børneområdet, tilgængetighedstilsyn på handicap-
området og tilsyn med tvangsudsendelser af udlændinge. Se side 66-108 om ombudsmandens
titsynsvirksomhed.
Udvikling i sagstat
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0111.png
116
FOLKETINGETS OM6UOSMANOS BERETNING 2016
AFSLUTTEDE SAGER
18,9%
Afvisninger af
formelle grunde3
18,1%
Undersøgelser’
63%
Anden form for behandling
og hjælp til borgerne2
17%
Afvisninger af
formelle grunde3
21%
Undersøgelser’
62%
Anden form for behandling
og hjælp til borgerne’
1) Hovedgruppen “Undersøgelser” omfatter sager, hvor ombudsmanden har foretaget undersøgelser og
vurderinger, herunder de sager, hvor der er foretaget en tilbundsgående undersøgelse med forudgå
ende høring af de involverede myndigheder.
2) Kategorien “Anden form for behandling og hjælp til borgerne” omfatter sager, som ombudsmanden
har behandlet på en anden måde end ved at gennemføre undersøgelser F.eks. ved at vejlede borgeren
eller ved at sende sagen videre til myndighederne feks. som en klage, for at borgeren kunne få en
uddybende begrundelse for en afgørelse, eller for at få fremskyndet myndighedernes behandling af
sagen.
—
3) Sager afvises af formelle grunde, f.eks. hvis ombudsmanden ikke er kompetent over for den myn
dighed mv., som klagen angår, hvis klagen er forældet i forhold til ombudsmandsloven, eller hvis en
klagemulighed ikke er udnyttet og ikke længere kan udnyttes. Se tabellen på side 117.
4) Hertil kommer 30 konkrete sager, der blev gennemgået i forbindelse med en generel undersøgelse af
ministeriernes anvendelse af offentlighedslovens bestemmelser om ministerbetjening og maroffent
lighed, som ombudsmanden afsluttede i 2016.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0112.png
ÅRETITAL
117
HVAD ENDTE SAGERNE MED?
Afsluttede sager i alt
1. Undersøgelser
1. Fulde undersøgelser
heraf med kritik, henstilling, anbefalinger mv
—
254
153
592
646
2. Afkortede undersøgelser’
UndersøgeLser, i alt
2. Anden form for behandling og hjælp til borgerne
1. Forskellige former for intervention i sager, hvor muLighederne for behandling af
sagerne hos myndighederne ikke var udtømt
heraf sager videtesendt til myndigheder
—
i 740
1.061
764
448
2.952
2. Ombudsmandens gennemgang af sagerne førte ikke til nærmere undersøgelser
3. Besvarelse at forespørgsler, vejledning mv.
Anden form for behandling og hjælp til borgerne, i alt
3. Afvisninger af formelle grunde
1. Klagerne var indgivet for sent til ombudsmanden
2. Mulighederne for at klage til myndighederne var ikke udnyttet
længere udnyttes
—
113
og kunne ikke
46
116
78
240
252
8
31
884
4.682
3. Sagerne angik domstole, dommere eller forhold, som var eller kunne forventes bedømt
at domstolene, og faldt dermed uden for ombudsmandens kompetence
4. Sagerne angik forhold vedrørende Folketinget, herunder lovgivningsspørgsmål, og faldt
dermed uden for ombudsmandens kompetence
5. Klagerne vedrørte andre forhold uden for ombudsmandens kompetence, herunder
private retsforhold
6. Klagerne blev ikke præciseret tilstrækkeligt til, at de kunne behandles, eller klagerne
blev tilbagekaldt
7. Ombudsmanden erklærede sig inhabil
8. Henvendelserne var anonyme
Afvisninger af formelle grunde, i alt
1) Afkortede undersøgelser omfatter især sager, hvor ombudsmanden har undersøgt en klage, men uden at høre
myndighederne, fordi der ikke var udsigt til, at han kunne give kritik eller henstilling. Til kategorien regnes bl.a. også
sager, som myndighederne har genoptaget, efter at ombudsmanden har bedt om en udtalelse.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0113.png
118
FC KT ..[TS’.MnJDSMANOS BERETMNG 2016
HVAD HANDLEDE SAGERNE OM?
Atle afsluttede sager
15,1%
1,4% I
17,2%
41,6%
UndersøgeLsessager
15,7% I--’
2,O%J
L7,0
8,0%
1,2%
7,6%
-I 0,9%
63,0%
‘.9
...&,‘
7,6%
Sager med kritik, henstitting,
anbefalinger mv.
29,4%F
_/H 34,6%
1. Konkrete afgørelser
alt 153
sager
• 2. Generelle forhold
• 3. Optræden/faktisk forvaltningsvirksomhed
• 4. Sagsbehandling
11,8% F-’
11,8%F-’
0,6%
—
11,8%
• 5. Sagsbehandlingstid
•
• 7. Diverse
1) Generelle forhold omfatter f.eks. de overordnede forhold på en institution, om en bekendtgørelse
har hjemmel i oven, eller om en myndigheds generelle praksis på et bestemt område er orden.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0114.png
ÅRET
TAL
119
HVILKE MYNDIGHEDER MV. VAR INVOLVERET?
AfsLuttede sager i 2016 fordett p myndigheder mv.
HovedansvarLig myndighed mv.1
Undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Anden form
for behandling
og hjæLp til
borgerne
Afvisninger
af formelle
grunde
Sager
i alt
A. StatsLige myndigheder mv. (omfattet af ombudsmandens kompetence)
a. Beskæftigetsesministeriet
Departementet
0
i
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
4
i
0
0
0
9
i
0
i
2
0
0
18
9
52
i
i
5
2
0
i
5
i
i
4
82
4
9
2
0
0
i
0
0
0
0
0
i
17
17
63
3
i
5
12
i
i
6
3
i
5
118
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdstilsynet
Ankenævnet for ATP
Center for Klager om Arbejdsløsheds-
forsikring
Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø
Ligebehandlingsnævnet
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Lønmodtagernes Garantifond
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Ialt
b. Børne- og Sociatministeriet
Depaftementet
1
2
8
2
104
114
i
0
12
13
12
3
128
143
Psykolognævnet
Statsforvaltningen2
Ialt
0
i
2
i
ii
14
i) Tabellens del A er overordnet inddelt efter de ministerier, der eksisterede ved årets udgang. Afsluttede sager vedrø
rende myndigheder, som er flyttet til et andet ressortområde, nedlagt eller omlagt, er som udgangspunkt placeret
under det ministerområde, hvor kompetencen i sagen lå ved årets udgang.
2) Omfatter alle sager med Statsforvaltningen som hovedansvarlig myndighed, bortset fra sager behandlet af Det
Psykiatriske Patientklagenævn eller af Tilsynet med kommuner og regioner. Disse sager fremgår under henholdsvis
Erhvervsministeriet og økonomi- og Indenrigsministeriet.
Fortsættes
næste side
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0115.png
120
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS EERETNING 2016
Afsluttede sager 2016 fordelt pâ myndigheder mv
Hovedansvarlig myndighed mv.1
Undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstiUing,
anbefalinger
mv.
Anden form
for behandling
og hjælp til
borgerne
Afvisninger
af formelle
grunde
Sager
ialt
c. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Depaftementet
De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland (GEUS)
Energiklagenævnet
Energinet.dk
Energistyrelsen
Energitilsynet
I alt
0
0
0
0
0
0
0
i
2
2
0
D
i
6
i
2
0
i
2
0
6
0
0
0
0
0
0
0
2
4
2
i
2
i
12
d. Erhvervsministeriet
Departementet
Det Psykiatriske Patientklagenævn
Erhvervsankenævnet
Erhvervsstyrelsen
Finanstilsynet
Konkurrence- og Forbrugerstyretsen
Ialt
i
0
0
0
D
0
1
i
2
0
i
2
2
8
3
11
2
5
6
4
31
0
3
0
i
2
0
6
5
16
2
7
10
6
46
e. Finansministeriet
Depaftementet
Digitaliseringsstyrelsen
Helbredsnævnet
Moderniseringsstyrelsen
Statens Administration
Ialt
3
0
0
0
0
3
2
0
0
3
0
5
i
3
4
3
i
12
0
0
0
i
0
i
6
3
4
7
1
21
f. Forsvarsministeriet
Depaftementet
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Ialt
3
0
0
3
3
0
0
3
5
i
3
9
0
0
1
i
11
1
4
16
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0116.png
ÅRET TAL
121
Afsluttede sager 2016 fordelt på myndigheder mv
Hovedansvarlig myndighed mv.1
Undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Anden form
for behandling
og hjælp til
borgerne
Afvisninger
afformeLle
grunde
Sager
ialt
g. Justitsministeriet
Depaftementet
Arrester
Civilstyrelsen
Datatilsynet
Den Uafhængige Politiktagemyndighed
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Erstatningsnævnet
Fængsler
Kriminalforsorgen i Grønland
Kriminalforsorgens områdekontorer
Kriminalforsorgsinstitutioner
Politiet
10
1
0
0
0
4
0
6
i
3
0
5
0
4
0
0
4
0
0
38
19
3
3
3
6
43
3
12
1
8
1
3
0
i
0
2
12
21
0
141
38
11
10
14
6
27
7
92
i
20
i
113
8
0
i
10
18
38
i
416
8
i
i
0
6
5
2
9
0
2
0
ii
0
0
i
3
4
4
0
57
75
16
14
17
18
79
12
119
3
33
2
132
8
5
2
15
38
63
i
652
Politiets Efterretningstjeneste (PET)
Politimesteren på Færøerne
Retslægerådet
Rigsadvokaten
Rigspolitiet
Statsadvokater
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
Ialt
b. Kirkeministeriet
Departementet
Menighedsråd
Sogne
Stifter
Ialt
0
0
0
0
0
i
0
0
0
i
2
i
2
3
8
0
0
0
0
0
3
i
2
3
9
Fortsættes næste side
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0117.png
122
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016
Afsluttede sager 12016 fordelt pâ myndigheder mv.
