§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2016-17
§71 Alm.del Bilag 67
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: Psykiatri og Lægemid-

delpolitik

Sagsbeh.: SUMSAH

Koordineret med:

Sagsnr.: 1609721

Dok. nr.: 206595

Dato: 14. februar 2017

Lovforslag om specialiserede socialpsykiatriske afdelinger

mv.

Forslag

til

Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, lov om rettens

pleje, lov om socialtilsyn, lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område og lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne,

Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab

(Oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger

mv.)

§1

I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160

af 29. september 2015, som ændret ved § 7 i lov nr. 656 af 8. juni 2016 fore-

tages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

”Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og på specialiserede social-

psykiatriske afdelinger

mv.”.

Efter § 1 indsættes:

”§

1 a.

Ophold

og anvendelse af tvang over

for patienter, der er 18 år eller

derover på specialiserede socialpsykiatriske afdelinger sker på baggrund af

informeret samtykke efter reglerne i kapitel 5 i sundhedsloven, men mindre

andet følger af denne lovs kapitel 12 a.”

§ 4 a

ændres ”§ 19 a, stk. 1 og 4” til: ”§ 19 a, stk. 1, 4, 6 og 8,”.

§ 19 a

indsættes efter stk. 5, som nye stykker:

”Stk. 6.

Overlægen kan i de situationer, der er omfattet af stk. 1, anvende

kropsscannere ved undersøgelse af en patient. Kropsscannere kan ligeledes

anvendes ved undersøgelse af andre, der søger adgang til den psykiatriske

afdeling.

Stk.

7. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af

kropsscannere, herunder om udbredelsen af ordningen, kontrollens omfang,

udstyrets art og behandling af de indsamlede oplysninger.

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Stk.

8. Overlægen kan beslutte, at der kan anvendes hunde, når besøgende

eller patienter undersøges for ulovlige stoffer. Undersøgelse med anvendelse

af hunde kan alene ske med den besøgendes eller patientens samtykke.

Stk. 9.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer om un-

dersøgelse af besøgende eller patienter ved anvendelse af hunde.”

43.

Efter kapitel 12 indsættes som et nyt kapitel:

”Kapitel 12 a

Specialiserede socialpsykiatriske afdelinger

Almindelige bestemmelser

§ 42 a.

Efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal regionsrå-

det etablere særskilte specialiserede socialpsykiatriske afdelinger. Kommu-

nalbestyrelsen har visitationsansvaret, jf. § 42 b, stk. 1.

Stk. 2.

Sundhedsministeren kan efter forhandlinger med børne- og social-

ministeren fastsætte nærmere regler om finansieringen og takster på de spe-

cialiserede socialpsykiatriske afdelinger, om fordelingen af pladserne mel-

lem regionerne samt om driften, kvaliteten, organiseringen, skærmningspul-

je og kompetencesammensætningen, herunder sundheds- og socialfagligt

personale, på afdelingerne m.v.

Stk. 3.

På hver specialiseret socialpsykiatrisk afdeling skal der være en

afdelingsledelse, som inden for rammerne af lovgivningen og regionsråde-

nes beslutninger har ansvaret for afdelingens drift, kvalitet og organisering.

AfdelingsledelsenLedelsen af afdelingen

har endvidere ansvaret for de kon-

krete beslutninger, der træffes i medfør af §§ 42 f- 42 j, som ikke kan påkla-

ges til regionsrådene.

AfdelingsledelsenLedelsen af afdelingen

kan overlade

beslutninger efter §§ 42 f- 42 j til

stedfortræderepersonalet for ledelsen af

afdelingen på afdelingen.

Stk. 4.

Formålet med de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger er at

tilbyde en intensiv og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsind-

sats med henblik på at stabilisere patientens helbred og forbedre patientens

evne til at mestre hverdagen, herunder ved frivillig psykiatrisk behandling

og frivillig misbrugsbehandling samt ved socialfaglige indsatser, beskæfti-

gelse og aktiviteter. De specialiserede socialpsykiatriske afdelinger skal

tilbyde en intensiv og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsind-

sats med henblik på at stabilisere patientens helbred og forbedre patientens

evne til at mestre hverdagen, herunder ved frivillig psykiatrisk behandling

og frivillig misbrugsbehandling samt vedsocialfaglige indsatser, beskæfti-

gelse og aktiviteter.

Formålet er også at nedbringe antallet af voldsepisoder

og konflikter, at opnå bedre sikkerhed for andre patienter og medarbejdere

samt at nedbringe anvendelsen af tvang over for målgruppen.

Stk. 5.

Ved anvendelse af tvang efter dette kapitel gælder § 2, stk. 2-4 og §

Side 2

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

4, stk. 1-4Anvendelse af tvang efter dette kapitel må aldrig erstatte omsorg,

behandling og pleje. Patienten skal have mulighed for i videst muligt om-

fang selv at træffe beslutninger, og der skal tages størst muligt hensyn til

den enkelte patients livssyn og kulturelle baggrund. Anvendelse af tvang må

ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens fri-

villige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten have en pas-

sende betænkningstid. Anvendelsen af tvangen skal stå i rimeligt forhold til

det, som søges opnået herved. Er mindre indgribende foranstaltninger til-

strækkelige, skal disse anvendes. Anvendelse af tvang skal udøves så skån-

somt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, således at

der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Anvendelse af tvang må

ikke anvendes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det

tilsigtede formål.

Stk. 6.

Efter ophør af enhver brug af tvang skal patienten tilbydes en eller

flere samtaler. Sundhedsministeren kan efter forhandlinger med børne- og

socialministeren fastsætte nærmere regler herom.

Visitation og visitationsforum

§ 42 b.

Kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune, dvs. den

kommune, der har pligt til at yde hjælp efter lov om social service, jf. § 9 i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, træffer afgø-

relse om visitation af patienten til den specialiserede socialpsykiatriske afde-

ling, jf. § 42 c. Afgørelsen skal ske på baggrund af en

vejledende

indstilling

fra et visitationsforum, jf. stk. 3-5

og 4.

Ophold på en specialiseret social-

psykiatrisk afdeling kan alene finde sted på baggrund af en afgørelse om

visitation.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan alene visitere patienten til en specialise-

ret socialpsykiatrisk afdeling, jf. § 42 c, der er godkendt af socialtilsynet

efter § 5, stk. 1, i lov om socialtilsyn, jf. denne lovs §

42 o3.

Stk. 3.

Regionsrådene opretter i hver region et visitationsforum. Regions-

rådene afholder udgifterne til etablering og drift heraf og sekretariatsbetje-

ner visitationsforummet. Visitationsforummet består af følgende:



en medarbejder fra visitationsmyndigheden i den enkelte patients

handlekommune, jf. stk. 1, 1. pkt., som udpeges af kommunalbesty-

relsen i handlekommunen,



en socialfaglig konsulent, som udpeges af kommunerne i regionen,



en speciallæge i psykiatri fra den regionale psykiatri, som udpeges af

regionsrådet,



en repræsentant fra den specialiserede socialpsykiatriske afdeling i

regionen, og



den tilsynsførende fra Kriminalforsorgen, hvis der er tale om perso-

ner, der er idømt en foranstaltning i medfør af straffelovens § 68 el-

Side 3

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

ler § 69, hvis der i dommen indgår tilsyn af kriminalforsorgen.

Stk. 4.

Efter anmodning fra kommunalbestyrelsen i patientens handle-

kommune, jf. stk. 1, 1. pkt., eller fra den psykiatriske afdeling, som patien-

ten udskrives fra, udfærdiger visitationsforummet snarest og

senest

inden

for

en uge14 dage

vejledende

indstilling til kommunalbestyrelsen i pati-

entens handlekommune, jf. stk. 1, 1. pkt., om visitation til en specialiseret

socialpsykiatrisk afdeling. Indstillingen skal indeholde en redegørelse for,

om de enkelte visitationskriterier m.v. er opfyldt, jf. § 42 c. Forud for frem-

sendelse af indstillingen til kommunalbestyrelsen skal patienten og eventuel

værge eller en anden relevant person i patientens netværk så vidt muligt

inddrages, og eventuelle bemærkninger skal indgå i indstillingen.

Medlem-

merne af visitationsforummet kan udpege en stedfortræder med tilsvarende

kompetencer i de situationer, hvor medlemmet ikke kan deltage i vurderin-

gen.

Stk. 5.

I tilfælde af uenighed i visitationsforummet udarbejdes indstillin-

gen i overensstemmelse med flertallets vurdering. Hvis speciallægen i psy-

kiatri i visitationsforummet imidlertid vurderer, at betingelserne i § 42 c,

stk. 1, nr. 1

eller for så vidt angår den lægefaglige vurdering af kriteriet,

eller nr.

2, ikke er opfyldt, skal dette fremgå af indstillingen. Hvis den soci-

alfaglige konsulent i visitationsforummet vurderer, at betingelserne i § 42 c,

stk. 1, nr. 1

og eller

for så vidt angår den socialfaglige vurdering af kriteri-

erne,

ikke er opfyldt, skal dette også fremgå af indstillingen.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune eller

fra

den

psykiatriske afdeling, som patienten udskrives fra, kan anmode om en ha-

stende indstilling fra visitationsforummet. I sådanne situationer skal indstil-

lingen udfærdiges inden for

5 7

dage, og medlemmerne af visitationsfo-

rummet kan udpege en stedfortræder med tilsvarende kompetencer i de situ-

ationer, hvor medlemmet ikke kan deltage i vurderingen.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune, jf. stk. 1, 1.

pkt., skal i alle tilfælde træffe afgørelse om visitation til den specialiserede

socialpsykiatriske afdeling, inden for 7 dage efter, at visitationsforummets

indstilling foreligger.

Visitationskriterier

§ 42 c.

Visitationen skal tage udgangspunkt i den enkelte

borgers patients

behov. For at blive visiteret til en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling

skal følgende kriterier være opfyldt:

1. patienten vurderes at være til nærliggende og væsentlig fare for an-

dre og være uforudsigelig i sin adfærd,

2. patienten har

efter en aktuel lægefaglig vurdering en

svære psykiske

lidelser,

Side 4

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

3. patienten har

en nedsat psykisk funktionsevne og/eller

svære sociale

problemer,

4. patientens forløb er karakteriseret ved gentagne indlæggelser eller én

længerevarende indlæggelse i den regionale psykiatri,

5. opholdet vurderes at have afgørende betydning for at kunne imøde-

komme den pågældendes særlige behov for behandling, rehabilite-

ring og støtte,

herunder evt. misbrugsbehandling.

6. opholdet vurderes - på baggrund af en begrundet formodning - at

være egnet til at forhindre, at patienten vil indtage/købe rusmidler,

anskaffe farlige genstande eller begå kriminalitet, herunder udøve

vold og

7. hvis patienten undtagelsesvist, jf. § 42 d, stk. 2, anbringes uden sam-

tykke, skal patienten endvidere have været tvangsindlagt eller

tvangstilbageholdt på psykiatrisk afdeling

eller inden for de seneste

6 måneder forud for beslutningen om ophold uden samtykkehaft op-

hold på en psykiatrisk afdeling som led i en foranstaltningsdom, jf.

straffelovens §§ 68 og 69 eller som led i varetægtssurrogat, jf. rets-

plejelovens § 765, inden for de seneste 6 måneder forud for beslut-

ningen om ophold uden samtykke..

Stk. 2.

I den samlede vurdering af patientens behov for visitation til den

specialiserede socialpsykiatriske afdeling, skal patientens eventuelle udfor-

dringer med misbrug, eventuelle tidligere eller aktuel foranstaltning idømt

efter straffelovens § 68 eller § 69, og risikoen for kriminalitetsrecidiv samt

patientens historik i forhold til anvendelse af tvang i psykiatrien og magtbe-

føjelser på botilbud over for vedkommende inddrages.

Stk. 3.

Et ophold på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling kan ikke

erstatte et ophold på psykiatrisk afdeling, som patienten vurderes at have

behov for. Hvis det ved visitationen vurderes, at patienten kan have en be-

handlingskrævende lidelse med behov for indlægges,

bør skal det lægefagli-

ge medlem af visitationsforummet i stedet henvise

patienten

henvises

til den

regionale psykiatri. Ophold på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling

skal udelukkende benyttes, når det vurderes, at øvrige sociale tilbud ikke er

tilstrækkelige til at imødekomme patientens behov.

Ophold uden samtykke

§ 42 d.

Ophold på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling skal så vidt

muligt finde sted med patientens samtykke.

Stk. 2.

Såfremt visitationsforummet, jf. § 42 b, stk. 3, i deres

vejledende

indstilling til kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune, jf. § 42 b,

stk. 1, 1. pkt., vurderer, at patienten opfylder samtlige visitationskriterier, jf.

Side 5

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

§ 42 c, stk.,

21,

nr. 1-7, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at patienten skal

indskrives på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling uden samtykke.

Kommunalbestyrelsen skal i så fald vejlede patienten mundtligt og skriftligt

om formålet med opholdet og vejlede patienten om adgangen til at påklage

beslutningen.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan om nødvendigt anmode politiet om bi-

stand til anbringelsens iværksættelse.

Stk. 4.

Ved opholdets start skal

afdelingsledelsenledelsen

på den speciali-

serede socialpsykiatriske afdeling oplyse patienten om formålet med ophol-

det samt om udsigterne til bedring af helbredstilstanden. Ved denne samtale

skal patienten høres om eventuelle præferencer i forhold til opholdet, herun-

der hvis anvendelse af tvang efter §§ 42 f -42 i, kommer på tale. Patientens

eventuelle forhåndstilkendegivelser vedrørende behandlingen under ophol-

det skal fremgå af journalkontinuationerne

eller optegnelser. Afdelingsledel-

senLedelsen

på den specialiserede socialpsykiatriske afdeling skal til sta-

dighed forsøge at opnå patientens samtykke til opholdet.

Revurdering

§ 42 e.

Visitationsforummet, jf. § 42 b, stk. 3, skal foretage en revurdering

af de patienter, der har ophold uden samtykke, senest 30 dage efter ophol-

dets start. For samtlige patienter på de specialiserede socialpsykiatriske af-

delinger skal der endvidere foretages en revurdering minimum hvert halve

år. Det kan ved visitationen og i forbindelse med en revurdering besluttes, at

patienten skal revurderes efter en kortere periode end 6 måneder. I revurde-

ringen skal indgå en beskrivelse af, om patienten fortsat opfylder

visitati-

onskriterierne, jf. § 42 c, stk. 1.

Stk. 2.

AfdelingsledelsenLedelsen

på den specialiserede socialpsykiatriske

afdeling skal løbende vurdere, om patienten opfylder kriterierne for fortsat

ophold. Hvis det i den forbindelse vurderes, at patienten ikke længere lever

op til visitationskriterierne,

jf. § 42 c, stk., 2, nr. 1-6,

skal

afdelingsledelsen-

ledelsen af afdelingen

straks anmode om en revurdering i visitationsforum-

met.

Stk. 3.

Efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren skal ledelsen

på den specialiserede socialpsykiatriske afdeling også foranledige, at der

foretages en revurdering. Denne kan dog ikke foretages før 2 måneder efter

den seneste revurdering fra visitationsforummet efter stk.

2 1

23.

Stk. 4.

Visitationsforummet skal inden for

5 7

dage foretage revurdering

efter stk. 2, og 3, hvis der er tale om patienter, der har ophold uden samtyk-

ke og inden for 14 dage, hvis der er tale om patienter, der har frivilligt op-

hold på afdelingen.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune, jf. § 42 b, stk.

1, 1. pkt., skal efter modtagelse af visitationsforummets revurdering træffe

afgørelse om evt. fortsat visitation til den specialiserede social-

Side 6

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

psykiatriske afdeling, inden for 7 dage efter, at visitationsforummets revur-

dering foreligger.

Tilbageholdelse

§ 42 f.

Patienter, som har ophold på de specialiserede socialpsykiatriske

afdelinger, kan frit forlade afdelingen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

En patient på en Afdelingsledelsen på den

specialiseretde social-

psykiatriske afdeling

, der fremsætter ønske om at forlade afdelingen,

kan

dog tilbageholdes

en patient, der fremsætter ønske om at forlade afdelingen,

hvis betingelserne i § 42 d, stk. 2, jf. § 42 c, stk., 1, nr. 1-6, er opfyldt, og

hvis patienten har været tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt på psykia-

trisk afdeling

eller haft ophold på en psykiatrisk afdeling som led i en foran-

staltningsdom, jf. straffelovens §§ 68 og 69 eller som led i varetægtssurro-

gat, jf. retsplejelovens § 765, inden for de seneste 6 måneder forud for be-

slutningen om tilbageholdelse. inden for de seneste 6 måneder forud for

beslutningen om tilbageholdelse.

Stk. 3.

AfdelingsledelsensEn

beslutning om tilbageholdelse af en patient

efter stk. 2, skal træffes

af ledelsen af afdelingen

på baggrund af visitations-

forummets seneste indstilling eller revurdering efter henholdsvis §§ 42 b,

stk. 4 og 6, 42 d, stk. 2, eller § 42 e, og på baggrund af

afdelingsledelsenle-

delsen af afdelingens aktuelle

vurdering af patienten.

Ledelsen af afdelingen

kan overlade beslutningen om tilbageholdelse til stedfortrædere for ledelsen

af afdelingen, jf. § 42 a, stk. 3, 2. pkt. Patienten, der AfdelingsledelsenLe-

delsen af afdelingen skal snarest muligt og inden for få timer efter, at pati-

enten

har fremsat ønske om at forlade afdelingen,

skal snarest muligt og

inden for få timer meddeles, meddele patienten,

vedkommende denne

skal tilbageholdes eller ej. Er begæringen fremsat af patientrådgiveren, un-

derrettes tillige denne.

Stk. 4.

Hvis patienten tilbageholdes, skal

afdelingsledelsenledelsen af af-

delingen

vejlede patienten mundtligt og skriftligt om formålet med tilbage-

holdelsen, om udsigterne til en bedring af patientens helbredstilstand og

vejlede patienten om adgangen til at påklage beslutningen. Hvis ikke betin-

gelserne for tilbageholdelse er opfyldt, kan patienten forlade afdelingen

straks.

Stk. 5.

Tilbageholdelsen af patienten ophører, når betingelserne, jf. stk. 2,

ikke længere er til stede.

Tilbageførsel med henblik på tilbageholdelse

Side 7

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

§ 42 g.

Tilbageførsel med henblik på tilbageholdelse af en patient, der har

ophold på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling, kan ske, hvis betingel-

serne i § 42 d, stk. 2, jf. § 42 c, stk., 1, nr. 1-6, er opfyldt, og hvis patienten

har været tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt på psykiatrisk afdeling

eller

haft ophold på en psykiatrisk afdeling som led i en foranstaltningsdom, jf.

straffelovens §§ 68 og 69 eller som led i varetægtssurrogat, jf. retsplejelo-

vens § 765,

inden for de seneste 6 måneder forud for beslutningen om tilba-

geførsel med henblik på tilbageholdelse.

Stk. 2.

Har en patient forladt afdelingen, skal

afdelingsledelsenledelsen af

afdelingen eller en stedfortræder for ledelsen af afdelingen, jf. § 42 a, stk., 3,

2. pkt.

på baggrund visitationsforummets seneste indstilling eller revurde-

ring efter henholdsvis §§ 42 b, stk. 4 og 6, 42 d, stk. 2, eller § 42 e, og på

baggrund af

afdelingsledelsenledelsen af afdelingens

aktuelle vurdering af

patienten, snarest muligt og inden for få timer

vurderebeslutte,

om patienten

skal føres tilbage til afdelingen med politiets bistand.

Stk. 3.

En tilbageførsel med henblik på tilbageholdelse kan kun ske op til

en uge efter, at patienten har forladt afdelingen.

Stk. 4

Tilbageholdelsen af patienten ophører, når betingelserne, jf. stk. 1,

ikke længere er til stede.

Personlig skærmning

§ 42 h.

Ved anvendelse af personlig skærmning efter dette kapitel gælder §

18 d, stk. 1 og 2Ved personlig skærmning forstås i dette kapitel foranstalt-

ninger, hvor et eller flere personalemedlemmer konstant befinder sig i

umiddelbar nærhed af patienten.

Stk. 2.

Personlig skærmning, som patienten ikke samtykker til, må kun

benyttes, i det omfang det er nødvendigt for at afværge, at en patient

1) begår selvmord eller på anden vis udsætter sit eller andres helbred for

betydelig skade eller

2) forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter,

personale eller andre.

Stk.

32.

En beslutning om personlig skærmning træffes af

afdelingsledel-

senledelsen af afdelingen

på den specialiserede socialpsykiatriske afdeling

eller en stedfortræder for ledelsen af afdelingen, jf. § 42 a, stk., 3, 2. pkt..

Stk.

43.

AfdelingsledelsenLedelsen af afdelingen eller en stedfortræder for

ledelsen af afdelingen, jf. § 42 a, stk., 3, 2. pkt.,

skal vejlede patienten om

adgangen til at påklage beslutningen.

Åbning og kontrol af post, undersøgelse af patientstuer og ejendele samt

kropsvisitation m.v.

Side 8

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

§ 42 i.

Ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller farlige

genstande på den specialiserede socialpsykiatriske afdeling, kan

ledelsen

ledelsen af afdelingen på afdelingeneller en stedfortræder for ledelsen af

afdelingen, jf. § 42 a, stk., 3, 2. pkt.,

med henblik på at sikre, at disse ikke

er blevet indført eller vil blive forsøgt indført til en eller flere patienter i

afdelingen, uden retskendelse beslutte,

1) at en patients post skal åbnes og kontrolleres,

2) at en patients stue og ejendele skal undersøges, eller

3) at der skal foretages kropsvisitation af en patient.

Stk. 2.

Kropsvisitation efter stk. 1, nr. 3, omfatter ikke undersøgelse af

kroppens hulrum.

Stk. 3.

Åbning og kontrol af patientens post og undersøgelse af patientens

stue og ejendele skal så vidt muligt foretages i patientens nærvær.

Stk. 4.

AfdelingsledelsenLedelsen af afdelingen eller en stedfortræder for

ledelsen af afdelingen, jf. § 42 a, stk., 3, 2. pkt.,

kan beslutte, at medika-

menter, rusmidler og farlige genstande, som bliver fundet ved indgreb efter

stk. 1, tages i forvaring.

AfdelingsledelsenLedelsen af afdelingen eller sted-

fortræderen

kan overlade til politiet at afgøre, om medikamenter, rusmidler

og farlige genstande besiddes i strid med den almindelige lovgivning, her-

under lovgivningen om euforiserende stoffer og lovgivningen om våben

m.v.

Stk. 5.

Ved anvendelse af kropsscannere og hunde i dette kapitel gælder

lovens § 19, stk. 6 og 8, dog således, at det er ledelsen af afdelingen eller

stedfortræder for ledelsen på afdelingen, der kan træffe beslutning herom.

Stk.

56.

Sundhedsministeren kan efter forhandlinger med børne- og soci-

alministeren fastsætte nærmere regler om åbning og kontrol af patientens

post, undersøgelse af patientstuer og patientens ejendele samt kropsvisitati-

on af patienten m.v.

Sundhedsministeren kan også efter forhandlinger med

børne- og socialministeren fastsætte nærmere regler om anvendelse af

kropsscannere, herunder om udbredelsen af ordningen, kontrollens omfang,

udstyrets art og behandling af de indsamlede oplysninger og om undersøgel-

se af besøgende eller patienter ved anvendelse af hunde.

Husorden og besøgsrestriktioner

§ 42 j.

AfdelingsledelsenLedelsen af afdelingen

på de specialiserede soci-

alpsykiatriske afdelinger skal sikre, at der på enhver afdeling findes en

skriftlig og tilgængelig husorden, som angiver de nærmere regler og ret-

ningslinjer for ophold på afdelingen, herunder en beskrivelse af blandt andet

rusmiddelforbud, alkoholpolitik, besøgsrestriktioner, besøgsforhold og

Side 9

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

overvåget besøg. En husorden skal også indeholde en beskrivelse af konse-

kvenserne af, at husordenen ikke overholdes.

Stk. 2.

AfdelingsledelsenLedelsen af afdelingen

skal sikre, at den skriftlige

husorden udleveres til patienten ved opholdets begyndelse. Ved udformning

eller ændring af den skriftlige husorden skal patienterne inddrages, inden

der træffes beslutning herom.

Husleje Egenbetalingmv.

§ 42 k.

Patienten betaler for kost og logi i forbindelse med opholdet på

den specialiserede socialpsykiatriske afdelinger. Egenbetalingen kan ikke

ovestige egenbetalingen på midlertidige ophold efter servicelovens § 107.

Såfremt patienten samtidigt med opholdet på den specialiserede socialpsy-

kiatriske afdeling opretholder egen bolig, hvor vedkommende har udgifter

til husleje eller lignende, eller har vedkommende ingen indtægt, undtages

patienten for egenbetaling. Der fastsættes en basispris/takst for kost og logi i

forbindelse med patientens ophold på den specialiserede socialpsykiatriske

afdeling. Beløbet vil ikke overstige udgifter i forbindelse med egenbetaling

på midlertidige ophold efter servicelovens § 107. Såfremt patienten forud

for indskrivning på afdelingen har boet i egen bolig, undtages patienten for

egenbetaling.

Stk. 2.

Sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med børne- og

socialministeren nærme

e regler om

basispris/takst egenbetalingmv.,

jf. stk.

Samlet plan

§ 42 l.

Kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune, jf. § 42 b, stk.

1, 1. pkt., har ansvaret for, at der findes en samlet plan for enhver, der får

ophold på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling.

AfdelingsledelsenLe-

delsen af afdelingen

og personalet på afdelingen har pligt til at indgå i sam-

arbejdet med kommunalbestyrelsen om den samlede plan og det videre for-

løb.

Stk. 2.

Den samlede plan, som skal forefindes efter stk. 1, skal indeholde

elementerne fra handleplaner efter § 141 i lov om social service, udskriv-

ningsaftaler, koordinationsplaner, behandlingsplaner, jf. §§ 3, stk. 1, 13 a og

13 b, stk. 1, koordinerede indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser

og samtidigt misbrug samt handleplaner udarbejdet af kriminalforsorgen for

retspsykiatriske patienter.

Stk. 3.

Sundhedsministeren fastsætter efter forhandlinger med børne- og

socialministeren nærmere regler om den samlede plan efter stk. 1 og 2.

Udslusning

Side 10

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

§ 42 m.

Ved afslutningen af opholdet skal kommunalbestyrelsen i patien-

tens handlekommune, jf. § 42 b, stk. 1, 1. pkt., i samarbejde med

afdelings-

ledelsenledelsen af afdelingen,

patienten og evt. øvrige netværkspersoner

sikre en god overgang og vurdere patientens støttebehov, herunder evt. be-

hov for ophold på et botilbud efter serviceloven.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune,

jf. § 42 b, stk.

1, 1. pkt.,

endvidere

ansvarlig for den videre indsats, men den socialpsy-

kiatriske afdeling inddrages tæt i processen med at tilrettelægge det fremti-

dige forløb og er forpligtede til at deltage heri.

Stk. 3.

Hvis patienten ikke opfylder visitationskriterierne,

jf. § 42 c, stk. 1,

nr. 1-6,

skal vedkommende udsluses. Udslusningen skal så vidt muligt ske

med patientens samtykke, men kommunalbestyrelsen i patientens handle-

kommune

kan , jf. § 42 b, stk. 1, 1. pkt., kan

beslutte, at patienten udsluses

uden samtykke, når kriterierne ikke længere er opfyldt.

Klageadgang og domstolsprøvelse

§ 42 n.

AfdelingsledelsenLedelsen

på de specialiserede socialpsykiatriske

afdelinger og kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune, jf. § 42 b,

stk. 1, 1. pkt., skal efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren

indbringe en klage over kommunalbestyrelsens beslutning om anbringelse

af en patient uden samtykke på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling, jf.

§ 42 d, stk. 2, jf. § 42 c, stk.

1, 2,

nr. 1-7, en klage over

afdelingsledelsenle-

delsen af afdelingens

beslutning om tilbageholdelse og tilbageførsel med

henblik på tilbageholdelse eller personlig skærmning, der uafbrudt varer

mere end 24 timer, efter §§ 42 f-h til Det Psykiatriske Patientklagenævn, jf.

§§ 34 og 36, jf. dog stk. 2. Klagerne har ikke opsættende virkning. Klager

efter 1. pkt. kan ikke indbringes for regionsrådet.

Stk. 2.

Sager efter stk. 1, behandles af medlemmer af Det Psykiatriske Pa-

tientklagenævn som beskrevet i § 34, samt et socialfagligt medlem, som

beskikkes sundhedsministeren efter indstilling fra børne- og socialministe-

ren. Sundhedsministeren beskikker endvidere stedfortrædere for dette med-

lem. Beskikkelserne gælder for en periode på 4 år. Genbeskikkelse kan fin-

de sted. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 3.

Det Psykiatriske Patientklagenævn skal som udgangspunkt træffe

afgørelse i klagesager efter stk. 1, snarest muligt. Er afgørelse ikke truffet

inden 14 dage efter klagens modtagelse, skal nævnet underrette patienten og

patientrådgiveren om grunden hertil samt om, hvornår afgørelse kan forven-

tes at foreligge.

Stk. 4.

Afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn om personlig

skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, kan påklages til Det Psy-

kiatriske Ankenævn, jf. § 38 a. En sådan klage skal indgives, senest 3 må-

neder efter at klageren har fået meddelelse om Det Psykiatriske

Side 11

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Patientklagenævns afgørelse. Det Psykiatriske Ankenævn kan se bort fra en

overskridelse af klagefristen, når særlige grunde taler herfor. Det Psykiatri-

ske Ankenævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 5.

Sager efter stk. 4, behandles af medlemmer af Det Psykiatriske

Ankenævn som beskrevet i § 38 a, samt et socialfagligt medlem, som be-

skikkes af sundhedsministeren efter indstilling fra børne- og socialministe-

ren. Sundhedsministeren beskikker endvidere stedfortrædere for dette med-

lem. Beskikkelserne gælder for en periode på 4 år. Genbeskikkelse kan fin-

de sted.

Stk. 6.

Det Psykiatriske Patientklagenævn skal efter anmodning fra pati-

enten eller patientrådgiveren indbringe sine afgørelser vedrørende ophold

uden samtykke, tilbageholdelse og tilbageførsel med henblik på tilbagehol-

delse, for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a. Godkender Det

Psykiatriske Patientklagenævn beslutningen om frihedsberøvelse i form af

ophold uden samtykke, tilbageholdelse og tilbageførsel med henblik på til-

bageholdelse, kan spørgsmålet om patientens udslusning først begæres prø-

vet i Det Psykiatriske Patientklagenævn, når der er forløbet 2 måneder efter

nævnets afgørelse. Har spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed været

indbragt for retten, jf. 1. pkt., regnes den nævnte frist fra datoen for rettens

afgørelse.

Stk. 7.

Klage over afslag på indskrivning på samt afgørelser om udslus-

ning af patienten fra en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling kan indbrin-

ges for Ankestyrelsen efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område.

§ 42 o.

Patienten eller patientrådgiveren kan klage over en beslutning om

åbning og kontrol af post, undersøgelse af patientens opholdsrum og ejende-

le, kropsvisitation til

kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune, jf.

§ 42 b, stk. 1, 1. pktregionsrådet.

Klagen har ikke opsættende virkning.

Stk. 2.

En klage over besøgsrestriktioner kan rettes til regionsrådet. Klagen

har ikke opsættende virkning.

Patientrådgiver

§ 42 p.

Der beskikkes en patientrådgiver for enhver, der har ophold på en

specialiseret socialpsykiatrisk afdeling uden samtykke og enhver, der tilba-

geholdes og tilbageføres med henblik på tilbageholdelse samt enhver, der

undergives personlig skærmning, der varer uafbrudt i over 24 timer. Patient-

rådgiverne beskikkes uanset, om patienten har pårørende eller værge.

Der

beskikkes dog ikke en patientrådgiver, hvis patienten har en bistandsværge.

Stk. 2.

Patientrådgiveren skal vejlede og rådgive patienten med hensyn til

alle forhold i forbindelse med ophold og behandling på de specialiserede

Side 12

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

socialpsykiatriske afdelinger. Patientrådgiveren skal bistå patienten med

iværksættelse og gennemførelse af eventuelle klager.

Stk. 3.

Patientrådgiveren skal snarest muligt efter beskikkelsen aflægge

patienten besøg, og skal, så længe tvangen, jf. 1. pkt., anvendes, besøge pa-

tienten løbende. Beskikkelsen ophører, når tvangen er bragt til ophør. Pati-

entrådgiveren bistår dog patienten i forbindelse med klager, som allerede er

iværksat, eller som samtidig iværksættes.

Stk. 4.

Sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med børne- og

socialministeren nærmere regler om antagelse og beskikkelse af patientråd-

givere, deres opgaver og nærmere beføjelser samt honorar.

Registrering og indberetning

§ 42 q.

På enhver specialiseret socialpsykiatrisk afdeling skal der være en

tvangsprotokol. Heri skal

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

tilføre

oplysninger om enhver anvendelse af tvang, jf. §§ 42 d, 42 f, 42 g, og 42 h

for så vidt angår personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 ti-

mer, med angivelse af indgrebets nærmere indhold og begrundelse.

Stk. 2.

Oplysningen om tvang, jf. stk. 1, skal ligeledes indberettes til

kommunalbestyrelsen i den omhandlede patients handlekommune, jf. § 42

b, stk. 1, 1. pkt., jf. § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det soci-

ale område og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med den

specialiserede socialpsykiatriske afdeling, jf. § 42 s, stk. 3, og § 2 lov om

socialtilsyn. Socialtilsynet vurderer, om indberetningerne om tvangen giver

anledning til tilsynsmæssige overvejelser. Oplysningerne skal også indberet-

tes til Sundhedsdatastyrelsen og til regionsrådet med henblik på statistik.

Stk. 3.

De afgørelser, der træffes af Det Psykiatriske Patientklagenævn og

Det Psykiatriske Ankenævn i henhold til § 42 n, skal også indberettes til

kommunalbestyrelsen i den omhandlede patients handlekommune,

jf. § 42

b, stk. 1, 1. pkt..

Stk. 4.

Sundhedsministeren fastsætter efter forhandlinger med børne- og

socialministeren nærmere regler om tvangsprotokoller, registrering og ind-

beretning af oplysninger i medfør af stk. 1 og 2. Der kan i den forbindelse

fastsætte regler om, at indberetninger kan indeholde oplysninger om patien-

tens identitet.

Videregivelse af oplysninger

§ 42 r.

Til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse om visitation af pati-

enten til en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling

efter § 42 b, stk. 1,

og til

brug for visitationsforummets indstilling om visitation af patienten efter §

42 b,

stk. 4 og 6,

samt til brug for visitationsforummets revurdering efter §

42 e, kan kommunalbestyrelsen og visitationsforummet indhente relevante

oplysninger, herunder helbredsoplysninger og sociale oplysninger

Side 13

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

om patienten fra sygehusafdelinger, distriktspsykiatrien, myndigheder, pri-

vatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. De pågældende sygehusafdelinger,

myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. skal videregive de

pågældende oplysninger, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af

hensyn til vurderingen af, om patienten skal visiteres til en specialiseret so-

cialpsykiatrisk afdeling.

Forinden videregivelse skal patientens samtykke

dog først forsøges indhentet.

Stk. 2.

Den specialiserede socialpsykiatriske afdeling skal videregive op-

lysninger om patienters rent private forhold til andre myndigheder, privat-

praktiserende sundhedspersoner m.fl., hvis videregivelsen må anses for

nødvendig af hensyn til behandlingen af og den socialfaglige indsats overfor

patienten, herunder indgåelse af og tilsyn med overholdelse af den plan, der

er samlet i medfør af § 42

dl, stk. 5.

På samme måde og i samme omfang

skal kommunalbestyrelser, sygehusafdelinger, myndigheder, privatpraktise-

rende sundhedspersoner m.fl. videregive oplysninger om patienter til den

specialiserede socialpsykiatriske afdeling og andre myndigheder, privat-

praktiserende sundhedspersoner m.fl.

Forinden videregivelse skal patientens

samtykke dog først forsøges indhentet.

Stk. 3.

Modtager kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune, jf. §

42 b, stk. 1, 1. pkt., eller Det Psykiatriske Ankenævn en klage, som burde

have været sendt til Det Psykiatriske Patientklagenævn, skal myndighederne

straks videresende klagen til Det Psykiatriske Patientklagenævn.

Stk. 4.

Modtager Det Psykiatriske Patientklagenævn eller kommunalbe-

styrelsen i patientens handlekommune, jf. § 42 b, stk. 1, 1. pkt., en klage,

som burde have været sendt til Det Psykiatriske Ankenævn, skal myndighe-

derne straks videresende klagen til Det Psykiatriske Ankenævn.

Stk. 5.

Modtager Det Psykiatriske Patientklagenævn eller Det Psykiatriske

Ankenævn en klage, som burde have været sendt til kommunalbestyrelsen i

patientens handlekommune, jf. § 42 b, stk. 1, 1. pkt., skal myndighederne

straks videresende klagen til kommunalbestyrelsen i patientens handlekom-

mune,

jf. § 42 b, stk. 1, 1. pkt.

Tilsyn

§ 42 s.

Socialtilsynet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn, godkender og fører

driftsorienteret tilsyn med de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger

efter

denne lovs

§ 42 a, jf. § 4, stk. 1, nr. 5 i lov om socialtilsyn.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen i patientens handlekomme, jf. § 9 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, har pligt til løbende

at føre tilsyn med den enkelte patient for at sikre sig, at hjælpen fortsat op-

fylder sit formål.

Stk. 3.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med den sundhedsfaglige

behandling, som foregår på de specialiserede socialpsykiatriske

Side 14

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

afdelinger, hvis behandlingen udføres af personer inden for sundhedsvæse-

net.”

§2

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1257 af 13. oktober 2016, fore-

tages følgende ændringer:

§ 469, stk. 1,

indsættes som 3. punktum:

”Sager om beslutninger om ophold uden samtykke, tilbageholdelse og tilba-

geførsel med henblik på tilbageholdelse på specialiserede socialpsykiatriske

afdelinger i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og på de

specialiserede socialpsykiatriske afdelinger forelægges dog, så længe patien-

ten ikke er udsluset, for byretten på det sted, hvor vedkommende specialise-

rede socialpsykiatriske afdeling er beliggende.”

§ 469, stk. 4, 3. pkt.,

affattes således: ”I sager om tvangsindlæggelse,

tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvungen opfølgning efter udskrivning,

tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering, oppegående tvangsfiksering, aflås-

ning af døre i afdelingen på psykiatrisk afdeling samt beslutninger om op-

hold uden samtykke, tilbageholdelse og tilbageførsel med henblik på tilba-

geholdelse på specialiserede socialpsykiatriske afdelinger i henhold til lov

om anvendelse af tvang i psykiatrien og på specialiserede socialpsykiatriske

afdelinger regnes fristerne dog fra det psykiatriske patientklagenævns afgø-

relse i sagen.”

§3

lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr.

124 70

af 182.

januar februar

20176,

som ændret ved § 2 i lov nr. 647 af 8. juni 2016,

foretages følgende

ændringer:

§ 1, 1. pkt.

ændres ”og kapitel” til: ”, kapitel” og efter ”kapitel 40 i

sundhedsloven” indsættes: ”og med specialiserede socialpsykiatriske afde-

linger efter kapitel 12 a i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og på

specialiserede socialpsykiatriske afdelinger”.

§ 4, stk. 1,

indsættes som

nr. 5:

”5) Specialiserede socialpsykiatriske afdelinger efter § 42 a i lov om anven-

delse af tvang i psykiatrien og på specialiserede socialpsykiatriske afdelin-

ger.”

Side 15

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

§ 5

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

”Stk.

Socialtilsynets godkendelse efter stk. 1 er en betingelse for, at

kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om visitation af patienter til en

specialiseret socialpsykiatrisk afdeling, jf. § 42 b, stk. 2, i lov om anvendel-

se af tvang i psykiatrien og på specialiserede socialpsykiatriske afdelinger.”

Stk. 4-10 bliver herefter stk. 5-11.

§ 6, stk. 3, § 12, stk. 4, § 16, stk. 1, § 18, stk. 1,og § 23, stk. 3, 1. pkt.,

ændres ”§ 4, stk. 1, nr. 2-4,” til: ”§ 4, stk. 1, nr. 2-5,”.

§ 7, stk. 2,

indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

”4) indhente oplysninger om tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 5, fra de

kommuner, som har visiteret borgere til ophold på den specialiserede soci-

alpsykiatriske afdeling i henhold til § 42 b, stk. 1, i lov om anvendelse af

tvang i psykiatrien og på specialiserede socialpsykiatriske afdelinger,”

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.

§ 10

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

”Stk.

Bliver socialtilsynet opmærksomt på bekymrende forhold på en spe-

cialiseret socialpsykiatrisk afdeling, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 5, skal

socialtilsynet underrette de kommuner, som har visiteret borgere til ophold

på afdelingen i henhold til § 42 b, stk. 1, i lov om anvendelse af tvang i psy-

kiatrien og på specialiserede socialpsykiatriske afdelinger.”

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 12, stk. 2

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

”3) efter anmodning give socialtilsynet oplysninger om, hvilke kommuner,

der i henhold til § 42 b, stk. 1, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og

på specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, har visiteret borgere til op-

hold på den specialiserede socialpsykiatriske afdeling,”

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

§ 16, stk. 1,

indsættes efter ”lov om social service,”: ”kapitel 40 i sund-

hedsloven og kapitel 12 a i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og på

specialiserede socialpsykiatriske afdelinger,”.

