§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 87: Orientering om høringsnotat vedrørende L 185 – Forslag til lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile (Tvangsbehandlingsloven), fra sundhedsministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2016-17
§71 Alm.del Bilag 87
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPFRE

Koordineret med:

Sagsnr.: 1601180

Dok. nr.: 290630

Dato: 22. marts 2017

NOTAT

Høringsnotat om forslag til lov anvendelse af tvang ved somatisk

behandling af varigt inhabile (tvangsbehandlingsloven)

1. Høring over lovforslaget

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. januar 2017 til 16. februar 2017 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Ansatte Tandlægers Organisation,

Bedre Psykiatri, Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker, Danmarks Apote-

kerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Kiropraktor For-

ening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening,

Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for

Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk

Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske

Bioanalytikere, Danske Dental Laboratorier, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeu-

ter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer

Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Nationale Videnskabs-

etiske Komité, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Diabetesforeningen, Ergotera-

peutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske

Diætister, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring & Pension, Færøernes Landsstyre, Gigtfor-

eningen, Grønlands Selvstyre (Naalakkersuisut), Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hørefor-

eningen, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Københavns

Universitet (Juridiske Fakultet og Sundhedsvidenskabelige Fakultet), Landsforeningen af

Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP),

Landsforeningen LEV, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Lands-

foreningen SIND, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Pati-

enterstatningen, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes

Samvirke, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation,

Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nord-

jylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Rets-

politisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden

på Grønland, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Sclerose-

foreningen, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Syddansk Universitet

(Samfundsvidenskabelige Fakultet og Sundhedsvidenskabelige Fakultet), Tandlægefor-

eningen, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Udviklingshæmmedes Landsforbund,

Yngre Læger, ÆldreForum, Ældresagen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut og Sundheds-

videnskabelige Fakultet) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut og Health).

Udkastet til lovforslag har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 87: Orientering om høringsnotat vedrørende L 185 – Forslag til lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile (Tvangsbehandlingsloven), fra sundhedsministeren

2. Høringssvar og kommentarer

Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra:

Det Etiske Råd, Danske Ældreråd, Yngre Læger, Region Hovedstaden, Foreningen af Social-

chefer i Danmark, Danske Seniorer, Datatilsynet, KL, Institut for Menneskerettigheder,

professor, dr.jur. Helle Bødker Madsen, Heilsu- og Innlendismálaráðið, FOA, Dansk Psykia-

trisk Selskab, Ældre Sagen, Rådet for Socialt Udsatte, Region Nordjylland, Nationalt Vi-

denscenter for Demens, Ergoterapeutforeningen, Danske Handicaporganisationer, Dansk

Selskab for Almen Medicin (DSAM), Alzheimerforeningen, Advokatsamfundet, Aarhus

Universitet, Aarhus Kommune, Tandlægeforeningen, Socialpædagogerne, Lægeforenin-

gen, Landsforeningen LEV, DemensKoordinatorer i Danmark, Danske Regioner, Danske

Patienter & ViBIS, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Psykolog Forening, Jordemoderforeningen,

Patienterstatningen.

Ankestyrelsen, Danmarks Apotekerforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Dansk

Tandplejerforening, Farmakonomforeningen, Foreningen af kommunale social-, sundheds-

og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Dansk Psykoterapeutforening, Erhvervsstyrel-

sen, Dommerforeningen og Retspolitisk Forening har meddelt, at de ikke har bemærknin-

ger til lovforslaget.

I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger til de enkelte

elementer i lovforslaget og dets bemærkninger. Ministeriets kommentarer er

kursiverede.

2.1 Generelle bemærkninger

Alzheimerforeningen, Aarhus Kommune, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Sygeplejeråd,

Dansk Psykolog Forening, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Demens-

Koordinatorer i Danmark, Ergoterapeutforeningen, FOA, Institut for Menneskerettigheder,

Jordemoderforeningen, KL, Lægeforeningen, Nationalt Videnscenter for Demens, Profes-

sor, dr. jur. Helle Bødker Madsen, Region Hovedstaden, Region Nordjylland, Socialpæda-

gogerne og Ældre Sagen udtrykker alle tilfredshed med, at området reguleres, og at tvang

sættes under faste lovgivningsmæssige rammer. Flere giver udtryk for, at lovgivningen er

stærkt efterspurgt og vil være med til fremadrettet at styrke inhabile patienters sundhed.

Alzheimerforeningen, FOA, KL, Lægeforeningen påpeger, at lovforslaget sikrer en passen-

de balance mellem retssikkerhed, selvbestemmelse og muligheden for at udøve behand-

ling ved tvang. DSAM anerkender nødvendigheden af loven, og at der med loven er sikret

de fornødne mekanismer til at sikre, at loven ikke bliver en glidebane til mere tvang.

Det Etiske Råd har noteret sig, at lovforslaget i større eller mindre grad adresserer de be-

tingelser for tvang, som rådet foreslog i sin udtalelse i 2011, hvor rådet anbefalede, at

tvang under visse betingelser skulle være muligt overfor demente.

LEV kvitterer for lovforslaget, som ifølge LEV rummer gode intentioner samt en grundlæg-

gende forståelse af nogle af områdets dilemmaer.

Danske Psykiatrisk Selskab ser med stor glæde på lovforslaget, som ifølge selskabet på

fineste vis imødekommer behovet.

DemensKoordinatorer i Danmark og Nationalt Videnscenter for Demens beklager, at de

ikke har modtaget lovforslaget direkte i forbindelse med den offentlige høring.

Danske Handicaporganisationer og LEV anerkender, at tvang kan være berettiget for at

sikre nødvendig behandling, men påpeger samtidigt, at det er et meget vidt-

Side 2

gående skridt at indføre tvang i det somatiske sundhedsvæsen. Tvang ses i stigende grad

som løsningen, og det finder Danske Handicaporganisationer meget bekymrende.

Rådet for Socialt Udsatte advarer generelt mod øget brug af magt.

Danske Seniorer mener, at lovforslaget bør trækkes tilbage, og at formålet med lovforsla-

get kan nås gennem venlighed, tålmodig og professionalisme. Endvidere mener Danske

Seniorer, at der burde have været en offentlig debat om ønsket om et lovforslag.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig de mange positive høringssvar. Hensigten

med lovforslaget at styrke sundheden og omsorgen over for varigt inhabile patienter, som

på grund af deres nedsatte funktionsevne ikke formår at forholde sig fornuftsmæssigt til et

aktuelt behandlingsbehov og af denne grund afviser at modtage sundhedsfaglig behand-

ling, som de ud fra en sundhedsfaglig vurdering har behov for.

Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i, at tvang så vidt muligt skal undgås, og at tvang

skal være sidste løsning og skal kombineres med andre tillidsskabende indsatser. Det er

ministeriets opfattelse, at disse grundlæggende principper er understreget i lovforslaget, jf.

§ 6.

