Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2016-17
§71 Alm.del Bilag 53
Offentligt
1713106_0001.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21-12-2016
Enhed: Sundhedsjura og Psykiatri
Sagsbeh.: DEPMDN
Sagsnr.: 1610724
Dok. nr.: 250578
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 201 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 201:
Vil ministeren i forlængelse af samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den
17. november 2016 (jf. SUU alm. del – samrådsspørgsmål X) oversende en
oversigt over, hvornår og i hvilket omfang der er tilført økonomiske midler til
det psykiatriske arbejde i regionerne de sidste fem år, og vil ministeren i den
forbindelse redegøre for, hvilke konkrete formål midlerne er blevet bevilliget til,
og, hvordan pengene efterfølgende er blevet anvendt?
Svar:
Som udgangspunkt fastlægges den samlede regionale økonomi i forbindelse med de
årlige økonomiaftaler mellem regeringen og Danske Regioner, herunder under priori-
tering af det psykiatriske område mv.
En yderligere statslig prioritering af økonomiske midler til den regionale psykiatri kan
derudover gives i satspuljeaftaler og finanslovsaftaler. Den konkrete udmøntning af
de samlede midler beror herefter på regionernes prioritering som driftsherrer på
sundhedsområdet.
Der lægges til grund for besvarelsen, at der spørges til statslige prioriterede tilførte
psykiatriske midler og defineret som løft til den regionale sektor i form af nye midler i
det enkelte år i forhold til det foregående år i perioden 2012-2016.
I tabel 1 fremgår de nytilførte statslige økonomiske midler til det psykiatriske arbejde
i regionerne i årene 2012-2016 fra satspuljeaftaler, regionernes økonomiaftaler og fi-
nanslovsaftaler.
Tabel 1
Nytilførte statslige midler til psykiatrien, 16 pl, fordelt på pulje og permanente midler
Mio. kr.
Nytilførte midler i alt
- Heraf permanente midler
- Heraf midlertidige midler
2012
1
322
236
86
2013
2
248
242
6
2014
3
231
50
182
2015
4
221
203
18
2016
5
323
101
221
Anm. Opgørelsen indbefatter midler til anlæg, hhv. 200 mio. kr. i 2013, 100 mio. kr. i 2014 og 2015 samt 300 mio. kr. i 2016. Det
bemærkes, at opgørelsen af tilførte midler fra satspuljeaftaler beror på en vurdering af de enkelte projektbeskrivelser i aftalerne.
1
Kan henføres til ændrede profiler for satspuljeaftalerne 2008-11, 2009-12, 2010-13, 2011-14 og 2012-15.
2
Kan henføres til ændrede profiler for satspuljeaftalerne 2009-12, 2010-13, 2011-14, 2012-15 og 2013-16 samt Aftale om Regio-
nernes økonomi for 2013.
3
Kan henføres til ændrede profiler for satspuljeaftalerne 2010-13, 2011-14, 2012-15, 2013-16 og 2014-17 samt Finansloven 2014.
4
Kan henføres til ændrede profiler for satspuljeaftalerne 2011-14, 2012-15, 2013-16, 2014-17 og 2015-18
5
Kan henføres til ændrede profiler for satspuljeaftalerne 2011-14, 2012-15, 2013-16, 2014-17, 2015-18 og 2016-2019.
Kilde: Satspuljeaftaler gældende for 2008-2019, Aftale om regionernes økonomi for 2013 og Finansloven 2014.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
./.
Midlerne er blandt andet blevet bevilget til reduktion af tvang i psykiatrien, bedre pa-
tientrettigheder, nedbringelse af ventetider samt øget kapacitet. De konkrete formål
for alle bevilgede midler til psykiatrien i 2012-2016 fremgår af satspuljeaftaler for
årene 2008-2016, Aftale om regionernes økonomi for 2013 og Aftale om finansloven
for 2014, jf. bilag 1.
Hvad angår anvendelsen af de bevilgede midler er det i forhold til
de permanente
midler
regionerne, der i egenskab af at være driftsansvarlig har ansvaret for at sikre,
at midlerne anvendes i overensstemmelse med den enkelte aftales formål.
I forhold til anvendelsen af
de midlertidige midler
følger ministeriet årligt op på, at
anvendelsen af midlerne stemmer overens med formålet for hver enkelt pulje. Bl.a.
indsender regionerne årligt revisorpåtegnede regnskaber til ministeriet, ligesom at
regionerne skriftligt redegør for, at midlerne anvendes i overensstemmelse med de
enkelte puljers formål. Hvad angår de 2,2 mia. kroner, der blev bevilget til psykiatrien
med satspuljeaftalen for 2015-2018, så sker der en årlig opfølgning på regionernes ef-
terlevelse af aftalens målsætninger. Det er i efteråret aftalt med satspuljepartierne,
at der fremadrettet strammes op på opfølgningsmodellen, så det bliver mere synligt,
hvordan midlerne bliver anvendt.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Mette Dalgaard Nielsen
Side 2
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
22. februar 2008
Aftale om satspuljen
på sundhedsområdet 2008-2011
Partierne bag aftalen ønsker med udmøntningen at styrke indsatsen på sundhedsom-
rådet overfor tre udsatte grupper. Der er på den baggrund prioriteret midler til følgende
tre hovedområder:
•
•
•
Mennesker med sindslidelser
Mennesker med handicap
Særligt udsatte grupper
1. Indsatsen overfor mennesker med sindslidelser
Udviklingen i psykiatrien er de seneste år kommet langt, bl.a. forbi der med de indgåe-
de psykiatriaftaler og satspuljeaftaler er sat klare mål og afsat ressourcer til realisering
heraf. Der er med aftalerne opnået en betydelig udbygning af psykiatrien både for så
vidt angår fysiske rammer, behandlingskapacitet og behandlingstilbud.
Den seneste 4-årige psykiatriaftale på sundhedsområdet blev indgået i efteråret 2006.
Aftalen sigter mod at fastholde den gode udvikling og med afsæt i de hidtidige resulta-
ter fokusere yderligere på udvikling/udbygning af mere nuancerede, specifikke og mål-
rettede tilbud – med udgangspunkt i forskellige patientgruppers behov.
Med denne satspuljeaftale er det sigtet at understøtte en fortsat god udvikling i psykia-
trien og ikke mindst børne- og ungdomspsykiatrien og retspsykiatrien. Midlerne fra afta-
len afsættes i forlængelse af og som supplement til de tiltag, der blev igangsat med
psykiatriaftalen 2007-2010.
1.1 Ret til hurtig undersøgelse og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien
Der er fortsat lange ventetider til såvel undersøgelse som behandling i børne- og ung-
domspsykiatrien. Det er væsentligt, at børn og unge får den rigtige støtte og vejledning,
mens de venter på behandling. Derfor er en hurtig psykiatrisk undersøgelse særlig vig-
tig.
Hurtig undersøgelse muliggør, at patienten i ventetiden på baggrund af råd fra afdelin-
gen vil kunne modtage kvalificeret støtte, rådgivning mm. fra blandt andre den praktise-
rende læge, den kommunale socialforvaltning eller i skolevæsenet, indtil behandlingen
overtages af børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. En hurtig undersøgelse vil også
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0004.png
2
sikre, at børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling kan iværksætte behandling i den ræk-
kefølge, som de henviste patienters sygdom tilsiger.
Regeringen og satspuljepartierne var på den baggrund i psykiatriaftalen 2007-2010
enige om at indføre en ret til hurtig undersøgelse og behandling i børne- og ungdoms-
psykiatrien. Det blev aftalt, at patienter under 19 år, fra 2008, får ret til at lade sig un-
dersøge på en klinik eller et hospital, som regionerne har en aftale med, hvis bopæls-
regionen ikke kan tilbyde undersøgelse inden for 2 måneder.
Endvidere blev det aftalt, at patienter fra 1. januar 2009 får ret til lade sig behandle på
klinik eller hospital, som regionerne har en aftale med, når undersøgelsen viser, at et
hurtigt behandlingstilbud i børne- og ungdomspsykiatrien er nødvendigt for at undgå en
forværring af deres lidelse, hvis ventetiden på behandling overstiger 2 måneder.
Der fremsættes i foråret 2008 lovforslag om undersøgelses- og behandlingsretten.
Der var med psykiatriaftalen fra oktober 2006 enighed om, at regeringen og satspulje-
partierne ville drøfte børne- og ungdomspsykiatrien i de årlige satspuljeforhandlinger.
Med tidligere satspuljeaftaler er der tilført midler svarende til, at der i 2007 og fremefter
er 135 mio. kr. mere årligt til børne- og ungdomspsykiatrien. Det skønnedes, at børne-
og ungdomspsykiatrien dermed er tilført tilstrækkelig mange ressourcer til at kunne
imødekomme efterspørgslen på det nuværende niveau.
De senere års tilvækst i antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien for-
udsættes at fortsætte i aftaleperioden. Der er derfor behov for flere ressourcer til un-
dersøgelse og behandling af et større antal henviste børn og unge.
På den baggrund afsættes der i alt 488,4 mio. kr. fordelt med 19,1 mio. kr. i 2008,
121,2 mio. kr. i 2009, 157,1 mio. kr. i 2010 og 191,0 mio. kr. i 2011 til indførelse af ud-
videde rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Midlerne udmøntes til regioner via
det statslige tilskud til sundhedsområdet.
Mio.kr.
Undersøgelses- og behandlingsret
2008
19,1
2009
121,2
2010
157,1
2011
191,0
Udgifterne ved fuld indfasning i 2012 skønnes til 227,2 mio.kr. årligt. Partierne er ind-
stillet på, at ordningen fra 2010 overføres til Finansloven og er indstillet på, at midler fra
satspuljen overføres til Finansloven til dækning herfor.
1.2 Mere personale i retspsykiatrien
Regeringen udgav i marts 2006 en rapport om psykisk sygdom og kriminalitet. Heri
tilvejebringes viden om sammenhængen mellem psykisk sygdom og kriminalitet og om
den aktuelle indsats og sammenhængen heri. På baggrund af denne viden giver rap-
porten en række anbefalinger for den fremtidige indsats for psykisk syge kriminelle.
I rapporten peges bl.a. på behovet for optimering af kapaciteten med henblik på at
undgå ventetid, øget mulighed for let og hurtig adgang til behandling og øget mulighed
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0005.png
3
for langvarige stabiliserende indlæggelser og for gradvis udslusning efter endt indlæg-
gelse.
For at styrke indsatsen i overensstemmelse med rapportens anbefalinger blev der med
psykiatriaftale for 2007-2010 på sundhedsområdet afsat i alt 120 mio. kr. over 4 år.
Med den fortsatte vækst i antallet af retspsykiatriske patienter stiger presset dels på de
eksisterende retspsykiatriske sengepladser, dels på de almenpsykiatriske sengeplad-
ser, når disse anvendes midlertidigt til retspsykiatriske patienter. Retspsykiatriske pati-
enter lægger således i stigende grad beslag på ressourcerne særligt i voksenpsykiatri-
en.
Dele af den retspsykiatriske indsats er så specialiseret, at den kræver et vist befolk-
ningsunderlag for at opnå tilstrækkelig faglig bæredygtighed. Denne del af den rets-
psykiatriske indsats vil derfor skulle varetages på relativt få, men specialiserede rets-
psykiatriske afdelinger. Specialiserede restpsykiatriske sengepladser kræver højere
personalenormering end almenpsykiatriske sengepladser.
Retspsykiatriske patienter vil ofte være præget af andre og flere problematikker end
den psykiatriske lidelse. Derfor skal personalestaben være så bred og flerfagligt sam-
mensat, at den kan gennemføre særligt tilrettelagte behandlingsforløb ud fra forskellige
metoder, træning i sociale og personlige kompetencer og opkvalificere patienter i andre
forhold herunder især af uddannelsesmæssig og arbejdsmarkedsrelateret karakter.
Regeringen og satspuljepartierne ønsker med denne aftale at styrke området yderlige-
re, særligt med henblik på at tilføre midler til udbygning af den retspsykiatriske senge-
kapacitet, som kan benyttes til at tilgodese behovet for flere langvarige stabiliserende
indlæggelser og gradvis udslusning efter indlæggelse.
På den baggrund afsættes der 90 mio.kr. i 2008 til ansættelse af mere personale i for-
bindelse med etablering af nye retspsykiatriske sengepladser i psykiatrien i 2008 og
2009. Midlerne udmøntes til regionerne efter ansøgning. Ansøgningerne forelægges
Sundhedsstyrelsen til faglig vurdering.
Mio.kr.
Retspsykiatriske sengepladser
2008
90,0
2009
0,0
2010
0,0
2011
0,0
1.3 Psykologbehandling af personer med let til moderat depression
Diagnosen depression dækker over et spektrum af lidelser gående fra relativt lette til-
stande til i de værste tilfælde svær livstruende sygdom. Det er derfor vigtigt, at behand-
lingen tilpasses den enkelte patient. Nogle depressionsramte vil kunne behandles hos
alment praktiserende læger, mens andre har behov for et specialiseret tilbud.
Sundhedsstyrelsen skønner, at ca. 150.000 mennesker i Danmark til enhver tid har
symptomer på depression. Blandt disse udgør patienter med svær, indlæggelseskræ-
vende depression kun en mindre del. Størstedelen er patienter med let til moderat de-
pression, og undersøgelser tyder på, at en stor del af disse ikke søger læge for at blive
behandlet.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0006.png
4
Det fremgår af ”Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rumme-
lige arbejdsmarked” fra maj 2007, at der fra 2001 til 2006 er sket en stigning på 33 % i
antallet af førtidspensioner, der tildeles på grund af psykisk lidelser. Depression er
blandt årsagerne til disse mange førtidspensioner.
En tidlig opsporing og effektiv behandling af let til moderat depression, vil således må-
ske kunne fastholde nogle af disse personers tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der var med aftalen om regionernes økonomi for 2008 enighed om at afsætte 20 mio.
kr. årligt til en forsøgsordning vedr. tilbud om psykologbehandling til personer med ik-
ke-psykotiske lidelser. Det er besluttet, at midlerne anvendes til en psykologordning for
personer med let til moderat depression i aldersgruppen 18 til 37 år.
De 20 mio.kr. afsættes til et forsøg i de fem regioner med 60 % sygesikringstilskud til
psykologbehandling. Antallet af behandlinger begrænses til 12 pr. patient, dog med
mulighed for at blive genhenvist til en ny behandlingsrunde, hvis det vurderes nødven-
digt for den enkelte patient. Patienterne henvises af egen læge på baggrund af en psy-
kometrisk test. Formålet med forsøget er bl.a. at få større viden om de samfundsøko-
nomiske effekter, der er ved at tilbyde psykologbehandling til patienter med let til mode-
rat depression. Ordningen planlægges igangsat fra 1. april 2008.
Ordningen i den nuværende form dækker kun en del af de voksne med let til moderat
depression. Ved at afsætte yderligere 20 mio. kr. om året vil ordningen kunne udvides
til at dække dobbelt så mange voksne.
På den baggrund afsættes 20 mio. kr. årligt fra 2009 til 2011 til udvidelse af ordningen
med tilskud til psykologbehandling af voksne med let til moderat depression. Midlerne
udmøntes som en permanent bevilling til regionerne via det statslige tilskud til sund-
hedsvæsenet.
Mio.kr.
Psykologbehandling af depressionsramte
2008
0,0
2009
20,0
2010
20,0
2011
20,0
Partierne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet om en evt. udvidelse af tilbudet
om psykologbehandling til at omfatte andre patienter med ikke psykotiske lidelser som
f.eks. angst og OCD.
1.4 Informations- og uddannelsesinitiativer til patientrådgivere
I forbindelse med satspuljen for 1996 blev der afsat 5 mio. kr. i perioden 1996-1999 til
informations- og uddannelsesinitiativer til patientrådgivere og bistandsværger.
Midlerne er nu brugt. De har bl.a. været anvendt til at støtte kursusvirksomhed afholdt
af Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark, hvor patientråd-
giverne og bistandsværgerne undervises i psykiatriloven m.v., så de er i stand til at
rådgive patienterne om alle forhold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behand-
ling på psykiatriske afdelinger. Patientrådgiverne, som automatisk beskikkes til patien-
ter, der er udsat for tvang, er forpligtet efter psykiatriloven til at besøge patienten
mindst én gang om ugen og i øvrigt efter behov, og derudover bl.a. støtte patienten i
forbindelse med klagesager.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0007.png
5
Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at det er særdeles vigtigt, at informati-
ons- og uddannelsesinitiativer til denne gruppe kan fortsætte.
På den baggrund afsættes 0,4 mio. kr. årligt fra 2008-2011 til informations- og uddan-
nelsesaktivitet for patientrådgivere.
Mio.kr.
Uddannelse af patientrådgivere
2008
0,4
2009
0,4
2010
0,4
2011
0,4
1.5 Udvidelse af behandlingskapaciteten i relation til de specialiserede tilbud for
traumatiserede flygtninge
Behandling af traumatiserede flygtninge varetages enten i psykiatrien eller gennem
anvendelse af særlige behandlingstilbud. Personer med ret til vederlagsfri sygehusbe-
handling kan henvises til et vederlagsfrit tilbud.
Ventetiden til behandling er meget lang. Det vurderes, at der vil være behov for at for-
øge behandlingskapaciteten med 50 %, hvis ventetiden skal nedbringes betragteligt.
Det svarer til en forøgelse af antallet af ambulante behandlingspladser med ca. 210.
Udvidelsen af kapaciteten kan dels finde sted ved, at regionerne selv udbygger tilbud-
det, dels ved at regionerne køber ydelser hos private leverandører – Dansk Flygtnin-
gehjælp, privatpraktiserende psykologer og psykiatere.
Sikring af hurtigere behandling til traumatiserede personer forventes at kunne medvirke
til at øge chancerne for en vellykket integration ikke alene for patienten selv, men også
for den resterende del af familien.
På den baggrund afsættes der i årene 2008 – 2011 i alt 75 mio. kr., fordelt med 25 mio.
kr. i 2008, 25 mio. kr. i 2010 og 25 mio. kr. i 2011. Midlerne udmøntes som puljemidler
til meraktivitet i regionerne eller til udvidelse af kapacitet på de private behandlingsste-
der omfattet af fritvalgsreglerne. Bevillingen anbefales videreført efter 2011 med hen-
blik på at kunne medgå i finansieringen af udvidede behandlingsrettigheder i psykiatri-
en.
Mio.kr.
Traumatiserede flygtninge
2008
25,0
2009
0,0
2010
25,0
2011
25,0
1.6 Screeningsprojekt for psykisk syge kriminelle
Rapporten om psykisk sygdom og kriminalitet viser et betydeligt behov for, at der udar-
bejdes og afprøves et redskab til identifikation af psykisk sygdom i forbindelse med
varetægtsfængsling. Det forventes, at dette screeningsredskab vil kunne bidrage til, at
personer med psykiske lidelser på et tidligere tidspunkt end hidtil identificeres og hurti-
gere får tilbud om behandling eller eventuelt bliver overført til andet regi, f.eks. en psy-
kiatrisk afdeling.
Som opfølgning på anbefalingerne foreslås iværksat et pilotprojekt i to arresthuse og
en del af Københavns Fængsler svarende til i alt 100-150 pladser, hvor der primært
anbringes varetægtsarrestanter. Projektet iværksættes i henhold til følgende model:
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0008.png
6
•
•
•
•
Indledende samtale med en sundhedsfaglig person, f.eks. en sygeplejerske.
Afdækkende samtale med institutionslægen, hvis sygeplejersken henviser her-
til.
Samtale med en psykiater, hvis institutionslægen finder det påkrævet.
Overførsel til en psykiatrisk afdeling, hvis den indsatte findes at være sindssyg
(eller i en tilstand der kan sidestilles dermed) eller en anbringelse i henhold til
straffuldbyrdelseslovens § 78 (hospital, institution mv.), hvis der findes grundlag
herfor.
Sygeplejersken skal tale med den nyindsatte hurtigt efter indsættelse. Det forventes, at
ca. 80 pct. viderehenvises til lægen. Det forventes endvidere, at yderligere en tredjedel
af de indsatte, som er blevet henvist til lægen, skal viderehenvises til psykiateren.
Samtalerne med den indsatte noteres i patientjournalen. Det er forudsat, at sygeplejer-
sken sammen med Direktoratet for Kriminalforsorgen forestår den løbende opfølgning.
Ved at afsætte 24 mio.kr i perioden 2008-2011 til screeningsprojektet får man mulighed
for at afprøve screeningen på forventeligt ca. 1.500 indsatte, hvilket medfører et til-
fredsstillende grundlag for en efterfølgende evaluering og stillingtagen til, om ordningen
skal fortsætte og evt. udbredes til øvrige andre dele af landet. Heri indgår midler til eva-
luering.
Da projektet kun får halvårseffekt i 2008 afsættes der 3 mio.kr. i 2008, 7 mio.kr. årligt
fra 2009 til 2011 til screeningsprojektet for psykisk sygdom blandt varetægtsarrestan-
ter.
Mio.kr.
Screening for psykisk sygdom
2008
3,0
2009
7,0
2010
7,0
2011
7,0
1.7 Fripladsordning til behandling af spiseforstyrrede
Regeringen og satspuljepartierne er enige om at anvende de resterende 14,5 mio.kr i
incitamentspuljen for spiseforstyrrelser til etablering af en fripladsordning, hvorved der
gives økonomisk støtte til køb af fripladser til sundhedsfaglig behandling på private
behandlingssteder for spiseforstyrrede.
Det overordnede mål er at udvide behandlingskapaciteten til spiseforstyrrelser her og
nu og samtidig få et billede af kvaliteten af private behandlingstilbud.
Det vurderes, at der for de 14,5 mio.kr. i en periode på to år vil kunne etableres ca. 7
pladser til intensiv døgnbehandling, svarende til behandlingen af ca. 28 patienter. I det
omfang midlerne udmøntes til ambulante tilbud, vil flere patienter kunne behandles.
Puljen på de 14,5 mio.kr. udmøntes som en ansøgningspulje. De enkelte behandlings-
institutioner ansøger Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om at få del i fripladser-
ne under ordningen. Disse ansøgninger vil blive forelagt Sundhedsstyrelsen.
For at sikre alle behandlingssteder lige adgang til at søge om midler fra puljen, vil an-
søgninger kunne indkaldes via relevante dagblade og på ministeriets hjemmeside.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0009.png
7
De formelle krav til ansøgninger vil være følgende
•
•
•
behandlingsstedet skal have en velbeskrevet metodisk behandlingsmodel
behandlingsstedet skal have anmeldt/ anmelde en virksomhedsansvarlig læge
til Sundhedsstyrelsen, jf. lov om virksomhedsansvarlige læger
der skal være ansat faguddannet personale (terapeutisk, socialt og sundheds-
fagligt)
Tildeling af midler vil ske til den enkelte institution og gælde for en fastlagt periode på
to år. Under den forudsætning, at behandlingsinstitutionen ikke igangsætter forløb me-
get sent i projektperioden, kan der tages hensyn til, at igangsatte behandlingsforløb
færdiggøres, selvom de rækker ud over 2 årsperioden, såfremt bevillingen rækker til
det.
Når det er besluttet, hvilke institutioner, der bliver omfattet, informeres regionerne. Pa-
tienter kan herefter henvises af en praktiserende læge eller speciallæge til disse plad-
ser uden udgift for regionen og efter først til mølle princippet. Når der ikke er flere mid-
ler i puljen, nedlægges fripladsordningen.
Det bør være en forudsætning, at kun de patienter, der skønnes at kunne få gavn af
behandlingen, henvises til private behandlingssteder. Endvidere skal den enkelte pati-
ent selv ønske at komme i behandling på behandlingsstedet.
Mio.kr.
Fripladsordning for spiseforstyrrede *
2008
14,5
2009
0,0
2010
0,0
2011
0,0
*Omprioritering af allerede udmøntede midler – trækker ikke på satspulje for 2008-2011
2. Indsatsen overfor mennesker med handicap
Partierne bag aftalen er enige om at udvide adgangen til vederlagsfri fysioterapi, såle-
des at også patienter med en progressiv sygdom, som indebærer et forudsigeligt tab af
funktionsevne, omfattes.
2.1 Vederlagsfri fysioterapi
Sundhedsstyrelsen reviderede i oktober 2005 retningslinierne fra 2000 for fysisk handi-
cappede personers adgang til vederlagsfri fysioterapi. Denne revision synliggjorde bl.a.
kriterierne for at opnå vederlagsfri fysioterapi, herunder at vederlagsfri fysioterapi for-
udsætter et svært fysisk handicap.
I forlængelse heraf besluttede Sundhedsstyrelsen i maj 2006, at der ikke var fagligt
grundlag for at videreføre den dispensation fra kravet om et svært fysisk handicap, som
alene sclerosepatienter havde haft siden 2001. En sådan dispensation ville i givet fald
være relevant for store grupper af patienter.
Denne synliggørelse af kriterierne for at opnå vederlagsfri fysioterapi og ophævelsen af
den særlige dispensation for sclerosepatienterne betød, at nogle patienter, som tidlige-
re fik fysioterapi vederlagsfrit, gled ud af den vederlagsfri ordning.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0010.png
8
Den efterfølgende politiske debat, blandt andet i forbindelse med beslutningsforslag B
86 som blev fremsat den 6. februar 2007, viste en bred politisk enighed om at udvide
adgangen til vederlagsfri fysioterapi.
Det er på den baggrund, at regeringen og satspuljepartierne har aftalt, at adgangen til
vederlagsfri fysioterapi udvides til at omfatte sclerosepatienter og andre personer med
progressive sygdomme, der indebærer et forudsigeligt tab af funktionsevne og for hvil-
ke det kan være vigtigt at indlede fysioterapi tidligt for at forhale forringelse af funkti-
onsevnen. Behandlingen gives som udgangspunkt i form af holdtræning.
Sundhedsstyrelsen har i et fagligt udredningsarbejde afgrænset den personkreds, som
har behov for at indlede fysioterapeutisk behandling tidligt for at forhale en forringelse
af funktionsevnen. De årlige merudgifter til ordningen er estimeret til 130,5 mio.kr.
Regeringen og satspuljepartierne har aftalt at afsætte midler til udvidelsen af ordningen
i 2008 og 2009.
På den baggrund afsættes der 54,4 mio.kr. i 2008 og 130,5 mio. kr. i 2009 til finansie-
ring af vederlagsfri fysioterapi til personer med funktionsevnenedsættelse som følge af
progressiv sygdom. Efter DUT-forhandling udmøntes midlerne til kommunerne.
Mio.kr.
Vederlagsfri fysioterapi
2008
54,4
2009
130,5
2010
0
2011
0
3. Særligt udsatte grupper
Formålet med denne del af aftalen er at afsætte midler til initiativer for særligt udsatte
grupper som narkotika- og alkoholmisbrugere og udsatte børn og unge.
Regeringen og satspuljepartierne har en fælles ambition om at begrænse narkotika-
misbruget og de skader, som følger med misbruget. For at indfri ambitionen er der ikke
mindst med to satspuljeaftaler på narkotikaområdet sat massivt ind for at sikre flere
behandlingstilbud og for at gøre tilbuddene bedre.
Med sigte på en styrkelse af indsatsen indgik regeringen og forligspartierne satspuljeaf-
talen for 2004. Der blev med aftalen afsat 145 mio. kr. over årene 2004-2007 til konkre-
te initiativer på narkotikaområdet. For at give indsatsen endnu et løft indgik regeringen
og forligspartierne satspuljeaftalen for 2006. Med denne aftale blev der afsat 248,4
mio. kr. over årene 2006-2009 til konkrete initiativer på narkotikaområdet.
