Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2016-17
§71 Alm.del Bilag 69
Offentligt
1724295_0001.png
Folketingets § 71-tilsyn
Christiansborg
1240 København K
Dato:
20. februar 2017
Socialafdelingen
Alléen 15
4180 Sorø
Tlf.: 70 15 50 00
Dir.tlf. 93517556
[email protected]
Svar på opfølgning på uanmeldt tilsynsbesøg den 13. juni 2016 på Bakkegårdens
sikrede afdelinger
Region Sjællland har den 7. februar 2017 modtaget brev fra Folketingets § 71 tilsyn vedr.
opfølgende spørgsmål i forbindelse med uanmeldt tilsynsbesøg på Bakkegården.
1. Aflåsning af værelsesdøre i dagtimerne:
Det fremgår, at § 71-tilsynet konstaterede, at alle værelsesdøre var låst, da tilsynet var på
tilsynsbesøg den 13. juni 2016.
Bakkegården kan bekræfte, at praksis er, at dørene ikke er aflåst til de unges værelser om dagen.
Hvis der var låst til de unges værelser, da tilsynet var på besøg, er det den unge selv, som har låst
egen dør. De unge har nøgle til deres værelser. Nøglerne til deres værelse får de udleveret i
forbindelse med modtagelsen på Bakkegården. Vi opfordrer de unge til at låse deres dør, når de
forlader deres værelse, således at andre unge ikke kan komme derind, når de ikke er der.
Da Bakkegården svarede på spørgsmålet vedr. aflåste døre i dagtimerne, var Bakkegården af den
opfattelse, at der blev spurgt til aflåsning af værelsesdøre, når de unge var på deres værelse. Det var
på denne baggrund, der blev svaret, at der ikke var aflåste døre i dagtimerne, og at det ville være en
ikke tilladt magtanvendelse at låse de unge inde.
2. Hyppighed i aflåsning af de unges værelser i dagtimerne:
De unge vil ofte låse deres døre, når de er i skole og beskæftigelse. Desuden låser de ind imellem
døren til deres værelse, når de er i fællesrum, ude i haven, oppe for at træne, har besøg eller skal i
retten.
Der er perioder, hvor de unge er meget aktive med at låse deres dør til værelset, når de forlader
værelset, og der er andre perioder, hvor de unge ofte forlader værelset, uden at låse det efter sig. De
§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Svar fra Region Sjælland af 20/2-17 vedr. opfølgning på uanmeldt tilsynsbesøg den 13. juni 2016 på Bakkegårdens sikrede afdelinger
1724295_0002.png
unges låsning af døre til eget værelse kan ofte afhænge af, hvem de andre på afdelingen er, og
hvilken adfærd de udviser.
3. Socialtilsynets tilladelse til aflåsning af dørene om natten på Bakkegårdens sikrede
afdelinger:
Der foreligger ikke en særskilt og generel tilladelse til aflåsning af døre til værelserne om natten fra
Socialtilsyn Øst.
Det er Bakkegårdens opfattelse, at tilladelsen er givet i forbindelse med re-godkendelsen af
Bakkegården.
4. Praksis vedr. tilladelse til aflåsning af døre om natten:
De låste døre til værelserne om natten blev besluttet af Regionsrådet for ca. 6 - 7 år siden. Låste
døre til værelserne om natten har været praksis siden denne beslutning og var derfor en del af
praksis i forbindelse med re-godkendelsen i 2015 af de sikrede afdelinger på Bakkegården.
Med venlig hilsen
Bente Kermenoglou
Forstander Bakkegården