Hovedansvartig myndighed mv.’
Undersøgelser
Med
kritik,
Anden form
for behandling
Afvisninger
af formelle
Sager
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kntik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
i alt
og hjæLp tit
borgerne
grunde
i. Kulturministeriet
Departementet
Danmarks Radio
Det Kongelige Bibliotek
Det Kongelige Danske Kunstakademi
Bladpuljens fordelingsudvalg
Medienævnet
Radio- og tv-nævnet
Slots- og Kulturstyrelsen
Ialt
0
i
0
0
0
i
0
0
2
3
6
0
1
0
0
0
0
10
5
6
2
0
1
2
1
5
22
1
3
0
0
0
0
1
i
6
9
16
2
i
i
3
2
6
40
j.
Miljø- og Fødevareministeriet
Depaftementet
Energiklagenævnet
Fødevarestyrelsen
Klagacenter for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri
Kystdirektoratet
Miljøstyrelsen
Nationalparker
Natur- og Miljøklagenævnet
NaturErhvervstyrelsen
Naturstyrelsen
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Ialt
D
0
0
0
0
0
0
2
0
0
0
2
3
0
0
4
0
0
i
8
i
0
0
17
8
2
5
7
2
5
0
17
7
6
i
60
3
0
0
0
i
0
0
3
2
0
0
9
14
2
5
11
3
5
1
30
10
6
1
88
k. Skatteministeriet
Departementet
Landsskatteretten
Motorankenævn
SKAT
Skatteankenævn
Skatteankestyrelsen
Ialt
2
0
0
0
0
0
2
2
4
0
6
3
6
21
8
4
1
92
1
20
126
1
2
0
23
0
2
28
13
10
i
121
4
28
177
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0118.png
ÄRETITAC
123
Afsluttede sager 2016 fordelt på myndigheder mv
Hovedansvarlig myndighed mv.1
Undersøgelser
Med kritik,
henstilhng,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Anden form
for behandling
og hjælp til
borgerne
Afvisninger
af formelle
grunde
Sager
ialt
1. Statsministeriet
Depaftementet
Rigsombudsmanden på Færøerne
Ialt
0
0
0
i
0
1
4
i
5
0
0
0
5
1
6
m. Sundheds- og Ætdreministeriet
Depaftementet
Den Nationale Videnskabsetiske Komité
Det Etiske Råd
Det Psykiatriske Ankenævn
Lægemiddelstyretsen
Statens Serum Institut
Styrelsen for Patientsikkerhed
Sundhedsdatastyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
Ialt
i
0
0
0
i
0
2
0
0
0
4
2
i
0
i
0
0
11
0
2
2
19
13
D
i
2
3
i
25
i
10
9
65
0
0
0
i
0
i
3
0
0
i
6
16
1
1
4
4
2
41
i
12
12
94
n. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Departementet
Banedanmark
Bygningsstyrelsen
DSB
Kommissarier
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Vejdirektoratet
Ialt
9
0
0
1
0
0
0
10
7
i
0
0
0
6
2
16
19
2
2
8
2
9
3
45
3
0
0
2
0
i
i
7
38
3
2
11
2
16
6
78
o. Uddannelses- og Forskningsministeriet
Depaftementet
Ankenævnet for Statens Uddannelses-
støtteordninger
Styrelsen for Videregående Uddannelser
Uddannelsesinstitutioner
Udvalgene vedrørende Videnskabelig
Uredetighed (UVVU)
Ialt
3
0
0
0
0
3
11
35
10
59
0
3
6
i
2
2
10
21
0
0
4
6
5
5
20
28
Fortsættes næste side
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0119.png
124
f0LKETINDETS OMBUDSMANOS SERETNING 2016
Afstuttede sager
i
2016 fordelt på myndigheder mv.
Hovedansvartig myndighed mv.1
Undersøgelser
Anden form
for behandling
og hjæLp til
borgerne
Afvisninger
af formelle
grunde
Sager
i alt
Med kritik,
hensti[[ing,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
p. Udenrigsministeriet
Departementet
Danske repræsentationer i udlandet
I alt
6
0
6
4
0
4
8
3
11
1
0
i
19
3
22
q. Udlændinge- og Integrationsministeriet
Depaftementet
Asylcentre
Styrelsen for International Rekruttering
og Integration
Udlændingenævnet
Udlændingestyrelsen
Ialt
4
0
13
0
24
3
3
26
0
0
5
11
42
67
3
3
25
79
177
1
1
6
4
3
20
15
64
109
r. Undervisningsministeriet
Departementet
Klagenævnet for Specialundervisning
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Uddannelsesinstitutioner
Ialt
1
0
0
0
i
4
1
2
4
11
7
1
4
4
16
0
0
0
0
0
12
2
6
8
28
s. økonomi- og Indenrigsministeriet
Depaftementet
Ankestyrelsen
Danmarks Statistik
Tilsynet med kommuner og regioner
Ialt
Statslige myndigheder mv., i alt
2
3
0
6
11
2
193
0
16
211
4
284
i
2D
309
1.481
2
87
0
0
89
10
567
1
42
620
B. Kommunale og regionale myndigheder mv. (omfattet af ombudsmandens kompetence)
Kommuner
Regioner
Kommunale eller regionale fællesskaber
Særlige kommunale eller regionale enheder
I aLt
37
12
0
2
51
115
18
4
0
137
929
62
4
1
1.016
145
16
0
1
162
1.226
128
8
4
1.366
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0120.png
ÄRETITAL
125
Afsluttede sager 2016 fordelt på myndigheder mv
Hovedansvarlig myndighed mv.
Undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Anden form
for behandLing
og hjælp til
borgerne
Afvisninger
af formelle
grunde
Sager
i alt
C. Andre myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetenc&
Andre myndigheder mv. omfattet af
ombudsmandens kompetence
I aLt
I
7
7
19
19
107
107
17
17
150
150
D. Myndigheder mv. omfattet afombudsmandens kompetence,
i
att
Statslige myndigheder mv.,
i
alt (A)
Kommunale og regionale myndigheder
mv., i alt (B)
Andre myndigheder mv. omfattet af
ombudsmandens kompetence, i alt (C)
I alt
95
51
7
153
537
137
19
693
1.481
1.016
107
2.604
293
162
17
472
2406
1366
150
3.922
E. Institutioner mv. uden for ombudsmandens kompetence
1. Domstole mv.,
5 7, stk. 2
jf.
ombudsmandslovens
0
0
0
0
0
0
0
0
5
0
7
12
77
15
273
365
82
15
280
377
2. Tvistnævn,jf. ombudsmandslovens
5 7, stk. 3
3. Andre institutioner, selskabet,
virksomheder og personer uden for
ombudsmandens kompetence
IaLt
F. Sager, som ikke angik bestemte institutioner mv.
I
Atetiatt(A-Ftota1
I
336
2.952
47
383
3) Opgørelsen omfatter private institutioner, som er omfattet af ombudsmandens kompetence i forbindelse med OPCAT
eller på børneområdet, og andre institutioner mv., som er inddraget under ombudsmandens kompetence, f.eks.
Udbetaling Danmark (100 sager i 2016). Ombudsmanden traf i 2016 ikke beslutninger efter ombudsmandslovens 5 7,
stk. 4, om, at et selskab, en institution, en forening mv. skulle være omfattet at ombudsmandens virksomhed.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0121.png
126
FOLKETINGETS OMBUDSMANOS BERETNING 2016
SAGSBEHANDLINGSTID
Sagstyper og udfald
Gennemsnitlig
sagsbehandtingstid1
Mål og resultater
Afsluttet inden for 6 måneder
Klagesager
Mål: 70
Resultat: 77 %
Undersøgelsessager
4,4 måneder
Afsluttet inden for 12 måneder
Mål: 90 %
Resultat: 94%
Undersøgte offentlighedssager afsluttet
inden for 20 arbejdsdage fra modenhedsdato
Mål: 45 %
Resultat: 37 %
—
og sager
rejst på eget
initiativ
heraf offentligheds
sager2
31 arbejdsdage
(fra modenhedsdato)
Undersøgte offentlighedssager afsluttet
inden for 40 arbejdsdage fra modenhedsdato
MåL: 90 %
Resultat: 78 %
Afsluttet inden for 3 måneder
MåL: 90 %
Anden form for
behandling og hjælp
til borgerne samt
afvisninger af formelle
grunde
Resultat: 86 %
41 dage
Afsluttet inden for 6 måneder
Mål: 98
Resultat: 97 %
Afsluttet inden for 6 måneder efter tilsynsbesøget
Titsynssager3
2,3 måneder
(fra tilsynsbesøget)
Mål: 80%
Resultat: 90 %
1) Sagsbehandlingstiden regnes i katenderdage, bortset fra i offentlighedssager. Her regnes sagsbehandlingstiden
som i offentlighedsloven i arbejdsdage. Ved modenhedsdato forstås den dato, hvor sagen efter indhentelse af
oplysninger og udtalelser fra borgeren og myndighederne var klar til afsluttende behandling.