Til trods for både flere og bedre behandlingstilbud står samfundet fortsat over for store
udfordringer på narkotikaområdet. Regeringen og satspuljepartierne hverken kan eller
vil acceptere udbredelsen af narkotikamisbruget eller omfanget af de skader, som føl-
ger med misbruget. Narkotikamisbruget og skaderne – ikke mindst det foruroligende
høje antal narkotikarelaterede dødsfald – skal begrænses.
Derfor vil regeringen og satspuljepartierne ikke blot fastholde de senere års styrkede
indsats. Regeringen og satspuljepartierne er enige om at intensivere behandlingsind-
satsen med tre nye konkrete initiativer. To af initiativerne – Buprenorphin som første-
valg ved substitutionsbehandling og Kvalitetssikring af den lægelige behandling af
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0011.png
9
stofmisbrugere – handler om forbedring af den eksisterende behandlingsindsats. Det
tredje initiativ – Lægeordineret heroin – handler om udvikling af et helt nyt behandlings-
tilbud.
Derudover prioriterer regeringen og partierne midler til en pulje til fremme af seksuel og
reproduktiv sundhed i forhold til udsatte grupper, etniske minoriteter og unge. Endelig
er regeringen og partierne enige om at omprioritere tidligere afsatte midler til en an-
søgningspulje for behandlingsinstitutioner på alkoholområdet til fripladser til alkoholbe-
handling for de mest udsatte alkoholmisbrugere.
3.1 Buprenorphin som substitutionsbehandling og kvalitetssikring af stofmis-
brugsbehandlingen
Regeringen og satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til dækning af kommu-
nernes merudgifter i forbindelse med, at præparatet buprenorphin i overensstemmelse
med Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af afhængighedsskabende læge-
midler i højere grad bør anvendes på bekostning af metadon.
I lyset af erfaringerne fra udlandet forventes indskærpelsen af buprenorphin som før-
stevalg ved substitutionsbehandling at kunne bidrage til en mærkbar begrænsning af
antallet af narkotikarelaterede dødsfald.
Partierne er på den baggrund enige om, at afsætte 9,3 mio. kr. i 2008 og 11,6 mio. kr. i
hvert af årene 2009-2011 – i alt 44,1 mio. kr. – til initiativet. Midlerne udmøntes som
permanent bevilling til kommunerne via det statslige bloktilskud.
Mio.kr.
Buprenorphin som førstevalg
2008
9,3
2009
11,6
2010
11,6
2011
11,6
Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der som led heri og som opfølgning
på Sundhedsstyrelsens nye faglige vejledning for den lægelige stofmisbrugsbehandling
skal etableres et kvalitetssikringsværktøj i form af en registrerings- og indberetnings-
ordning.
Med udgangspunkt i indikatorer for de lægelige kerneydelser skal kommunerne foreta-
ge registreringer og indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Med ordningen vil såvel
kommunerne selv som Sundhedsstyrelsen få bedre muligheder for at monitorere og
følge op med henblik på kvalitetssikring af den lægelige behandling.
På den baggrund afsættes der 3,5 mio. kr. i hvert af årene 2009-2011 – i alt 14,0 mio.
kr. – til initiativet. Midlerne udmøntes som permanent bevilling til kommunerne via det
statslige bloktilskud.
Mio.kr.
Kvalitetssikring
2008
3,5
2009
3,5
2010
3,5
2011
3,5
3.2 Lægeordineret heroin
Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der som opfølgning på Sundhedssty-
relsens udredning om ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere skal åbnes mu-
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0012.png
10
lighed for anvendelse af lægeordineret heroin i kombination med oral metadon som 2.
valgs behandling for stofmisbrugere, der ikke profiterer af 1. valgs behandling med
buprenorphin eller metadon.
Regeringen og satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afsætte 10 mio.kr. til
kommunernes forberedelse af ordningen i 2008 og 60 mio.kr. til ordningens indførelse i
2009 samt til Sundhedsstyrelsens udvikling og drift af en koordineret monitorering af
ordningen. Af midlerne udmøntes 0,4 mio.kr. i 2008 og 0,2 mio.kr de efterfølgende år til
Sundhedsstyrelsen og resten til kommunerne via det statslige bloktilskud.
Der er ligeledes enighed om at finansieringen af ordningen fra 2010 tilvejebringes i
forbindelse med satspuljeforhandlingerne for 2009.
Mio.kr.
Lægeordineret heroin
2008
10,0
2009
60,0
2010
2011
3.3 Fripladspuljen til alkoholbehandling
Siden 2001 har der været afsat midler fra satspuljen til behandling af personer med et
alkoholmisbrug. Ved satspuljeforliget for 2004 – 2007 blev der afsat i alt 120 mio. kr.
over 4 år til en fripladsordning. I 2007 udgjorde puljen 32,7 mio. kr. inklusive regulering.
Puljen udløb med udgangen af 2007, hvorefter der ikke er afsat yderligere midler til
fripladsordningen.
Patienter med behov for behandling på behandlingsinstitutioner, som er med i friplads-
ordningen, vil få svært ved at blive henvist hertil, når betalingen for behandlingen alene
påhviler kommunerne. Flere institutioner vil derfor være lukningstruede, hvilket vil være
til stor skade for de mest udsatte alkoholmisbrugere, som har brug for døgnbehandling
eller intensiv dagbehandling til at komme ud af misbruget.
Der er imidlertid en opsparing på 20 mio. kr. fra tidligere år fra den del af satspuljen,
som i 2005 blev afsat i en 4-årig periode til kommunernes opfyldelse af behandlingsga-
rantien på 14 dage til alkoholbehandling. Opsparingen skyldes, at kommunerne ikke
har efterspurgt tilskud til opfyldelse af behandlingsgarantien. Satspuljepartiernes ordfø-
rere godkendte på den baggrund i 2007, at puljen konverteres til fripladsmidler for de
mest udsatte alkoholmisbrugere.
Herudover udgør puljen til kommunerne i 2008 30,8 mio. kr. Regeringen og Satspulje-
partierne er enige om, at 12,7 mio. kr. heraf ligeledes konverteres til en ansøgningspul-
je for behandlingsinstitutioner på alkoholområdet til fripladser. Det betyder, at puljen til
fripladser i 2008 udgør 32,7 mio. kr., svarende til puljen i 2007.
På den baggrund afsættes der 32,7 mio. kr. i 2008 som en ansøgningspulje for be-
handlingsinstitutioner på alkoholområdet til fripladser til alkoholbehandling for de mest
udsatte alkoholmisbrugere. Herved er det sikret, at der også i 2008 vil være et dag- og
døgnbehandlingstilbud til de mest udsatte alkoholmisbrugere. Midlerne udmøntes til
private behandlingssteder efter konkrete ansøgninger. Partierne er desuden enige om,
at de 8,2 mio.kr der er givet til videreførelse af alkoholprojekter i 1. kvt. 2008 dækkes af
puljen.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0013.png
11
Mio.kr.
Fripladser til alkoholbehandling*
2008
24,5
2009
2010
2011
*Omprioritering af allerede udmøntede midler – trækker ikke på satspulje for 2008 -2011
Fremadrettet vil det være nyttigt at få undersøgt behovet for dag- og døgnbehandling.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil derfor i 2008 sammen med KL foretage en
sådan undersøgelse, således at der ved satspuljeforhandlingerne for 2009 kan tages
stilling til, hvordan behandlingsgarantien for alkoholbehandling fremover kan sikres.
3.4 Pulje til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed i forhold til udsatte grup-
per, etniske minoriteter og unge
Aborthandlingsplanen har siden 2000 været finansieret med midler fra satspuljeaftaler.
Dermed har aborthandlingsplanen gennem otte år kunnet finansieret informations- og
rådgivningsindsatser i forhold til borgere til forebyggelse af uønsket graviditet. Abort-
handlingsplanen udløb ved årsskiftet.
Aborthandlingsplanen har bl.a. støttet sexlinien.dk (telefon og internetrådgivning med
flere hundrede tusinde besøgende), abortnet.dk (en hjemmeside for professionelle på
området, f.eks. jordemødre, sygeplejersker) og støttesamtaler til kvinder/par der over-
vejer abort (gennemført på Mødrehjælpen). Regeringen og satspuljepartierne er enige
om at videreføre disse projekter i 2008 og har afsat 4,1 mio.kr. hertil.
Regeringen og satspuljepartierne er enige om at afsætte en ansøgningspulje på i alt
15,1 mio. kr., fordelt med 1,8 mio.kr. i 2008 (hvoraf 0,7 udmøntes i 2008), 3,7 mio.kr. i
2009 (udmøntes sammen med restbevillingen på 1,1 mio.kr fra 2008) og 4,8 mio.kr.
årligt i 2010 og 2011 til initiativer til forebyggelse af uønsket graviditet m.v., idet de tidli-
gere satspuljemidler til aborthandlingsplanen udløb ved udgangen af 2007. Ansøgnin-
gerne forelægges Sundhedsstyrelsen til faglig vurdering.
Mio.kr.
Pulje til fremme af seksuel sundhed
2008
1,8
2009
3,7
2010
4,8
2011
4,8
De nye midler bør anvendes til en samlet forebyggelsesindsats med et bredere sigte
end uønsket graviditet, idet forebyggelse af uønsket graviditet handler om ubeskyttet
sex. Forebyggelse af uønsket graviditet, HIV og andre seksuelt overførbare infektioner
skal ses som en samlet indsats da målgrupperne, metoderne og problemstillingerne på
disse områder er overlappende.
Midlerne kan bl.a. bruges til at understøtte kommunerne i deres indsatser på området
med bredere initiativer som f.eks. internetbaserede tilbud og netværk. Midlerne kan
også anvendes til videreførelse af initiativer fra aborthandlingsplanen. Endelig kan mid-
lerne anvendes både til generel forebyggelse i befolkningen og i forhold til særlige
grupper, herunder især etniske minoriteter og unge.
3.5 Børnefamiliesagkyndige i kommunerne
Tilskuddet fra satspuljen til Sundhedsstyrelsens projekt om børnefamiliesagkyndige i
kommunerne ophører med udgangen af juli måned 2008, hvor det oprindeligt var hen-
sigten, at projektet skulle være implementeret i kommunerne. På nuværende tidspunkt
er 72 kommuner i et eller andet omfang aktive i implementeringen af projektet.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0014.png
12
Det har imidlertid vist sig at være en tidskrævende proces at få dette tværsektorielle
projekt implementeret. Kommunerne vil derfor ikke være klar til at overtage og finansie-
re projektet allerede fra medio 2008.
Med et yderligere tilskud til projektet på 5 mio. kr. i 2008 og 10 mio. kr. i 2009 sikres
det, at projektet kan køre til udgangen af 2009, hvor det forventes at kommunerne vil
kunne overtage og finansiere projektet fremover. Evaluering af de første fire år af pro-
jektet forventes at foreligge i efteråret 2008.
På den baggrund afsættes der 15 mio. kr. i 2008 til videreførelse af Sundhedsstyrel-
sens projekt om børnefamiliesagkyndige i kommunerne i 2008 og 2009.
Mio.kr.
Børnefamiliesagkyndige
2008
15,0
2009
0,0
2010
0,0
2011
0,0
4. Eksterne ansøgninger
Mio.kr.
Sex og Samfund (sexlinien for unge)
Sex og Samfund (abortnet.dk og sexsyg-
dom.dk)
Sex og Samfund (rådgivningsklinik i kbh.)
Mødrehjælpens støttesamtaler
TUBA (Blå Kors Danmark)
Depressions-, angst- og OCD-foreningen
Sund by netværket – rygestop
Kennedycentret
KOK-uddannelse - spiseforstyrrelser
PS Landsforeningen – driftstilskud
I alt
2008
1,5
0,8
1,4
0,4
6,3
1,1
3,6
3,2
2,0
1,0
21,3
15,9
15,9
5,6
6,3
0,9
4,0
2,7
2,0
6,3
0,9
4,0
2,7
2,0
2,7
2,0
0,9
2009
2010
2011
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0015.png
13
5. Oversigt over fordeling af satspuljen på sundhedsområdet 2008-2011
Forslag til fordeling af satspuljemidler i mio. kr. (2008 pl.)
2008 2009
1. Mennesker med sindslidelser
1.1.Undersøgelses- og behandlingsret
19,1 121,2
1.2 Retspsykiatriske sengepladser
90,0
0,0
1.3 Psykologbehandling depression
0,0
20,0
1.4 Uddannelse af patientrådgivere
0,4
0,4
1.5 Traumatiserede flygtninge
25,0
0,0
1.6 Screening af psykisk syge i fængsler
3,0
7,0
1.7 Fripladsordning - spiseforstyrrede*
2. Mennesker med handicap
2.1 Vederlagsfri fysioterapi
3. Særligt udsatte grupper
3.1 Buprenorphin som substitutionsbeh.
Kvalitetssikring af narkotikabeh.
3.2 Lægeordineret heroin
3.3 Fripladser til alkoholbehandling*
3.4 Pulje til fremme af seksuel sundhed
3.5 Børnefamiliesagkyndige
4. Eksterne ansøgninger
I alt
14,5
54,4 130,5
9,3
11,6
3,5
3,5
10,0
60,0
24,5
0,0
1,8
3,7
15,0
0,0
21,3
15,9
291,8 373,8
0,0
11,6
3,5
0,0
0,0
4,8
0,0
15,9
245,3
0,0
11,6
3,5
0,0
0,0
4,8
0,0
5,6
268,9
2010
157,1
0,0
20,0
0,4
25,0
7,0
2011
191,0
0,0
20,0
0,4
25,0
7,0
I alt
488,4
90,0
60,0
1,6
75,0
24,0
14,5
184,9
44,1
14,0
70,0
24,5
15,1
15,0
58,7
1.179,8
*Omprioritering af allerede udmøntede midler – trækker ikke på satspulje for 2008
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
14
6. Administration mv.
Af bevillingen til de nævnte indsatsområder kan der reserveres op til 3 % til administra-
tion mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer opgøres ved
årets udgang som de faktisk afholdte administrationsomkostninger, - jf. Økonomistyrel-
sens vejledning.
7. Dokumentation og opfølgning
Overordnet set har aftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte res-
sourcer til forankring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til sindsli-
dende, handicappede og andre særligt udsatte grupper. Derfor stilles der en række
krav om mål og dokumentation af de projekter, der søger om økonomisk støtte.
Mål og dokumentation
Projekter, der søger om puljemidler afsat med aftalen, skal opstille klare
mål/succeskriterier i projektbeskrivelsen og heri redegøre for, hvordan de vil dokumen-
tere de opstillede mål.
I projektbeskrivelsen skal projekterne præcisere, hvordan de vil forbedre indsatsen og
udvikle og anvende indikatorer, som dokumenterer resultaterne af indsatsen.
Projekterne følger årligt op på projekternes resultater, og det er et krav at projektet af-
rapporterer om mål, effekt, gennemførelsen m.v. Det sker gennem statusrapporterne
typisk midtvejs og ved afslutningen af et projekt. Inden for hvert projekt skal der efter
projektperioden kunne påvises konkrete forbedringer for deltagerne i projekterne. Efter
puljens udløb foretages en samlet evaluering af de iværksatte projekter i forhold til de
opstillede mål.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
27. oktober 2008
Aftale om satspuljen
på sundhedsområdet 2009-2012
1
. Indsats overfor mennesker med sindslidelser
1.1 Udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien
Aftalen om udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien følger op på de målsætninger, partierne
bag psykiatriaftalen for 2007-2010 var enige om. Dengang tilkendegav partierne blandt andet, at
psykiatriske patienter, i takt med at mulighederne herfor tilvejebringes, skal have tilsvarende
rettigheder som de somatiske patienter – dette er fortsat den langsigtede målsætning.
Med aftalen for 2007 – 2010 indførtes udvidede rettigheder på det børne- og ungdomspsykiatri-
ske område. Regeringen og satspuljepartierne var endvidere enige om den fælles målsætning,
”at alle patienter i psykiatrien fra 2010 skal have tilsvarende rettigheder”. Derfor udvides mål-
gruppen, og der afsættes med denne aftale midler til udvikling og implementering af udvidet
behandlingsret i voksenpsykiatrien.
Denne udvidede behandlingsret indebærer, at patienter fra 2010 får ret til at lade sig behandle på
en klinik, hospital eller selvejende institution, som regionerne har en aftale med, hvis bopælsre-
gionen ikke kan tilbyde behandling inden for 2 måneder. Overholder regionen ikke denne frist,
skal regionen henvise til behandling og dække udgiften til behandling på en klinik eller et hospi-
tal, som regionerne har en aftale med.
Partierne er opmærksomme på, at borgernes mulighed for at gøre brug af retten vil øges i takt
med den gradvise kapacitetsopbygning frem mod 2012.
Der fremsættes i foråret 2009 lovforslag om udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien.
Satspuljepartierne vil få forelagt lovforslaget inden det udsendes i høring.
Patienter visiteres til voksenpsykiatrien ud fra en lægefaglig vurdering af deres behov, herunder
behov for hurtig behandling. Det er på det grundlag satspuljepartiernes forventning, at det ikke
er de mest alvorligt syge, der får brug for retten til behandling uden for det offentlige sygehus-
væsen. Satspuljepartierne har noteret sig, at tvang i psykiatrien alene kan finde sted på et offent-
ligt sygehus.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0018.png
2
Regeringen og satspuljepartierne lægger fortsat vægt på, at forskellige relevante personalegrup-
per bør indgå i den tvær- og flerfaglige behandling i psykiatrien i overensstemmelse med Sund-
hedsstyrelsens anbefalinger om, at der i distriktspsykiatrien og sygehusvæsenet sikres en rele-
vant bredde og tværfaglighed i personalesammensætningen, således at den forskellige speciali-
serede faglighed kan bidrage til en samlet indsats af god kvalitet. De relevante personalegrupper
omfatter læger, herunder speciallæger, sygeplejersker, herunder specialuddannede sygeplejer-
sker, socialrådgivere, socialpædagoger, psykologer, social- og sundhedsassistenter/plejere, ergo-
og fysioterapeuter og diætister. Brug af flere kvalificerede faggrupper kan medvirke til at øge
kapaciteten i voksenpsykiatrien.
Sundhedsstyrelsen har i sin rådgivning til flere regioner i forbindelse med deres sygehusplaner peget
på, at der er behov for udbygning af den stationære kapacitet med hovedvægt på et større antal specia-
liserede senge, og Sundhedsstyrelsen har anbefalet, at den stationære kapacitet samlet set ikke reduce-
res, med mindre der med sikkerhed er konstateret et fald i behovet.
Regeringen og satspuljepartierne anbefaler, at de midler, der afsættes med denne aftale til indfø-
relse af udvidet behandlingsret, anvendes til en udbygning i antallet af specialiserede senge i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens rådgivning herom. Partierne anbefaler samtidig, at
midlerne også anvendes til en udbygning af regionernes tilbud til patienter med svære ikke-
psykotiske, psykiatriske lidelser med udgangspunkt i gode erfaringer fra eksisterende, speciali-
serede klinikker.
Samlet set vil indførelsen af behandlingsretten indenfor voksenpsykiatrien efter satspuljepartiernes
vurdering tilskynde regionerne til at sikre tilstrækkelig behandlings- og sengekapacitet.
På den baggrund afsættes der i alt 850 mio. kr. fordelt med 50 mio. kr. i 2009, 100 mio. kr. i
2010, 300 mio. kr. i 2011, 400 mio. kr. fra 2012 til en gradvis kapacitetsopbygning med henblik
på udvikling og implementering af udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien. Midlerne udmøn-
tes permanent til regionerne via det statslige tilskud til sundhedsområdet. Partierne er enige
om, at der hermed er sikret finansiering til kapacitetsudbygningen som følge af denne aftale.
Mio. kr.
Udvidet behandlingsret i voksenpsy-
kiatrien (P)
2009
50,0
2010
100,0
2011
300,0
2012
400,0
1.2. Psykologbehandling til personer med let til moderat angst, herunder OCD
Angst, herunder OCD, dækker over et spektrum af lidelser, gående fra relativt lette tilstande til,
i de værste tilfælde, svær livstruende sygdom. Det er derfor vigtigt, at behandlingen tilpasses
den enkelte patient. Nogle angstramte vil kunne behandles hos alment praktiserende læger, nog-
le hos en praktiserende psykolog, mens andre har behov for specialiseret sygehusbehandling.
Sundhedsstyrelsen skønner, at ca. 350.000 danskere lider af angst. Det er mere end dobbelt så
mange, som lider af depression.
Angstlidelser debuterer generelt i tidlig eller yngre alder og aftager med stigende alder, og fore-
komsten blandt ældre er beskeden. Hvis angstlidelser kan identificeres og afhjælpes tidligt, vil
det kunne forebygge invaliderende forløb og følgesygdomme i form af misbrug og depression.
Med satspuljeaftalen for 2008 blev der indført en ret til hurtig undersøgelse og behandling i
børne- og ungdomspsykiatrien. Det betyder, at børn og unge under 19 år, som f.eks. har symp-
tomer på angst eller depression, har et gratis tilbud til undersøgelse og behandling på baggrund
af henvisning fra egen læge, speciallæge og/eller kommunen (PPR m.v.)
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0019.png
3
Samtidig har kommunerne en række forpligtigelser i forhold til forebyggelse og tidlig, tværfag-
lig indsats over for børn og unge med særlige behov, f.eks. psykiske eller sociale problemstil-
linger. Endvidere kan kommunen give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med
nedsats fysisk og psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives
når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller
sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes
efter anden lovgivning.
Kommunerne kan også yde hjælp til udgifter til bl.a. nødvendig og helbredsmæssigt velbegrun-
det sygebehandling, hvis en person ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.
Hermed har kommunerne mulighed for - f.eks. for at fastholde en ung i et uddannelsesforløb –
at støtte egenbetaling til psykologbehandling i praksissektoren.
Af Sundhedsstyrelsens referenceprogram fremgår, at der er dokumentation for virkning af kog-
nitiv adfærdsterapi ved alle angsttilstande (psykoterapi). Der peges i referenceprogrammet på
muligheden for at give tilskud til behandling hos praktiserende psykolog med specialistuddan-
nelse i psykoterapi og kvalificeret træning i kognitiv adfærdsterapi efter henvisning fra læge
eller speciallæge.
Der afsættes 25 mio.kr. årligt fra 2010 til psykologbehandling af voksne med let til moderat
angst. Ordningen vil inden 2010 blive aldersafgrænset for personer over 18 år. Aldersgruppen
vil blive fastlagt i samarbejde med Danske Regioner på baggrund af erfaringerne fra depressi-
onsordningen. Ministeren vil orientere satspuljepartierne herom, når aldersgruppen er fastlagt.
Ministeren vil i 2011 orientere satspuljepartierne om udviklingen i antallet af praktiserende psy-
kologer, der ved tildeling af ydernummer har tiltrådt ordningen, herunder den geografiske dæk-
ning af ydrenumre.
På den baggrund afsættes 25 mio. kr. årligt fra 2010 og fremefter til etablering af ordningen
med tilskud til psykologbehandling af voksne med let til moderat angst. Midler udmøntes til
regionerne via det statslige tilskud til sundhedsområdet.
Mio. kr.
Psykologbehandling til personer
med let til moderat angst, herunder
OCD (P)
2009
-
2010
25,0
2011
25,0
2012
25,0
1.3. Styrkelse af behandlingsindsatsen overfor personer der har forsøgt selvmord
Sundhedsstyrelsen vurderer, at der i Danmark er ca. 700 selvmord årligt. Endvidere estimeres
selvmordsforsøg at være ca. 10 gange så hyppige. Selvmord og selvmordsforsøg forekommer i
særlig grad blandt tre grupper:
•
Visse ældre, mest mænd. Der er her høj andel af gennemførte selvmord
•
Psykisk syge, dvs. psykiatriens kernegruppe bl.a. under indlæggelse og umiddelbart ef-
ter udskrivelse
•
Ikke-psykisk syge yngre, mest kvinder, med høj grad af selvmordsforsøg,
Sundhedsstyrelsen vurderer endvidere, at forebyggelse af selvmord kan styrkes via etablering af
centre for selvmordsforebyggelse i det regionale sygehusvæsen. Ifølge regionernes psykiatripla-
ner er eller bliver der etableret selvmordsforebyggende centre/enheder i forbindelse med regio-
nernes kompetencecentre i alle regioner. Et kompetencecenter er en organisatorisk enhed, der
skal sikre, at specialistviden inden for et bestemt område kan tilbydes på tværs af hele regionen.
Som udgangspunkt skal medarbejderne i kompetencecentrene varetage koordination, uddannel-
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0020.png
4
se, supervision og netværksarbejde inden for det specialiserede område og på tværs af hele regi-
onen.
Regeringen og satspuljepartierne ønsker at sikre, at personer, der har forsøgt selvmord, får til-
bud om relevant behandling. Målsætningen med dette initiativ er således at sikre hurtig og in-
tensiv hjælp til personer, der har forsøgt selvmord.
På den baggrund afsættes en ansøgningspulje på 5 mio. kr. årligt i perioden 2009 til 2012 til
styrkelse af behandlingsindsatsen overfor personer, der har forsøgt selvmord, ,herunder blandt
indlagte psykiatriske patienter.
Mio. kr.
Styrkelse af behandlingsindsats for
personer, der har forsøgt selvmord
2009
5,0
2010
5,0
2011
5,0
2012
5,0
1.4 Dag- og døgnbehandling på alkoholområdet
Siden 2001 har der været afsat midler fra satspuljen til behandling af personer med et alkohol-
misbrug. Ved satspuljeforliget for 2004 – 2007 blev der afsat i alt 120 mio. kr. over fire år til en
fripladsordning. I 2007 udgjorde puljen 32,7 mio. kr. inklusive regulering. Puljen udløb med
udgangen af 2007.
Ved satspuljeaftalen for 2008 blev det besluttet at anvende en del af opsparingen fra satspulje-
bevillingen til alkoholbehandling til videreførelse af fripladsordningen i 2008. Der blev således
afsat 32,7 mio. kr. i 2008 som en ansøgningspulje for behandlingsinstitutioner på alkoholområ-
det til fripladser for de mest belastede udsatte alkoholmisbrugere.
Satspuljepartierne er enige om, at det bør sikres, at der også fremover er et tilbud om alkoholbe-
handling til de mest udsatte alkoholmisbrugere. På den baggrund afsættes 30 mio. kr. om året
som et permanent træk på satspuljen til dag- og døgnbehandling for de mest belastede og udsat-
te alkoholmisbrugere. Midlerne udmøntes som tilskud til kommunerne og fripladsordningen i
dens nuværende form fortsættes således ikke.
Satspuljepartierne ønsker en ensartet høj kvalitet i alkoholbehandlingen og er derfor enige om,
at der bør etableres en kommunalt baseret godkendelsesordning og et kommunalt baseret tilsyn
med både private og offentlige alkoholbehandlingssteder.
Den nærmere udformning vil blive drøftet mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og
KL.
Sundhedsstyrelsen vil kunne give sundhedsfagligt rådgivning til kommunerne i forbindelse med
godkendelse af og tilsyn med de enkelte behandlingssteder.
Endelig er regeringen og satspuljepartierne enige om, at området fremover skal følges nøje.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil følge regnskabstallene i de kommunale regnskaber.
Satspuljepartierne vil blive orienteret herom, herunder om udviklingen i tallene opdelt på ambu-
lant, dag- og døgnbehandling.
Mio. kr.
Dag- og døgnbehandling på alko-
holområdet (P)
2009
30,0
2010
30,0
2011
30,0
2012
30,0
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0021.png
5
1.5 Centre for voldtægts- og voldsofre
Med henblik på at der sikres økonomisk grundlag for en fortsat evidensbaseret udvikling og
forbedring af centrenes rådgivning om behandlingen af personer, der har været udsat for vold-
tægt eller voldtægtsforsøg, herunder at der stilles relevant viden og information til rådighed for
såvel voldtægtsramte som for pårørende, behandlere, studerende mv. er satspuljepartierne enige
om at afsætte en permanent bevilling på 5 mio. kr. årligt fra 2009 og fremefter til videreførelse
af videnscentrene for voldtægtsofre. Bevillingen deles mellem Center for Voldtægtsofre på
Rigshospitalet og Center for Voldtægtsofre på Århus Sygehus baseret på antallet af henvendel-
ser til de to centre.