Ministeriet beklager, at lovforslaget ikke blev sendt til DemensKoordinatorer i Danmark og

Nationalt Videnscenter for Demens direkte, hvilket skyldes en fejl. Ministeriet glæder sig

over, at organisationerne desuagtet har afgivet høringssvar.

2.2. Målgruppe

Danske Regioner og Region Hovedstaden mener, at også midlertidigt inhabile burde om-

fattes af lovforslaget. Region Hovedstaden spørger endvidere til børns retsstilling. Aarhus

Universitet finder det uproblematisk at lade persongruppen omfatte midlertidigt inhabile.

LEV påpeger, at udviklingshæmmede er en mangfoldig gruppe af personer, og at lovforsla-

get kun er relevant for en beskeden del af udviklingshæmmede.

Jordemoderforeningen er tilfreds med, at lovforslaget kun omfatter varigt inhabile.

Dansk Psykolog Forening anbefaler, at persongruppen præciseres, og at neuropsykologer

bør nævnes som relevant faggruppe, der kan vurdere, om patienten er varigt inhabil.

Det Etiske Råd anbefaler, at lovforslaget i større grad sikrer, at vurderingen af patientens

habilitet gennemføres på et evidensbaseret og fagligt kvalificeret grundlag.

Region Nordjylland påpeger, at loven ikke vil finde anvendelse på patienter, som er døgn-

indlagt på psykiatrisk afdeling.

Formålet med lovforslaget er at sikre muligheden for behandling af varigt inhabile patien-

ter, som efter gældende ret ikke kan behandles, hvis patienten i ord eller handling mod-

sætter. Patientgruppen ”varigt inhabile” er velkendt i sundhedsvæsenet, og sundhedsper-

soner er allerede efter gældende ret vant til at foretage en vurdering af patientens habili-

tet i forbindelse med afgivelse af samtykke til patientbehandling. Midlertidigt inhabile vil i

modsætning til varigt inhabile patienter på sigt blive i stand til selv at afgive et fornuftsba-

seret informeret samtykke, og der foreligger således ikke efter Sundheds- og Ældreministe-

riets opfattelse samme beskyttelseshensyn i forhold til denne gruppe. Det er således mini-

steriets opfattelse, at lovforslaget alene bør finde anvendelse på varigt inhabile patienter.

Side 3

I forhold til børns retstilling som følge af lovforslaget kan Sundheds- og Ældreministeriet

oplyse, at reglerne foreslås at finde anvendelse på patienter, herunder børn, der er fyldt 15

år, jf. lovforslagets § 3. For børn under 15 år gælder sundhedslovens § 17.

Sundheds- og Ældreministeriets skal endvidere bemærke, at det ikke er hensigten med

lovforslaget at fastsætte retningslinjer for, hvordan den sundhedsfaglige vurdering af pati-

entens habilitet foretages. Det forudsættes i den forbindelse, at vurderingen sker på et

forsvarligt fagligt grundlag på baggrund af den gældende faglige standard på området.

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker endelig, at de foreslåede reglers samspil med

psykiatriloven er beskrevet i lovforslagets bemærkninger. Der foretages ikke med lov-

forslaget ændringer af psykiatriloven.

2.3. Beslutningskompetence og delegation

Danske Regioner og Region Hovedstaden ønsker den foreslåede bestemmelse om delega-

tion og beslutningskompetence præciseret, herunder forskellen på beslutninger om

tvangsbehandling og tvangsindgreb.

Danske Seniorer understreger, at det kun bør være læger, der kan træffe beslutning om

tvang.

Dansk Sygeplejeråd ønsker hjemmel til, at den enkelte sundhedspersonuafhængigt af

lægens beslutning kan fortage en selvstændig vurdering af, om betingelserne i loven er

opfyldt.

Ifølge Det Etiske Råd er anvendelsesområdet relativt bredt som følge af, at alle sundheds-

personer kan komme til at anvende tvangen, og at denne brede personkreds kan medvirke

til, at der udvikles forskellig praksis på forskellige behandlingssteder.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at den foreslåede bestemmelse om delegation –

nu § 14 – indeholder bestemmelser om beslutningskompetence og delegation af gennem-

førelse af selve tvangen. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at læger og tandlæger

ikke kan delegere beslutningen om, hvorvidt tvang kan anvendes, herunder tvangsbehand-

ling og andre tvangsindgreb, men at selve udførelsen af tvangsbehandlingen og tvangs-

indgreb kan delegeres til andre sundhedspersoner.

Beslutningskompetencen bør efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse ikke begræn-

ses til læger, idet tandlæger på en række områder selv har forbeholdt virksomhedsområde.

Tandlæger bør således efter ministeriets opfattelse også have kompetence til træffe be-

slutning om tvang. Sygeplejersker, som ikke har forbeholdt virksomhedsområde og gen-

nemfører mange behandlinger som medhjælp, bør efter ministeriets opfattelse derimod

ikke tillægges beslutningskompetence.

Det endelige lovforslag er derfor udformet således, at det alene er en læge eller en tand-

læge, der kan træffe beslutning om tvangsbehandling og tvangsindgreb med henblik på

gennemførelse heraf.

2.4. Betingelser for tvangsbehandling

Dansk Psykolog Forening, Demenskoordinatorer i Danmark og Det Etiske Råd mener, at

betingelserne for tvangsbehandling er for uklare, og at betingelserne med fordel kan præ-

ciseres.

Danske Seniorer mener bl.a., at det bør specificeres, hvilke typer af diagnoser og behand-

Side 4

linger, som lovforslaget vedrører. Dansk Psykolog Forening ønsker en præcisering af, hvor

nedsat dømmekraften skal være.

Danske Regioner og Region Nordjylland ønsker præciseret, om værger m.v. kun skal sam-

tykke til tvangsbehandling, og ikke til at behandlingen sker ved tvang. KL ønsker ligeledes

præciseret, om der kræves to samtykker fra værger m.v.

Ældre Sagen mener, at det bør fremgå, at et samtykke altid kan tilbagekaldes.

Det Etiske Råd anbefaler, at det fremgår, at der også skal indhentes samtykke fra en vær-

ge, den nærmeste pårørende eller en fremtidsfuldmægtig, hvis en patient er varigt inhabil

og ikke modsætter sig behandlingen.

Institut for Menneskerettigheder og Lægeforeningen anbefaler, at det præciseres, at til-

slutning fra en anden sundhedsperson til tvangsbehandling alene kan ske, hvis denne

sundhedsperson ikke tidligere har deltaget i eller senere skal deltage i behandlingen.

Lægeforeningen og Yngre Læger efterlyser en nærmere definition af ”nærmeste pårøren-

de”, som kan give samtykke på vegne af patienten. Lægeforeningen og Yngre Læger øn-

sker ligeledes præciseret, hvem der har kompetence ved f.eks. uenighed.

Professor, dr. jur. Helle Bødker Madsen mener, at det bør fremgår, at et samtykke skal

gives til en konkret behandling i en aktuel behandlingssituation.

Lægeforeningen og Det Etiske Råd mener, at betingelserne lovteknisk er svære at læse og

anbefaler en præcisering.