§4

Side 16

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jr. lovbe-

kendtgørelse nr. 1345 af 23november 2016, som ændret ved lov nr. 1543 af

13. december 2016, foretages følgende ændringer:

§ 11 c, stk. 1, nr. 4, udgår ”og”.

§ 11 c, stk. 1,

indsættes efter nummer 4, som nyt nummer:

”5) hjælp efter lov om social service i forbindelse med ophold i en speciali-

seret socialpsykiatrisk afdeling, jf. kapitel 12 a i lov om anvendelse af tvang

i psykiatrien og på specialiserede socialpsykiatriske afdelinger og”.

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

§5

I lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens

Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven), jf. lov-

bekendtgørelse nr. 770 af 9. juni 2015, foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 1, nr. 3, litra e,

ændres

”problemer

og” til

”problemer,”.

§ 5, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter litra e som nyt litra:

”f) efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen drive specialiserede

socialpsykiatriske afdelinger og”.

Litra f bliver herefter til litra g.

§6

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

§7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig

anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,

som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Side 17

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Indholdsfortegnelse

Indhold

Indledning

....................................................................................................................20

Lovforslagets baggrund

................................................................................................21

Lovforslaget

.................................................................................................................24

3.1

3.1.1

3.1.2

3.1.3

3.2

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.3

3.3.1

3.3.2

3.3.3

3.4

3.4.1

3.4.2

3.4.3

3.5

3.5.1

3.5.2

3.5.3

3.6

3.6.1

3.6.2

3.6.3

Etablering af nye afdelinger, formål og visitation

..............................................24

Gældende ret

..................................................................................................24

Overvejelser

...................................................................................................29

Den foreslåede ordning

..................................................................................34

Ophold uden samtykke

.......................................................................................47

Gældende ret

..................................................................................................47

Overvejelser

...................................................................................................51

Den foreslåede ordning

..................................................................................52

Revurdering

........................................................................................................55

Gældende ret

..................................................................................................55

Overvejelser

...................................................................................................56

Den foreslåede ordning

..................................................................................57

Tilbageholdelse

...................................................................................................58

Gældende ret

..................................................................................................58

Overvejelser

...................................................................................................60

Den foreslåede ordning

..................................................................................61

Tilbageførsel med henblik på tilbageholdelse

....................................................63

Gældende ret

..................................................................................................63

Overvejelser

...................................................................................................65

Den foreslåede ordning

..................................................................................66

Personlig skærmning

..........................................................................................68

Gældende ret

..................................................................................................68

Overvejelser

...................................................................................................69

Den foreslåede ordning

..................................................................................69

3.7

Åbning og kontrol af post, undersøgelse af patientens stue/hjem og ejendele og

kropsvisitation

..................................................................................................................71

3.7.1

3.7.2

3.7.3

3.8

Gældende ret

..................................................................................................71

Overvejelser

...................................................................................................72

Den foreslåede ordning

..................................................................................76

Husorden og besøgsrestriktioner

........................................................................78

Side 18

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

3.8.1

3.8.2

3.8.3

3.9

3.9.1

3.9.2

3.9.3

3.10

Gældende ret

..................................................................................................78

Overvejelser

...................................................................................................81

Den foreslåede ordning

..................................................................................82

Egenbetaling

.......................................................................................................83

Gældende ret

..................................................................................................83

Overvejelser

...................................................................................................84

Den foreslåede ordning

..................................................................................84

En samlet plan og udslusning

.............................................................................85

Gældende ret

..............................................................................................85

Overvejelser

...............................................................................................89

Den foreslåede ordning

..............................................................................90

Gældende ret

..............................................................................................92

Overvejelser

...............................................................................................94

Den foreslåede ordning

..............................................................................95

Forholdet til lov om behandling af personoplysninger

..............................97

Gældende ret

..............................................................................................99

Overvejelser

.............................................................................................102

Den foreslåede ordning

............................................................................106

Gældende ret

............................................................................................109

Overvejelser

.............................................................................................111

Den foreslåede ordning

............................................................................112

Gældende ret

............................................................................................113

Overvejelser

.............................................................................................115

Den foreslåede ordning

............................................................................115

Forholdet til lov om behandling af personoplysninger

............................116

Gældende ret

............................................................................................116

Overvejelser

.............................................................................................118

Den foreslåede ordning

............................................................................118

Forholdet til lov om behandling af personoplysninger

............................119

Gældende ret

............................................................................................121

Overvejelser

.............................................................................................124

Den foreslåede ordning

............................................................................125

Side 19

3.10.1

3.10.2

3.10.3

3.11

Videregivelse af oplysninger

..............................................................................92

3.11.1

3.11.2

3.11.3

3.11.4

3.12

Klageadgang og domstolsprøvelse

.....................................................................99

3.12.1

3.12.2

3.12.3

3.13

Patientrådgiver

..................................................................................................109

3.13.1

3.13.2

3.13.3

3.14

Registrering i tvangsprotokol............................................................................113

3.14.1

3.14.2

3.14.3

3.14.4

3.15

Indberetning af oplysninger om tvang

..............................................................116

3.15.1

3.15.2

3.15.3

3.15.4

3.16

Tilsyn

................................................................................................................121

3.16.1

3.16.2

3.16.3

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

3.16.4

Forholdet til lov om behandling af personoplysninger

............................128

Konsekvensændringer af retsplejeloven

.....................................................................129

4.1

4.2

Gældende ret

.....................................................................................................133

Overvejelser og forslag

.....................................................................................133

10.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

................................134

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

..........................137

Administrative konsekvenser for borgerne

................................................................137

Miljømæssige konsekvenser

......................................................................................137

Forhold til EU-retten

..................................................................................................137

Forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser

......................137

Forholdet til grundloven

...................................................................................137

Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

.........138

EMRK artikel 5 (frihedsberøvelse)

..........................................................138

EMRK artikel 8 (retten til respekt for privatliv mv.)

...............................139

10.1

10.2

10.2.1

10.2.2

10.3

11.

12.

FN’s Handicapkonvention

................................................................................140

Hørte myndigheder og organisationer mv.

............................................................141

Sammenfattende skema

.........................................................................................142

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med en delaftale den 14. oktober 2016 om udmøntning af satspuljen for

2017-2020 er daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Fol-

keparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-

parti og Det Konservative Folkeparti enige om, at der er behov for en mål-

rettet indsats for at forebygge vold og overgreb på landets botilbud. Medar-

bejdere og beboere skal kunne føle sig trygge og sikre i deres hverdag.

Aftaleparterne er enige om, at der er brug for en mere målrettet og speciali-

seret indsats for en mindre gruppe særligt udsatte personer med svære psy-

kiske lidelser, udadreagerende og uforudsigelig adfærd, gentagne indlæggel-

ser, afbrudte behandlingsforløb og ofte misbrug og/eller dom til behandling,

der således lever relativt kaotiske liv med stor ustabilitet. Erfaringsmæssigt

har de eksisterende botilbud og de psykiatriske afdelinger vanskeligt ved at

Side 20

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

håndtere behovene hos netop denne gruppe, og partierne er derfor blevet

enige om, at der skal oprettes specialiserede socialpsykiatriske afdelinger til

målgruppen.

Aftaleparterne har på den baggrund i perioden 2017-2020 afsat i alt 400,8

mio. kr. til udmøntning af en række konkrete initiativer i

en handlingsplan

til forebyggelse af vold på botilbud.

Heraf blev der afsat 78 mio. kr. årligt til

specialiserede socialpsykiatriske afdelinger fra 2018.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at der indføres hjemmel til at oprette

og drive specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, der forventes at stå

klar primo 2018. Det foreslås i den forbindelse, at afdelingerne kommer til

at indeholde både en socialfaglig og rehabiliterende indsats samt en frivillig,

lægeordineret psykiatrisk behandling, frivillig misbrugsbehandling samt

dagsaktiviteter under samme tag.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes, at patienternes ophold

på de nye specialiserede socialpsykiatriske afdelinger som altovervejende

hovedregel kommer til at være frivilligt. Kun i helt ekstraordinære situatio-

ner vil der kunne iværksættes tvang i henhold til lovforslaget. Det bemærkes

også, at den helhedsorienterede behandlings- og rehabiliteringsindsats på de

nye specialiserede socialpsykiatriske afdelinger altid skal foregå frivilligt.

Det er aftalt, at der foretages en evaluering af afdelingerne efter tre år fra

oprettelsen samt en statusredegørelse, der blandt andet skal belyse, om visi-

tationskriterierne matcher den beskrevne målgruppe efter et år. Det er hen-

sigten, at Sundheds- og Ældreministeriet frem mod statusredegørelsen hver

tredje måned skal sende en oversigt over antal indskrevne uden samtykke til

Sundheds- og Ældreudvalget, Social- og Indenrigsudvalget samt § 71-

tilsynet. Der afsættes 1 mio. kr. til evalueringen.

2. Lovforslagets baggrund

Delaftalen om udmøntning af satspuljen for 2017-2020, som blev indgået

den 14. oktober 2016 mellem den daværende regering(Venstre), Socialde-

mokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, indebærer, at

der etableres specialiserede socialpsykiatriske afdelinger i de fem regioner

med i alt 150 pladser til en gruppe af særligt udsatte patienter med svære

psykiske lidelser, udadreagerende adfærd, gentagne indlæggelser, afbrudte

behandlingsforløb og ofte misbrug og/eller dom til behandling.

Side 21

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Fordelingen af pladser mellem regionerne aftales i konkrete rammeaftaler på

baggrund af behov og efterspørgsel lokalt. Driftsansvaret for de specialise-

rede socialpsykiatriske afdelinger varetages af regionerne, mens kommuner-

ne har visitationsansvaret samt det primære finansieringsansvar.

De specialiserede socialpsykiatriske afdelinger rummer både en socialfag-

lig/rehabiliterende indsats, frivillig og lægeordineret psykiatrisk behandling

samt misbrugsbehandling under samme tag. Derudover vil der på afdelin-

gerne være forskellige dagsaktiviteter som motion, kreative fag, hverdags-

mestring mv., der tilrettelægges på de enkelte afdelinger og med inddragelse

af patienterne.

De nye specialiserede socialpsykiatriske afdelinger er ikke at betragte som

en afdeling på et sygehus. Der er ikke faste læger

ansat

på afdelingen. Afde-

lingerne er heller ikke at betragte som socialpsykiatriske botilbud.

Der er i

stedet tale om en ny type afdeling.

Det forudsættes

dog,

de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger der

etablerers et tæt samarbejde med

relevante psykiatriske afdelinger,

distrikts-

psykiatrien, evt. almenpraktiserende læger

samt , ligesom det forudsættes, at

der etableres et tæt samarbejde mellem de specialiserede socialpsykiatriske

afdelinger og

patientens handlekommune, dvs. den kommune, der har pligt

til at yde hjælp efter lov om social service, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område (herefter betegnet patientens handle-

kommune).

Formålet med

patienternes ophold på

afdelingerne er gennem en intensiv og

helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats at stabilisere patien-

tens helbred, herunder behandle et eventuelt misbrug og forbedre patientens

evne til at mestre hverdagen. Formålet er ligeledes at nedbringe antallet af

voldsepisoder og konflikter, opnå bedre sikkerhed for andre patienter og

medarbejdere samt at nedbringe anvendelsen af tvang over for målgruppen.

Formålet med patientens ophold på den specialiserede socialpsykiatriske

afdeling er således, at patienten skal få det bedre. Dette sikres gennem stabi-

le behandlings- og recoveryforløb, faste rammer og en helhedsorienteret

indsats. På den måde vil et ophold på en specialiseret socialpsykiatrisk afde-

ling kunne medvirke til at nedbringe antallet af genindlæggelser, herunder

tvangsindlæggelser, og dermed reducere anvendelsen af tvang over for den-

ne målgruppe.

De specialiserede socialpsykiatriske afdelinger forventes således at medvir-

Side 22

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

ke til at nedbringe antallet af genindlæggelser i psykiatrien, herunder

tvangsindlæggelser, og dermed reducere anvendelsen af tvang over for den-

ne målgruppe.

Indsatsen samles på afdelingen, så patienten ikke selv skal opsøge og møde

op til behandling andre steder. Dette sker med henblik på at sikre en hel-

hedsorienteret, koordineret og samtidig indsats i forhold til patientens kom-

plekse problemstillinger.

For at kunne løse disse opgaver tilknyttes både sundheds- og socialfagligt

personale til afdelingerne. For at skabe stabile behandlings- og recoveryfor-

løb, forebygge forværring hos patienterne og deraf følgende genindlæggel-

ser og tvangsindlæggelser samt forebygge vold og kriminalitet, kan persona-

let i særlige tilfælde gøre brug af visse specifikt definerede

tvangsbeføjelser

over for den enkelte patient, for at skærme fra rusmidler og farlige genstan-

de og modvirke konflikter i dagligdagen. De specifikke

tvangsbeføjelser

dog færre end dem, der kan anvendes i forbindelse med tvangsindgreb på

psykiatriske afdelinger.

Tvangsbeføjelserne omfatter ophold uden samtykke,

tilbageholdelse, tilbageførsel med henblik på tilbageholdelse, personlig

skærmning, åbning og kontrol af post, undersøgelse af patientstue og ejen-

dele samt kropvisitation.

For så vidt angår udformningen af reglerne om kropsvisitation og undersø-

gelse af patientstuer og ejendele på de nye specialiserede socialpsykiatriske

afdelinger, bør

der også

kunne anvendes kropsscannere og hunde ved mis-

tanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande i afde-

lingen, da dette kan virke mindre indgribende overfor patienterne. Med hen-

blik på en parallelitet til psykiatrisk afdeling, hvor der kan være tilsvarende

behov, foreslås det at indføre tilsvarende ordning her med lovforslagets § 1,

nr. 3 og 4. Denne del (afsnit 4) af lovforslaget hænger således ikke sammen

med reglerne om de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger.

Regeringen er i den forbindelse meget opmærksom på hensynet til patien-

ternes personlige frihed, integritet og selvbestemmelsesret, som er et helt

grundlæggende princip i sundhedsvæsenet og på det sociale område. Det er

derfor afgørende for regeringen, at der fastsættes en proportionalitetsvurde-

ring og et mindste-middels princip. Det er samtidig afgørende for regerin-

gen, at anvendelsen af tvang alene sker af hensyn til patienten og ikke af

administrative hensyn, ressource- eller personalehensyn, som aldrig må væ-

re årsag til indgreb. Desuden må anvendelsen af tvang ikke danne grundlag

for nedjusteringer i personalenormeringen.

For at blive visiteret til afdelingen skal specifikke visitationskriterier være

Side 23

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

opfyldt, og der skal ske en revurdering af patienter, der har ophold uden

samtykke, efter senest 30 dage. For alle patienter skal der

endvidere

mini-

mum foretages en revurdering hvert halve år.

Samtidig skal Lledelsen

på

afdelingen

skal

løbende vurdere, om patienten opfylder kriterierne for fort-

sat indskrivning. Hvis patientens adfærd er ændret, og patienten ikke vurde-

res at leve op til kriterierne, skal der straks ske en revurdering.

Den endelige visitationskompetence ligger hos kommunalbestyrelsen i den

kommune, der er borgerens handlekommune, som træffer afgørelse på bag-

grund af en indstilling fra et visitationsforum.

Borgerens retssikkerhed varetages gennem klageadgang, beskikkelse af pa-

tientrådgiver og ret til domstolsprøvelse.

Ophold på specialiserede socialpsykiatriske afdelinger er midlertidigt. Afde-

lingen erstatter ikke de øvrige tilbud til borgere med psykiske lidelser. Så-

ledes vil patienter, der har behov herfor, fortsat skulle indlægges på et psy-

kiatrisk sygehus, ligesom borgere, hvis behov kan håndteres på et eksiste-

rende botilbud, ikke skal have ophold på de specialiserede socialpsykiatri-

ske afdelinger.

Med aftalen prioriteres midler fra statens side til øget normering og et løft af

sikkerheden, mens kommuner og regioner finansierer de resterende udgifter,

som følge af deres fortsatte ansvar for indsatsen for og behandlingen af de

pågældende patienter. Det vil sikre flere hænder og tværfaglighed på afde-

lingerne samt understøtte et forsvarligt arbejdsmiljø.

Der afsættes i alt 78 mio. kr. årligt fra 2018 og frem til etablering af 150

pladser på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger på landsplan samt

til klageadgang, visitationsforum og patientrådgivere for patienterne.

Afdelingerne forudsættes etableret i eksisterende kapacitet, men der priorite-

res med aftalen 40 mio. kr. i 2017 som tilskud til fysiske tilpasninger (etab-

lering af flugtveje, alarmsystemer mv.) samt 2 mio. kr. i 2018 til kompeten-

ceudvikling af medarbejdere og ledelse på afdelingerne. Afdelingerne for-

ventes at stå klar primo 2018. Endvidere afsætter kommuner og regioner

samlet set 22,5 mio. kr. årligt til en skærmningspulje, der skal dække even-

tuelle særlige udgifter til skærmning af enkelte patienter.

3. Lovforslaget

3.1 Etablering af nye afdelinger, formål og visitation

3.1.1

Gældende ret

Side 24

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Målgruppen for de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger er patienter

med svære psykiske lidelser,

nedsat psykisk funktionsevne

og svære sociale

problemstillinger. Ansvaret for behandling af den psykiske lidelse ligger hos

regionerne, mens det er kommunerne, der har ansvaret for den sociale ind-

sats. Kommunerne har også ansvaret for misbrugsbehandlingen, bortset fra

de situationer, hvor borgeren er indlagt på et sygehus.

Borgere, der er i målgruppen for en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling,

vil i dag typisk modtage såvel psykiatrisk behandling i regionalt regi for en

psykisk lidelse, som sociale indsatser i kommunalt regi, herunder socialpæ-

dagogisk bistand, aktivitets- og beskæftigelsestilbud, misbrugsbehandling

og/eller

botilbud. Ofte vil borgerne i målgruppen opleve stor ustabilitet og

forløb med gentagne indlæggelser, herunder tvangsindlæggelser, og behand-

lingsforløb i psykiatrien eller misbrugsbehandling. Nogle borgere vil i læn-

gere perioder være indlagt på en psykiatrisk afdeling, mens andre bor på et

socialpsykiatrisk botilbud eller i eget hjem.

Målgruppen af patienter for de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger

kan således både opholde sig på en psykiatrisk afdeling, i et botilbud eller i

egen bolig. Når patienten udskrives fra psykiatrisk afdeling, som typisk er af

kort varighed, vil vedkommende som oftest flytte hjem til egen bolig eller til

et botilbud. Der findes i dag ikke specialiserede socialpsykiatriske afdelin-

ger, som rummer både en socialfaglig/rehabiliterende indsats, frivillig og

lægeordineret psykiatrisk behandling, misbrugsbehandling og dagsaktivite-

ter under samme tag.

Regionernes opgaver og ansvarsområder fremgår af § 5 i bekendtgørelse af

lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens

Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (herefter benævnt ”re-

gionsloven”). Af bestemmelsen fremgår det, at opgaverne omfatter syge-

husvæsenet og tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner,

regional udvikling, tilbud på det sociale område for udsatte grupper og

grupper med særlige behov, undervisningsopgaver, oprettelse af trafiksel-

skaber samt visse opgaver vedrørende natur, miljø og fysisk planlægning.

Regionerne har således ansvaret for en række positivt afgrænsede opgaver,

men opgaverne er alene generelt beskrevet i bestemmelsen, der udelukkende

indeholder en oversigt over de opgaver, der i anden lovgivning er henlagt til

regionernes varetagelse. Den nærmere beskrivelse af opgaverne og hjemlen

til varetagelsen af opgaverne findes i sektorlovgivningen, herunder i for-

skrifter udstedt i medfør af de love, der regulerer opgavevaretagelsen på de

nævnte områder. Regionsrådene kan ikke varetage andre opgaver end opga-

Side 25

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

ver på de i § 5 nævnte områder, jf. regionslovens § 5, stk. 2.

På det sociale området skal kommunalbestyrelsen ifølge servicelovens §§

107 og 108 tilbyde ophold i midlertidige eller længerevarende botilbud til

voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer.

Efter serviceloven §§ 107 og 108 visiteres borgerne alene til selve døgnop-

holdet. Samtidig hermed træffes der afgørelse om, hvilken øvrig hjælp og

støtte efter serviceloven borgeren skal have under opholdet. Der kan f.eks.

være tale om praktisk hjælp og personlig pleje efter § 83, om hjælp, omsorg

eller støtte efter § 85, om behandling af stofmisbrug efter § 101, eller om

aktivitets- og samværstilbud efter § 104.

Indsatsen i botilbuddet skal ifølge servicelovens § 81 opfylde lovens formål

med hjælp til voksne, hvorefter indsatsen skal forebygge, at problemerne for

den enkelte forværres, forbedre den enkelte sociale og personlige funktion

samt udviklingsmuligheder, forbedre mulighederne for den enkeltes livsud-

foldelse og yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset den

enkeltes særlige behov.

Er det nødvendigt at anvende magt i udøvelsen af plejen om omsorgen for at

undgå omsorgssvigt, skal sådanne indgreb have hjemmel i lovgivningen.

Hovedreglen er, at magtanvendelse ikke må finde sted, men der kan efter

servicelovens regler anvendes magt i en række nøje afgrænsede tilfælde,

som beskrives nedenfor. Målgruppen er personer med betydeligt og varigt

nedsat psykisk funktionsevne, fx som følge af demens, psykisk udviklings-

hæmning, alvorlig hjerneskade eller kronisk sindslidelse, der får personlig

og praktisk hjælp, socialpædagogisk bistand m.v., behandling eller aktive-

rende tilbud efter serviceloven, og som ikke samtykker i en foranstaltning

efter bestemmelserne om magtanvendelse.

Botilbuddene kan drives af kommuner, regioner eller private driftsherrer, og

den visiterende kommune betaler for borgerens ophold ved betaling af en

takst, jf. servicelovens § 174 og bekendtgørelse om finansiering af visse

ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i

Kriminalforsorgens institutioner. Botilbud efter §§ 107 og 108 skal godken-

des af socialtilsynet, som også fører løbende driftsorienteret tilsyn med boti-

lbuddene. Som grundlag for godkendelsen og det driftsorienterede tilsyn

skal socialtilsynet foretage en vurdering af det enkelte botilbuds kvalitet

inden for 8 temaer: 1) uddannelse og beskæftigelse, 2) selvstændighed og

relationer, 3) målgrupper, metoder og resultater, 4) sundhed og trivsel, 5)

organisation og ledelse, 6) kompetencer, 7) økonomi og 8) fysiske rammer.

Side 26

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Socialtilsynets godkendelse er betingelse for, at kommunerne kan visitere

borgere til de konkrete tilbud, jf. servicelovens § 4, stk. 3, og socialtilsyns-

lovens § 5, stk. 2. En anden betingelse er, at tilbuddet er optaget på Tilbuds-

portalen, jf. servicelovens § 14.

Om socialtilsynets godkendelse og tilsyn se i øvrigt lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger afsnit 3.16 og lovforslaget § 3

I det omfang en borger har ret til hjælp efter en lov på det sociale område,

som er omfattet af retssikkerhedsloven, påhviler pligten til at yde hjælpen

som hovedregel borgerens opholdskommune. Det er fastsat i retssikkerheds-

lovens § 9, stk. 1. Opholdskommunen er efter lovens § 9, stk. 2, den kom-

mune, hvor borgeren bor eller sædvanligvis opholder sig. Bopælsregistre-

ringen i CPR er et vigtigt moment i afgørelsen af, hvilken kommune der er

en borgeres opholdskommune, men de faktiske forhold vejer tungere. Op-

holdskommunen er som hovedregel også handlekommune, dvs. den kom-

mune, der har pligt til at træffe afgørelser om og yde hjælp.

I nogle tilfælde bevarer en tidligere opholdskommune dog pligten til at yde

hjælp efter serviceloven. Det gælder efter lovens § 9, stk. 7, hvis borgeren

ved medvirken fra den oprindelige opholdskommune har fået ophold i et

botilbud i en anden kommune. I disse tilfælde er det således den oprindelige

opholdskommune, der fortsat er handlekommune for borgeren med hensyn

til ydelser efter serviceloven. Bestemmelsen omfatter følgende botilbud

m.v.:

1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service,

2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger

m.v.,

3) institutioner under sygehusvæsenet,

4) institutioner under Kriminalforsorgen eller

5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med

boformer m.v. under nr. 1-4.

Herudover er den oprindelige opholdskommune efter retssikkerhedslovens §

9, stk. 9, fortsat handlekommune for ydelser efter serviceloven, hvis borge-

ren har ophold i nærmere angivne veterantilbud, uanset at optagelse i sådan-

ne tilbud sker uden offentlig medvirken.

Den oprindelige opholdskommunes pligt til fortsat at være handlekommune

for ydelser efter serviceloven består, så længe borgeren har ophold i det på-

gældende botilbud eller et tilsvarende botilbud eller et veterantilbud. Det er

Side 27

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

fastsat i retssikkerhedslovens § 9, stk. 8 og 10.

Efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1, har opholdskommunen ret til at få

dækket sin andel af udgifterne (mellemkommunal refusion) til hjælp efter

lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social

pension og § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v. af den tidligere opholdskommune efter be-

stemmelsens stk. 2-6.

Retten til refusion gælder efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2 og 3, sam-

me situationer, hvor den oprindelige opholdskommune forbliver handle-

kommune efter serviceloven

efter

§ 9, stk. 7 og 9, som beskrevet ovenfor.

Den tidligere opholdskommune forbliver således i disse tilfælde betalings-

kommune også til eventuelle udgifter efter pensionslovgivningen, lov om

aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om indivi-

duel boligstøtte, som nævnt i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1.

For så vidt angår nogle af de patienter, der er målgruppen for de nye specia-

liserede socialpsykiatriske afdelinger kan det oplyses, at patienter med psy-

kiske lidelser, der har begået kriminalitet, kan idømmes en psykiatrisk for-

anstaltningsdom. Formålet med en foranstaltningsdom er gennem behand-

ling at forebygge, at personen på grund af sin psykiske lidelse begår ny kri-

minalitet.

Retten kan således ifølge straffelovens § 68, hvis en tiltalt frifindes for straf

i medfør af § 16, (dvs. personen var på gerningstiden utilregnelig på grund

af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, og straffes derfor

ikke), træffe bestemmelse om anvendelse af andre foranstaltninger, der fin-

des formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Såfremt

mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrørende

opholdssted eller arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk behandling

m.v. ikke findes tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den pågældende skal

anbringes i hospital for sindslidende, i institution for personer med vidtgå-

ende psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for administrativ

anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg.

Anbringelse i forvaring kan ske under de betingelser, der er nævnt i § 70.

Efter straffelovens § 69 kan retten, i stedet for at idømme straf, træffe be-

stemmelse om foranstaltninger som nævnt i § 68, 2. pkt., hvis gerningsman-

den ved den strafbare handlings foretagelse befandt sig i en tilstand, der var

betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske

funktioner, og som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed.

Side 28

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

3.1.2

Overvejelser

En række alvorlige hændelser på botilbud har skærpet fokus på, om den

eksisterende indsats i den regionale psykiatri, på botilbuddene og samarbej-

det herimellem kan rumme og håndtere behovene hos en mindre gruppe

særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser, udadreagerende og

uforudsigelig adfærd, gentagne indlæggelser, afbrudte behandlingsforløb og

ofte misbrug og/eller dom til behandling, der således lever relativt kaotiske

liv med stor ustabilitet. Der er tale om en mindre gruppe mennesker, der har

behov for en specialiseret, stabil og helhedsorienteret indsats, der rummer

både behandling for psykiske lidelser, en social indsats, rehabilitering og i

mange tilfælde også misbrugsbehandling.

Det vurderes derfor, at der skal etableres nogle specialiserede socialpsykia-

triske afdelinger, der skal håndtere denne målgruppe. Det er ikke hensigten,

at sådanne afdelinger skal erstatte de øvrige tilbud til mennesker med psyki-

ske lidelser.

Patienter, der har behov herfor, vil fortsat skulle indlægges på

et psykiatrisk sygehus, ligesom borgere, hvis behov kan håndteres på et bo-

tilbud eller i eget hjem, ikke bør have ophold på de specialiserede social-

psykiatriske afdelinger.

Der skal derfor skabes grundlag for, at regionerne efter aftale med kommu-

nerne kan etablere specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, der skal

håndtere denne målgruppe. Formålet med den specialiserede socialpsykiatri-

ske afdeling er todelt: 1) At sikre en mere målrettet og specialiseret indsats

for en mindre gruppe særligt udsatte patienter med svære psykiske lidelser,

udadreagerende og uforudsigelig adfærd, gentagne indlæggelser, afbrudte

behandlingsforløb og ofte misbrug og/eller dom til behandling, og 2) At

forebygge, at patienten involveres i konflikter og voldsepisoder, der skaber

utryghed blandt såvel øvrige patienter og ansatte.

Det er hensigten, at et ophold på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling

skal være af midlertidig karakter, hvor stabile behandlings- og recoveryfor-

løb sikres gennem faste rammer og en helhedsorienteret indsats. Som led i

indsatsen afskærmes patienten fra rusmidler og farlige genstande.

På den måde vil et ophold på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling

kunne medvirke til at nedbringe antallet af genindlæggelser, herunder

tvangsindlæggelser, og dermed reducere anvendelsen af tvang over for den-

ne målgruppe.

Den specialiserede socialpsykiatriske afdeling skal rumme både den behand-

lingsmæssige og socialfaglige/rehabiliterende indsats samt mis-

Side 29

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

brugsbehandling under samme tag. Indsatsen samles på afdelingen, så pati-

enten ikke selv skal opsøge og møde op til behandling andre steder, bortset

fra, hvis der i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk afdeling er truffet

beslutning om tvungen opfølgning. Dette sker med henblik på at sikre en

helhedsorienteret, koordineret og samtidig indsats,

dvs. et intensivt tværfag-

ligt behandlingsforløb

i forhold til patientens komplekse problemstillinger.

Den specialiserede socialpsykiatriske afdeling skal rumme frivillig behand-

ling for psykisk sygdom, socialfaglig indsats med fokus på rehabilitering og

mestringsevne, herunder socialpædagogisk bistand med henblik på at under-

støtte og øge patientens funktionsevne og videre forløb. Afdelingen skal

også rumme frivillig misbrugsbehandling,

som er integreret med den psy-

kiatriske behandling og den socialfaglige og rehabiliterende indsats

. Dette

betyder, at behandlingen tager udgangspunkt i patientens eget ønske om at

stoppe eller reducere sit misbrug,

dvs. er en faktuel frivillig misbrugsbe-

handling. .

Personalet på den specialiserede socialpsykiatriske afdeling skal

aktivt søge at motivere patienten til at deltage i behandlingen gennem lø-

bende dialog.

For at understøtte patientens behandlings- og rehabiliteringsforløb skal der

endvidere være mulighed for forskellige dagsaktiviteter såsom motion, krea-

tive fag og hverdagsmestring, der skal medvirke til at skabe en meningsfuld

hverdag for patienterne og understøtte den individuelle rehabilitering og

evne til at mestre

daglighverdagen.

De konkrete aktiviteter på de enkelte

afdelinger tilrettelægges med inddragelse af patienterne og inddrager de

forskellige personalemæssige fagligheder på afdelingen såsom fysio- og

ergoterapeuter.

For at kunne løse opgaverne er det vurderingen, at der skal tilknyttes både

sundheds- og socialfagligt personale.

For så vidt angår det sundhedsfaglige personale, knyttes der ikke faste psy-

kiatere til afdelingerne, men det skal altid være en læge, der ordinerer pati-

enternes medicinske behandling, herunder antipsykotiske behandling eller

medicinsk antabusbehandling.

Det forudsættes, at der skal tilknyttes faste speciallæger i psykiatri til de

specialiserede socialpsykiatriske afdelinger. Ikke nødvendigvis i form af

bestemte læger, men i form af tilknytning til lægerne på en psykiatrisk afde-

ling. Disse fast tilknyttede speciallæger i psykiatri, der udøver frivillig be-

handling på afdelingerne, betyder, at behandlingsansvaret for den enkelte

patient dermed overgår til disse læger, dvs. ansvaret for medicinsk behand-

ling og andre behandlingsmæssige tiltag, journalføring mv.

Side 30

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

På den måde får ledelsen af afdelingen på de specialiserede socialpsykiatri-

ske afdelinger også direkte adgang til at konferere med og indhente rådgiv-

ning fra en eller flere speciallæger i psykiatri. Denne adgang skal beskrives

og præciseres i en konkret og forpligtende aftale.

Det er også vurderingen, at der enten som en del af ledelsen af afdelingen

eller knyttet direkte til ledelsen af afdelingen skal være sundhedsfaglige og

psykiatriske kompetencer svarende til en sygeplejerske med specialuddan-

nelse i psykiatri. Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk syge-

pleje er en 1-årig kompetencegivende videreuddannelse for sygeplejersker.

Uddannelsen kræver, at sygeplejersken forinden har minimum 2 års fuld-

tidsansættelse inden for psykiatrien. Funktionsområdet for en specialsyge-

plejerske i psykiatrisk sygepleje omfatter, at sygeplejersken på videregående

niveau har viden, færdigheder og kompetencer inden for klinisk psykiatrisk

sygepleje, sundhedspædagogik samt udvikling, tværfagligt, tværprofessio-

nelt og tværsektorielt samarbejde.

Det skal endvidere altid være en læge, der ordinerer patienternes medicinske

behandling, herunder antipsykotisk behandling eller medicinsk antabusbe-

handling.

Det forudsættes også, at der skal ske en tilknytning af socialfaglige og tera-

peutiske fagkompetencer til afdelinger.

Det er tanken, at

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

- som på et pleje-

center - evt. i samråd med lægen skal vurdere, hvornår det er relevant at

tilkalde lægen. Personalet kan motivere patienten til at fortsætte medicinsk

behandling, herunder antipsykotisk behandling og evt. misbrugsbehandling i

form af antabus. Det sundhedsfaglige personale, fx sygeplejersker og social

– og sundhedsassistenter, kan håndtere behandlingsmæssige problemstillin-

ger og medicinhåndtering mv. Der må

ikke

ske tvangsbehandling på de spe-

cialiserede socialpsykiatriske afdelinger. Har patienten behov for indlæggel-

se på et psykiatrisk sygehus, herunder pga. behov for evt. tvangsbehandling,

skal dette ske efter psykiatrilovens øvrige bestemmelser.

Det er også hensigten, at der på de specialiserede socialpsykiatriske afdelin-

ger skal ske en socialfaglig indsats med fokus på rehabilitering og me-

stringsevne, herunder socialpædagogisk bistand med henblik på at under-

støtte og øge patienten funktionsevne og videre forløb. Det socialfaglige

personale skal arbejde målrettet med rehabilitering og understøtte patientens

funktions- og mestringsevne og sociale kompetencer. Der vil i den forbin-

delse være behov for tilknytning af socialrådgiver og socialpædagoger, og

Side 31

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

der vil være fokus på en terapeutisk indsats ved psykologer, ergo-/eller fy-

sioterapeuter samt psykoedukation, som er undervisning af patienter og de-

res pårørende med henblik på at forøge deres viden om psykiatriske syg-

domme og fremme strategier for problemløsning.

For at understøtte patientens behandlings- og rehabiliteringsforløb vil der

derudover være mulighed for forskellige dagsaktiviteter såsom motion,

kreative fag og hverdagsmestring, der skal medvirke til at skabe en me-

ningsfuld hverdag for patienterne og understøtte den individuelle rehabilite-

ring og evne til at mestre

daglighverdagen.

De konkrete aktiviteter på de

enkelte afdelinger tilrettelægges med inddragelse af patienterne og inddrager

de forskellige personalemæssige fagligheder på afdelingen.

Det daglige personale klædes på til arbejdet i overensstemmelse med anbe-

falingerne i de nationale kliniske retningslinjer på sundhedsområdet, erfa-

ringer fra arbejdet med tvangsreduktion på psykiatriske afdelinger og de

nationale retningslinjer til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem,

herunder i forhold til, hvordan man systematisk arbejder med voldsforebyg-

gende metoder og metoder til reduktion af magt- og tvangsanvendelser. Det

forudsættes, at personalet – uanset deres uddannelsesmæssige baggrund –

løbende modtager tilstrækkelig instruktion i konflikthåndtering og magtan-

vendelse, således at de i nødvendigt omfang og på forsvarlig måde kan

håndtere situationer, der kræver en sådan instruktion.

Det forudsættes desu-

den, at der gøres brug af de redskaber og erfaringer, som regionerne allerede

har i forhold til at håndtere konflikter og nedbringe tvang generelt.

Ved opstart af de specialiserede afdelinger igangsættes et kompetenceudvik-

lingsforløb for ledere og personale. Kompetenceudviklingen vil indeholde

en række elementer såsom medicinhåndtering, risikovurderinger, metoder til

voldsforebyggelse

mv.med videre.

Der er afsat midler fra satspuljen til den-

ne indsats, der sammentænkes med initiativet om et indsatsteam.

Der vil i forbindelse med driften være særlig opmærksomhed på arbejdsmil-

jøforholdene for de ansatte og på, at den særlige konflikt- og voldsrisiko

modsvares af et højt forebyggelses- og sikkerhedsniveau. Det gælder blandt

andet i forhold til overfaldsalarmer, sikring af flugtveje etc.

De specialiserede socialpsykiatriske afdelinger etableres af regionsrådene,

der således er ansvarlige for driften af dem og kvaliteten på afdelingerne.

Det er en del af regionsrådenes ansvar at sikre en hensigtsmæssigt tilrette-

læggelse af arbejdet, og at medarbejderne på de specialiserede socialpsykia-

triske afdelinger har de rette kompetencer, samt at arbejdsmiljølovgivningen

overholdes.

Kommunerne har visitationsansvaret samt det primære finansie-

Side 32

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

ringsansvar.

I § 5 i

bekendtgørelse af lov om regioner og om nedlæggelse af amtskom-

munerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab

(regionsloven)

er regionsrådenes ansvarsområder beskrevet. Ansvarsområ-

derne omfatter bl.a. sygehusvæsenet samt tilbud på det sociale område for

udsatte grupper og grupper med særlige behov. Regionsrådene kan ikke

varetage andre opgaver end opgaver på de i § 5 nævnte områder, jf. lovens §

5, stk. 2. Det er derfor nødvendigt at skabe hjemmel til, at regionerne kan

drive de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger.

For at skabe rammer for stabile behandlings- og recoveryorienterede forløb,

forebygge forværring hos patienterne og deraf følgende genindlæggelser,

herunder tvangsindlæggelser, samt at forebygge vold og kriminalitet, er det

vurderingen, at det i særlige tilfælde kan være nødvendigt at gøre brug af

visse specifikt definerede tvangsbestemmelser over for den enkelte patient

for bl.a. at skærme denne fra rusmidler og farlige genstande.

Det er et grundlæggende princip i dansk ret, at al behandling hviler på frivil-

lighed. Princippet hviler på patientens selvbestemmelsesret og respekten for

individets værdighed og ukrænkelighed.

Anvendelse af tvang og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må kun ske

undtagelsesvis, hvor dette er nødvendigt for patientens og andres sikkerhed,

og må aldrig erstatte behandling, omsorg og en socialpædagogisk indsats.

Beføjelserne må ikke benyttes før, der er gjort, hvad der er muligt for at op-

nå patientens frivillige medvirken. Det gælder derfor, at personalet på den

specialiserede socialpsykiatriske afdeling så vidt muligt skal søge at motive-

re patienten til at indgå i et samarbejde, ligesom personalet så vidt muligt

skal tilpasse indsatsen og støtten til patienten efter vedkommendes ønsker

og med henblik på at mindske konflikter.

Alle indgreb skal endvidere stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået

herved. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse

anvendes. Beføjelser må ikke anvendes i videre omfang end, hvad der er

nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål, og indgrebet skal bringes til

ophør, så snart betingelserne herfor ikke længere er til stede (mindste mid-

dels princippet).

Visitationen bør tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov, og det bør

gennem fastsatte visitationskriterier og tværfaglige visitationsfora sikres, at

patienter ikke udskrives for tidligt fra psykiatrisk sygehus til denne speciali-

Side 33

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

serede socialpsykiatriske afdeling, ligesom patienter, der har brug for be-

handling på en psykiatrisk afdeling, bør være indlagt der. Ligesom patienten

ikke skal være indskrevet på den specialiserede socialpsykiatriske afdeling,

hvis vedkommendes behov kan dækkes via indsatser efter serviceloven,

herunder socialpædagogisk bistand, botilbud mv.

Det findes hensigtsmæssigt, at den kommune, der hidtil har været borgerens

handlekommune mht. hjælp efter serviceloven, skal være den kommune, der

visiterer til de foreslåede specialiserede socialpsykiatriske afdelinger.

Det findes endvidere hensigtsmæssigt, at denne kommune forbliver handle-

kommune for ydelser efter serviceloven under opholdet i den specialiserede

socialpsykiatriske afdeling, og at kommunen betaler mellemkommunal refu-

sion af beliggenhedskommunens eventuelle udgifter til pension eller andre

ydelser omfattet af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1, jf. nærmere afsnit

3.1.1.

3.1.3

Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det med bestemmelsen i

§ 42 a, stk. 1,

at regions-

rådet efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal etablere sær-

skilte specialiserede socialpsykiatriske afdelinger. Det er således regionerne,

der har ansvaret for at oprette afdelingerne, men det skal konkret ske efter

aftale med kommunalbestyrelserne i regionen. Afdelingerne placeres i regi-

onalt regi i eksisterende bygningsmasse og så vidt muligt i tilknytning til

psykiatriske afdelinger. Regionsrådene er ansvarlige for den daglige drift af

og kvaliteten på afdelingerne, herunder at medarbejderne har de rette kom-

petencer.