Mio.kr.
Centrer for voldtægts- og voldsofre (P)
2009
5,0
2010
5,0
2011
5,0
2012
5,0
1.6 Videnscenter for seksuelt misbrugte børn
Med det formål at sikre den videre forskning og metode- og modeludvikling med hensyn til bl.a.
udredning og behandling af seksuelt misbrugte børn og for at sikre, at der i regi af videnscentret
fortsat landsdækkende sker formidling af viden og metoder og undervisning af fagpersonale i
kommuner og regioner (sundhedspersonale, socialforvaltninger, skoler og institutioner m.v.)
samt organisationer m.v. er satspuljepartierne enige om at afsætte en permanent bevilling på 2
mio. kr. årligt fra 2009 og fremefter.
Mio.kr.
Videnscenter for seksuelt misbrugte børn (P)
2009
2,0
2010
2,0
2011
2,0
2012
2,0
1.7 Screening af indsatte for somatiske sygdomme
The European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman and Degrading Treatment
or Punishment (CPT) aflagde et periodisk besøg i Danmark i februar 2008.
CPT påpegede ved det afsluttende møde den 20. februar 2008, at Kriminalforsorgen bør tage
initiativ til at sikre, at indsatte systematisk bliver screenet af en læge eller en kvalificeret syge-
plejerske så hurtigt som muligt efter indsættelse i institutionen.
På denne baggrund og set i lyset af et stigende antal udenlandske indsatte, som vurderes at have
generel dårligere heldbredstilstand end danske indsatte, iværksættes et forsøgsprojekt over en 4-
årig periode i to arresthuse og udvalgte afdelinger i to fængsler svarende til i alt 200-300 pladser
med henblik på at vurdere, om der er grundlag for at søge ordningen udbredt til resten af landet.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte 1,5 mio. kr. årligt i perioden 2009-2012 til finansiering
af forsøgsprojektet.
Mio.kr.
Screening af indsatte for somatiske sygdomme
2. Indsatsen overfor mennesker med handicap
2.1. Kennedy Centret
Kennedy Centret er et nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetiske sygdomme, der
kan medføre mental retardering eller synshandicap. Centret yder landsdækkende beredskab i
forbindelse med diætbehandling af medfødte sygdomme (PKU og alkaptonuri) samt højt specia-
liseret lægelig-optisk behandling og rehabilitering til mennesker med synshandicap. Hertil
forskning og formidling af ekspertviden vedrørende handicap, især synshandicap og handicap
med mental retardering. Centret fører lovpligtig registrering af synshandicap hos børn.
2009
1,5
2010
1,5
2011
1,5
2012
1,5
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0022.png
6
Desuden er der via satspuljebevilling p.t. landsdækkende rådgivnings- og videnscenterfunktion
for Fragilt X syndrom og Rett syndrom, samt visse andre sjældne sygdomme.
EPJ, fase 1 - finansieret ved tidligere satspuljebevilling på i alt 4,2 mio. kr. - omfatter basisfunk-
tionaliteter, der er implementeret i 2008. EPJ, fase 2, har til formål at sikre at samtlige data,
herunder data om den enkelte patient genereret af apparatur og instrumenter, findes i een samlet
elektronisk journal, samt at Kennedy Centret’s data om den enkelte patient kan integreres i den
øvrige sundhedssektors elektroniske patientjournalisering. Målet er - udover at sikre rationelle
arbejdsgange - at kvalitetssikre diagnostik og behandling, herunder et sammenhængende pati-
entforløb, hvilket forudsætter arbejdsgange understøttet af IT.
Akkrediteringsforberedelser skal igangsættes på Kennedy Centret med henblik på at opfylde
krav fra national som international side, hvor samarbejdspartnere allerede har tilkendegivet, at
det vil være en forudsætning for forsat at rekvirere laboratorieydelser, at laboratoriet er akkredi-
teret.
På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte 3,4 mio. kr. årligt i perioden 2009-
2011 til finansiering af 2. fase af Centret EPJ-projekt samt kvalitetsudvikling af centrets labora-
torium gennem akkreditering, der bl.a. vil hjælpe Kennedy Centret til selv at måle og udvikle
kvaliteten i laboratoriet til gavn for borgere med sjældne genetiske sygdomme. Fra 2012 går
projektet ind i almindelig drift.
Mio.kr.
Kennedy Centret
2009
3,4
2010
3,4
2011
3,4
2012
-
3. Særligt udsatte grupper
3.1 Lægeordineret heroin
Med satspuljeaftalen for 2008 blev regeringen og satspuljepartierne enige om, at der skulle åb-
nes mulighed for anvendelse af lægeordineret heroin i behandlingen af stofmisbrugere. Der
blev til forberedelse og indførelse af heroinordinationsordningen afsat henholdsvis 10 mio. kr. i
2008 og 60 mio. kr. i 2009.
Regeringen og satspuljepartierne blev samtidig enige om, at heroinordinationsordningens finan-
siering fra og med 2010 skulle tilvejebringes i forbindelse med forhandlingerne om satspuljeaf-
talen for 2009.
På den baggrund er Regeringen og satspuljepartierne enige om, at der fra og med 2010 som en
permanent bevilling, afsættes 62 mio. kr. årligt til finansiering af heroinordinationsordningen.
Af midlerne udmøntes 0,2 mio. kr. pr. år til Sundhedsstyrelsens monitorering af ordningen. Re-
sten udmøntes som kompensation til kommunerne. Såfremt forhandlingerne om kompensation til
kommunerne måtte resultere i et andet kompensationsbeløb end det skønnede, så vil dette blive
reguleret via satspuljen.
Mio.kr.
Lægeordineret heroin (P)
2009
-
2010
62,0
2011
62,0
2012
62,0
Der vil i 2011, dvs. to år efter behandlingsformens indførelse, blive foretaget en evaluering af
behandlingens effekt. Der vil på den baggrund blive taget stilling til heroinordinationsordnin-
gen, herunder bl.a. det eventuelle behov for justering af retningslinjerne for behandlingen.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0023.png
7
4. Frie Midler
4.1. Ansøgningspulje
Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der afsættes midler til en ansøgningspulje med
følgende tema: Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper.
Satspuljepartierne er enige om, at kriterier for udmøntning af puljen forelægges satspuljepartier-
ne inden opslag af puljen. Puljen opslås ultimo november 2008 med ansøgningsfrist primo ja-
nuar 2009. Satspuljepartierne forelægges i februar 2009 en indstilling om fordelingen af midler-
ne på projekter. Satspuljepartierne er endvidere enige om at prioritere samme tema i satspulje-
forhandlingerne for 2010. Der er ligeledes enighed mellem satspuljepartierne om i foråret 2009
at evaluere den nye proces med ansøgningspulje.
Mio.kr.
Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og
sårbare grupper
2009
41,1
2010
-
2011
10,5
2012
20,5
5. Oversigt over fordeling af satspuljen på sundhedsområdet 2009-2012
Forslag til fordeling af satspuljemidler (Mio. kr., 2009 PL.)
2009 2010
1. Mennesker med sindslidelser
1.1.Udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien
50,0 100,0
(P)
1.2 Psykologbehandling til personer med let til
-
25,0
moderat angst, herunder OCD (P)
1.3 Styrkelse af behandlingsindsatsen overfor
5,0
5,0
personer, der har forsøgt selvmord
1.4 Dag- og døgnbehandling på alkoholområ-
30,0*
30,0
det (P)
1.5 Centre for voldtægts- og voldsofre (P)
5,0
5,0
1.6 Videnscenter for seksuelt misbrugte børn
2,0
2,0
(P)
1.7 Screening af indsatte for somatiske syg-
1,5
1,5
domme
2. Mennesker med handicap
2.1 Kennedy Centret
3,4
3,4
3. Særligt udsatte grupper
3.1 Lægeordineret heroin (P)
-
62,0
4. Ansøgningspulje
4.1. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte
41,1
-
og sårbare grupper
I alt
138,0* 233,9
2011
300,0
25,0
5,0
30,0
5,0
2,0
1,5
2012
400,0
25,0
5,0
30,0
5,0
2,0
1,5
I alt
850,0
75,0
20,0
120,0*
20,0
8,0
6,0
3,4
62,0
10,5
444,4
-
62,0
20,5
551,0
10,2
186,0
72,1
1.367,3
* Heraf finansieres 20,6 mio. kr. af opsparede midler på § 16.21.35. Pulje til styrkelse af den sociale- og sundhedsfag-
lige indsats på alkoholområdet
6. Dokumentation og opfølgning
Overordnet set har aftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte ressourcer til
forankring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til sindslidende, handicappede
og andre særligt udsatte grupper. Derfor stilles der en række krav om mål og dokumentation af
de projekter, der søger om og modtager økonomisk støtte.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
8
Mål og dokumentation
Projekter, der søger om puljemidler afsat med aftalen, skal opstille klare mål/succeskriterier i
projektbeskrivelsen og heri redegøre for, hvordan de vil dokumentere de opstillede mål.
I projektbeskrivelsen skal projekterne præcisere, hvordan de vil forbedre indsatsen og udvikle
og anvende indikatorer, som dokumenterer resultaterne af indsatsen.
Projekterne følger årligt op på projekternes resultater, og det er et krav at projektet afrapporterer
om mål, effekt, gennemførelsen m.v. Det sker gennem statusrapporterne typisk midtvejs og ved
afslutningen af et projekt. Inden for hvert projekt skal der efter projektperioden kunne påvises
konkrete forbedringer for deltagerne i projekterne. Efter puljens udløb foretages en samlet eva-
luering af de iværksatte projekter i forhold til de opstillede mål.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
Regeringen
Socialdemokraterne
Dansk Folkeparti
Socialistisk Folkeparti
Det Radikale Venstre
Liberal Alliance
26. oktober 2009
Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2010-2013
Partierne bag aftalen ønsker med udmøntningen at styrke indsatsen på sundhedsområdet over
for særligt udsatte grupper. Der er på den baggrund prioriteret midler til følgende fire indsats-
områder:
•
•
•
•
Indsatsen over for mennesker med sindslidelser
Forebyggelse målrettet særligt udsatte grupper
Udsatte grupper
Handicappede
1. Indsatsen overfor mennesker med sindslidelser
Satspuljepartierne giver med denne aftale et betydeligt økonomisk bidrag på 818,2 mio. kr. over
4 år til handlingsplanen for en styrket indsats for sindslidende. Handlingsplanen rummer både
de ansvarsområder som ligger i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og de, som ligger i
Indenrigs- og Socialministeriet.
Satspuljepartierne er enige i handlingsplanens tre overordnede mål:
•
Sikre at personer med sindslidelser modtager en sammenhængende, koordineret og ef-
fektiv behandling, indsats og støtte af høj kvalitet i både social- og behandlingssektoren.
•
Sikre en bedre tilgængelighed til psykiatrisk behandling og socialpsykiatriske tilbud.
•
Nedbringe omfanget og sværhedsgraden af sindslidelser
Satspuljepartierne kan også tilslutte sig handlingsplanens konkrete initiativer, idet partierne
lægger betydelig vægt på, at planen sætter fokus på en sammenhængende indsats for patienter,
som har behov for både en sundhedsfaglig behandling og en kommunal indsats i form af støtte,
rådgivning og omsorg.
Satspuljepartierne har noteret sig, at der findes en meget lille gruppe patienter, som er svære at
fastholde i medicinsk behandling. Det drejer sig om patienter, som gang på gang bliver tvangs-
indlagt, men som dropper behandlingen, når de velbehandlet bliver udskrevet for efterfølgende
at få det dårligere og dårligere, inden de atter indlægges med tvang.
Satspuljepartierne imødeser på den baggrund, at regeringen fremsætter et lovforslag, som i en
forsøgsperiode på 4 år giver mulighed for tvungen opfølgning efter udskrivning over for disse
meget få patienter. Partierne lægger afgørende vægt på, at lovforslaget sikrer, at patienter kun
skal kunne omfattes af tvungen opfølgning, hvis de relevante og nødvendige behandlings- og
støttemuligheder har været tilbudt og forsøgt anvendt. Ved medicinering i forbindelse med den
tvungne opfølgning efter udskrivning skal der anvendes lægemidler, herunder evt. depotmedi-
cin, hvor patientens reaktion og præparatets behandlingsmæssige, gavnlige effekt fremgår af
journalen.
Der vil i lovforslaget blive opstillet følgende kriterier, som
alle
skal være opfyldt, for at kunne
etablere tvungen opfølgning efter udskrivning:
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
2
1. Der skal være en begrundet og nærliggende risiko for, at patienten efter udskrivning vil
ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for patientens helbred, og
2. patienten skal i de seneste 3 år forud for den aktuelle indlæggelse være blevet tvangs-
indlagt mindst 3 gange, og
3. patienten skal i mindst ét tilfælde have undladt at følge den behandling, der er anført i
en udskrivningsaftale eller koordinationsplan, og
4. patienten skal i forbindelse med den aktuelle indlæggelse være tvangsindlagt eller
tvangstilbageholdt, og
5. patienten skal indenfor det sidste halve år forud for den aktuelle indlæggelse være ordi-
neret opsøgende behandling ved et udgående psykiatriteam, men have undladt at følge
den ordinerede medicinske behandling.
Satspuljepartierne har endvidere noteret sig, at patienter, som er omfattet af tvungen opfølgning,
vil have samme retsgarantier, som patienter der udsættes for tvang på psykiatriske afdelinger.
F.eks. vil oplysninger om tvungen opfølgning tilføres afdelingens tvangsprotokol, patienterne
beskikkes patientrådgivere, og tvungen opfølgning efter udskrivning vil kunne påklages til det
psykiatriske patientklagenævn. Herudover vil tvungen opfølgning efter udskrivning indgå i
Sundhedsstyrelsens årlige opgørelser over anvendelsen af tvang i psykiatrien.
Sundhedsstyrelsen vil nedsætte en følgegruppe, som vil følge anvendelsen af tvungen opfølg-
ning. Når forsøgsperioden er udløbet, vil Sundhedsstyrelsen udarbejde en redegørelse, der frem-
sendes til Folketingets Sundhedsudvalg og Tilsynet i henhold til grundlovens § 71.
Folketingets Sundhedsudvalg og Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 vil i forsøgsperioden
blive underrettet kvartalsvist om status for benyttelse af ordningen.
Der skal være enighed mellem satspuljepartierne om, at lovforslaget afspejler denne aftale, in-
den det sendes i høring.
1.1. Let tilgængelighed til akutte psykiatriske tilbud
Bedre tilgængelighed til akutte psykiatriske tilbud kan fremme henvendelse med psykisk syg-
dom i tide og skabe en væsentlig tryghed for den enkelte patient, ligesom det kan medvirke til
sammenhæng i behandlingsindsatsen. Øget tilgængelighed vil medvirke til en tidligere indsats
og dermed virke forebyggende i forhold til uhensigtsmæssige (gen-) indlæggelser, men også
forebyggende i forhold til for sen behandlingsindsats, der for den enkelte kan medføre forværret
helbred, kriminalitet og selvmord.
Mange patienter i psykiatrien henvender sig med et akut behov for behandling. Omkring 90 %
af alle indlæggelser i voksenpsykiatrien er akutte, mens det samme gælder for ca. 65 % af alle
indlæggelser i børne- og ungdomspsykiatrien. Bedre tilgængelighed til hurtig diagnostik og
behandling kan forebygge en del behandlingskrævende indlæggelser både i børne- og ungdoms-
psykiatrien og voksenpsykiatrien.
Regeringen og satspuljepartierne vil med aftalen afsætte midler til bedre adgang til psykiatriske
behandlingstilbud ved at styrke den akutte indsats i psykiatrien f.eks. via en udvidelse af åb-
ningstider, oprettelse af psykiatrisk hotline for bl.a. unge mv.
På den baggrund afsættes der i alt 70 mio. kr. i en ansøgningspulje fordelt med 10 mio. kr. i
2010, 20 mio. kr. i 2011, 20 mio. kr. i 2012 og 20 mio. kr. i 2013 og fremefter til ansættelse af
personale til styrkelse af den akutte indsats i psykiatrien (midlerne tilføres regionerne på bag-
grund af ansøgninger).
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0027.png
3
Mio. kr.
Bedre adgang til psykiatrisk behandling (P)
2010
10,0
2011
20,0
2012
20,0
2013
20,0
1.2. Flere opsøgende og udgående teams i psykiatrien
Udviklingen i psykiatrien er de seneste mange år gået fra lange hospitalsindlæggelser mod flere
tilbud i nærmiljøet f.eks. i distriktspsykiatrien. Denne udvikling betyder, at patienter i psykiatri-
en kan bevare tilknytningen til nærområdet og kan bo i vante omgivelser samtidig med, at de
modtager behandling. Det er med til at skabe mindst mulig indgriben i patientens dagligdag.
Distriktspsykiatrien er geografisk fuldt udbygget i samtlige regioner. For at sikre, at flere patien-
ter støttes til kontinuerlige behandlingsforløb, er der gennem de senere år sket en udbygning af
den udgående virksomhed i psykiatrien med psykiatrisk udrykningstjeneste, opsøgende psyko-
seteams, gerontopsykiatriske teams mv.
Der er dokumentation for, at tidlig intervention, intensiv diagnostik og behandling via teams kan
bedre prognosen, forhindre udvikling af invaliderende funktionstab og fastholde patientens so-
ciale muligheder. Erfaringer fra akutteams, OPUS-teams, opsøgende psykose teams og geronto-
psykiatriske teams har vist, at en tidlig opsøgende og intensiv indsats har stor effekt. Opsøgende
og udgående psykiatriteams er et effektivt redskab til at støtte og fastholde patienter i behand-
ling efter udskrivelse eller i forbindelse med et ambulant behandlingsforløb, forebygge indlæg-
gelse og genindlæggelse samt minimere risikoen for misbrug, social deroute og kriminalitet
blandt sindslidende.
Regeringen og satspuljepartierne har med psykiatriaftalen for 2007-2010 understøttet udbygnin-
gen af opsøgende og udgående funktioner. Regionerne peger i deres psykiatriplaner på, at der er
behov for fortsat udbygning af udgående teamfunktioner målrettet forskellige patientgrupper.
Udgående og opsøgende funktioner i psykiatrien er ikke fuldt udbygget, og dækker derfor ikke i
dag hele målgruppen af svært sindslidende patienter, retspsykiatriske patienter, ikke-psykotiske
patienter, dobbeltdiagnosepatienter mv. Regeringen og satspuljepartierne er med denne aftale
enige om fortsat at fremme udbygningen af opsøgende og udgående funktioner i psykiatrien for
disse patientgrupper.
På den baggrund afsættes der i alt 255 mio. kr. i en ansøgningspulje fordelt med 45 mio. kr.
2010, 65 mio. kr. i 2011, 75 mio. kr. i 2012 og 70 mio. kr. i 2013 og fremefter til oprettelse af
flere opsøgende og udgående teams for psykiatriske patienter inkl. finansiering af forsøgsord-
ningen om tvungen opfølgning efter udskrivning, herunder evaluering af ordningen jf. bilag 1 til
aftalen.
Mio. kr.
Udbygning af opsøgende psykiatriteams
og tvungen opfølgning. (P)
2010
45,0
2011
65,0
2012
75,0
2013
70,0
1.3. Styrket indsats overfor selvmordstruede, herunder overfor personer, der har forsøgt
selvmord
Der er i Danmark mellem 700 og 800 selvmord årligt. Sundhedsstyrelsen skønner, at der er ti
gange så mange selvmordsforsøg. Antallet af selvmord i befolkningen har været faldende de
seneste mange år, og antallet af selvmord er fra 1980 til 2001 halveret. Dette gælder imidlertid
ikke for selvmordsforsøgene blandt unge. Her er antallet stigende.
Sundhedsstyrelsen peger i sin rapport om den akutte indsats i psykiatrien på, at let tilgængelig-
hed til akutte psykiatriske tilbud i høj grad kommer selvmordstruede personer til gavn. Dette
initiativ skal derfor ses i sammenhæng med initiativet om let tilgængelighed til akutte tilbud i
psykiatrien.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0028.png
4
For at sikre en styrket og specialiseret indsats overfor selvmordstruede, herunder børn og unge,
har Sundhedsstyrelsen fastsat de regionale centre for selvmordsforebyggelse som regionsfunkti-
on i styrelsens specialevejledning. De regionale selvmordscentre tilbyder et professionelt be-
handlingstilbud til personer, som enten har svære overvejelser om selvmord eller har forsøgt
selvmord, herunder personer, der har henvendt sig til somatisk/psykiatrisk skadestue eller prak-
tiserende læge efter forsøg på selvmord. Herudover forestår centrene rådgivning, undervisning
og supervision til sundhedspersonale og andre, der i deres arbejde kommer i kontakt med selv-
mordstruede og deres pårørende. Der er imidlertid forskel på, hvilke behandlingstilbud der til-
bydes afhængigt af, hvor i regionen man bor.
Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at antallet af selvmord og selvmordsforsøg skal
nedbringes. Med aftalen om satspuljen for 2009 afsatte regeringen og satspuljepartierne på den
baggrund midler i en ansøgningspulje til styrkelse og udbygning af behandlingsindsatsen over-
for personer, der har forsøgt selvmord. Regionernes ansøgninger pegede imidlertid på, at der er
behov for en yderligere styrkelse af de regionale centre for selvmordsforebyggelse.
En yderligere udbygning af de regionale centre vil kunne udbrede indsatsen over for selvmords-
truede og understøtte centrenes målsætning om et hurtigt opfølgende behandlingstilbud.
På den baggrund afsættes der i alt 33 mio. kr. i en ansøgningspulje fordelt med 7 mio. kr. i
2010,7 mio. kr. i 2011,7 mio. kr. i 2012 og 12 mio. kr. i 2013 og fremefter til en yderligere styr-
kelse af de regionale centre for selvmordsforebyggelse (midlerne tilføres regionerne på bag-
grund af ansøgninger).
Mio. kr.
En yderligere styrkelse af regionernes
selvmordsforebyggende indsats (P)
2010
7,0
2011
7,0
2012
7,0
2013
12,0
1
1.4. Afstigmatiseringskampagne
Regeringen og satspuljepartierne lægger vægt på, at der gøres en særlig indsats for oplysning
om og afstigmatisering af psykisk sygdom. Frygt, tabuer og fordomme kan drive sindslidende til
at benægte og skjule deres symptomer og problemer til skade for tidlig diagnostik og effektiv
behandling.
Oplysning og afstigmatisering har derfor betydning for, at personer med psykiske problemer
tidligere henvender sig, tidligere diagnosticeres og tidligere kommer i behandling for psykisk
sygdom. Det er endvidere vist, at stigmatisering og diskriminering er hæmmende faktorer for at
komme sig – altså for patientens recovery. Recovery betyder, at patienten tilstræber at leve et
tilfredsstillende liv, selv med de begrænsninger den psykiske sygdom giver. Afstigmatisering,
bekæmpelse af myter, tabuer og fordomme hos den enkelte patient, de pårørende og hos fagper-
soner kan fremme en tidlig indsats og bedre recovery.
Satspuljepartierne har noteret sig, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse støtter Psykiatri-
fondens Børne- og Ungeprojekt (skolebussen) med i alt 6,8 mio. kr. i perioden 2010 til 2013,
som bl.a. vil gå til en udvidelse af målgruppen, således at 4. til 10. klasses eleverne og lærere
fremover vil få besøg af skolebussen.
Partierne ønsker at udvide dette tilbud yderligere og afsætter derfor i alt 6,8 mio. kr. til dette
formål.
1
Forhøjelsen skyldes, at de 5 mio. kr., som blev givet årligt med satspuljen for 2009-2012, udløber med
udgangen af 2012.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0029.png
5
På den baggrund afsættes i alt 12,2 mio. kr. i 2010 til en særlig indsats for oplysning og afstig-
matisering af psykisk sygdom som udmøntes med 5 mio. kr. i 2010, 5 mio. kr. 2011 og 2,2 mio.
kr. i 2012. Herudover er der afsat 6,8 mio. kr. til psykiatrifondens skolebus fordelt med 1,6 i
2010, 1,7 mio. kr. i 2011, 1,7 mio. kr. i 2012 og 1,8 mio. kr. i 2013.
Mio. kr.
Kampagne for afstigmatisering
Psykiatrifondens Børne- og Un-
geprojekt (skolebussen)
2010
12,2
1,6
2011
0,0
1,7
2012
0,0
1,7
2013
0,0
1,8
Sundhedsstyrelsen udarbejder og gennemfører afstigmatiserings- og oplysningskampagnen i
samarbejde med relevante aktører på området.
1.5. Forsøg med ”Den
gode psykiatriske afdeling”
Regeringen og satspuljepartierne er enige om at igangsætte et kvalitetsprojekt for ”Den gode
psykiatriske afdeling”, således at der kan skabes højere kvalitet i form af gode behandlingsalli-
ancer, gode og holdbare behandlingsresultater, høj patient- og pårørendetilfredshed og mindre
tvang. I projektet skal der fokuseres på kompetenceudvikling og efteruddannelse af personalet.
Uddannelsesaktiviteterne kan bl.a. fokusere på evidensbaseret behandling og pleje, viden og
indsigt i etiske udfordringer, grundlæggende værdier i patient- og pårørendekontakt, informati-
on, recovery og ”åben dialog” mv. Herudover kan der også fokuseres på viden om konstruktive
kommunikationsformer, konflikthåndtering, risikovurderinger mv., herunder forebygge tilspid-
sede situationer, der kan medføre store konsekvenser for patienterne og personalet.
Med projektet vil der endvidere være fokus på god opfølgning og sikring af sammenhæng, når
en patient overgår fra et regi til et andet f.eks. i forbindelse med udskrivning.
Målgruppen for projektet er psykiatriske afdelinger med et almindeligt psykiatrisk patientklien-
tel inkl. patientgrupper som normalt kan/vil blive udsat for tvang mv. med henblik på at sikre en
model, som efterfølgende kan inspirere øvrige psykiatriske afdelinger. Partierne bag aftalen er
enige om, at erfaringer og resultater fra projektet skal dokumenteres og evalueres med henblik
på at kunne videreføre disse som inspiration og værktøjer for kvalitetsudvikling på andre psyki-
atriske afdelinger, hvorfor der særskilt afsættes midler hertil i 2012.
Satspuljepartierne har noteret sig, at forsøget med ”Den gode psykiatriske afdeling” skal ses i
sammenhæng med projekt ”Den gode udskrivning” på det sociale område.
Projektet udmøntes og gennemføres af Sundhedsstyrelsen, som koordinerer og sikrer sammen-
hæng til projekt ”Den gode udskrivning” på det sociale område.
På den baggrund afsættes i alt 32 mio. kr. i en ansøgningspulje fordelt med 20 mio. kr. i 2010,
10 mio. kr. i 2011, 2 mio. kr. i 2012 (midlerne tilføres regionerne på baggrund af ansøgninger).
Mio. kr.
Forsøg med ”Den
gode psykiatri-
ske afdeling”
2010
20,0
2011
10,0
2012
2,0
2013
0,0
1.6. Videreførelse af puljen til en styrket indsats i retspsykiatrien
Regeringen udgav i 2006 en rapport om psykisk sygdom og kriminalitet. Rapporten fremlægger
en række anbefalinger for den fremtidige indsats med henblik på at styrke indsatsen i de tre
involverede sektorer: sundhedsvæsenet, socialsektoren og Kriminalforsorgen. På baggrund af
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0030.png
6
rapportens anbefalinger blev der med psykiatriaftalen for 2007-2010 på sundhedsområdet afsat
midler til en styrket indsats.