Sundheds- og Ældreministeriets skal indledningsvist bemærke, at ministeriet er enigt i, at

den foreslåede § 5 var uhensigtsmæssig formuleret. Ministeriet har på denne baggrund

opdelt bestemmelsen i to nye bestemmelser – nu §§ 4 og 5. I forhold til kriterierne for be-

slutninger om tvang, er det ministeriets opfattelse, at det vil være uhensigtsmæssigt med

en udtømmende opregning af forhold, som kan opfylde kriterierne. Kriterierne er skøns-

mæssige og skal basere sig på en konkret sundhedsfaglig vurdering. Af samme grund er

det efter ministeriets opfattelse ikke formålstjeneligt at angive diagnoser eller lignende,

som lovforslaget er relevant for. Ministeriet har desuden af hensyn til overskueligheden

indsat en ny bestemmelse om betingelser og principper for tvangsindgreb, jf. §§ 6 og 7.

I forhold til ønsket om en præcisering af samtykkekravet, kan ministeriet oplyse, at

tvangsbehandling kræver samtykke til behandlingen efter de gældende regler i sundheds-

lovens § 18 fra en værge eller nærmeste pårørende, og et særskilt samtykke til, at behand-

lingen sker ved tvang, jf. den foreslåede § 4. Ministeriet har præciseret dette i lovforslagets

bemærkninger.

Ministeriet kan endvidere oplyse, at det fremgår af beskrivelsen af gældende ret, at der

skal indhentes samtykke fra en værge, nærmeste pårørende eller en fremtidsfuldmægtig,

hvis en patient er varigt inhabil og ikke modsætter sig behandlingen. Dette følger af sund-

hedslovens § 18.

Om nærmeste pårørende og samtykkekompetence kan ministeriet henvise til beskrivelsen i

lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.1.

Ministeriet er enigt i Institut for Menneskerettigheders og Lægeforeningens anbefalinger i

forhold til kravene om tilslutning fra en anden sundhedsperson til tvangsbe-

Side 5

handling. Ministeriet har på denne baggrund ændret bestemmelsen, således at det nu

fremgår, at tilslutning til behandlingen alene kan ske, hvis denne læge eller tandlæge ikke

tidligere har deltaget i eller senere skal deltage i behandlingen. Ministeriet har ligeledes

tilrettet lovforslaget således, at det nu fremgår, at et samtykke skal vedrøre en konkret og

aktuel behandling.

2.5. Definition af behandling

Aarhus Kommune, Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen og Yngre Læger anbefaler, at det

præciseres, hvad der forstås med behandling.

Region Nordjylland, KL og Danske Regioner ønsker oplyst, om behandling omfatter udred-

ning. Region Nordjylland mener, at det bør præciseres, om behandling også omfatter

behandlingsredskaber.

Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i, at lovforslaget bør indeholde en definition af

”behandling”. Ministeriet har på denne baggrund anført i lovforslagets § 4, at behandling

skal forestås i overensstemmelse med sundhedslovens § 5.

Behandling omfatter således undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødsels-

hjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i for-

hold til den enkelte patient. Udredning vil således efter omstændighederne også være

omfattet af de foreslåede regler. Ligeledes vil anvendelsen af behandlingsredskaber være

omfattet, i det omfang behandlingen forudsætter anvendelsen heraf.

2.6. Gyldighedsperiode for lægens og tandlægens beslutning på seks mdr.

Socialpædagogerne og Danske Handicaporganisationer mener, at gyldigheden på seks

måneder for lægens eller tandlægens beslutning om tvang er for lang tid, og at gyldighe-

den i stedet bør være tre måneder. FOA mener tilsvarende, at seks måneder er for lang

tid. Professor, dr. jur. Helle Bødker Madsen foreslår obligatorisk efterprøvelse hver 4. uge

som i psykiatrien.

Lægeforeningen mener, at det bør præciseres, at der uanset gyldighed i seks måneder,

løbende skal tages stilling til behovet, og at der efter seks måneder skal træffes ny beslut-

ning. Det Etiske Råd og Institut for Menneskerettigheder mener tilsvarende, at det bør

fremgå, at tvang ikke må fortsættes unødigt inden for de seks måneder.

Dansk Psykolog Forening og Dansk Sygeplejeråd mener, at det bør overvejes, om det er

hensigtsmæssigt at indføre en gyldighedsperiode.

Det er

Sundheds- og Ældreministeriet opfattelse, at der med en gyldighedsperiode på seks

måneder er fundet en fornuftig balance mellem hensynet til patientens retssikkerhed og

hensynet til muligheden for at planlægge og gennemføre et længerevarende behandlings-

forløb. Ministeriet bemærker i samme forbindelse, at tvangsbehandling ikke må gennem-

føres – uanset forsat gyldighed af beslutningen – såfremt tvangsbehandlingen ikke er nød-

vendig, f.eks. fordi patienten gennem samtale eller andre pædagogiske virkemidler frivilligt

lade sig behandle.

2.7. Skjult medicinering

Region Hovedstaden ønsker oplyst, om lovforslaget indeholder hjemmel til skjult medici-

nering. Aarhus Universitet påpeger ligeledes, at det er problematisk, at der ikke er taget

stilling til skjult medicinering, som ofte er det mindst indgribende middel.

Side 6

Sundheds- og Ældreministeriet har præciseret i bemærkningerne til de foreslåede §§ 4 og

5, at tvangsbehandling også omfatter skjult medicinering.

2.8. Anvendelse af beroligende lægemidler

Danske Regioner og Region Nordjylland ønsker uddybet, hvilke beroligende midler der kan

gives patienten. Lægeforeningen ønsker dette uddybet i en bekendtgørelse.

Sundheds- og Ældreministeriet har præciseret i bemærkningerne til den foreslåede § 9, at

der alene må anvendes afprøvede lægemidler med markedsføringstilladelse i sædvanlig

dosis, og at tandlæger alene kan indgive beroligende lægemidler peroralt, dvs. i pilleform

eller mikstur.

2.9. Personlig hygiejne

Region Nordjylland og Danske Regioner ønsker præciseret, om patienter, der modtager

personlig hygiejne efter serviceloven, også automatisk omfattes af de foreslåede regler.

Dansk Psykolog Forening mener, at reglerne bør være lig reglerne i serviceloven.

LEV mener ikke, at hensynet til andre patienter og personale berettiger indgreb og tvang i

forbindelse med personlig hygiejne.

Det Etiske Råd mener ikke, at der er behov for hjemmel til personlig hygiejne, da hensynet

varetages af de øvrige bestemmelser, herunder hensynet til sundheden.

Demenskoordinatorer i Danmark påpeger, at ”nødvendig personlig hygiejne” beror på en

subjektiv vurdering, at bestemmelsen derfor ikke bør medtages i denne lov.