—
—
2] Omfatter klagesager vedrørende aktindsigt efter offentlighedsloven, miljøoplysningsloven, retsplejetoven mv. med
undtagelse af sager om partsaktindsigt og egenacces (anmodninger om indsigt i oplysninger om de pågældende
selv).
3) Tilsynssager omfatter afsluttede sager om gennemførte tilsyn på voksenområdet, tilgængelighedstilsyn på handi
capområdet og tilsyn med tvangsudsendelser af udlændinge. Titsynssager på børneområdet blev først omfattet at
mål for sagsbehandlingstid pr. 1. oktober 2016 og indgår ikke i tallene.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0122.png
ÄRETITAL
127
ØVRIGT
I 2016 erklærede ombudsmanden sig inhabiL i 8 sager, heraf 1 tilsynssag. Folketingets
Retsudvalg overdrog til landsdommer Henrik Bloch Andersen at behandle disse sager.
Ombudsmandens kontor ydede sekretariatsbistand ved behandlingen af sagerne.
Færøernes Lagting overdrog 1 sag til Folketingets Ombudsmand som sætteombuds
mand for Lagtingets Ombudsmand i 2016. Inatsisartut (det grønlandske parlament)
overdrog i 2016 ikke nogen sager til ombudsmanden som sætteombudsmand for
Ombudsmanden for Inatsisartut.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0123.png
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0124.png
129
REGNSKAB 2016
Ombudsmandens atmindetige virksomhed
Kronet
Indtægter
Tilskud fra Udenrigsministeriet
øvrige indtægter
Indtægter i alt
900.000
0
900.000
Udgifter
Løn og pension
Husleje
Personale og organisation, herunder personalevelfærd
Efteruddannelse
Bøger og bibliotek
Faglige databaser (Karnov mv.)
Aviser og tidsskrifter
Formidling og kommunikation
lT-systemer
IT-udstyr
Telefoni og bredbånd
Reparation og vedligeholdelse af lokalet
Møbler og inventar
Rengøring, vask og renovation
El og varme
øvrige lokaleudgifter
Rejser
Repræsentation og bespisning
AUB-bidrag
Kontorhold
Porto
Andre varer og tjenester
Udgifter i alt
Udgifter i alt, netto
Bevilling på finansloven
Arets resuLtat
—
54.800.000
4.059.000
446.000
643.000
118.000
874.000
229.000
513.000
2.760.000
1.150.000
655.000
449.000
494.000
244.000
497.000
236.000
423.000
104.000
278.000
163.000
141.000
1.445.000
70.721.000
69.821.000
70.300.000
479 000
drift og udvikling
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0125.png
130
FOLKE11NGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016
Pensionsudgifter tit tjenestemænd
Kroner
Pensioner til forhenværende tjenestemænd
Bidreg til tjenestemandspension
1.929.000
1.601.000
328 000
Penslonsudglfter tiL
tjenestemænd
i
alt
Samarbjsprojekt med Kina
Kroner
Indtægter
Udgifter
2.275.000
2.275.000
.
Årets resultat
0
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0126.png
131
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0127.png
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0128.png
133
UDVALGTE OMBUDSMANDSUDTALELSER
Ombudsmanden offentliggør løbende visse udtalelser på ombudsmanden.dk
og i ombudsmandens database i Retsinformation (retsinfo.dk). For 2016 drejede
det sig om følgende udtatelser-:
a. Beskæftigetsesministeriet
2016-36
Ombudsmanden udtalte, at Arbejdsskadestyrelsens
stigende sagsbehandlingstider i erhvervsevne
tabssager siden 2012 ikke var tilfredsstillende, og
bad Beskæftigelsesministeriet om underretning
om, hvordan det gik med at nedbringe sagsbe
handlingstiderne.
e. Finansministeriet
2016-26
Oplysninger om rent faktuelle forhold eller om
noget, der allerede er sket eller besluttet, skal
som udgangspunkt ekstraheres. Det gjaldt også
ministeriernes implementeringsplaner i forbindel
se med udflytning af statslige arbejdspladser.
20 16-43
En undersøgelse rejst på ombudsmandens eget
initiativ af ministeriernes brug af ministerbetje
ningsreglen i offentlighedslovens 5 24 og merof
fenttighedsprincippet i offentlighedslovens 5 14.
2 016-48
Moderniseringsstyrelsen kunne afslå dataudtræk
fra styrelsens indkøbsdatabase, under henvisning
til at det var for ressourcekrævende at afklare,
om udtrækket indeholdt oplysninger omfattet at
offentlighedslovens 55 19-35.
2 016-54
Finansministeriet kunne undtage tilbud afgivet i
forbindelse med salg af aktier i DONG fra aktind
sigt efter offentlighedslovens S 30, nr. 2. Ombuds
manden kritiserede afgørelsens udformning.
b. Børne- og SociaLministeriet
2016-51
Ombudsmanden fandt, at det var uklart, om der
efter servicelovens S 133 var klageadgang for
værger mfl, i sager, hvor en kommune havde afvist
at anvende magt, og orienterede derfor ministe
riet og Folketinget om sagen.
c. Energi-, Forsynings
og Ktimaministeriet
Ingen udtalelser på Energi-, Forsynings- og Klima-
ministeriets sagsområde er offentliggjort i 2016.
d. Erhvervsministeriet
2 016-35
Ikke kritik af et afslag på dataudtræk, da sammen-
stilling og anonymisering ikke kunne foretages ved
få og enkle kommandoer. Finansielle nøgleoplys
ninger var omfattet at særlig tavshedspligt og
skulle derfor anonymiseres.
f. Forsvarsministeriet
2016-31
Udtalelser fra forsvarschefen om at afskedige
ansatte, der ytrede sig illoyalt på sociale medier,
var i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed.
i
Udtatelserne er anført under de ministerområder mv., hvor kompetencen i sagerne lå ved årets udgang.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0129.png
134
FOLKETINGETS OMBUOSMANOS BERETNING 2016
Ombudsmanden henstillede, at ministeriet over
vejede tiltag ud over dem, der allerede var taget,
så ansatte ikke afstod fra at ytre sig.
g.
Justitsministeriet
2 016-7
Tilbagekaldelse af en udgangstilladelse kræver
en konkret vurdering af risikoen for misbrug af
tilladelsen. Det var en fejl, at bestridte oplysninger
i sagen ikke var undersøgt ved en udtalelse fra
personalet og/eller videoovervågningsmateriale.
2016-8
Det kunne ikke kritiseres, at Justitsministeriet
afslog aktindsigt i dokumenter, der forventedes at
indgå i en kommende undersøgelseskommissions
arbejde.
2 016-17
Ikke kritik af, at Direktoratet for Kriminalforsorgen
havde undtaget oplysninger om sikkerhedsmæs
sige forhold i et fængsel fra aktindsigt ud fra hen
synet til de ansattes og de indsattes sikkerhed.
2016-18
Direktoratet for Kriminalforsorgen ændrede efter
varslet henstilling fra ombudsmanden regler om
anvendelse afmagt og sikringsmidler i kriminalfor
sorgens pensioner
2016-21
Tilsynsbesøg
i
to detentioner afdækkede mangler i
politiets dokumentation.
2016-23
Justitsministeriet var berettiget til at afslå at be
handle en aktindsigtsanmodning fra en journalist,
med henvisning til at en behandling ville nødven
diggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.
2016-29
Et dokument, der indgik
i
grundlaget for regerings
dannelsen, kunne undtages fra aktindsigt efter
offentlighedslovens 5 33, nr 5, om beskyttelse af
væsentlige hensyn til bla. offentlige interesser,
hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige
karakter er påkrævet.
2016-39
Rigspolitiet mente ikke, at en politimand kunne
fortryde sin accept af en stilling. Ombudsmanden
henstillede, at politimanden fik fri proces til dom
stolsprøvelse, da mest talte for, at sagen skulle
vurderes efter en lempelig praksis, Højesteret
havde.
2 016-43
En undersøgelse rejst på ombudsmandens eget
initiativ af ministeriernes brug af ministerbetje
ningsreglen i offentlighedslovens 5 24 og merof
fentlighedsprincippet i offentlighedslovens 5 14.
2016-52
Ledelsen af et arresthus burde efter oplysnings-
princippet og en række internationale normer og
standarder for undersøgelse af oplysninger om
mishandling af frihedsberøvede personer have
undersøgt en sag om en mulig ulovlig magtanven
delse nærmere.