Med den fortsatte vækst i antallet af retspsykiatriske patienter er presset stigende på dels de
eksisterende retspsykiatriske sengepladser, dels de almenpsykiatriske sengepladser, når disse
anvendes midlertidigt til retspsykiatriske patienter.
Regeringen og satspuljepartierne afsatte på den baggrund midler til en yderligere styrkelse af
retspsykiatrien med satspuljeaftalen for 2008-2011. Det har bl.a. betydet, at flere retspsy-
kiatriske patienter har fået en længerevarende og stabil indlæggelse og langsom udslusning efter
indlæggelse samtidig med, at den retspsykiatriske indsats i distriktspsykiatrien er blevet styrket.
Regeringens rapport fra 2006 peger bl.a. på, at sådanne initiativer forebygger ny kriminalitet
blandt sindslidende.
Puljen blev afsat i 2008 som en engangsbevilling på 90 mio. kr. og er udmøntet i 2008 og 2009.
Regeringen og satspuljepartierne er med denne aftale enige om at videreføre puljen med henblik
på at sikre en fortsat styrket indsats i retspsykiatrien, herunder forebyggelse af kriminalitet
blandt sindslidende.
På den baggrund afsættes 261,2 mio. kr. fordelt med 65,3 mio. kr. i 2010, 65,3 mio. kr. i 2011,
65,3 mio. kr. i 2012 og 65,3 mio. kr. i 2013 og fremefter til en styrket indsats i retspsykiatrien,
herunder forebyggelse af kriminalitet blandt sindslidende. Partierne er enige om, at det afsatte
beløb fsva. satspuljen endeligt dækker det beskrevne initiativ.
Mio. kr.
Videreførelse af puljen til en styrket indsats
i retspsykiatrien (P)
2010
65,3
2011
65,3
2012
65,3
2013
65,3
1.7. Pulje til støtte og bistand til personer med debuterende sindslidelser
Der kan for personer med en debuterende, sindslidelse, som kommer til psykiatrisk skadestue,
være ønske om praktisk støtte og bistand således, at de hurtigere kan komme tilbage til deres
hverdag og til en plads på arbejdsmarkedet.
Satspuljepartierne er enige om, at afsætte midler til en ansøgningspulje til projekter med det
formål at bistå sindslidende med at få hverdagen til at hænge bedst muligt sammen og støtte op
omkring de praktiske gøremål således, at den sindslidende kan koncentrere sig om bedring.
Forud for tildeling af midler forelægges projektforslag Sundhedsstyrelsen til godkendelse.
Indsatsen skal ses i sammenhæng med initiativerne om fremskudt social indsats og mobil sags-
behandling på det sociale område.
På den baggrund afsættes der en ansøgningspulje på i alt 8 mio. kr., der udmøntes med 3 mio.
kr. i 2010, 3 mio. kr. i 2011 og 2 mio. kr. i 2012.
Mio. kr.
2010
Støtte og bistand til personer med debu- 8
terende sindslidelser
2011
0
2012
0
2013
0
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0031.png
7
2. Forebyggelse målrettet særligt udsatte grupper
Formålet med denne del af aftalen er at afsætte midler til en forstærket forebyggelsesindsats for
mindre ressourcestærke grupper.
Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at denne indsats skal forstærkes gennem opsø-
gende forebyggelsesindsatser i nærmiljøet, fremme af seksuel sundhed i forhold til udsatte
grupper og etniske minoriteter, tidlig indsats for forebyggelse af overvægt hos børn og unge,
styrket sundhedsindsats over for socialt udsatte og styrket kvalitet i alkoholbehandlingen ved
bl.a. familieorienteret alkoholbehandling.
Kun projekter som retter sig direkte mod målgruppen særligt udsatte vil kunne opnå støtte.
2.1. Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet
Sundheden blandt de mindre ressourcestærke grupper er i dag ikke på samme niveau som i re-
sten af befolkningen, og mindre ressourcestærke grupper kan generelt have en tendens til min-
dre sund livsstil end personer, som f.eks. har lange uddannelser. Det gælder i forhold til kost,
fysisk aktivitet og rygning. Således er f.eks. andelen af rygere blandt borgere på overførselsind-
komst og blandt kortuddannede to til tre gange større end blandt dem med længere uddannelser.
I de kommuner, der deltager i projektet, etableres der forebyggende tilbud i områder med høj
koncentration af mindre ressourcestærke grupper. De pågældende tilbud kan bl.a. være målrettet
sund kost, fysisk aktivitet eller rygning og tage sigte på at hjælpe borgeren til at opnå en sundere
livsstil eller anspore f.eks. børn og unge til ikke at begynde at ryge og til at være fysisk aktive.
Midlerne skal udmøntes til et antal forsøgskommuner af Sundhedsstyrelsen, der samarbejder
med Fødevarestyrelsen om fastlæggelse af indholdet i de konkrete projekter.
Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der afsættes 95 mio.kr. fordelt med 20 mio. kr.
i 2010 og 25 mio. kr. i hvert af årene 2011-2013 til en opsøgende tværfaglig indsats i f.eks. om-
råder med stor koncentration af mindre ressourcestærke med henblik på at nedbringe antallet af
rygere og samtidig skabe en lokal platform, der kan anvendes i en opsøgende funktion i forhold
til de andre risikofaktorer - alkohol, usund kost og fysisk inaktivitet.
Mio. kr.
Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet
2010
20,0
2011
25,0
2012
25,0
2013
25,0
Forslaget ligger i forlængelse af Forebyggelseskommissionens anbefaling om øget rekruttering
og anvendelse af rygestopkurser for mindre ressourcestærke grupper.
Der afsættes op til 1 �½ mio. kr. til evaluering af projekterne.
2.2. Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici
Der er behov for at styrke den tidlige indsats for forebyggelse af overvægt for børn og unge,
særligt i familier med overvægt eller andre sundhedsrisici.
Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der bør afprøves metoder som i særlig grad
inddrager forældrene.
Omdrejningspunktet skal være tidlig indsats med fokus på det tværfaglige samarbejde og sam-
arbejde med forældre i dagtilbud m.v.
Sundhedsplejersker og kommunelæger i de kommuner, der deltager i projektet, skal i samarbej-
de med det pædagogiske personale i børnehaver og vuggestuer mv. gøre en særlig indsats over-
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0032.png
8
for børn i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici og støtte børnenes forældre i at
opnå en sundere livsstil. Inddragelse af forældrene og anerkendelse af deres rolle vil være en
hjørnesten i projektet.
Midlerne skal udmøntes til et antal forsøgskommuner af Sundhedsstyrelsen, der samarbejder
med Fødevarestyrelsen om fastlæggelse af indholdet i de konkrete projekter.
Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der afsættes 46 mio. kr. fordelt med 16 mio.
kr. i 2010 og 10 mio. kr. i hvert af årene 2011-2013 til en tværfaglig sundhedsfremmeindsats
over for børn i sårbare familier.
Mio. kr.
2010
Børns trivsel i udsatte familier med 16,0
overvægt eller andre sundhedsrisici
2011
10,0
2012
10,0
2013
10,0
Projektets fokus på forebyggelse af overvægt og på børn og unge flugter med Forebyggelses-
kommissionens fokus på kost og motion for børn.
Der afsættes op til �½ mio. kr. til evaluering af projekterne.
2.3. Forøgelse af puljen til fremme af seksuel sundhed (2008 aftalen)
I forbindelse med Aftale om satspuljen på sundhedsområdet 2008-2011 blev der afsat 4,8 mio.
kr. årligt i 2008-2011 til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed i forhold til udsatte grupper,
etniske minoriteter og unge.
Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at ansøgningspuljen ”Puljen til fremme af seksu-
el og reproduktiv sundhed i forhold til udsatte grupper, etniske minoriteter og unge” forøges
med i alt 20 mio. kr. fordelt på 5 mio. kr. i hvert af årene 2010-2013. Ansøgningerne forelægges
Sundhedsstyrelsen til faglig vurdering.
Mio. kr.
Fremme af seksuel sundhed
2010
5,0
2011
5,0
2012
5,0
2013
5,0
De nye midler bør som den nuværende pulje anvendes til en samlet forebyggelsesindsats med et
bredt sigte, således at forebyggelse af uønsket graviditet, HIV og andre seksuelt overførbare
infektioner ses som en samlet indsats, da målgrupperne, metoderne og problemstillingerne på
disse områder er overlappende.
De nye midler kan – ligesom de nuværende – anvendes til generel forebyggelse i befolkningen
og i forhold til særlige grupper, herunder især unge, personer med handicap, etniske minoriteter,
homoseksuelle, stofmisbrugere, hepatitis-smittede og hiv-smittede. Herudover kan de nye mid-
ler anvendes til tidlig opsporing af hiv-smittede, herunder opsporing af partnere (kontaktopspo-
ring) med henblik på at begrænse smitte. De nye midler kan ligeledes anvendes til at understøtte
organisationer i deres indsatser på området, herunder kampagner bl.a. med henblik på at få unge
til at bruge kondom.
2.4. Forøgelse af puljen til styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper
I forbindelse med Aftale om satspuljen på sundhedsområdet 2009-2012 blev der afsat en pulje
på i alt 72,1 mio. kr. fordelt med 41,1 mio. kr. i 2009, 10,5 mio. kr. i 2011 og 20,5 mio. kr. i
2012.
Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at puljen forøges med i alt 58,3 mio. kr. fordelt
med 30,5 mio. kr. i 2010 , 9,3 mio. kr. i 2011, 9,3 mio. kr. i 2012 og 9,2 mio. kr. i 2013. Kriteri-
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0033.png
9
erne for puljen forelægges som i 2009 satspuljepartierne inden opslag af puljen – næste gang i
2010.
Mio. kr.
2010
Forøgelse af pulje til styrket sund- 30,5
hedsindsats for socialt udsatte og
sårbare grupper
2011
9,3
2012
9,3
2013
9,2
Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at kriterierne bl.a. skal udvides til at omfatte for-
søg med medicinsk rygestop for udsatte grupper og afprøvning af diætistvejledning og motions-
vejledning for udsatte grupper.
2.5. Pulje til styrket kvalitet i alkoholbehandlingen ved bl.a. familieorienteret alkoholbe-
handling
Danskerne er storforbrugere af alkohol. Det anslås, at ca. 860.000 danskere har et stort alkohol-
forbrug. Heraf anslås godt 140.000 en egentlig behandlingskrævende afhængighed af alkohol.
Et højt alkoholindtag er en risikofaktor i sig selv og har herudover store konsekvenser for fami-
lien og blandt børnene.
Regeringen og satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte en ansøgningspulje på i alt 27
mio. kr., fordelt med 10 mio. kr. i 2010, 5 mio. kr. årligt i 2011 og 2012 og 7 mio. kr. i 2013 til
at styrke kvaliteten i den kommunale alkoholbehandling bl.a. ved medinddragelse af familien.
Ansøgningerne forelægges Sundhedsstyrelsen til en faglig vurdering.
Mio. kr.
2010
Styrket kvalitet i alkoholbe- 10,0
handlingen
2011
5,0
2012
5,0
2013
7,0
Midlerne udmøntes af Sundhedsstyrelsen gennem en kommunal ansøgningspulje til projekter,
der afprøver modeller for en bedre alkoholbehandling. Puljen skal understøtte udvikling og af-
prøvning af behandlingsmetoder til familieorienteret alkoholbehandling. Der vil være tale om et
begrænset antal kommuner, der skal forpligte sig til at indgå i et samlet udviklingsprojekt der
skal styrke den samlede viden om metoder og samarbejdsmodeller. Puljen skal også anvendes
til udvikling af metoder til at forbedre koordination og styrke fagligheden mellem de forskellige
relevante aktører. Det vil være en forudsætning for at opnå støtte, at deltagerne kan forpligte sig
til at videreføre aktiviteterne med de evt. tilpasninger, som evalueringen måtte give anledning
til.
Projektets fokus på styrket kvalitet i alkoholbehandlingen ved bl.a. familiebehandling flugter
med Forebyggelseskommissionens konklusioner vedr. alkoholbehandling.
Der afsættes op til �½ mio. kr. til evaluering af projekterne.
3. Udsatte grupper
3.1. Lægeordineret heroin
Med satspuljeaftalen for 2008 blev regeringen og satspuljepartierne enige om, at der skulle åb-
nes mulighed for anvendelse af lægeordineret heroin i behandlingen af stofmisbrugere. Der
blev til forberedelse og indførelse af heroinordinationsordningen afsat henholdsvis 10 mio. kr. i
2008 og 60 mio. kr. i 2009 (svarende til 62,0 mio. kr. i 2009 PL).
Med satspuljeaftalen for 2009 blev regeringen og satspuljepartierne enige om, at der fra og med
2010 som en permanent bevilling afsættes 62 mio. kr. årligt til finansiering af heroinordinati-
onsordningen. Af midlerne udmøntes 0,2 mio. kr. pr. år til Sundhedsstyrelsens monitorering af
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0034.png
10
ordningen. Resten udmøntes som kompensation til kommunerne. Parterne blev samtidig enige
om, at såfremt forhandlingerne om kompensation til kommunerne måtte resultere i et andet
kompensationsbeløb end det skønnede, så ville dette blive reguleret via satspuljen.
Der blev i sommeren 2009 indgået en økonomisk aftale med KL om kompensation til kommu-
nerne for de merudgifter, der er forbundet med indførelse af tilbuddet. Det blev aftalt, at kom-
munerne fra og med 2010 skal kompenseres med 63,4 mio. kr. årligt.
I forhold til det i satspuljeaftalen for 2009 forudsatte resulterede forhandlingerne om kompen-
sation til kommunerne i merudgifter på 1,4 mio. kr. (svarende til 1,6 mio. kr. i 2010 PL).
Mio.kr.
Lægeordineret heroin (P)
2010
1,6
2011
1,6
2012
1,6
2013
1,6
Der vil i 2011, dvs. to år efter behandlingsformens indførelse, blive foretaget en evaluering af
behandlingens effekt. Der vil på den baggrund blive taget stilling til heroinordinationsordnin-
gen, herunder bl.a. det eventuelle behov for justering af retningslinjerne for behandlingen.
4. Personer med handicap
4.1. Vederlagsfri fysioterapi
Ordningen vedr. vederlagsfri fysioterapi omfattede oprindeligt kun patienter med svært fysisk
handicap.
Med satspuljeaftalen for 2008 blev det aftalt at afsætte i alt 184,9 mio. kr. i perioden 1. august
2008-2009 til finansiering af en udvidelse af ordningen med vederlagsfri fysioterapi til også at
omfatte personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom.
Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der afsættes 140,6 mio. kr. årligt fra 2010 og
fremefter for at sikre permanent finansiering af ordningen. Partierne er enige om, at det afsatte
beløb fsva. satspuljen endeligt dækker det beskrevne initiativ.
Mio.kr.
Vederlagsfri fysioterapi (P)
2010
140,6
2011
140,6
2012
140,6
2013
140,6
4.2. Klinisk kvalitetsdatabase (WebSyn) vedr. synshandicap
Der findes ikke i Danmark en landsdækkende registrering af blinde og svagtseende, men det
skønnes at gruppen omfatter ca. 50.000 personer. Hver dag mister 8 danskere helt eller delvist
synet.
For at sikre, at patienter (og i denne sammenhæng særligt socialt udsatte og sårbare grupper) får
de rigtige ydelser til den rigtige pris, er kravene til gennemsigtighed, evaluering og kvalitetsud-
vikling øget i sundhedssektoren og den sociale sektor.
En Klinisk kvalitetsdatabase (WebSyn) vedrørende voksnes synshandicap giver mulighed for at:
•
Give feedback til bl.a. synscentraler med henblik på optimering af den synsrehabiliterende
indsats over for blinde og svagtseende
•
Give regioner, kommuner og andre interessenter et fælles overblik og grundlag for dialog og
dermed at understøtte regioners, kommuners og borgerens øgede krav til dokumenterede fag-
lige standarder og kvalitet.
•
Skabe grundlag for evaluering, videndeling, kvalitetsudvikling og forskning.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0035.png
11
Til opbygning af et synsregister for blinde og svagtseende over 18 år blev der af satspuljemid-
lerne for finansåret 2005 bevilget 6,1 mio. kr. til et 5-årigt projekt med henblik på opbygning af
”landsdækkende internetbaseret registrering af synshandicap og behov for svagsynsoptik”
(WebSyn).
Udviklingsfasen, der er sket i samarbejde med Enhed for klinisk kvalitet i Hovedstadsregionen
(EKK), er tilendebragt ved udgangen af 2009. WebSyn er klar til at blive sat i drift primo 2010,
og driftsudgifterne er budgetteret til 2,1 mio. kr. årligt.
På den baggrund er regeringen og satspuljepartierne enige om, at der afsættes 2,1 mio. kr.
årligt fra 2010 og fremover til den fortsatte drift af WebSyn.
Mio. kr.
Klinisk kvalitetsdatabase (WebSyn) (P)
2010
2,1
2011
2,1
2012
2,1
2013
2,1
5. Oversigt over fordeling af satspuljen på sundhedsområdet 2010-2013
2010
1.Psykiatrihandlingsplan
1.1. Let tilgængelighed til
akutte psykiatriske tilbud
1.2. Udbygning af opsø-
gende psykiatriteams og
tvungen opfølgning.
1.3. Styrket selvmordsind-
sats
1.4.1 Afstigmatise-
ringskampagne
1.4.2 Psykiatrifondens Bør-
ne- og Ungeprojekt (skole-
bussen)
1.5. Forsøg med ”Den gode
psykiatriske afdeling” inkl.
evaluering i 2012
1.6. Styrket indsats i rets-
psykiatrien
1.7 Pulje til støtte og bi-
stand til personer med de-
buterende sindslidelser
2. Forebyggelse
2.1. Forebyggelsesindsatser
i nærmiljøet
2.2. Børns trivsel i udsatte
familier med overvægt el.
andre sundhedsrisici
2.3. Forøgelse af puljen til
fremme af seksuel sundhed
(2008-aftalen)
2.4. Forøgelse af puljen til
styrket sundhedsindsats for
socialt udsatte og sårbare
10,0
45,0
2011
20,0
65,0
2012
20,0
75,0
2013
20,0
70,0
I alt
70,0
255,0
7,0
12,2
1,6
7,0
-
1,7
7,0
-
1,7
12,0
-
1,8
33,0
12,2
6,8
20,0
10,0
2,0
-
32,0
65,3
8,0
65,3
-
65,3
-
65,3
-
261,2
8,0
20,0
16,0
25,0
10,0
25,0
10,0
25,0
10,0
95,0
46,0
5,0
5,0
5,0
5,0
20,0
30,5
9,3
9,3
9,2
58,3
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0036.png
12
grupper
2.5. Familieorienteret alko-
holbehandling
3. Udsatte grupper
3.1. Lægeordineret heroin
4. Handicappede
4.1. Vederlagsfri fysiotera-
pi
4.2. Klinisk kvalitetsdata-
base (WebSyn) vedr.
synshandicap
I alt
10,0
5,0
5,0
7,0
27,0
1,6
140,6
2,1
1,6
140,6
2,1
1,6
140,6
2,1
1,6
140,6
2,1
6,4
562,4
8,4
394,9
367,6
369,6
369,6
1.501,7
6. Administration mv.
Af bevillingen til de nævnte indsatsområder kan der reserveres op til 3 % til administration mv.
(heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer opgøres ved årets udgang som de
faktisk afholdte administrationsomkostninger, - jf. Økonomistyrelsens vejledning.
7. Dokumentation og opfølgning
Overordnet set har aftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte ressourcer til
forankring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til sindslidende, handicappede
og andre særligt udsatte grupper. Derfor stilles der en række krav om mål og dokumentation af
de projekter, der søger om økonomisk støtte.
Mål og dokumentation
Projekter, der søger om puljemidler afsat med aftalen, skal opstille klare mål/succeskriterier i
projektbeskrivelsen og heri redegøre for, hvordan de vil dokumentere de opstillede mål.
I projektbeskrivelsen skal projekterne præcisere, hvordan de vil forbedre indsatsen og udvikle
og anvende indikatorer, som dokumenterer resultaterne af indsatsen.
Projekterne følger årligt op på projekternes resultater, og det er et krav at projektet afrapporterer
om mål, effekt, gennemførelsen m.v. Det sker gennem statusrapporterne typisk midtvejs og ved
afslutningen af et projekt. Inden for hvert projekt skal der efter projektperioden kunne påvises
konkrete forbedringer for deltagerne i projekterne. Efter puljens udløb foretages en samlet eva-
luering af de iværksatte projekter i forhold til de opstillede mål.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
13
Bilag til aftalen for satspuljen på sundhedsområdet 2010-2013
Tvungen opfølgning efter udskrivning
Regeringen vil i 2010 fremsætte forslag til lov om ændring af psykiatriloven med henblik på at
indføre en 4-årig forsøgsordning om tvungen opfølgning efter udskrivning.
Der vil i lovforslaget blive opstillet følgende kriterier, som
alle
skal være opfyldt, for at kunne
etablere tvungen opfølgning efter udskrivning:
1. Der skal være en begrundet og nærliggende risiko for, at patienten efter udskrivning vil
ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for patientens helbred, og
2. patienten skal i de seneste 3 år forud for den aktuelle indlæggelse være blevet tvangs-
indlagt mindst 3 gange, og
3. patienten skal i mindst ét tilfælde have undladt at følge den behandling, der er anført i
en udskrivningsaftale eller koordinationsplan, og
4. patienten skal i forbindelse med den aktuelle indlæggelse være tvangsindlagt eller
tvangstilbageholdt, og
5. patienten skal indenfor det sidste halve år forud for den aktuelle indlæggelse være ordi-
neret opsøgende behandling ved et udgående psykiatriteam, men have undladt at følge
den ordinerede medicinske behandling.
Endvidere vil lovforslaget i forhold til tvungen opfølgning indeholde følgende bestemmel-
ser/bemærkninger:
•
Hvis patienten – enten ved et frivilligt fremmøde eller ved fremmøde ved politiets hjælp
– er i så dårlig en helbredstilstand, at indlæggelse, herunder tvangsindlæggelse, er på-
krævet, skal denne ske efter de gældende regler for tvangsindlæggelse. Det vil bl.a. sige,
at to læger uafhængigt af hinanden skal tage stilling til, om betingelserne for tvangsind-
læggelse er til stede. Reglerne om tvungen opfølgning efter udskrivning erstatter således
ikke reglerne om tvangsindlæggelse.
Overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning kan alene indeholde et
pålæg til patienten om at møde op til medicinering i det psykiatriske sygehusvæsen. Det
vil fremgå af lovbemærkningerne, at beslutningen om tvungen opfølgning skal fremgå
af den aktuelle udskrivningsaftale eller koordinationsplan, som patienten får udleveret.
Hvis patienten ikke møder op til medicinering, kan patienten afhentes af politiet.
Medicinering af patienten kan i disse tilfælde alene foregå på en psykiatrisk afdeling.
Der skal være en sundhedsperson til stede ved afhentning af patienten.
Afhentning af patienten skal ske så skånsomt som muligt. Modstand skal ikke komme
patienten processuelt til skade. De medvirkende polititjenestemænd skal så vidt muligt
være civilklædte.
Ved medicineringen i forbindelse med den tvungne opfølgning efter udskrivning skal
der anvendes lægemidler, herunder evt. depotmedicin, hvor patientens reaktion og præ-
paratets gavnlige effekt fremgår af journalen.
Det forudsættes, at behandlingen så vidt muligt følger Sundhedsstyrelsens vejledninger
og anbefalinger om behandling med antipsykotiske lægemidler.
For patienter, der forventes at overgå til tvungen opfølgning, kan det være indiceret at
anvende depotpræparater i den sidste del af indlæggelsen inden udskrivelsen.
En beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning kan være gældende i indtil 3
måneder efter udskrivning af patienten.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
14
•
Er der begrundet og nærliggende risiko for, at patienten ved 3 måneders periodens ud-
løb vil ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for patientens helbred,
kan overlægen træffe beslutning om, at den
tvungne opfølgning efter udskrivning forlænges i indtil 3 måneder.
Yderligere forlængelse af den tvungne opfølgning efter udskrivning kan ske for indtil 3
måneder ad gangen, dog således at patienten maksimalt kan være undergivet tvungen
opfølgning efter udskrivning i 12 måneder.
Der vil først på ny kunne etableres tvungen opfølgning efter udskrivning, hvis patienten
igen på ny opfylder betingelserne herfor.
•
•
Beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning udløser følgende retssikkerhedsgarantier:
•
•
•
•
•
•
•
Oplysning om tvungen opfølgning efter udskrivning skal tilføres afdelingens tvangspro-
tokol og indberettes løbende til Sundhedsstyrelsen.
Overlægen har til stadighed ansvaret for, at tvungen opfølgning efter udskrivning ikke
anvendes i videre omfang end nødvendigt.
Der beskikkes patientrådgiver for enhver, der undergives tvungen opfølgning efter ud-
skrivning.
Overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning kan påklages til det
psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen, som skal træffe afgørelse i sagen
inden 7 hverdage efter klagens modtagelse.
En klage til det psykiatriske patientklagenævn over tvungen opfølgning efter udskriv-
ning skal tillægges opsættende virkning.
Det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen skal efter anmodning fra pati-
enten eller patientrådgiver indbringe sin afgørelse vedrørende tvungen opfølgning efter
udskrivning for retten.
Ved enhver eventuel forlængelse af den tvungne opfølgning, kan der på ny klages til det
psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen med ankemulighed til domstolen.
Sundhedsstyrelsen udgiver én gang om året en opgørelse over anvendelsen af tvang i psykiatri-
en. Opgørelsen udarbejdes på baggrund af løbende elektroniske indberetninger af tvangsproto-
kollens oplysninger til Sundhedsstyrelsen. Regionerne kan løbende trække oplysninger om egne
data, og Sundhedsstyrelsen kan til enhver tid trække indberettede oplysninger på landsplan eller
afdelingsplan.
Opfølgning på virkningerne af lovforslaget
Det vil fremgå af lovforslaget, at virkningerne af forslaget om tvungen opfølgning efter ud-
skrivning skal følges tæt af Sundhedsstyrelsen, som vil nedsætte en bredt sammensat følgegrup-
pe til formålet.
Folketingets Sundhedsudvalg og Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 vil i forsøgsperioden
blive underrettet kvartalsvis om status for benyttelse af ordningen.
Sundhedsstyrelsen vil efter perioden 2010-2013 udarbejde en redegørelse, som vil blive frem-
sendt til Folketingets Sundhedsudvalg og Tilsynet i henhold til grundlovens § 71.
Det vil i den forbindelse blandt andet blive undersøgt, hvor mange patienter, der bliver omfattet
af en beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning, og hvor længe foranstaltningerne har
varet og hvilke supplerende behandlings- og støttetilbud som har været anvendt. Endvidere vil
antallet af eventuelle tvangsindlæggelser af patienter omfattet af tvungen opfølgning blive un-
dersøgt. Ordningen evalueres efter 3 år.
Økonomi
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
15
Satspuljepartierne er enig om at afsætte 3 mio. kr. årligt fra 2010 til 2013 til finansiering af lo-
vens merudgifter til patientrådgivere og til dækning af udgifterne ved afhentning patienter til
medicinering. Der afsættes herudover 1 mio. kr. til evaluering af ordningen.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0040.png
Regeringen
Socialdemokraterne
Dansk Folkeparti
Socialistisk Folkeparti
Det Radikale Venstre
Liberal Alliance
Kristendemokraterne
15. oktober 2010
Delaftalen på sundhedsområdet, som er indgået i dag, er en del af den samlede satspuljeaftale.
Satspuljekredsen skal konfirmere en samlet aftale, før satspuljeforhandlingerne er endeligt af-
sluttede.
Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2011-2014
Partierne bag aftalen ønsker med udmøntningen at styrke indsatsen på sundhedsområdet over
for særligt udsatte grupper. Der er på den baggrund prioriteret 495,1 mio. kr. i aftaleperioden til
følgende overordnede indsatsområder:
Psykiatri og sundhed, herunder for socialt udsatte
1. Indsatsen over for mennesker med sindslidelser
Med satspuljeaftalen for 2007-2010 blev det første skridt taget til indførelse af udvidede under-
søgelses- og behandlingsrettigheder i psykiatrien. Det betyder, at psykiatriske patienter i dag har
ret til at blive behandlet på en privat klinik eller et privat hospital, hvis bopælsregionen ikke kan
tilbyde undersøgelse eller behandling indenfor 2 måneder.
Med satspuljeaftalen 2010-2013 blev der afsat 818,2 mio. kr. over 4 år til handlingsplanen for
en styrket indsats for sindslidende. Handlingsplanen rummer både de ansvarsområder, som lig-
ger i Indenrigs- og Sundhedsministeriet og de, som ligger i Socialministeriet. Aftalepartierne
var enige i handlingsplanens tre overordnede mål:
Sikre at personer med sindslidelser modtager en sammenhængende, koordineret og ef-
fektiv behandling, indsats og støtte af høj kvalitet i både social- og behandlingssektoren.
Sikre en bedre tilgængelighed til psykiatrisk behandling og socialpsykiatriske tilbud.
Nedbringe omfanget og sværhedsgraden af sindslidelser.
Med denne satspuljeaftale er det målet at bidrage til udviklingen i psykiatrien bl.a. ved at vide-
reføre de indsatser, der blev igangsat med satspuljeaftalen 2007-2010, samt nye initiativer til at
forbedre forholdene indenfor psykiatrien.
Satspuljepartierne har tilført ekstra midler til udbygning af børne- og ungdomspsykiatrien. Se-
nest med satspuljeaftalen for 2008-2010, hvormed regionerne ved fuld indfasning af de udvide-
de behandlingsrettigheder i 2012 tilføres i alt 242 mio. kr.
Midlerne er tilført via bloktilskuddet, hvilket giver regionerne muligheden og ansvaret for at
vurdere, hvordan de ekstra midler finder bedst anvendelse lokalt, herunder hvordan indsatsen
bedst organiseres f.eks. ved brug af udgående teams og shared care modeller.
Regionerne får således både i 2011 og 2012 ekstra midler til kapacitetsudvidelse i børne- og
ungdomspsykiatrien, så hurtig udredning og behandling sikres.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0041.png
2
Nogle børn og unge kan i tiden, indtil de udredes og behandles, have behov for hjælp og støtte,
så de kan opretholde en hverdag med skolegang og sociale aktiviteter. Det er kommunernes
opgave at yde vejledning og støtte til børn og unge med særlige behov og deres familier.
Det er i henhold til sundhedsloven obligatorisk for regionerne og kommunerne at indgå sund-
hedsaftaler om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Sundhedsaftalerne skal bl.a. beskrive
arbejdsdelingen mellem region og kommuner i forhold til indsatsen for mennesker med sindsli-
delser, herunder på børne- og ungeområdet.
Aftalepartierne opfordrer kommuner og regioner til i forbindelse med de obligatoriske sund-
hedsaftaler at have særligt fokus på samarbejdet omkring børn og unge med psykiske problem-
stillinger.
1.1. Opsøgende og udgående virksomhed i psykiatrien
Med satspuljeaftalen for 2007-2010 blev der afsat 120 mio. kr. over 4 år til at øge tilgængelig-
heden med henblik på at fastholde psykiatriske patienter i kontinuerlige behandlingsforløb, fo-
rebygge (gen)indlæggelser og styrke og udbrede de udgående og opsøgende funktioner i psykia-
trien.
Midlerne er bl.a. gået til etablering og udbredelse af opsøgende psykoseteam, udbygning af
behandlingstilbud til skizofrene og etablering af akutteam for demente med psykiatriske symp-
tomer. Aftalepartierne ønsker at opretholde det eksisterende aktivitetsniveau på området.
På den baggrund afsættes der 33,9 mio.kr. årligt fra 2011 og fremefter til regionerne til videre-
førelse af indsatsen.
Mio. kr.
Opsøgende og udgående virksomhed i psykiatrien (P)
2011
33,9
2012
33,9
2013
33,9
2014
33,9
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil følge udviklingen på området i forhold til, om midlerne
anvendes til formålet.
1.2. Retspsykiatri
Med satspuljeaftalen for 2007-2010 blev der afsat 120 mio.kr. over 4 år til styrkelse af indsatsen
i retspsykiatrien i overensstemmelse med anbefalingerne i rapporten ”Psykisk sygdom og kri-
minalitet”. I udmøntningen af puljen var der - ud over udvidelse af behandlingskapaciteten -
fokus på tidlig og opsøgende indsats og hurtig og let adgang til behandling.
Midlerne er bl.a. gået til etablering af nye lukkede, stoffrie retspsykiatriske sengepladser og nye
specialiserede, retspsykiatriske sengepladser. De udgående, retspsykiatriske funktioner og ad-
gangen til behandling er ligeledes blevet styrket med puljen.
Aftalepartierne ønsker at opretholde det eksisterende aktivitetsniveau på området.
På den baggrund afsættes der 33,9 mio.kr. årligt fra 2011 og fremefter til regionerne til videre-
førelse af indsatsen.
Mio. kr.
Retspsykiatri (P)
2011
33,9
2012
33,9
2013
33,9
2014
33,9
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil følge udviklingen på området i forhold til, om midlerne
anvendes til formålet.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0042.png
3
1.2.1 Statistik vedrørende foranstaltningsdømte
Aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt at have en detaljeret statistik vedrørende foranstalt-
ningsdømte.
På den baggrund afsættes der 0,8 mio. kr. i perioden 2011 – 2014 til udarbejdelse af en detalje-
ret statistik over foranstaltningsdømte, som bl.a. indeholder oplysninger om længstetid for for-
anstaltning, de foranstaltningsdømtes mentale tilstand samt forløbet af foranstaltningen.
Mio. kr.
2011
0,2
2012
0,2
2013
0,2
2014
0,2
Statistik vedrørende foranstaltningsdømte
1.3. Ikke-psykotiske lidelser
Med satspuljeaftalen for 2007-2010 blev der afsat 60 mio. kr. over 4 år til udbygningen og ud-
viklingen af nye og mere specialiserede tilbud i behandlingspsykiatrien til patienter med ikke-
psykotiske lidelser.
Midlerne er bl.a. gået til etablering og udbygning af intensive behandlingstilbud til patienter
med depression, personlighedsforstyrrelse, angst og tvangslidelser. Aftalepartierne ønsker at
opretholde det eksisterende aktivitetsniveau på området.
På den baggrund afsættes der 17,0 mio.kr. årligt fra 2011 og fremefter til regionerne til videre-
førelse af indsatsen.
Mio. kr.
Ikke-psykotiske lidelser (P)
2011
17,0
2012
17,0
2013
17,0
2014
17,0
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil følge udviklingen på området i forhold til, om midlerne
anvendes til formålet.
1.3.1 Psykologordning for depressionsramte
Der var med aftalen om regionernes økonomi for 2008 enighed om at afsætte 20 mio. kr. årligt
til en forsøgsordning vedr. tilbud om psykologbehandling til personer med ikke-psykotiske li-
delser. Det blev efterfølgende besluttet, at midlerne skulle anvendes til en psykologordning for
personer med let til moderat depression i aldersgruppen 18 til 37 år.
Der var med satspuljeaftalen for 2008-2011 enighed om at afsætte yderligere 20 mio. kr. om
året fra 2009, så ordningen kunne udvides til at dække dobbelt så mange voksne.
Forsøgsordningen trådte i kraft 1. april 2008. Med henblik på at afdække ordningens effekt gen-
nemføres en evaluering. Evalueringen gennemføres af Forskningsenheden for Almen Praksis
ved Århus Universitet og forventes færdig i begyndelse af 2011. Ordningen evalueres bl.a. i
forhold til a) arbejdsfastholdelse, b) forbrug af sundhedsydelser og c) depressionsscore, selv-
vurderet helbred og tilfredshed med behandlingen.
Der er i satspuljekredsen enighed om at drøfte resultaterne fra evalueringen, så snart den fore-
ligger og senest i marts måned 2011. Spørgsmålet om en eventuel ændring af ordningen vil ind-
gå i forhandlingerne om udmøntning af satspuljen for 2012.
Der reserveres samtidig 1 mio. kr. til undersøgelse af yderligere spørgsmål, der bør belyses, og
sammen med evalueringen danne grundlag for satspuljepartiernes stillingtagen til evt. ændringer
af ordningen herunder spørgsmålet om aldersgrænser, i forhandlingerne om udmøntning af sats-
puljen for 2012.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0043.png
4
Mio. kr.
Supplerende evaluering af psykologordning
2011
1,0
2012
-
2013
-
2014
-
1.3.2.”Lær at leve med”-program for angst og depression
Depression og angstsygdomme er en meget hyppig årsag til forringet livskvalitet og uarbejds-
dygtighed. Ofte udvikler depression og angst sig til en kronisk tilstand, der bliver en afgørende
barriere for at leve et almindeligt, selvstændigt liv på arbejdsmarkedet såvel som i livets øvrige
forhold. Det kan derfor være afgørende, at personer med sådanne lidelser bliver støttet i håndte-
ring af hverdagen.
Komiteen for Sundhedsoplysning har siden 2006 implementeret projektet ”Lær at leve med
kronisk sygdom” i mere end 80 af landets kommuner. ”Lær at leve med”-programmet er pati-
entkurser, som bygger på kognitiv indlæringspsykologi og er udviklet på Stanford University på
baggrund af erfaringer med sygdomsspecifikke kurser for patienter med kronisk sygdom.
Et ”Lær at leve med” program målrettet angst og depression vil styrke kommunernes tilbud til
borgere, der har behov for værktøjer til at håndtere hverdagen og egen livssituation, og dermed
forbedre mulighederne for, at den enkelte kan blive på og vedblive med at være en bidragende
del af arbejdsmarkedet og det øvrige samfund.
På den baggrund afsættes der 7,5 mio.kr. i perioden 2011-2014 til udvikling og udbredelse af et
”Lær at leve med”- program for depressions- og angstsygdomme. Der afsættes midler til en
videnskabelig evaluering af programmet.
Mio. kr.
”Lær at leve med”- program for depressions- og angst-
sygdomme
2011
1,5
2012
1,5
2013
1,5
2014
3,0
For at sikre den sundhedsfaglige forankring og metodemæssig kvalitet i den konkrete udvikling
af et ”Lær at leve med”- program for depressions- og angstsygdomme nedsættes en styregruppe
i Sundhedsstyrelsen.
1.3.3. Landsindsatsen mod Angst
Landsindsatsen mod Angst har til formål at oplyse om, nedbryde tabuer om og forebygge angst.
Landsindsatsen bygger videre på det landsdækkende holdningsændrende arbejde, som blev på-
begyndt med Landsindsatsen mod Depression i 2000. Indsatsen blev støttet med midler fra sats-
puljeaftalen for 2007-2010.
På den baggrund afsættes der 4,0 mio.kr. i perioden 2011-2014 til videreførelse af Landsindsat-
sen mod Angst.
Mio. kr.
Landsindsatsen mod Angst
2011
1,0
2012
1,0
2013
1,0
2014
1,0
1.4. Centrale initiativer i psykiatrien
Med henblik på at fremme vidensindsamling og formidling, kvalitetsudvikling, metode-
udvikling og kompetenceudvikling inden for psykiatrien afsættes midler til landsdækkende ini-
tiativer i psykiatrien.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
5
1.4.1. Gennembrudsprojekt om nedbringelse af tvang
Der er fortsat behov for fokus på nedbringelse af anvendelse af tvang i psykiatrien. Resultaterne
fra Det nationale kvalitetsprojekt om brug af tvang i psykiatrien, som kørte fra 2004-2007, viste,
at anvendelsen af tvang kan nedbringes markant.
Projektet har resulteret i 60 effektive redskaber til forebyggelse af og kvalitet i anvendelsen af
tvang. Projektet om implementeringsnetværk har i 2010 understøttet implementeringen af gen-
nembrudsprojektets tiltag, der kan forebygge anvendelsen af tvang i psykiatrien.
Aftalepartierne har noteret sig, at Danske Regioner i juni 2010 har oplyst, at regionerne vil re-
ducere brugen af tvang over for psykiatriske patienter med 20 procent over tre år. Aftalepartier-
ne ønsker fortsat at nedbringe anvendelsen af tvang, og vil derfor anvende de gode erfaringer fra
brugen af gennembrudsmetoden i tvangsprojektet til et nyt projekt, hvor fokus skal være på
aktiviteter, herunder særligt motion, som redskab.
På den baggrund afsættes der 18,6 mio. kr. i perioden 2011-2014 til et nyt projekt om brug af
tvang i psykiatrien efter gennembrudsmetoden med særligt fokus på aktiviteter herunder motion
som redskab til nedbringelse af anvendelsen af tvang.
Projektet skal omfatte almenpsykiatrien, retspsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien, og
der skal være en særlig fokus på aktiviteter, herunder motion.
1.4.2. Videnscenter for Oligofreni
Videnscenter for Oligofreni er det eneste landsdækkende videnscenter vedrørende mennesker
med udviklingshæmning og psykisk sygdom. Videnscenteret løser en vigtig opgave i forhold til
en gruppe mennesker, som er meget udsatte ved at være udviklingshæmmede og samtidig lide
af en psykisk sygdom. Der er tale om en forholdsvis lille gruppe mennesker. Derfor er det vig-
tigt, at den viden og ekspertise, der findes om behandlingen af denne gruppe, samles et sted i
landet. Så kan man derfra forestå undersøgelse og behandling, forske inden for området og vide-
reformidle den nyeste viden og ekspertise.
På den baggrund afsættes der 12,0 mio. kr. perioden 2011-2014 til videreførelse af Videnscen-
ter for Oligofreni.
1.4.3. PsykiatriFondens Ungdomsprojekt
PsykiatriFondens Ungdomsprojekt blev igangsat i 2007. Formålet med projektet er at tilbyde
unge på ungdomsuddannelser og produktionsskoler i hovedstaden undervisning i psykisk sund-
hed og mistrivsel, at tilbyde sårbare og frafaldstruede elever psykologisk rådgivning samt tilby-
de lærere og studievejledere opkvalificerende kurser med fokus på støtte til sårbare unge, for
dermed at mindske frafald blandt eleverne pga. personlige problemer.
Projektet har i perioden 2007-2010 været finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, So-
cialministeriet samt Undervisningsministeriet.
På den baggrund afsættes der 4,4 mio. kr. i perioden 2011-2014 til videreførelse og udvidelse af
projektet. De afsatte midler udmøntes med 1,1 mio. kr. årligt. Bevilling til videreførelse af pro-
jektet forudsætter, at projektet også modtager støtte fra Socialministeriet og Undervisningsmi-
nisteriet.
1.4.4. Forebyggelse af uventede dødsfald i psykiatrien
Det er velkendt, at psykisk syge risikerer en overdødelighed, dels på grund af sygdomme, der
kan relateres til livsstil, dels forårsaget af sygdomme som følge af den intensive, medicinske
behandling.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0045.png
6
Der arbejdes flere steder i psykiatrien med at reducere livsstilsbetingede risikofaktorer, og
Sundhedsstyrelsen har dels udarbejdet en rapport om forsøg med fysisk aktivitet i psykiatrien
dels udsendt en vejledning om anvendelse af antipsykotiske lægemidler til voksne.
På den baggrund afsættes der 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. I 2011 anvendes 0,5 mio. kr.
til, at Sundhedsstyrelsen med inddragelse af relevante fagfolk fra fx Psykiatrisk Center Køben-
havn udarbejder en plan for, hvad der kan gøres for at forebygge disse dødsfald. Efterfølgende
afsættes en ansøgningspulje til at sikre implementering af anbefalingerne.
Centrale initiativer i psykiatrien
Gennembrudsprojekt om nedbringelse af tvang
Videnscenter for Oligofreni
PsykiatriFondens Ungdomsprojekt
Forebyggelse af uventede dødsfald i psykiatrien
2011
1,4
3,0
3,3
2,7
2012
5,6
3,0
-
3,8
2013
5,3
3,0
-
4,0
2014
6,3
3,0
1,1
3,1
2. Handlingsplan mod stofmisbrug
Formålet med den del af aftalen, som vedrører stofmisbrugere, er at intensivere indsatsen mod
narkotikamisbruget og begrænse de skader, som stofmisbrugerne påfører sig selv og det omgi-
vende samfund.
Aftalepartierne er enige om, at samfundet til trods for de senere års styrkede indsats, fortsat står
over for store udfordringer på narkotikaområdet. Udfordringerne skal tackles gennem en målret-
tet og vedholdende indsats inden for narkotikapolitikkens fire grundpiller – forebyggelse, be-
handling, skadesreduktion og kontrol.
Derfor vil aftalepartierne udbygge indsatsen med initiativer, som spænder over forebyggelse,
behandling og skadesreduktion.
2.1. Modelkommuneprojekt om unge og narko
For at imødegå udbredelsen af narkotika blandt unge er aftalepartierne enige om, at der med
udgangspunkt i de gode erfaringer fra projektet ”Narkoen ud af byen” fra 2004-2007 afsættes
midler til modelkommuneprojekt om unge og narko, som skal afprøve en ny form for tværgåen-
de målrettet indsats i form af et forpligtende samarbejde mellem kommunen og de lokale ud-
dannelses- og fritidstilbud til unge. Der skal sættes yderligere fokus på udvikling af forebyggel-
sestiltag som fx formulering af rusmiddelpolitikker og opkvalificering af nøglepersoner på ung-
domsuddannelser. Samtidig skal blikket rettes mod opsporing og tidlig indsats over for unge,
som viser tegn på at være i farezonen.
Inden modelkommuneprojektet iværksættes vil aftalepartierne med henblik på godkendelse få
forelagt en nærmere projektbeskrivelse samt kriterierne for udvælgelse af modelkommunerne.
På den baggrund afsættes der 19,0 mio. kr. i perioden 2011 til initiativet.
Mio. kr.
2011
Modelkommuneprojekt om unge og 19,0
narko
2012
-
2013
-
2014
-
2.2. Kvalitetssikring af den sundhedsfaglige kokainbehandling
Aftalepartierne er enige om at kvalitetssikre den sundhedsfaglige kokainbehandling og dermed
nedbringe sygeligheden og dødeligheden blandt misbrugere af kokain og andre centralstimule-
rende stoffer.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0046.png
7
Der er behov for et praktisk værktøj i form af en samlet vejledning, der præciserer den omhu og
samvittighedsfuldhed, som skal udvises i håndteringen af de sundhedsfaglige problemstillinger,
der knytter sig til misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer. Dermed præciseres de
allerede gældende krav til omhyggelig og samvittighedsfuld behandling i en samlet vejledning.
På den baggrund afsættes der 1 mio. kr. i 2011 til initiativet.
Mio. kr.
2011
Kvalitetssikring af den sundhedsfaglige 1,0
kokainbehandling
2012
-
2013
-
2014
-
2.3. Forsøg med sundhedsrum
Aftalepartierne er enige om, at der oprettes en pulje, hvorfra der kan søges om støtte til medfi-
nansiering af udgifterne til forsøg med sundhedsrum, hvor stofmisbrugere i overensstemmelse
med gældende lovgivning på et og samme sted kan få et tilbud om sundhedsfaglig hjælp og et
værested. Det overordnede formål vil være at nå bedre ud til de mest udsatte og belastede stof-
misbrugere med eksisterende sociale og sundhedsfaglige tilbud og et værested samt at afhjælpe
de problemer, som stofmisbruget påfører bestemte områder i de største byer.
På den baggrund afsættes der 25,5 mio. kr. i perioden 2011-2014 til initiativet.
Mio. kr.
Forsøg med sundhedsrum
2011
1,5
2012
6,0
2013
9,0
2014
9,0
2.4. Yderligere misbrugsbehandling af indsatte
Aftalepartierne er enige om at styrke misbrugsbehandlingen i fængslerne ved at etablere rele-
vante behandlingstilbud til kokainmisbrugere og til misbrugere i gruppen af sædelighedsdømte,
som er placeret på særlige afdelinger. Endvidere styrkes efterbehandlingsindsatsen og en mid-
lertidig styrkelse af afgiftningstilbuddet gøres permanent.
På den baggrund afsættes der 26,4 mio. kr. i perioden 2011-2014 til initiativet.
Mio. kr.
2011
Yderligere misbrugsbehandling af 3,2
indsatte (P)
2012
6,4
2013
8,4
2014
8,4
3. Nationalt Videnscenter for Demens
Nationalt Videnscenter for Demens blev etableret i september 2007 som et udviklingsprojekt i
perioden 2007-2011 med støtte fra satspuljen og Sygekassernes Helsefond. Formålet med opret-
telsen af Nationalt Videnscenter for Demens var dels at styrke og koordinere den sundhedsfag-
lige forskning i forhold til udviklingen af konkrete, sundhedsfaglige behandlings- og plejetilbud
på demensområdet, dels at sikre en fast forankret vidensspredning og formidling til regioner og
kommuner til gavn for behandling, pleje og rådgivning af personer med demens og deres pårø-
rende.
Aftalepartierne er enige om, at videreførelsen af Nationalt Videnscenter for Demens er helt af-
gørende i forhold til at sikre et fortsat højt fokus på forskning og udvikling af demensområdet i
Danmark.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0047.png
8
På den baggrund afsættes der 8,8 mio. kr. i perioden 2012-2013 til videreførelse af centret.
Mio.kr.
Nationalt Videnscenter for Demens
2011
-
2012
6,1
2013
2,7
2014
-
4. Rehabiliteringstilbud for Parkinson patienter
Der er mellem aftalepartierne enighed om i en forsøgsperiode på 4 år at muliggøre, at patienter
med Parkinsons sygdom får adgang til specialiseret rehabiliteringstilbud inden for en fastsat
økonomisk ramme.
På den baggrund afsættes 12,8 mio. kr. i perioden 2011-2014 til forsøg med specialiserede re-
habiliteringstilbud til patienter med Parkinson sygdom.
Mio.kr.
Rehabiliteringstilbud til Parkinson patienter
2011
3,2
2012
3,2
2013
3,2
2014
3,2
5. Telefonrådgivning og anden formidling til familieambulatorierne
Ved satspuljeforhandlingerne for 2008 blev der i tilknytning til etablering af familieambulatori-
er afsat midler (4,7 mio. kr. første år og 2 mio. kr. de følgende år) med henblik på at forpligte
Region Hovedstaden til at etablere en telefonrådgivning (hotline) og anden formidling i regi af
familieambulatoriet på Hvidovre Hospital. Hvidovre Hospital har i tilknytning hertil oprettet
”Videnscenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn”.
Aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt at sikre en videreførelse af dele af videnscentrets
rådgivningsaktiviteter i 2012.
På den baggrund afsættes der 0,5 mio. kr. i 2011 til videreførelse af dele af rådgivnings- og
formidlingsfunktionerne forankret i ”Videnscenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos
Børn”.
Mio.kr.
Telefonrådgivning mv. til familieambulatorier-
ne
2011
0,5
2012
-
2013
-
2014
-
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0048.png
9
6. Oversigt over fordeling af satspuljen på sundhedsområdet 2011-2014
2011
1.Psykiatri
1.1. Opsøgende og udgåen-
de virksomhed i psykiatrien
(P)
1.2. Retspsykiatri (P)
1.2.1. Statistik vedrørende
foranstaltningsdømte
1.3. Ikke-psykotiske lidel-
ser (P)
1.3.1. Supplerende evalue-
ring af psykologordning
1.3.2. Lær at leve med”-
program for depressions-
og angstsygdomme
1.3.3. Landsindsatsen mod
Angst
1.4.1. Gennembrudsprojekt
om nedbringelse af tvang
1.4.2. Videnscenter for
Oligofreni
1.4.3. PsykiatriFondens
Ungdomsprojekt
1.4.4. Forebyggelse af
uventede dødsfald i psykia-
trien
2. Handlingsplanen mod
stofmisbrug
2.1. Modelkommunepro-
jektet om unge og narko
2.2. Kvalitetssikring af den
sundhedsfaglige kokainbe-
handling
2.3. Forsøg med sundheds-
rum
2.4. Yderligere misbrugs-
behandling af indsatte (P)
3. Nationalt Videnscenter
for Demens
4.Rehabiliteringstilbud til
Parkinson patienter
5. Telefonrådgivning mv.
til familieambulatorierne
I alt
33,9
2012
33,9
2013
33,9
2014
33,9
I alt
135,6
33,9
0,2
17,0
1,0
1,5
33,9
0,2
17,0
-
1,5
33,9
0,2
17,0
-
1,5
33,9
0,2
17,0
-
3,0
135,6
0,8
68,0
1,0
7,5
1,0
1,4
3,0
3,3
2,7
1,0
5,6
3,0
-
3,8
1,0
5,3
3,0
-
4,0
1,0
6,3
3,0
1,1
3,1
4,0
18,6
12,0
4,4
13,6
19,0
1,0
-
-
-
-
-
-
19,0
1,0
1,5
3,2
-
3,2
0,5
127,3
6,0
6,4
6,1
3,2
-
121,6
9,0
8,4
2,7
3,2
-
123,1
9,0
8,4
-
3,2
-
123,1
25,5
26,4
8,8
12,8
0,5
495,1
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
10
7. Administration mv.
Af bevillingen til de nævnte indsatsområder kan der reserveres op til 3 % til administration mv.
(heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer opgøres ved årets udgang som de
faktisk afholdte administrationsomkostninger, - jf. Økonomistyrelsens vejledning.
8. Dokumentation og opfølgning
Overordnet set har aftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte ressourcer til
forankring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til sindslidende, handicappede
og andre særligt udsatte grupper. Derfor stilles der en række krav om mål og dokumentation af
de projekter, der søger om økonomisk støtte.
Mål og dokumentation
Projekter, der søger om puljemidler afsat med aftalen, skal opstille klare mål/succeskriterier i
projektbeskrivelsen og heri redegøre for, hvordan de vil dokumentere de opstillede mål.
I projektbeskrivelsen skal projekterne præcisere, hvordan de vil forbedre indsatsen og udvikle
og anvende indikatorer, som dokumenterer resultaterne af indsatsen.
Projekterne følger årligt op på projekternes resultater, og det er et krav at projektet afrapporterer
om mål, effekt, gennemførelsen m.v. Det sker gennem statusrapporterne typisk midtvejs og ved
afslutningen af et projekt. Inden for hvert projekt skal der efter projektperioden kunne påvises
konkrete forbedringer for deltagerne i projekterne. Efter puljens udløb foretages en samlet eva-
luering af de iværksatte projekter i forhold til de opstillede mål.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0050.png
Regeringen
Venstre
Dansk Folkeparti
Liberal Alliance
Det Konservative Folkeparti
16. november 2011
Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2012-2015
Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet er enige om at afsætte 1.166,2 mio. kr. i perioden
2012-2015 til:
Opprioritering af psykiatrien (830 mio. kr.)
Forebyggelse og sundhed for de svageste grupper (336,2 mio. kr.)
1. Opprioritering af psykiatrien
Mange danskere rammes af en psykisk sygdom med alvorlige helbredsmæssige og sociale konse-
kvenser til følge. Det er derfor vigtigt med en veludbygget indsats i psykiatrien, som rummer differenti-
erede og sammenhængende tilbud af høj kvalitet til forskellige målgrupper.
Satspuljepartierne ønsker med denne aftale at styrke indsatsen overfor personer med psykiske syg-
domme yderligere med fokus på såvel kvalitativ som kapacitetsmæssig udbygning. Der er i aftalen
fokus på særlige målgrupper som børn og unge, personer med ikke-psykotiske lidelser og personer
med både psykisk lidelse og misbrug.