Sundheds- og Ældreministeriet finder det hensigtsmæssigt, at tvangsindlagte patienter kan

modtage personlig hygiejne ved brug af tvang i samme omfang, som patienterne kan

modtage sundhedsfaglig behandling. Manglende varetagelse af hygiejnen kan efter mini-

steriets opfattelse udgøre nedværdigende behandling og omsorgssvigt. Det er ligeledes

ministeriets opfattelse, at der bør være muligt at foretage personlig hygiejne af hensyn til

andre patienter og til personalet.

Ministeriet kan oplyse, at patienter, som modtager personlig hygiejne efter reglerne i ser-

viceloven, ikke automatisk omfattes af de foreslåede regler. Tvangsmæssig personlig hygi-

ejne efter de foreslåede regler kræver en konkret beslutning fra overlægen eller overtand-

lægen.

2.10. Tvangsindlæggelse

Region Hovedstaden påpeger, at lovforslaget efter regionens opfattelse ikke tager højde

for de situationer, hvor patienten allerede befinder sig på hospitalet, og hvor det i forbin-

delse med behandlingen vurderes, at der er behov for en tvangsindlæggelse.

Advokatsamfundet anbefaler, at der er en repræsentant fra kommunen tilstede, når

tvangsindlæggelse skal gennemføres.

Demenskoordinatorer i Danmark ønsker, at politibetjente møder op i uniform.

Demenskoordinatorer i Danmark ønsker ligeledes oplyst, hvordan reglerne forholder sig til

retten til frit sygehusvalg, da tvangsindlæggelse alene kan ske på offentlige sygehuse.

Side 7

Region Hovedstaden ønsker præciseret, hvad forskellen er på tvangsindlæggelse og

tvangstilbageholdelse, og at det præciseres, hvornår en overlæge skal godkende andre

lægers beslutninger.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at situationer, hvor patienten allerede befinder

sig på hospitalet, og hvor det i forbindelse med behandlingen vurderes, at der er behov for

en tvangsindlæggelse, er omfattet af den foreslåede § 12, stk. 3. Efter denne bestemmelse

kan overlægen eller overtandlægen beslutte, at en patient, der ikke er tvangsindlagt, skal

tilbageholdes eller tilbageføres, hvis betingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt, og

hvis patientens fortsatte indlæggelse er nødvendig for at gennemføre den besluttede

tvangsbehandling.

Ministeriet bemærker, at den læge eller tandlæge, der beslutter at indlede en tvangsind-

læggende så vidt muligt skal være til stede. Ministeriet finder således ikke behov for at

stille krav om, at en repræsentant fra kommunen er til stede.

Det er ministeriets vurdering, at der vil være risiko for, at uniformerede betjente vil skabe

forvirring og utryghed for patienten i højere grad end betjente iklædt civilt tøj. Ministeriet

foreslå på denne baggrund af hensyn til patientens værdighed og tryghed, at er fastsættes

regler om politiets uniformering.

De foreslåede regler gælder over alt i sundhedsvæsenet, herunder på offentlige og private

sygehuse, praktiserende læger og tandlæger m.v., jf. den foreslåede § 2. Bestemmelser,

som udgør frihedsberøvelse, herunder tvangsindlæggelse, tilbageholdelser og tilbageførel-

serne gælder imidlertid alene på offentlige sygehuse. En patient kan således ikke tvangs-

indlægges på et privat sygehus.

Forskellen på tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse er, at patienten ved tvangsind-

læggelse indlægges på et offentligt sygehus med henblik på behandling, mens patienten

ved tvangstilbageholdelse allerede er indlagt. Ved tvangstilbageholdelse træffes der be-

slutning om, at patienten skal forblive på sygehuset, f.eks. i tilfælde af, at patienten er ved

at forlade sygehuset.

I forhold til i hvilke situationer en overlæge skal godkende andre lægers beslutninger kan

ministeriet henvise til bemærkningerne til den foreslåede § 10, stk. 7, hvoraf følgende

fremgår: ”Overlægen eller overtandlægen skal snarest muligt tage stilling til den anden

læges eller tandlæges beslutning. Det forudsættes i den forbindelse, at overlægen eller

overtandlægen, så snart denne er tilbage på sygehuset, tager stilling til beslutningen. Den

stedfortrædende læges eller tandlæges beslutning er gældende, indtil overlægen eller

overtandlægen har taget stilling”.

2.11. Hjælpemidler til tvang m.v.

Aarhus Universitet fraråder, at der er lovforlaget fastsættes en udtømmende liste over

mulige tvangsindgreb/-metoder, og påpeger, at hjælpemidler, f.eks. bælter, kan være

mere skånsomt end fysisk fastholdelse. Aarhus Universitet mener, at reglerne unødigt

begrænser personalets faglige vurdering og den individuelle faglige vurdering af, hvad der

i det konkrete tilfælde er mindst indgribende.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig Aarhus Universitets synspunkt. Det er efter

ministeriets opfattelse vigtigt, at der fastsættes klare rammer og grænser for udøvelse af

tvang. Det er ministeriets opfattelse, at der ikke bør anvendes hjælpemidler, f.eks. bælter

m.v.

Side 8

2.12. Tryghedsskabende foranstaltninger og forebyggelse af tvang

LEV og Ældre Sagen understreger, at tvang aldrig må være den nemme løsning, og at tvang

ikke må stå alene, men skal ledsages af omsorg, pleje og socialpædagogiske tiltag. Tilsva-

rende oplyser Socialpædagogerne. Dansk Sygeplejeråd mener, at loven bør understrege

forebyggelsen af tvang og anvendelsen af motiverende tiltag, tillidsskabende, tålmodig og

kreativ pleje og behandling.

Ældre Sagen mener, det bør præciseres, i hvilket omfang tillidsskabende og motiverende

metoder skal anvendes, før tvang kan anvendes.

Alzheimerforeningen understreger, at tvang ikke må begrundes i ressourcehensyn. Ældre

Sagen påpeger ligeledes, at tvang ikke må anvendes af ordenshensyn.

Danske Handicaporganisationer ønsker mere fokus på alternativer til magtanvendelsen.

LEV anbefaler, at der oprettes en intern ressourceperson/superbrugerfunktion i socialpæ-

dagogik på afdelingsniveau, eller alternativt at der etableres et nationalt ressourcecenter,

hvor sundhedspersonalet kan søge viden og rådgivning om pædagogiske metoder til fore-

byggelse af tvang.

Danske Handicaporganisationer anbefaler, at der oprettes en kompetenceenhed hos Sty-

relsen for Patientsikkerhed, som vejleder konkret og generelt om anvendelsen af tvang.

Socialpædagogerne er af samme opfattelse. Institut for Menneskerettigheder og Det Eti-

ske Råd anbefaler ligeledes, at der oprettes et videnscenter, hvor personalet kan modtage

rådgivning.

Alzheimerforeningen og FOA anbefaler, at der udarbejdes handlingsorienteret materiale,

som er målrettet de personer, som skal gennemføre tvangsbehandlingen. Danske Handi-

caporganisationer påpeger behovet for vejledning til at undgå tvang, herunder til pæda-

gogiske virkemidler, inddragelse af pårørende, pleje og omsorg.