2 016-56
Udlændinge i Vridsløselille var låst inde i små fæng
selsceller næsten døgnet rundt og havde bla.
meget begrænsede muligheder for aktivitet. Efter
tilsynsbesøg fra ombudsmanden blev forholdene
forbedret væsentligt.
h. Kirkeministeriet
Ingen udtalelser på Kirkeministeriets sagsområde
er offentliggjort i 2016.
i. Kulturministeriet
2016-19
DR’s praksis med normalt at friholde sine medar
bejdere for omkostninger (herunder bøder, erstat
ning og sagsomkostninger), som de bliver pålagt i
forbindelse med sager anlagt mod dem for forhold
udført i tjenesten, var lovlig.
2 016-30
DR kunne tilbageholde overordnede budgetoplys
ninger om Pis programvirksomhed. DR havde lagt
vægt på hensynene bag radio- og fjernsynslovens
5 86, stk. 1, herunder særligt hensynet til DR’s
uafhængige stilling og til DR’s konkurrencemæs
sige position.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0130.png
UDVALGTC OMBUD5MANDSUDTACELSER
135
2 016-43
En undersøgelse rejst på ombudsmandens eget
initiativ af ministeriernes brug at ministerbetje
ningsreglen i offentlighedslovens S 24 og merof
fentlighedsprincippet offentlighedslovens S 14.
n. Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
2016-9
Ikke kritik at afslag på aktindsigt i datamaterialet,
som lå til grund for listen over særligt udsatte
boligområdet (ghettolisten), da materialet måtte
anses for at være tilvejebragt som grundlag for
udarbejdelse at offentlig statistik.
2016-13
Hjemlen til at gennemføre dele af køreuddan
nelsen ved selvstudium. Regelgrundlaget havde
været fejlagtigt anvendt.
2016-34
Trafik- og Byggestyrelsen sendte breve i en bilsyns
sag, herunder bødeforelæg, via Offentlig Digital
Post. Det fulgte ikke af god forvaltningsskik, at de
også burde være sendt med fysisk post, eller at
styrelsen skulle sikre sig, at de var læst.
2 016-38
Rigspolitiet og Bygningsstyrelsen kunne ikke på
det foreliggende grundlag afslå aktindsigt i en
række oplysninger vedrørende en ny politiskole/et
nyt uddannelsescenter i det vestlige Danmark.
2016-40
Tilgængelighed for mennesker med bevægelses
handicap til et antal togstationer.
2016-45
Behandlingen af en sag om aktindsigt blev udsat,
da de medarbejdere, der kendte til sagen, var på
sommerferie. Myndigheder kan dog ikke “lukke
ned” for behandlingen af visse aktindsigtsanmod
ninger, men må have et beredskab i ferien.
j.
Mtjø- og Fødevareministeriet
2016-6
Natur- og Miljøklagenævnet gav afslag på aktindsigt
i et internt dokument. Ombudsmanden fandt, at
der efter afvejningsreglerne i miljøoplysningslovens
2, stk. 3, burde gives aktindsigt i dokumentet.
k. Skatteministeriet
2016-3
Landsskatteretten kan behandle klager over SKATs
svar på indsigelser mod pålagte rykkergebyrer i
inddrivelsessager, da svarene er afgørelser i for
valtningslovens forstand. Det er derimod ikke en
afgørelse, na’r SKAT pålægger et rykkergebyr.
2016-42
Ikke kritik at, at Nationalbanken overlod det til
Skatteministeriet at træffe afgørelse om aktind
sigt i dokumenter, der også indgik i en lovgivnings
sag i ministeriet.
2 016-46
Korrespondance mellem ministeriet og Kammer-
advokaten om bistand til udtalelse
til
ombuds
manden i relation til en sag om “niveausager” på
ejendomsvurderingsområdet kunne ikke undtages
fra aktindsigt, med henvisning til at retssag var en
nærliggende mulighed.
1. Statsministetiet
Ingen udtalelser på Statsministeriets sagsområde
er offentliggjort i 2016.
o. Uddannelses- og
Forskningsministeriet
2016-1
Det gav grundlag for kritik, at partsrepræsentation
i overensstemmelse med forvaltningslovens B
først blev mulig flere år efter idriftsættelsen af to
digitale selvbetjeningssystemer på uddannelses
området.
m. Sundheds- og Ætdreministeriet
2016-53
Ombudsmanden fandt det uheldigt, at en afgørelse
om aktindsigt i en patientjournal blev truffet efter
tidligere gældende regler, og kritiserede, at vejled
ning om aktindsigt mv. i helbredsoplysninger ikke
stemte overens med gældende ret.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0131.png
136
FOLKETINGETS OMBUOSNANDS BERETNING 2016
2016-20
Dokumenter vedrørende en beslutning om ikke at
overdrage bygninger til selveje for et universitet
kunne undtages fra aktindsigt efter ministerbetje
ningsreglen i offentlighedslovens 5 24, stk. 1. Der
var ikke tale om en konkret afgarelsessag.
s. økonomi- og Indenrigsministeriet
2 016-4
Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere
en kommunes afslag på aktindsigt i borgmesterens
telefonregning. Det skyldtes, at det ikke var muligt
at adskille oplysninger om privat brug af telefonen
fra oplysninger om tjenstlig brug.
2016-5
Kommuners lansystemer skulle anses foret være
detebaser omfattet ef offentLighedslovens 5 11.
2016-11
Ankestyrelsen kunne ikke konkludere, et en kom
mune havde overholdt sin vejLedningspligt over
for en kvinde med psykiske handicap, de hun på et
made i kommunen trek sin ansøgning om førtids
pension på det foreliggende grundlag tilbage.
2016-15
Der skulle ikke gives aktindsigt i e-meils i en mail
boks, som Tilsynet havde koden til, men ikke umid
delbar adgang til. Mailboksen kunne sidestilles
med en ekstern database, og dokumenterne var
derfor ikke indgået til eller oprettet af TiLsynet.
2 016-24
En dansk statsborger, som havde bopæl i et andet
EU-land, burde have fået den lovpligtige information
om adgangen til at søge folkepension og burde
stilles, som om der var givet vejledning.
2016-43
En undersøgelse rejst på ombudsmendens eget
initiativ ef ministeriernes brug ef ministerbetje
ningsreglen i offentlighedslovens 5 24 og merof
fentlighedsprincippet i offentlighedslovens § 14.
2 016-47
Dffentlighedslovens 5 11, stk. 1,2. pkt., skel for
tolkes sådan, at der i opgørelsen af en myndigheds
ressourceforbrug kan medregnes tidsforbruget til
de sagsbehandlingsskridt, som skal fastslå, om et
dataudtræk indeholder oplysninger omfattet af
§5 19-35.
p. Udenrigsministeriet
2016-10
Delvist afslag på aktindsigt i materialet uderbejdet
af Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag
for Irak-krigen. Oplysninger til Udenrigspolitisk Nævn
kunne undteges efter offentlighedslovens 5 35.
2016-14
Udenrigsministeriet afslog at give en borger indsigt
i navnet på en medarbejder ved en dansk repræsen
tation i udlandet. Dmbudsmanden tog stilling til,
om lokale samfundsmæssige forhold kunne have
betydning for myndighedens vurdering.
2016-28
Udenrigsministeriet kunne afslå aktindsigt i vurde
ringer af terrortruslen mod Danmark afgivet ef
Center for Terroranalyse.
q. Udlændinge- og
Lntegrationsministeriet
2016-12
Udlændingemyndighedernes skærpelse af praksis
for at tillægge klager over afslag på opholdstil
ladelse opsættende virkning havde ikke tilstræk
kelig klart grundlag i lovgivningen.
2016-27
En udlænding, der var på tålt ophold, fik fri proces
til en retssag mod Udlændingestyrelsen, efter at
ombudsmanden havde udtalt, at det var tvivlsomt,
om det fortsat kunne kræves, at manden skulle
opholde sig i Center Sandholm.
r. Undervisningsministeriet
Ingen udtalelser på Undervisningsministeriets
sagsområde er offentliggjort i 2016.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0132.png
UDVALGTE OMBUOSMANJV
-
137
2016-55
En myndighed burde have undersøgt en sag nær
mere, inden den afviste sagen, mad henvisning
til at det var uklart, om myndigheden var rette
klageinstans. Ombudsmanden henviste til pligten
til videresendelse i forvaltningslovens 5 7, stk. 2.
2016-57
Aktindsigt i form at dataudtræk efter offentlig
hedslovens 5 11 kunne ikke undlades med henvis
ning til offentlighedslovens 5 33, nr 5 (beskyttelse
at væsentlige hensyn
til
private og offentlige inte
resser).
2016-33
Afgørelser om gensidig forsørgelsespligt var ugyl
dige, fordi de ikke var meddelt begge parter Fejlen
kunne ikke repareres ved efterfølgende at gøre
begge parter bekendt med afgørelsen. Ombuds
manden henstillede til kommunen at genoptage
sagerne at egen drift.
2016-41
En kommune havde ikke hjemmel til at anvende
fysisk magt, dø et børn skulle flyttes fra sin pleje-
familie til et andet anbringelsessted. Derudover
stillingtagen til, om kravene om skriftlighed og
notatpligt var opfyldt.
t. Kommunale og regionale
myndigheder
2 016-2
En kommune mindede institutionsledere om de
ansattes loyalitetspligt, når
de som privatpersoner
debatterede deres arbejdsområde offentligt på
Facebook. Ombudsmanden vurderede, at kommu
nens henvendelse var i strid med de ansattes
ytringsfrihed.