Der er på den baggrund enighed om at afsætte 830 mio.kr. i perioden 2012-2015 til en styrkelse af
indsatsen for personer med psykisk sygdom. Langt størstedelen af midlerne bliver i lighed med tidlige-
re år afsat som permanente midler, så der kan skabes sikkerhed og tryghed for den langsigtede ind-
sats for de psykisk syge.
1.1 Hurtigere hjælp til børn og unge med psykiske sygdomme
Satspuljepartierne afsatte i perioden 2008 til og med 2011 488,4 mio. kr. til finansiering af indførelse af
udvidede rettigheder til hurtig undersøgelse og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. I forhold til
2011 blev der afsat yderligere 36,2 mio. kr. i 2012 til finansiering af den gradvise udbygning af be-
handlingskapaciteten i perioden 2008 til 2012.
Regionerne har taget forskellige tiltag såvel kapacitetsmæssigt som organisatorisk for at nedbringe
ventetiden. F.eks. har nogle regioner oprettet friklinikker, som udelukkende udreder og behandler. I
andre er der indført ekstra tilskyndelse for de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger til at øge akti-
viteten.
Der er imidlertid fortsat børn, der venter længe på såvel undersøgelse som behandling i børne- og
ungdomspsykiatrien, og der er stadig forskel på ventetiderne regionerne i mellem. Det er afgørende,
at børn og unge med psykiske problemer får hurtig hjælp, så de ikke mister kontakten til familie, skole
og venner. Det er samtidig væsentligt, at børn og unge får den rette støtte og vejledning, mens de
venter på undersøgelse og behandling, fra egen læge og fra kommunen (f.eks. fra Pædagogisk Psy-
kologisk Rådgivning, sundhedsplejerske m.fl.).
Satspuljepartierne ønsker derfor at igangsætte initiativer, som nedbringer ventetiden og styrker sam-
arbejdet mellem behandlingspsykiatrien, praksissektoren og kommunerne om udredning af, behand-
ling af og støtte til børn og unge med psykiske sygdomme f.eks. ikke-psykotiske lidelser. Satspuljepar-
tierne peger samtidig på behovet for en evaluering af den nuværende lov om udvidede rettigheder til
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0051.png
2
hurtig undersøgelse og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Partierne imødeser evalueringen i
september 2012.
På den baggrund afsættes en ansøgningspulje på 102,5 mio. kr. i perioden 2012-2015 til støtte af
regionale initiativer, som tilskynder til øget aktivitet og nedbringer ventetiden og styrker samarbejdet
mellem behandlingspsykiatrien, praksissektoren og kommunen. Der vil ved vurdering af ansøgninger-
ne blive lagt vægt på initiativer, der har vist sig velegnede til at øge aktiviteten og nedbringe venteti-
den.
Mio. kr., 2012-pl
Hurtigere hjælp til børn og unge med psykiske sygdomme (P)
2012
20,0
2013
32,5
2014
25,0
2015
25,0
Midlerne vil blive fordelt på baggrund af ansøgninger fra regionerne og efter faglig indstilling fra Sund-
hedsstyrelsen. Midlerne vil blive udmøntet med en flad profil fra 2013 til 2015. Midlerne vil efter pro-
jektfasen på 4 år blive tilført regionerne som en permanent bevilling på 25 mio.kr. med henblik på
fastholdelse af indsatsen. Der vil i satspuljekredsen blive fulgt op på, i hvilket omfang midlerne har
nedbragt ventetiderne.
1.2 Styrkelse af den nære psykiatri
I Sundhedsstyrelsens publikationer ”Den akutte indsats i psykiatrien” fra 2009 og i ”National strategi
for psykiatri” fra 2009 anbefales det, at de subakutte, nære tilbud, f.eks. i form af distriktspsykiatri og
anden ambulant psykiatri, udbygges og styrkes som følge af den større og varierende afstand til de
psykiatriske akutmodtagelser på sygehusene. Samtidigt er det vigtigt, at kapaciteten er tilstrækkelig til
at modtage selvhenvendere, ligesom det bør være muligt at følge op på udeblivelser f.eks. i form af
opsøgende aktiviteter.
Satspuljepartierne er enige om behovet for at udbygge de nære, regionale tilbud, så psykiatriske pati-
enter kan få hurtig støtte og opbakning i akutte situationer og dermed evt. undgå akut
(gen)indlæggelse. Øget tilgængelighed i den nære psykiatri er med til at skabe tryghed for patient og
pårørende samt sikre sammenhæng og kvalitet i den samlede indsats, ikke mindst gennem styrket
samarbejde med den kommunale, sociale indsats. Der er samtidig behov for at udvikle metoder for
tilrettelæggelsen af indsatsen.
De konkrete indsatser kan være forskellige afhængigt af behovene og forholdene i de enkelte regio-
ner. Det kan f.eks. være i form af:
øget adgang til i distriktspsykiatrien at blive tilset af en læge fra psykiatrien også uden for al-
mindelig åbningstid,
regionale akutpladser i distriktspsykiatrien evt. i samarbejde med socialpsykiatrien,
subakut indsats ved mobilteams, udrykningsteams, hjemmebehandlingsteams eller lignende
f.eks. i tilknytning til lokale psykiatricentre evt. døgnbemandende,
anvendelse af subakutte, ambulante besøg som alternativ til akut indlæggelse og/eller obser-
vation.
Der er tale om indsatser, som skal foregå i tæt samspil med patienter, pårørende og deres sociale
netværk. Og ikke mindst i tæt samarbejde med kommunerne, herunder socialpsykiatriske akuttilbud,
de praktiserende læger og patient- og pårørendeorganisationer.
På den baggrund afsættes en ansøgningspulje på 80 mio. kr. i perioden 2012-2015 til øget tilgænge-
lighed og styrkelse af de subakutte tilbud i den nære psykiatri f.eks. ved øget brug af mobilteams for
forskellige aldersgrupper. Der vil ved vurdering af ansøgningerne blive lagt vægt på, at indsatserne
gennemføres i nært samspil med akuttilbud i socialpsykiatrien og involverer de praktiserende læger.
Mio. kr., 2012-pl
2012
2013
2014
2015
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0052.png
3
Styrkelse af den nære psykiatri (P)
20,0
20,0
20,0
20,0
Midlerne vil blive fordelt på baggrund af ansøgninger fra regionerne og efter faglig indstilling fra Sund-
hedsstyrelsen. Der vil inden periodens udløb ske en faglig erfaringsopsamling til brug for den fremad-
rettede indsats. Midlerne vil efter projektfasen på 4 år blive tilført regionerne som en permanent bevil-
ling med henblik på fastholdelse af indsatsen.
1.3 Styrket samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og almen praksis
Shared care er et af de mulige redskaber til at styrke samarbejde og sammenhæng på tværs af sekto-
rer med henblik på bedre kvalitet og bedre udnyttelse af de samlede ressourcer på området. Shared
care er et vigtigt element i forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. For-
løbsprogrammer kan på samme måde være med til at styrke sammenhæng og samarbejde på tværs.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et generisk forløbsprogram til brug for regioner og kommuner, der
anvendes ved lokal udarbejdelse af forløbsprogrammer for forskellige typer af sygdomme. Sundheds-
styrelsen er ved at videreudvikle det generiske forløbsprogram, så det tilpasses anvendelse på psykia-
triområdet. Videreudviklingen færdiggøres i 2012. Implementeringen af forløbsprogrammerne skal
understøttes af sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner. Satspuljepartierne vil få en status
for anvendelsen af forløbsprogrammer på psykiatriområdet i forbindelse med Sundhedsstyrelsens
godkendelse af 3. generation sundhedsaftaler.
Sundhedsstyrelsen skriver i ”National strategi for psykiatri”, at samarbejdet mellem almen praksis og
psykiatrien i form af shared care-modeller, supervision, konsulent- og rådgivningsordninger mv. bør
styrkes og udvikles for at udnytte kapaciteten i psykiatrien.
Shared care er især relevant i forhold til personer med ikke-psykotiske lidelser som depression, angst
og funktionelle lidelser. Det er lidelser, som kan være årsag til langtidssygemeldinger, tabt arbejdsev-
ne og førtidspension. Omkring halvdelen af disse patienter behandles af den alment praktiserende
læge.
Udover at patienten kan få en bedre behandling, vil samarbejde mellem sektorerne inden for rammen
af shared care understøtte, at psykiske sygdomme af lettere eller moderat karakter behandles i prak-
sissektoren og behovet for specialiseret behandling forebygges, hvormed kapaciteten i psykiatrien
udnyttes bedst muligt.
På den baggrund afsættes en ansøgningspulje på 100 mio.kr. i perioden 2012-2015 til støtte af initiati-
ver som styrker samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien og praksissektoren om behandling af
patienter med f.eks. ikke-psykotiske lidelser inden for rammerne af shared care. Der vil ved vurdering
af ansøgningerne blive lagt vægt på forløbskoordinering og –beskrivelse samt forebyggende elemen-
ter ikke mindst overfor unge voksne.
Mio. kr., 2012-pl
Styrket samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og
almen praksis (P)
2012
25,0
2013
25,0
2014
25,0
2015
25,0
Midlerne vil blive fordelt på baggrund af ansøgninger fra regionerne eller regionerne i fællesskab og
efter faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Udmøntning af midlerne vil ske med inddragelse af rele-
vante parter, særligt med henblik på dokumentation af resultaterne. Midlerne vil efter projektfasen på 4
år blive tilført regionerne som en permanent bevilling med henblik på fastholdelse af indsatsen.
1.4 Ophævelse af aldersgrænsen for tilskud til psykologbehandling af depression
Personer med psykiske problemstillinger henvender sig typisk til egen læge, der vurderer behovet for
indsats. Lægen kan i dag henvise personer mellem 18 – 37 år med let til moderat depression til be-
handling med tilskud ved privatpraktiserende psykolog.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0053.png
4
Satspuljepartierne var med satspuljeaftalen for 2011-2014 enige om at tage spørgsmålet om en even-
tuel ændring af tilskudsordningen op i forbindelse med forhandlingerne om udmøntning af satspuljen
for 2012.
Der blev i juni 2011 offentliggjort en evaluering af ordningen med psykologbehandling af depressions-
ramte, som bl.a. viser, at kun ca. 33 % af de henviste til ordningen tilhører målgruppen af personer
med let til moderat depression. Evalueringen viser også, at effekten af psykologbehandlingen indenfor
målgruppen er høj. 85 % havde således ingen eller reducerede symptomer på depression ved endt
behandling.
Det er vigtigt, at kun den målgruppe, som har gavn af tilbuddet, og som ordningen er tiltænkt, modta-
ger behandling under ordningen. På den baggrund besluttede satspuljepartierne i juli 2011 at få udar-
bejdet praktisk anvendelige retningslinjer for henvisning til psykolog. Retningslinjerne skal også pege
på indsatsmuligheder i forhold til patienter, som ikke opfylder kriterierne for let til moderat depressi-
on/angst. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil i 2012 følge op på lægernes og psykologernes
anvendelse af retningslinjerne.
Satspuljepartierne ønsker at ophæve aldersgrænsen for adgangen til psykologordningen, så alle over
18 år med let til moderat depression efter lægehenvisning kan få tilskud til psykologbehandling.
På den baggrund afsættes 200 mio.kr. i perioden 2012-2015 til at ophæve
aldersgrænsen for ordnin-
gen,
så den fremover omfatter alle aldersgrupper fra 18 år og opefter. Af beløbet reserves 1 mio.kr. til
gennemførelse af en evaluering af ordningen.
Mio. kr., 2012-pl
Ophævelse af aldersgrænsen for tilskud til psykologbe-
handling af personer med depression
2012
50,0
2013
50,0
2014
50,0
2015
50,0
Midlerne udmøntes til regionerne som en midlertidig bevilling. Spørgsmålet om permanentgørelse kan
tages op i forbindelse med bevillingens udløb i 2015. Ordningen vil inden da blive evalueret og drøftet
i satspuljekredsen.
1.5 Udvidelse af aldersgrænsen for tilskud til psykologbehandling af angst
I dag kan personer mellem 18- 28 år med let til moderat angst, herunder OCD, efter henvisning fra
praktiserende læge få tilskud til behandling ved privatpraktiserende psykolog, der har overenskomst
med regionen.
Satspuljepartierne ønsker at udvide adgangen til psykologordningen, så flere med let til moderat angst
kan få tilskud til psykologbehandling.
På den baggrund afsættes 40 mio.kr. i perioden 2012-2015 til at udvide den nuværende ordning med
tilskud til psykologbehandling til personer med let til moderat angst, herunder OCD. For disse midler
forventes ordningen at kunne udvides med ca. 10 årgange.
Mio. kr., 2012-pl
Udvidelse af ordning med tilskud til psykologbehandling af
personer med angst, herunder OCD
2012
10,0
2013
10,0
2014
10,0
2015
10,0
Midlerne udmøntes til regionerne som en midlertidig bevilling. Spørgsmålet om permanentgørelse kan
tages op i forbindelse med bevillingens udløb i 2015. Ordningen vil inden da blive evalueret og drøftet
i satspuljekredsen.
1.6 Styrket psykiatrisk indsats for dobbeltdiagnosticerede
Mange patienter med psykiske sygdomme har et misbrug. Disse patienter har sjældent gavn af den
psykiatriske behandling, hvis ikke behandlingen samtidig omfatter behandling af misbruget.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0054.png
5
Kommunerne er ansvarlige for behandling af misbrug.
Regionen har ansvaret for behandling i sygehusvæsenet og i praksissektoren. Det gælder også pati-
enter med misbrug. Det regionale behandlingssystem må derfor ikke afvise at udrede eller behandle
personer med en behandlingskrævende lidelse med den begrundelse, at de har et misbrug.
Er patienten indlagt, er regionen ansvarlig for den samlede behandling af den psykiske sygdom og
misbruget. Påbegyndes behandling for misbrug under indlæggelse på sygehus, skal sygehuset etab-
lere forbindelse til det kommunale misbrugsbehandlingssystem med henblik på at sikre videreførelse
af misbrugsbehandlingen efter udskrivning fra sygehus.
Satspuljepartierne vil med denne aftale styrke såvel den regionale som den kommunale indsats over-
for personer med psykiske sygdomme og misbrug og ønsker samtidig at styrke samarbejdet.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens ”Nationale strategi for psykiatri” fra 2009, at den regionale psykia-
tri bør kunne modtage patienter med psykisk sygdom og misbrug i sengeafsnit, der kan tilgodese de-
res særlige behandlingsmæssige og fysiske behov.
Af rapporten ”Retspsykiatri - sikkerhed og kvalitet” udgivet i 2011 fremgår, at misbrug er blevet et ker-
neproblem i retspsykiatrien, som skal håndteres – både gennem tilførsel af viden om misbrugsbe-
handling og gennem konkrete tilbud om og iværksættelse af misbrugsbehandling.
På den baggrund afsættes en ansøgningspulje på 54 mio.kr. i perioden 2012-2015 til styrkelse af den
regionale behandlingsindsats overfor personer med psykisk sygdom og misbrug, således at tilbudde-
ne i almenpsykiatrien eller retspsykiatrien til målgruppen kan udbygges såvel kapacitetsmæssigt som
kvalitativt. Der vil i udmøntningen blive lagt særlig vægt på dokumentation af det konkrete samarbejde
herunder forløbskoordinering mellem behandlingspsykiatrien og kommuner.
Mio. kr., 2012-pl
Styrket psykiatrisk indsats for dobbeltdiagnosticerede (P)
2012
13,5
2013
13,5
2014
13,5
2015
13,5
Midlerne vil blive fordelt på baggrund af ansøgninger fra regionerne og efter faglig indstilling fra Sund-
hedsstyrelsen. Midlerne vil efter projektfasen på 4 år blive tilført regionerne som en permanent bevil-
ling med henblik på fastholdelse af indsatsen. Ansøgerne vil konkret skulle beskrive, hvordan samar-
bejdet på tværs af sektorerne indgår i projektet.
1.7 Styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede
Personer med en psykisk problemstilling og samtidigt misbrug har sjældent gavn af misbrugsbehand-
lingen, hvis ikke behandlingen samtidig omfatter behandling/håndtering af den psykiske problematik.
Kommunerne er ansvarlige for misbrugsbehandling bortset fra, når misbrugeren er indlagt på syge-
hus. Kommunerne har valgfrihed til selv at etablere behandlingspladser, træffe aftale med region/en
anden kommune eller træffe aftale med private udbydere af behandlingstilbud. Kommunen skal sikre,
at der er et tilstrækkeligt udbygget behandlingstilbud, som også tilgodeser udsatte grupper af misbru-
gere, herunder personer med både psykisk sygdom og misbrug.
Satspuljepartierne var med satspuljeaftalen for 2009 enige om at etablere en kommunalt baseret god-
kendelsesordning for alkoholbehandlingssteder. Godkendelsesordningen blev etableret i december
2010 med det formål at give kommunerne grundlag for at kunne tilbyde en kvalificeret alkoholbehand-
ling. Ordningen vil blive evalueret i 2013 med henblik på at vurdere, om ordningen har haft den øn-
skede effekt på kvaliteten i alkoholbehandlingen.
Kommunal behandling af personer med alkoholmisbrug sker ofte i ambulant regi. Imidlertid vil en
gruppe med dobbeltbelastning og massive sociale og fysiske problemer sjældent have tilstrækkelig
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0055.png
6
gavn af et ambulant eller dag-alkoholbehandlingstilbud, men vil have behov for døgnbehandling. An-
tallet af personer i døgnbehandling for alkoholmisbrug har været faldende de seneste år.
På den baggrund afsættes en ansøgningspulje på 53,5 mio.kr. i perioden 2012-2015 med henblik på
styrkelse af den kommunale døgnbehandling af personer med alkoholmisbrug og med psykiske pro-
blemstillinger. Kommunerne vil kunne søge midler til at oprette eller udbygge egne kvalificerede tilbud
eller til at købe kapacitet på kvalificerede private behandlingssteder. Der vil i udmøntningen blive lagt
særlig vægt på at opnå en udvidelse af kapaciteten ud over den eksisterende samt på det konkrete
samarbejde mellem kommuner og behandlingspsykiatrien og evt. inddragelse af pårørende.
Mio. kr., 2012-pl
Styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dob-
beltbelastede (P)
2012
13,0
2013
13,5
2014
13,5
2015
13,5
Midlerne vil blive fordelt på baggrund af ansøgninger fra kommunerne og efter faglig indstilling fra
Sundhedsstyrelsen. Hvordan midlerne permanentgøres vil blive taget op i forbindelse med projektpe-
riodens udløb i 2015. Ansøgerne vil konkret skulle beskrive, hvordan samarbejdet på tværs af sekto-
rerne indgår i projektet.
1.8 Flere sengepladser i psykiatrien
Udviklingen i psykiatrien er gået mod kortere indlæggelser og længere behandlingsforløb med bl.a.
opfølgning i ambulant regi. Det er en god udvikling for nogle patienter, fordi patienterne derved beva-
rer tilknytningen til nærområdet og kan bo i vante omgivelser, samtidig med at de modtager behand-
ling. Andre patienter har derimod behov for behandling under indlæggelse.
Sundhedsstyrelsen har i sin rådgivning til flere regioner i forbindelse med deres sygehusplaner peget
på, at der er behov for udbygning af den stationære kapacitet med hovedvægt på et større antal spe-
cialiserede senge. Samtidig har Sundhedsstyrelsen anbefalet, at den stationære kapacitet samlet set
ikke reduceres, med mindre der med sikkerhed er konstateret et fald i behovet.
Sundhedsstyrelsen skriver i sin nationale strategi for psykiatri, at tærsklen for indlæggelse ikke bør
sættes for højt. Patienter skal hurtigt og let kunne indlægges, hvis der er behov for det, og skal samti-
dig kunne være indlagt så længe, der er behov, og med mulighed for gradvis udslusning. Styrelsen
vurderer desuden, at bedre mulighed for indlæggelse i tide formentligt kan medvirke til at forebygge
såvel behov for tvang som kriminalitet. Særligt grupper af patienter med svære og komplicerede lidel-
ser, bør kunne modtages i sengeafsnit, der kan tilgodese deres særlige behandlingsmæssige behov.
Sundhedsstyrelsen anbefaler på den baggrund, at der opretholdes solid og fagligt bæredygtig indlæg-
gelseskapacitet – akut såvel som planlagt. Den stationære kapacitet skal både imødekomme behovet
for længerevarende indlæggelser, forebygge uhensigtsmæssige genindlæggelser og sikre intensive
velplanlagte patientforløb. Den stationære kapacitet skal samtidig afstemmes med de indsatser, der
sker i den nære psykiatri i såvel regionalt som kommunalt regi.
På den baggrund afsættes en ansøgningspulje på 140 mio.kr. i perioden 2012-2015 til etablering af
nye sengepladser i almen psykiatri udover den allerede eksisterende kapacitet. Midlerne skal bygge
videre på den allerede igangsatte indsats med henblik på at understøtte, at der også fremover er til-
strækkelig stationær kapacitet i psykiatrien, bl.a. i børne- og ungdomspsykiatrien og til behandling af
spiseforstyrrede.
Mio. kr., 2012-pl
Flere sengepladser i psykiatrien (P)
2012
20,0
2013
40,0
2014
40,0
2015
40,0
Midlerne vil blive fordelt på baggrund af ansøgninger fra regionerne og efter faglig indstilling fra Sund-
hedsstyrelsen. Puljemidlerne vil blive fordelt til de regioner, som kan dokumentere, at midlerne vil
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0056.png
7
medgå til finansiering af en yderligere udbygning af sengekapaciteten. Satspuljepartierne vil blive ori-
enteret om udmøntning af puljen. Midlerne vil efter projektfasen på 4 år blive tilført regionerne som en
permanent bevilling under forudsætning af fastholdelse af den udbyggede kapacitet. Satspuljepartier-
ne er enige om, at den med midlerne opbyggede kapacitet fastholdes ud over aftaleperioden. Partier-
ne er på den baggrund enige om at permanentgøre midlerne.
1.9 Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere
Et stort antal børn i Danmark vokser op i familier, hvor den ene eller begge forældre eller søskende
har psykisk sygdom eller misbrug. En opvækst i familier, hvor en eller flere har psykisk sygdom eller
misbrug kan betyde sorg, usikkerhed, angst, ikke alderssvarende ansvarsfølelse m.v. hos barnet.
Børn som pårørende kan derfor have behov for særlig støtte og indsats.
På den baggrund afsættes en ansøgningspulje på 20 mio.kr. i 2012 til støtte til børn som pårørende til
psykisk syge eller misbrugere. Puljen vil blive udmøntet over 4 år.
Mio. kr., 2012-pl
Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere
2012
20,0
2013
2014
2015
Midlerne vil blive fordelt på baggrund af ansøgninger fra private organisationer efter faglig indstilling
fra Sundhedsstyrelsen. Beskrivelse af samarbejde med regioner og kommuner kan indgå i ansøgnin-
gen.
1.10 Behandling af personer med spiseforstyrrelser
Satspuljepartierne har med tidligere aftaler styrket indsatsen over for personer med spiseforstyrrelser.
Det har medført en udvidelse af behandlingskapaciteten. Området følges løbende, og det er indtryk-
ket, at antallet af henviste med en spiseforstyrrelse er let faldende, og at hovedparten af de spisefor-
styrrede venter under 2 måneder på behandling.
Der er imidlertid grupper af spiseforstyrrede som f.eks. personer med bulimi og Binge-Eating Disorder
(BED), hvor der efterspørges yderligere tilbud. Satspuljepartierne er derfor enige om at styrke behand-
lingsindsatsen overfor spiseforstyrrede samt indhente erfaringer om behandling af BED.
BED er en endnu ikke helt velafgrænset type spiseforstyrrelse. Den er karakteriseret ved episoder
med tvangsmæssig overspisning. Diagnosen indgår ikke aktuelt som en selvstændig WHO ICD-10
diagnose.
Viden, erfaring og evidens vedrørende behandling af BED og effekt heraf er aktuelt meget begrænset.
Der er således behov for erfaringsopsamling og evidens vedrørende effekt af tilbud til denne patient-
gruppe, før eventuelle anbefalinger kan fremsættes.
På den baggrund afsættes 5 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til udbygning af behandlingstilbud til
patienter med spiseforstyrrelser, herunder bulimi.
Samtidigt afsættes 5 mio.kr. årligt i perioden 2012-2015 til erfaringsindhentende projekter med afprøv-
ning af behandlingsforløb for personer med BED. Der afsættes midler til evaluering af behandlingsfor-
løb med henblik på at indhente ny viden og erfaring.
Mio. kr., 2012-pl
Behandling af spiseforstyrrelser
Erfaringsindhentning om behandling af BED
2012
5,0
5,0
2013
5,0
5,0
2014
5,0
5,0
2015
5,0
5,0
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
8
Midlerne vil blive udmøntet efter ansøgning og efter faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Ansøg-
ninger og indstillinger vil blive forelagt satspuljepartierne. Der vil blive taget stilling til permanentgørel-
se af midlerne efter periodens udløb.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0058.png
9
2. Forebyggelse og sundhed for de svageste grupper
2.1 Strategi for bekæmpelse af rygning blandt udsatte unge
De fleste voksne rygere er begyndt at ryge i teenageårene. Et mål er derfor at forhindre unge i at be-
gynde at ryge og hjælpe dem, der er begyndt med at ryge, til at holde varigt op igen. I 2010 røg hele
25,7 % i alderen 16 til 24 år enten dagligt eller lejlighedsvist, mens 35,2 % i alderen 16-20 år ønsker at
holde op med at ryge.
Rygning blandt unge er meget påvirkeligt af det sociale miljø. Unge med socialt dårligere vilkår be-
gynder at ryge tidligere og ryger mere end deres jævnaldrende.
Satspuljepartierne ønsker derfor, at der bliver udviklet og implementeret et fælles forpligtende natio-
nalt koncept, der skal forebygge, at børn og unge begynder at ryge og hjælper unge rygere med at
stoppe igen. Fokus skal målrettes områder og grupper, hvor der findes den højeste koncentration af
udsatte unge, der ryger.
På den baggrund afsættes der i alt 16 mio. kr. i perioden 2012-2015 til bekæmpelse af rygning blandt
unge, herunder til udarbejdelse af et fælles, nationalt forpligtende koncept.
Mio. kr., 2012-pl
Strategi for bekæmpelse af rygning blandt udsatte unge
2012
4,0
2013
4,0
2014
4,0
2015
4,0
Af de 16 mio. kr. afsættes i alt 3 mio. kr. til centrale aktiviteter som fx metodeudvikling, materialer,
kompetenceudviklingsforløb samt evaluering.
Af de øvrige 13 mio. kr. etableres en ansøgningspulje, hvorfra kommuner, frivillige foreninger mv. kan
søge om midler til projekter, som tager udgangspunkt i det nationale koncept.
2.2 Opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte
Særligt socialt udsatte borgere har i visse tilfælde ikke overskuddet til at benytte de eksisterende
tandplejetilbud.
Gennem en opsøgende indsats kan kommunen sikre, at målgruppen opnår en forbedret tandsundhed
og dermed bedre livskvalitet, og forhindre yderligere marginalisering.
Den generelle, sociale indsats for målgrupperne varetages i forvejen af kommunerne. Det giver et
godt grundlag for en opsøgende tandplejeindsats og for at tænke indsatsen ind i en bredere sammen-
hæng og trække på den viden, som kommunerne besidder om målgruppen generelt såvel som om
den enkelte borger.
Tandplejetilbuddet til borgeren kan bestå af forebyggende tandtjek, tandrensninger og oplæring i bed-
re egenomsorg samt behandlingsindsatser mod eksempelvis caries og paradentose udført i den
kommunale tandpleje evt. med inddragelse af frivillige. Herunder kan den opsøgende indsats betyde,
at kommunen gennem de eksisterende muligheder hjælper borgeren til at benytte tilbuddene i den
almindelige voksentandpleje.