Region Nordjylland og Danske Regioner ønsker præciseret, om personale fra bosteder skal

medbringes på sygehuset for at skabe tryghed.

Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i, at udgangspunktet skal være, at tvang ikke er det

første valg eller den løsning, der per automatik vælges, hvis patienten modsætter sig be-

handlingen. Det er afgørende, at tvang er den sidste løsning, og at patienten forinden

tvangen er forsøgt motiveret til frivilligt at lade sig behandle, f.eks. gennem samtale, til-

lidsskabende tiltag og socialpædagogiske indsatser. Behandling ved brug af tvang må ikke

gennemføres, før der er gjort, hvad der er muligt for at motivere patienten til frivilligt at

medvirke til behandlingen. Ministeriet har på baggrund af høringssvarene tilpasset lov-

forslagets §§ 4 og 5, ligesom disse grundlæggende principper understreges i øget omfang i

bemærkningerne. Derudover har ministeriet desuden af hensyn til overskueligheden indsat

en ny bestemmelse om betingelser og principper for tvangsindgreb, jf. §§ 6 og 7.

Ministeriet er endvidere enigt i, at der bør sættes fokus på alternativer til tvang. Ministeri-

et lægger således til grund, at de driftsansvarlige og personaleansvarlige myndigheder

løbende sætter fokus på dette. Det er imidlertid ministeriets opfattelse, at der ikke fra de

centrale sundhedsmyndigheder eller via lovgivning skal sættes rammer for, hvordan de

driftsansvarlige myndigheder, herunder både kommuner og regioner, men også f.eks.

sygehusledelsen, tilrettelægger arbejdsfordelingen, opretter lokale ressourcepersoner m.v.,

eller konkret anvender pædagogiske virkemidler m.v. til begrænsning af tvangen.

Der fastsættes ingen lovmæssig pligt til at medbringe personale fra bosteder på sygehuset.

Side 9

2.13. Tvangsbegreb

Region Nordjylland og Danske Regioner anbefaler, at ”magtanvendelse” anvendes i stedet

for tvang. Danske Ældreråd mener også, at ”tvang” er for uklart et begreb.

Professor, dr. jur. Helle Bødker Madsen er ikke enig i Sundheds- og Ældreministeriets for-

tolkning af gældende ret og mener, at der efter gældende ret

hjemmel til at behandle,

selvom patienten modsætter sig i ord.

Dansk Psykolog Forening mener ikke, at der kun er tale om tvang, når patienten modsæt-

ter sig, men også når patienten ikke modsætter sig, og der ikke er givet samtykke fra fx en

værge.

Det Etiske Råd ønsker præciseret, at det er tvang, hvis der ikke er indhentet samtykke,

selvom behandlingen ikke modsættes.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig synspunkterne om brugen af begrebet

”tvang” og ”magtanvendelse”. Det er ministeriets opfattelse, at ”tvang” er et mere retvi-

sende begreb, idet der er tale om, at behandlingen gennemføres, selvom patienten direkte

modsætter sig.

Sundheds- og Ældreministeriet har desuden noteret sig professor, dr. jur. Helle Bødker

Madsens fortolkning af gældende ret, som ministeriet er ikke enigt i. Den retlige uklarhed

understreger imidlertid efter ministeriets opfattelse behovet for klare hjemler til tvang,

som foreslås med lovforslaget.

I forhold til Dansk Psykolog Forening opfattelse af gældende ret og tvang er det ministeri-

ets opfattelse, at situationen – så vidt ministeriet forstår Dansk Psykolog Forenings be-

mærkninger – er omfattet af gældende ret i sundhedslovens § 18. Tilsvarende gælder for

Det Etiske Råds bemærkninger.

2.14. Tvangsprotokol

Lægeforeningen mener, at det bør være den sundhedsperson, som har fået opgaven dele-

geret, som sikrer sig, at indgrebet protokolleres.

Lægeforeningen påpeger, at der er behov for præcisering af samspillet mellem reglerne

om tvangsprotokol og journalføringsreglerne.

FOA mener, at det bør undgås, at der føres dobbeltdokumentation, herunder både i

tvangsprotokol og journalen.

Aarhus Universitet mener, at anvendelsen af skjult medicinering bør protokolleres. Institut

for Menneskerettigheder mener, at tvang ved personlig hygiejne bør indføres i protokol-

len.

Efter de foreslåede regler skal beslutninger om tvang, herunder tvangsbehandling og

tvangsindgreb, samt udførelsen deraf tilføres en tvangsprotokol. Hensigten er at sikre

dokumentation for de beslutninger, der er truffet, og tvang, der er udført. Protokolføringen

tjener efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse et vigtigt patientsikkerhedsmæssigt

og retssikkerhedsmæssigt formål, herunder til brug for kontrol af den udførte behandling

og behandling af klagesager. Af samme årsager er der efter ministeriets opfattelse ikke

grundlag for at fastsætte regler om, at tvangsmæssig personlig hygiejne skal tilføres

tvangsprotokollen. Tilsvarende regler gælder på det psykiatriske område efter psykiatrilo-

ven.

Side 10

Forholdet til reglerne i journalføringsbekendtgørelsen er beskrevet i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger, afsnit 2.4, og bemærkningerne til den foreslåede § 15.

Ministeriet er enigt i, at ansvaret for, at oplysningerne tilføres protokollen, bør fremgå af

lovforslaget. Ministeriet har på denne baggrund præciseret i lovforslagets bemærkninger,

at ansvaret for, at beslutninger om anvendelse af tvangsbehandling og tvangsindgreb

tilføres tvangsprotokollen, påhviler den læge eller tandlæge, der træffer beslutningen, men

at der ikke er noget til hinder for, at journaliseringen og protokolleringen foretages af en

anden sundhedsperson, sekretær eller lignende på vegne af lægen eller tandlægen.

Det er endvidere tilføjet, at ansvaret for, at anvendelsen af indgrebene journalføres og

tilføres tvangsprotokollen, påhviler lægen eller tandlægen i lighed med reglerne i journal-

føringsbekendtgørelsen. På plejehjem, botilbud og lignende har ledelsen dog ansvaret for

at sikre, at udførelsen af tvangsbehandling og andre tvangsindgreb, som udføres som

medhjælp for autoriserede sundhedspersoner, tilføres tvangsprotokollen.

2.15. Indberetninger

Danske Regioner mener, at indberetningspligten er positiv og sikrer retssikkerheden, men

at det dog ikke må medføre for megen dokumentation, ressourceforbrug m.v.

Dansk Sygeplejeråd, Socialpædagogerne, Alzheimerforeningen, LEV, FOA og Danske Pati-

enter mener, at selve gennemførelsen af tvang også bør indberettes, ikke kun beslutnin-

ger. LEV påpeger i den forbindelse, at det aldrig må være ressourcer, der begrænser ind-

beretninger.

LEV mener, at indberetningerne også bør indeholde oplysninger om, hvilke pædagogiske

tiltag der er anvendt før tvangen. Ældre Sagen mener ligeledes, at indberetninger bør

indeholde oplysninger om indholdet af beslutninger, ikke kun antal og omfang.