2016-16
På baggrund at et tilgængelighedstilsyn på en
folkeskole kom ombudsmanden med en række
anbefalinger om bla. tilgængelighed til legefacili
teter og faglokaler og fritagelse for undervisning.
2016-22
En sag om opførelse at en gyllebeholder uden land
zonetilladelse var utilstrækkeligt oplyst. Sags-
oplysningerne gav ikke mulighed for tilstrækkelig
konkret at vurdere, om gyllebeholderen var er
hvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift.
2 016-25
En kommune kunne ikke afskedige en social- og
sundhedshjælper på grund af aktuelle samørbejds
problemer eller væsentlig risiko for fremtidige
samarbejdsproblemer Tvivlsomt grundlag for
tjenstlig samtale og særdeles kritisøbel partshøring.
2 016-32
Sikringsøfdelingen havde ikke hjemmel til at
begrænse visse patienters mulighed for at købe
usunde fødevarer Ombudsmanden bød imidlertid
myndighederne overveje, om Sikringsafdelingen
havde tilstrækkelige muligheder for at hjælpe
patienterne.
2 016-44
udlevering at relevante dele at høndleplønen for
et anbragt barn til botilbuddet skal også ske, hvis
barnet er anbragt, før bestemmelsen om udlevering
trådte i kraft.
2 016-49
Væksthus Nordjylland er omfattet at ombuds
mandens kompetence og at offentlighedsloven og
forvaltningsloven.
2016-50
Efter et dødsfald på et bosted under magtanven
delse bad ombudsmanden Sociølstyrelsen om at
overveje, om myndighederne skal sikre, at der ud
arbejdes retningslinjer for magtanvendelse, og at
personalet modtager uddannelse i anvendelse at
magt.
2016-58
En kommunes anvendelse at forebyggende indsat-
ser over for børn og unge efter servicelovens 5 11
i forhold til særlige foranstaltninger efter 5 52 og
kommunens sagsbehøndlingstid på børnefaglige
undersøgelser gav ombudsmanden anledning til
kritik.
u. Andre myndigheder mv. omfattet af
ombudsmandens kompetence
2016-37
Det var et brud på offentligt ansattes ytringsfrihed
at afskedige en gymnasielærer for i en e-mail til
folketingsmedlemmer at kritisere skolens øko
nomiske dispositioner. Et brev fra skolen til de
ansatte om loyelitetspligt var ikke retvisende
i
forhold til reglerne om ytringsfrihed.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0133.png
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0134.png
139
NYHEDER OFFENTLIGGJORT PÅ
OMBUDSMANDENS HJEMMESIDE I 2016
Nyhederne kan Læses i deres fulde Længde på ombudsmanden.dk.
14. januar
Anbragte børn har krav på
undervisning i alle folkeskolens fag
Anbragte børn og unge, der går i intern skole,
har samme ret til undervisning som elever i en
folkeskole. Ombudsmanden har imidlertid efter
tilsynsbesøg på anbringelsessteder for barn og
unge konstateret, at flere interne skoler ikke tilbød
tilstrækkelig undervisning. På én skole blev der
kun undervist i hovedfagene dansk, matematik og
engelsk.
21. januar
Oen mulighed har i flere år ikke eksisteret for ud
dannelsessøgende, der søger
su
eller befordrings
rabat. Først nu er der udsigt til en løsning.
4. februar
Ombudsmandens Børnekontor har
besøgt 15-årig isolationsfængsLet
pige
Medarbejdere fra Ombudsmandens Barnekontor
har sammen med repræsentanter for Institut
for Menneskerettigheder og DIGNITY Dansk
Institut Mod Tortur besøgt en 15-årig pige, som har
siddet isolationsfængslet siden 14. januar 2016.
Isolationsfængsling af mindreårige sker yderst
sjældent.
—
E-mail til ansatte i Gribskov Kommune
Lignede ulovlig mundkurv
Offentligt ansatte har udstrakt frihed til at kri
tisere forholdene på deres arbejdsplads. Men en
e-mail fra Gribskov Kommune til samtlige ledere
af børne- og ungeinstitutioner i kommunen gav
det modsatte indtryk, konkluderer Folketingets
Ombudsmand i en ny udtalelse.
22. januar
5. februar
Odense Kommune kunne hemmelig-
holde borgmesters telefonregning
Ombudsmanden er enig i, at Odense Kommune ikke
skal udlevere borgmesterens telefonregning fra
efteråret 2011. Det skyldes, at det ikke skønnes
muligt at udskille borgmesterens private opkald.
8. februar
Selvbetjeningssystemer udelukkede
uddannelsessøgende fra partsrepræ
sentation
Når digitale selvbetjeningssystemer afløser ma
nuel sagsbehandling, skøl myndighederne sikre, at
systemerne overholder de forvaltningsretlige krav.
Bla. skal systemerne være indrettet, så en bruger
kan lade sig repræsentere ef andre eventuelt ved
en papirbaseret løsning.
—
Ombudsmandens Børnekontor foku
serer på børn og unge i psykiatrien
I 2016 vil Ombudsmandens Børnekontor besøge en
stor del af de børn og unge, som er indlagt på psy
kiatriske afdelinger. Temaet for årets tilsynsbesag
i Børnekontoret er nemlig psykiatriske døgnafde
linger, og et af de centrale spørgsmål er brugen af
tvangsfiksering over for børn og unge.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0135.png
140
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016
15. marts
21. marts
Ombudsmanden aLvorligt bekymret
for udlændinge i Vridsløselille
Efter et uanmeldt besøg i Institution Vridsløselille
den 29. februar 2016 udtrykker Folketingets Om
budsmand alvorlig bekymring over forholdene for
frihedsberøvede udlændinge.
16. marts
Udsatte borgere skal vejledes særlig
grundigt
En myndighed skal tilpasse sin vejledning til den
enkelte borger og dennes behov. Især i forhold til
udsatte borgere, der kan have svært ved at over
skue situationen, er det f.eks. vigtigt, at myndig
hederne grundigt forklarer, hvad konsekvenserne
at bestemte dispositioner fra borgerens side kan
blive. Det siger ombudsmanden i en ny udtalelse
om en sag, hvor en Ca. 30-årig kvinde med psykiske
lidelser trak sin ansøgning om førtidspension
tilbage.
29. marts
Debatindtæg: Mest ombudsmand
for pengene
“Ligesom lægen ikke opereret sin patient, før han
har vurderet, hvad det i sidste ende kan hjælpe,
iværksætter vi heller ikke omfattende undersø
gelser, før vi har vurderet, om vi reelt kan flytte
noget.”
Sådan skriver ombudsmand Jørgen Steen Sørensen
iet indlæg i Politiken om institutionens skarpere
prioritering.
(...)
17. marts
Politiet vil forbedre dokumentationen
ved tvangsudsendelse af udlændinge
Rigspolitiet vil nu udarbejde et skema, som politiet
skal anvende for at sikre, at alle relevante sagsbe
handlingsskridt i sager med tvangsudsendelser
dokumenteres tilstrækkeligt. Skemaet skal fungere
som et supplement til den udsendelsesrapport,
som politiet i dag laver.
Initiativet kommer, efter at Folketingets Ombuds
mand flere gange tidligere har peget på mangelfuld
dokumentation at forholdene omkring tvangsud
send als er,
5. april
Udtandsdanskere skat have besked
om ret tit folkepension
En dansk statsborger bosat i England fik ikke søgt
om folkepension, dø han nærmede sig 65 år. I mod
sætning til borgere bosat i Danmark fik manden
nemlig ikke besked fra myndighederne om ret til
pension. Det var en fejl, konkluderer Folketingets
Ombudsmand i en ny udtalelse. Han har henstillet
til Ankestyrelsen at genoptage sagen og overveje,
om pensionisten på grund af fejlen bør tilkendes
fire års pension med tilbagevirkende kraft.
18. marts
Folkeskoler glemmer elevers
rettigheder i alvorlige sager
Ballade i folkeskolen kan blive så grov, at en elev
feks, må sendes hjem foran periode eller overgå
til enkeltmandsundervisning. Men når skolen griber
til alvorlige reaktioner, har eleven en række ret
tigheder, og det synes skolerne otte at glemme.
Derfor henvendte ombudsmanden sig for nylig til
Ministeriet for Børn, undervisning og Ligestilling for
at finde en løsning på problemet.
Politiske drøftelser om offentligheds
loven får ombudsmanden tit at sætte
generet undersøgelse i bero
—
behand
ling af klagesager fortsætter uændret
Ombudsmanden sætter en generel undersøgelse
at ministeriernes brug at meroffentlighedsprincip
pet i ministerbetjeningssager i bero. Det sker for
ikke at risikere at “kortslutte” de aktuelle politiske
drøftelser om tema og tidspunkt for evaluering at
den nye offentlighedslov.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0136.png
NYHEDER OFFENTLIGGJORT
Å
OMBUOSMANDENS HJEMMESIDE 2016
141
6. april
25. april
Ombudsmanden undersøger sag om
fyret gymnasielærer
Folketingets Ombudsmand har i dag bedt Campus
Bornholm forklare baggrunden for, at en gymnasie
lærer blev fyret, efter at han havde kritiseret sin
arbejdsplads i en e-mail til Folketingets Finansudvalg.