På den baggrund afsættes en ansøgningspulje på 16 mio. kr. i perioden 2012-2015, som kommuner-
ne kan søge med det formål gennem en opsøgende indsats at sikre særligt, socialt udsatte tandpleje.
Mio. kr., 2012-pl
Opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte
2012
4,0
2013
4,0
2014
4,0
2015
4,0
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0059.png
10
Midlerne vil blive fordelt på baggrund af ansøgninger fra kommunerne og efter faglig indstilling fra
Sundhedsstyrelsen. Midlerne udmøntes som en midlertidig bevilling. Udmøntning af midlerne skal
koordineres med eksisterende initiativer i Social- og Integrationsministeriet for at undgå overlap.
2.3 Forøgelse af pulje til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed
I forbindelse med Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2008 blev der afsat 4,8 mio. kr. årligt i
2008-2011 til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed i forhold til udsatte grupper, etniske minorite-
ter og unge. Med satspuljeaftalen for 2010 på sundhedsområdet blev der afsat yderligere 5 mio. kr.
årligt i perioden 2010-2013.
Satspuljepartierne er enige om, at indsatsen vedr. seksuel sundhed skal fortsætte på det hidtidige
niveau.
De nye midler bør som den nuværende pulje anvendes til en samlet forebyggelsesindsats med et
bredt sigte, således at forebyggelse af uønsket graviditet, HIV og andre seksuelt overførbare infektio-
ner ses som en samlet indsats, da målgrupperne, metoderne og problemstillingerne på disse områder
er overlappende.
Der vil med de afsatte midler blive lagt særlig vægt på etablering og drift af aktiviteter i relation til Sex-
linjens informations- og rådgivningsaktiviteter målrettet unge mennesker, Aids-fondets/Cross-Overs
tilbud om støtte til foreninger for etniske minoriteter til at etablere forebyggende indsatser i samarbejde
med kommuner, Faglig Netværk for Seksuel Sundheds aktiviteter med henblik på at styrke og kvalifi-
cere den forebyggende indsats i kommunerne, gennemførelse af lokale aktiviteter i forbindelse med
”Kun Med Kondom”-kampagnen samt støtte til gennemførelse af et mindre antal kommunale projekter,
som med udgangspunkt i bl.a. Holstebro Kommunes erfaringer med at styrke seksualundervisningen
søger at udfolde denne model i andre kommuner efter en nærmere angivet metode.
På den baggrund forøges ansøgningspuljen ”Pulje til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed i
forhold til udsatte grupper, etniske minoriteter og unge” med 20 mio. kr. i perioden 2012-2015.
Mio. kr., 2012-pl
Pulje til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed
2012
5,0
2013
5,0
2014
5,0
2015
5,0
2.4 Børn og unge med kronisk sygdom
Danske undersøgelser peger på et helt overordnet niveau på, at der er sammenhæng mellem foræl-
dres sociale ressourcer og de helbredsproblemer, deres børn kan få som voksne. De viser for eksem-
pel, at børn af arbejdsløse forældre, forældre på kontanthjælp og forældre med under ti års skolegang,
i højere grad end andre rammes af kronisk sygdom.
Disse undersøgelser er af så generel karakter, at der ikke kan udledes konkrete initiativer, der kan
forbedre indsatsen for børn i disse familier.
Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for at få en mere detaljeret viden om sociale forholds
betydning for tidlig opsporing, behandling og rehabilitering af børn og unge med kronisk sygdom samt
udvikle og afprøve metoder til opsporing, opfølgning, kompetenceudvikling og tværfaglig og tværsek-
toriel behandlings- og rehabiliteringsindsats med henblik på at forbedre indsatsen for børn og unge
med kronisk sygdom.
På denne baggrund afsættes en ansøgningspulje på 12 mio. kr. i perioden 2012-2015, som forslås
udmøntet til 3-4 projekter i regionalt og kommunalt samarbejde, som har fokus på de nævnte indsat-
ser.
Mio. kr., 2012-pl
Børn og unge med kronisk sygdom
2012
3,0
2013
3,0
2014
3,0
2015
3,0
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0060.png
11
2.5 National handlingsplan for den ældre medicinske patient
Satspuljepartierne er enige om, at der afsættes en overordnet ramme på 200,4 mio. kr. til en national
handlingsplan for den ældre medicinske patient.
Satspuljepartierne er endvidere enige om, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse efter indgåelse
af satspuljeaftalen udarbejder et oplæg over konkrete tiltag inden for rammen af 200,4 mio. kr., der
kan indgå i den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient. Dette oplæg og de konkrete
initiativer drøftes snarligt i satspuljekredsen med henblik på, at der inden den 1. januar 2012 foreligger
en samlet aftale om en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Oplægget bygger
bl.a. videre på det arbejde, der er lavet i Sundhedsstyrelsen vedr. et fagligt oplæg til en national hand-
lingsplan for den ældre medicinske patient.
Satspuljepartierne er enige om, at der i oplægget til en national handlingsplan for den ældre medicin-
ske patient arbejdes videre med konkrete initiativer inden for følgende områder:
Forebyggende initiativer, der kan reducere antallet af (gen)indlæggelser, herunder tiltag i for-
hold til patienter, der er i behandling med flere lægemidler samt større kendskab til og bedre
anvendelse af kommunale akutstuer.
Styrkelse af sammenhæng i og koordination af patientforløbet, herunder forløbskoordinatorer
til særligt svækkede ældre medicinske patienter.
Analyse af de medicinske afdelinger, bl.a. med henblik på vurdering af sengekapacitet.
På den baggrund afsættes 200,4 mio. kr. i perioden 2012-2015 til en national handlingsplan for den
ældre medicinske patient.
Mio. kr., 2012-pl
National handlingsplan for den ældre medicinske patient
2012
56,6
2013
54,6
2014
54,6
2015
34,6
2.6 Oplysningskampagne om symptomer på demens
Demens er en af de kroniske sygdomme, der rammer en stor del af den danske befolkning hvert år.
Enten i kraft af, at man selv får en demenssygdom eller i kraft af, at ens pårørende udvikler demens.
Satspuljepartierne er enige om, at det er vigtigt, at befolkningen er oplyst om demenssygdomme,
symptomer på demens, hvor man skal henvende sig, hvis man selv, eller ens pårørende viser tegn på
demens, samt hvordan livet kan leves med en demenssygdom.
Satspuljepartierne er enige om, at der iværksættes en oplysningskampagne målrettet information om
symptomer på demens, hvor man skal henvende sig, og hvordan livet kan leves med en demenssyg-
dom. Kampagnen skal målrettes personer, der mistænkes for at have en demenssygdom, og deres
pårørende.
På den baggrund afsættes 3 mio. kr. til oplysningskampagnen, der udarbejdes med inddragelse af
relevante organisationer herunder Alzheimerforeningen.
Mio. kr., 2012-pl
Oplysningskampagne om symptomer på demens
2012
3,0
2013
2014
2015
2.7 Nationalt Videnscenter for Demens
Nationalt Videnscenter for Demens blev etableret i september 2007, som et udviklingsprojekt i perio-
den 2007-2011 med støtte fra satspuljen og Sygekassernes Helsefond. Med satspuljeaftalen fra 2011-
2014 blev der afsat i alt 8,8 mio. kr. i perioden 2012-2013 til videreførelse af centret.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0061.png
12
Nationalt Videnscenter for Demens har dels til opgave at styrke og koordinere den sundhedsfaglige
forskning i forhold til udviklingen af konkrete sundhedsfaglige behandlings- og plejetilbud på demens-
området, dels at sikre en fast forankret vidensspredning og formidling til regioner og kommuner til
gavn for behandling, pleje og rådgivning af personer med demens og deres pårørende.
Satspuljepartierne er enige om, at videreførelsen af Nationalt Videnscenter for Demens er helt afgø-
rende i forhold til at sikre et fortsat højt fokus på forskning, udvikling og formidling af viden på de-
mensområdet i Danmark.
På den baggrund afsættes 14,3 mio. kr. i perioden 2013-2015 til en videreførelse af Nationalt Vi-
denscenter for Demens.
Mio. kr., 2012-pl
Nationalt Videnscenter for Demens
2012
-
2013
1,9
2014
6,2
2015
6,2
2.8 Indkaldelse til børneundersøgelser og vaccination
Både børneundersøgelserne og vaccinationerne hos egen læge er vigtige.
Børneundersøgelserne giver lægen mulighed for at drøfte vigtige spørgsmål som amning, kostvaner,
begyndende overvægt og trivselsproblemer. Og der sker en værdifuld opsporing i forhold til tidlige
tegn på sygdom, så der kan sættes tidligt og effektivt ind. Lægerne gør somatiske fund på ca. hvert
tredje barn, de undersøger.
Vaccinationerne er vigtige, fordi de sikrer høj vaccinationsdækning, således at der ikke opstår smitte-
spredning i Danmark, også selv om et enkelt tilfælde af sygdomme som polio, difteri eller mæslinger
skulle importeres.
Tilslutningen til børneundersøgelserne er mere end 90 % til de tre undersøgelser, der ligger inden
barnet fylder 1 år, hvorefter den falder til ca. 65 % ved 4-årsundersøgelsen for at stige igen til 5-
årsundersøgelsen. For vaccinationerne gælder, at vaccinationsdækningen ikke når op på de anbefa-
lede 95 % dækning. Tilslutningen er markant lavere blandt forældre med kort eller ingen uddannelse
end blandt højtuddannede.
På den baggrund afsættes 1 mio. kr. årligt til at etablere systemer for indkaldelse/opfølgning for de
børn, som ikke møder op til børneundersøgelser og børnevaccinationer hos den praktiserende læge,
og til at understøtte, at pigerne får 3 doser HPV-vaccine, inden de fylder 15 år.
Mio. kr., 2012-pl
Indkaldelse til børneundersøgelser og vaccination (P)
2012
1,0
2013
1,0
2014
1,0
2015
1,0
Beløbet skal dække de omkostninger, som en systematisk indkaldelses og opfølgning for de ikke
fremmødte, vil pålægge regionerne og de praktiserende læger.
2.9 Videreførelse af Videnscenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn
Ved satspuljeforhandlingerne for 2008 blev der i tilknytning til etablering af familieambulatorier afsat
midler (4,7 mio. kr. første år og 2 mio. kr. de følgende år) med henblik på at forpligte Region Hoved-
staden til at etablere en telefonrådgivning (hotline) og anden formidling i regi af familieambulatoriet på
Hvidovre Hospital. Hvidovre Hospital har i tilknytning hertil oprettet ”Videnscenter for Forebyggelse af
Rusmiddelskader hos Børn”.
Satspuljepartierne er enige om, at det er vigtigt at sikre en videreførelse af videnscentrets rådgiv-
ningsaktiviteter i 2012 og 2013.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0062.png
13
På den baggrund afsættes der 4,5 mio. kr. i 2011 til videreførelse af aktiviteterne i ”Videnscenter for
Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn” i 2012 og 2013.
Mio.kr.
Videreførelse af Videnscenter for Forebyggelse
af Rusmiddelskader hos Børn
2012
4,5
2013
-
2014
2015
-
2.10 Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge
Forekomsten af overvægtige og svært overvægtige voksne er steget siden 2000, og udviklingen for
børnepopulationen gennem de seneste årtier er gået i sammen retning. Tal fra 2010 viser, at 11-12
pct. af de 11-15-årige drenge og 8-9 pct. af pigerne er overvægtige. Børn i familier med overvægtige
forældre udvikler hyppigere overvægt, og 70 pct. af dem, der er overvægtige som unge, bliver det
også som voksne.
Satspuljepartierne er enige om at styrke den forebyggende indsats for overvægtige børn og unge og i
den forbindelse støtte Julemærkehjemmene med 4 mio.kr. årligt i perioden 2012-2015. Der vil ved
udmøntningen af midlerne til Julemærkehjemmene blive lagt vægt på dokumentation af effekten.
Der afsættes en ansøgningspulje på 3 mio.kr. årligt i perioden 2012-2015 til styrkelse af den forebyg-
gende indsats for overvægtige børn og unge forankret i de eksisterende forebyggende ordninger med
fokus på opsporing og tidlig indsats.
Mio. kr., 2012-pl
Forebyggende indsats for overvægtige børn og
unge
2012
7,0
2013
7,0
2014
7,0
2015
7,0
2.11 Styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide
Der er social ulighed i forekomsten af graviditets- og fødselskomplikationer, og det har betydning for
graviditetens udfald. Der er fundet øget dødelighed for både den udsatte mor og det nyfødte barn.
Børn født i socialt dårligt stillede familier har hyppigere forekomst af for tidlig fødsel, dødfødsler, lav
fødselsvægt og spædbarnsdød. Særligt blandt kvinder med indvandrebaggrund ses en højere fore-
komst af dødfødsler og spædbarnsdød, og i denne gruppe ses også en højere forekomst af akutte
obstetriske indgreb, men lavere forekomst af planlagte indgreb.
Sundhedsstyrelsens nye rapport ”Ulighed i sundhed – årsager og indsatser” peger på, at en effektiv
indsats til bekæmpelse af ulighed i sundhed hos gravide og børn består i at sikre, at alle kvinder nås
af svangreomsorgens tilbud.
Forslaget indebærer, at der udvikles og afprøves metoder til:
at inddrage og fastholde udsatte gravide, herunder gravide med anden etnisk baggrund end
dansk, i svangreomsorgens tilbud, således at gruppen sikres tilbud i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen.
at styrke det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, herunder koordinationen mellem regi-
onens sygehuse, primærsektoren i kommunen og evt. socialforvaltningen.
at sikre en opkvalificering af det sundhedsfaglige personale ift. arbejde og kommunikation
med socialt dårligt stillede gravide.
På den baggrund afsættes en ansøgningspulje på 18 mio.kr. i perioden 2012-2015.
Mio. kr., 2012-pl
Styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte
gravide
2012
4,5
2013
4,5
2014
4,5
2015
4,5
Midlerne vil blive fordelt på baggrund af fælles ansøgninger fra region/kommmune(r) med henblik på
at sikre den nødvendige koordinering regionalt/lokalt.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0063.png
14
3. Oversigt over fordeling af satspuljen på sundhedsområdet 2012-2015
2012
1. Opprioritering af psy-
kiatrien
1.1. Hurtigere hjælp til børn
og unge med psykiske
sygdomme (P)
1.2. Styrkelse af den nære
psykiatri (P)
1.3. Styrket samarbejde
mellem behandlingspsykia-
trien og almen praksis (P)
1.4. Ophævelse af alders-
grænsen for tilskud til psy-
kologbehandling af perso-
ner med depression
1.5. Udvidelse af ordning
med tilskud til psykologbe-
handling af personer med
angst, herunder OCD
1.6. Styrket psykiatrisk
indsats for dobbeltdiagno-
sticerede (P)
1.7. Styrkelse af den kom-
munale alkoholbehandling
af dobbeltbelastede (P)
1.8. Flere sengepladser i
psykiatrien (P)
1.9. Børn som pårørende til
psykisk syge og misbrugere
1.10. Behandling af spise-
forstyrrelser
Erfaringsindhentning om
behandling af BED
2. Forebyggelse og
sundhed for de svageste
grupper
2.1. Strategi for bekæmpel-
se af rygning blandt udsatte
unge
2.2. Opsøgende tandpleje
for særligt socialt udsatte
2.3. Pulje til fremme af
seksuel og reproduktiv
sundhed
2.4. Børn og unge med
kronisk sygdom
2.5. National handlingsplan
for den ældre medicinske
patient
2.6. Oplysningskampagne
2013
2014
2015
I alt
20,0
32,5
25,0
25,0
102,5
20,0
25,0
20,0
25,0
20,0
25,0
20,0
25,0
80,0
100,0
50,0
50,0
50,0
50,0
200,0
10,0
10,0
10,0
10,0
40,0
13,5
13,5
13,5
13,5
54,0
13,0
13,5
13,5
13,5
53,5
20,0
20,0
5,0
40,0
40,0
40,0
140,0
5,0
5,0
5,0
20,0
5,0
5,0
5,0
5,0
20,0
4,0
4,0
4,0
4,0
16,0
4,0
5,0
4,0
5,0
4,0
5,0
4,0
5,0
16,0
20,0
3,0
56,6
3,0
54,6
3,0
54,6
3,0
34,6
12,0
200,4
3,0
-
-
-
3,0
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0064.png
15
om symptomer på demens
2.7. Nationalt Videnscenter
for Demens
2.8. Indkaldelse til børne-
undersøgelser og vaccina-
tion (P)
2.9. Videreførelse af Vi-
denscenter for Forebyggel-
se af Rusmiddelskader hos
Børn
2.10. Forebyggende ind-
sats for overvægtige børn
og unge
2.11. Styrket indsats i
svangreomsorgen for ud-
satte gravide
I alt
-
1,0
1,9
1,0
6,2
1,0
6,2
1,0
14,3
4,0
4,5
-
-
-
4,5
7,0
7,0
7,0
7,0
28,0
4,5
4,5
4,5
4,5
18,0
294,1
299,5
296,3
276,3
1166,2
4. Administration mv.
Af bevillingen til de nævnte indsatsområder kan der reserveres op til 3 % til administration mv. (heraf
2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer opgøres ved årets udgang som de faktisk
afholdte administrationsomkostninger, - jf. Økonomistyrelsens vejledning.
5. Dokumentation og opfølgning
Overordnet set har aftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte ressourcer til foran-
kring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til sindslidende, handicappede og andre
særligt udsatte grupper. Derfor stilles der en række krav om mål og dokumentation af de projekter, der
søger om økonomisk støtte.
Mål og dokumentation
Projekter, der søger om puljemidler afsat med aftalen, skal opstille klare mål/succeskriterier i projekt-
beskrivelsen og heri redegøre for, hvordan de vil dokumentere de opstillede mål.
I projektbeskrivelsen skal projekterne præcisere, hvordan de vil forbedre indsatsen og udvikle og an-
vende indikatorer, som dokumenterer resultaterne af indsatsen.
Projekterne følger årligt op på projekternes resultater, og det er et krav at projektet afrapporterer om
mål, effekt, gennemførelsen m.v. Det sker gennem statusrapporterne typisk midtvejs og ved afslutnin-
gen af et projekt. Inden for hvert projekt skal der efter projektperioden kunne påvises konkrete forbed-
ringer for deltagerne i projekterne. Efter puljens udløb foretages en samlet evaluering af de iværksatte
projekter i forhold til de opstillede mål.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0065.png
Regeringen
Venstre
Dansk Folkeparti
Liberal Alliance
Det Konservative Folkeparti
25. oktober 2012
Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016
Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet er enige om at afsætte 228,9 mio. kr. i aftaleperi-
oden 2013-2016 til følgende overordnede indsatsområde:
Sundhed for udsatte grupper
1. Styrkelse af sundheden for udsatte grupper
Satspuljepartierne ønsker med denne aftale at styrke indsatsen for svage gruppers sundhed, blandt
andet med henblik på at forbedre disse borgeres livskvalitet og muligheder for at deltage i og bidrage
til samfundet gennem en god hverdag, uddannelse og arbejde.
Borgere, der lider af langvarige smerter, sårbare børn og unge samt andre med psykiske problemstil-
linger er i stor risiko for at miste fodfæstet i dagliglivet og på arbejdsmarkedet. Indsatsen for deres
sundhed og livskvalitet gives med denne aftale et løft både i forhold til kvalitet og kapacitet.
På psykiatriområdet har satspuljepartierne gennem årene afsat betydelige midler, herunder løftet ka-
paciteten markant. Med denne aftale fokuseres på udvikling og kvalitet i indsatsen. Det gælder for
behandlingen, men også for forebyggelsen af psykisk sygdom. Derfor ønsker partierne bag satspulje-
aftalen at afprøve behandlingstilbud, der reducerer brugen af tvang og medicin og styrker inddragelse
af patienter og pårørende i behandlingen, at fremme unges mentale sundhed, at styrke indsatsen for
pårørende til personer med psykisk sygdom eller misbrug samt at fortsætte kampagnen mod stigmati-
sering af personer med psykisk sygdom. Med sidste års aftale blev der afsat 20 mio. kr. over 4 år til
erfaringsindhentende projekter med afprøvning af behandlingsforløb for personer med BED. Midlerne
udmøntes til Stolpegården (Region Hovedstaden) og Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse og Selv-
skade, der som led i deres indsats opsamler erfaringer og etablerer evidens for indsatsen for denne
målgruppe. Partierne er enige om løbende at følge dette arbejde og samle op på den viden, der tilve-
jebringes i projektet.
Med aftalen styrkes og udvikles endvidere indsatsen for patienter med langvarige smerter med henblik
på at sikre bedre og mere effektive behandlingstilbud, og der afsættes midler til bevarelsen af varmt-
vandsbassiner, der traditionelt anvendes til behandling og træning af patientgrupper, hvor smerter
forhindrer bevægelse af et led.
Herudover styrkes indsatsen for behandling af svært overvægtige børn og unge, da svær overvægt er
steget markant inden for de seneste år. Overvægt hos børn og unge kan skabe mistrivsel og ensom-
hed med risiko for udvikling af angst og depression til følge. Der gives endvidere støtte til de danske
hospitalsklovne med henblik på at sikre, at indlagte børn får mulighed for at møde klovnene.
Endvidere finder satspuljepartierne det væsentligt, at der sker en forbedring af indsatsen for ofre for
voldtægt.
Endelig gennemføres målrettede kampagner mod knogleskørhed og prostatakræft.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0066.png
2
1.1 Pilotprojekter om brugerstyrede senge i psykiatrien
Satspuljepartierne er enige om behovet for at afprøve nye metoder til bedre og mere effektiv behand-
ling af mennesker med psykisk sygdom. Parterne lægger desuden vægt på, at patienterne inddrages i
deres behandling i overensstemmelse med både ”patient empowerment”- og ”recovery”-tankegangen.
I Norge er der gode erfaringer med såkaldte ”brugerstyrede senge”, hvor visiterede patienter på eget
initiativ kan lade sig indlægge i kortere tid og på den måde forebygge, at sygdommen forværres med
evt. behov for beroligende medicin eller tvangsforanstaltninger til følge. De patienter, som deltog i det
norske projekt, havde i deres tidligere sygdomsforløb været udsat for tvangsforanstaltninger, og de
fleste havde diagnosen skizofreni. Resultatet af projektet viste bl.a., at den samlede indlæggelsestid
for de visiterede patienter faldt, og at de i langt mindre grad blev tvangsindlagt på de psykiatriske afde-
linger.
På den baggrund afsættes en ansøgningspulje på i alt 64,4 mio. kr. over fire år til pilotprojekter i de 5
regioner med brugerstyrede senge. Regionerne kan fra puljen søge om tilskud på 0,75 mio. kr. pr.
brugerstyret seng. Pilotprojekterne må ikke betyde, at de brugerstyrede senge i projektperioden opret-
tes på bekostning af eksisterende kapacitet.
Projekterne skal have til formål at nedbringe behovet for tvang og akut beroligende medicin og desu-
den understøtte en bedre kapacitetsudnyttelse i psykiatrien. Målgruppen kan f.eks. være patienter
med skizofreni, bipolar sindslidelse, svære angstlidelser, svære personlighedsforstyrrelser eller spise-
forstyrrelser. De brugerstyrede senge skal være forbeholdt visiterede patienter. Regionerne skal eva-
luere projekterne og dermed skabe et grundlag for at udbrede ordningen geografisk og til andre pati-
entgrupper, hvis erfaringerne er positive.
På den baggrund afsættes en ansøgningspulje på 64,4 mio. kr. i perioden 2013-2016 til pilotprojekter i
psykiatrien med inspiration fra erfaringerne fra Norge.
Mio. kr.
Pilotprojekter om brugerstyrede sen-
ge i psykiatrien
2013
17,6
2014
15,6
2015
15,6
2016
15,6
Permanent
-
Puljen udmøntes på baggrund af ansøgninger fra regionerne og efter faglig indstilling fra Sundheds-
styrelsen. Regionerne kan søge om tilskud på 0,75 mio. kr. pr. brugerstyret seng. Pilotprojekterne vil i
perioden medføre meraktivitet i regionerne, hvorfor der af det afsatte beløb reserveres midler til kom-
munal medfinansiering.
1.2 Fremme af unges mentale sundhed
Satspuljepartierne er enige om behovet for at fremme mental sundhed, mindske risikoen for udvikling
af angst og depression og forebygge behovet for psykiatrisk behandling blandt sårbare unge. Fremme
af mental sundhed og forebyggelse af psykisk sygdom skal prioriteres, samtidig med at der sikres den
rette behandling til børn og unge med psykiske problemer. I den forbindelse finder partierne bag sats-
puljen, at udarbejdelse i 2013 af kliniske retningslinjer for behandling af børn og unge med angst bør
prioriteres, således som også Sundhedsstyrelsen anbefalede det i sit referenceprogram for angstlidel-
ser hos voksne fra 2007.
Børn og unge med psykosociale vanskeligheder har oftere indlæringsproblemer og oftere sværere ved
at gennemføre skolegang og uddannelsesforløb, og samlet udgør de mentale helbredsproblemer den
største sygdomsbyrde blandt børn og unge. Der er især behov for en ekstra indsats for sårbare unge,
som ikke længere nås af kommunale ordninger som eksempelvis skolesundhedsplejen og Pædago-
gisk Psykologisk Rådgivning.
På den baggrund afsættes en ansøgningspulje på 26 mio. kr. over fire år til:
1. Udvikling af et program til undervisning af sårbare unge med henblik på fremme af mental
sundhed og forebyggelse af angst og depression.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0067.png
3
2. Afprøvning af programmet i et antal kommuner i enten 10. klasser, på produktionsskoler, er-
hvervsskoler eller i kommunale tiltag for unge, der ikke er i gang med en uddannelse.
3. En samlet evaluering på tværs af kommuner, som sikrer at den opnåede viden formidles, så
det vil være let for andre kommuner at implementere programmet.
Programmet baseres på etablerede, internationale programmer til fremme af mental sundhed og fore-
byggelse af depression og angst blandt børn og unge (fx PALS og FRIENDS). Der er allerede gjort
erfaringer med PALS-programmet i Danmark, hidtil dog med fokus på mobning og adfærdstræning og
med yngre skolebørn som målgruppe. Dermed har man ikke i dag et program, der er målrettet fore-
byggelse af psykisk sygdom blandt unge.
Puljen udmøntes til de tre faser. Sundhedsstyrelsen står – med inddragelse af relevante parter som fx
Komitéen for Sundhedsoplysning og Socialstyrelsen – for udviklingen af programmet. Kommunerne
kan herefter ansøge om at afprøve programmet. Sideløbende med sidste del af afprøvningen udar-
bejder Sundhedsstyrelsen en evaluering på tværs af kommuner.
På den baggrund afsættes en ansøgningspulje på 26 mio. kr. i perioden 2013-2016 til udvikling, af-
prøvning og evaluering af et program til undervisning af sårbare unge med henblik på fremme af men-
tal sundhed og forebyggelse af angst og depression.
Mio. kr.
Fremme af unges mentale sundhed
2013
5,0
2014
7,0
2015
7,0
2016
7,0
Permanent
-
Der afsættes i alt 3 mio. kr. til udvikling og evaluering af programmet samt 23 mio. kr. til afprøvning af
programmet i kommuner. Midlerne til afprøvning af programmet udmøntes til kommunerne efter an-
søgning og faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen.
1.3 Videreførelse af ”EN AF OS”-kampagnen
Satspuljepartierne lægger vægt på, at der gøres en særlig indsats for oplysning om og afstigmatise-
ring af psykisk sygdom. Frygt, tabuer og fordomme kan drive sindslidende til at benægte og skjule
deres sygdom og problemer til skade for tidlig diagnostik og effektiv behandling. Endvidere er stigma-
tisering og diskriminering en hæmmende faktor for, at personer med psykisk sygdom kommer sig og
får mulighed for at deltage i og bidrage til samfundet gennem en god hverdag, uddannelse og arbejde.