Regionsrådene er således ansvarlige for afdelingerne og har som

ansættelsesmyndighed mulighed for at fastsætte retningslinjer og iværksætte

tiltag, der vurderes nødvendige eller hensigtsmæssige for at sikre, at afde-

lingen drives bedst muligt og med den højest mulige kvalitet, herunder også

i de konkrete afgørelser, der træffes af medarbejdere og ledelse.

Kommunalbestyrelserne har visitationsansvaret samt det primære finansie-

ringsansvar.

Det foreslås desuden med bestemmelsen i

§ 42 a, stk. 2,

at sundhedsministe-

ren, efter forhandlinger med børne- og socialministeren kan fastsætte nær-

mere regler om finansieringen og takster på de specialiserede socialpsykia-

triske afdelinger, om fordelingen af pladserne mellem regionerne samt om

driften, kvaliteten, organiseringen, skærmningspulje og kompetencesam-

mensætningen, herunder sundhedsfagligt personalen, fx psykiatriske syge-

plejersker og socialfagligt personale på afdelingerne mv.

Side 34

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Det forudsættes, at der kan tilkaldes læger i akutte situationer, herunder pa-

tientens praktiserende læge, hvis der er behov for det.

Der kan også knyttes faste læger til den specialiserede socialpsykiatriske

afdeling.

Fordelingen af pladser mellem regionerne aftales i konkrete rammeaftaler på

baggrund af behov og efterspørgsel lokalt.

Der blev med den politiske aftale

også

afsat i alt 78 mio. kr. årligt fra 2018

og frem til etablering af 150 pladser på specialiserede socialpsykiatriske

afdelinger på landsplan. Finansieringen sker via en takstmodel, hvor den

kommunale finansiering fastlåses til 80 pct. af de forudsatte omkostninger,

mens regionen oppebærer drifts- og forsyningsansvaret og finansierer for-

skellen mellem den kommunale takst og omkostningerne, svarende til ca. 20

pct. af de forudsatte omkostninger.

Der henvises i den forbindelse til bilage-

ne til den politiske aftale, hvoraf taksten blandt andet fremgår.

De pladser,

der står ledige, afregnes efterfølgende af beliggenhedsregionen samt blandt

alle kommuner i regionen efter objektiv fordelingsnøgle. Afregningen sker

med samme finansiering som for benyttede pladser, dvs. kommunal betaling

svarende til en fastlåst takst på 80 pct. af det forudsatte omkostningsniveau

på 1,75 mio. kr./år pr. plads og regional finansiering af forskellen i forhold

til de faktiske omkostninger. Det foreslås derfor med bemyndigelsesbe-

stemmelsen i

§ 42 a, stk. 2,

også, at sundhedsministeren efter forhandlinger

med børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om økonomi-

en.

Med den politiske aftale af 14. oktober 2016 afsatte kommuner og regioner

samlet set 22,5 mio. kr. årligt til en skærmningspulje, der skal dække even-

tuelle særlige udgifter til skærmning af enkelte patienter. Det foreslås derfor

også, at der kan fastsættes nærmere regler om udmøntningen af denne

skærmningspulje.

Med bestemmelsen i

§ 42 a, stk. 3,

foreslås det, at der på hver specialiseret-

socialpsykiatrisk afdeling skal være en afdelingsledelse, som inden for

rammerne af lovgivningen og regionsrådenes beslutninger har ansvaret for

driften, kvaliteten og organiseringen på afdelingen.

AfdelingsledelsenLedel-

sen af afdelingen

har endvidere ansvaret for de konkrete beslutninger, der

træffes i medfør af §§ 42 f- 42 j, som ikke kan påklages til regionsrådene, jf.

nærmere nedenfor.

AfdelingsledelsenLedelsen

vil dog kunne overlade be-

slutningerne til

stedfortrædere for ledelsen andet personale i afdelingen,

som

vurderes kvalificeret til at træffe beslutningerne. Det er i den forbindelse

Side 35

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

afdelingsledelsenledelsens s

ansvar

sikre, at

stedfortræderenmedarbejde-

re,

der udfører delegerede opgaver, har de relevante kvalifikationer, at der

foreligger klare og entydige instrukser i opgavens udførelse samt føre tilsyn

afhængig af opgavens karakter og den bemyndigede medarbejders erfaring

og kompetencer.

Der henvises i den forbindelse til det anførte under afsnit

3.1.2, hvor det blandt andet fremgår, at det er vurderingen, at der enten som

en del af ledelsen af afdelingen eller knyttet direkte til ledelsen af afdelingen

skal være sundhedsfaglige og psykiatriske kompetencer svarende til en sy-

geplejerske med specialuddannelse i psykiatri.

Med bestemmelsen i

§ 42 a, stk. 4,

foreslås det, at de specialiserede social-

psykiatriske afdelinger skal tilbyde en intensiv og helhedsorienteret behand-

lings- og rehabiliteringsindsats med henblik på at stabilisere patientens hel-

bred og forbedre patientens evne til at mestre hverdagen, herunder ved fri-

villig psykiatrisk behandling og frivillig misbrugsbehandling samt ved soci-

alfaglige indsatser, beskæftigelse og aktiviteter.

Indsatsen på de specialise-

rede socialpsykiatriske afdelinger er en integreret del af opholdet på afdelin-

gen.

Formålet er også at nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter, at

opnå bedre sikkerhed for andre patienter og medarbejdere samt at nedbringe

anvendelsen af tvang over for målgruppen.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en

generel

bestemmelse

§ 42 a, stk.

om, at

psykiatrilovens § 2, stk. 2-4 og § 4, stk. 1-4 gælder ved anvendelse

af tvang på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger. Det betyder, at

anvendelse af tvang på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger aldrig

må erstatte omsorg, behandling og pleje. Patienten skal have mulighed for, i

videst muligt omfang selv at træffe beslutninger, og der skal tages størst

muligt hensyn til den enkelte patients livssyn og kulturelle baggrund. An-

vendelse af tvang må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for

at opnå patientens frivillige medvirken. Når forholdene tillader det, skal

patienten have en passende betænkningstid. Anvendelsen af tvangen skal stå

i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Er mindre indgribende

foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Anvendelse af tvang

skal udøves så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til

patienten, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. An-

vendelse af tvang må ikke anvendes i videre omfang, end hvad der er nød-

vendigt for at opnå det tilsigtede formål.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 42 a, stk. 6,

også, at patienten efter op-

hør af enhver brug af tvang skal tilbydes en eller flere samtaler, og at

sundhedsministeren, efter forhandlinger med børne- og socialministeren kan

fastsætte nærmere regler herom.

Der kan i den forbindelse fastsættes regler

Side 36

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

om, at eftersamtalen skal være en systematisk gennemgang og bearbejdning

af patientens oplevelser i forbindelse med udøvelsen af tvang. Det er hensig-

ten, at samtalen skal medvirke til at give patienten en større forståelse for

årsagen til, at det i situationen blev vurderet nødvendigt at anvende tvang.

Det er endvidere hensigten, at eftersamtaler skal forebygge yderligere an-

vendelse af tvang på den specialiserede socialpsykiatriske afdeling. Der skal

efter bestemmelsen tilbydes minimum én eftersamtale, men der kan være

behov for flere samtaler.

Det fastslås med den foreslåede bestemmelse i

§ 42 b, stk. 1,

at kommunal-

bestyrelsen i patientens handlekommune, dvs. den kommune, der har pligt

til at yde hjælp efter lov om social service, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, træffer afgørelse om visitation af pati-

enten til den specialiserede socialpsykiatriske afdeling. Afgørelsen skal ske

på baggrund af en

vejledende

indstilling fra et visitationsforum. Ophold på

en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling kan alene finde sted på baggrund

af en afgørelse om visitation

og fx ikke direkte i medfør af en dom. Der kan

således ikke ske ophold på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling direkte

i medfør af dom.

Personer, der er idømt en foranstaltning efter straffelovens § 68 eller § 69,

kan kun visiteres til en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling som led i

fuldbyrdelsen af dommen, hvis den specialiserede socialpsykiatriske afde-

ling opfylder de krav til institution og behandling m.v., som følger af dom-

men. Det betyder blandt andet, at en foranstaltning, hvorefter den pågæl-

dende er dømt til anbringelse eller behandling mv. på en psykiatrisk afde-

ling, ikke kan fuldbyrdes i forbindelse med visitation til en specialpsykia-

trisk afdeling. Der henvises i øvrigt for så vidt angår foranstaltninger efter

straffelovens §§ 68-69 til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om psykisk

afvigende kriminelle.

Hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, kan en person, som er dømt til

(ambulant) behandling mv. på psykiatrisk afdeling, jf. straffelovens §§ 68-

69, dog visiteres til en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling, hvis visitati-

onskriterierne er opfyldt. jf. den foreslåede bestemmelse i

§ 42 c, stk. 1.

sådan afgørelse om anbringelse på en socialpsykiatrisk afdeling vil dog ikke

ske som led i fuldbyrdelsen af dommen og vil derfor f.eks. ikke have betyd-

ning for en eventuel længstetid, der eventuelt måtte være fastsat for ophol-

det, jf. straffelovens § 69 a.

Det forudsættes herudover med lovforslaget, at personer, der er idømt dom

til ”anbringelse i institution med mulighed for overførsel til sikret afdeling”,

Side 37

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

dom til ”anbringelse i institution” eller dom om ”tilsyn af kommunen med

mulighed for anbringelse i institution”, vil kunne visiteres til en specialiseret

socialpsykiatrisk afdeling som led i fuldbyrdelsen af dommen, hvis de i øv-

rigt opfylder samtlige visitationskriterier i den foreslåede bestemmelse i

42 c, stk. 1.

Der henvises i den forbindelse til Rigsadvokatmeddelelsen, af-

snittet om psykisk afvigende kriminelle.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 42 b, stk. 2,

fastlås, at kommunalbesty-

relsen alene kan visere patienten til en specialiseret socialpsykiatrisk afde-

ling, der er godkendt af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, i lov om socialtilsyn.

Det foreslås med

§ 42 b, stk. 3,

også, at regionsrådene i hver region opretter

et visitationsforum, og at regionsrådene afholder udgifterne til etablering og

drift heraf og sekretariatsbetjener visitationsforummet.

Det forudsættes, at

visitationen derfor

skal

være af ensartet høj faglig kvalitet, så sammensæt-

ningen af målgruppen bliver den rigtige. Med en regional forankring kan

visitationsforum bemandes med faste og gennemgående personer (bortset

fra repræsentanten fra handle-kommunen

og speciallægen i psykiatri).

Det

giver mulighed for vidensopsamling, ensartethed og kontinuitet i visitati-

onspraksis. Anvendelsen af de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger

skal bidrage til hensigtsmæssige patientforløb og understøtte patient-flow.

Med udgangspunkt i behandlingsplaner og aktuelt kendskab til patienten har

regionerne forudsætninger for at foretage en faglig korrekt visitationsvurde-

ring, som grundlag for visitationsbeslutningen. Det forudsættes også, at der

sker koordinering og effektiv kapacitetsudnyttelse på tværs af afdelingerne.

Visitationsforummet består af følgende:



en medarbejder fra visitationsmyndigheden i den enkelte patients

handlekommune, som udpeges af kommunalbestyrelsen i handle-

kommunen,

en socialfaglig konsulent, som udpeges af kommunerne i regionen,

en speciallæge i psykiatri fra den regionale psykiatri, som udpeges af

regionsrådet,

en repræsentant fra den specialiserede socialpsykiatriske afdeling i

regionen, og

den tilsynsførende fra Kriminalforsorgen, hvis der er tale om perso-

ner, der er idømt en foranstaltning i medfør af straffelovens § 68 el-

ler § 69, hvis der i dommen indgår tilsyn af kriminalforsorgen.



Det bemærkes, at repræsentanten fra den specialiserede socialpsykiatriske

afdeling i regionen vil være et fast medlem, eksempelvis afdelingslederen,

der deltager ved behandling af alle sager. Denne vil ikke skulle skiftes ud

Side 38

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

afhængig af, hvilken kommune patienten kommer fra.

For så vidt angår det

lægefaglige medlem af visitationsforummet, dvs. speciallægen i psykiatri,

forudsættes det, at regionsrådet udpeger den speciallæge i psykiatri, som har

patienten i aktuel behandling, idet det forventes, at patienten allerede mod-

tager psykiatrisk behandling for sin svære psykiske lidelse. Hvis patienten

mod forventning ikke er i aktuel psykiatrisk behandling hos en speciallæge i

psykiatri, forudsættes det, at regionsrådet udpeger den speciallæge i psyki-

atri, som senest har behandlet patienten og beder speciallægen om at fortage

en sundhedsfaglig undersøgelse af patienten med henblik på at vurdere, om

kriterierne i § 42 c, stk. 1, er opfyldt. Således sikres det, at vurderingen bli-

ver baseret på baggrund af en aktuel undersøgelse af patienten.

For så vidt angår personer, der er idømt en foranstaltning efter straffelovens

§ 68 og § 69, følger det af den foreslåede bestemmelse, at en tilsynsførende

fra Kriminalforsorgen alene skal inddrages i visitationen i det omfang, Kri-

minalforsorgen fører tilsyn med den pågældende i medfør af dommen. Hvis

en anden kommune end handlekommunen har tilsynet med en mentalt retar-

deret person, skal denne kommune ligeledes inddrages i forbindelse med

visitationen.

Med

§ 42 b, stk. 4,

foreslås det også, at visitationsforummet - efter anmod-

ning fra kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune eller fra den

psykiatriske afdeling, som patienten udskrives fra - udfærdiger snarest og

senest

inden for

en uge14 dage

vejledende

indstilling til kommunalbesty-

relsen i patientens handlekommune, om visitation til en specialiseret social-

psykiatrisk afdeling.

Medlemmerne af visitationsforummet kan udpege en

stedfortræder med tilsvarende kompetencer i de situationer, hvor medlem-

met ikke kan deltage i vurderingen.

Indstillingen skal indeholde en redegø-

relse for, om de enkelte visitationskriterier mv. er opfyldt, jf. nærmere ne-

denfor. Forud for fremsendelse af indstillingen til kommunalbestyrelsen skal

patienten og eventuel værge eller en anden relevant person i patientens net-

værk så vidt muligt inddrages, og eventuelle bemærkninger skal indgå i ind-

stillingen.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 42 b, stk. 4,

fastslås det således blandt

andet, at patienten eller en anden relevant person i dennes netværk så vidt

muligt skal inddrages i forbindelse med visitationsforummets indstilling, og

at den pågældendes eventuelle bemærkninger skal indgå i visitationsforum-

mets indstilling. Patienten vil i den forbindelse kunne afgive et informeret

samtykke til at blive visiteret til en socialpsykiatrisk afdeling.

For at blive visiteret til en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling skal samt-

lige visitationskriterier i den foreslåede bestemmelse i

§ 42 c, stk. 1,være

Side 39

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

opfyldt.

Det indebærer, at der ikke vil kunne ske visitation i tilfælde, hvor et

eller flere af visitationskriterierne ikke er opfyldt, selvom patienten måtte

samtykke i at blive visiteret. Uanset at patientens eventuelle samtykke til

visitation således ikke er afgørende for, om kommunalbestyrelsen kan træffe

afgørelse herom, er det vurderingen, at det er væsentligt at inddrage patien-

ten i processen og søge at opnå dennes informerede samtykke til en eventuel

visitation.

Det forudsættes, at visitationsforummet altid foretager en konkret vurdering

af, om en patient er habil til at afgive et informeret samtykke om visitation

til en socialpsykiatrisk afdeling.

Hvis en patient, der opfylder visitationskriterierne, afgiver et informeret

samtykke, som den pågældende vurderes at være habil til at afgive, vil

kommunalbestyrelsens afgørelse om at anbringe den pågældende i en soci-

alpsykiatrisk afdeling ikke være udtryk for frihedsberøvelse i grundlovens §

71’s forstand eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter

kaldet EMRK) artikel 5’s forstand. Det skyldes, at patienten under disse

omstændigheder frivilligt lader sig anbringe i afdelingen. Om forholdet til

grundloven og EMRK henvises der til afsnit 10.2.1.

Hvis en patient, der opfylder visitationskriterierne, derimod ikke vurderes at

være habil til at afgive et informeret samtykke, vil patienten alene kunne

visiteres til en socialpsykiatrisk afdeling ved en afgørelse om ophold uden

samtykke. Under sådanne omstændigheder vil der således ikke være tale om

en frivillig anbringelse, som derfor vil have karakter af en frihedsberøvelse i

grundlovens og EMRK’s forstand. Der henvises i den forbindelse til afsnit

3.2 og afsnit 10.2.1.

Med lovforslaget foreslås det med

§ 42 b, stk. 5,

visitationsforummet, i

tilfælde af uenighed, udarbejder indstillingen i overensstemmelse med fler-

tallets vurdering.

I tilfælde af stemmelighed er der ikke flertal.

Hvis detn lægefaglige

konsulent medlem af i

visitationsforummet,

dvs. spe-

ciallægen i psykiatri imidlertid

vurderer, at betingelserne i

den foreslåede

42 c, stk. 1, nr. 1,

2 eller 3,

dvs. kriterietrne om, at patienten

er til nærlig-

gende og væsentlig er farlig fare for andre og er uforudsigelig i sin adfærd,

og skal have nedsat psykisk funktionsevne og/eller svære sociale problemer,

ikke er opfyldt, skal dette fremgå af indstillingen, idet

denne vurdering kan

vurderingen af disse kriterier

forudsætter en lægefaglig vurdering.

Tilsvarende skal det fremgå af indstillingen, hvis den socialfaglige konsu-

lent i visitationsforummet vurderer, at betingelserne i den foreslåede

§ 42 c,

Side 40

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

stk. 1, nr. 1

(dvs. farlighedskriteriet), ikke er opfyldt, da denne vurdering

også kan forudsætte en socialfaglig vurdering.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune, hvis

der mellem den socialfaglige konsulent og speciallægen i psykiatri er uenig-

hed om, hvorvidt betingelsen i den foreslåede

§ 42 c, stk. 1, nr. 1

(farlig-

hedskriteriet) er opfyldt, har den endelige kompetence til at vurdere, om

betingelsen er opfyldt. Dette skyldes, at der kan være tale om forskellige

situationer, hvor patienten fx lige er blevet udskrevet fra psykiatrisk afdeling

og speciallægen i psykiatri derfor kan have kendskab til patientens farlig-

hed, ligesom patienten fx kan have opholdt sig på et socialt botilbud, hvor

den socialfaglige konsulent kan have tilsvarende kendskab til patienten. Det

bør derfor være op til kommunalbestyrelsen at vurdere, om der bør lægges

vægt på vurderingen, foretaget af speciallægen i psykiatri eller af den social-

faglige konsulent.

Hvis det lægefaglige medlem vurderer, at betingelserne i § 42 c, stk. 1, nr. 2,

dvs. kriteriet om, at patienten på baggrund af en aktuel lægefaglig vurdering

har en svær psykisk lidelse, ikke er opfyldt, skal dette fremgå af indstillin-

gen, idet denne vurdering alene er en lægefaglig vurdering. Det bemærkes i

den forbindelse, at kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune i så

fald ikke kan træffe afgørelse om visitation til afdelingen, idet betingelsen i

§ 42 c, stk. 1, nr. 2 så ikke er opfyldt.

Hvis den socialfaglige konsulent i visitationsforummet vurderer, at betingel-

serne i § 42 c, stk. 1, nr. 3, dvs. kriteriet om, at patienten har svære sociale

problemer, ikke er opfyldt, skal dette også fremgå af indstillingen. Baggrun-

den for dette er, at denne vurdering forudsætter en socialfaglig vurdering.

Det bemærkes i den forbindelse, at kommunalbestyrelsen i patientens hand-

lekommune i så fald ikke kan træffe afgørelse om visitation til afdelingen,

idet betingelsen i § 42 c, stk. 1, nr. 3 så ikke er opfyldt. Hvis den socialfag-

lige konsulent i visitationsforummet vurderer, at betingelserne i § 42 c, stk.

1, nr. 1 og 3, dvs. kriterierne om, at patienten skal have svære psykiske li-

delser og have nedsat psykisk funktionsevne og/eller svære sociale proble-

mer, ikke er opfyldt, skal dette også fremgå af indstillingen. Baggrunden for

dette er, at vurderingen af disse kriterier kræver en socialfaglig vurdering.

Med lovforslaget foreslås det med

§ 42 b, stk. 5,

visitationsforummet, i til-

fælde af uenighed, udarbejder indstillingen i overensstemmelse med flertal-

lets vurdering. Hvis speciallægen i psykiatri i visitationsforummet imidlertid

vurderer, at betingelserne i § 42 c, stk. 1, nr. 1 (farlighedskriteriet) for så

vidt angår den lægefaglige vurdering af kriteriet, eller nr. 2 (svære psykiske

lidelser), ikke er opfyldt, skal dette fremgå af indstillingen.

Side 41

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Hvis den socialfaglige konsulent i visitationsforummet vurderer, at betingel-

serne i § 42 c, stk. 1, nr. 1 (farlighedskriteriet) og 3 (nedsat psykisk funkti-

onsevne og/eller svære sociale problemer), ikke er opfyldt, skal dette også

fremgå af indstillingen. En socialfaglig vurdering af, om betingelserne i § 42

c, stk. 1, nr. 3 er opfyldt, kan bl.a. foretages på baggrund af allerede forelig-

gende dokumentation om patienten, herunder evt. lægerklæringer.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune, hvis

der mellem den socialfaglige konsulent og speciallægen i psykiatri er uenig-

hed om, hvorvidt betingelsen i § 42 c, stk. 1, nr. 1 (farlighedskriteriet) er

opfyldt, har den endelige kompetence til at vurdere, om betingelsen er op-

fyldt. Dette skyldes, at der kan være tale om forskellige situationer, hvor

patienten fx lige er blevet udskrevet fra psykiatrisk afdeling og speciallægen

i psykiatri derfor kan have kendskab til patientens farlighed, ligesom patien-

ten fx kan have opholdt sig på et social botilbud, hvor den socialfaglige

konsulent kan have tilsvarende kendskab til patienten. Det bør derfor være

op til kommunalbestyrelsen at vurdere, om der bør lægges vægt på vurde-

ringen, foretaget af speciallægen i psykiatri eller af den socialfaglige konsu-

lent.

Det foreslås med

§ 42 b, stk. 6,

også, at kommunalbestyrelsen i patientens

handlekommune eller

fra

den psykiatriske afdeling, som patienten udskrives

fra, kan anmode om en hastende indstilling fra visitationsforummet. I så-

danne situationer skal indstillingen udfærdiges inden for

5 7

dage og med-

lemmerne af visitationsforummet kan udpege en stedfortræder med tilsva-

rende kompetencer i de situationer, hvor medlemmet fx pga. sygdom eller

ferie ikke kan deltage i vurderingen.

I den forbindelse foreslås det med

§ 42 b, stk. 7,

at kommunalbestyrelsen i

patientens handlekommune i alle tilfælde skal træffe afgørelse om visitation

til den specialiserede socialpsykiatriske afdeling, inden for 7 dage efter, at

visitationsforummets indstilling foreligger. Det gælder således både ved

indstillinger af ikke hastende karakter, hvor visitationsforummet inden for

14 skal udfærdige en indstilling og ved hastende indstillinger, hvor visitati-

onsforummet inden for 7 dage skal udfærdige en indstilling, jf. § 42 b, stk.

I forhold til selve visitationen af patienten foreslås det med bestemmelsen i

§ 42 c, stk. 1,

at visitationen skal tage udgangspunkt i den enkeltes

borgers

behov. For at blive visiteret til en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling

Side 42

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

skal følgende kriterier være opfyldt:

1. patienten vurderes at være til nærliggende og væsentlig fare for an-

dre og være uforudsigelig i sin adfærd,

2. patienten

har efter en aktuel lægefaglig vurdering har en

svære psy-

kiske lidelser,

3. patienten har

en nedsat psykisk funktionsevne og/eller

svære sociale

problemer,

4. patientens forløb er karakteriseret ved gentagne indlæggelser eller én

længerevarende indlæggelse i den regionale psykiatri,

5. opholdet vurderes at have afgørende betydning for at kunne imøde-

komme den pågældendes særlige behov for behandling, rehabilite-

ring og støtte,

herunder evt. misbrugsbehandling.

6. opholdet vurderes - på baggrund af en begrundet formodning - at

være egnet til at forhindre, at patienten vil indtage/købe rusmidler,

anskaffe farlige genstande eller begå kriminalitet, herunder udøve

vold og

hvis patienten undtagelsesvist, jf. § 42 d, stk. 2, anbringes uden sam-

tykke, skal patienten endvidere have været tvangsindlagt eller

tvangstilbageholdt på psykiatrisk afdeling

inden for de seneste 6 må-

neder forud for beslutningen om ophold uden samtykke. eller haft

ophold på en psykiatrisk afdeling som led i en foranstaltningsdom,

jf. straffelovens §§ 68 og 69 eller som led i varetægtssurrogat, jf.

retsplejelovens § 765, inden for de seneste 6 måneder forud for be-

slutningen om ophold uden samtykke.

Farekriteriet i nr. 1. kan foreligge enten som en fare for patienten selv, ty-

pisk i form af risiko for selvmord eller alvorlig selvlemlæstelse, eller som

fare for andre. Der stilles krav om, at faren skal være nærliggende og væ-

sentlig. Farlighedsbegrebet omfatter en vis kvalificeret og aktuel fare, her-

under også trusler om vold eller selvlemlæstelse, brandstiftelse og lignende

handlinger. En blot mulig og mere fjern og uvis risiko for, at faren vil mani-

festere sig, er ikke tilstrækkelig. Verbale forulempelser, der ikke indeholder

trusler om vold eller selvlemlæstelse, falder således uden for det foreslåede

farlighedsbegreb.

Der kan i forbindelse med vurdering af visitationskriterierne bl.a. indhentes

oplysninger fra de registreringer, risikovurderinger og evt. politianmeldel-

ser, der måtte være på den pågældende patient.

For så vidt angår kriteriet i nr. 2 om tilstedeværelse af en svær psykisk lidel-

se kan det oplyses, at

Side 43

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

en psykisk lidelse omfatter et meget bredt spektrum af tilstande, med lidelse

af meget forskellig karakter ift. årsag, naturhistorie, fremtrædelsesform m.v.,

ligesom de enkelte tilstande, uanset diagnose, hos den enkelte kan fremtræ-

de med meget varierende sværhedsgrad. Psykiske lidelser og adfærdsmæs-

sige forstyrrelser er beskrevet i kapitel 5 i Verdenssundhedsorganisationens

(WHO) klassifikationssystem ICD-10, indenfor kodeområdet DF00-DF99.

Kapitlet omfatter bl.a. så forskellige tilstande som demens af Alzheimers

type, cannabispsykose, paranoid skizofreni, periodisk depression, obsessiv-

kompulsiv tilstand (OCD), fobisk angst, spiseforstyrrelser, mental retarde-

ring, hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) m.v. Det bemærkes således, at ko-

deområdet i kapitel 5 også omfatter en række tilstande, som i Danmark ikke

betragtes som psykiske tilstande eller lidelser. I visse tilfælde kan der enty-

digt med brug af ICD10-koder angives sværhedsgrad af en given psykisk

lidelse, således betegner koden DF323 ”depressiv enkeltepisode af svær

grad med psykotiske symptomer” og koden DF4101 betegner ”svær panik-

angst”. I en række andre tilfælde kan kodesystemet bruges til at betegne

typer og fremtrædelsesformer ved den enkelte tilstand, men ikke sværheds-

grad.

Vurderingen og beskrivelsen af tilstandens sværhedsgrad hos den konkrete

patient i den konkrete og aktuelle situation vil uanset beskrivende kode(r)

altid bero på en konkret lægefaglig vurdering. Ved svær psykisk lidelse vil

det som udgangspunkt forudsætte vurdering ved, eller under supervision af,

en speciallæge i psykiatri, eller børne- og ungdomspsykiatri.

For en række tilstande kan der være alment fagligt accepterede metoder til

vurdering af en tilstands sværhedsgrad. For depression anvendes f.eks. den

såkaldte ”Hamilton Depression Rating Scale”, som omfatter 21 specifikke

spørgsmål med hver 3-5 mulige svar efter stigende sværhedsgrad. I Dan-

mark vil der for en række psykiske tilstande være angivet faglige kriterier

for vurdering af en sygdoms sværhedsgrad i faglige retningslinjer m.v. ud-

sendt af faglige selskaber, Sundhedsstyrelsen m.v. For spiseforstyrrelser er

der således angivet klare visitations-kriterier i Sundhedsstyrelsen rapport fra

2005, ligesom kriterier for vurdering af sværhedsgrad er angivet i styrelsens

referenceprogram for unipolar depression hos voksne fra 2007.

Den konkrete lægefaglige vurdering af en svær psykisk lidelse kan baseres

på, at der var tale om en tilstand eller lidelse uden udsigt til spontan bedring

og hvor udsigten til væsentlig bedring eller helbredelse forringes betydeligt

ved udsættelse af behandlingen og/eller hvor tilstanden er ledsaget af daglig

svær og psykisk forpinthed, og der er udsigt til, at behandling kan lindre

eller fjerne symptomerne i væsentlig grad, og/eller hvor tilstanden var led-

saget af daglige svære funktionsnedsættelser, med udsigt til, at behandling

Side 44

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

kan bedre eller normalisere funktionsnedsættelsen i væsentlig grad. I vurde-

ringen af funktionsnedsættelsen blev følgende forhold fremhævet i vejled-

ningen: Manglende mulighed for at bevare beskæftigelse, udføre almindeli-

ge og nødvendige personlige gøremål i dagligdagen, personlig hygiejne,

fødeindtagelse, forflytning m.v. Ift. svær psykisk forpinthed blev dette be-

skrevet som en tilstand, hvor patienten er præget af fortvivlelse, angst eller

uro som følge af en grundlæggende psykisk lidelse.

I forhold til psykiske lidelser og tilstande hos en konkret patient vil den læ-

gefaglige vurdering af, om disse kan beskrives som svær psykisk lidelse

således være betinget af en vurdering af en lang række faktorer, herunder

kvantificerbare rating scales, tilstandens forventede prognose både uden og

med behandling, hvorvidt tilstanden påvirker patientens daglige funktions-

evne samt graden af psykisk forpinthed. For en patient med f.eks. fobisk

angst eller OCD vil tilstanden kunne beskrives som svær psykisk lidelse

såfremt der er tale om daglig og betydelig angst eller fortvivlelse grundet

tvangshandlinger, trods relevante behandlingsforsøg, og med lidelse i en

sådan grad at den pågældende er stærk begrænset i daglige gøremål, f.eks.

evne til at opretholde beskæftigelse, at forlade hjemmet, at foretage simpel

daglig husholdning samt personlig hygiejne.

Det forudsættes, at den vurdering, som foretages af speciallægen i psykiatri,

og som handler om, hvorvidt patienten har en svær psykisk lidelse, doku-

menteres, herunder vurderingen af patientens diagnose.

Det er således hensigten, at målgruppen i dette lovforslag er bredere end den

målgruppe, der er omhandlet i psykiatrilovens § 5 om tvangsindlæggelse,

men inden for begrebet ”unsound mind” i

Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonventions

forstand.

Det bemærkes dog i den forbindelse, at hvis patienten skal tage ophold på

en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling er en betingelse om, at patienten

skal været tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt 6 måneder forud for be-

slutningen om et ophold uden samtykke (eller haft ophold på en psykiatrisk

afdeling som led i en foranstaltningsdom, jf. straffelovens §§ 68 og 69 eller

som led i varetægtssurrogat, jf. retsplejelovens § 765, inden for de seneste 6

måneder forud for beslutningen om ophold uden samtykke), jf. den foreslå-

ede bestemmelse i

§ 42 c, stk. 1, nr. 7.

Det bemærkes også, at begrebet ”sindssyg”(”unsound mind”) i henhold til

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er et selvstændigt konven-

tionsbegreb. Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis

indebærer begrebet, at tre minimumsbetingelser skal være opfyldt. For det

første må personen troværdigt fremtræde som sindssyg, hvilket i

Side 45

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

almindelighed skal vurderes af en objektiv lægelig ekspertise. For det andet

må karakteren eller graden af den mentale forstyrrelse være af en sådan stør-

relse, at den retfærdiggør frihedsberøvelsen. For det tredje er fortsat inde-

spærring kun lovlig så længe den mentale forstyrrelse varer. Der henvises til

afsnit 11.2.1

Der kan efterfølgende udarbejdes en uddybende vejledning om visitations-

kriterierne.

I forbindelse med betingelsen om, at patienten skal have været tvangsindlagt

eller tvangstilbageholdt 6 måneder forud for beslutningen om et ophold

uden samtykke, regnes fristen fra den dag, hvor patienten bliver tvangsind-

lagt, tvangstilbageholdt eller starter på et ophold på en psykiatrisk afdeling

som led i en foranstaltningsdom, jf. straffelovens §§ 68 og 69 eller som led i

varetægtssurrogat, jf. retsplejelovens § 765, til den dag, hvor kommunalbe-

styrelsen træffer beslutning om et ophold uden samtykke.

Med bestemmelsen i

§ 42 c, stk. 2,

foreslås det, at der i den samlede vurde-

ring af patientens behov for visitation til den specialiserede socialpsykiatri-

ske afdeling, skal indgå en vurdering af patientens eventuelle tidligere eller

aktuel foranstaltning idømt efter straffelovens § 68 eller § 69, og risikoen

for kriminalitetsrecidiv, ligesom patientens historik i forhold til anvendelse

af tvang i psykiatrien og magtbeføjelser på botilbud over for vedkommende,

også skal inddrages.

Et ophold på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling skal ifølge den fore-

slåede bestemmelse i

§ 42 c, stk. 3,

ikke erstatte et ophold på psykiatrisk

afdeling, som patienten vurderes at have behov for. Hvis det ved visitatio-

nen vurderes, at patienten kan have en behandlingskrævende lidelse med

behov for indlægges,

bør skal det lægefaglige medlem af visitationsforum-

met i stedet henvise

patienten

henvises

til den regionale psykiatri. Ophold

på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling skal udelukkende benyttes, når

det vurderes, at øvrige sociale tilbud ikke er tilstrækkelige til at imødekom-

me patientens behov, da mindste middels princip, jf. den foreslåede generel-

le bestemmelse i

§ 42 a, stk. 5,

altid skal være opfyldt.

Det er således ikke en pligt for kommunalbestyrelsen til at træffe beslutning

om visitation til ophold og indsats på en specialiserede socialpsykiatriske

afdeling, selvom patienten opfylder visitationsbetingelserne, hvis kommu-

nalbestyrelsen vurderer, at øvrige sociale tilbud er tilstrækkelige for at imø-

dekomme patientens behov.

Side 46

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Det er vurderingen, at kommunerne i sager, hvor det er nødvendigt for be-

handlingen af en sag om hjælp til en borger efter serviceloven i forbindelse

med den pågældendes ophold i en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling,

bør kunne fravige kravet om samtykke efter retssikkerhedslovens § 11 a,

stk. 1.

Det foreslås derfor, at der i den foreslåede ændring af bestemmelsen i rets-

sikkerhedslovens

§ 11 c, stk. 1,

gives kommunerne adgang til at fravige

samtykkekravet i retssikkerhedslovens § 11 a, hvis det er nødvendigt for

behandlingen af en sag om hjælp til en borger efter serviceloven i forbindel-

se med den pågældendes ophold i en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling,

efter de foreslåede bestemmelser i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.

Regionerne kan ifølge regionslovens § 5, stk. 2, ikke varetage andre opgaver

end de i § 5, stk. 1, nævnte. Det indebærer bl.a., at de almindelige kommu-

nalretlige grundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse (de såkaldte

kommunalfuldmagtsregler) ikke finder anvendelse for regionernes virksom-

hed.

Da der ved etablering af nye specialiserede socialpsykiatriske afdelinger er

tale om en opgave, som regionerne ikke hidtil har varetaget, foreslås det,

med henblik på fortsat at sikre et samlet overblik over regionernes opgaver,

at driften af disse afdelinger tilføjes i regionslovens § 5, stk. 1.

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt litra f i regionslovens § 5, stk. 1,

nr. 3, hvoraf det fremgår, at regionerne efter aftale med kommunalbestyrel-

serne i regionen skal varetage driften af særskilte specialiserede socialpsyki-

atriske afdelinger. Det er i den poliske aftale af 14. oktober 2016 aftalt, at

regionerne skal oprette de nye specialiserede socialpsykiatriske afdelinger

efter en konkret aftale med kommunalbestyrelserne i regionen.

3.2 Ophold uden samtykke

3.2.1

Gældende ret

Efter § 15, stk. 1, i sundhedsloven må ingen behandling indledes eller fort-

sættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af

lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af lovens §§ 17-19. Be-

stemmelsen fastsætter den grundlæggende hovedregel om, at al behandling i

sundhedsvæsenet skal være baseret på patientens informerede samtykke.

Ved informeret samtykke forstås efter § 15, stk. 3, et samtykke, der er givet

på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf.

sundhedslovens § 16. Et informeret samtykke kan være skriftligt, mundtligt

eller efter omstændighederne stiltiende, jf. stk. 4.

Side 47

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

På det psykiatriske område er der, efter lov om anvendelse af tvang i psyki-

atrien mulighed for anvendelse af tvang overfor indlagte patienter fra myn-

dighedernes side i en række tilfælde, herunder tvangsindlæggelse, tvangstil-

bageholdelse, medicinering, fastholdelse, fiksering mv., jf. psykiatrilovens

§§ 5-13 og §§ 14-19.

I dag er det efter psykiatrilovens § 5 kun muligt at tvangsindlægge en pati-

ent på psykiatrisk afdeling, hvis patienten er sindssyg eller befinder sig i en

tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke

at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi udsigten

til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil

blive væsentlig forringet eller fordi den pågældende frembyder en nærlig-

gende og væsentlig fare for sig selv eller andre.

Det fremgår af det lovforslag, der dannede grundlag for psykiatrilovens be-

stemmelse om tvangsindlæggelse i § 5 (lov nr. 331 af 24. maj 1989 om fri-

hedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien), at betingelserne for tvangsind-

læggelse og tvangstilbageholdelse i vidt omfang er identiske. Det er en nød-

vendig, men ikke i sig selv tilstrækkelig betingelse, at den pågældende pati-

ent opfylder det psykiatriske sygdomskriterie sindssygdom. Herudover skal

der enten foreligge farlighedsindikation – farlig for sig selv eller farlig for

andre - eller behandlingsindikation, ligesom uforsvarlighedskriteriet også

skal være opfyldt.

Det fremgår også af lovforslaget, at farlighedsindikationen kan foreligge

enten som en fare for patienten selv, typisk i form af risiko for selvmord

eller alvorlig selvlemlæstelse, eller som fare for andre. Der stilles krav om,

at faren skal være nærliggende og væsentlig. Farlighedsbegrebet omfatter en

vis kvalificeret og aktuel fare, herunder også trusler om vold eller selvlem-

læstelse, brandstiftelse og lignende handlinger. En blot mulig og mere fjern

og uvis risiko for, at faren vil manifestere sig, er ikke tilstrækkelig. Verbale

forulempelser, der ikke indeholder trusler om vold eller selvlemlæstelse,

falder således uden for det foreslåede farlighedsbegreb.

Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse på behandlingsindikation kan

ifølge lovforslaget, der dannede grundlag for psykiatrilovens § 5, kun finde

sted, hvis udsigterne til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring

ellers vil blive væsentligt forringet. Det kan ikke kræves, at der skal være

udsigt til en egentlig helbredelse af sindssygdommen på den måde, at pati-

enten efter sygehusbehandling må forventes at blive rask, men der skal være

et klart grundlag for, at behandling vil medføre en væsentlig bedring eller

dog forebygge betydelig og akut forringelse af tilstanden. En mærkbar lin-

Side 48

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

dring vil også være tilstrækkelig til, at kravene til behandlingsindikation kan

anses for opfyldt.

Endelig stilles der ifølge lovforslaget krav om, at det skal være uforsvarligt

at undlade at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling.

Med denne betingelse fremhæves det, at frihedsberøvelse efter psykiatrilo-

ven sker med henblik på behandling. I de tilfælde, hvor patienten er til fare

for sig selv eller andre, må det anses for tilstrækkeligt til at opfylde den

nævnte betingelse, at der ved behandling skønnes at være udsigt til at af-

hjælpe farligheden, selvom der ikke samtidig består en rimelig udsigt til at

helbrede eller lindre tilstanden.

Det er ifølge psykiatrilovens § 6 en læge, der foretager vurderingen af, om

indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig. Efter § 7 træffer politiet

bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse og yder bistand hertil.

I henhold til § 129 i lov om social service (herefter serviceloven) kan kom-

munalbestyrelsen i særlige tilfælde indstille til Statsforvaltningen at træffe

afgørelse om optagelse af en person, der modsætter sig flytning eller mang-

ler evnen til at give informeret samtykke hertil i særlige botilbud uden sam-

tykke. Bestemmelsen er indeholdt i servicelovens kapitel 24 om magtan-

vendelse og omhandler en målgruppe af personer med betydeligt og varigt

nedsat psykisk funktionsevne, der får støtte efter serviceloven og som mod-

sætter sig eller mangler evnen til at give informeret samtykke til en specifik

foranstaltning. Efter § 129, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i særlige til-

fælde indstille til Statsforvaltningen at træffe afgørelse om, at en person, der

modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke

hertil, skal optages i et bestemt botilbud, når følgende fem betingelser er

opfyldt:

1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendi-

ge hjælp, og

2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og

3) den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlin-

ger og

4) den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade

5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.