Aarhus Universitet mener, at skjult medicinering også bør indberettes, mens Institut for

Menneskerettigheder mener, at beslutninger om personlig hygiejne også bør indberettes.

Region Hovedstaden ønsker en nærmere beskrivelse af, hvilke oplysninger regionerne og

Styrelsen for Patientsikkerhed kan modtage.

Datatilsynet ønsker det præciseret, at oplysninger så vidt muligt skal stilles til rådighed i

ikke-personhenførbar form.

Dansk Sygeplejeråd mener ikke, at der skal være hjemmel til, at indberettede oplysninger

kan anvendes til individtilsyn.

Hensigten med indberetningspligten er at sikre patientens retssikkerhed, samtidigt med at

indberetningspligten giver de driftsansvarlige myndigheder metoder til overvågning af

omfanget af beslutninger om tvang. Det er ministeriets opfattelse, at indberetningspligten

skal indrettes således, at den både sikrer et billede af omfanget af beslutninger om tvang

samtidigt med, at pligten ikke medfører unødig administration og ressourceforbrug for

sundhedspersoner. Det er ministeriets opfattelse, at der med den foreslåede ordning er

fundet en fornuftlig balance mellem disse hensyn.

Det er ministeriets opfattelse, at skjult medicinering skal indberettes efter de foreslåede

regler, idet det udgør tvangsbehandling efter den foreslåede § 4.

Side 11

I forhold til, hvilke oplysninger fra indberetninger regionerne og Styrelsen for Patientsik-

kerhed kan modtage, kan ministeriet henvise til lovforslagets almindelige bemærkninger

afsnit 2.5.3, 2.6 og 4. Oplysningerne kan efter de foreslåede bestemmelser ikke videregives

til Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med enkelte sundhedspersoner men kan indgå i

styrelsens risikobaserede tilsyn med behandlingssteder.

Oplysningerne fra indberetninger skal i videst muligt omfang videregives i ikke-

personhenførbar form. Sundheds- og Ældreministeriet vil med hjemmel i den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse i § 16, stk. 4, fastsætte nærmere regler herom i bekendtgørel-

se, som vil blive sendt i høring, bl.a. hos Datatilsynet.

2.16. Tvangsbehandlingsnævnet

2.16.1. Sammensætningen

LEV mener, at klagenævnet har den rigtige sammensætning.

Alzheimerforeningen og Danske Patienter ønsker, at Danske Patienter skal deltage i næv-

net. Region Hovedstaden mener ikke, at det kun bør være Danske Handicaporganisatio-

ner, som repræsenterer patienterne.

Dansk Sygeplejeråd mener, at sygeplejersker bør være repræsenteret i nævnet, mens

Dansk Psykolog Forening og Institut for Menneskerettigheder mener, at nævnet bør sup-

pleres med en psykolog. Det Etiske Råd mener tilsvarende, at f.eks. en neuropsykolog bør

være repræsenteret i nævnet.

FOA mener, at der altid bør sidde en læge og ved behov en tandlæge.

Sundheds- og Ældreministeriet kan konstatere, at der ikke er entydig enighed om nævnets

sammensætning. Det er ministeriets opfattelse, at der i nævnet bør være repræsentanter

fra den faggruppe, som har truffet den beslutning om tvang, som der klages over til næv-

net. Det er således ministeriets opfattelse, at nævnet bør bestå af enten en læge eller tand-

læge. Ministeriet har af samme årsager ikke fundet anledning til at fastsætte regler om, at

nævnet tillige skal bestå af en sygeplejerske eller psykolog. Det bemærkes i den forbindel-

se, at Tvangsbehandlingsnævnet har mulighed for at indhente yderligere sagkyndige er-

klæringer.

Ministeriet har endvidere tilrettet bestemmelserne således, at Danske Patienter får plads i

Tvangsbehandlingsnævnet på lige fod med Danske Handicaporganisationer. Nævnet be-

står på skift af repræsentanter fra de to foreninger.

2.16.2. Forhold, der kan klages over

LEV mener, at det er utilstrækkeligt begrundet, hvorfor der kun kan klages over selve be-

slutningen og ikke over måden, tvangen blev udført på.

Det Etiske Råd mener, at der bør være klageadgang for tvangsmæssig personlig hygiejne.

Klagemuligheden til Tvangsbehandlingsnævnet skal efter Sundheds- og Ældreministeriets

opfattelse sikre patientens retssikkerhed. Dette kan ske ved, at nævnet træffer afgørelse

om, at betingelserne for tvangen ikke forelå på det tidspunkt, hvor lægen eller tandlægen

traf beslutningen. Konsekvensen af en sådan afgørelse er, at tvangsbehandlingen eller

tvangsindgreb ikke kan gennemføres. Patientens retssikkerhed varetages endvidere ved, at

klage til nævnet nu med det endelige lovforslag foreslås at have opsættende virkning.

Tvangsbehandlingsnævnet skal efter ministeriets opfattelse tage sig af beslutninger, der

vedrører sundhedsfaglige forhold, og således ikke klager over anvendelsen af

Side 12

tvangsmæssig personlig hygiejne. Tilsvarende regler gælder på det psykiatriske område

efter psykiatriloven.

2.16.3. Sagsbehandlingstid

Danske Handicaporganisationer og LEV påpeger, at den foreslåede sagsbehandlingstid på

14 dage er for lang og burde være syv dage. Det Etiske Råd er enig i, at 14 dage er for

længe.

Demenskoordinatorer i Danmark ønsker maksimal behandlingstid på klager, også efter

ophør af tvangsbehandlingen.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at en sagsbehandlingstid i Tvangsbe-

handlingsnævnet på 14 dage er rimelig. Dette skal desuden ses i lyset af, at klager til næv-

net nu med det endelige lovforslag foreslås at blive tillagt opsættende virkning, hvorfor

tvangsbehandling ikke kan gennemføres, forinden nævnet har truffet afgørelse.

2.16.4. Digital klage

Danske Handicaporganisationer, Dansk Sygeplejeråd og LEV mener ikke, at kravet om

digital indgivelse af klage er rimeligt, når der tænkes på patientgruppen. Alzheimerfor-

eningen mener tilsvarende, at der bør være mulighed for ikke at indgive klage digitalt.

Efter gældende ret i § 10 a, stk. 1, i klage- og erstatningsloven skal klager indgives til Sty-

relsen for Patientsikkerhed ved anvendelse af den digitale løsning, som Styrelsen for Pati-

entsikkerhed stiller til rådighed (digital selvbetjening). Efter § 10 a, stk. 2, skal Styrelsen for

Patientsikkerhed, hvis styrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borge-

ren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, tilbyde, at klagen kan indgi-

ves på anden måde end ved digital selvbetjening. Udover særlige forhold hos borgeren kan

der efter 10 a, stk. 3 også helt ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighe-

derne ved klagen eller Styrelsen for Patientsikkerheds forhold gør, at der ikke kan indgives

en klage til Styrelsen for Patientsikkerhed ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-

ning.