8. april
Store forskelle i kommunikationshjælp
til børn og unge med vidtgående
handicap
Ombudsmandens Børnekontor har det seneste år
besøgt en række institutioner for børn og unge
med vidtgående handicap og næsten intet sprog.
Den overordnede konklusion er positiv, men om
budsmanden peger bla, på store forskelle på, hvor
gode institutionerne er til at udnytte teknologi i
kommunikationen med børnene og de unge.
26. april
Folkeskolen skal sikre børn med
handicap tige adgang til Leg og
undervisning
Børn i den danske folkeskole, der har et bevægel
seshandicap, skal efter FN’s Handicapkonvention
kunne deltage i undervisning, leg og fritidsaktivi
teter på lige fod med børn uden handicap. Det
er derfor vigtigt, at skolernes fysiske faciliteter
understøtter og fremmer dette. Sådan lyder kon
klusionen, efter at et besøgshold fra Folketingets
Ombudsmand har gennemført tilgængelighedstil
syn på Skovvangskolen i Allerød Kommune.
21. april
Ankestyrelsen et ikke forpLigtet til at
søge efter forkert afgjorte sager om
sygedagpenge
En manuel gennemgang af omkring 5.000 sygedag
pengesager pr. år for at finde et ukendt antal sager
med fejl kan ikke kræves. Det konkluderer om
budsmanden i en ny udtalelse. Ankestyrelsen kan
derfor undlade selv at søge efter sager, hvor der er
begået fejl over for modtagere af sygedagpenge.
Til gengæld har styrelsen informeret bredt via bla.
sin hjemmeside, så borgere selv kan henvende sig
og få genoptaget deres sager.
27. april
VejLedning af uLedsagede mindreårige
flygtningebørn givet ikke gtundlag for
kritik
Ombudsmanden rejste i november 2015 en sag
over for udlændingemyndighederne, fordi det i
offentligheden blev gjort gældende, at uledsagede
mindreårige flygtningebørn med såkaldt midlertidig
beskyttelsesstatus fik utilstrækkelig vejledning
om mulighederne foret få deres forældre til
Danmark.
Siden har myndighederne taget initiativ til at
justere vejledningen. Ombudsmanden siger på
den baggrund god for den samlede vejledning af
uledsagede mindreårige med midlertidig beskyt
telsesstatus.
Ombudsmanden varslet nyt besøg i
VridsløseLiLLe
Efter at Kriminalforsorgen nu har stillet forbedringer
i udsigt for udlændingene i Institution Vridsløselille,
varsler ombudsmanden et nyt tilsynsbesøg den
22. juni2016.
12, maj
Ombudsmanden rejser spørgsmål om
adskilLeLse af asyLpat
Asylansøgere på 15-17 år skal efter en praksis
ændring i februar ikke indkvarteres på samme
asylcenter som deres ægtefælle eller samlever.
Det gælder som det klare udgangspunkt uanset
partnerens alder, og uanset om parret har børn.
Efter at have behandlet en klage fra et syrisk par
har Folketingets Ombudsmand bedt om en række
oplysninger fra ministeriet om den nye praksis.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0137.png
142
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016
13.
maj
19. maj
Fængster bør stramme op i forhoLd
til brugen af sikringscetter
En række tilsynsbesøg i fængsler og arresthuse og
gennemgang af rapporter har i flere tilfælde givet
ombudsmanden mistanke om uberettiget brug af
sikringscelter og tvangsffiksering. Derfor opfordrer
han nu Kriminalforsorgen til at stramme op på en
række punkter.
16. maj
DR kan betaLe journatisters bøder
og sagsomkostninger
Det er lovligt, at DR normalt friholder sine med
arbejdere for bøder, erstatning og sagsomkost
ninger, der skyldes forhold begået som led i det
journalistiske arbejde. Det udtaler Folketingets
Ombudsmand i en ny redegørelse.
26. maj
Kronik: Hvordan sikrer vi offentligt
ansattes ytringsfrihed?
Folketingets Ombudsmand kalder i en kronik i dag i
Jyllands-Posten krænkelser af offentligt ansattes
ytringsfrihed for et “uløst problem”. Ombudsmanden
opfordrer regeringen til at tage problemet alvorligt
i en kommende oplysningsindsats
(...).
17. maj
Politiet tover opstramninger
i detentioner
To uanmeldte besøg af ombudsmanden fører nu til
forbedrede procedurer i københavnske detentioner.
27. maj
Borgere venter for længe på
erstatning for tab af erhvervsevne
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for visse
arbejdsskadesager er mellem 26 og 28 måneder.
Og det er forlænge, mener Folketingets Ombuds
mand.
31. maj
Institutioner kan være afskåret
fra at hjælpe svage borgere
Nogle borgere kan ikke rummes i normale botilbud
for personer med psykisk sygdom eller handicap.
De bor derfor i såkaldte enkeltmandsprojekter med
personale i alle døgnets 24 timer.
Efter tilsynsbesøg på 14 institutioner med i alt 79
enkeltmandsprojekter i 2015 konkluderer Folke
tingets Ombudsmand, at forholdene generelt
er gode, men at personalet i en række alvorlige
situationer ikke kan hjælpe borgerne, fordi de er
afskåret fra at bruge tvang.
(...)
18. maj
Folkepensionist undgår at betale godt
100.000
kr. tilbage
En kvindelig folkepensionist var i god tro om sin
ret til at få udbetalt pension som enlig. Derfor har
Ankestyrelsen besluttet, at kvinden slipper for at
skulle betale godt 100.000 kr. tilbage.
Det er resultatet, efter at ombudsmanden sendte
en klage fra en kvinde videre til Ankestyrelsen.
(...)
1. juni
Justitsministeriet lover hurtigere
svar i aktindsigtssager
Mere end hver femte har ventet på svar i over
40 arbejdsdage, når de har søgt om aktindsigt i
Justitsministeriet. Ministeriet erkender, at det er
alt forlænge, og sætter nu ind for at nedbringe
sagsbehandlingstiden. Det har ministeriet oplyst
over for Folketingets Ombudsmand, der i januar
rejste en generel sag om problemet.
Justitsministeriet havde tov til at
“ressource-afvise” journalist
Det var berettiget, at Justitsministeriet afslog at
behandle en journalists aktindsigtsanmodning,
som det ville tage over 60 timer at vurdere. Det
siger Folketingets Ombudsmand i en ny udtalelse.
Sagen er den første, hvor ombudsmanden tager
stilling til brug af den såkaldte ressourcebestem
melse i offentlighedsloven over for et massemedie.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0138.png
NYHEDER OFFENTLIGGJORT PÅ OMBUDSMANDENS HJEMMESIDE 12016
143
2juni
Konkret sag om tå[t ophold
bør afgøres af domstolene
Ombudsmanden har henstillet, at en udenlandsk
statsborger får fri proces til en retssag mod Ud
lændingestyrelsen.
Manden har siden september 2008 haft pligt til at
bo i Center Sandholm, efter athen fik en fængsels
dom og blev udvist af Danmark. Han kan imidlertid
ikke tvangsudsendes, da han vil være
i
livsfare i
hjemlandet. Han er derfor på “tålt ophold”.
7Juni
ytringer om Forsvaret, som de måtte fremsætte på
de sociale medier. Det skriver ombudsmanden i dag
i en udtalelse til Forsvarsministeriet.
29. juni
DR havde tov til at tilbageholde
budgetoplysninger om P1
Det var i overensstemmelse med loven, at DR af
slog enjournalists anmodning om aktindsigt i nogle
overordnede budgetoplysninger for Pis program-
virksomhed. Det fremgår af en ny udtalelse fra
ombudsmanden.
30. juni
Bunken af ætdre patientktager vokser
Antallet af patientklagesager, der er ældre end 16
måneder, er vokset med Ca. 40 pct. fra 461 sager
ved udgangen af 2014 til 651 sager ved udgangen
af 2015. Til gengæld er der blevet færre af de helt
gamle sager over 36 måneder. Det fremgår af en
redegørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet til
ombudsmanden.
22. juni
Ministerium stadig for Længe om at
behandLe kLager over meLdepligt
Klager over meldepligt for udlændinge på “tålt
ophold” har gennem flere år været for længe under
behandling. I efteråret 2014 meddelte det ansvar
lige ministerium, at der ville blive sat ekstra fokus
på disse sager, så der kunne træffes afgørelse
inden for tre måneder.
Det er ikke sket.
(...)
Det betegner ombudsmanden
som beklageligt.
4. juli
Kommuners mulighed for
at tvangsanbringe asyLbørn
Hvem skal hjælpe et asylbarn, der feks. vanrøgtes
af sine forældre? Er det kommunen med fagkund
skab om børn, eller er det udlændingemyndighe
derne, hvor asylansøgere og udlændinge uden
lovligt opholdsgrundlag normalt hører hjemme?
Det spørgsmål har igennem længere tid skabt
forvirring.
Ombudsmanden har iværksat en undersøgelse at
spørgsmålet
(...).