Ovenstående fem kriterier skal være opfyldt for, at en borger vil kunne flyt-

tes uden vedkommendes samtykke. Det følger bl.a. af bemærkningerne til

den dagældende servicelovs § 109 e, jf. lovforslag nr. L 195 af 17. marts

1999 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og admi-

nistration på det sociale område (Om magtanvendelse og andre indgreb i

Side 49

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

selvbestemmelsesretten m.v. og om øget fleksibilitet i sammensætningen af

koordinationsudvalg) (Folketingstidende 1998-99, tillæg A, s. 4611), at

flytningen skal være helt nødvendig for at sikre, at den pågældende ikke

udsætter sig selv for alvorlig skade, og at der ikke er andre og mindre ind-

gribende måder at yde støtten på. Det kræves, at der er en høj grad af sand-

synlighed for, at pågældende inden for kortere tid – tilsigtet eller utilsigtet –

vil udsætte sig selv for alvorlig skade på legeme eller helbred. En beslutning

om flytning af en borger kan først træffes, når det er uforsvarligt at undlade

flytningen.

I servicelovens § 129, stk. 2 og 3 fremgår undtagelser til ovenstående ho-

vedregel. Undtagelserne omhandler tilfælde, hvor borgeren ikke modsætter

sig flytning, men mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, men

hvor vedkommende kan optages i særlige botilbud under lempeligere vilkår

end hovedreglen i § 129, stk. 1.

Servicelovens § 129 om optagelse i særlige botilbud uden samtykke inde-

holder således ikke bestemmelser, der giver mulighed for at flytte en borger

uden samtykke på baggrund af, at vedkommende er til fare for eller udviser

særligt truende og chikanerende adfærd over for andre. Med aftalen om en

handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud af 14. oktober 2016 er det

dog aftalt, at reglerne herom skal udvides, så borgere i sådanne tilfælde vil

kunne flyttes uden samtykke.

Det er efter gældende ret Statsforvaltningen, jf. servicelovens § 131, stk. 1,

der på baggrund af en indstilling fra kommunalbestyrelsen træffer afgørelse

om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 129, stk. 1. Statsfor-

valtningens afgørelse skal træffes senest 2 uger efter modtagelse af kommu-

nalbestyrelsens indstilling. I servicelovens § 131, stk. 2, nr. 1-5, fastslås, at

kommunalbestyrelsens indstilling til

statsforvaltningenStatsforvaltningen

skal indeholde en redegørelse for grundlaget for, at betingelserne for flyt-

ning uden samtykke er opfyldt, den nødvendige faglige dokumentation for

den nedsatte funktionsevne og den hjælp og pleje efter servicelovens kapitel

16, der har været iværksat eller har været tilbudt den pågældende eller fami-

lien, før indstilling om optagelse i et særligt botilbud blev besluttet.

Derudover skal indstillingen redegøre for indretningen af den nye bolig og

den personlige hjælp, pleje og støtte m.v., som herefter vil kunne stilles til

rådighed, og borgerens egne samt de pårørendes og den eventuelle værges

bemærkninger til flytningen, herunder hvorvidt de klageberettigede efter

servicelovens § 134, stk. 3, kan tiltræde kommunalbestyrelsens indstilling.

I henhold til servicelovens § 131, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen om for-

Side 50

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

nødent anmode om bistand af politiet til at gennemføre en afgørelse om

flytning.

3.2.2

Overvejelser

Et ophold på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling skal så vidt muligt

finde sted med patientens samtykke.

Det forudsættes, at patientens handlekommune samt øvrige fagpersoner,

herunder læger og psykiatere, i videst muligt omfang søger at motivere den

enkelte til et ophold på afdelingen.

Det er dog vurderingen, at kommunalbestyrelsen i patientens handlekom-

mune undtagelsesvist bør kunne træffe beslutning om, at en patient skal tage

ophold på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling uden samtykke. Dette

kan ske, hvis samtlige visitationskriterier er opfyldt, jf. nedenfor under af-

snit 3.2.3.

Det er afgørende, at det såkaldte mindste middels princip overholdes i for-

bindelse med vurderingen af, om en patient bør tage ophold på en speciali-

seret socialpsykiatrisk afdeling uden samtykke. Beslutningen må ikke træf-

fes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige med-

virken. Patienten skal således forsøges motiveret til at tage et frivilligt op-

hold. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse an-

vendes. Beslutningen om, at en patient skal tage ophold på en specialiseret

socialpsykiatrisk afdeling uden samtykke skal endvidere stå i rimeligt for-

hold til det, som søges opnået herved, og beslutningen skal være nødvendig

for at opnå det tilsigtede formål. Formålet med beslutningen skal være at

imødekomme patientens særlige behov for stabil behandling, rehabilitering

og støtte, og at forhindre, at patienten vil indtage/købe rusmidler, anskaffe

farlige genstande eller begå kriminalitet, herunder udøve vold.

Det er vurderingen, at en beslutning om et ophold uden samtykke kan med-

virke til at undgå, at patienten udsættes for mere indgribende tvangsforan-

staltninger såsom tvangsindlæggelse, tvangsmedicinering etc., hvis patien-

tens tilstand forværres.

I henhold til mindste middels princip skal beslutningen om et ophold uden

samtykke endvidere bringes til ophør, når betingelserne herfor ikke længere

er til stede.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsens overordnede formål med beslut-

ningen om, at en patient skal tage ophold på en specialiseret socialpsykia-

trisk afdeling uden samtykke bør være at kunne fastholde patien-

Side 51

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

ten i en intensiv og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats

for

at stabilisere patientens helbred, herunder behandle et eventuelt misbrug

og forbedre patientens evne til at mestre hverdagen samtidig med at risikoen

for kriminalitet minimeres.

Til brug for kommunalbestyrelsens beslutning om et ophold uden samtykke

er det vurderingen, at der bør anvendes en

vejledende

indstilling fra et tvær-

fagligt visitationsforum, som blandt andet bør besidde både socialfaglig og

lægefaglige kompetencer, jf. nærmere herom i afsnit 3.1.3.

Når beslutningen er truffet, er det vurderingen, at politiet om nødvendigt

skal yde bistand til anbringelsen.

3.2.3

Den foreslåede ordning

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 42 d, stk. 1,

slås det fast, at ophold på

en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling så vidt muligt skal finde sted med

patientens samtykke. Det forudsættes at patienten forsøges motiveret løben-

de med henblik på et frivilligt ophold.

Med

§ 42 d, stk. 2,

foreslås det, at kommunalbestyrelsen i patientens hand-

lekommune undtagelsesvist

kan skal

kunne træffe beslutning om, at en pati-

ent skal tage ophold på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling uden sam-

tykke, hvis samtlige visitationskriterier er opfyldt, dvs. hvis:

1) patienten vurderes at være til nærliggende og væsentlig fare for an-

dre og være uforudsigelig i sin adfærd

2) patienten

efter en aktuel lægefaglig vurdering en

har

svære psyki-

ske lidelser

3) personen har

en nedsat psykisk funktionsevne og/eller

svære sociale

problemer

4) patientens forløb er karakteriseret ved gentagne indlæggelser eller én

længerevarende indlæggelse i den regionale psykiatri

5) opholdet vurderes at have afgørende betydning for at kunne imøde-

komme patientens særlige behov for behandling, rehabilitering og

støtte,

6) opholdet vurderes - på baggrund af en begrundet formodning - at

være egnet til at forhindre, at patienten vil indtage/købe rusmidler,

anskaffe farlige genstande eller begå kriminalitet, herunder udøve

vold og

patienten harve været tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt på psy-

kiatrisk afdeling

eller haft ophold på en psykiatrisk afdeling som led

i en foranstaltningsdom, jf. straffelovens §§ 68 og 69 eller som led i

varetægtssurrogat, jf. retsplejelovens § 765, inden for de

Side 52

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

seneste 6 måneder forud for beslutningen om ophold uden samtykke.

inden for de seneste 6 måneder forud for beslutningen om ophold

uden samtykke.

For så vidt angår kriterierne 1 og 2 henvises der til det ovenfor anførte under

afsnit 3.1.3.

I forbindelse med betingelsen om, at patienten skal have været tvangsindlagt

eller tvangstilbageholdt 6 måneder forud for beslutningen om et ophold

uden samtykke, regnes fristen fra den dag, hvor patienten bliver tvangsind-

lagt eller tvangstilbageholdt til den dag, hvor kommunalbestyrelsen træffer

beslutning om et ophold uden samtykke. Det betyder, at en patient, som fx

senest blev tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt den 1. juni 2016, kun kan

indskrives på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling uden samtykke ind-

til udgangen af november 2016. Hvis det fx er 2 måneder siden, at patienten

sidst er blevet tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt, kan patienten højst

indskrives på afdelingen uden samtykke i 4 måneder, hvorefter det vil være

frivilligt at benytte tilbuddet, hvis det i øvrigt vurderes, at patienten lever op

til de øvrige visitationskriterier.

I den samlede vurdering af personens behov for visitation til den specialise-

rede socialpsykiatriske afdeling, skal der endvidere indgå en vurdering af

følgende kriterier, herunder en vurdering af, hvordan kriterierne påvirker

patientens adfærd og forløb:



patientens eventuelle udfordringer med misbrug (social- og lægefaglig

vurdering),

patientens eventuelle behandlingsdom og risikoen for kriminalitetsreci-

div, og

patientens historik i forhold til anvendelse af tvang i psykiatrien og

magtbeføjelser på botilbud over for vedkommende.

Til brug for kommunalbestyrelsens beslutning om et ophold uden samtykke

foreslås det med bestemmelsen i

§ 42 d, stk. 2,

at der anvendes en indstilling

fra et visitationsforum. Såfremt visitationsforummet i denne indstilling vur-

derer, at patienten opfylder samtlige visitationskriterier, jf. § 42 c, stk.,

12,

nr. 1-7, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at patienten skal indskrives på

en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling uden samtykke. Kommunalbesty-

relsen skal i så fald vejlede patienten mundtligt og skriftligt om formålet

med opholdet og vejlede patienten om adgangen til at påklage beslutningen.

Det forudsættes, at visitationsforummet altid foretager en konkret vurdering

af, om en patient er habil til at afgive et informeret samtykke om visitation

Side 53

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

til en socialpsykiatrisk afdeling.

Hvis en patient, der opfylder visitationskriterierne, afgiver et informeret

samtykke, som den pågældende vurderes at være habil til at afgive, vil

kommunalbestyrelsens afgørelse om at anbringe den pågældende i en soci-

alpsykiatrisk afdeling ikke være udtryk for frihedsberøvelse i grundlovens §

71’s forstand eller EMRK artikel 5’s forstand. Det skyldes, at patienten un-

der disse omstændigheder frivilligt lader sig anbringe i afdelingen.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det, at en patient, som har ophold på

en specialiseret socialpsykiatriske afdeling frivilligt, verbalt eller i sin ad-

færd giver udtryk for ikke længere at ville opholde sig frivilligt på afdelin-

gen, betyder, at patienten dermed har trukket sit informerede samtykke til at

opholde sig frivilligt på afdelingen, tilbage. Denne patient kan som ud-

gangspunkt forlade afdelingen, med mindre, at det vurderes, at betingelserne

for tilbageholdelse er opfyldt, jf. nærmere under afsnit 3.4.

Det foreslås endvidere med

§ 42 d, stk. 3,

desuden, at kommunalbestyrelsen

efter en beslutning om, at en patient skal tage ophold på en specialiseret

socialpsykiatrisk afdeling uden samtykke, om nødvendigt kan anmode poli-

tiet om bistand til anbringelsens iværksættelse.

Ved opholdets start skal

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

ifølge den

foreslåede bestemmelse i

§ 42 d, stk. 4,

oplyse patienten om formålet med

opholdet samt om udsigterne til bedring af helbredstilstanden. Ved denne

samtale skal patienten høres om eventuelle præferencer i forhold til ophol-

det, herunder hvis anvendelse af tvang efter §§ 42 f -42 i, kommer på tale.

Patientens eventuelle forhåndstilkendegivelser vedrørende behandlingen

under opholdet skal fremgå af journalkontinuationer

eller optegnelserne.

AfdelingsledelsenLedelsen

på den specialiserede socialpsykiatriske afde-

ling skal til stadighed forsøge at opnå patientens samtykke til opholdet.

Der vil desuden løbende skulle tages stilling til, om betingelserne for ophold

uden samtykke i forhold til den enkelte patient fortsat er til stede, § 42 e,

stk. 2, og mindste middels princippet, jf. den foreslåede generelle bestem-

melse i

§ 42 a, stk. 5.

Der henvises i den forbindelse også til afsnit 3.3. om

revurdering.

Det skal i den forbindelse også understreges, at formålet med patientens

ophold på den specialiserede socialpsykiatriske afdeling er, at patienten skal

få det bedre. Dette sikres gennem stabile behandlings- og recoveryforløb,

faste rammer og en helhedsorienteret indsats. På den måde vil et ophold på

Side 54

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling kunne medvirke til at nedbringe

antallet af genindlæggelser, herunder tvangsindlæggelser, og dermed redu-

cere anvendelsen af tvang over for denne målgruppe.

3.3 Revurdering

3.3.1

Gældende ret

Når en patient i dag er tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt på psykiatrisk

afdeling, har overlægen ifølge psykiatrilovens § 21, stk. 1 ansvaret for, at

frihedsberøvelse og anvendelse af anden tvang efter reglerne i psykiatrilo-

ven ikke anvendes i videre omfang end nødvendigt.

Som led i efterprøvelse af frihedsberøvelse skal overlægen ifølge psykiatri-

lovens § 21, stk. 2, henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage, efter at frihedsberøvel-

sen blev iværksat, og herefter mindst hver 4. uge, så længe frihedsberøvel-

sen opretholdes, påse, om betingelserne for at frihedsberøve patienten fort-

sat er opfyldt. Resultatet af denne efterprøvelse skal tilføres tvangsprotokol-

len. Patientrådgiveren og efter begæring tillige patienten underrettes om

beslutning om opretholdt frihedsberøvelse.

Det fremgår af det lovforslag, der dannede grundlag for psykiatrilovens be-

stemmelse om tvangstilbageholdelse i § 21 (lov nr. 331 af 24. maj 1989 om

frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien), at bestemmelsen indeholder

en særlig regel om obligatorisk efterprøvelse af, om betingelserne for fortsat

frihedsberøvelse er opfyldt (reviews). Overlægen skal efter § 21, stk. 1, af

egen drift og til stadighed påse, at ingen holdes frihedsberøvet i længere tid

end nødvendigt. Baggrunden for bestemmelsen i § 21, stk. 2, er et ønske om

at supplere denne løbende efterprøvelse, som bør ske regelmæssigt, med en

mere formaliseret procedure. Efter reglen skal overlægen i relation til en-

hver patient, der er frihedsberøvet, på eget initiativ tage spørgsmålet om

fortsat frihedsberøvelse op til formel prøvelse med de i bestemmelsen an-

givne intervaller. Resultatet af denne obligatoriske efterprøvelse skal ifølge

lovforslaget tilføres tvangsprotokollen med en udførlig begrundelse for af-

gørelsen.

Finder overlægen, at betingelserne for fortsat frihedsberøvelse ikke længere

er til stede, skal frihedsberøvelsen straks ophæves. For det tilfælde, at over-

lægen finder fortsat frihedsberøvelse nødvendig, skal patienten og efter be-

gæring tillige patientrådgiveren underrettes herom. Det understreges, at den

nævnte procedure ikke afskærer patienten fra til enhver tid selv at fremsætte

begæring om udskrivning. Den formaliserede obligatoriske efterprøvelse

skal netop sikre, at spørgsmålet tages op regelmæssigt og uafhængigt af pa-

Side 55

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

tientens begæring om udskrivning, med det formål at begrænse frihedsberø-

velsen til det absolut nødvendige.

Der findes ikke specifikke regler i serviceloven om revurdering. Kommu-

nalbestyrelsen har dog, jf. servicelovens § 148, stk. 2, i lighed med alle øv-

rige sager, også efter en person er optaget i særligt botilbud uden samtykke

pligt til løbende at følge den enkelte sag for at sikre sig, at hjælpen fortsat

opfylder sit formål.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.1 for en beskrivelse af reglerne om tilba-

geholdelse i boligen efter servicelovens § 127, herunder tidsperiode for til-

bageholdelse.

3.3.2

Overvejelser

Det er vurderingen, at patienter skal udsluses fra den specialiserede social-

psykiatriske afdeling, når de ikke længere opfylder visitationskriterierne.

Det er også vurderingen, at der skal ske en revurdering af den enkelte pati-

ent efter senest 30 dage for de patienter, der er anbragt uden samtykke. Og

minimum hvert halve år for alle patienter, men at det ved visitationen og i

forbindelse med en revurdering kan besluttes, at den enkelte patient skal

revurderes efter en kortere periode end 6 måneder. Hvis det vurderes, at

patientens tilstand er væsentligt forbedret og ikke længere er en del af mål-

gruppen for den specialiserede socialpsykiatriske afdeling, inden det halve

år er gået, bør der også foretages en revurdering af patientens ophold.

Ligeledes er det vurderingen, at

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

personale på afdelingen løbende skal vurdere, om patienten opfylder kriteri-

erne for fortsat indskrivning, jf. både § 42 e, stk. 2, og den foreslåede gene-

relle bestemmelse i

§ 42 a, stk. 5,

om mindste middels princippet.

Det er vurderingen, at den foreslåede procedure med både en formaliseret,

obligatorisk efterprøvelse sammen med den løbende vurdering af

afdelings-

ledelsenledelsen af afdelingen

og personalet sikrer, at spørgsmålet tages op

regelmæssigt og uafhængigt af patientens begæring om udslusning, med det

formål at begrænse frihedsberøvelsen til det absolut nødvendige.

I revurderingen skal der indgå en vurdering af, hvorvidt patienten opfylder

kriterierne for ophold. Vedkommendes handlekommune er ansvarlig for den

videre indsats, men den specialiserede socialpsykiatriske afdeling inddrages

og er forpligtet til at deltage i processen med at tilrettelægge det fremtidige

forløb.

Side 56

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

3.3.3

Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det med bestemmelsen i

§ 42 e, stk. 1,

at visitati-

onsforummet skal foretage en revurdering af de patienter, der har ophold

uden samtykke, senest 30 dage efter opholdets start. For samtlige patienter

på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger skal der endvidere foreta-

ges en revurdering minimum hvert halve år. Det kan ved visitationen og i

forbindelse med en revurdering besluttes, at patienten skal revurderes efter

en kortere periode end 6 måneder. I revurderingen skal indgå en beskrivelse

og vurdering af, om patienten opfylder

visitationskriterierne. for ophold, jf.

§ 42 c, stk. 1.

Det foreslås endvidere i

§ 42 e, stk. 2,

afdelingsledelsenledelsen af afde-

lingen

på den specialiserede socialpsykiatriske afdeling løbende skal vurde-

re, om patienten opfylder kriterierne for fortsat ophold,

og vurderingerne

heraf skal løbende dokumenteres i optegnelser.

Hvis det i den forbindelse

vurderes, at patienten ikke længere lever op til visitationskriterierne, jf. § 42

c, stk.

1 , 2,

nr. 1-6, skal

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

straks an-

mode om en revurdering i visitationsforummet.

Endelig foreslås det med bestemmelsen i

§ 42 e, stk. 3,

afdelingsledelsen-

ledelsen af afdelingen

på den specialiserede socialpsykiatriske afdeling efter

anmodning fra patienten eller patientrådgiveren også skal foranledige, at der

foretages en revurdering. Denne kan dog ikke foretages før 2 måneder efter

den seneste revurdering fra visitationsforummet.

Det bemærkes i den for-

bindelse, at der med bestemmelsen ikke er givet patientrådgivere en selv-

stændig kompetence til at anmode om en revurdering. Patienten skal være

indforstået hermed, med mindre patientens tilstand undtagelsesvist er så

dårlig, at patienten er ude af stand til at anmode om en revurdering.

Visitationsforummet skal herefter ifølge den foreslåede

§ 42 e, stk. 4,

inden

for

5 7

dage foretage revurderingen, hvis der er tale om patienter, der har

ophold uden samtykke og inden for 14 dage, hvis der er tale om patienter,

der har frivilligt ophold på afdelingen.

Efter modtagelse af visitationsforummets revurdering skal kommunalbesty-

relsen i patientens handlekommune efter den foreslåede bestemmelse i

§ 42

e, stk. 5,

træffe afgørelse om evt. fortsat visitation til den specialiserede so-

cialpsykiatriske afdeling, inden for 7 dage efter, at visitationsforummets

revurdering foreligger.

Side 57

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Det bemærkes, at en overlæges beslutning om tvungen opfølgning af en

patient i forbindelse med udskrivning fra en psykiatrisk afdeling, hvorefter

patienten ifølge psykiatrilovens § 13 d kan pålægges at møde op til medici-

nering i det psykiatriske sygehusvæsen, fortsat vil kunne gennemføres i for-

bindelse med et ophold på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling.

Der vil ikke være mulighed for at træffe beslutning om tvungen opfølgning i

forbindelse med afslutningen af patientens ophold på den specialiserede

socialpsykiatriske afdeling.

3.4 Tilbageholdelse

3.4.1

Gældende ret

I dag må patienter, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, ifølge psykiatrilo-

vens § 10, stk. 1, kun tvangstilbageholdes, hvis overlægen finder, at betin-

gelserne i psykiatrilovens § 5 er opfyldt, jf. ovenfor. Efter § 10, stk. 2, må en

overførelse af en patient, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, til lukket

psykiatrisk afdeling behandles efter reglerne om tvangstilbageholdelse, så-

fremt patienten ikke giver sit informerede samtykke til overførelsen.

Efter § 10, stk. 3, skal overlægen, hvis patienten fremsætter anmodning om

udskrivning, snarest muligt og senest inden 24 timer meddele patienten, om

denne kan udskrives, eller om tvangstilbageholdelse skal ske. Fremsættes

anmodning om udskrivning inden for det første døgn efter, at tvangsindlæg-

gelse har fundet sted, skal overlægens beslutning meddeles senest inden 48

timer regnet fra tvangsindlæggelsen. Er begæringen fremsat af patientrådgi-

veren, underrettes tillige denne.

Det fremgår af det lovforslag, der dannede grundlag for psykiatrilovens be-

stemmelse om tvangstilbageholdelse i § 10 (lov nr. 331 af 24. maj 1989 om

frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien), at tvangstilbageholdelse kun

kan ske, hvis de materielle betingelser for tvangsindlæggelse i henhold til §

5 er opfyldt. Hvis betingelserne er opfyldt, har lægen pligt til at nægte ud-

skrivning. Det er ikke kun tvangsindlagte patienter, men også patienter, der

frivilligt har ladet sig indlægge, der vil kunne tilbageholdes mod deres vilje,

hvis betingelserne herfor er til stede. Hvis patienten anmoder om at blive

udskrevet, og lægen finder, at betingelserne for tvangstilbageholdelse er

opfyldt og derfor nægter at udskrive patienten, skal der beskikkes en pati-

entrådgiver.

Det fremgår også af lovforslaget, at overlægen skal tage stilling til en an-

modning om udskrivning og meddele patienten sin beslutning inden for 24

timer efter begæringens fremsættelse. Reglen gælder ikke kun for patientens

Side 58

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

første udskrivningsbegæring, men også i tilfælde, hvor patienten tidligere

har fået afslag på en anmodning om udskrivning og på ny fremsætter an-

modning herom, hvilket patienten har fri adgang til.

Fremsættes anmodning om udskrivning inden for det første døgn efter, at

tvangsindlæggelse har fundet sted, er det ifølge lovforslaget nødvendigt at

give overlægen en vis observationstid, der er længere end 24 timer, for at

tage stilling til, om den tvangsindlagte skal tvangstilbageholdes. Overlægens

beslutning skal derfor ifølge lovforslaget meddeles senest inden 48 timer

regnet fra tvangsindlæggelsen.

På det sociale område regulerer servicelovens § 127 kommunalbestyrelsens

adgang til at træffe afgørelse om at tilbageholde en person i boligen. Kom-

munalbestyrelsen kan således træffe afgørelse om at anvende fysisk magt til

at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at

føre denne tilbage til boligen, når følgende betingelser er opfyldt:

1) der er nærliggende risiko for, at en person eller flere personer ved at for-

lade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig

personskade, og

2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge

denne risiko og

3) lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt.

Det følger bl.a. af bemærkningerne til den dagældende servicelovs § 109 c,

jf. lovforslag nr. L 195 af 17. marts 1999 om ændring af lov om social ser-

vice og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Om

magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v. og om øget

fleksibilitet i sammensætningen af koordinationsudvalg) (Folketingstidende

1998-99, tillæg A, s. 4617), at bestemmelsen skal ses i sammenhæng med

den daværende § 109 a, som giver hjemmel til at anvende personlige alarm-

og pejlesystemer, når tilsvarende betingelser er opfyldt. Med lovforslaget

blev der således indført hjemmel til, at personalet kan tilbageholde en per-

son, når det – eventuelt ved hjælpe af alarmsystemet – bliver opmærksom

på, at den pågældende er ved at, eller har forladt boligen og bragt sig i en

farefuld situation.

I henhold til servicelovens § 127, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe

afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse i boligen kan anvendes, og

skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anven-

des.

Det fremgår endvidere af § 8, stk. 1, i bekendtgørelse om magtanvendelse

og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige

Side 59

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtage

pligt i boformer efter serviceloven, at behovet for foranstaltningens fortsatte

anvendelse løbende skal vurderes, og senest 8 måneder efter kommunalbe-

styrelsens beslutning om iværksættelse af foranstaltningen.

Derudover er der i servicelovens § 137 j hjemmel til, at der under visse for-

udsætninger uden retskendelse kan træffes afgørelse om, at en anbragt i en

boform, jf. § 108, stk. 6, kan låses inde i sin bolig om natten i op til 8 timer i

perioden mellem kl. 21.00 og 8.00, hvis der er nærliggende risiko for, at den

anbragte ellers vil undvige fra boformen. Det bemærkes dog i forlængelse

heraf, at paragraffen alene finder anvendelse over for personer, der på grund

af en forbrydelse er dømt til anbringelse i en boform efter § 108. Målgrup-

pen er dermed mentalt retarderede, der har begået personfarlig kriminalitet i

form af fx brandstiftelse, røvere, voldtægt eller vold. Hjemmelen gælder

således ikke for den målgruppe, der foreslås omfattet af dette lovforslag.

3.4.2

Overvejelser

Patienter, der er indskrevet frivilligt på en specialiseret socialpsykiatrisk

afdeling, skal frit kunne forlade afdelingen.

Det er dog vurderingen, at

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

skal kun-

ne tilbageholde en patient, der ønsker at forlade afdelingen, hvis kriterierne

for et ophold på afdelingen uden samtykke er opfyldt.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det, at en patient, som har ophold på

en specialiseret socialpsykiatriske afdeling frivilligt, verbalt eller i sin ad-

færd giver udtryk for ikke længere at ville opholde sig frivilligt på afdelin-

gen, betyder, at patienten dermed har trukket sit informerede samtykke til at

opholde sig frivilligt på afdelingen, tilbage.

Det vurderes, at fFølgende

betingelser

for tilbageholdelse af en patient

skal

være opfyldt: 1) patienten vurderes at være til nærliggende og væsentlig fare

for andre og være uforudsigelig i sin adfærd, 2) patienten

efter en aktuel

lægefaglig vurdering

har

svære psykiske lidelser, 3) patienten har

en ned-

sat psykisk funktionsevne og/eller

svære sociale problemer, 4) patientens

forløb er karakteriseret ved gentagne indlæggelser eller én længerevarende

indlæggelse i den regionale psykiatri, 5) opholdet vurderes at have afgøren-

de betydning for at kunne imødekomme patientens særlige behov for be-

handling, rehabilitering og støtte, og 6) opholdet vurderes - på baggrund af

en begrundet formodning - at være egnet til at forhindre, at patienten vil

indtage/købe rusmidler, anskaffe farlige genstande eller begå kriminalitet,

herunder udøve vold. Endelig skal patienten have været tvangsindlagt eller

tvangstilbageholdt på en psykiatrisk afdeling

eller haft ophold på

Side 60

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

en psykiatrisk afdeling som led i en foranstaltningsdom, jf. straffelovens §§

68 og 69 eller som led i varetægtssurrogat, jf. retsplejelovens § 765,

inden

for de seneste 6 måneder forud for beslutningen om tilbageholdelse.

For så vidt angår kriterierne i nr. 1 og 2 henvises der til det ovenfor anførte

under afsnit 3.1.3.

I forbindelse med betingelsen om, at patienten skal have været tvangsindlagt

eller tvangstilbageholdt 6 måneder forud for beslutningen om et ophold

uden samtykke, regnes fristen fra den dag, hvor patienten bliver tvangsind-

lagt til den dag, hvor

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

træffer beslut-

ning om tilbageholdelse. Det betyder, at der for en patient, som fx senest

blev tvangsindlagt den 1. juni 2016, kun kan træffes afgørelse om tilbage-

holdelse på afdelingen i perioden indtil udgangen af november 2016. Dette

sker for at begrænse anvendelsen af tilbageholdelse mest muligt, jf. også

den foreslåede generelle bestemmelse i

§ 42 a, stk. 5,

om mindste middels

princippet.

I vurderingen skal endvidere indgå en afvejning af følgende kriterier, herun-

der en vurdering af, hvordan kriterierne påvirker patientens adfærd og for-

løb: patientens eventuelle udfordringer med misbrug, patientens eventuelle

behandlingsdom og risikoen for kriminalitetsrecidiv og patientens historik i

forhold til anvendelse af tvang i psykiatrien og magtanvendelser på botilbud

over for vedkommende.

Det overordnede formål med at tilbageholde en patient er at kunne fastholde

patienten i en intensiv og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliterings-

indsats, at stabilisere patientens helbred, herunder behandle et eventuelt

misbrug og forbedre patientens evne til at mestre hverdagen samtidig med at

risikoen for kriminalitet minimeres.

Tilbageholdelsen af patienten skal ophøre straks betingelserne ikke længere

er til stede.

Det bemærkes, at ledelsen af afdelingen ved tvivl om, hvorvidt betingelser-

ne for tilbageholdelse er opfyldt, herunder ved tvivl om, hvorvidt patienten

fortsat har en svær psykisk lidelse, skal anmode en revurdering i visitations-

forummet, jf. § 42 e, stk. 2.

3.4.3

Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det med en bestemmelse i

§ 42 f, stk. 1,

at patien-

ter, som har ophold på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, frit

Side 61

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

kan forlade afdelingen.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 42 f, stk. 2,

kan kan afdelingsledelsen-

ledelsen af afdelingen på den specialiserede socialpsykiatriske afdeling dog

tilbageholde en patient, der fremsætter ønske om at forlade afdelingen, hvis

betingelserne i § 42 d, stk. 2, jf. § 42 c, stk., 1, nr. 1-6, er opfyldt, og hvis

patienten har været tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt på psykiatrisk

afdeling inden for de seneste 6 måneder forud for beslutningen om tilbage-

holdelse.

dog tilbageholde en patient, der fremsætter ønske om at forlade den speciali-

serede socialpsykiatriske afdeling, hvis betingelserne i den foreslåede

§ 42

d, stk. 2,

jf.

§ 42 c, stk., 1, nr. 1-6,

er opfyldt, og hvis patienten har været

tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt på psykiatrisk afdeling eller haft op-

hold på en psykiatrisk afdeling som led i en foranstaltningsdom, jf. straffe-

lovens §§ 68 og 69 eller som led i varetægtssurrogat, jf. retsplejelovens §

765, inden for de seneste 6 måneder forud for beslutningen om tilbagehol-

delse.

Det foreslås også med bestemmelse i

§ 42 f, stk. 3,

at ledelsen af afdelingen

beslutning om tilbageholdelse af en patient efter stk. 2, skal træffes på bag-

grund af visitationsforummets seneste indstilling eller revurdering efter

henholdsvis de foreslåede bestemmelser i

§§ 42 b, stk. 4

6, 42 d, stk. 2,

eller

§ 42 e,

og på baggrund af ledelsen af afdelingens aktuelle vurdering af

patienten. Ledelsen af afdelingen kan overlade beslutningen om tilbagehol-

delse til stedfortrædere for ledelsen af afdelingen, jf. § 42 a, stk. 3, 2. pkt.

Patienten, der har fremsat ønske om at forlade afdelingen, skal snarest mu-

ligt og inden for få timer meddeles, om vedkommende skal tilbageholdes

eller ej. Er begæringen fremsat af patientrådgiveren, underrettes tillige den-

ne.

Det bemærkes, at

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

kan overlade be-

slutningen om at træffe afgørelse om tilbageholdelse til

stedfortrædere for

ledelsen af afdelingenandet personale i afdelingen, der vurderes kvalificeret

til denne opgave. Det er i den forbindelse ledelsen af afdelingens ansvar at

sikre, at stedfortræderen, der udfører delegerede opgaver, har de relevante

kvalifikationer, at der foreligger klare og entydige instrukser i opgavens

udførelse samt føre tilsyn afhængig af opgavens karakter og den bemyndi-

gede medarbejders erfaring og kompetencer. Der henvises i den forbindelse

til det ovenfor anførte under afsnit 3.1.2, hvor det fremgår, at det er vurde-

ringen, at der enten som en del af ledelsen af afdelingen eller knyttet direkte

til ledelsen skal være sundhedsfaglige og psykiatriske kompetencer svaren-

de til en sygeplejerske med specialuddannelse i psykiatri.

Side 62

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Hvis patienten tilbageholdes, foreslås det med

§ 42 f, stk. 4,

afdelingsle-

delsenledelsen af afdelingen

skal vejlede vedkommende mundtligt og skrift-

ligt om formålet med tilbageholdelsen samt om udsigterne til en bedring af

patientens helbredstilstand og vejlede patienten om adgangen til at påklage

beslutningen.

Den konkrete tilbageholdelse vil kunne ske i form af aflåsning af døre og

vinduer på afdelingen, og det vil i forbindelse med denne periodiske aflås-

ning af døre på afdelingen skulle sikres, at der er adgang til udendørsarealer,

og at der er døgnbemanding sådan, at alle øvrige patienter frit har mulighed

for at kunne gå til og fra stedet.

Hvis ikke betingelserne for tilbageholdelse er opfyldt, kan patienten forlade

afdelingen straks, og tilbageholdelsen af patienten ifølge den foreslåede be-

stemmelse i

§ 42 f, stk. 4,

skal ophøre straks efter, at betingelserne for tilba-

geholdelsen ikke længere er til stede, jf. også den foreslåede generelle be-

stemmelse i

§ 42 a, stk. 5,

om mindste middels princippet.

Det skal i den forbindelse også understreges, at formålet med patientens

ophold på den specialiserede socialpsykiatriske afdeling er, at patienten skal

få det bedre. Dette sikres gennem stabile behandlings- og recoveryforløb,

faste rammer og en helhedsorienteret indsats. På den måde vil et ophold på

en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling kunne medvirke til at nedbringe

antallet af genindlæggelser, herunder tvangsindlæggelser, og dermed redu-

cere anvendelsen af tvang over for denne målgruppe.

3.5 Tilbageførsel med henblik på tilbageholdelse

3.5.1

Gældende ret

I dag kan overlægen på en psykiatrisk afdeling, hvor en tvangsindlagt eller

tvangstilbageholdt person har forladt afdelingen og ikke frivilligt vendt til-

bage, ifølge psykiatrilovens § 10 a beslutte, at patienten skal føres tilbage til

afdelingen med politiets bistand. Sådan tilbageførsel kan kun ske indtil en

uge efter, at udeblivelsen er konstateret. Er den pågældende udeblevet efter

udgang, er det endvidere en betingelse for tilbageførsel, at der ikke er givet

tilladelse til udgang med mere end tre overnatninger.

Ifølge lovforslaget, der dannede grundlag for denne bestemmelse (lov nr.

403 af 26. juni 1998 om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang

i psykiatrien, retsplejeloven og straffeloven) blev bestemmelsen indført for

at frihedsberøvede patienter, der bortgår eller udebliver efter udgang, under

visse betingelser kan føres uformelt tilbage til afdelingen ved poli-

Side 63

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

tiets bistand. En uformel tilbageførsel forudsætter, at tilbageførslen sker

inden for en uge efter, at udeblivelsen er konstateret. Der vil fortsat ikke

være mulighed for med tvang uformelt at tilbageføre patienter, der på tids-

punktet for bortgang eller udeblivelse ikke havde status som frihedsberøve-

de, dvs. var tvangsindlagte eller tvangstilbageholdte. En tvangsmæssig til-

bageførsel må i sådanne tilfælde i givet fald ske efter reglerne om tvangsind-

læggelse. Der vil heller ikke være mulighed for uformelt at genindlægge

udskrevne patienter, hvis de pågældende modsætter sig indlæggelse. Dette

gælder, uanset om de var frihedsberøvede under den tidligere indlæggelse.

At tilbageførsel af tvangsindlagte eller tvangstilbageholdte patienter kun er

mulig inden for et kortere tidsrum efter, at udeblivelsen er konstateret, har

ifølge lovforslaget sammenhæng med, at patientens tilstand kan have foran-

dret sig, hvis den pågældende har været i stand til at klare sig uden for syge-

huset i længere tid. I disse tilfælde kan der ikke generelt antages at være en

forhåndsformodning for, at betingelserne for frihedsberøvelse fortsat er op-

fyldt. Endvidere kan der hos patienter, der har opholdt sig uden for sygehu-

set i længere tid, og som ikke bevidst har skjult sig, være skabt en forvent-

ning om, at tilbageførsel til psykiatrisk afdeling ikke vil ske. I sådanne til-

fælde kan tvungen tilbageførsel derfor kun ske under iagttagelse af frem-

gangsmåden for tvangsindlæggelse. Forslaget indebærer desuden en mindre

udvidelse af adgangen til tilbageførsel i tilfælde af udgang, idet tilbageførsel

også kan ske i tilfælde, hvor der er givet tilladelse til udgang med indtil tre

overnatninger. Formålet med denne udvidelse er at forbedre mulighederne

for, at frihedsberøvede patienter kan få udgang i forbindelse med weekender

og lignende. Reglen vil formentlig medføre, at det i flere tilfælde end hidtil

findes ubetænkeligt at give tilladelse til udgang under hensyn til, at det i

tilfælde af udeblivelse vil være muligt at tilbageføre den pågældende, uden

at fremgangsmåden ved tvangsindlæggelse skal iagttages.

I andre tilfælde, fx når en frivilligt indlagt patient er bortgået fra afdelingen,

kan der ifølge lovforslaget efter omstændighederne være anledning til at

kontakte patientens praktiserende læge og orientere om patientens helbreds-

tilstand og det behov, der ifølge den psykiatriske afdeling består for at gen-

indlægge den pågældende, eventuelt ved en tvangsindlæggelse.

Servicelovens § 127, stk. 1, giver kommunalbestyrelsen mulighed for at

træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person,

for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre en person tilbage

til boligen.

Det følger bl.a. af bemærkningerne til den dagældende servicelovs § 109 c,

jf. lovforslag nr. L 195 af 17. marts 1999 om ændring af lov om social ser-

Side 64

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

vice og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Om

magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v. og om øget

fleksibilitet i sammensætningen af koordinationsudvalg) (Folketingstidende

1998-99, tillæg A, s. 4617), at der ikke er tale om en hjemmel til at føre den

pågældende til et lokale med en låst dør. Derudover fremgår det, at anven-

delsen af adgangen til at føre en person tilbage skal kombineres med tryg-

hedsskabende initiativer m.v.

3.5.2

Overvejelser

Patienter, der har frivilligt ophold på en specialiseret socialpsykiatrisk afde-

ling, skal frit kunne forlade de

nye

specialiserede socialpsykiatriske afdelin-

ger.

Hvis en patient, der har frivilligt ophold på afdelingen forlader denne, er det

dog vurderingen, at

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

i særlige tilfæl-

de og med henblik på tilbageholdelse skal kunne tilbageføre patienten, lige-

som dette også bør kunne ske med en patient, der har ophold på afdelingen

uden samtykke.

Det er vurderingen, at betingelserne for en sådan tilbageførsel med henblik

på tilbageholdelse, skal svare til betingelserne for et ophold uden samtykke,

jf. afsnit 3.2.3. Det betyder, at følgende betingelser skal være opfyldt: 1)

patienten vurderes at være til nærliggende og væsentlig fare for andre og

være uforudsigelig i sin adfærd, 2) patienten har

svære psykiske lidelser,

3) patienten har

en nedsat psykisk funktionsevne og/eller

svære sociale pro-

blemer, 4) patientens forløb er karakteriseret ved gentagne indlæggelser

eller én længerevarende indlæggelse i den regionale psykiatri, 5) opholdet

vurderes at have afgørende betydning for at kunne imødekomme patientens

særlige behov for behandling, rehabilitering og støtte, og 6) opholdet vurde-

res - på baggrund af en begrundet formodning - at være egnet til at forhin-

dre, at patienten vil indtage/købe rusmidler, anskaffe farlige genstande eller

begå kriminalitet, herunder udøve vold. Endelig skal patienten have været

tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling

eller haft ophold på en psykiatrisk

afdeling som led i en foranstaltningsdom, jf. straffelovens §§ 68 og 69 eller

som led i varetægtssurrogat, jf. retsplejelovens § 765

inden for de seneste 6

måneder forud for beslutningen om tilbageførsel med henblik på tilbagehol-

delse.