Med den foreslåede ændring af klage- og erstatningsloven foreslås det, at de gældende

regler for indgivelse af digital klage også vil finde anvende for indgivelse af klager til

Tvangsbehandlingsnævnet. De foreslåede regler om digital indgivelse af klage følger prin-

cipperne i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, herunder kravene om obligatorisk

digital selvbetjening, som gælder på andre tilsvarende områder. Ministeriet bemærker, at

det efter ministeriets opfattelse ofte vil være en værge eller en pårørende, som klager på

vegne af patienten, og at denne værge eller pårørende formodes at have mulighed for at

indgive klagen digitalt. Såfremt dette ikke er tilfældet, eller patienten selv formår at indgi-

ve en klage, vil der efter § 10 a stk. 2 og 3, kunne gøres undtagelse for denne pligt.

2.16.5. Opsættende virkning

Danske Handicaporganisationer, Institut for Menneskerettigheder og LEV mener, at klager

bør tillægges opsættende virkning. Region Nordjylland mener også, at opsættende virk-

ning af klager bør overvejes.

Sundheds- og Ældreministeriets er enigt i, at klager bør have opsættende virkning og har

tilrettet lovforslaget i overensstemmelse hermed.

2.16.6. Klagefrister

Region Hovedstaden ønsker oplyst, hvorfor der er foreslået klagefrister for indbringelse af

klagen, når dette ikke er tilfældet i psykiatrien.

Side 13

Det er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse formålsløst, at Tvangsbehandlings-

nævnet behandler klager over forhold, som efter et vist tidsrum har mistet sin aktualitet.

Det er således efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse fornuftigt, at der fastsættes

en tidsfrist for indgivelse af klager.

2.16.7. Ankemulighed

Danske Handicaporganisationer ønsker ankemulighed. Region Hovedstaden ønsker ligele-

des oplyst, hvorfor der ikke er foreslået en ankemulighed.

Hensynet til patientens retssikkerhed varetages både af mulighederne for at indgive klage

til Tvangsbehandlingsnævnet men også ved, at enhver beslutning om tvang forudsætter

samtykke fra patientens nærmeste pårørende eller værge. Det er Sundheds- og Ældremini-

steriets vurdering, at patientens retssikkerhed samlet set bliver varetaget med den foreslå-

ede ordning. Der er således efter ministeriets opfattelse ikke grundlag for at indføre en

mulighed for at påklage afgørelser fra Tvangsbehandlingsnævnet.

2.16.8. Klageberettigede

Ældre Sagen ønsker præciseret, hvem der kan klage.

Sundheds- og Ældreministeriets kan oplyse, at enhver med retlig interesse i sagen kan

klage til Tvangsbehandlingsnævnet, herunder patienten selv samt dennes nærmeste pårø-

rende, værge eller fremtidsfuldmægtig. Der henvises til de almindelige bemærkninger

afsnit 2.6.3.

2.16.9. Videregivelse af klager til tilsyn

Dansk Sygeplejeråd mener, at klagesager udelukkende bør videregives til Styrelsen for

Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at afgørelser fra tvangsbehandlings-

nævnet bør kunne anvendes i Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med sundhedspersoner

i samme omfang, som klagesager fra eksempelvis Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Ministeriet har således ikke fundet anledning til at foretage ændringer i udkastet på bag-

grund af det anførte.

Det bemærkes videre, at oplysninger fra indberetninger alene kan anvendes til Styrelsen

for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn og ikke til tilsyn med enkelte sundhedspersoner.

2.16.10. Klagevejledning

Professor, dr. jur. Helle Bødker Madsen og Det Etiske Råd anbefaler, at patienten og den-

nes pårørende modtager klagevejledning.

Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i, at der i forbindelse med beslutninger om tvang

bør gives klagevejledning. Ministeriet har tilrettet lovforslaget i overensstemmelse her-

med. Der henvises til den foreslåede § 17, stk. 1.

2.17. Tilsyn

LEV ønsker, at Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsbeføjelser beskrives tydeligere i lov-

forslagets bemærkninger. LEV foreslår, at Styrelsen for Patientsikkerhed får pligt til at føre

tilsyn med anvendelse af magt på det somatiske område.

LEV påpeger desuden, at det efter LEVs opfattelse er ubegrundet, at de indberettede data

ikke må anvendes i forbindelse med konkrete tilsynssager og udstedelsen af sanktioner.

Dansk Sygeplejeråd mener modsat, at der ikke skal være hjemmel til, at indberettede

oplysninger kan anvendes til individtilsyn.

Side 14

Dansk Sygeplejeråd mener ikke, at der skal være hjemmel til, at indberettede oplysninger

kan anvendes til individtilsyn.

Sundheds- og Ældreministeriet har præciseret Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn i lov-

forslagets bemærkninger. Ministeriet kan oplyse, at indberetningerne, som foretages af

sundhedspersoner, ikke kan anvendes til styrelsens individtilsyn. Årsagen er, at sundheds-

personer efter ministeriets opfattelse ikke skal risikere sanktioner på baggrund af oplys-

ninger, de selv har pligt til at indberette. Oplysningerne kan derimod bruges til styrelsens

risikobaserede tilsyn med behandlingssteder.

2.18. Personalet

Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer påpeger behovet for, at personalet

skal oplæres, kompetenceudvikles og have værktøjer til at anvende reglerne og alternati-

ver til tvang. LEV, FOA, Dansk Sygeplejeråd og Tandlægeforeningen påpeger tilsvarende

behovet for uddannelse af personale.

Region Nordjylland opfordrer til kontinuerligt at arbejde på at begrænse tvang gennem

løbende kompetenceudvikling af personalet.

Dansk Sygeplejeråd foreslår, at der i praksis arbejdes med et team af den behandlingsan-

svarlige læge og andre sundhedspersoner, så tvangsbehandlingen udføres teambaseret i

videst muligt omfang. Tandlægeforeningen mener, at det skal være muligt at rådføre sig

med kollegaer og andre sundhedspersoner.

Socialpædagogerne mener, at socialpædagogerne og socialfagligt personale bør nævnes i

lovforslaget som relevant personalegruppe.

Dansk Sygeplejeråd mener, at det skal sikres, at Arbejdstilsynet overvåger antallet at ar-

bejdsskader, som følge af reglerne.

Danske Regioner ønsker oplyst, om lægerne har pligt til at anvende tvang, hvis det er nød-

vendigt for behandlingen.

Dansk Sygeplejeråd efterspørger muligheden for, at personalet af etiske årsager kan næg-

te at udføre tvang.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at beslutninger om efter- og videreud-

dannelse af personale bør træffes af de personale- og driftsansvarlige myndigheder. Tilsva-

rende gælder for beslutninger om arbejdsfordeling m.v., herunder forslaget om at arbejde i

tværfaglige team. Ministeriet ser således positivt på Region Nordjyllands vilje til at arbejde

på at begrænse tvang gennem løbende kompetenceudvikling af personalet.