28. juni
Ombudsmanden genoptager generel
undersøgelse af meroffentlighed i
ministerbetjeningssager
Ombudsmanden fortsætter nu sin undersøgelse af
ministeriernes brug af meroffentlighed i minister
betjeningssager. Det sker på baggrund af en orien
tering fra justitsministeren om, at forligsparterne
bag offentlighedsloven ikke har bemærkninger til,
at ombudsmanden genoptager undersøgelsen.
4. juli
Meget kritisabelt at forsvarsChef
skabte usikkerhed om de ansattes
ytringsfrihed
Forsvarets ansatte har samme ytringsfrihed som
andre offentligt ansatte. Det var derfor meget
kritisabelt, at forsvarscheten under et oplæg på
Flyvestation Karup fortalte de ansatte, at de kunne
forvente at blive afskediget for “direkte illoyale”
Kommuner må efterbetaLe kontant-
hjælp som følge af formelle fejl
I 2014 blev der skåret i kontanthjælpen til en
stor gruppe kontanthjælpsmodtagere på grund
at samleverens indtægt. Men nogle kommuner
gjorde kun kontanthjælpsmodtageren bekendt
med afgørelsen om gensidig forsørgelsespligt, og
ikke samleveren. Det betyder, at afgørelserne er
ugyldige, og at sagerne må genoptages.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0139.png
‘44
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016
I to sager fra Randers Kommune og Brønderslev
Kommune har ombudsmanden netop udtalt, at
kommuner har pligt til selv at genoptage ugyldige
afgørelser, hvis de kan finde sagerne frem, og der
ikke er tale om for store administrative vanskelig
heder.
(...)
22. august
6. september
Rekruttering tit nyt skattekontor
indtedt
Den 1. januar 2017 åbner Ombudsmandens
Skattekontor et af flere tiltag fra Folketinget
med det formål at styrke borgernes retssikkerhed
på skatteområdet. Ombudsmanden har netop
—
Manglende tjek af e-Boks
kan blive dyrt
Det kan blive dyrt for en YD-årig mand, at han
i
læng
ere tid ikke tjekkede sin e-Boks. Manden nåede at
modtage en synsindkaldelse, en påmindelse og to
bødeforelæg på 2.000 kr., før han, efter at have mod
taget et fysisk brev fra Trafik- og Byggestyrelsen,
endelig fik sin bil synet.
udnævnt Louise Vadheim Guldberg til chef for
kontoret.
20. september
Udlændinge i Vridstøselille har fået
markant bedre forhold
Efter ombudsmandens to tilsynsbesøg og dialog
med de ansvarlige myndigheder er forholdene
for udlændinge i Vridsløselitle blevet markant
forbedret.
“Jeg kan godt forstå, hvis mange måske bla, ældre
borgere
—
kan have svært ved at vænne sig til at
—
21. september
tjekke e-Boks på samme måde, som de tømmer
postkassen. Men lovgivningen er klat, og den på
lægger borgerne ansvaret for og risikoen ved ikke
at holde øje med digital post”, siger ombudsmand
Jørgen Steen Sørensen.
(...)
22. august
Selvstændig slap for at
betale næsten en halv million
tilbage i dagpenge
466.090 kr. før skat og renter. Det beløb skulle
en 52-årig mand betale tilbage i dagpenge, som
han havde modtaget over en længere periode.
Men efter ombudsmandens mellemkomst slipper
manden nu helt.
6. oktober
Chefskifte i Ombudsmandens
Børnekontor
Den 1. oktober 2016 tiltræder Susanne Veiga som
ny chef for Ombudsmandens Børnekontor. Hun
afløser Bente Mundt, der har stået i spidsen for
Børnekontoret, siden det efter beslutning i Folke
tinget blev etableret den 1. november 2012. Bente
Mundt fortsætter
i
ombudsmandsinstitutionen
som chefkonsulent.
31. august
Ministerbetjeningsregel har ført til
væsentlige indskrænkninger i retten
til aktindsigt
Indførelsen af den såkaldte ministerbetjenings
regel i offentlighedsloven hat i praksis ført til
væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt.
Det konkluderer Folketingets Ombudsmand i en
generel undersøgelse af ministeriernes anven
delse af ministerbetjeningsreglen og meroffentlig
hedsprincippet.
Afskedigelse af gymnasielærer
var i strid med offentligt ansattes
ytringsfrihed
En gymnasielærer havde ret til
i
en e-mail til med
lemmer af Folketingets Finansudvalg at kritisere sin
arbejdsgiver, Campus Bornholm. Ombudsmanden
kaldet det derfor “særdeles kritisabelt”, at Campus
Bornholm efterfølgende afskedigede læreren.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0140.png
NYHEDER OFFENTLIGGJORT PÅ OMBUDSMAN
HJEMMESIDE 12015
145
7. oktober
4. november
Kommuner skat huske
unges ret tit at kLage
I starten afjuni kontaktede en 17-årig pige
Ombudsmandens Børnekontor, fordi hun ønskede
at flytte til et andet opholdssted. Forinden havde
pigens sagsbehandler afvist pigens ønske. Men
kommunen havde glemt at oplyse om en vigtig
detalje: At pigen havde ret til at klage.
Sagen med den 17-årige pige er det seneste
eksempel ud af fem hos Ombudsmandens Børne-
kontor, som kan tyde på, at nogle kommuner
forsømmer at fortælle børn og unge over 12 år,
at de har ret til at klage.
14. oktober
FLere kommuner efterbetaler kontant-
hjælp som følge af formelle fejl
Brønderslev Kommune, Vesthimmerlands Kommune
og Mariagerfjord Kommune efterbetaler nu ydelser
til et stort antal kontanthjælpsmodtagere efter at
have begået grundlæggende sagsbehandlingsfejl.
“Det er ærgerlige sager for disse kommuner, men
der er begået så grundlæggende fejl, at den eneste
vej er at genoptage sagerne og efterbetale pengene
til kontanthjælpsmodtagerne”, siger Folketingets
Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen.
Ombudsmanden har tidligere på året behandlet en
sag om Randers Kommune, der måtte efterbetale
Personer med handicap er flere
steder afskåret fra at bruge tog
Efter FN’s Handicapkonvention skal mennesker
med bevægelseshandicap på lige fod med andre
kunne rejse med offentlig transport. Men det kan
de ikke altid i dag, konstaterer Folketingets Om
budsmand efter at have fået svar fra Transport- og
Bygningsministeriet om tilgængeligheden til 13
fjern- og regionaltogstationer i Danmark.
26. oktober
penge til kontanthjælpsmodtagere. Og han har
netop henstillet til Aabenraa Kommune at genop
tage et større antal sager.
9. november
Høring om Folketingets Ombudsmand
har fokus på aktuelle temaet
Onsdag den 23. november 2016 kl. 10-12 afholder
Folketingets Retsudvalg den årlige høring om
ombudsmandens arbejde. Høringen kan overværes
på Christiansborg eller ses via Folketingets egen
tv-kanal.
15. november
Myndighedernes reaktion på
europæisk dom om 26-årsreglen
interesserer ombudsmanden
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
fastslog for nylig i den såkaldte Biao-dom, at
26-årsreglen i udlændingeloven er diskrimine
rende.
(...)
Regeringen har meddelt, at den vil foreslå Folke
tinget at ophæve 26-årsreglen som opfølgning på
dommen.
(...)
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har
Ombudsmanden styrker indsats
på skatteområdet
Når Ombudsmandens Skattekontor åbner den 1.
januar 2017, er der tale om en “markant styrkelse”
af ombudsmandens kapacitet på skatteområdet.
Det skriver ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i
en kronik, deri dag er offentliggjort på altinget.dk.
Ombudsmanden beskriver bla., hvordan kontrollen
med skattemyndighederne nærmere vil blive styrket,
og varsler et åbningsseminar for Skattekontoret
allerede den 13. januar 2017.
(...)
vurderet, at udlændingemyndighederne allerede
nu må se bort fra 26-årsreglen, også i sager, der af
gøres før en eventuel lovændring. Det er de sager,
som ombudsmanden gerne vil følge med i.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0141.png
146
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016
15. november
21. november
Et barn kan ikke med magt flyttes
til et nyt anbringetsessted
Når et barn skal flyttes fra ét anbringelsessted
til et andet, skal det ske frivilligt. En kommune
har nemlig efter de gældende regler ikke lov til at
bruge fysisk magt i den situation. Det konkluderer
ombudsmanden efter at have undersøgt en kon
kret sag.
16. november
Sager om aktindsigt skal også
behandles hurtigt i ferieperioder
Journalister og andre har krav på hurtige svar på
aktindsigtsanmodninger. Også i ferieperioder.
Myndigheder kan således ikke “lukke ned” for be
handlingen af aktindsigtssager i f.eks. juli måned,
men må have et beredskab til at svare inden for de
frister, der er opstillet i offentlighedsloven.
Det fremgår af anny udtalelse fra Folketingets
Ombudsmand.
23. november
Ombudsmanden opfordrer myndig
heder til at overveje uddannelse i
brug af magt på sociale bosteder
På et socialt bosted i Østjylland døde en ung mand
i fjor efter at være blevet fastholdt af tre medar
bejdere. Ingen af bostedets medarbejdere havde
fået egentlig uddannelse i at bruge magt.