For så vidt angår kriterierne i nr. 1 og 2 henvises der til det ovenfor anførte

under afsnit 3.1.3.

I forbindelse med betingelsen om, at patienten skal have været tvangsindlagt

Side 65

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

eller tvangstilbageholdt 6 måneder forud for beslutningen om et ophold

uden samtykke, regnes fristen fra den dag, hvor patienten bliver tvangsind-

lagt til den dag, hvor

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

træffer beslut-

ning om tilbageholdelse. Det betyder, at der for en patient, som fx senest

blev tvangsindlagt den 1. juni 2016, kun kan træffes afgørelse om tilbage-

førsel med henblik på tilbageholdelse på afdelingen i perioden indtil udgan-

gen af november 2016. Dette sker for at begrænse anvendelsen af tilbage-

holdelse mest muligt, jf. også den foreslåede generelle bestemmelse i

§ 42 a,

stk. 5,

om mindste middels princippet.

I vurderingen skal endvidere indgå en afvejning af følgende kriterier, herun-

der en vurdering af, hvordan kriterierne påvirker patientens adfærd og for-

løb: patientens eventuelle udfordringer med misbrug, patientens eventuelle

behandlingsdom og risikoen for kriminalitetsrecidiv og patientens historik i

forhold til anvendelse af tvang i psykiatrien og magtbeføjelser på botilbud

over for vedkommende.

Det bemærkes, at de overordnede formål med at tilbageføre en patient med

henblik på tilbageholdelse er at kunne fastholde patienten i en intensiv og

helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats

samt

at stabilisere

patientens helbred, herunder behandle et eventuelt misbrug og forbedre pati-

entens evne til at mestre hverdagen.

Det bemærkes endvidere, at afdelingsledelsenledelsen af afdelingen i med-

før af den foreslåede

§ 42 a, stk. 3,

kan overlade beslutningen om at træffe

afgørelse om tilbageholdelse til andet personale i afdelingen.

3.5.3

Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det med bestemmelsen i

§ 42 g, stk. 1,

der kan

ske tilbageførsel med henblik på tilbageholdelse af en patient, der har op-

hold på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling, hvis betingelserne i § 42

d, stk. 2, jf. § 42 c, stk., 1, nr. 1-6, er opfyldt, og hvis patienten har været

tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt på psykiatrisk afdeling eller haft op-

hold på en psykiatrisk afdeling som led i en foranstaltningsdom, jf. straffe-

lovens §§ 68 og 69 eller som led i varetægtssurrogat, jf. retsplejelovens §

765,inden for de seneste 6 måneder forud for beslutningen om tilbageførsel

med henblik på tilbageholdelse.

en patient, der har ophold på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling, skal

kunne tilbageføres med henblik på tilbageholdelse, hvis patienten har forladt

afdelingen, og hvis afdelingsledelsen på baggrund visitationsforummets

Side 66

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

seneste indstilling eller revurdering og på baggrund af afdelingsledelsens

aktuelle vurdering af patienten finder, at betingelserne i § 42 d, stk. 2, jf. §

42 c, stk., 2, nr. 1-6, er opfyldt, og hvis patienten har været tvangsindlagt

eller tvangstilbageholdt på psykiatrisk afdeling inden for de seneste 6 måne-

der forud for beslutningen om tilbageførsel med henblik på tilbageholdelse.

Det foreslås med

§ 42 g stk. 2,

at ledelsen af afdelingen eller en stedfortræ-

der for ledelsen af afdelingen, hvis en patient har forladt afdelingen, på bag-

grund visitationsforummets seneste indstilling eller revurdering og på bag-

grund af ledelsen af afdelingens aktuelle vurdering af patienten, snarest mu-

ligt og inden for få timerbeslutte, om patienten skal føres tilbage til afdelin-

gen med politiets bistand.

Det bemærkes i den forbindelse, at

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

vil kunne overlade beslutningen om at træffe afgørelse om tilbageholdelse

med henblik på tilbageholdelse

til stedfortrædere for ledelsen af afdelingen,

som vurderes kvalificeret til at varetage denne opgave. . Det er i den forbin-

delse ledelsen af afdelingens ansvar at sikre, at stedfortræderen, der udfører

delegerede opgaver, har de relevante kvalifikationer, at der foreligger klare

og entydige instrukser i opgavens udførelse samt føre tilsyn afhængig af

opgavens karakter og den bemyndigede medarbejders erfaring og kompe-

tencer. Der henvises i den forbindelse til det ovenfor anførte under afsnit

3.1.2, hvor det fremgår, at det er vurderingen, at der enten som en del af

ledelsen af afdelingen eller knyttet direkte til ledelsen af afdelingen skal

være sundhedsfaglige og psykiatriske kompetencer svarende til en sygeple-

jerske med specialuddannelse i psykiatri.

Det foreslås med

§ 42 g stk. 2,

også, at afdelingsledelsen, hvis en patient har

forladt afdelingen, på baggrund af visitationsforummets seneste indstilling

eller revurdering efter henholdsvis §§ 42 b, stk. 4 og 6, 42 d, stk. 2, eller §

42 e, og på baggrund af afdelingsledelsens aktuelle vurdering af patienten,

snarest muligt og inden for få timer skal vurdere, om patienten skal føres

tilbage til afdelingen med politiets bistand.

Det foreslås desuden med bestemmelsen i

§ 42 g, stk. 3,

at der kun kan ske

tilbageførsel med henblik på tilbageholdelse af patienten op til en uge efter,

at patienten har forladt afdelingen.

Hvis en patient tilbageføres til den specialiserede socialpsykiatriske afdeling

med henblik på tilbageholdelse, skal tilbageholdelsen efter den foreslåede

bestemmelse i

§ 42 g, stk. 4,

ophøre straks efter, at betingelserne herfor ikke

Side 67

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

længere er til stede, jf. også den foreslåede generelle bestemmelse i

§ 42 a,

stk. 5,

om mindste middels princippet.

Det bemærkes, at der ved tvivl om, hvorvidt betingelserne for tilbageholdel-

se er opfyldt, herunder ved tvivl om, hvorvidt patienten fortsat har en svær

psykisk lidelse, skal anmodes en revurdering i visitationsforummet, jf. § 42

e, stk. 2.

Det også understreges, at formålet med patientens ophold på den specialise-

rede socialpsykiatriske afdeling er, at patienten skal få det bedre. Dette sik-

res gennem stabile behandlings- og recoveryforløb, faste rammer og en hel-

hedsorienteret indsats. På den måde vil et ophold på en specialiseret social-

psykiatrisk afdeling kunne medvirke til at nedbringe antallet af genindlæg-

gelser, herunder tvangsindlæggelser, og dermed reducere anvendelsen af

tvang over for denne målgruppe.

3.6 Personlig skærmning

3.6.1

Gældende ret

I dag kan en læge på psykiatrisk afdeling ifølge psykiatrilovens § 18 d træf-

fe beslutning om personlig skærmning, hvor et eller flere personalemed-

lemmer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten.

Personlig skærmning, som patienten ikke samtykker til, må ifølge § 18 d,

stk. 2, kun benyttes, i det omfang det er nødvendigt for at afværge, at en

patient begår selvmord eller på anden vis udsætter sit eller andres helbred

for betydelig skade eller forfølger eller på anden lignende måde groft for-

ulemper medpatienter eller andre. En beslutning om personlig skærmning

skal ifølge § 18 d, stk. 3, træffes af en læge, efter at denne har tilset patien-

ten.

Det fremgår af det lovforslag, der dannede grundlag for § 18 d (lov nr. 534

af 8. juni 2006 om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i

psykiatrien og retsplejeloven), at begrebet ”personlig skærmning” i psykiat-

rilovens forstand defineres som foranstaltninger, hvor et eller flere persona-

lemedlemmer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten.

Umiddelbar nærhed skal forstås således, at patienten til stadighed er under

opsyn, herunder ved toiletbesøg og badning, og at der dermed er mulighed

for hurtig indgriben fra personalets side. Der kan være tale om patienter,

som er omkringfarende og ikke kan falde til ro, og hvor adfærden over for

andre kan være præget af indblanding og forulempen, fx maniske patienter,

der forgriber sig på andres ejendele, er seksuelt grænseoverskri-

Side 68

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

dende m.v. Der kan også være tale om patienter, der lider af fx nervøs spi-

sevægring.

3.6.2

Overvejelser

Det er vurderingen, at

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

på de specia-

liserede socialpsykiatriske afdelinger skal kunne træffe beslutning om per-

sonlig skærmning, hvis det er for at afværge, at en patient begår selvmord

eller på anden vis udsætter sit eller andres helbred for betydelig skade eller

forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller

andre.

Hvis patienten ikke samtykker i en beslutning om personlig skærmning, som

også

kan er være

opsyn i forbindelse med badning og toiletbesøg, er det

vurderingen, at det meget tætte opsyn kan være indgribende for patienten.

Mindste middels princippet skal derfor altid være opfyldt, jf. også den fore-

slåede generelle bestemmelse i

§ 42 a, stk. 5.

Det er vurderingen, at retningslinjerne for en lavere grad af opsyn, som ikke

udgør så stort et indgreb i den personlige integritet, bør kunne fastsættes af

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen.

Det er ikke hensigten at begrænse adgangen til at observere og overvåge

patienterne i de tilfælde, hvor dette er nødvendigt eller hensigtsmæssigt for

fx patienten selv, andre patienter eller personalet.

Vurderingen af, om kriterierne for personlig skærmning er opfyldt, bør kun-

ne foretages af

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

på baggrund visitati-

onsforummets seneste indstilling eller revurdering, og på baggrund af

afde-

lingsledelsenledelsen af afdelingens

aktuelle vurdering af patienten.

Afde-

lingsledelsenLedelsen af afdelingen

skal i så fald vejlede patienten om ad-

gangen til at påklage beslutningen.

3.6.3

Den foreslåede ordning

Med lovforslagets

§ 42 h, stk. 1,

foreslås det, at

psykiatrilovens § 18 d, stk. 1

og 2 gælder der

ved

anvendelse af

personlig skærmning

på en specialiseret

socialpsykiatrisk afdeling. Det betyder, at der ved personlig skærmning

forstås foranstaltninger, hvor et eller flere personalemedlemmer konstant

befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten,

og at .

Med lovforslagets

§ 42 h, stk. 2,

foreslås det, at

personlig skærmning, som

patienten ikke samtykker til, kun må benyttes, i det omfang det er nødven-

digt for at afværge, at en patient 1) begår selvmord eller på anden vis udsæt-

Side 69

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

ter sit eller andres helbred for betydelig skade eller 2) forfølger eller på an-

den lignende måde groft forulemper medpatienter, personale eller andre.

Det er ifølge den foreslåede bestemmelse i

§ 42 h, stk.

32,

afdelingsledelsen-

ledelsen af afdelingen

på den specialiserede socialpsykiatriske afdeling

eller

en stedfortræder for ledelsen af afdelingen,

der kan træffe beslutning om

personlig skærmning.

Det bemærkes i den forbindelse, at

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

vil kunne overlade beslutningen om at træffe afgørelse om tilbageholdelse

til

stedfortrædere for ledelsen af afdelingen andet personale i afdelingen, der

vurderes kvalificeret til at varetage opgaven. Det er i den forbindelse ledel-

sen af afdelingens ansvar at sikre, at stedfortræderen, der udfører delegerede

opgaver, har de relevante kvalifikationer, at der foreligger klare og entydige

instrukser i opgavens udførelse samt føre tilsyn afhængig af opgavens ka-

rakter og den bemyndigede medarbejders erfaring og kompetencer. Der

henvises i den forbindelse til det ovenfor anførte under afsnit 3.1.2, hvor det

fremgår, at det er vurderingen, at der enten som en del af ledelsen af afde-

lingen eller knyttet direkte til ledelsen af afdelingen skal være sundhedsfag-

lige og psykiatriske kompetencer svarende til en sygeplejerske med special-

uddannelse i psykiatri.

Det foreslås med

§ 42 a, stk.

43,

også, at

afdelingsledelsenledelsen af afde-

lingen eller stedfortræderen

skal vejlede patienten om adgangen til at påkla-

ge beslutningen.

Også denne opgave vil dog kunne overlades til andet per-

sonale i afdelingen.

Den foreslåede bestemmelse influerer ikke på

afdelingsledelsenledelsen af

afdelingens og personalets

handlemuligheder i forbindelse med brug af nød-

værge i helt akutte situationer.

Bestemmelserne i straffelovens §§ 13 og 14

om nødværge og nødret gælder nemlig ved siden af reglerne i den foreslåede

lov. Straffelovens § 13, stk. 1, fastslår, at handlinger foretagne i nødværge er

straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et

påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud

over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og

det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt. Efter § 13, stk. 2, bliver

man dog, hvis man overskrider grænserne for lovligt nødværge, straffri, hvis

overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk

eller ophidselse, og efter § 13, stk. 3 finder tilsvarende regler anvendelse på

handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige på-

Side 70

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

bud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller

tvangsanbragt persons rømning. Berettiget nødværge går således ud på, at

man ikke går videre en rimeligt og tilladeligt under de foreliggende om-

stændigheder, dvs. ud fra en proportionalitetsbetragtning. Efter straffelovens

§ 14 straffes en handling, der ellers ville være strafbar, ikke, når den var

nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovover-

trædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.

3.7 Åbning og kontrol af post, undersøgelse af patientens stue/hjem og

ejendele og kropsvisitation

3.7.1

Gældende ret

Det følger af psykiatrilovens § 19 a, stk. 1, at overlægen ved mistanke om,

at der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande i afdelingen uden

retskendelse kan beslutte, at en patients post åbnes og kontrolleres, at pati-

entens stue og ejendele skal undersøges, og at der skal foretages kropsvisita-

tion af patienten. Der må ikke foretages kropsvisitation af kroppens hulrum.

Endvidere skal åbning og kontrol af post og undersøgelse af patientens stue

og ejendele så vidt muligt foretages i patientens nærvær. Hensigten med

indgrebene er at sikre, at disse genstande ikke bliver indført eller vil blive

indført til en eller flere patienter i afdelingen. Overlægen kan beslutte, at

medikamenter, rusmidler og farlige genstande, som bliver fundet ved ind-

greb efter stk. 1, tages i forvaring. Overlægen kan desuden overlade til poli-

tiet at afgøre, om medikamenter, rusmidler og farlige genstande besiddes i

strid med den almindelige lovgivning, herunder lovgivningen om euforise-

rende stoffer og lovgivningen om våben m.v.

Ifølge lovforslaget,

der dannede grundlag for § 19 a (lov nr. 534 af 8. juni

2006)

skal psykiatrilovens § 4 om mindste middels princip iagttages ved

udførelse af de pågældende indgreb. Det indebærer bl.a., at indgrebet skal

være proportionalt i forhold til det, der søges opnået med indgrebet, og hvis

mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Kropsvisitation skal udføres så skånsomt som muligt og med størst muligt

hensyntagen til patienten, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse

eller ulempe.

Det er ifølge lovforslaget ikke hensigten med forslaget, at der med henvis-

ning til bestemmelsen kan foretages rutinemæssige undersøgelser på afde-

lingen i forhold til samtlige eller en gruppe af indlagte patienter. Det er end-

videre ikke hensigten med forslaget, at sundhedspersonen får adgang til at

læse patienten post. Endelig er det hensigten med forslaget, at kropsvisitati-

on af patienten så vidt muligt skal foretages af en person af eget køn.

Side 71

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Ifølge § 19 a, stk. 5, kan sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om

indgrebene efter stk. 1, hvilket er sket med bekendtgørelse nr. 1102 af 11.

september 2015 om åbning og kontrol af post, undersøgelse af patientstuer

samt kropsvisitation m.v. på psykiatrisk afdeling. Heraf fremgår det blandt

andet, at der med ”mistanke” forstås, at overlægen eller det øvrige personale

på afdelingen har en rimelig grund til at formode, at der er medikamenter,

rusmidler eller farlige genstande på afdelingen. En beslutning om et af de

omhandlede indgreb skal anføres i patientens journal, ligesom begrundelsen

herfor skal journalføres.

Serviceloven indeholder ikke hjemmel til åbning og kontrol af post.

I servicelovens § 137 h reguleres adgangen til, for anbragte i boformer, jf. §

108, uden retskendelse at træffe afgørelse om undersøgelse af den anbragtes

opholdsrum og ejendele, når dette skønnes nødvendigt af ordens- og sikker-

hedshensyn. Med det nyligt fremsatte lovforslag om styrkede kriminalpræ-

ventive sociale indsatser (L 54 fremsat 9. november 2016) foreslås der ind-

ført mulighed for undersøgelse af, om personer, der på grund af en forbry-

delse er dømt til anbringelse i en boform efter § 108, har effekter på sin per-

son. Målgruppen er mentalt retarderede, der har begået personfarlig krimi-

nalitet i form af fx brandstiftelse, røveri, voldtægt eller vold. Hjemmelen

gælder således ikke for den målgruppe, der foreslås omfattet af dette lov-

forslag. Lovforslagets formål er at understøtte kommunernes mulighed for

at sikre, at personalet i sikrede og ikke-sikrede boformer efter servicelovens

§ 108 har de nødvendige indgrebsmuligheder til at kunne sikre fuldbyrdel-

sen af den strafferetlige afgørelse, som kommunerne udmønter i boformer-

ne. De foreslåede indgrebsmuligheder omfatter således alene borgere, der på

grund af en forbrydelse er dømt til anbringelse i en boform.

Der eksisterer ikke i dag en hjemmel i serviceloven til at foretage kropsvisi-

tation af borgere.

Med L 54 om styrkede kriminalpræventive sociale indsatser fremsat den 9.

november 2016 foreslås indført mulighed for undersøgelse af, om personer,

der på grund af en forbrydelse er dømt til anbringelse i en boform efter §

108, har effekter på sin person. Målgruppen er mentalt retarderede, der har

begået personfarlig kriminalitet i form af fx brandstiftelse, røveri, voldtægt

eller vold. Hjemlen gælder således ikke for den målgruppe, der foreslås om-

fattet af dette lovforslag.

3.7.2

Overvejelser

Det er vurderingen, at

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

på de specia-

liserede socialpsykiatriske afdelinger i særlige situationer skal

Side 72

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

kunne træffe beslutning om åbning og kontrol af patientens post, undersø-

gelse af patientens stue, hjem og ejendele og kropsvisitation af patienten

uden retskendelse. Dette bør kunne ske, når der er mistanke om, at der er

medikamenter, rusmidler eller farlige genstande i posten, stuen, hjemmet

eller gemt i patientens tøj, tasker mv.

Formålet er todelt. Formålet med at holde farlige genstande, herunder også

genstande, som normalt anses for ufarlige, fx værktøj, nåle eller glasflasker,

ude af den specialiserede socialpsykiatriske afdeling, er at forebygge vold.

Formålet med at forhindre, at patienten er eller kommer i besiddelse af me-

dikamenter og rusmidler er at kunne fastholde patienten i en intensiv og

helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats og at stabilisere

patientens helbred, herunder behandle et eventuelt misbrug.

Misbrug kan have en række negative konsekvenser for både patienter og

personale. Patienten kan blive psykisk dårligere, udvise en uhensigtsmæssig

adfærd, og miljøet på afdelingen kan blive mere råt. Derudover bliver nogle

patienter aggressive og farlige under påvirkning af stoffer, og generelt mod-

virker stofferne selve behandlingen. Forekomsten af narkotika på afdelin-

gerne kan derfor udgøre et problem såvel behandlingsmæssigt som sikker-

hedsmæssigt. Dertil kommer, at alkohol- og stofmisbrug er en faktor, der

kan øge risikoen for selvmord blandt psykiatriske patienter.

Det er vurderingen, at en bestemmelse om, at der i visse situationer er mu-

lighed for åbning og kontrol af post, undersøgelse af patientens stue og

ejendele og kropsvisitation kan medvirke til at forebygge de alvorlige kon-

sekvenser, der kan være af patienters misbrug, herunder øget risiko for at

blive udsat for tvang. Ligeledes kan bestemmelserne medvirke til at under-

støtte sikkerheden på afdelingerne ved at mindske adgangen til farlige gen-

stande mv. Åbning og kontrol af post kan også foretages ved mistanke om,

at posten indeholder effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden på boti-

lbuddet eller bruges til at begå ny kriminalitet.

Det er vurderingen, at en beslutning om åbning og kontrol af post, undersø-

gelse af patientens stue og ejendele og kropsvisitation kun bør ske på bag-

grund af en mistanke. Ved ”mistanke” forstås, at

afdelingsledelsenledelsen

af afdelingen

eller det øvrige personale på afdelingen har en rimelig grund

til at formode, at der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på

afdelingen eller på vej ind i afdelingen. Det er ikke hensigten med forslaget,

at der med henvisning til bestemmelsen kan foretages rutinemæssige under-

søgelser på afdelingen i forhold til samtlige eller en gruppe af patienter.

Side 73

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Det bemærkes i den forbindelse, at afdelingsledelsen i medfør af den fore-

slåede

§ 42 a, stk. 3,

vil kunne overlade beslutningen om åbning og kontrol

af post, undersøgelse af patientens stue og ejendele og kropsvisitation til

andet personale i afdelingen.

Ved udførelse af de pågældende indgreb skal mindste middels princip iagt-

tages. Det indebærer bl.a., at indgrebet skal være proportionalt i forhold til

det, der søges opnået med indgrebet, og hvis mindre indgribende foranstalt-

ninger er tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Proportionalitetsvurderingen

skal foretages løbende i hvert enkelt tilfælde og over for hver enkelt patient.

Det bør efter regeringens vurdering ikke være muligt at undersøge kroppens

hulrum, idet sådanne indgreb er særligt grænseoverskridende, hvis de fore-

tages uden patientens samtykke.

Åbning og kontrol af patientens post og undersøgelse af patientens stue og

ejendele bør så vidt muligt foretages i patientens nærvær.

En indgrebsmulighed i forhold til post er alene fysisk post, dvs. fysiske bre-

ve og pakker. Det bør ved åbning og kontrol af dette ikke være tilladt at læ-

se det skriftlige indhold i posten, ligesom det ikke bør være tilladt at åbne og

kontrollere den post, som patienten sender.

En klage over, at dette fx er sket

alligevel, kan rettes til regionsrådet, der som ansvarlig for afdelingerne og

som ansættelsesmyndighed i forhold til ansatte i afdelingerne, herunder i

forhold til ledelsen af afdelingen,

kan

fastsætte retningslinjer og iværksætte

tiltag, der vurderes nødvendige eller hensigtsmæssige for at sikre, at afde-

lingen drives bedst muligt og med den højest mulige kvalitet, herunder også

i de konkrete afgørelser, der træffes af medarbejdere og ledelse.

Af hensyn til patienternes og personalets sikkerhed på de specialiserede so-

cialpsykiatriske afdelinger er det vurderingen, at der er behov for at åbne

mulighed for anvendelse af kropsscannere

anvendelse af hunde i kon-

trolmæssigt øjemed med henblik på at begrænse forekomsten af rusmidler,

farlige genstande og medikamenter på afdelingerne.

Der gælder altid et proportionalitetsprincip og et mindste middel princip.

Det følger heraf, at der i en given situation altid skal anvendes den mindst

muligt indgribende foranstaltning, og at den tidsmæssige udstrækning skal

begrænses til det absolut nødvendige. I mindste middel princippet ligger

endvidere, at fx kropsvisitation skal udføres så skånsomt som muligt og med

størst muligt hensyntagen til patienten, så der ikke forvoldes unødig kræn-

Side 74

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

kelse eller ulempe.

Det er vurderingen, at anvendelse af kropsscannere kan antages at være

mindre indgribende for den pågældende patient, end en egentlig kropsvisita-

tion. Det er endvidere opfattelsen, at der som led i en effektiv indsats mod

ulovlige genstande på afdelingerne bør gives adgang til at anvende krops-

scannere i forhold til patienter og besøgende. Endelig er det vurderingen, at

anvendelse af hunde i forbindelse med fx undersøgelse af patientens stue

eller ejendele i visse situationer kan være en mindre indgribende foranstalt-

ning i forhold til en gennemsøgning af patientens stue og ejendele, herunder

skuffer og skabe.

Hvis der i forbindelse med en beslutning om åbning og kontrol af post, un-

dersøgelse af patientens stue og ejendele og kropsvisitation bliver fundet

medikamenter, rusmidler og farlige genstande, bør

afdelingsledelsenledelsen

af afdelingen

eller

andet personaleevt. stedfortrædere,

som beslutningen

overlades til, kunne beslutte at fundene tages i forvaring, når det skønnes

nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at fore-

bygge eller forhindre kriminalitet. Afgørelsen om inddragelse kan oprethol-

des, så længe det af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn er påkrævet.

Forinden der foretages kontrol eller åbning af post til patienten, skal denne

høres og have mulighed for at afvise modtagelsen af den pågældende post.

Såfremt patienten afviser modtagelsen, skal

afdelingsledelsenledelsen af

afdelingen

eller

evt. andet stedfortræderepersonale,

som beslutningen over-

lades til, sende posten retur til afsender. Hvis dette ikke er muligt, skal

afde-

lingsledelsenledelsen af afdelingen

destruere posten.

AfdelingsledelsenLedelsen af afdelingen eller stedfortræderen

bør endvidere

kunne overlade til politiet at afgøre, om medikamenter, rusmidler og farlige

genstande besiddes i strid med den almindelige lovgivning, herunder lov-

givningen om euforiserende stoffer og lovgivningen om våben m.v.

Det er også vurderingen, at der med lovforslaget skal etableres hjemmel til,

at sundhedsministeren efter forhandling med børne- og socialministeren kan

fastsætte nærmere regler om åbning og kontrol af patientens post, undersø-

gelse af patientstuer og patientens ejendele samt kropsvisitation af patienten

m.v.

og nærmere regler om anvendelse af kropsscannere, herunder om ud-

bredelsen af ordningen, kontrollens omfang, udstyrets art og behandling af

de indsamlede oplysninger og om undersøgelse af besøgende eller patienter

ved anvendelse af hunde.

Side 75

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

3.7.3

Den foreslåede ordning

Med lovforslagets

§ 42 i, stk. 1,

foreslås det, at

afdelingsledelsenledelsen af

afdelingen eller en stedfortræder for ledelsen af afdelingen,

ved mistanke

om, at der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på den specia-

liserede socialpsykiatriske afdeling, uden retskendelse kan beslutte, at en

patients post skal åbnes og kontrolleres, at en patients stue og ejendele skal

undersøges, eller at der skal foretages kropsvisitation af en patient.

Kropsvisitation omfatter efter den foreslåede bestemmelse i

§ 42 i, stk. 2,

ikke undersøgelse af kroppens hulrum.

Det foreslås endvidere med

§ 42 i, stk. 3,

at åbning og kontrol af patientens

post og undersøgelse af patientens stue og ejendele så vidt muligt skal fore-

tages i patientens nærvær.

Med lovforslaget foreslås det i

§ 42 i, stk. 4,

desuden, at

afdelingsledelsen-

ledelsen af afdelingen eller en stedfortræder for ledelsen af afdelingen

kan

beslutte, at medikamenter, rusmidler og farlige genstande, som bliver fundet

ved indgrebene, tages i forvaring. Det foreslås også, at

afdelingsledelsenle-

delsen af afdelingen eller stedfortræderen

kan overlade til politiet at afgøre,

om medikamenter, rusmidler og farlige genstande besiddes i strid med den

almindelige lovgivning, herunder lovgivningen om euforiserende stoffer og

lovgivningen om våben m.v.

Med lovforslaget foreslås det i

§ 42 i, stk. 5,

desuden, at lovens § 19, stk. 6

og 8 gælder ved anvendelse af kropsscannere og hunde, dog således, at det

er ledelsen af afdelingen eller stedfortræder for ledelsen på afdelingen, der

kan træffe beslutning herom. Det betyder, at der gives mulighed for anven-

delse af kropsscannere ved undersøgelse af patienter i de situationer, der er

nævnt i § 19 a, stk. 1, og ved undersøgelse af andre, der søger adgang til en

psykiatrisk afdeling. Det er ledelsen på afdelingen eller dennes stedfortræ-

der, der kan træffe beslutning om anvendelse af kropsscannere mv. Det

forudsættes, at der i de nævnte situationer – som det mindre i det mere – vil

kunne foretages undersøgelser med metaldetektor eller lignende udstyr.

I forhold til andre end patienterne forudsættes det, at undersøgelsen ved

brug af kropsscannere normalt vil kunne finde sted i forbindelse med ad-

gangskontrol. Det bemærkes, at undersøgelserne i forhold til besøgende ikke

vil kunne gennemtvinges, men at de pågældende vil kunne nægtes adgang

til afdelingen, hvis de ikke vil lade sig undersøge.

Endelig foreslås det med bestemmelsen i

§ 42 i, stk. 5,

at sundhedsministe-

Side 76

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

ren efter aftale med børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler

om åbning og kontrol af patientens post, undersøgelse af patientstuer og

patientens ejendele samt kropsvisitation af patienten m.v.

og om anvendelse

af kropsscannere, herunder om udbredelsen af ordningen, kontrollens om-

fang, udstyrets art og behandling af de indsamlede oplysninger og om un-

dersøgelse af besøgende eller patienter ved anvendelse af hunde.

Formålet med bestemmelsen er også at give mulighed for at fastsætte regler

om eventuelle udvidelser eller begrænsninger af ordningen over tid. Formå-

let er endvidere at give mulighed for at fastsætte konkrete regler om kontrol-

lens omfang og det benyttede udstyr, fx hvad der er nødvendigt af sikker-

hedsmæssige grunde, og hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Det ikke er hensigten, at der med henvisning til bestemmelsen kan foretages

rutinemæssige undersøgelser på afdelingen i forhold til samtlige eller en

gruppe af indlagte patienter. Der skal foreligge en mistanke om, at der er

medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på afdelingen.

For så vidt angår anvendelse af hunde foreslås det, at ledelsen på en specia-

liseret socialpsykiatrisk afdeling uden retskendelse kan beslutte at anvende

hunde, når besøgende eller patienter undersøges for euforiserende stoffer.

Det foreslås endvidere, at anvendelse af hunde alene kan ske med patientens

eller den besøgendes samtykke.

Det foreslås, at hvis den pågældende nægter at lade sig undersøge af hun-

den, vil undersøgelsen

med hund

ikke blive gennemført.

Patientens manglende samtykke til anvendelse af hunde medfører ikke, at

undersøgelsen ikke kan gennemføres. Undersøgelsen gennemføres herefter

efter reglerne i stk. 1, hvilket vil sige, at patientens post kan åbnes og kon-

trolleres, at patientens stue og ejendele kan undersøges, eller at patienten

kan kropsvisiteres.

Det foreslås, at der ved undersøgelse af besøgende med hunde lægges de

samme principper til grund. Som det er tilfældet med anvendelse af krops-

scannere foreslås det, at den besøgende kan nægtes adgang, såfremt den

pågældende afviser at lade sig undersøge af en hund.

Undersøgelse ved anvendelse af hunde kan eksempelvis foregå på den må-

de, at patienten sætter sig på en skammel, hvorefter hunden søger rundt om,

under og op ad patienten og markerer, hvis den får fært af euforiserende

stoffer. Undersøgelsen vil også kunne foregå ved, at patienten passerer hun-

den, eller at hunden passerer patienten, og at hunden markerer, hvis den får

Side 77

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

færten af euforiserende stoffer.

3.8 Husorden og besøgsrestriktioner

3.8.1

Gældende ret

I dag er der i psykiatrilovens § 2 a, stk. 1, fastsat en bestemmelse om, at

sygehusmyndigheden skal sikre, at der på enhver psykiatrisk afdeling findes

en skriftlig husorden, som er tilgængelig for patienterne. Ifølge § 2 a, stk. 2,

skal

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

sikre, at den skriftlige husorden

udleveres til patienten i forbindelse med indlæggelse, og ifølge § 2 a, stk. 3,

skal patienterne inddrages, inden der træffes beslutning om udformning eller

ændring af den skriftlige husorden.

Ifølge lovforslaget, der dannede grundlag for denne bestemmelse (lov nr.

534 af 8. juni 2006 om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i

psykiatrien og retsplejeloven) fremgår det, at bestemmelsen indfører en pligt

for sygehusmyndigheden til at sikre, at der på enhver psykiatrisk afdeling

forefindes en skriftlig husorden, som skal være tilgængelig for patienten, fx

ved at den er hængt op på stuen eller fællesarealer eller ligger fremme i an-

dre opholdsrum. Herudover har

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

pligt

til at udlevere den skriftlige husorden til patienten i forbindelse med indlæg-

gelse, således at patienten får lejlighed til at gøre sig bekendt med den.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at patienterne, når den skriftlige hus-

orden udformes eller ændres, skal inddrages, inden der træffes beslutning

om udformning eller ændring. Sygehusmyndigheden tilrettelægger konkret,

hvordan proceduren, herunder inddragelsen, skal ske. En husorden skal in-

deholde generelle regler om patienternes udfoldelsesmuligheder under ind-

læggelse, fx regler om adgangen til at telefonere, regler om rygning i afde-

lingen, besøgsforhold, overvåget besøg m.v., samt om konsekvenserne af, at

husordenen ikke overholdes.

Der er i dag ikke fastsat regler om besøgsrestriktioner i psykiatriloven. Det

er dog alligevel muligt at fastsætte regler om besøgsrestriktioner på psykia-

trisk afdeling. Hjemlen til dette er ”anstaltsforholdet”, hvilket vil sige, at

offentlige myndigheder udsteder regler på ulovbestemt grundlag.

I praksis er der, fx på psykiatriske afdelinger, fastsat regler om, at patienters

ret til frit at modtage besøg på grund af misbrug kan begrænses i form af fx

aftale om besøgsforbud, overvåget besøg eller visitering af besøgende. Be-

søgende kan afvises, hvis de ikke accepterer aftalt overvåget besøg eller

visitering eller optræder voldeligt og/eller truende over for personale eller

patienter, eller hvis de er påvirkede eller berusede i udtalt grad eller ind-

Side 78

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

smugler eller gør forsøg på at indsmugle alkohol, euforiserende stoffer eller

farlige genstande.

Serviceloven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer muligheden for på

boformer at opsætte husordener, reglementer eller lignende. Anstaltsforhol-

det giver dog hjemmel til at fastsætte nærmere regler vedrørende en anstalts

drift, brug m.v. fx i en husorden.

Vedrørende besøgsrestriktioner er hovedreglen på det sociale område, jf.

servicelovens § 137 a, at personer, som bor i plejeboliger, plejehjem eller

andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer, selv be-

stemmer, hvem vedkommende vil have besøg af.

Det følger blandt andet af bemærkningerne til servicelovens § 137 a, jf. lov-

forslag nr. 166 af 16. marts 2011 om ændring af lov om social service (Re-

gulering af besøgsrestriktioner i boligformer med tilknyttet personale og

fællesboligarealer samt tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp m.v. i

hjemmeplejen) (Folketingstidende 2010-11, tillæg A, s. 11-12), at den fore-

slåede bestemmelse i servicelovens

§ 137 a

i relation til besøgende fastslår

den enkelte beboers selvbestemmelsesret i plejeboliger, plejehjem eller an-

dre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer, herunder

botilbud efter §§ 107 og 108. Der er således både tale om den del af boligen,

som beboeren alene råder over og på eventuelle fællesboligarealer, som be-

boeren råder over sammen med de øvrige beboere. Ved den del af boligen,

som beboeren alene råder over, forstås den del af boligen, som hverken de

øvrige beboere eller andre har adgang til uden den pågældende beboers sam-

tykke. Ved »fællesboligarealer« forstås arealer, som giver beboerne mulig-

hed for i fællesskab at foretage aktiviteter. Den foreslåede bestemmelse slår

fast, at der som hovedregel ikke kan fastsættes restriktioner overfor konkrete

besøgende i plejeboliger, på plejehjem eller i lignende boformer. Hverken

kommunalbestyrelsen eller andre, der yder/leverer hjælp efter serviceloven,

vil således kunne begrænse eller regulere konkrete besøgendes adgang,

medmindre der er tale om forhold, der er omfattet af de foreslåede § 137 b

og § 137 c, stk. 2. Det er den enkelte beboer, der alene afgør, hvem den på-

gældende vil have besøg af, herunder også besøg på fællesboligarealerne, og

hvornår. Den enkelte beboer har omvendt ikke indflydelse på, hvornår og af

hvem de øvrige beboere får besøg.

Servicelovens § 137 b fastslår dog, at kommunalbestyrelsen for visse besø-

gende kan træffe afgørelse om begrænsningen af adgangen til fællesbolig-

arealer i de boformer, der er nævnt i § 137 a, hvis:

1) den besøgende udøver vold eller truer med vold over for andre beboere

eller personalet eller i øvrige udviser en adfærd, der er til fare for de øvrige

Side 79

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

beboere eller personalet,

2) den besøgende, uden at der er tale om fysisk vold, genererer eller udøver

chikane over for andre beboere eller personalet eller

3) den besøgendes adfærd er stærkt genererende for de andre beboere eller

personalet ved at skabe generel utryghed ved at opholde sig på fællesbolig-

arealerne eller forråelse af miljøet på fællesboligarealerne eller ved at van-

skelliggøre den nødvendige hjælp efter lov om social service.

I henhold til servicelovens § 137 b, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen ved

afgørelse efter stk. 1 sikre den besøgendes adgang i den del af boligen, som

beboeren alene har råderet over.

Det følger endvidere af bemærkningerne til servicelovens § 137 b, jf. lov-

forslag nr. 166 af 16. marts 2011 om ændring af lov om social service (Re-

gulering af besøgsrestriktioner i boligformer med tilknyttet personale og

fællesboligarealer samt tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp m.v. i

hjemmeplejen) (Folketingstidende 2010-11, tillæg A, s. 12), at den foreslåe-

de bestemmelse i

§ 137 b, stk. 1,

afgrænser de situationer, hvor kommunal-

bestyrelsen har hjemmel til at træffe afgørelse om en begrænsning af kon-

krete besøgendes adgang til fællesboligarealer i plejehjem, plejeboliger eller

andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer. Bestem-

melsen giver ikke hjemmel til at afskære konkrete besøgende fra at komme

på besøg hos den pågældende beboer. En afgørelse om at begrænse en besø-

gendes adgang til fællesboligarealer er således ikke til hinder for, at den

konkrete besøgende fortsat kan aflægge besøg i den del af boligen, som be-

boeren alene har råderet over. Det betyder, at der må findes en praktisk løs-

ning, hvis der kun er adgang til den del af boligen, som beboeren alene råder

over via fællesboligarealerne. Det påhviler således personalet at finde en

praktisk løsning.

Servicelovens § 137 c fastslår endvidere at kommunalbestyrelsen ikke kan

træffe afgørelse om at begrænse konkrete besøgendes adgang i den del af

boligen, som beboeren alene har råderet over. Dog med følgende undtagel-

se, der fremgår af § 137, stk. 2, om at kommunalbestyrelsen kan træffe afgø-

relse om, at visse besøgende, der over for personalet udviser en adfærd som

nævnt i § 137 b, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke må være til stede i denne del af boli-

gen i de tidsrum, hvor der leveres visiteret hjælp efter lov om social service.

Slutteligt følger det af bemærkningerne til servicelovens § 137 c, jf. lov-

forslag nr. 166 af 16. marts 2011 om ændring af lov om social service (Re-

gulering af besøgsrestriktioner i boligformer med tilknyttet personale og

fællesboligarealer samt tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp m.v. i

hjemmeplejen) (Folketingstidende 2010-11, tillæg A, s. 13), at den foreslåe-

Side 80

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

de bestemmelse i

§ 137 c, stk. 1,

fastslår, i lighed med § 137 a, den enkelte

beboers selvbestemmelsesret i den del af boligen, som beboeren alene råder

over. Også efter gældende ret indebærer den enkeltes selvbestemmelsesret,

at der som udgangspunkt ikke kan fastsættes restriktioner over for konkrete

besøgende i plejehjem eller i plejeboliger eller lignende boformer med til-

knyttet personale i den del af boligen, som beboeren alene råder over. Den

foreslåede bestemmelse i serviceloven

§ 137 c, stk. 2,

er en konsekvens af,

at praksis har vist, at det af hensyn til personalet, der skal levere den visite-

rede hjælp efter serviceloven, kan være nødvendigt, at kommunalbestyrel-

sen har mulighed for at træffe afgørelse om, at konkrete besøgende ikke må

være til stede i den del af boligen, som beboeren alene har råderet over i de

tidsrum, hvor der leveres visiteret hjælp efter serviceloven. Det foreslås der-

for, at kommunalbestyrelsen skal kunne træffe afgørelse om, at konkrete

besøgende ikke må være til stede i denne del af boligen i de tidsrum, hvor

der skal leveres visiteret hjælp og i de tilfælde, hvor den konkrete besøgende

over for personalet udviser en adfærd, som beskrevet i § 137 b, nr. 1-2.

Af servicelovens § 137 d fremgår, at afgørelser efter § 137 b., stk. 1, og §

137 c, stk. 2, træffes på et møde i kommunalbestyrelsen eller i det stående

udvalg, i kommuner med magistratsordning dog af det magistratsmedlem,

som ydelser efter § 83 i lov om social service henhører under. § 137 d, stk.

2, giver forvaltningen mulighed for at træffe foreløbige afgørelser, som af

hensyn til det øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i

kommunalbestyrelsen eller det stående udvalg. En sådan foreløbig afgørelse

skal jf. § 137 d, stk. 3 snarest muligt efter iværksættelsen af afgørelsen fore-

lægges til godkendelse hos den myndighed, der har kompetence til at træffe

afgørelse efter § 137 d, stk. 1.