Ministeriet er enigt med Socialpædagogerne i, at denne faggruppe også bør nævnes i lov-

forslaget som relevant faggruppe, der til tider udfører sundhedsfaglig behandling, herun-

der særligt på bosteder. Ministeriet har tilrettet bemærkninger i overensstemmelse her-

med. Ministeriet mener dog ikke, at der i lovforslaget generelt bør henvises til socialfagligt

personale, idet lovforslaget vedrører mulighed for sundhedsfaglig behandling.

Ministeriet skal bemærke, at ansvaret for arbejdsmiljøet påhviler de personale- og drifts-

ansvarlige myndigheder efter reglerne i arbejdsmiljøloven. Lovforslaget har ikke til hensigt

at ændre i kompetencerne eller arbejdsopgaverne for Arbejdstilsynet. En sådan ændring

falder efter ministeriets opfattelse uden for lovforslagets rammer.

Side 15

Det er ministeriets opfattelse, at det er en ledelsesbeslutning, som tilkommer den persona-

leansvarlige myndighed, at træffe beslutning om personalets mulighed for at sige fra og

afvise behandling af enkelte patienter.

Ministeriet kan endelig oplyse, at der ikke med lovforslaget fastsættes en pligt til at be-

handle patienter med tvang, men at dette er en mulighed, når andre muligheder, herunder

motiverende samtaler, pædagogiske virkemidler m.v. er forsøgt uden resultat. Sundheds-

personers pligter, herunder til at yde sundhedsfaglig bistand, følger af gældende regler i

blandt andet autorisationslovens kapitel 5.

2.19. Patientrådgivere

Dansk Sygeplejeråd, Alzheimerforeningen, Danske Patienter, Danske Handicaporganisati-

oner og LEV ønsker, at der etableres en patientrådgiverordning som i psykiatrien.

Patientens retssikkerhed varetages – i modsætning til i psykiatrien – af patientens nærme-

ste eller værge, som forinden tvang kan anvendes skal give et samtykke dertil. Sundheds-

og Ældreministeriet har således ikke fundet anledning til at etablere en ordning med pati-

entrådgivere.

2.20. Patientinddragelse

Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen og Yngre Læger anbefaler, at der henvises til sund-

hedslovens § 20 om patientinddragelse.

Professor, dr. jur. Helle Bødker Madsen anbefaler af hensyn til retssikkerheden, at patien-

ten og dennes pårørende underrettes, forinden tvangen anvendes.

Aarhus Universitet understreger, at der bør lægges vægt på patientens egne ønsker, og at

patienten så vidt muligt bør inddrages.

Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i, at der i lovforslaget i øget omfang skal lægges

vægt på inddragelse af patienten. Ministeriet har derfor ændret lovforslaget, således er

der i den foreslåede § 5 om principper for tvangsbehandling fastsættes regler om patient-

inddragelse, information og krav om forsøg på patientens frivillige deltagelse.

2.21. Livstestamente og fravalg af fremtidig tvang

Danske Ældreråd anbefaler, at det fremgår, at Livstestamenter ikke kan tilsidesættes.

Dansk Sygeplejeråd anbefaler muligheden for, at patienter, mens de er habile, får mulig-

hed for at tilkendegive ønsker om behandling. Danske Seniorer foreslår til samme formål,

at der oprettes ”fremtidstestamenter”.

Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i, at patientens tilkendegivelser i et livstestamente,

ikke som følge af de foreslåede regler skal kunne tilsidesættes. Ministeriet har tilrettet

lovforslaget i overensstemmelse hermed, jf. den foreslåede § 5, stk. 4.

2.22. Sundhedstjek

Danske Handicaporganisationer og LEV anbefaler, at lovforslaget kombineres med obliga-

torisk sundhedstjek til personer med handicap og udviklingshæmning.

Det foreslåede obligatoriske sundhedstjek falder efter Sundheds- og Ældreministeriet op-

fattelse uden for rammerne af dette lovforslag. Ministeriet kan supplerende bemærke, at

der i øjeblikket pågår fire projekter, som omhandler forebyggende sundhedstjek til perso-

ner med udviklingshæmning. Projekterne gennemføres i Roskilde Kommune, Allerød og

Side 16

Egedal (i fællesskab), Svendborg og Københavns Kommuner. Den afsluttende evaluering af

projekterne forventes at foreligge ultimo 2018. Ministeriet, som følger resultaterne af disse

projekter, har på denne baggrund ikke på nuværende tidspunkt fundet anledning til at

fastsætte regler om forebyggende sundhedstjek til personer med udviklingshæmning i

forbindelse med den foreslåede lov.

2.23. Handicapkonventionen

Institut for Menneskerettigheder påpeger behovet for, at lovforslaget i større grad forhol-

der sig til Handicapkonventionen, herunder artikel 12 og 26 om retten til sundhed og støt-

tet beslutningstagen. Danske Handicaporganisationer påpeger ligeledes dette behov.

Sundheds- og Ældreministeriet har tilpasset og udbygget lovforslagets bemærkninger med

en nærmere gennemgang af de foreslåede reglers forhold til Handicapkonventionen.

Side 17

3. Lovforslaget – endelig udgave til fremsættelse for Folketinget

Som det fremgår ovenfor, indeholder den endelige udgave af lovforslaget følgende æn-

dringer i forhold til det udkast til lovforslag, som har været i høring:

•

De grundlæggende betingelser for tvangsbehandling er blevet præciseret og fremhæ-

vet i en selvstændig ny bestemmelse. Det er bl.a. fremhævet, at patienten skal moti-

veres til frivilligt at blive behandlet, og at socialpædagogiske metoder skal anvendes.

De grundlæggende betingelser for tvangsindgreb er fremhævet i en ny selvstændig

bestemmelse.

I de grundlæggende principper for tvangsbehandling er det ligeledes præciseret, at de

foreslåede regler ikke kan tilsidesætte patienters ønsker i et livstestamente.

Af hensyn til retssikkerheden er der foreslået en ny bestemmelse om obligatorisk

efterprøvelse af tvang, der udgør frihedsberøvelse.

Det er ligeledes foreslået, at klager til Tvangsbehandlingsnævnet har opsættende

virkning.

Sammensætningen i Tvangsbehandlingsnævnet er ændret, således at Danske Patien-

ter også skal deltage i nævnet, som herefter består på skift af repræsentanter fra

Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer. Derudover består nævnet af re-

præsentanter fra enten Lægeforeningen eller Tandlægeforeningen afhængigt af om

det er en klage over lægefaglig eller tandlægefaglig behandling.

Ny bestemmelse om klagevejledning, så der ved beslutninger om tvang, skal vejledes

om mulighederne for at klage til Tvangsbehandlingsnævnet.

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsbeføjelser er uddybet, herunder anvendelsen af

data fra klagesager ved Tvangsbehandlingsnævnet og de lovpligtige indberetninger.

•

Der er endvidere foretaget visse sproglige og strukturelle ændringer i lovforslaget, ligesom

der er foretaget ændringer af lovteknisk karakter.

Side 18