Ombudsmandens undersøgelse af sagen viser
bla., at der ikke findes regler for uddannelse i
magtanvendelse på sociale institutioner.
17. november
Anbragte børn mangler handteptaner
Kommuner skal udarbejde handleplaner for
anbragte børn og unge. Og de skal sørge for at
aflevere relevante dele af planerne til børnenes
institutioner. Men det sker ikke altid, konstaterer
ombudsmanden, efter at Ombudsmandens Barne
kontor har været på tilsynsbesøg på en række
døgninstitutioner for anbragte børn.
24. november
Ombudsmandens Børnekontor
besøger center for uledsagede
unge asylansøgere
Et tilsynshold fra Ombudsmandens Børnekontor
skal i slutningen af denne måned for første gang
besøge et center for uledsagede asylansøgere
under 18 år.
Besøget i Børnecenter Hundstrup på Sydfyn finder
sted i kølvandet på flere omtalte sager om børn på
asylcentre, men har ingen direkte forbindelse med
disse sager, oplyser chefen for Ombudsmandens
Børnekontor, Susanne Veiga.
Ombudsmanden åbner
Skattekontor med seminar
Den 1. januar 2017 åbner Ombudsmandens Skatte-
kontor. Det sker efter beslutning i Folketinget.
I den anledning afholder ombudsmandsinstitutlo
nen et åbningsseminar. Seminaret finder sted på
Christiansborg med deltagelse af en bred vifte af
inviterede interessenter.
28. november
Tilbud på DONG-aktier kunne
hemmeligholdes
Den nye offentlighedstov gør det sværere at få
aktindsigt i oplysninger om forretningsforhold.
Det
konstaterer Folketingets Dmbudsmand efter
at have behandlet en klage fra en journalist i den
såkaldte DONG-sag.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0142.png
NYHEDER OFFENTLIGGJORT
PÅ
OM8UDSMANDENS HJEMMESIDE 2015
147
19. december
22. december
Uklart om en værge kan klage over
afstag på magtanvendetse
En mand, som var værge for sin mentalt retarde
rede datter, ønskede, at datteren skulle udstyres
med GPS, så hun ikke forsvandt fra sin institution.
Farens ønske blev afvist af kommunen, og han fik
senere at vide af Ankestyrelsen, at han ikke kunne
klage over dette. (..j
Ombudsmandens undersøgelse viser, at det er
uklart, hvordan klagereglen skat fortolkes, så
ombudsmanden har ikke grundlag for at kritisere
Ankestyrelsens retsopfattelse. Han har i stedet
sendt spørgsmålet videre til Børne- og Socialmini
steriet og orienteret Folketinget, så der kan blive
taget stilling til, om det skal afklares via lovgiv
ning.
Myndigheder skal hjælpe borgere
videre til rette sted
En myndighed kan ikke afvise en henvendelse fra
en borger, fordi det er uklart, hvor borgeren skal
gå hen med sit problem, eller fordi borgeren har
henvendt sig til den forkerte myndighed.
“Det offentlige system er komplekst, og myndig
hederne må medvirke til, at borgerne kommer det
rigtige sted hen”, siger Folketingets Ombudsmand,
Jørgen Steen 5zrensen.
(...]
23. december
(...)
Ministerium indskærper pligt til at
undervise anbragte børn
Anbragte børn og unge har samme ret til at få
undervisning som hjemmeboende børn. Og den
rater nu indskærpet over for samtlige landets
kommuner.
Det sker, efter at Ombudsmandens Børnekontor
har afdækket utilstrækkelig undervisning på flere
interne skoler og henvendt sig til Undervisnings
ministeriet for at sikre, at det kommunale tilsyn
med undervisningen i de interne skoler fungerer.
28. december
20. december
Alle har som udgangspunkt ret tit at
se egen patientjournat
I en netop afsluttet sag udtaler ombudsmanden,
at sundhedsloven giver alle ret til aktindsigt i egne
patientjournaler. Det gælder som udgangspunkt
også, selv om oplysningerne er gamle.
Udtalelsen kommer, efter at en kvinde fik afslag
på aktindsigt i dele at sin egen patientjournal fra
1959.
21. december
Lovgivning bør overvejes for at sikre
at privatskoteetever bliver hørt
På trods af en stor intormationsindsats bliver
mange elever på privatskoler og efterskoler stadig
ikke hørt, før de bliver bortvist eller udskrevet.
Ombudsmanden opfordrer nu Undervisnings
ministeriet til at overveje lovgivning på området.
Beskyldninger om uLovlig magt-
anvendelse skat undersøges grundigt
Under ombudsmandens tilsynsbeseg i en arrest
fortalte flere indsatte uafhængigt at hinanden, at
en fængselsbetjent havde hidset sig voldsomt op
og bl.a. skubbet en indsat ned ad en gang. Inden
arrestens ledelse og Direktoratet for Kriminalfor
sorgen fik undersøgt sagen tit bunds, var video
overvågningsmaterialet slettet.
Ombudsmanden understreger, at enhver reel
mistanke om brug at ulovlig magt i arrester og
fængsler skal tages alvorligt og undersøges.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0143.png
148
Rigshospitalets kapel på Blegdamsvej: Patienter,
der afgår ved døden på Rigshospitalet på
Blegdamsvej, føres til kapellet, I kapellet kan de
pårørende vælge at tage afsked med den afdøde.
SAG NR.
15/05653
OG 16/0025
Kort tid før et tilsynsbesøg i et fængsel klagede en af
de indsatte til ombudsmanden. Den indsatte var util
freds med, at han sammen med en anden indsat sad i
en meget lille celle. Ombudsmanden sendte klagen vi
dere til fængslet, som i første omgang skulle svare på
den.
Under tilsynsbesøget fulgte ombudsmandens besøgs
hold op og konstaterede, at fængslet ganske rigtigt
brugte celler på ned til 6,9 m2 som dobbeltceller. I cel
lerne var der kun plads til en køjeseng, et lille bord og
en enkelt stol. Efter reglerne skal dobbeltceller mindst
være 8 m2.
Besøgsholdet anbefalede, at fængslet indrettede sig
sådan, at man ikke brugte så små celler som dobbelt-
celler.
Fængslet bruger nu større celler, hvis det er nødvendigt
at placere to indsatte i samme celle.
Før ombudsmandens besøgshold tager på titsynsbe
søg, forbereder medarbejderne sig grundigt. Forbere
delsen indebærer gennemgang af et stort skriftligt
materiale fra den institution, der skal besøges, men
også orientering i tidligere sager, omtale i medierne
af institutionen mv.
SAG NR. 16/03113
Fogedretten satte en mand udaf sin lejebolig. Manden
var ikke til stede under udsættelsen, og hans indbo
blev overladt til udlejeren, som efterfølgende fjernede
det. Fogeden havde nemlig vurderet, at indboet var
værdiløst.
Manden henvendte sig til Domstolsstyrelsen og krævede
erstatning for sit mistede indbo. Domstolsstyrelsen af
viste erstatningskravet, og manden klagede til ombuds
manden over styrelsen.
Ombudsmanden afviste klagen, fordi han ikke havde
kompetence til at behandle den.
Ombudsmanden kan ikke behandle klager over domme
og domstole, herunder fogedretterne. Ombudsmanden
kan heller ikke behandle klager over Domstolsstyrelsen.
SAG NR. 16/01462
Kun 13 dage for sent. Men atligevel måtte ombudsman
den afvise klagen fra en selvstændig erhvervsdrivende,
som ikke kunne dækkes af de danske regler om social
sikring, mens han arbejdede i et andet EU-land. Han
havde nemlig først klaget til ombudsmanden, et år og
13 dage efter han havde modtaget Ankestyrelsens af
gørelse. Da der derfor var gået mere end et år siden
myndighedernes seneste afgørelse, var ombudsmanden
afskåret fra at se på sagen.
Ombudsmanden skal modtage en klage, inden et år efter
at borgeren har modtaget myndighedens afgørelse.
Fristen for at klage til ombudsmanden regnes fra den
øverste forvaitningsmyndigheds afgørelse. Hvis klagen
modtages senere, kan ombudsmanden ikke behandle
den.
En formiddag i april havde ombudsmanden besøg af en
delegation fra den kirgisiske ombudsmand. Formålet var
at give en generel præsentation af ombudsmandens
arbejde, som ombudsmandens medarbejdere gør en del
gange hvert år.
Samtalen gik ivrigt, og det blev derfor aftalt at holde
endnu et møde et par dage senere. Her fortalte med
arbejdere i ombudsmandens internationale sektion
nærmere om ombudsmandens arbejdsgange og om,
hvordan der arbejdes med at sikre en hurtig og smidig
sagsbehandling med få flaskehalse. Efter besøget i
København er den kirgisiske ombudsmand begyndt at
arbejde med at effektivisere de interne sagsgange.
Hvert år modtager ombudsmanden en række besøg
fra udlandet. Temaerne er ofte arbejdet som ombuds
mand og klagesagsbehandling. Indholdet og karakteren
af de enkelte besøg kan variere meget.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0144.png
r
—-4----——
r
r
i
1nrr
IH
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Folketingets Ombudsmands beretning 2016
1741716_0145.png