3.8.2

Overvejelser

Det er vurderingen, at

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

på de specia-

liserede socialpsykiatriske afdelinger bør sikre, at der på enhver afdeling

findes en skriftlig og tilgængelig husorden, som angiver de nærmere regler

og retningslinjer for ophold på afdelingen.

Det er også vurderingen, at der i sådanne husordener skal være en beskrivel-

se af blandt andet af rusmiddelforbud og alkoholpolitik på afdelingen og om

besøgsrestriktioner, besøgsforhold og overvåget besøg.

En husorden bør også indeholde generelle regler om møblering, om patien-

tens udfoldelsesmuligheder, herunder fx om adgangen til at telefonere, om

rygning mv. samt om konsekvenserne af, at husordenen ikke overholdes.

Side 81

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Det er desuden vurderingen, at

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

bør

sikre, at den skriftlige husorden udleveres til patienten ved opholdets be-

gyndelse, og at patienterne inddrages før en udformning eller ændring af den

skriftlige husorden.

Endvidere er det vurderingen, at patienten på den specialiserede socialpsy-

kiatriske afdeling som udgangspunkt selv skal bestemme, hvem vedkom-

mende vil have besøg af.

AfdelingsledelsenLedelsen af afdelingen

eller andet personale, som beslut-

ningen overdrages til, bør dog kunne træffes beslutning om begrænsning af

adgangen til afdelingen, hvis fx den besøgende udøver vold, truer med vold

eller i øvrigt udviser adfærd, der er til fare for eller chikanerede over for de

øvrige patienter eller personalet. Desuden bør der kunne træffes beslutning

om besøgsrestriktioner, hvis der er mistanke om, at den besøgende med-

bringer rusmidler, farlige genstande mv.

Det er også vurderingen, at det bør være muligt for

afdelingsledelsenledel-

sen af afdelingen

eller andet personale, som beslutningen overdrages til –

ved mistanke om medbringen af rusmidler eller farlige genstande eller ved

gentagen voldelig eller truende adfærd – at give en besøgende karantæne fra

afdelingen i en afgrænset periode.

AfdelingsledelsenLedelsen af afdelingen

bør desuden kunne beslutte, at besøg skal foregå i særlige besøgsrum, lige-

som

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

bør kunne beslutte, at persona-

let - ved mistanke om medbringen af rusmidler eller farlige genstande eller

ved gentagen voldelig eller truende adfærd – kan undersøge besøgendes

tasker, overtøj og lignende.

Det er vurderingen, at regler om besøgsrestriktioner, herunder besøgsforhold

og overvåget besøg, skal beskrives fx i en husorden. En husorden skal også

indeholde generelle regler om patientens udfoldelsesmuligheder, fx regler

om adgangen til at telefonere, regler om rygning m.v., samt om konsekven-

serne af, at husordenen ikke overholdes.

3.8.3

Den foreslåede ordning

Med lovforslagets

§ 42 j, stk. 1,

foreslås det,

afdelingsledelsenledelsen af

afdelingen

på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger skal sikre, at

der på enhver afdeling findes en skriftlig og tilgængelig husorden, som an-

giver de nærmere regler og retningslinjer for ophold på afdelingen.

I denne husorden skal der være en beskrivelse af blandt andet rusmiddelfor-

bud og alkoholpolitik på afdelingen og om besøgsrestriktioner, besøgsfor-

hold og overvåget besøg. En husorden skal også indeholde gene-

Side 82

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

relle regler om møblering, om patientens udfoldelsesmuligheder, herunder

fx om adgangen til at telefonere, om rygning mv. samt om konsekvenserne

af, at husordenen ikke overholdes.

Efter lovforslagets

§ 42 j, stk. 2,

skal

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

sikre, at den skriftlige husorden udleveres til patienten ved opholdets be-

gyndelse. Ved udformning eller ændring af den skriftlige husorden skal pa-

tienterne inddrages, inden der træffes beslutning herom.

3.9

EgenbetalingHusleje mv.

3.9.1

Gældende ret

For patienter, indlagt på psykiatrisk afdeling, er behandlingen, kost og logi

vederlagsfrit. Patienterne har ingen møbler med.

På socialområdet

betaler beboerne på botilbud efter §§ 107 og 108 for opholdet, jf. betalings-

bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006), som inde-

holder regler om egenbetaling for beboere i botilbud efter servicelovens §§

107 og 108. Dette gælder, uanset om beboerne optages i tilbuddet med eller

uden samtykke.

Ifølge betalingsbekendtgørelsen betaler beboere i § 107-tilbud (midlertidige

ophold) som udgangspunkt for ophold, kost og logi, medmindre den pågæl-

dende beboer bevarer egen bolig under opholdet eller ikke har en indtægt.

Beboere i § 108-tilbud (længerevarende ophold) betaler selv for opholdet.

Egenbetalingens størrelse fastsættes ud fra den pågældende beboers indtægt.

På socialområdet indeholder betalingsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.

1387 af 12. december 2006) regler om egenbetalingen for beboere i botilbud

efter servicelovens §§ 107 og 108. Ifølge bekendtgørelsen betaler beboere i

§ 107-tilbud (midlertidige ophold) som udgangspunkt for ophold, kost og

logi, medmindre den pågældende beboer bevarer egen bolig under opholdet

eller ikke har en indtægt. Beboere i § 108-tilbud (længerevarende ophold)

betaler selv for opholdet. Egenbetalingens størrelse fastsættes ud fra den

pågældende beboers indtægt. Beboeren betaler endvidere selv for de ydel-

ser, som vedkommende modtager som led i opholdet i botilbuddet efter ser-

vicelovens §§ 79, 83 og 84. Endeligt betaler beboeren selv udgifter til andre

fornødenheder, herunder udgifter til møblering, frisør, egenbetalingen af

medicin, beklædning m.v.

Det bemærkes, at en afgørelse om ophold i én bestemt boform efter service-

Side 83

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

lovens §§ 107 eller 108 erstatter en eventuel tidligere afgørelse om et tilbud

i en anden boform. Dette betyder, at der ikke gælder nogen opsigelsesregler,

da det er indeholdt i visitationen til en anden indsats eller et andet botilbud,

at det tidligere botilbud ophører. I forhold til varslingen af borgeren, dvs.

den tid, der går, mellem afgørelsen og effektueringen, vil det afhænge af den

konkrete sag. Langt de fleste flytninger sker med inddragelse af borgeren

undervejs og tilrettelægges individuelt.

3.9.2

Overvejelser

Det vil være op til ledelsen på den enkelte specialiserede socialpsykiatriske

afdeling at fastsætte specifikke retningslinjer for møblering etc. på den kon-

krete afdeling.

Udgangspunktet er dog, at der på den specialiserede socialpsykiatriske afde-

ling vil være et basismøblement på de enkelte værelser, som patienten kan

benytte. Derudover vil patienten have mulighed for at medbringe egne møb-

ler og ejendele i forbindelse med visitationen til den specialiserede social-

psykiatriske afdeling, dog under hensyntagen til sikkerheden på afdelingen.

Patienten skal holdes økonomisk skadesløs ved en tvangsflytning. Patien-

tens eventuelle øvrige møbler opbevares på kommunens regning i den peri-

ode, hvor vedkommende er indskrevet på afdelingen.

Der fastsættes

nærmere regler for egenbetaling en basispris/takst for og for

kost og logi i forbindelse med patientens ophold på den specialiserede soci-

alpsykiatriske afdeling, ligesom der i dag betales for midlertidige ophold på

botilbud efter serviceloven.

Såfremt patienten forud for indskrivning på afdelingen har boet i egen bolig,

undtages vedkommende for reglen om egenbetaling,

ligesom patienten und-

tages for egenbetaling, hvis vedkommende ingen indtægt har, svarende til

reglerne for midlertidige ophold på botilbud efter serviceloven.

Patienten skal holdes økonomisk skadesløs ved en flytning, både hvor der er

tale om et frivilligt ophold og hvor der er tale om et ophold uden samtykke.

Patientens eventuelle øvrige møbler opbevares derfor på kommunens reg-

ning i den periode, hvor vedkommende er indskrevet på afdelingen.

3.9.3

Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det med bestemmelsen i

§ 42 k, stk. 1,

der fast-

sættes en basispris/takst for kost og logi i forbindelse med patientens ophold

på den specialiserede socialpsykiatriske afdeling, ligesom der i dag betales

Side 84

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

for midlertidige ophold på botilbud efter serviceloven. Beløbet vil ikke

overstige udgifter i forbindelse med egenbetaling på midlertidige ophold

efter servicelovens § 107. Såfremt patienten forud for indskrivning på afde-

lingen har boet i egen bolig, undtages patienten for egenbetaling.

patienten betaler for kost og logi i forbindelse med opholdet på den speciali-

serede socialpsykiatriske afdeling. Egenbetalingen kan ikke ovestige egen-

betalingen på midlertidige ophold efter servicelovens § 107. Såfremt patien-

ten samtidigt med opholdet på den specialiserede socialpsykiatriske afdeling

opretholder egen bolig, hvor vedkommende har udgifter til husleje eller lig-

nende, eller har vedkommende ingen indtægt, undtages patienten for egen-

betaling.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 42 k, stk. 2,

fastsætter sundhedsmini-

steren efter forhandling med børne- og socialministeren nærmere regler om

egenbetalingenbasispris/takst mv.

3.10 En samlet plan og udslusning

3.10.1 Gældende ret

Der eksisterer i dag flere planer målrettet de patienter, der kan være mål-

gruppen for ophold på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger.

På psykiatriområdet eksisterer der i dag udskrivningsaftaler, koordinations-

planer, koordinerede indsatsplaner og behandlingsplaner.

Overlægen har ifølge psykiatrilovens § 3, stk. 1-3, ansvaret for, at der opstil-

les en

behandlingsplan

for enhver, der indlægges på psykiatrisk afdeling, og

at patienten inddrages og høres om planens indhold, samt at patientens sam-

tykke til dens gennemførelse til stadighed søges opnået. En kopi af behand-

lingsplanen skal som udgangspunkt også udleveres til patienten. Efter § 3,

stk. 4 -5, skal patienten i forbindelse med indlæggelsessamtalen høres om

eventuelle tilkendegivelser af præferencer i forhold til behandlingen, herun-

der hvis anvendelse af tvang kommer på tale, og eventuelle forhåndstilken-

degivelser skal fremgå af patientjournalen og i videst muligt omfang ind-

drages i behandlingsplanen. Efter § 3, stk. 6, tages der i forbindelse med

indlæggelsessamtalen sammen med patienten stilling til inddragelse af pårø-

rende eller andre i patientens sociale netværk i behandlingsforløbet.

Overlægen har ifølge psykiatrilovens § 13 a endvidere ansvaret for, at der

for patienter, som efter udskrivning må antages ikke selv at ville søge den

behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred,

indgås en

udskrivningsaftale

mellem patienten og den psykiatriske afdeling

samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedsper-

Side 85

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

soner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.

Ifølge psykiatrilovens § 13 b, stk. 1, har overlægen, hvis en patient, der er

omfattet af § 13 a, ikke vil medvirke til indgåelse af en udskrivningsaftale,

ansvaret for, at den psykiatriske afdeling i samarbejde med de relevante

myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. udarbejder en

koordinationsplan

for de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.

Bestemmelserne i §§ 13 a og 13 b, stk. 1, om udskrivningsaftaler og koordi-

nationsplaner er indsat ved lov nr.

403 af 26. juni 1998 534 af 8. juni 2006

om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien,

retsplejeloven

og straffeloven.

Ifølge lovforslaget til denne lov fik overlæ-

gen ansvaret for, at der for patienter, som efter udskrivning må antages ikke

selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige

for patientens helbred, indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og

den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder, privatpraktiseren-

de sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til

patienten. Udskrivningsaftalen skal bl.a. indeholde en angivelse af patien-

tens aktuelle og forventede fremtidige behov for behandling og sociale til-

bud. Endvidere skal den aftalte indsats i distriktspsykiatrien, i bopælskom-

munen og eventuelt også regionen fremgå af aftalen.

Visse patienter, som er alvorligt sindslidende med tunge psykiatriske og

sociale problemer, kan tænkes ikke at ville medvirke til indgåelse af en ud-

skrivningsaftale. Der er derfor behov for, at der sikres en meget klar place-

ring af behandlingsansvaret efter udskrivningen og ansvaret for, at de rele-

vante sociale tilbud stilles til rådighed. Vil patienten ikke medvirke ved ind-

gåelsen af en sådan aftale, får overlægen derfor ansvaret for, at den psykia-

triske afdeling i samarbejde med de relevante myndigheder, privatpraktise-

rende sundhedspersoner m.fl. udarbejder en koordinationsplan for de be-

handlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.

Det fremgår også af lovforslaget, at udskrivningsaftalerne og koordinations-

planerne vil udgøre resultatet af de drøftelser, der hidtil ofte har fundet sted

ved udskrivningskonferencer mellem afdelingen og de behandlere, der for-

udsættes at overtage behandlingen efter udskrivningen. Endvidere skal den

aftalte indsats i distriktspsykiatrien og i bopælskommunen og eventuelt også

amtskommunen (nu regionen), for så vidt angår de sociale tilbud, fremgå af

aftalen.

En afgørende forudsætning for anvendelse af udskrivningsaftaler og koordi-

nationsplaner er, at der kan skabes kontakt mellem kommuner og amts-

kommuner (nu regioner) og mellem sundheds- og socialvæsenet.

Side 86

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Sundhedsministeren fastsætter ifølge § 13 a, stk. 2 og § 13 b, stk. 2, regler

om registrering og indberetning af koordinationsplaner til sygehusmyndig-

heden og Sundhedsstyrelsen, herunder regler om, at indberetninger skal in-

deholde oplysninger om patientens identitet.

Efter § 13 a, stk. 2, fastsætter sundhedsministeren regler om registrering og

indberetning af udskrivningsaftaler til sygehusmyndigheden og Sundheds-

styrelsen (nu Sundhedsdatastyrelsen), herunder om, at indberetninger skal

indeholde oplysninger om patientens identitet. Der er fastsat regler i be-

kendtgørelse nr. 1342 af 2. december 2010 om tvangsprotokoller og opteg-

nelser samt registrering og indberetning af tvang samt udskrivningsaftaler

og koordinationsplaner på psykiatriske afdelinger. Ifølge denne bekendtgø-

relses § 18 skal der ved indgåelse af en udskrivningsaftale ske registrering af

patientens navn og cpr-nr., dato for indlæggelse og udskrivning, dato for

etablering og udløb af udskrivningsaftalen samt navnet på den ordinerende

overlæge. Efter § 19 skal der ved udarbejdelsen af en koordinationsplan ske

registrering af patientens navn og cpr-nr., dato for indlæggelse og udskriv-

ning, dato for etablering af koordinationsplanen og navnet på den ordine-

rende overlæge. Ifølge bekendtgørelsens § 20 skal der ved registrering i af-

delingen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i journalen henvises

til, at der er foretaget en sådan registrering, og en kopi af det registrerede

skal tilføres journalen.

På det sociale område skal kommunalbestyrelsen, jf. servicelovens § 141,

stk. 2, tilbyde at udarbejde en handlingsplan, når hjælpen ydes til:

1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betyde-

lig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for bety-

delig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

Handleplanen skal jf. servicelovens § 141, stk. 3, angive 1) formålet med

indsatsen, 2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, 3) den

forventede varighed af indsatsen og 4) andre særlige forhold vedrørende

boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v.

Handleplanen bør jf. § 141, stk. 4, udarbejdes ud fra borgerens forudsætnin-

ger og så vidt muligt i samarbejde med denne. Servicelovens § 141, stk. 5,

fastslår, at når handleplanen indebærer, at en person visiteres til et socialt

døgntilbud efter §§ 107-110 eller til et behandlingstilbud for stofmisbrugere

efter § 101, skal relevante dele af handleplanen udleveres til tilbuddet.

Som beskrevet under gældende ret i afsnit 3.13.1. kan en kommune som

udgangspunkt kun indhente oplysninger til brug for behandling af en sag

Side 87

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

efter serviceloven, hvis borgeren har givet sit samtykke. Bestemmelsen gæl-

der såvel følsomme som ikke-følsomme oplysninger og fraviger dermed

persondatalovens §§ 6-8 til gunst for borgeren. Samtykkekravet i § 11 a, stk.

1, kan alene fraviges i nærmere angivne tilfælde, hvis det er nødvendigt for

sagens behandling, og myndigheden har forsøgt at få men ikke fået borge-

rens samtykke. Det er fastsat i lovens § 11 c.

Behandlingen af borgere med dobbeltbelastning er delt mellem to myndig-

heder, hvor misbrugsbehandlingen er kommunal, bortset fra for patienter,

der er indlagt i psykiatrien, og den psykiatriske behandling er regional. Det-

te resulterer i et særligt behov for at sikre, at disse borgere i tilstrækkeligt

omfang får en samtidig og koordineret behandling af deres misbrug og psy-

kiske sygdom. I modsat fald er der risiko for underbehandling og i værste

fald afvisning af patienterne i henholdsvis psykiatrien eller misbrugsbehand-

lingen med begrundelse i, at de først skal i misbrugsbehandling, før de kan

behandles for deres psykiske lidelse eller omvendt.

Der er derfor via satspuljemidler afsat 6 mio. kr. årligt som varige midler til

kommuner og regioner til udarbejdelse af en koordineret indsatsplan, herun-

der til, at Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen kan udarbejde retningslinjer

for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner, som blev offentliggjort i

august 2014. Den koordinerede indsatsplan forpligter parterne til at koordi-

nere sociale og sundhedsmæssige indsatser i et sammenhængende forløb for

patienten og sikrer et fælles og klart defineret ansvar for, at patienter med

dobbeltbelastning får den nødvendige behandling i et integreret og samtidigt

forløb. Den konkrete arbejdstilrettelæggelse mellem kommune og region

aftales lokalt i regi af sundhedsaftalerne. Målgruppen for planen er menne-

sker med svære psykiske lidelser med samtidigt misbrug, som behandles

ambulant i psykiatrien og/eller borgere, der er dobbeltbelastede og har me-

get komplekse sociale problemstillinger.

Kommunalbestyrelserne har ansvaret for misbrugsbehandling. Dog er Kri-

minalforsorgen ansvarlig for misbrugsbehandling af indsatte i Kriminalfor-

sorgens institutioner, hvortil kommer et regionalt ansvar for misbrugsbe-

handling under sygehusindlæggelse samt for akut, kompliceret afrusning og

behandling af akut alkoholforgiftning, jf. nedenfor.

For så vidt angår behandling for alkoholmisbrug, følger det kommunale

ansvar af sundhedslovens § 141. For så vidt angår lægelig stofmisbrugsbe-

handling (substitutionsbehandling) og social stofmisbrugsbehandling, følger

det af henholdsvis sundhedslovens § 142 og servicelovens § 101.

Hvis en person med et misbrug har en lidelse, som kræver indlæggelse på

Side 88

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

sygehus, skal sygehuset under indlæggelsen behandle patientens misbrug.

Sygehuset har også ansvaret for akut, kompliceret afrusning og behandling

af akut alkoholforgiftning. Regionsrådet er med andre ord ansvarlig for mis-

brugsbehandling under sygehusindlæggelse. Det skyldes, at regionsrådet

efter sundhedsloven har ansvaret for behandling i sygehusvæsenet.

Der udarbejdes også handleplaner fra kriminalforsorgen for retspsykiatriske

patienter.

Klienter idømt en foranstaltning efter straffelovens § 68 eller § 69 er ikke

omfattet af straffuldbyrdelsesloven. Det følger af § 1, stk. 2, nr. 1, i cirkulæ-

re om kriminalforsorgens tilsyn med personer, der er idømt en foranstaltning

efter straffelovens § 68 eller § 69, at kriminalforsorgsområdet ved tilsyn

med personer, der er idømt en foranstaltning efter straffelovens § 68 eller

69, i forhold til den dømte skal handle i overensstemmelse med reglerne i

straffuldbyrdelseslovens §§ 94-99, der angår betingede domme og domme

med vilkår om samfundstjeneste.

Straffuldbyrdelseslovens § 95, stk. 2, bestemmer, at kriminalforsorgsområ-

det i samarbejde med den dømte og snarest efter et tilsyns iværksættelse

skal udarbejde en plan for tilsynsperioden og tiden derefter. Denne plan skal

jævnligt sammenholdes med forholdene i tilsynsperioden og skal om nød-

vendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold.

Handleplanerne omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 95, stk. 2, skal såle-

des også udarbejdes for den persongruppe, der er idømt en foranstaltning

efter straffelovens § 68 eller § 69.

Handleplanen skal angive en beskrivelse af klientens personlige og sociale

forhold, årsager til kriminalitet, vurdering og indsatsområder samt en over-

sigt over samarbejdspartnere. Handleplanen er et vigtigt redskab i arbejdet

med at sikre de dømtes mulighed for at kunne leve en kriminalitetsfri tilvæ-

relse samt give de dømte medansvar for tilsynsperioden og deres tilværelse

generelt. Handleplanen er derfor styrende for kontakten mellem den dømte

og Kriminalforsorgen.

Handleplanen skal udarbejdes ud fra klientens forudsætninger og i så vidt

muligt omfang i samarbejde med klienten. Såfremt klienten ikke ønsker at

deltage i udarbejdelsen af handleplanen, skal der, jf. Vejledning om udar-

bejdelse af handleplaner pkt. 8, stadig udarbejdes en handleplan, som afspej-

ler de mål, man vil arbejde hen imod for den pågældende.

3.10.2 Overvejelser

Side 89

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Der eksisterer i dag flere planer målrettet de patienter, der kan være mål-

gruppe for ophold på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger. Det er

vurderingen, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med patientens ophold

på den specialiserede socialpsykiatriske afdeling bør få ansvaret for at samle

disse planer og således koordinere behandlingstilbud og sociale tilbud til

patienten. Ledelsen på den specialiserede socialpsykiatriske afdeling er for-

pligtet til at indgå i denne proces.

Den samlede plan skal laves for alle patienter på afdelingerne og skal udar-

bejdes i forbindelse med indskrivningen af patienten. Planen bør endvidere

løbende opdateres, og i forbindelse med udslusning skal planene koordine-

res og indarbejdes i kommunens planer mv., ligesom der skal laves en op-

følgning.

Den foreslåede ordning med at samle relevante planer kan betragtes som et

supplement til de allerede eksisterende handleplaner efter § 141 i lov om

social service, udskrivningsaftaler, koordinationsplaner, behandlingsplaner,

jf. psykiatrilovens §§ 3, stk. 1, 13 a og 13 b, stk. 1, koordinerede indsatspla-

ner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug samt krimi-

nalforsorgshandleplaner for retspsykiatriske patienter.

De samlede planer bør tilvejebringes i et samarbejde mellem den specialise-

rede socialpsykiatriske afdeling, distriktspsykiatrien, den psykiatriske afde-

ling, patienten er blevet udskrevet fra samt patientens handlekommune.

Konkret bør det ske ved, at kommunalbestyrelsen indhenter og samler de

relevante planer, som herefter så vidt muligt drøftes med patienten. Kom-

munalbestyrelsen bør herefter fremsende planerne til alle relevante aktører,

dvs. den specialiserede socialpsykiatriske afdeling, distriktspsykiatrien, evt.

Kriminalforsorgen, mv.

En væsentlig del af dette arbejde vil således bestå i udveksling af oplysnin-

ger om patientens rent private forhold. Se nærmere herom nedenfor i afsnit

3.11.

3.10.3 Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det med bestemmelsen i

§ 42 l, stk. 1,

at kommu-

nalbestyrelsen i patientens handlekommune, jf. § 42 b, stk. 1, 1. pkt., har

ansvaret for, at der forefindes en samlet plan for enhver, der får ophold på

en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling så vidt muligt i samarbejde med

patienten, dennes evt. pårørende, øvrige netværkspersoner og med

afde-

lingsledelsenledelsen af afdelingen

på den specialiserede socialpsykiatriske

afdeling.

AfdelingsledelsenLedelsen af afdelingen

og personalet

Side 90

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

på afdelingen har pligt til at indgå i samarbejdet med kommunalbestyrelsen

om den samlede plan og det videre forløb.

En aftale efter den foreslåede

§ 42 a, stk. 1,

om etablering af særskilte speci-

aliserede socialpsykiatriske afdelinger må betragtes som bl.a. omfattende en

aftale mellem den enkelte kommunalbestyrelse og regionsrådet om, at mis-

brugsbehandlingstilbud, som måtte være nødvendige for patienter med op-

hold på afdelingen, tilvejebringes på afdelingen. Kommunalbestyrelserne

kan efter sundhedslovens §§ 141 og 142 samt servicelovens § 101 tilveje-

bringe misbrugsbehandlingstilbud bl.a. ved indgåelse af aftaler herom med

regionsråd. Den misbrugsbehandling, som en specialiseret socialpsykiatrisk

afdeling skal tilbyde efter den foreslåede § 42 a, stk. 4, tilbydes således på

grundlag af en aftale mellem kommunalbestyrelsen og regionsrådet.

Da der ikke er tale om sygehusindlæggelse, vil det altså være en kommunal

forpligtelse at tilvejebringe misbrugsbehandlingstilbud til patienter med

ophold på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling. Den kommunale for-

pligtelse opfyldes med indgåelsen af aftalen med regionsrådet om etablering

af den særskilte specialiserede socialpsykiatriske afdeling, herunder om

misbrugsbehandling på afdelingen.

Planen skal udarbejdes ifølge den foreslåede bestemmelse i

§ 42 l, stk. 2,

indeholde elementerne fra handleplaner efter § 141 i lov om social service,

udskrivningsaftaler, koordinationsplaner, behandlingsplaner, jf. §§ 3, stk. 1,

13 a og 13 b, stk. 1, koordinerede indsatsplaner for mennesker med psykiske

lidelser og samtidigt misbrug samt handleplaner udarbejdet af kriminalfor-

sorg for retspsykiatriske patienter, jf. (se ovenfor, da vi mangler oplysnin-

ger). I planen skal der indgå konkrete mål for patientens ophold på afdelin-

gen. For at sikre kontinuitet og stabilitet skal der i planen indgå overvejelser

omkring patientens videre forløb efter ophold på afdelingen.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 42 l, stk. 3,

at sundhedsministeren efter

forhandlinger med børne- og socialministeren fastsætter nærmere regler om

den samlede plan.

I forhold til udslusning af patienten fra den specialiserede socialpsykiatriske

afdeling foreslås det med bestemmelsen i

§ 42 m, stk. 1,

at kommunalbesty-

relsen i patientens handlekommune ved afslutningen af patientens ophold, i

samarbejde med

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen,

patienten og evt.

øvrige netværkspersoner skal sikre en god overgang og vurdere patientens

støttebehov, herunder evt. behov for ophold på et botilbud efter servicelo-

ven.

Side 91

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 42 m, stk. 2,

også udtrykkeligt fastsat, at

kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune er ansvarlig for den vi-

dere indsats, men den socialpsykiatriske afdeling inddrages tæt i processen

med at tilrettelægge det fremtidige forløb og er forpligtede til at deltage heri.

Endelig foreslås det med bestemmelsen i

§ 42 m, stk. 3,

at patienten, hvis

vedkommende ikke længere opfylder visitationskriterierne, skal udsluses.

Udslusningen skal så vidt muligt ske med patientens samtykke, men kom-

munalbestyrelsen i patientens handlekommune kan beslutte, at patienten

udsluses uden samtykke.

Om videregivelse og udveksling af oplysninger om patientens rent private

forhold henvises der til afsnit 3.11.

3.11 Videregivelse af oplysninger

3.11.1 Gældende ret

Efter psykiatrilovens § 13 c, kan den psykiatriske afdeling videregive oplys-

ninger om patienters rent private forhold til andre myndigheder, privatprak-

tiserende sundhedspersoner m.fl., hvis videregivelsen må anses for nødven-

dig af hensyn til indgåelse af og tilsyn med overholdelse af en udskrivnings-

aftale eller en koordinationsplan. I samme omfang kan myndigheder, privat-

praktiserende sundhedspersoner m.fl. videregive oplysninger om patienter

til den psykiatriske afdeling og andre myndigheder, privatpraktiserende

sundhedspersoner m.fl.

Ifølge lovforslaget, der dannede grundlag for denne bestemmelse (lov nr.

403 af 26. juni 1998 om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang

i psykiatrien, retsplejeloven og straffeloven), var bestemmelsen et supple-

ment til bestemmelser om udskrivningsaftaler og koordinationsplaner såle-

des, at psykiatriske afdelinger og de myndigheder og privatpraktiserende

læger m.v., der indgår udskrivningsaftale eller udarbejder koordinationsplan

om behandlingstilbud osv. efter udskrivning, kan udveksle følsomme oplys-

ninger om patienten også uden dennes samtykke. Oplysninger kan kun vide-

regives, hvis det er nødvendigt af hensyn til muligheden for indgåelse af og

tilsyn med overholdelse af udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner.

Der er ikke pligt til videregivelse af oplysninger, hvis det fx skønnes at kun-

ne skade forholdet til patienten. Videregivelsen af de følsomme oplysninger

kunne blandt andet ske i henhold til forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 1,

hvis det blev bestemt ved lov (efterfølgende er persondataloven dog vedta-

get).

Side 92

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Det fremgår også af det lovforslag, der dannede grundlag for psykiatrilovens

§ 13 c, at det var nødvendigt at skabe et klart hjemmelsgrundlag for, at

myndigheder og sundhedspersoner m.fl. får adgang til - uden samtykke fra

den, oplysningerne angår - at drøfte bestemte patienters forhold som led i

indgåelse af og tilsyn med overholdelsen af udskrivningsaftaler og koordi-

nationsplaner. Efter forslaget kan - uden patientens samtykke - alene videre-

gives oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelse af og tilsyn med

overholdelse af udskrivningsaftalen eller koordinationsplanen. Udveksling

af oplysninger i forbindelse med indgåelse af og tilsyn med overholdelse af

udskrivningsaftaler og koordinationsplaner må ikke skade de pågældende

myndigheders og sundhedspersoners patientforhold. Der er derfor i lov-

forslaget alene givet myndigheder og sundhedspersoner m.fl. mulighed for

at videregive oplysninger. Det er ikke tanken, at myndighederne og sund-

hedspersonerne m.fl. skal være forpligtede til at udveksle oplysninger. Ord-

ningen fraviger på dette punkt reglerne i forvaltningslovens § 31, hvorefter

en myndighed, der er berettiget til at videregive oplysninger, efter begæring

i almindelighed er forpligtet hertil, når oplysningerne har betydning for den

anden myndigheds virksomhed.

På det sociale område er der i kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og admini-

stration (herefter kaldet retssikkerhedsloven) på det sociale område fastsat

regler om myndighedernes adgang til med og uden borgerens samtykke at

forlange oplysninger fra andre myndigheder m.fl. til brug for oplysning af

sager på lovområder, der er omfattet af retssikkerhedsloven, herunder sager

om hjælp efter serviceloven. Disse regler antages tilsvarende at regulere, i

hvilket omfang myndighederne kan indhente sådanne oplysninger.

Retssikkerhedsloven gælder for de lovområder, og i det omfang det er fast-

sat i kapitel 1 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det

sociale område, jf. bekendtgørelse nr. 1338 af 18. november 2016. Retssik-

kerhedsloven gælder herunder efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 7, når

kommunalbestyrelsen behandler og afgør sager efter lov om social service.

§ 11 a i retssikkerhedsloven fastsætter, at myndigheden, efter forudgående

samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, kan forlange, at andre offent-

lige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer,

autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses

ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der

udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende,

der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om

en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom

myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter

heraf. Bestemmelsen er udtømmende ifølge det lovforslag, der dannede

Side 93

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

grundlag for bestemmelsen (L 138-202-03, lov nr. 398 af 28. maj 2003 om

ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og

andre love).

En kommune kan således som hovedregel alene indhente oplysninger til

brug for behandling af en sag efter serviceloven fra de pågældende myndig-

heder m.fl., hvis borgeren har givet sit samtykke. Bestemmelsen gælder så-

vel følsomme som ikke-følsomme oplysninger og fraviger dermed person-

datalovens §§ 6-8 til gunst for borgeren. Der gælder en undtagelse til sam-

tykkekravet for økonomiske oplysninger i visse tilfælde, jf. retssikkerheds-

lovens § 11 a, stk. 2 og 3.

Samtykkekravet i § 11 a, stk. 1, kan fraviges i nærmere angivne tilfælde,

hvis det er nødvendigt for sagens behandling, og myndigheden har forsøgt

at få men ikke fået borgerens samtykke. Hvis det således er nødvendigt for

sagens behandling, kan kravet om samtykke efter § 11 a, stk. 1, efter lovens

§ 11 c fraviges i nærmere angivne sager. Det drejer sig om sager om:

1. særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i lov om social service,

hvor myndighederne kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden

forældrenes samtykke, samt i forbindelse med undersøgelser efter §

50 i lov om social service,

2. førtidspension, hvor myndigheden kan påbegynde en sag eller træffe

afgørelse i en sag, uden at den pågældende person selv har rettet hen-

vendelse herom, jf. § 17 i lov om social pension,

3. frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, i lov om social pension,

og frakendelse eller overflytning til anden pension, jf. § 44, stk. 1, i

lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids-

pension m.v.,

4. tilbagebetaling af sociale ydelser og

5. mellemkommunal refusion, jf. § 9 c, for så vidt angår nærmere angiv-

ne oplysninger om den borger, der ydes refusion for.

Det er fastsat i § 11 c, stk. 4, at myndigheden uanset adgangen til at indhen-

te oplysninger uden samtykke, skal forsøge at få samtykke til at indhente

oplysningerne.

3.11.2 Overvejelser

Som nævnt ovenfor under afsnit 3.1.3. er det kommunalbestyrelsen, der på

baggrund af en indstilling fra visitationsforummet beslutter, om patienten

skal visiteres til en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling. Til brug for dette

er der behov for, at der kan indhentes relevante oplysninger, herunder hel-

Side 94

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

bredsoplysninger og sociale oplysninger om patienten fra sygehusafdelin-

ger, herunder den psykiatriske afdeling, patienten har været indlagt på, di-

striktspsykiatrien, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl., herunder fx

patientens egen læge, og myndigheder, herunder fx Kriminalforsorgen. Der

skal derfor indføres en pligt til, at pågældende sygehusafdelinger, myndig-

heder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. skal videregive de pågæl-

dende oplysninger, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til

vurderingen af, om patienten skal visiteres til en specialiseret socialpsykia-

trisk afdeling.

Som nævnt ovenfor under afsnit 3.10.2. skal den samlede plan efter den

foreslåede bestemmelse i

§ 42 l, stk. 1 og 2,

tilvejebringes i et samarbejde

mellem den specialiserede socialpsykiatriske afdeling, distriktspsykiatrien,

den psykiatriske afdeling, som patienten udskrives fra samt patientens hand-

lekommune. Konkret bør det ske ved, at kommunalbestyrelsen indhenter og

samler de relevante planer, som herefter så vidt muligt drøftes med patien-

ten. Kommunalbestyrelsen bør herefter fremsende planerne til alle relevante

aktører, dvs. den specialiserede socialpsykiatriske afdeling, distriktspsyki-

atrien, evt. Kriminalforsorgen, mv.

En væsentlig del af dette arbejde vil således bestå i udveksling af oplysnin-

ger om patientens rent private forhold.

Det er vurderingen, at den specialiserede socialpsykiatriske afdeling skal

kunne videregive relevante oplysninger om patienters rent private forhold,

herunder helbredsoplysninger og oplysninger om sociale forhold til andre

myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl., hvis videregivel-

sen må anses for nødvendig af hensyn til den videre behandling af og social-

faglige indsats overfor patienten, herunder indgåelse af og tilsyn med over-

holdelse af den plan, der er samlet i medfør af

§ 42 d, stk. 5.

På samme må-

de og i samme omfang skal kommunalbestyrelser, sygehusafdelinger, myn-

digheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. kunne videregive op-

lysninger om patienter til den specialiserede socialpsykiatriske afdeling og

andre myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl.

Det er ikke hensigten, at retssikkerhedsloven skal omfatte sagsbehandlingen

i specialiserede socialpsykiatriske afdelinger. Lov om retssikkerhed og ad-

ministration på det sociale område vil hermed ikke regulere sagsbehandlin-

gen i specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, herunder afdelingernes

videregivelse af oplysninger.

3.11.3 Den foreslåede ordning

Side 95

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Det forslås med bestemmelsen i

§ 42 r, stk. 1,

at kommunalbestyrelsen og

visitationsforummet til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse om visita-

tion af patienten til en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling og til brug for

visitationsforummets indstilling om visitation af patienten samt revurdering,

kan indhente relevante oplysninger, herunder helbredsoplysninger og sociale

oplysninger om patienten fra sygehusafdelinger, myndigheder, privatprakti-

serende sundhedspersoner m.fl. De pågældende sygehusafdelinger, myndig-

heder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. skal videregive de pågæl-

dende oplysninger, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til

vurderingen af, om patienten skal visiteres til en specialiseret socialpsykia-

trisk afdeling.

Forinden videregivelse skal patientens samtykke dog først

forsøges indhentet.

Det forudsættes, at der kun indhentes og videregives relevante oplysninger,

der ikke omfatter mere, end hvad der kræves til opfyldelse af formålet dvs.

en vurdering af, om patienten skal visiteres til en specialiseret socialpsykia-

trisk afdeling. Det forudsættes også, at oplysningerne ikke efterfølgende

bruges til andre formål.

Det forslås endvidere med bestemmelsen i

§ 42 r, stk. 2,

at den specialisere-

de socialpsykiatriske afdeling skal videregive oplysninger om patienters rent

private forhold til andre myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner

m.fl., hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til den videre

behandling af og socialfaglige indsats overfor patienten, herunder indgåelse

af og tilsyn med overholdelse af den plan, der er udarbejdet i medfør af § 42

l, stk. 1 og 2. På samme måde og i samme omfang kan myndigheder, privat-

praktiserende sundhedspersoner m.fl. videregive oplysninger om patienter

til den specialiserede socialpsykiatriske afdeling og andre myndigheder,

privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl.

Forinden videregivelse skal pa-

tientens samtykke dog først forsøges indhentet.

Det forudsættes også her, at der kun indhentes og videregives relevante op-

lysninger, der ikke omfatter mere, end hvad der kræves til opfyldelse af

formålet, dvs. den videre behandling af og socialfaglige indsats overfor pati-

enten, herunder indgåelse af og tilsyn med overholdelse af den plan, der er

udarbejdet i medfør af § 42 l, stk. 1 og 2. Det forudsættes også, at oplysnin-

gerne ikke efterfølgende bruges til andre formål.

Med de foreslåede bestemmelser i

§ 42 r, stk.3-5,

fastslås det, at en nærmere

bestemt myndighed, som modtager en klage, der burde have været sendt til

en anden myndighed, får en lovbestemt pligt til at videresende klagen, dvs.

videregive oplysningerne til den relevante myndighed.

Side 96

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

For at sikre kommunerne adgang til at kunne indhente nødvendige oplys-

ninger fra de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger til brug for be-

handling af sager om hjælp efter serviceloven til en borger i forbindelse med

dennes ophold i en sådan afdeling foreslås samtidig, at der indsættes en ud-

trykkelig bestemmelse i retssikkerhedslovens § 11 c, om adgang for kom-

munen til at indhente sådanne oplysninger, også hvis borgeren afviser at

give samtykke hertil. Se nærmere herom i lovforslagets § 4, nr. 2.og de spe-

cielle bemærkninger hertil.

3.11.4 Forholdet til lov om behandling af personoplysninger

En væsentlig del af arbejdet med at visitere patienter til en specialiseret so-

cialpsykiatrisk afdeling vil bestå i udveksling af relevante oplysninger om

patientens rent private forhold, herunder helbredsoplysninger og oplysnin-

ger om sociale forhold.

Tilsvarende vil en væsentlig del af arbejdet med at lave planer og fremsende

disse til relevante aktører også bestå i udveksling af oplysninger om patien-

tens rent private forhold, herunder helbredsoplysninger og oplysninger om

sociale forhold.

Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger

om helbredsforhold, må efter § 7, stk. 1, i persondataloven, jf. lov nr. 429 af

31. maj 2000 om behandling af personoplysninger, som udgangspunkt ikke

behandles. Forbuddet i stk. 1 gælder dog efter stk. 2. ikke, hvis fx den regi-

strerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling, hvis

behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden

persons vitale interesser i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller

juridisk er i stand til at give sit samtykke. Efter § 7, stk. 2, nr. 4, gælder for-

buddet ikke, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlæg-

ges, gøres gældende eller forsvares.

Behandling er desuden tilladt efter § 7, stk. 5, hvis behandlingen af oplys-

ninger er nødvendig med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse,

medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling eller forvaltning af

læge og sundhedstjenester, og behandlingen af oplysningerne foretages af

en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er undergivet

tavshedspligt.

Det er vurderingen, at

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

og personale

på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger er undergivet tavsheds-

pligt efter forvaltningslovens § 27, stk. 1, hvorefter den, der virker inden for

den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og

Side 97

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

§§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om blandt andet enkeltpersoners

private, herunder økonomiske, forhold.

Efter persondatalovens § 8, stk. 1, må der for den offentlige forvaltning ikke

behandles oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer

og andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, medmindre det er

nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Efter § 8, stk. 2, må

de i stk. 1 nævnte oplysninger ikke videregives, bortset fra tilfælde, hvor 1)

den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen, 2)

videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der

klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse,

herunder hensynet til den oplysningen angår, 3) videregivelsen er nødvendig

for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse,

som myndigheden skal træffe eller 4) videregivelsen er nødvendig for udfø-

relsen af en persons eller virksomheds opgaver for det offentlige.

Efter § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for

det sociale område, kun videregive de i stk. 1 nævnte oplysninger og de op-

lysninger, der er nævnt i § 7, stk. 1, hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1 eller 2,

er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling

eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrol-

opgaver. Efter § 8, stk. 4, må private kun behandle oplysninger om strafbare

forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i

§ 7, stk. 1, nævnte, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke

hertil. Herudover kan behandling ske, hvis det er nødvendigt til varetagelse

af en berettiget interesse, og denne interesse klart overstiger hensynet til den

registrerede. De i § 8, stk. 4 nævnte oplysninger må ifølge § 8, stk. 5, ikke

videregives uden den registreredes udtrykkelige samtykke. Videregivelse

kan dog ske uden samtykke, når det sker til varetagelse af offentlige eller

private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart over-

stiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse. Efter § 8,

stk. 6, kan behandling af oplysninger i de tilfælde, der er reguleret i stk. 1, 2,

4 og 5, i øvrigt finde sted, hvis betingelserne i § 7 er opfyldt.

Endelig skal behandlingen af følsomme oplysninger ske i overensstemmelse

med de grundlæggende betingelser i lovens § 5. Dette indebærer, at al be-

handling af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige

formål, og at en senere behandling af oplysninger ikke er uforenelig med det

oprindelige formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.

For alle behandlinger af oplysninger er det desuden en forudsætning for

behandlingens lovlighed, at de oplysninger, der behandles, er relevante og

tilstrækkelige og ikke omfatter mere, end hvad der kræves til opfyldelse af

Side 98

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysnin-

gerne senere behandles.

Det er regeringens opfattelse, at den foreslåede bestemmelse

i § 42 r

er in-

den for rammerne af persondatalovens 7, stk. 5, § 7, stk. 2, nr. 4, og § 8, stk.

2-5, og at behandlingen af personoplysninger vil ske i overensstemmelse

med persondatalovens § 5. Der henvises nærmere til lovforslagets § 4

for så

vidt angår retssikkerhedslovens § 11 c.

3.12 Klageadgang og domstolsprøvelse

3.12.1 Gældende ret

På psykiatriområdet er der ifølge psykiatrilovens § 34, stk. 1, ved Statsfor-

valtningen oprettet et psykiatrisk patientklagenævn bestående af direktøren

for Statsforvaltningen som formand samt 2 medlemmer. Direktøren kan dog

efter § 34, stk. 2, bemyndige ansatte ved Statsforvaltningen til at fungere

som formand for nævnet. Sundhedsministeren beskikker et antal medlem-

mer efter indstilling fra henholdsvis Lægeforeningen og Danske Handicap-

organisationer. Lægeforeningen skal så vidt muligt indstille læger, der er

speciallæger i psykiatri. Sundhedsministeren beskikker endvidere stedfor-

trædere for medlemmerne. Beskikkelserne gælder for en periode på 4 år.

Genbeskikkelse kan finde sted. Efter § 34, stk. 3, varetager Statsforvaltnin-

gen Det Psykiatriske Patientklagenævns sekretariatsopgaver og afholder

udgifterne ved nævnets virksomhed, herunder vederlag til nævnets med-

lemmer.

Sygehusmyndigheden skal ifølge psykiatrilovens § 35 efter anmodning fra

patienten eller patientrådgiveren indbringe klager over tvangsindlæggelse,

tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvungen opfølgning

efter udskrivning, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelses-

fiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dør-

låse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, mv. for

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen.

Ved sygehusmyndighedens indgivelse af klagen til Det Psykiatriske Pati-

entklagenævn ved Statsforvaltningen skal sygehusmyndigheden ifølge psy-

kiatrilovens § 36 fremsende sagens akter, herunder en udskrift af tvangspro-

tokollen samt en erklæring fra overlægen. Nævnet drager i øvrigt selv om-

sorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om tilvejebringelse af

eventuelle yderligere erklæringer m.v., ligesom nævnet kan aflægge besøg

på vedkommende psykiatriske afdeling. Patienten og patientrådgiveren har

ret til mundtligt at forelægge sagen for nævnet. I særlige tilfælde, hvor hen-

synet til patientens helbred eller til sagens behandling i nævnet

Side 99

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

afgørende taler herfor, kan nævnet bestemme, at patienten helt eller delvis

skal være udelukket fra at deltage i forhandlingerne.

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen skal ifølge psyki-

atrilovens § 36, stk. 3, som udgangspunkt træffe afgørelse i klagesager sna-

rest muligt. Er afgørelse ikke truffet inden 14 dage efter klagens modtagelse,

skal nævnet underrette patienten og patientrådgiveren om grunden hertil

samt om, hvornår afgørelse kan forventes at foreligge.

Ifølge psykiatrilovens § 37, stk. 1, skal Det Psykiatriske Patientklagenævn

ved Statsforvaltningen efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren

indbringe sine afgørelser vedrørende tvangsindlæggelse, tvangstilbagehol-

delse, tilbageførsel mv. for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43

a. Godkender Det Psykiatriske Patientklagenævn, at patienten frihedsberø-

ves, kan spørgsmålet om udskrivning ifølge § 37, stk. 2, først på ny begæres

prøvet i Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen, når der

er forløbet 2 måneder efter nævnets afgørelse. Har spørgsmålet om friheds-

berøvelsens lovlighed været indbragt for retten, jf. stk. 1, regnes den nævnte

frist fra rettens afgørelse.

Efter psykiatrilovens § 38, stk. 1, kan afgørelser fra Det Psykiatriske Pati-

entklagenævn ved Statsforvaltningen om tvangsbehandling, anvendelse af

fysisk magt, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer mv.

påklages til Det Psykiatriske Ankenævn. En sådan klage skal indgives se-

nest 3 måneder efter, at klageren har fået meddelelse om Det Psykiatriske

Patientklagenævns afgørelse. Det Psykiatriske Ankenævn kan se bort fra en

overskridelse af klagefristen, når særlige grunde taler herfor. Det Psykiatri-

ske Ankenævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Det Psykiatriske Ankenævn nedsættes ifølge psykiatrilovens § 38 a, stk. 1,

af sundhedsministeren. Nævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instrukti-

oner om den enkelte sags behandling og afgørelse. Nævnet består af 1 for-

mand, der skal være dommer og kan være dommer fra de overordnede ret-

ter, 2 medlemmer, der skal være psykiatere, beskikket efter indstilling fra

Lægeforeningen og 2 medlemmer beskikket efter indstilling fra Danske

Handicaporganisationer. Formanden udpeges, og medlemmerne beskikkes

af sundhedsministeren for en periode af 4 år, og de kan samtidig være for-

mand, næstformand eller medlemmer af Sundhedsvæsenets Disciplinær-

nævn. Udtræder formanden eller et medlem i perioden, udpeges eller be-

skikkes en ny formand eller et nyt medlem for den resterende del af perio-

den. Ministeren udpeger eller beskikker efter reglerne i 1. pkt. stedfortræde-

re for formanden og medlemmerne. Genudpegning og genbeskikkelse kan

Side 100

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

finde sted.

Efter § 38 a, stk. 2, skal Det Psykiatriske Patientklagenævn afgive de oplys-

ninger til Det Psykiatriske Ankenævn, som er nødvendige for ankenævnets

behandling af sager. Det Psykiatriske Ankenævn kan forelægge en sag for

Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet, før nævnet træffer afgørelse i sagen.

Ifølge § 38 a, stk. 3, sekretariatsbetjenes Det Psykiatriske Ankenævn af Sty-

relsen for Patientsikkerhed, jf. § 11 i lov om klage- og erstatningsadgang

inden for sundhedsvæsenet. Sundhedsministeren fastsætter ifølge § 38 a,

stk. 4, efter forhandling med Det Psykiatriske Ankenævn dettes forretnings-

orden, herunder regler om formandens adgang til at træffe afgørelse i sager,

der ikke skønnes at give anledning til tvivl. Udgifterne ved Det Psykiatriske

Ankenævns virksomhed, herunder udgifter til vederlag til nævnets formand

og medlemmer, afholdes ifølge § 38 a, stk. 5, af staten efter reglerne i § 18 i

lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet eller regler

fastsat i medfør heraf.

Åbning og kontrol af post, undersøgelse af patientens opholdsrum og ejen-

dele, kropsvisitation og besøgsrestriktioner på psykiatrisk afdeling kan alene

påklages til sygehusmyndigheden.

Efter grundlovens § 71, stk. 6, skal lovligheden af en frihedsberøvelse uden-

for strafferetsplejen, der ikke er besluttet i en dømmende myndighed, og

som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den,

der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de

almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.

På socialområdet er der klageadgang til Ankestyrelsen efter reglerne i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område (herefter benævnt

retssikkerhedsloven).

I servicelovens § 166 er fastsat, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter

serviceloven, medmindre andet er fastsat i loven, kan indbringes for Anke-

styrelsen efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10. Det gælder for

langt de fleste afgørelser efter serviceloven.

For så vidt angår optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter service-

lovens § 129 er det Statsforvaltningen, der på baggrund af en indstilling fra

kommunalbestyrelsen træffer afgørelse.

Denne afgørelse kan ligeledes indbringes for Ankestyrelsen. Ankestyrelsens

afgørelse i klagesagen efter § 129 samt kommunalbestyrelsens afgørelser

efter § 127 om fastholdelse kan endvidere kræves forelagt retten efter reg-

Side 101

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

lerne i retsplejelovens

kapitel

§ 43 a.

Efter retssikkerhedslovens kapitel 9 er Ankestyrelsen klageinstans for afgø-

relser i det omfang, det er fastsat ved lov. Ankestyrelsens afgørelser kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. retssikkerhedslovens

§ 50, stk. 4.

Ankestyrelsens sammensætning er reguleret i retssikkerhedslovens §§ 51-

52. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede med-

lemmer i sager om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser, når det er

fastsat ved lov, at sagerne kan påklages til Ankestyrelsen, jf. dog § 52 c. Når

Ankestyrelsen skønner, at en sag har principiel eller generel betydning, træf-

fes afgørelse i sagen på et møde efter reglerne om udvidet votering, jf. § 55,

stk. 2, nr. 1. Det samme gælder i en række nærmere angivne typer af sager.

De almindelige klageregler er reguleret i retssikkerhedslovens kapitel 10.

Efter retssikkerhedslovens § 60 kan kommunalbestyrelsens afgørelser ind-

bringes for Ankestyrelsen. Det er kun den person, som afgørelsen vedrører,

der kan klage over afgørelsen. Hvis der opstår uenighed mellem kommuner

om deres forpligtelser, kan sagen indbringes for Ankestyrelsen, jf. retssik-

kerhedslovens § 61.

Inden en klage kan behandles i Ankestyrelsen, skal den myndighed, der har

truffet afgørelse (handlekommunen), vurdere, om der er grundlag for at give

klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først indsendes til

den myndighed, der har truffet afgørelsen (remonstration), jf. retssikker-

hedslovens § 66, stk. 1. Kan myndigheden ikke give klageren medhold, sen-

des klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til

klageinstansen, jf. retssikkerhedslovens § 66, stk. 2. Der er som udgangs-

punkt en klagefrist på 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgø-

relsen, jf. retssikkerhedslovens § 67, stk. 1.

Ankestyrelsen kan efter § 68 afvise, stadfæste, hjemvise, ophæve eller æn-

dre den afgørelse, der er klaget over. Ankestyrelsen kan – på samme måde

som domstolene - kun efterprøve retlige spørgsmål, jf. retssikkerhedslovens

§ 69. Efter retssikkerhedslovens § 72, stk. 1, har klage ikke opsættende

virkning.

3.12.2 Overvejelser

3.12.2.1 Klager over anvendelse af tvang og afslag på optagelse på en

specialiseret socialpsykiatrisk afdeling.

Patienternes retssikkerhed er af afgørende betydning for regeringen. Det er

Side 102

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

vigtigt, at en patient, der udsættes for et tvangsindgreb, har mulighed for at

klage over indgrebet.

Det er efter regeringens opfattelse vigtigt, at der etableres de retssikkerheds-

garantier og bestemmelser om klageadgang, som afspejler de enkelte ind-

grebs intensitet, herunder bestemmelser om administrativ klageadgang og

domstolsprøvelse. Det er på denne baggrund regeringens opfattelse, at de

foreslåede indgreb skal kunne påklages til en administrativ klagemyndighed,

og at beslutninger om ophold uden samtykke, tilbageholdelse og tilbagefø-

relse med henblik på tilbageholdelse derudover kan forelægges for retten

efter retsplejelovens kapitel 43 a.

Endelig er det vigtigt for regeringen, at klagemyndigheden besidder den

nødvendige faglige kundskab, herunder kendskab til klagetypen/området.

Den endelige visitationskompetence, herunder en beslutning om et ophold

uden samtykke, er placeret hos kommunalbestyrelsen i borgerens handle-

kommune på baggrund af en indstilling fra visitationsforummet.

Det er ligeledes kommunalbestyrelsen, der på baggrund af visitationsfo-

rummets indstilling i forbindelse med revurderinger træffer afgørelse om

fortsat ophold eller udslusning fra afdelingerne.

Det er vurderingen, at en kommunalbestyrelses afgørelse om et ophold uden

samtykke og

afdelingsledelsenledelsen af afdelingens

beslutninger om hen-

holdsvis tilbageholdelse, tilbageførsel med henblik på tilbageholdelse samt

personlig skærmning, bør kunne påklages til Det Psykiatriske Patientklage-

nævn ved Statsforvaltningen svarende til det klagesystem, der er etableret på

psykiatriområdet. Det er vurderingen, at Det Psykiatriske Patientklagenævn

har kendskab til området, og at nævnet i forvejen har kompetencer til at vur-

dere klager over tilbageholdelse og tilbageførsel på psykiatrisk afdeling

samt klager over personlig skærmning på Sikringen. Det Psykiatriske Pati-

entklagenævn har dog alene faglige kompetencer til at vurdere lægefaglige

spørgsmål om, hvorvidt psykiatrilovens betingelser om tvangsindlæggelse,

tvangstilbageholdelse, tilbageførsel og personlig skærmning er opfyldt. Det

Psykiatriske Patientklagenævn har i dag ikke kompetencer til at vurdere

socialfaglige spørgsmål.

Nævnet bør derfor i klager over ophold uden samtykke, tilbageholdelse,

tilbageførsel med henblik på tilbageholdelse samt personlig skærmning få

tilført yderligere faglig kundskab i form af et socialfagligt medlem, som

beskikkes af sundhedsministeren efter indstilling fra børne- og socialmini-

steren. Baggrunden herfor er, at beslutninger om ophold uden samtykke,

Side 103

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

tilbageholdelse, tilbageførsel med henblik på tilbageholdelse og personlig

skærmning i mange tilfælde vil tage udgangspunkt i både lægefaglige og

socialfaglige betragtninger.

Det er også vurderingen, at Det Psykiatriske Patientklagenævn som ud-

gangspunkt bør træffe afgørelse i klagesagerne snarest muligt. Er afgørelsen

ikke truffet inden 14 dage efter klagens modtagelse, bør nævnet – som på

psykiatriområdet - underrette patienten og patientrådgiveren om grunden

hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

Det er vurderingen, at Det Psykiatriske Patientklagenævn herefter, efter an-

modning fra patienten eller patientrådgiveren skal indbringe sine afgørelser

om frihedsberøvelse i form af en beslutning om ophold uden samtykke, til-

bageholdelse eller tilbageførsel med henblik på tilbageholdelse for domsto-

lene, jf. grundlovens § 71, stk. 6. Dette vil sikre, at patienter, overfor hvem,

der gennemføres indgreb, der udgør frihedsberøvelse i henhold til § 71 i

grundloven, får prøvet sin sag ved domstolene efter de særlige regler, der

gælder ved administrative frihedsberøvelser. Klager over afgørelser, der

ikke udgør frihedsberøvelse efter § 71 i grundloven, kan derimod ikke ind-

bringes for domstolene efter denne bestemmelse. Bestemmelsen har ingen

betydning for patienters adgang til domstolsprøve af forvaltningsafgørelser

efter de almindelige regler i retsplejeloven.

Det er også vurderingen, at der ligesom på psykiatriområdet bør fastsættes

regler om den tid, der skal gå fra afgørelsen fra Det Psykiatriske Patientkla-

genævn ved Statsforvaltningen eller retten, til patienten kan klage over be-

slutningen igen.

Det er også vurderingen, at Det Psykiatriske Patientklagenævn efter anmod-

ning fra patienten eller patientrådgiveren – og så på psykiatriområdet - skal

indbringe sine afgørelser om personlig skærmning, der uafbrudt varer mere

end 24 timer, til Det Psykiatriske Ankenævn. Dette ankenævn har i forvejen

kompetence til at vurdere Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelser om

personlig skærmning indenfor psykiatrien. Det Psykiatriske Ankenævn har

dog alene faglige kompetencer til at vurdere lægefaglige spørgsmål om,

hvorvidt psykiatrilovens betingelser om personlig skærmning er opfyldt.

En beslutning om personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 ti-

mer, truffet af

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

på en specialiseret

socialpsykiatrisk afdeling, må antages også at kunne tage udgangspunkt i

socialfaglige betragtninger. Det Psykiatriske Ankenævn har i dag ikke kom-

petencer til at vurdere socialfaglige spørgsmål. Ankenævnet bør derfor i

sådanne klager få tilført yderligere faglig kundskab i form af et socialfagligt

Side 104

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

medlem, som beskikkes af sundhedsministeren efter indstilling fra børne- og

socialministeren.

En beslutning om anvendelse af anden tvang, dvs. åbning og kontrol af post,

undersøgelse af patientens opholdsrum og ejendele samt kropsvisitation,

som træffes af

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

på den specialiserede

socialpsykiatriske afdeling, bør kunne påklages til kommunalbestyrelsen i

patientens handlekommune, da beføjelsen udøves på baggrund af delegati-

on/kompetence fra kommunalbestyrelsen. En klage over besøgsrestriktioner

kan alene rettes til

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

på den specialise-

rede socialpsykiatriske afdeling, fordi det er denne, der fastsætter restriktio-

nerne i en husorden.

Det er vurderingen, at patienten skal kunne påklage kommunalbestyrelsens

afgørelser om afslag på optagelse på en specialiseret socialpsykiatrisk afde-

ling samt afgørelser om udslusning af patienten fra en specialiseret social-

psykiatrisk afdeling til Ankestyrelsen svarende til bestemmelsen i servicelo-

vens § 166 om klageadgang til Ankestyrelsen ved kommunalbestyrelsens

afgørelser efter serviceloven. Det er vurderingen, at Ankestyrelsen har de

fornødne faglige kompetencer til at behandle klagerne, idet Ankestyrelsen

efter gældende regler behandler tilsvarende klagesager på det sociale områ-

de.

Efter servicelovens § 166 kan kommunalbestyrelsens afgørelser, med min-

dre andet er fastsat, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i

retssikkerhedsloven.

Udgangspunktet i retssikkerhedslovens klageregler er, at borgeren har en

klagefrist på 4 uger, jf. retssikkerhedslovens § 27, at klagen skal sendes til

den kommune, der har truffet afgørelsen, jf. retssikkerhedslovens § 66, og at

denne myndighed herefter har 4 uger til at genvurdere sin afgøreelse, jf.

bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.

3.12.2.2

Opsættende virkning

Det er vurderingen, at retssikkerheden for patienterne på de specialiserede

socialpsykiatriske afdelinger bør sikres gennem etablering af klage – og

domstolsprøvelse samt ved beskikkelse af en patientrådgiver i relevante

situationer.

Det er vurderingen, at klager over anvendelse af samtlige tvangsindgreb,

dvs. visitation uden samtykke, tilbageholdelse, tilbageførsel med henblik på

tilbageholdelse, personlig skærmning, åbning og kontrol af post, undersø-

Side 105

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

gelse af patientens stue, hjem og ejendele, kropsvisitation og besøgsrestrik-

tioner mv. ikke bør have opsættende virkning.

Baggrunden for dette er, at det er vurderingen, at opsættende virkning vil

kunne forspilde formålet med reglerne. Det bemærkes, at det i forbindelse

med visitationen af patienterne på de specialiserede socialpsykiatriske afde-

linger blandt andet er blevet vurderet, at patienterne er til nærliggende og

væsentlig fare for andre og er uforudsigelig i deres adfærd, at de har svære

psykiske lidelser og

nedsat psykisk funktionsevne og/eller

svære sociale

problemer. Desuden er det blevet vurderet, at opholdet kan have afgørende

betydning for at kunne imødekomme patientens særlige behov for behand-

ling, rehabilitering og støtte, og at opholdet på baggrund af en begrundet

formodning kan være egnet til at forhindre, at patienten vil indtage/købe

rusmidler, anskaffe farlige genstande eller begå kriminalitet, herunder udøve

vold.

Opsættende virkning af en klage over anvendelse af hovedparten af tvangs-

indgrebene kan desuden forhindre

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

og personalet på afdelingerne i at anvende beføjelserne i nødvendige og

akutte situationer.

3.12.3 Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det med bestemmelsen i

§ 42 n, stk.1,

afdelings-

ledelsenledelsen af afdelingen

på de specialiserede socialpsykiatriske afde-

linger og kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune, efter anmod-

ning fra patienten eller patientrådgiveren, skal indbringe en klage over

kommunalbestyrelsens beslutning om anbringelse af en patient uden sam-

tykke på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling og en klage over

afde-

lingsledelsenledelsen af afdelingens

beslutning om tilbageholdelse, tilbage-

førsel med henblik på tilbageholdelse og personlig skærmning, der uafbrudt

varer mere end 24 timer, til Det Psykiatriske Patientklagenævn.

Det bemær-

kes i den forbindelse, at der med bestemmelsen ikke er givet patientrådgive-

re en selvstændig kompetence til at klage. Patienten skal være indforstået

hermed, med mindre patientens tilstand undtagelsesvist er så dårlig, at pati-

enten er ude af stand til at indgive en klage.

Dette betyder, at kommunalbestyrelsen efter anmodning fra patienten eller

patientrådgiveren skal indbringe en klage over kommunalbestyrelsens be-

slutning om anbringelse af en patient uden samtykke på en specialiseret so-

cialpsykiatrisk afdeling til Det Psykiatriske Patientklagenævn. Hvis ikke

patienten eller patientrådgiveren anmoder kommunalbestyrelsen om at ind-

Side 106

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

bringe klagen, men først senere anmoder

afdelingsledelsenledelsen af afde-

lingen

om det, er det

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen,

der har pligt til

at indbringe klagen over beslutningen om ophold uden samtykke til Det

Psykiatriske Patientklagenævn. Det er endvidere

afdelingsledelsenledelsen

af afdelingen,

der efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren, skal

indgive en klage over

afdelingsledelsenledelsen af afdelingens

beslutning

om tilbageholdelse, tilbageførsel med henblik på tilbageholdelse og person-

lig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, til Det Psykiatriske

Patientklagenævn.

Det foreslås, at klagerne ikke har opsættende virkning. Det foreslås også, at

det udtrykkelig fremgår af loven, at de omhandlede klager ikke kan indbrin-

ges for regionsrådet, da det ellers vil følge af regionsrådets overordnede

ansvar, at rådet kan behandle sager, som

afdelingsledelsenledelsen af afde-

lingen

har taget stilling til.

Det foreslås endvidere med bestemmelsen i

§ 42 n, stk. 2,

at klager over

kommunalbestyrelsens beslutning om anbringelse af en patient uden sam-

tykke,

afdelingsledelsenledelsen af afdelingens

beslutning om tilbageholdel-

se, tilbageførsel med henblik på tilbageholdelse og personlig skærmning,

der uafbrudt varer mere end 24 timer, behandles af de sædvanlige medlem-

mer af Det Psykiatriske Patientklagenævn samt et socialfagligt medlem,

som beskikkes af sundhedsministeren efter indstilling fra børne- og social-

ministeren. Sundhedsministeren beskikker endvidere stedfortrædere for det-

te medlem. Beskikkelserne gælder for en periode på 4 år. Genbeskikkelse

kan finde sted. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Det foreslås med

§ 42 n, stk. 3,

at Det Psykiatriske Patientklagenævn som

udgangspunkt skal træffe afgørelse i klagesager snarest muligt. Er afgørelse

ikke truffet inden 14 dage efter klagens modtagelse, skal nævnet underrette

patienten og patientrådgiveren om grunden hertil samt om, hvornår afgørel-

se kan forventes at foreligge.

Med lovforslaget foreslås det med bestemmelsen i

§ 42 n, stk. 4,

også, at

afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn om personlig skærmning,

der uafbrudt varer mere end 24 timer, kan påklages til Det Psykiatriske An-

kenævn. Klagen skal i så fald indgives senest 3 måneder efter, at klageren

har fået meddelelse om Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse. Det

Psykiatriske Ankenævn kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, når

særlige grunde taler herfor, og Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.

Ankesager om personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer,

Side 107

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

behandles efter den foreslåede bestemmelse i

§ 42 n, stk. 5,

af de sædvanlige

medlemmer af Det Psykiatriske Ankenævn (samt et socialfagligt medlem,

som beskikkes af sundhedsministeren efter indstilling fra børne- og social-

ministeren). Sundhedsministeren beskikker endvidere stedfortrædere for

dette medlem. Beskikkelserne gælder for en periode på 4 år. Genbeskikkelse

kan finde sted.

Det foreslås også, at Det Psykiatriske Patientklagenævn efter anmodning fra

patienten eller patientrådgiveren efter

§ 42 n, stk. 6,

skal indbringe sine af-

gørelser vedrørende ophold uden samtykke, tilbageholdelse og tilbageførsel

med henblik på tilbageholdelse for retten efter reglerne i retsplejelovens

kapitel 43 a. Endvidere foreslås det, at spørgsmålet om patientens ophold

uden samtykke, hvis Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvalt-

ningen har godkendt beslutningen om frihedsberøvelse i form af ophold

uden samtykke, tilbageholdelse og tilbageførsel med henblik på tilbagehol-

delse, først kan begæres prøvet igen i Det Psykiatriske Patientklagenævn,

når der er forløbet 2 måneder efter nævnets afgørelse. Har spørgsmålet om

frihedsberøvelsens lovlighed været indbragt for retten, regnes den nævnte

frist fra datoen for rettens afgørelse.

Desuden foreslås det med bestemmelsen i

§ 42 n, stk. 7,

at klager over af-

slag på optagelse samt afgørelser om udslusning af patienten fra en speciali-

seret socialpsykiatrisk afdeling kan påklages til Ankestyrelsen som på det

øvrige sociale område. Det foreslås således, at reglerne i retssikkerhedslo-

vens kapitel 10 finder tilsvarende anvendelse for klager til Ankestyrelsen

over afgørelser om afslag på optagelse samt afgørelser om udslusning af

patienten fra de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger.

Det forslås også med bestemmelsen i

§ 42 o, stk. 1,

at patienten eller patient-

rådgiveren kan klage over en beslutning om åbning og kontrol af post, un-

dersøgelse af patientens opholdsrum og ejendele samt kropsvisitation til

kommunalbestyrelsen i patientens handlekommuneregionsrådet,

og at kla-

gerne ikke har opsættende virkning.

Endvidere foreslås det med

§ 42 o, stk. 2,

at klager over besøgsrestriktioner

kan rettes til regionsrådet, og disse klager har heller ikke opsættende virk-

ning.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er regionsrådet, der har mulighed for

som ansvarlig for afdelingerne og som ansættelsesmyndighed i forhold til

ansatte i afdelingerne, herunder i forhold til ledelsen af afdelingen, at fast-

sætte retningslinjer og iværksætte tiltag, der vurderes nødvendige eller hen-

sigtsmæssige for at sikre, at afdelingen drives bedst muligt og med den hø-

Side 108

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

jest mulige kvalitet, herunder også i de konkrete afgørelser, der træffes af

medarbejdere og ledelse.

Det bemærkes, at der med de foreslåede bestemmelser i

§ 42 r, stk. 2-4,

fastslås en pligt til at videresende en klage til den relevante myndighed. Det

foreslås således med

§ 42 r, stk. 2,

at kommunalbestyrelsen i patientens

handlekommune og Det Psykiatriske Ankenævn, hvis de modtager en klage,

som burde have været sendt til Det Psykiatriske Patientklagenævn, straks

skal videresende klagen til Det Psykiatriske Patientklagenævn. Tilsvarende

skal Det Psykiatriske Patientklagenævn og kommunalbestyrelsen i patien-

tens handlekommune, hvis de modtager en klage, som burde have været

sendt til Det Psykiatriske Ankenævn, straks videresende klagen til Det Psy-

kiatriske Ankenævn efter den foreslåede bestemmelse i

§ 42 r, stk. 3.

Endelig skal Det Psykiatriske Patientklagenævn og Det Psykiatriske Anke-

nævn, hvis de modtager en klage, som burde have været sendt til kommu-

nalbestyrelsen i patientens handlekommune, straks videresende klagen til

kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune efter den foreslåede be-

stemmelse i

§ 42 r, stk. 4.

Oversigt over klageveje

Foranstaltninger:

Anbringelse

uden sam-

tykke

(§ 42 d, stk.

Tilbage-

holdelse

(§ 42 f)

Tilbageførsel

med henblik på

tilbageholdelse

(§ 42 g)

Personlig

skærmning,

der uafbrudt

varer mere end

24 timer

(§ 42 h)

Åbning og

post, under

patientstue

dele samt

tati

(§ 4

Beslutningskompetence:

Kommunalbestyrelsen

Ledelsen af afdelingen

Klageinstans:

Regionsrådet

Det Psykiatriske Patient-

klagenævn

Ankeinstans:

Det Psykiatriske Anke-

nævn

Domstolen

3.13 Patientrådgiver

3.13.1 Gældende ret

Side 109

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Efter psykiatrilovens § 24, stk. 1, beskikkes der en patientrådgiver for en-

hver, der tvangsindlægges, tvangstilbageholdes eller undergives tvangsbe-

handling, tvungen opfølgning, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt,

indgivelse af beroligende middel med magt, beskyttelsesfiksering, anven-

delse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig

skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afde-

lingen og aflåsning af døre til patientstuen på Sikringen. Ifølge § 24, stk. 2,

skal patientrådgiveren vejlede og rådgive patienten med hensyn til alle for-

hold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk

afdeling. Patientrådgiveren skal endvidere bistå patienten med iværksættelse

og gennemførelse af eventuelle klager. Patientrådgiveren skal så vidt muligt

være til stede ved klagens behandling i Det Psykiatriske Patientklagenævn

ved Statsforvaltningen.

Ifølge psykiatrilovens § 25 antager Statsforvaltningen efter ansøgning et

antal patientrådgivere. En fortegnelse over disse fordeles mellem de enkelte

psykiatriske afdelinger i regionen. Beskikkelse sker i det enkelte tilfælde

ved, at den vagthavende sygeplejerske hurtigst muligt underretter patient-

rådgiveren om tvangsindgrebet og beskikkelsen. Patientrådgiverne beskik-

kes efter tur i den rækkefølge, hvori de er optaget på fortegnelsen.

Efter § 25, stk. 3, skal patienten have lejlighed til at udtale sig om den på-

tænkte beskikkelse. Fremsætter patienten anmodning om at få beskikket en

anden patientrådgiver, som er optaget på fortegnelsen, skal anmodningen så

vidt muligt imødekommes. Afgørelsen kan påklages til Statsforvaltningen,

der træffer den endelige administrative afgørelse. Fremsætter patienten iføl-

ge § 25, stk. 4, anmodning om beskikkelse af en person, som ikke er optaget

på fortegnelsen, sker der foreløbig beskikkelse af den person, der står for

tur. Statsforvaltningen træffer bestemmelse om, hvorvidt den af patienten

foreslåede person kan beskikkes. Patientens anmodning skal imødekommes,

medmindre dette er utilrådeligt.

Ifølge § 26, stk. 1, skal patientrådgiveren snarest muligt efter beskikkelsen

besøge patienten og til stadighed holde sig i forbindelse med denne. Første

besøg skal aflægges inden 24 timer efter beskikkelsen. Besøg skal herefter

finde sted mindst én gang om ugen og i øvrigt efter behov. For patienter, der

er undergivet tvungen opfølgning efter udskrivning, finder besøg efter ud-

skrivning sted på behandlingsstedet. Besøg sker på patientens anmodning og

kan, såfremt patienten ønsker det, erstattes med telefonsamtale. Lægen på

behandlingsstedet har ansvaret for at sikre, at der på patientens anmodning

træffes aftale med patientrådgiveren om besøg eller telefonsamtale.

Side 110

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Efter § 26, stk. 2, har patientrådgiveren ret til fri og uhindret personlig,

skriftlig og telefonisk forbindelse med patienten. Ifølge § 27 skal personalet

på afdelingen give patientrådgiveren enhver oplysning, som er nødvendig

for, at denne kan varetage sit hverv på forsvarlig måde. En oplysning, som i

henhold til sundhedslovens § 37, stk. 3, ikke gives til patienten, må heller

ikke gives til patientrådgiveren.

Ifølge § 28 bortfalder beskikkelsen som patientrådgiver samtidig med, at

tvangsindgrebet bringes til ophør. Patientrådgiveren bistår dog patienten i

forbindelse med klager, som allerede er iværksat, eller som samtidig iværk-

sættes. Sundhedsministeren fastsætter ifølge § 29 nærmere regler om anta-

gelse og beskikkelse af patientrådgivere, deres opgaver og nærmere beføjel-

ser samt honorar. Dette er sket med bekendtgørelse nr. 1341 af 2. december

2010 om patientrådgivere.

Af denne bekendtgørelse fremgår det blandt andet, at patientrådgiveren, hvis

patienten tidligere under indlæggelsen har haft beskikket en patientrådgiver,

igen i almindelighed skal beskikkes.

Desuden fremgår det, at der påhviler patientrådgiveren tavshedspligt, og at

vedkommende sygehusmyndighed udbetaler vederlag til de beskikkede pa-

tientrådgivere, der er optaget på fortegnelsen over patientrådgivere efter

følgende takster, der er fastsat efter varigheden af det tvangsindgreb, som

patienten har været undergivet: 1) Tvangsindgreb af en varighed på 0-7 da-

ge: 754 kr. 2) Tvangsindgreb af en varighed på 8-30 dage: 1.131 kr. 3)

Tvangsindgreb af en varighed på mere end 30 dage: 1.508 kr. for hver påbe-

gyndte 3. måned. Ved gentagne beskikkelser af kortere varighed for samme

patient kan vederlaget for de beskikkelser, der følger efter første beskikkelse

i særlige tilfælde nedsættes til 377 kr. pr. beskikkelse. Patientrådgivere har

endvidere krav på godtgørelse til befordring efter de for ansatte i staten gæl-

dende regler. Godtgørelsen ydes efter henvendelse til sygehusmyndigheden.

Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse for personer, der opholder sig

på psykiatrisk afdeling i henhold til en retsafgørelse, som er truffet i straffe-

retsplejens former i tilfælde, hvor den pågældende ikke har en bistandsvær-

ge efter straffelovens § 71.

3.13.2 Overvejelser

Det er vurderingen, at der bør beskikkes en patientrådgiver til alle de patien-

ter, der er indskrevet på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger uden

samtykke, eller hvor der i en konkret situation er truffet afgørelse om tilba-

geholdelse, tilbageførsel med henblik på tilbageholdelse eller personlig

skærmning, der varer uafbrudt i over 24 timer.

Side 111

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Patientrådgiverne bør beskikkes uanset, om patienten har pårørende eller

værge. Der beskikkes dog ikke en patientrådgiver, hvis patienten har en bi-

standsværge, dvs. en person, som retten udpeger til støtte for en tiltalt i en

straffesag ifølge straffelovens § 71.

Patientrådgiveren bør vejlede og rådgive patienten med hensyn til alle for-

hold i forbindelse med ophold og behandling på de specialiserede social-

psykiatriske afdelinger. Patientrådgiveren bør endvidere bistå patienten med

iværksættelse og gennemførelse af eventuelle klager. Patientrådgiveren bør

snarest muligt efter beskikkelsen aflægge patienten besøg og skal, så længe

et indgreb pågår, besøge patienten løbende. Beskikkelsen ophører, når ind-

grebet er bragt til ophør.

Det er de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, der betaler vederlag

til de beskikkede patientrådgivere. Der fastsættes takster herfor svarende til

patientrådgivere efter psykiatriloven.

For så vidt angår beslutninger om åbning og kontrol af post, undersøgelse af

patientstuer og ejendele samt kropvisitation og besøgsrestriktioner, bør der

ikke beskikkes patientrådgivere, da der alene kan klages over disse indgreb

til henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionsrådet.

Det er vurderingen, at der bør uddannes et antal patientrådgivere med hen-

blik på at udvide deres kompetencer, så de fremadrettet også kan varetage

spørgsmål, som kan opstå på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger,

herunder også socialfaglige spørgsmål, idet det bemærkes, at grundlaget for

en beslutning om fx et ophold uden samtykke, tilbageholdelse og tilbagefør-

sel med henblik på tilbageholdelse indeholder elementer af både socialfagli-

ge og lægefaglige spørgsmål.

Det bemærkes endvidere, at patientrådgiverne må antages at have de faglige

fornødne forudsætninger til at kunne hjælpe patienterne i forbindelse med

klager over beslutningerne.

3.13.3 Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at der beskikkes en patientrådgiver, jf.

§ 42 p,

stk. 1,

for enhver, der har ophold på en specialiseret socialpsykiatrisk afde-

ling uden samtykke, er tilbageholdt, tilbageført med henblik på tilbagehol-

delse eller har været udsat for personlig skærmning, der varer uafbrudt i

over 24 timer. Patientrådgiverne beskikkes uanset, om patienten har pårø-

rende eller værge.

Der beskikkes dog ikke en patientrådgiver, hvis patienten

har en bistandsværge.

Side 112

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Det er den specialiserede socialpsykiatriske afdeling, der skal beskikke pati-

entrådgiveren.

Det foreslås også med

§ 42 p, stk. 2,

at patientrådgiveren skal vejlede og

rådgive patienten med hensyn til alle forhold i forbindelse med ophold og

behandling på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger. Patientrådgi-

veren skal bistå patienten med iværksættelse og gennemførelse af eventuelle

klager.

Patientrådgiveren skal endvidere så vidt muligt være til stede ved

klagens behandling i Det Psykiatriske Patientklagenævn.

Patientrådgiveren skal efter den foreslåede bestemmelse i

§ 42 p, stk. 3,

sna-

rest muligt efter beskikkelsen aflægge patienten besøg og skal, så længe

tvang anvendes, besøge patienten løbende. Beskikkelsen ophører, når tvan-

gen er bragt til ophør. Patientrådgiveren bistår dog patienten i forbindelse

med klager, som allerede er iværksat, eller som samtidig iværksættes.

Efter den foreslåede

§ 42 p, stk. 4,

fastsætter sundhedsministeren efter for-

handling med børne- og socialministeren nærmere regler om antagelse og

beskikkelse af patientrådgivere, deres opgaver og nærmere beføjelser samt

honorar.

Der kan i den forbindelse fastsættes regler om, at patienten skal have lejlig-

hed til at udtale sig om den påtænkte beskikkelse, og at patientens anmod-

ning om at få beskikket en anden patientrådgiver så vidt muligt skal imøde-

kommes. Der kan også fastsættes regler om patientrådgiverens ret til fri og

uhindret personlig, skriftlig og telefonisk forbindelse med patienten, og at

personalet på afdelingen skal give patientrådgiveren enhver oplysning, som

er nødvendig for, at denne kan varetage sit hverv på forsvarlig måde. Der

kan også fastsættes regler om bortfald af beskikkelsen som patientrådgiver

samtidig med, at tvangsindgrebet bringes til ophør.

Der kan i den forbindelse

også

fastsættes regler om patientrådgiveres tavs-

hedspligt, og om at den specialiserede socialpsykiatriske afdelinger skal

udbetale vederlag til de beskikkede patientrådgivere, ligesom der kan fast-

sættes regler om takster og godtgørelse til befordring efter de for ansatte i

staten gældende regler. Godtgørelsen ydes efter henvendelse til

afdelingsle-

delsenledelsen af afdelingen

på den specialiserede socialpsykiatriske afde-

ling.

3.14 Registrering i tvangsprotokol

3.14.1 Gældende ret

Side 113

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

På psykiatriområdet skal enhver anvendelse af tvang efter psykiatrilovens §

20, stk. 1, som udgangspunkt tilføres afdelingens tvangsprotokol med angi-

velse af indgrebets nærmere indhold og begrundelse. Efter § 20, stk. 2, fast-

sætter sundhedsministeren nærmere regler om tvangsprotokoller samt om

registrering og indberetning af tvang til sygehusmyndigheden og Sundheds-

styrelsen (nu Sundhedsdatastyrelsen). Sundhedsministeren kan i den forbin-

delse fastsætte regler om, at indberetninger skal indeholde oplysninger om

patientens identitet.

Ifølge lovforslaget, der dannede grundlag for denne bestemmelse (lov nr.

534 af 8. juni 2006 om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang

i psykiatrien og retsplejeloven), er registreringen af tvang nødvendig af hen-

syn til den enkelte patients retssikkerhed, fx i forbindelse med behandlingen

af klagesager. Det forudsættes endvidere, at sygehusmyndighederne og

Sundhedsstyrelsen (nu Styrelsen for Patientsikkerhed), som tilfældet er med

de andre former for tvangsindgreb i henhold til loven, fører kontrol med

anvendelsen af disse foranstaltninger. Sundhedsstyrelsens årlige tvangsstati-

stikker kan finde anvendelse som led i kvalitetsudvikling på de enkelte psy-

kiatriske afdelinger. Det bemærkes, at det pr. 1. januar 2005 blev obligato-

risk for afdelingerne at indberette anvendelsen af tvang elektronisk.

Der er fastsæt nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1342 af 2. december 2010

om tvangsprotokoller og optegnelser samt registrering og indberetning af

tvang samt udskrivningsaftaler og koordinationsplaner på psykiatriske afde-

linger. Efter denne bekendtgørelses § 1, skal der på enhver psykiatrisk afde-

ling forefindes en tvangsprotokol. Ved tvangsindlæggelse og tvangstilbage-

holdelse skal der i tvangsprotokollen ifølge § 2 ske tilførsel af patientens

navn og cpr-nr., frihedsberøvelsens varighed, begrundelsen for frihedsberø-

velsen og resultatet af efterprøvelsen af frihedsberøvelsen henholdsvis 3, 10,

20, og 30 dage efter at frihedsberøvelsen blev iværksat, og derefter mindst

hver 4. uge så længe frihedsberøvelsen opretholdes.

Ved tilbageførsel af patienten skal der i tvangsprotokollen ifølge bekendtgø-

relsens § 3 ske tilførsel af patientens navn og cpr-nr. og tidspunkt for over-

lægens beslutning om, at patienten skal tilbageføres med politiets hjælp.

Ved anvendelse af personlig skærmning, der varer mere end 24 timer, skal

der i tvangsprotokollen ske tilførsel af patientens navn og cpr-nr., begrun-

delsen for iværksættelse af personlig skærmning, tidspunktet for iværksæt-

telse og for ophøret af den personlige skærmning og navnet på den ordine-

rende læge. Tilførsler i tvangsprotokollen er ifølge § 15 journalpligtige, jf. §

21 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk-

somhed. Ved udfærdigelse af tvangsprotokoller skal der i journalen henvises

Side 114

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

til, at der er indført notat i tvangsprotokollen. Kopi af tvangsprotokollen

tilføres journalen. En patient har ifølge bekendtgørelsens § 16 ret til at gøre

sig bekendt med, hvad der er tilført tvangsprotokollen om patienten selv og

tilsvarende gælder for den beskikkede patientrådgiver.

3.14.2 Overvejelser

Det er - som på psykiatriområdet – vigtigt at kunne overvåge anvendelse af

tvang på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger. Der bør derfor etab-

leres et effektivt registrerings- og indberetningssystem, hvor anvendelsen af

tvangsindgrebene i form af ophold uden samtykke, tilbageholdelse, tilbage-

førsel med henblik på tilbageholdelse og personlig skærmning, der varer

uafbrudt mere end 24 timer, bliver dokumenteret og begrundet, og hvor alle

relevante parter får oplysninger om anvendelse af tvangsindgrebene med

henblik på overvågning og kontrol. Det er således hensigten, at der bl.a. skal

indsamles tal på hvor mange patienter, der har ophold med og uden samtyk-

ke på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, hvor lang til patienter-

ne har ophold på afdelingerne, om de udsluses frivilligt eller med tvang,

ligesom det er hensigten, at der skal indsamles tal på, hvor mange gange

patienterne udsættes for tilbageholdelse, tilbageførsel med henblik på tilba-

geholdelse og personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer.

Det er også vurderingen, at de afgørelser, der træffes af Det Psykiatriske

Patientklagenævn og Det Psykiatriske Ankenævn om ophold uden samtyk-

ke, tilbageholdelse, tilbageførsel med henblik på tilbageholdelse og person-

lig skærmning, der varer uafbrudt mere end 24 timer, bør indberettes til de

relevante myndigheder, med henblik på overvågning, kontrol og tilsyn.

3.14.3 Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det med bestemmelsen i

§ 42 q, stk. 1,

at der på

enhver specialiseret socialpsykiatrisk afdeling skal være en tvangsprotokol,

hvori

afdelingsledelsenledelsen af afdelingen

skal tilføre oplysninger om

enhver anvendelse af tvang, jf. §§ 42 d, 42 f, 42 g og 42 h for så vidt angår

personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, med angivelse

af indgrebets nærmere indhold og begrundelse.

For så vidt angår indberetningen af oplysninger henvises der til afsnit

3.15.3.

Endelig foreslås det med

§ 42 q, stk. 4,

at sundhedsministeren efter forhand-

linger med børne- og socialministeren fastsætter nærmere regler om bl.a.

registrering af oplysninger om tvang i tvangsprotokoller. I den forbindelse

kan der blandt andet fastsættes regler om tvangsprotokollens nærmere ind-

Side 115

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

hold, herunder krav til dokumentation af begrundelse, varighed, start og

ophør af tvangsforanstaltningen.

3.14.4 Forholdet til lov om behandling af personoplysninger

Følsomme personoplysninger, herunder oplysninger om helbredsforhold,

må efter § 7, stk. 1, i persondataloven, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 om

behandling af personoplysninger, som udgangspunkt ikke behandles. For-

buddet i stk. 1 gælder dog efter stk. 2. ikke, hvis fx den registrerede har gi-

vet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling, jf. stk. 2, nr.1,, hvis

behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden

persons vitale interesser i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller

juridisk er i stand til at give sit samtykke, jf. § 7, stk. 2, nr. 2, eller hvis be-

handlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende

eller forsvares, jf. § 7, stk. 2, nr. 4. Behandling er desuden tilladt efter § 7,

stk. 5, hvis behandlingen af oplysninger er nødvendig med henblik på fore-

byggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller pati-

entbehandling eller forvaltning af læge og sundhedstjenester, og behandlin-

gen af oplysningerne foretages af en person inden for sundhedssektoren, der

efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt.

Endelig skal behandlingen af oplysninger ske i overensstemmelse med de

grundlæggende betingelser i lovens § 5. Dette indebærer, at al behandling af

personoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at

en senere behandling af oplysninger ikke er uforenelig med det oprindelige

formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.

For alle behandlinger af oplysninger er det desuden en forudsætning for

behandlingens lovlighed, at de oplysninger, der behandles, er relevante og

tilstrækkelige, og ikke omfatter mere, end hvad der kræves til opfyldelse af

de formål, hvortil oplysningerne indsamles og de formål, hvortil oplysnin-

gerne senere behandles.

Det er regeringens opfattelse, at den foreslåede bestemmelse om registrering

af tvang i afdelingens tvangsprotokol og indberetning heraf til kommunalbe-

styrelsen, socialtilsynet og Sundhedsdatastyrelsen er inden for rammerne af

persondatalovens 7, stk. 5, og at behandlingen af personoplysninger kan ske

i overensstemmelse med persondatalovens § 5.

3.15 Indberetning af oplysninger om tvang

3.15.1 Gældende ret

Side 116

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

På psykiatriområdet kan sundhedsministeren ifølge psykiatrilovens § 20,

stk. 2, fastsætte nærmere regler om indberetning af tvang til sygehusmyn-

digheden og Sundhedsdatastyrelsen herunder regler om, at indberetninger

skal indeholde oplysninger om patientens identitet.

Ifølge lovforslaget, der dannede grundlag for denne bestemmelse (lov nr.

534 af 8. juni 2006 om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang

i psykiatrien og retsplejeloven), forudsættes det, at sygehusmyndighederne

og den daværende Sundhedsstyrelsen (nu Sundhedsdatastyrelsen), som til-

fældet er med de andre former for tvangsindgreb i henhold til loven, fører

kontrol med anvendelsen af disse foranstaltninger. Sundhedsdatastyrelsens

årlige tvangsstatistikker kan finde anvendelse som led i kvalitetsudvikling

på de enkelte psykiatriske afdelinger. Det bemærkes, at det pr. 1. januar

2005 blev obligatorisk for afdelingerne at indberette anvendelsen af tvang

elektronisk.

Der er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1342 af 2. december 2010

om tvangsprotokoller og optegnelser samt registrering og indberetning af

tvang samt udskrivningsaftaler og koordinationsplaner på psykiatriske afde-

linger. Efter denne bekendtgørelses § 21 skal overlægen på afdelingen lø-

bende foretage elektronisk indberetning af anvendelsen af tvang mv. til den

ansvarlige sygehusmyndighed og Sundhedsdatastyrelsen. Sundhedsdatasty-

relsen leverer elektronisk indberetningsprogram til brug for denne indberet-

ning. Indberetningen til Sundhedsdatastyrelsen skal dog ifølge § 22 ikke

indeholde oplysning om den ordinerende læges og impliceret personales

navn, og indberetningen til den ansvarlige sygehusmyndighed indeholder

hverken oplysning om patientens navn og cpr-nr. eller den ordinerende læ-

ges og implicerede personales navn.

Af servicelovens § 136, stk. 1, fremgår det, at optagelse i botilbud efter §

129 og enhver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbin-

delse med foranstaltninger efter §§ 125-128, skal registreres og indberettes

af tilbuddet til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens op-

hold i tilbuddet, jf. retssikkerhedslovens §§ 9 og 9 b, og til kommunalbesty-

relsen i den kommune, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet,

jf. servicelovens § 148 a eller socialtilsynslovens § 2.

Med den samtidige indberetning, jf. servicelovens § 123, stk. 4, og § 136,

stk. 1, til henholdsvis den ansvarlige kommunalbestyrelse og til socialtilsy-

net sikres det, at både de ansvarlige myndigheder for det personrettede tilsyn

og for det driftsorienterede tilsyn kan reagere i forhold til den foretagne

magtanvendelse:

Side 117

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

1) Den ansvarlige kommunalbestyrelse for det personrettede tilsyn i forhold

til overvejelser om at yde ankevejledning m.v., og i forhold til at vurdere om

den foretagne magtanvendelse giver anledning til fornyede overvejelser eller

beslutninger om den støtte, der gives.

2) Socialtilsynet i forhold til om den foretagne magtanvendelse giver anled-

ning til tilsynsmæssige overvejelser for eksempel for at påpege behov for

ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet i tilbuddet, så anvendelsen af magt

reduceres mest muligt.

Af § 21, stk. 1, i lov om voksenansvar for udsatte børn og unge (voksenan-

svarsloven) fremgår det, at magtanvendelse eller andre indgreb i selvbe-

stemmelsesretten efter voksenansvarslovens §§ 8-14, 16, 18 og 20, og magt-

anvendelse i øvrigt skal registreres og indberettes af anbringelsesstedet til

den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges op-

hold på anbringelsesstedet, jf. retssikkerhedslovens §§ 9 og 9 a, og til det

socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med anbringelsesstedet, jf. soci-

altilsynslovens § 2.

Indberetningerne til socialtilsynet giver tilsynet mulighed for at vurdere, om

der er grundlag for tilsynsmæssige overvejelser, herunder om det giver an-

ledning til en dialog med et konkret anbringelsessted om deres pædagogiske

praksis. Det kan fx omhandle behov for ændringer i tilrettelæggelsen af ar-

bejdet på anbringelsesstedet, så anvendelsen af magt reduceres mest muligt.

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til servicelovens § 136, stk. 2, udar-

bejde handleplaner i overensstemmelse med § 141 for personer, for hvem

der foretages foranstaltninger som nævnt i § 136, stk. 1.

3.15.2 Overvejelser

Det er væsentligt for regeringen, at der føres tilsyn og kontrol med omfanget

af beslutninger om tvang på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger

således, at der ved konstatering af uregelmæssigheder eller atypiske eller

uventede mønstre i administrationen af reglerne er mulighed for at sikre en

mere hensigtsmæssig praksis.

Ligeledes er det væsentligt, at Sundhedsstyrelsen kan følge udbredelsen og

omfanget af beslutninger om tvang til brug for statistik.

3.15.3 Den foreslåede ordning

For så vidt angår registreringen af oplysningerne om tvang i tvangsprotokol-

len henvises der til afsnit 3.14.3.

Side 118

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Med lovforslaget foreslås det i

§ 42 q, stk. 2,

§ 2 i lov om socialtilsyn,

oplysningen om enhver form for tvang skal indberettes til kommunalbesty-

relsen i den omhandlede patients handlekommune og til det socialtilsyn, der

fører driftsorienteret tilsyn med den specialiserede socialpsykiatriske afde-

ling. Socialtilsynet vurderer, om indberetningerne om magtanvendelse giver

anledning til tilsynsmæssige overvejelser. Oplysningerne skal også indberet-

tes til Sundhedsdatastyrelsen og til regionsrådet med henblik på statistik.

Det foreslås med

§ 42 q, stk. 3,

også, at de afgørelser, der træffes af Det

Psykiatriske Patientklagenævn og Det Psykiatriske Ankenævn i henhold til

§ 42 n, også skal indberettes til kommunalbestyrelsen i den omhandlede

patients handlekommune.

Sundhedsdatastyrelsens årlige tvangsstatistikker kan finde anvendelse som

led i kvalitetsudvikling på de enkelte specialiserede socialpsykiatriske afde-

linger. Det forudsættes, at afdelingerne indberetter anvendelsen af tvang

elektronisk.

Det forudsættes også, at Sundhedsdatastyrelsen leverer et elektronisk indbe-

retningsprogram til brug for indberetningerne.

Det foreslås med

§ 42 q, stk. 4,

også, at sundhedsministeren efter forhand-

linger med børne- og socialministeren fastsætter nærmere regler om indbe-

retningen, og der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om, at indbe-

retninger kan indeholde oplysninger om patientens identitet. Der kan i den

forbindelse fastsættes regler om, at indberetningen til Sundhedsdatastyrelsen

kan indeholde oplysning om patientens CPR-nummer, men det forudsættes,

at indberetningen til kommunalbestyrelsen hverken indeholder oplysning

om navne på impliceret personale, patienter eller patienters cpr-nr.

3.15.4 Forholdet til lov om behandling af personoplysninger

Følsomme personoplysninger, herunder oplysninger om helbredsforhold,

må efter § 7, stk. 1, i persondataloven som udgangspunkt ikke behandles.

Forbuddet i stk. 1 gælder dog efter stk. 2. fx ikke, hvis den registrerede har

givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling, jf. stk. 2, nr. 1, hvis

behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden

persons vitale interesser i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller

juridisk er i stand til at give sit samtykke, jf. stk. 2, nr. 2, eller hvis behand-

lingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller

forsvares, jf. stk. 2, nr. 4. Behandling er desuden tilladt efter § 7, stk. 5, hvis

behandlingen af oplysninger er nødvendig med henblik på forebyggende

Side 119

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling

eller forvaltning af læge og sundhedstjenester, og behandlingen af oplysnin-

gerne foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgiv-

ningen er undergivet tavshedspligt.

Det er regeringens opfattelse, at de oplysninger, der skal indberettes, omfat-

tes af persondatalovens § 7.

Det er vurderingen, at de indberettede oplysninger behandles med henblik

på myndighedsudøvelse, og at oplysningerne på denne baggrund kan be-

handles i medfør af persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4.

Uanset om de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger måtte blive anset

som forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale

område, ses videregivelse ikke i strid med persondatalovens § 8, stk. 3, som

fastslår, at forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det soci-

ale område, kun må videregive oplysninger om bl.a. væsentlige sociale pro-

blemer og andre rent private forhold, hvis det er et nødvendigt led i sagens

behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns-

eller kontrolopgaver.

Det er endvidere regeringens opfattelse, at oplysningerne efterfølgende kan

behandles af Sundhedsdatastyrelsen til brug for statistik efter persondatalo-

vens § 10, stk. 1, hvorefter oplysninger som nævnt i bl.a. § 7, stk. 1, må be-

handles, hvis dette alene sker med henblik på at udføre statistiske eller vi-

denskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og

hvis behandlingen er nødvendig for udførelsen af undersøgelserne.

Endelig er det regeringens opfattelse, at behandlingen kan ske i overens-

stemmelse med persondatalovens § 5, som bl.a. indebærer, at al behandling

af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og

at en senere behandling af oplysninger ikke er uforenelig med det oprindeli-

ge formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.

Både kommunalbestyrelser, socialtilsynene og Sundhedsdatastyrelsen skal

som dataansvarlige myndigheder i forbindelse med behandling og opbeva-

ring af oplysningerne i videst muligt omfang sørge for, at oplysningerne

behandles i en form, hvor de ikke er umiddelbart personhenførbare, fx såle-

des at de opbevares i krypteret form eller under et løbenummer i stedet for

under personnummer. Myndighederne skal endvidere i relevant omfang

iagttage reglerne i bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerheds-

foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den

offentlige forvaltning.

Side 120

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

De nærmere bestemmelser om indberetningspligten fastsættes i en bekendt-

gørelse, som forinden fremsendes til Datatilsynets udtalelse.

3.16 Tilsyn

3.16.1 Gældende ret

På psykiatriområdet fører Styrelsen for Patientsikkerhed i henhold til sund-

hedslovens § 213 og autorisationslovens § 26 tilsyn med den sundhedsfagli-

ge virksomhed, der udføres af autoriserede sundhedspersoner inden for

sundhedsvæsenet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal endvidere reagere,

hvis styrelsen får en indberetning om, at en autoriseret sundhedsperson på

en afdeling kan være et problem for patientsikkerheden.

Ifølge sundhedslovens § 213 a kan Styrelsen for Patientsikkerhed eller per-

soner, der er bemyndiget til at udføre tilsyn, afkræve personer inden for

sundhedsområdet de oplysninger, som er nødvendige som led i tilsynet. Ef-

ter sundhedslovens § 213 c skal sygehusenheder, klinikker, praksisser, ple-

jecentre, plejehjem, bosteder, sundheds- eller genoptræningssteder og andre

behandlingssteder, hvor sundhedspersoner udøver behandling, lade sig regi-

strere hos de centrale sundhedsmyndigheder. Styrelsen for Patientsikkerhed

opkræver et årligt gebyr hos de behandlingssteder, der er registreret, til

dækning af styrelsens udgifter til registreringsordningen og til tilsynet.

Ifølge lovforslaget, der dannede grundlag for denne bestemmelse (lov nr.

656 af 8. juni 2016), fører Styrelsen for Patientsikkerhed tilsyn med det of-

fentlige sundhedsvæsen samt i almen praksis og i øvrigt på klinikker, insti-

tutioner m.v. inden for det private sundhedsvæsen, hvortil der er knyttet en

sundhedsperson. Tilsynet omfatter imidlertid alle steder, hvor der udføres

sundhedsfaglig virksomhed af eller på vegne af autoriserede sundhedsperso-

ner. Sygeplejersker, der virker under den kommunale hjemmesygeplejer-

skeordning, og som udfører behandling og sundhedsfaglig pleje, er derfor

ligeledes omfattet af tilsynet, ligesom det gælder ydelser efter de kommuna-

le sundhedsordninger i form af forebyggende sundhedsordninger over for

børn og unge. Tilsynet omfatter desuden tilfælde, hvor en autoriseret sund-

hedsperson, fx en læge, udfører sundhedsmæssige opgaver uden for den

almindelige primære og sekundære sundhedssektor, fx inden for det sociale

område (plejecentre m.fl.).

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at bosteder, herunder kommunale

botilbud, også er omfattet af styrelsens tilsyn, i det omfang der udføres

sundhedsfaglig virksomhed på stedet. Det kan være behandlingssteder, hvor

en tilknyttet læge (ansat eller konsulent) varetager lægelig be-

Side 121

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

handling af beboerne eller andre behandlingssteder, der blot håndterer pati-

enternes medicin ordineret af patientens egen praktiserende læge eller prak-

tiserende speciallæger. Det er således ikke afgørende, hvad behandlingsste-

det kalder sig.

Det følger af § 26 i lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, at au-

toriserede sundhedspersoner er undergivet tilsyn af Styrelsen for Patientsik-

kerhed. Følgende sundhedspersoner er pt. autoriserede: alle læger, tandlæ-

ger, kiropraktorer, sygeplejersker, jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeu-

ter, bioanalytikere, kliniske diætister, radiografer, bandagister, kliniske tand-

teknikere, tandplejere, optikere, kontaktlinseoptikere og optometrister, fod-

terapeuter og social- og sundhedsassistenter.

Sundhedsfaglig behandling omfatter fx undersøgelse, diagnosticering, syg-

domsbehandling, pleje og genoptræning.

På socialområdet skelnes der mellem det driftsorienterede tilsyn og det per-

sonrettede tilsyn.

For så vidt angår det driftsorienterede tilsyn, blev der med lov om socialtil-

syn etableret fem nye socialtilsyn drevet af en kommunalbestyrelse inden

for hver af regionerne, jf. § 2 i lov om socialtilsyn (socialtilsynsloven).

Socialtilsynene har efter lovens ikrafttræden 1. januar 2014 ansvaret for at

godkende og føre driftsorienteret tilsyn med såvel kommunale og regionale

som private sociale tilbud, herunder den sociale stofmisbrugsbehandling

efter § 101 i

lov om social service (serviceloven),

jf. socialtilsynslovens § 4,

stk. 1.

Derudover godkender socialtilsynet og fører driftsorienteret tilsyn med

alkoholbehandlingssteder efter sundhedslovens § 141. Det blev indsat i social-

tilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 4, ved lov nr. 1870 af 29. december 2015.

Socialtilsynene træffer efter ansøgning fra tilbuddene afgørelse om godken-

delse som generelt egnet på baggrund af en samlet vurdering af, om tilbud-

det har den fornødne kvalitet, jf. socialtilsynslovens § 5, stk. 1, jf. § 6 og §§

12-18. Kvaliteten vurderes på baggrund af en centralt fastsat kvalitetsmodel

inden for temaerne uddannelse og beskæftigelse, selvstændighed og relatio-

ner, målgrupper, metoder og resultater, sundhed og trivsel, organisation og

ledelse, kompetencer, økonomi og fysiske rammer. Socialtilsynene fører

ikke tilsyn med pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler

med kostafdeling, jf. servicelovens § 66, stk.1, nr. 7, for så vidt angår tema-

Side 122

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

erne om organisation, ledelse og økonomi.

Socialtilsynets godkendelse er en betingelse for, at tilbuddet kan indgå i den

kommunale forsyning, jf. servicelovens § 4, stk. 3, og sundhedslovens §

141, stk. 6, og optages på Tilbudsportalen efter socialtilsynslovens § 22.

Socialtilsynene fører driftsorienteret tilsyn med de godkendte tilbud for at

sikre, at de fortsat har den fornødne kvalitet og opfylder betingelserne for

godkendelse, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 1. Det driftsorienterede tilsyn

består både af en kontrol af forholdene i tilbuddet og en dialog mellem soci-

altilsyn og tilbud, som skal bidrage til at fastholde og udvikle kvalitet i til-

buddene.

Socialtilsynet skal ved varetagelsen af tilsynsopgaven indhente relevant in-

formation, herunder ved at aflægge mindst ét årligt besøg i tilbuddet, ind-

drage oplysninger fra ansatte og borgere i tilbuddet samt andre relevante

personer og udveksle oplysninger med de kommuner, som har ansvaret for

de enkelte borgeres ophold i tilbuddet i henhold til §§ 9-9 b i lov om rets-

sikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).

Socialtilsynene skal, hvis forholdene i det enkelte tilbud tilsiger det, træffe

afgørelse om skærpet tilsyn og samtidig udstede et

eller flere

påbud med

henblik på, at tilbuddet som betingelse for fortsat godkendelse inden for en

tre måneders frist skal rette op på de omfattede forhold, jf. socialtilsynslo-

vens § 8. Endelig kan socialtilsynet træffe afgørelse om ophør af godkendel-

se, hvis tilbuddet ikke længere har den fornødne kvalitet, jf. socialtilsynslo-

vens § 5, stk. 7, som med lovforslagets § 3, nr. 3, bliver § 5, stk. 8, jf. social-

tilsynslovens § 6.

Socialtilsynets afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen, jf. socialtilsynslo-

vens § 19.

For så vidt angår det personrettede tilsyn følger det af servicelovens § 148,

at kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune, jf. retssikkerhedslo-

ven §§ 9-9 b, har pligt til at føre et personrettet tilsyn, når de har truffet af-

gørelse om hjælp efter serviceloven til en borger. Forpligtelsen i servicelo-

vens § 148 indebærer, at kommunalbestyrelsen løbende skal følge op på de

enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Hvis

dette ikke er tilfældet, skal kommunalbestyrelsen være opmærksom på, om

der er behov for at yde andre former for hjælp.

Ifølge Grundlovens § 71, stk. 6, skal lovligheden af en frihedsberøvelse

uden for strafferetsplejen, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed,

Side 123

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af

den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelæg-

ges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.

Nærmere regler herom fastsættes ved lov. Efter grundlovens stk. 7, er be-

handlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergivet et af Folketinget valgt

tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse.

Det er således Folketingets § 71-tilsyns opgave at føre kontrol med forhol-

dene for personer, som er administrativt frihedsberøvede. Tilsynets opgaver

drejer sig bl.a. om tvangsindlagte patienter på psykiatriske afdelinger,

tvangsanbragte børn samt demente, der bliver tilbageholdt på et plejehjem.

Der er 9 medlemmer af § 71-tilsynet. Tilsynet afgiver hvert år en beretning,

der i korte træk beskriver tilsynets arbejde i det forgangne folketingsår. §

71-tilsynet kan udtale kritik og komme med anbefalinger og henstillinger,

men kan ikke træffe afgørelser i konkrete sager eller tage stilling til, om en

beslutning om administrativ frihedsberøvelse er rigtig eller forkert.

3.16.2 Overvejelser

Det er vurderingen, at det bør være regionerne, der er ansvarlige for den

daglige drift og kvaliteten på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger.

Det bør ligeledes være regionernes ansvar at sikre en hensigtsmæssigt tilret-

telæggelse af arbejdet, at medarbejderne på de specialiserede socialpsykia-

triske afdelinger har de rette kompetencer, og at arbejdsmiljølovgivningen

overholdes.

For så vidt angår den sundhedsfaglige virksomhed på de specialiserede so-

cialpsykiatriske afdelinger, der udføres af personer inden for sundhedsvæse-

net, vil det være Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører tilsyn i henhold til

sundhedsloven og autorisationsloven. Styrelsen for Patientsikkerhed skal

endvidere reagere, hvis styrelsen får en indberetning om, at en sundhedsper-

son på den afdeling kan være et problem for patientsikkerheden.

Endvidere

vil der for så vidt angår den sundhedsfaglige virksomhed på de specialisere-

de socialpsykiatriske afdelinger være mulighed for at klage over behandlin-

gen og søge erstatning i medfør af lov om klage- og erstatningsadgang in-

denfor sundhedsvæsenet (lovbekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017).

Patientens handlekommune har, som det gælder for alle øvrige indsatser,

pligt til løbende at føre tilsyn med den enkelte borger for at sikre sig, at

hjælpen fortsat opfylder sit formål.

Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejdsmiljøet på de specialiserede social-

Side 124

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

psykiatriske afdelinger.

Det er vurderingen, at de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger vil

blive underlagt Folketingets § 71-tilsyn, som fører tilsyn med behandlingen

af patienter, der er under administrativ frihedsberøvelse. Tilsynet kan ikke

træffe afgørelser i konkrete sager eller tage stilling til, om en beslutning om

administrativ frihedsberøvelse er rigtig eller forkert, men kan alene give

udtryk for tilsynets vurdering af forholdene for de administrativt frihedsbe-

røvede.

3.16.3 Den foreslåede ordning

Med lovforslaget forslås det med bestemmelsen i

§ 42 s, stk.1,

at socialtilsy-

net, jf. § 2 i lov om socialtilsyn, godkender og fører driftsorienteret tilsyn

med de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger efter § 42 a.

Det foreslås, at socialtilsynene via en ændring af lov om socialtilsyn, jf. lov-

forslagets § 3, får kompetence til at godkende og føre driftsorienteret tilsyn

med de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger. Det foreslås også, at

kommunalbestyrelsen alene kan træffe afgørelse om visitation af en patient

til en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling, der er godkendt af socialtilsy-

net, jf. den med lovforslagets § 1, nr.

3 5

foreslåede § 42 b, stk. 2, i lov om

anvendelse af tvang i psykiatrien.

Det er vurderingen, at socialtilsynet, som fører løbende driftsorienteret til-

syn med de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, som grundlag for

godkendelsen og det driftsorienterede tilsyn skal foretage en vurdering af

afdelingens kvalitet inden for 8 temaer:

1. Uddannelse og beskæftigelse

2. Selvstændighed og relationer

3. Målgrupper, metoder og resultater

4. Sundhed og trivsel

5. Organisation og ledelse

6. Kompetencer

7. Økonomi

8. Fysiske rammer.

Formålet er at stille høje krav til den faglige kvalitet på de specialiserede

socialpsykiatriske afdelinger. Fokus på kvalitet skal medvirke til, at kun

socialpsykiatriske afdelinger med en høj kvalitet godkendes og anvendes

som led i kommunalbestyrelsens tilbud til den foreslåede målgruppe.

Side 125

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Det er vigtigt, at samme krav til fx faglighed skal gælde for alle socialpsyki-

atriske afdelinger, hvor der visiteres til ophold for offentlige midler, så bor-

geren kan føle sig tryg ved den specialiserede socialpsykiatriske afdeling.

Borgerne bør således altid opleve, at der stilles samme høje krav til kvalite-

ten.

Formålet med lovforslaget er at skabe de bedst mulige rammer for, at speci-

aliserede socialpsykiatriske afdelinger kan udvikles og forbedres. Samtidig

skal lovforslaget bidrage til, at specialiserede socialpsykiatriske afdelinger

med eventuelle problemer med kvaliteten retter op på disse problemer.

Godkendelse og tilsyn foretages på baggrund af centralt fastlagte retnings-

linjer om bl.a. kvalitet, økonomi og organisation. Opgaven består i at kon-

trollere, at borgerne får en tilfredsstillende indsats, og at offentlige midler

anvendes hertil med en påviselig god kvalitet.

Forslaget bidrager til en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent

godkendelses- og tilsynsproces for de specialiserede socialpsykiatriske afde-

linger samt mulighed for at oppebære de nødvendige faglige, økonomiske

og juridiske kompetencer til opgaven.

Med forslaget vil de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger kunne kla-

ge til Ankestyrelsen over socialtilsynet afgørelser efter § 19 i lov om social-

tilsyn.

Forslaget indebærer også, at specialiserede socialpsykiatriske afdelinger

omfattes af den kvalitetsmodel, som er en del af lov om socialtilsyn. Der er

tale om en generisk model, som skal anvendes i vurderingen af alle tilbud

omfattet af loven. Kvalitetsmodellen vurderer den specialiserede socialpsy-

kiatriske afdeling inden for uddannelse og beskæftigelse, selvstændighed og

relation, sundhed og trivsel, målgrupper metoder og resultater, organisation

og ledelse, økonomi og fysiske rammer.

Ikke alle kvalitetsmodellens aspekter er imidlertid lige relevante for alle

tilbud, ligesom kriterierne kan få forskellig karakter i forhold til forskellige

typer af tilbud.

I henhold til lov om socialtilsyn, jf. § 6, stk. 5,

kan fastsætter

børne- og so-

cialministeren

fastsætte

nærmere regler om

det økonomiske tilsyn og

vurde-

ringen af tilbuddenes kvalitet, herunder i form af opstilling af kriterier og

indikatorer for hvert af kvalitetstemaerne. Kvalitetsmodellen, vejledning om

socialtilsyn samt håndbog for tilsynsførende vil blive tilpasset i forhold til

godkendelse og tilsyn med specialiserede socialpsykiatriske afdelinger.

Side 126

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Desuden skal faglige vejledninger og retningslinjer benyttes af socialtilsy-

nene som redskaber til godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med specia-

liserede socialpsykiatriske afdelinger.

Socialtilsynets opgave med at godkende og føre driftsorienterede tilsyn med

de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger vil blive takstfinansieret, jf. §

23, stk. 1, i lov om socialtilsyn. Taksten skal således opkræves hos de om-

fattede specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, som kan indregne om-

kostningen til tilsynet i den takst, som afdelingerne opkræver hos kommu-

nerne ved visitering.

Socialtilsynet skal gøre rette myndighed opmærksom på uhensigtsmæssige

forhold, hvis socialtilsynet kommer i besiddelse af informationer af betyd-

ning for denne myndigheds tilsyn. Hvis socialtilsynet således bliver op-

mærksom på forhold, som falder uden for tilsynets kompetence, eksempel-

vis uforsvarlig medicinhåndtering, skal socialtilsynet efter omstændigheder-

ne orientere Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på deres varetagelse

af patientsikkerheden.

Socialtilsynene er afhængige af, at de kan få relevante oplysninger fra be-

handlingssteder med henblik på at kunne godkende og føre driftsorienteret

tilsyn med specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, hvorfor de med lov-

forslaget omfattes af § 12 i lov om socialtilsyn.

Ifølge § 12 i lov om socialtilsyn skal de specialiserede socialpsykiatriske

afdelinger afgive relevante oplysninger om behandlingsstedet, som socialtil-

synet anmoder om til brug for vurdering af ansøgningen og til brug for det

driftsorienterede tilsyn. Det er socialtilsynet, der konkret tager stilling til,

hvilke oplysninger der er relevante.

Desuden skal den specialiserede socialpsykiatriske afdeling, ifølge § 12, stk.

4, i lov om socialtilsyn, udarbejde en årlig rapport om behandlingsstedets

virksomhed.

Med forslaget kan den specialiserede socialpsykiatriske afdeling, jf. § 20 i

lov om socialtilsyn, endvidere videregive oplysninger om borgere i behand-

ling på behandlingsstedet til socialtilsynet uden samtykke fra borgeren, når

videregivelsen er nødvendig for udførelsen af det driftsorienterede tilsyn.

Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter lov om socialtilsyn,

samt enhver der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om tavs-

hedspligt efter straffelovens §§ 152-152 f. Som for øvrige offentligt ansatte,

må de nævnte personer ikke videregive eller udnytte fortrolige oplysninger,

Side 127

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

som de, som led i deres arbejde, er eller bliver bekendt med. Der undtages

dog for oplysninger, som myndigheden er forpligtet til at videregive efter

lov om socialtilsyn § 10.

3.16.4 Forholdet til lov om behandling af personoplysninger

For tilbud omfattet af lov om socialtilsyn (socialtilsynsloven) gælder desu-

den reglerne for videregivelse af personoplysninger i persondataloven.

Det følger af socialtilsynslovens § 12, stk. 3, at sundhedspersoner, jf. sund-

hedslovens § 6, efter anmodning skal give socialtilsynet oplysninger om

borgere i sundhedsfaglig behandling, jf. sundhedslovens § 5, på tilbud om-

fattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, når oplysningerne er nødvendige for,

at socialtilsynet kan udføre det driftsorienterede tilsyn.

Det er vurderingen, at de oplysninger, der skal videregives, omfattes af per-

sondatalovens § 7. De indberettede oplysninger behandles med henblik på

myndighedsudøvelse, og oplysningerne kan på denne baggrund behandles i

medfør af persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4. Behandlingen skal ske i over-

ensstemmelse med persondatalovens § 5. Både afgivende og modtagende

myndighed skal sikre, at behandling og opbevaring af oplysningerne i videst

muligt omfang sker i en form, hvor de ikke er umiddelbart personhenførba-

re, fx således at de opbevares i krypteret form eller under et løbenummer i

stedet for under personnummer.

De dataansvarlige myndigheder, dvs. socialtilsynene skal desuden i relevant

omfang iagttage reglerne i bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sik-

kerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles

for den offentlige forvaltning.

For videregivelse efter §§ 12 og 20 i lov om socialtilsyn gælder, at der skal

være proportionalitet mellem de oplysninger som socialtilsynet anmoder

om, behovet for oplysninger og hensynet til ikke at bebyrde de specialisere-

de socialpsykiatriske afdelinger unødigt. Når det med § 12 i lov om social-

tilsyn fastlægges, at de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger skal vi-

deregive nødvendige oplysninger, betyder det, at oplysninger, der ikke er

nødvendige for socialtilsynets udførelse af det driftsorienteret tilsyn, ikke

må indhentes eller videregives.

Det foreslås også, at de godkendte specialiserede socialpsykiatriske afdelin-

ger skal fremgå af Tilbudsportalen på lige fod med de øvrige tilbud, som

godkendes af socialtilsynet.

Dette forudsætter en ændring af bekendtgørelse

om tilbudsportalen.

Side 128

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

Den foreslåede ordning indebærer således en ændring af lov om socialtilsyn.

Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 3.

Det bør være socialtilsynene, der godkender og fører det driftsorienterede

tilsyn med afdelingerne – også for at sikre, at afdelingerne (fortsat) har den

fornødne kvalitet. Socialtilsynet skal som led i det driftsorienterede tilsyn

både føre kontrol med forholdene på afdelingen og indgå i dialog med afde-

lingen, som skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet.

Med

§ 42 s, stk.1,

foreslås det, at kommunalbestyrelsen i patientens handle-

kommune har pligt til løbende at føre tilsyn med den enkelte patient for at

sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 42 s, stk. 3,

med henblik på at undgå

tvivl, at Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med den sundhedsfaglige

behandling, som foregår på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger,

hvis behandlingen udføres af personer inden for sundhedsvæsenet.

De specialiserede socialpsykiatriske afdelinger vil blive underlagt § 71-

tilsynet, som fører tilsyn med behandlingen af patienter, der er under admi-

nistrativ frihedsberøvelse.

4. Brug af kropsscannere og hunde

på psykiatrisk afdeling

i forbin-

delse med ved åbning og kontrol af post, undersøgelse af patien-

tens stue og ejendele og kropsvisitation

I forbindelse med udformningen af reglerne om kropsvisitation og undersø-

gelse af patientstuer og ejendele på de nye specialiserede socialpsykiatriske

afdelinger, er det vurderingen, at det bør tilføjes, at der bør kunne anvendes

kropsscannere og hunde ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmid-

ler eller farlige genstande i afdelingen, da dette kan virke mindre indgriben-

de overfor patienterne, jf. også mindste middels princippet. En sådan hjem-

mel foreslås derfor også. Med henblik på en parallelitet til psykiatrisk afde-

ling, hvor der kan være tilsvarende behov, foreslås det at indføre tilsvarende

ordning her med lovforslagets § 1, nr. 3 og 4. Denne følgende del (afsnit 4)

af lovforslaget hænger således ikke sammen med reglerne om de specialise-

rede socialpsykiatriske afdelinger.

4.1 Gældende ret

Efter psykiatrilovens § 19 a kan overlægen ved mistanke om, at der er me-

dikamenter, rusmidler eller farlige genstande på den psykiatriske afdeling,

med henblik på at sikre at disse ikke er blevet indført eller vil blive forsøgt

indført til en eller flere patienter i afdelingen, uden retskendelse

Side 129

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

beslutte, at en patients post skal åbnes eller kontrolleres, at en patients stue

og ejendele skal undersøges, eller at der skal foretages kropsvisitation af en

patient.

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 534 af 8. juni 2006 og ændret ved lov

nr. 579 af 4. maj 2015, hvor kravet om begrundet mistanke bortfaldt. Med

ændringen i 2015 skal der alene foreligge en mistanke forud for iværksæt-

telse af kontrol og åbning af post, undersøgelse af patientens stue eller ejen-

dele og kropsvisitation.

Formålet med bestemmelsen er blandt andet hensynet til patienternes be-

handlingsmuligheder og sikkerheden for såvel patienter som personalet,

herunder ved at søge at forhindre at patienter begår personfarlig kriminalitet

under indlæggelsen. Kropsvisitation omfatter ikke undersøgelse af kroppens

hulrum, jf. stk. 2, og åbning og kontrol af post foretages alene med henblik

på at kontrollere, om posten indeholder farlige genstande, medikamenter

eller rusmidler.

Der kan være tale om genstande eller midler, der kan udgøre en fare for pa-

tienten selv eller andre, hvis genstandene findes på afdelingen. Farlige gen-

stande kan fx være knive eller andre våben, men det kan også være genstan-

de, som man normalt ikke ville betragte som farlige, fx værktøj, nåle eller

glasflasker. Af rusmidler kan fx nævnes narkotiske stoffer eller alkohol. For

så vidt angår medikamenter kan det være alle former for medicin, både re-

ceptpligtig medicin og håndkøbsmedicin.

Hjemlen til at åbne og kontrollere patientens post indebærer, at både breve

og pakker kan undersøges. Posten kan alene undersøges for, om de nævnte

genstande, medikamenter og rusmidler findes i posten. Der er ikke hjemmel

til at læse indholdet af posten. En beslutning om undersøgelse af stue og

ejendele omfatter fx undersøgelse af skabe og skuffer på stuen, men også

patientens personlige tasker og andre ejendele kan med hjemmel i denne

bestemmelse undersøges.

Det er ikke muligt inden for psykiatrilovens rammer at foretage undersøgel-

se af kroppens hulrum, fx endetarmsundersøgelse.

4.2 Ministeriets overvejelser

Der er ikke taget udtrykkelig stilling til anvendelse af kropsscannere i lov

om anvendelse af tvang i psykiatrien.

For så vidt angår anvendelse af hunde i kontrolmæssigt øjemed indeholder

Side 130

§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 67: Kopi af anden høring om lovforslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, fra sundheds- og ældreministeriet

lov om anvendelse af tvang i psykiatrien ingen regler herom.

Efter lov om anvendelse af tvang i psykiatrien gælder et proportionalitets-

princip, jf. lovens § 4 om mindste middel princippet. Det følger heraf, at der

i en given situation altid skal anvendes den mindst muligt indgribende for-

anstaltning, og at den tidsmæssige udstrækning skal begrænses til det abso-

lut nødvendige. I mindste middel princippet ligger endvidere, at fx kropsvi-

sitation skal udføres så skånsomt som muligt og med størst muligt hensyn-

tagen til patienten, så der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.