Parterne afsatte 12,2 mio. kr. med satspuljeaftalen for 2010-2013 til den nationale del af afstigmatise-
ringskampagnen ”EN AF OS”. Kampagnen har til formål at mindske fordomme om psykisk sygdom, og
indeholder såvel nationale, regionale, kommunale og lokale aktiviteter. Den nationale del af kampag-
nen er et vigtigt supplement til de mange regionale, kommunale og lokale aktiviteter. Mens disse akti-
viteter er planlagt til fortsættelse flere år endnu, har den nationale del alene økonomi til at strække sig
ind i 2013.
På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte 7,1 mio. kr. til fortsættelse af den nationale
del af ”EN AF OS”-kampagnen i årene 2013-2016.
Mio. kr.
Videreførelse af ”EN AF OS”-
kampagnen
2013
1,1
2014
2,0
2015
2,0
2016
2,0
Permanent
-
Videreførelsen gennemføres af Sundhedsstyrelsen og sekretariatet bag det landdækkende fælles
projekt ”EN AF OS”.
1.4 Styrket pårørendeindsats
Satspuljepartierne afsatte med satspuljeaftalen for 2012-2015 en ansøgningspulje på 20 mio. kr. til
børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere. Parterne er enige om behovet for en ekstra ind-
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0068.png
4
sats for pårørende. Undersøgelser viser, at pårørende til psykisk syge er i stor risiko for selv at udvikle
psykisk sygdom.
Satspuljepartierne ønsker at give følgende tilskud til projekter med pårørendeindsatser:
3,0 mio. kr. til SIND
2,1 mio. kr. til PS Landsforening
3,0 mio. kr. til Bedre Psykiatri
0,6 mio. kr. til Landsforeningen til støtte for børn og pårørende af misbrugere (BoPaM)
1,1 mio. kr. til Det Sociale Netværk
På den baggrund er satspuljepartierne enige om at give tilskud på samlet set 9,8 mio. kr. til de nævnte
organisationers projekter med pårørendeindsatser i årene 2013-2016.
Mio. kr.
Styrket pårørendeindsats
2013
9,8
2014
-
2015
-
2016
-
Permanent
-
Puljen udmøntes til pårørendeprojekter i foreningerne SIND, PS Landsforening, Landsforeningen til
støtte for børn og pårørende af misbrugere (BoPaM), Bedre Psykiatri og Det Sociale Netværk efter
faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen.
1.5. Styrket indsats for mennesker med langvarige og kroniske smerter
Der er i dag betydelig ventetid til behandling på de tværfaglige smertecentre. De mennesker, der ven-
ter på at komme til, er mennesker, der dagligt lever med store smerter. Udover de menneskelige om-
kostninger ved de lange ventetider har det også store samfundsmæssige omkostninger, da mange
mennesker med kroniske smerter mister tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for at styrke og udvikle indsatsen med det formål at
sikre bedre og mere effektive behandlingstilbud, så flere patienter kan få den nødvendige hjælp hurti-
gere. Det vil medvirke til at forebygge, at tilstanden forværres, og medicineringsbehovet bliver kronisk.
Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at understøtte regionernes arbejde på området ved
at sikre:
Efteruddannelse af praktiserende læger og øget samarbejde mellem almen praksis og smer-
tecentrene om de subakutte smertepatienter. Det skal sikre en hurtigere indsats overfor pati-
enter med korterevarende smertetilstande samt mindske presset på smertecentrene.
En kapacitetsudvidelse på smertecentrene, som skal bidrage til at nedbringe ventetiden på
behandling af mennesker med kroniske smerter. Formålet med initiativet er at sikre et kapaci-
tetsniveau, der ligger over den nuværende og allerede planlagte kapacitet. Det forudsættes, at
der med den afsatte bevilling og regionernes egen finansiering kan ske et løft af kapaciteten
på landets smertecentre med ca. 25 pct.
På den baggrund afsættes 67 mio.kr. i perioden 2013-2016 og herefter 15 mio. kr. årligt til at øge ka-
paciteten for behandlingen af patienter med kroniske smerter.
Mio. kr.
Styrket indsats for mennesker med
langvarige og kroniske smerter
2013
15,0
2014
16,0
2015
17,0
2016
19,0
Permanent
15,0
Af de permanente midler afsættes i størrelsesordenen 5 mio. kr. årligt til efteruddannelse af praktise-
rende læger og øget samarbejde mellem almen praksis og smertecentrene.
1.6 Forbedring af tilbuddene på landets voldtægtscentre
Satspuljepartierne er enige om at styrke tilbuddene på centre for modtagelse af voldtægtsofre, så der
sikres bedre og mere ens muligheder for at modtage behandling, uanset hvilken region man bor i, og
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0069.png
5
uanset hvornår man henvender sig efter voldtægten. Der er enighed om, at ofre skal tilbydes behand-
ling af høj kvalitet og hjælp til at komme tilbage til hverdagen efter overgrebet, samt at der i alle regio-
ner skal være centre for modtagelse af voldtægtsofre.
På den baggrund afsættes der 4,4 mio. kr. årligt til forbedring af tilbuddene på voldtægtscentre i alle
regioner, så der bl.a. bliver mulighed for, at ofret kan få rådgivning og støtte fra psykolog og socialråd-
giver, ligesom de pårørende også kan modtage bistand.
Mio. kr.
Forbedring af tilbuddene på landets
voldtægtscentre
2013
4,4
2014
4,4
2015
4,4
2016
4,4
Permanent
4,4
1.7 Behandling til svært overvægtige børn
Svær overvægt er steget markant inden for de seneste år, også blandt de yngste aldersgrupper. Det
anslås, at op imod 50 % af svært overvægtige børn, som er i sygehusbehandling, har forhøjet blod-
tryk, hvilket øger risikoen for alvorlige følgesygdomme og dødelighed, når de bliver voksne. Hertil
kommer, at børn i familier med overvægtige forældre hyppigere udvikler overvægt end andre børn, og
70 % af dem, der er overvægtige som unge, bliver det også som voksne.
Mange overvægtige børn og unge har det svært i deres daglige liv. De er mere udsatte for mobning og
drilleri end andre børn, og overvægt hos børn og unge kan skabe mistrivsel og ensomhed med risiko
for udvikling af angst og depression til følge.
Der er opnået gode resultater med sygehusbehandling af børn med svær overvægt. Det er samtidig
vigtigt at sikre samarbejde med kommunen, da behandlingstilbud i sygehusregi ikke kan stå alene.
Kommunerne har en vigtig rolle i forhold til at støtte børnene og deres familier før, under og efter be-
handlingen på sygehuset, så det undgås, at børnene tager på igen.
Satspuljepartierne ønsker på den baggrund at afsætte 24 mio. kr. over 4 år til behandling af svært
overvægtige børn, herunder til samarbejdsprojekter mellem regioner og kommuner. Der vil derfor ved
udmøntning af midlerne blive lagt vægt på et tæt samarbejde mellem sygehus og hjemkommune.
Mio. kr.
Behandling til svært overvægtige
børn
2013
6,0
2014
6,0
2015
6,0
2016
6,0
Permanent
-
1.8 Tilskud til Danske Hospitalsklovne
Foreningen Danske Hospitalsklovne er en NGO, der betaler hospitalsklovnenes arbejde på børneaf-
delinger på hospitaler i Danmark. En hospitalsklovn er en specialuddannet person, der har gode for-
udsætninger for arbejdet med børn, og giver indlagte børn en oplevelse. Humor, nærhed og fantasi
har efter foreningens opfattelse en stor terapeutisk indvirkning på børnenes trivsel. Forældre og per-
sonale påvirkes samtidig positivt. Klovnen har en rolle som hverken forældre, anden familie eller hos-
pitalspersonalet kan indtage.
Der afsættes en bevilling på 2 mio. kr. årligt til Danske Hospitalsklovne i perioden 2013-2015. Midlerne
skal anvendes til, at indlagte børn får mulighed for at møde hospitalsklovne.
Mio. kr.
Tilskud til Danske Hospitalsklovne
2013
2,0
2014
2,0
2015
2,0
2016
-
Permanent
-
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0070.png
6
1.9 Sygehusenes varmtvandsbassiner
Træning i varmtvandsbassiner har hidtil været en del af sygehusenes tilbud til visse patientgrupper,
f.eks. indlagte patienter og patienter, der modtager specialiseret, ambulant genoptræning på sygehu-
sene.
Traditionelt er træning i varmt vand blevet anvendt på baggrund af gigtdiagnoser, osteoporose (knog-
leskørhed) og til andre patientgrupper, hvor smerter forhindrer bevægelse af et led.
Også en del kommuner tilbyder varmtvandstræning som led i deres genoptrænings- og vedligeholdel-
sestræning, enten ved brug af eget eller – efter aftale – sygehusets varmtvandsbassin. De fleste pati-
enter, der træner i vand, finder træningen behagelig og oplever en større bevægelses- og smertefri-
hed i det varme vand, end de gør på land.
Der afsættes 2 mio. kr. årligt i 2013 og 2014 med henblik på at bevare muligheden for behandling og
træning i varmtvandsbassin på sygehus til relevante patientgrupper. Midlerne afsættes i en ansøg-
ningspulje, der kan søges af regioner. Det vil være et krav for tildeling af midler fra puljen, at regionen
har indgået aftale med kommuner og evt. private foreninger om brugen af bassinet, således at man
gennem aftalen har sikret fortsat bevarelse af bassinet.
Mio. kr.
Sygehusenes varmtvandsbassiner
2013
2,0
2014
2,0
2015
-
2016
-
Permanent
-
1.10 Kampagne målrettet svage og udsatte med risiko for knogleskørhed
Det er vigtigt, at personer med knogleskørhed diagnosticeres så tidligt i deres sygdomsforløb som
muligt, da det øger muligheden for at forebygge og behandle sygdommen, der ellers kan føre til invali-
ditet.
De alment praktiserende læger er ofte den første kontakt for personer med mistanke om knogleskør-
hed.
Der er allerede iværksat flere relevante initiativer på området herunder:
Generelle kampagner om de forebyggelige risikofaktorer – fysisk aktivitet, tobak og alkohol –
som øger risikoen for bl.a. knogleskørhed.
Osteoporoseforeningen har iværksat anden omgang af kampagnen "Er du knogleskør?" (før-
ste kampagne kørte i 2009/2010), hvor der sættes fokus på knogleskørhed.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) er i gang med at opdatere selskabets vejledning
om behandling af knogleskørhed. Den opdaterede vejledning forventes udgivet i 2013.
Satspuljepartierne er enige om, at der med afsæt i den eksisterende indsats er behov for en indsats
målrettet svage og udsatte, som er i særlig risiko for ikke at blive diagnosticeret og behandlet for knog-
leskørhed.
Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afsætte 1 mio. kr. i 2014 til en kampagne målrettet
svage og udsatte, som er i særlig risiko for ikke at blive diagnosticeret og behandlet for knogleskør-
hed.
Mio. kr.
Kampagne målrettet svage og udsat-
te med risiko for knogleskørhed
2013
-
2014
1,0
2015
-
2016
-
Permanent
-
1.11 Kampagne til udsatte mænd i risiko for udvikling af prostatakræft
Der afsættes 2 mio. kr. i 2013 til en kampagne rettet mod mænd i risiko for at udvikle prostatakræft,
som typisk ikke nås af brede oplysningskampagner og som sjældent opsøger sundhedsvæsenet.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0071.png
7
Mio. kr.
Kampagne til udsatte mænd i risiko
for udvikling af prostatakræft
2013
2,0
2014
-
2015
-
2016
-
Permanent
-
2. Oversigt over fordeling af satspuljen på sundhedsområdet 2013-2016
2013
1. Sundhed for udsatte
grupper
1.1. Pilotprojekter om bru-
gerstyrede senge i psykia-
trien
1.2. Fremme af unges men-
tale sundhed
1.3. Videreførelse af ”EN
AF OS”-kampagnen
1.4. Styrket pårørendeind-
sats
1.5. Styrket indsats for
mennesker med langvarige
og kroniske smerter (P)
1.6. Forbedring af tilbudde-
ne på landets voldtægts-
centre (P)
1.7. Behandling til svært
overvægtige børn
1.8. Tilskud til Danske
Hospitalsklovne
1.9. Sygehusenes varmt-
vandsbassiner
1.10 Kampagne målrettet
svage og udsatte med risi-
ko for knogleskørhed
1.11 Kampagne til udsatte
mænd i risiko for udvikling
af prostatakræft
I alt
2014
2015
2016
I alt
17,6
15,6
15,6
15,6
64,4
5,0
1,1
9,8
15,0
7,0
2,0
7,0
2,0
7,0
2,0
26,0
7,1
16,0
17,0
19,0
67,0
4,4
4,4
4,4
4,4
17,6
6,0
2,0
2,0
-
6,0
2,0
2,0
1,0
6,0
2,0
-
-
6,0
-
-
-
24,0
6,0
4,0
1,0
2,0
-
-
2,0
64,9
56,0
54,0
54,0
228,9
3. Administration mv.
Af bevillingen til de nævnte indsatsområder kan der reserveres op til 3 % til administration mv. (heraf
2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer opgøres ved årets udgang som de faktisk
afholdte administrationsomkostninger, jf. Økonomistyrelsens vejledning.
4. Dokumentation og opfølgning
Overordnet set har aftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte ressourcer til foran-
kring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til sindslidende, handicappede og andre
særligt udsatte grupper. Derfor stilles der en række krav om mål og dokumentation af de projekter, der
søger om økonomisk støtte.
Mål og dokumentation
Projekter, der søger om puljemidler afsat med aftalen, skal opstille klare mål/succeskriterier i projekt-
beskrivelsen og heri redegøre for, hvordan de vil dokumentere de opstillede mål.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
8
I projektbeskrivelsen skal projekterne præcisere, hvordan de vil forbedre indsatsen og udvikle og an-
vende indikatorer, som dokumenterer resultaterne af indsatsen.
Projekterne følger årligt op på projekternes resultater, og det er et krav at projektet afrapporterer om
mål, effekt, gennemførelsen m.v. Det sker gennem statusrapporterne typisk midtvejs og ved afslutnin-
gen af et projekt. Inden for hvert projekt skal der efter projektperioden kunne påvises konkrete forbed-
ringer for deltagerne i projekterne. Efter puljens udløb foretages en samlet evaluering af de iværksatte
projekter i forhold til de opstillede mål.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0073.png
Regeringen
Venstre
Dansk Folkeparti
Liberal Alliance
Det Konservative Folkeparti
27. november 2013
Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017
Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet er enige om at afsætte 53,9 mio. kr. i aftaleperio-
den 2014-2017 til følgende overordnede indsatsområde:
Øvrig sundhed, herunder misbrug
Øvrig sundhed, herunder misbrug
1. Misbrug
Satspuljepartierne er enige om at prioritere indsatsen mod misbrug af rusmidler og doping. Alkohol-
misbrug, stofmisbrug og dopingmisbrug har hver sine særtræk, men har samtidig mange ligheder.
Fælles er blandt andet, at misbrug for den enkelte er forbundet med sundhedsmæssige og sociale
problemer, som kan være alvorlige – ikke mindst i forhold til udsatte grupper.
Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at prioritere indsatsen mod misbrug gennem en for-
bedring af behandlingsindsatsen på stofmisbrugsområdet og en styrkelse af forebyggelsesindsatsen
på dopingområdet. For så vidt angår alkoholafhængighed vil regeringen tage initiativ til en drøftelse
med partierne om den videre proces, når den igangværende evaluering af retningslinjerne for kommu-
nal godkendelse af alkoholbehandlingssteder foreligger senere på året.
1.1. Stofmisbrug – Ret til lægesamtale, behandlingsplan og frit valg i forbindelse med stofmis-
brugsbehandling
Satspuljepartierne er enige om at forbedre indsatsen for stofmisbrugere, som ønsker at komme i be-
handling.
Derfor vil satspuljepartierne indføre dels en ret til en lægesamtale inden for de første tre dage, efter at
en stofmisbruger har henvendt sig til kommunen om lægelig eller social stofmisbrugsbehandling, dels
en ret til en behandlingsplan senest 14 dage efter henvendelsen. Samtidig vil satspuljepartierne udvi-
de det frie valg, som i dag gælder for den sociale stofmisbrugsbehandling, til også at omfatte den læ-
gelige stofmisbrugsbehandling.
Lægesamtalerne og behandlingsplanerne vil betyde et væsentligt kvalitetsløft i stofmisbrugsbehand-
lingen, og med det frie valg vil stofmisbrugerne få de samme muligheder for at vælge behandlings-
sted, uanset om det drejer sig om lægelig eller social stofmisbrugsbehandling.
På den baggrund afsættes der permanent 6 mio. kr. årligt til indførelse af retten til lægesamtale, be-
handlingsplan og frit valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling. Ordningen træder i kraft pr. 1.
januar 2015.
Mio. kr.
Ret til lægesamtale, behandlingsplan
og frit valg i forbindelse med stofmis-
brugsbehandling
2014
-
2015
6,0
2016
6,0
2017
6,0
Permanent
6,0
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0074.png
2
1.2 Dopingmisbrug – ”Antidoping kommune i Danmark”
Indsatsen mod dopingmisbrug er forbundet med problemer med at nå helt ud til især de unge potenti-
elle dopingbrugere. Satspuljepartierne er derfor enige om at styrke forebyggelsen af dopingmisbrug
gennem en lokalforankret indsats, som aktivt arbejder med både forebyggelse og bekæmpelse af
doping i nærmiljøet.
Satspuljepartierne vil med udgangspunkt i Aalborg Antidoping og Aalborg Kommunes indsats mod
dopingmisbrug afsætte midler til iværksættelse af pilotprojektet ”Antidoping kommune i Danmark”,
hvor en række udvalgte kommuner sætter fokus på indsatsen mod dopingmisbrug på lokalt niveau.
Kommunen skal i samarbejde med Anti Doping Danmark være koordinerende for projektet og stå for
iværksættelse af et samarbejde mellem forskellige partnere som f.eks. motions- og fitnessbranchen,
foreningsverdenen, SSP-medarbejdere, idrætssammenslutninger, skolevejledning og uddannelsesin-
stitutioner i øvrigt, sundhedssektoren, politi samt Skat. Der skal endvidere iværksættes konkrete initia-
tiver på forebyggelsesområdet med lokalt sigte.
På den baggrund afsættes en ansøgningspulje på 7,4 mio. kr. i perioden 2014-2017, som foreslås
udmøntet til et antal kommuner, der kan blive antidoping kommuner. Af det afsatte beløb anvendes
0,3 mio. kr. i 2014 til konceptudvikling i Antidoping Danmark.
Mio. kr.
Antidoping kommune i Danmark
2014
0,4
2015
2,0
2016
2,5
2017
2,5
Permanent
-
Der forudsættes kommunal medfinansiering fra de udvalgte kommuner på 50 pct.
2. Videreførelse af Videnscenter for Rusmiddelskader
Ved satspuljeforhandlingerne for 2008 blev der i tilknytning til etablering af familieambulatorier afsat
midler (4,7 mio. kr. første år og 2 mio. kr. de efterfølgende år) med henblik på at forpligte Region Ho-
vedstaden til at etablere en telefonrådgivning (hotline) og anden formidling i regi af familieambulatoriet
på Hvidovre Hospital. Hvidovre Hospital har i tilknytning hertil oprettet ”Videnscenter for Forebyggelse
af Rusmiddelskader hos Børn”. Med satspuljeaftalen for 2012 blev der i alt afsat 4,5 mio. kr. til finan-
siering af videreførelse af videnscentrets rådgivningsaktiviteter i 2012 og 2013.
Satspuljepartierne er enige om, at det er vigtigt at videreføre centrets rådgivningsaktiviteter i 2014.
På den baggrund afsættes der 2,3 mio. kr. i 2014 til videreførelse af aktiviteterne i ”Videnscenter for
Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn” i 2014.
Mio. kr.
Videreførelse af Videnscenter for
Rusmiddelskader
2014
2,3
2015
-
2016
-
2017
-
Permanent
-
3. Indsats over for personer berørt af hepatitis
Det skønnes, at over 30.000 danskere er smittet med Hepatitis B eller C. Ofte er personer berørt af
hepatitis udsatte borgere, og der mangler i dag en indsats, hvor smittede og pårørende kan få rådgiv-
ning og vejledning om patientforløb. Der er store sammenfald mellem indsatsen, fag- og målgrupper
samt handleanvisninger mellem sygdommene Hepatitis B og C og HIV.
På baggrund heraf er satspuljepartierne enige om at støtte projektet ”Etablering af hepatitisindsats” i
AIDS-Fondets regi. Projektet er udarbejdet af AIDS-fondet. Som følge af sammenfald i målgrupper og
håndteringen af AIDS og Hepatitis etableres hepatitisindsatsen ved en udbygning af aktiviteterne i
AIDS-fondet.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0075.png
3
Indsatsen vil blandt andet indeholde:
Rådgivning om hepatitis på telefon, chat og mail.
Psykosocial rådgivning.
Patient til patientgrupper.
Information om hepatitis, smitteveje og behandling.
På den baggrund gives et samlet tilskud på 4 mio. kr. til finansiering af projektet i perioden 2014-2017.
Mio. kr.
Indsats over for personer berørt af
hepatitis
2014
3,5
2015
0,5
2016
-
2017
-
Permanent
-
4. En styrket indsats for mænds sundhed
Der er behov for en indsats i forhold til at styrke især kortuddannede mænds sundhed. Det afspejler
sig især i disse mænds relative korte middellevetid, sundhedsvaner og forekomsten af kronisk sygdom
samt multisygdom. Der savnes erfaring med indsatser, som søger at nå denne gruppe af borgere.
Satspuljepartierne er derfor enige om at støtte projektet: ”Er du klar over det, mand?”, som har fokus
på sundhedsfremme for mænd med kort eller ingen uddannelse. Projektet er udarbejdet af Forum for
Mænds Sundhed.
I Projektet udarbejdes en kvalitativ undersøgelse af mændenes behov, ønsker og motiver for at styrke
sundheden og herigennem afdække nogle af de særlige forhold, der endnu ikke er belyst. Herudover
indeholder projektet uddannelse af sundheds- og arbejdsmiljøprofessionelle med fokus på at tilrette-
lægge informationsindsatser til mænd med kort eller ingen uddannelse. Projektet bygger videre på
nogle af de erfaringer, der er opbygget i forbindelse med ”Mens Health Week”.
På den baggrund gives et samlet tilskud på 6,0 mio. kr. til finansiering af projektet i perioden 2014-
2017.
Mio. kr.
En styrket indsats for mænds sund-
hed
2014
0,9
2015
1,7
2016
1,7
2017
1,7
Permanent
-
5. Reproduktiv sundhed
Der er behov for at øge fokus på, at fertiliteten påvirkes af alder, livsstil og sygdomme, idet flere og
flere udskyder forsøg på at blive gravide. Det handler ikke kun om at beskytte sig mod graviditet, men
også om at sikre forplantningsevnen. Ved at tilbyde at mænd og kvinder kan få vurderet deres aktuelle
fertilitet, således at de kan planlægge familieetablering, når det er fysisk muligt, kan behovet for fertili-
tetsbehandling sandsynligvis reduceres.
Satspuljepartierne er derfor enige om at støtte fertilitetsrådgivningen – Region Øresund, Rigshospita-
let, København. Fertilitetsrådgivningen er en klinik, som tilbyder forebyggende samtaler til mænd og
kvinder og en vurdering af deres frugtbarhed således, at de har mulighed for at få de børn, de ønsker,
inden det er for sent.
På den baggrund gives et tilskud på 0,5 mio. kr. til finansiering af projektet i 2014.
Mio. kr.
Reproduktiv sundhed
2014
0,5
2015
-
2016
-
2017
-
Permanent
-
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0076.png
4
6. Børn, Unge og Sorg – webuniverser til sundhedspersonale og forældre
Hele familien bliver påvirket, når en person bliver ramt af alvorlig sygdom. Og for børnene i familien er
det en helt særlig prøvelse, hvis mor eller far pludselig er meget alvorlig syg. Derfor er det vigtigt, at
børn, der går gennem dette, oplever at kunne få den nødvendige støtte.
Satspuljepartierne er derfor enige om at støtte et projekt i regi af "Børn, unge og sorg". Projektet har til
formål at styrke forældre og sundhedspersonales grundlag for i højere grad at kunne yde omsorg,
herunder give rettidig og hensigtsmæssig information til børn, som er pårørende. Konkret udvikles
bl.a. et web-univers.
På den baggrund gives et tilskud på 0,5 mio. kr. til finansiering af projektet i 2014.
Mio. kr.
Børn, Unge og Sorg – webuniverser
til sundhedspersonale og forældre
2014
0,5
2015
-
2016
-
2017
-
Permanent
-
7. Opsamling og formidling af viden vedr. HPV
Sundhedsstyrelsen arbejder med at vurdere mønstre og særkende i bivirkningsindberetningerne om
HPV. I forlængelse af dette arbejde skal viden om bivirkninger vedr. HPV vaccine opsamles og formid-
les til patienter, pårørende og sundhedspersoner.
Satspuljepartierne er enige om at etablere et tilbud til patienter, pårørende og sundhedspersoner, hvor
de kan få rådgivning om bivirkningerne vedr. HPV vaccinen og mulighederne for behandling heraf.
Der afsættes 0,2 mio. kr. i 2014 til opsamling og formidling af viden vedrørende bivirkninger i forbin-
delse med HPV vaccine til patienter, pårørende og sundhedspersoner.
Mio. kr.
Opsamling og formidling af viden
vedr. HPV
2014
0,2
2015
-
2016
-
2017
-
Permanent
-
Midlerne fordeles på baggrund af oplæg fra Sundhedsstyrelsen.
8. Styrket indsats for mennesker med sklerose
Sklerose er en alvorlig kronisk sygdom med store menneskelige og helbredsmæssige konsekvenser
for både patienter og pårørende. Omkring 12.500 danskere lever i dag med sklerose, og antallet er
stigende. Det er derfor vigtigt at sikre disse patienter de nødvendige tilbud.
Den primære behandlings- og genoptræningsindsats i forhold til sklerosepatienter foregår i regioner
og kommuner. Som et vigtigt supplement til de regionale og kommunale tilbud tilbyder sklerosehospi-
talerne i Ry og Haslev en række intensive genoptrænings- og rehabiliteringsindsatser for sklerosepati-
enter.
I dag står omkring 1000 mennesker på venteliste til de to hospitaler, og den gennemsnitlige ventetid
var 21 måneder i 2012. Der er behov for at styrke samarbejdet mellem sklerosehospitalerne, regioner
og kommunerne med henblik på at sikre, at der sker en prioritering af de patienter, der står på venteli-
ste, således at de patienter, der har størst behov for sklerosehospitalernes tilbud, får gavn af disse.
Satspuljepartierne er derfor enige om, at der skal ske en afdækning af den gruppe af patienter, der er
henvist til og står på venteliste til et rehabiliterings- og genoptræningsforløb på sklerosehospitalerne i
Haslev og Ry. Hertil ønskes en afdækning af, hvorledes hospitalernes indsats supplerer de øvrige
tilbud til sklerosepatienter. Formålet er at sikre et styrket samarbejde og den nødvendige prioritering af
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0077.png
5
patienterne. Afdækningen foretages i et samarbejde mellem regioner, kommuner, sklerosehospitaler
og Sundhedsstyrelsen. Afdækningen skal være færdiggjort pr. 1. april 2014.
Satspuljepartierne vil drøfte resultatet af denne afdækning med henblik på at aftale den konkrete ud-
møntning af de afsatte 15 mio. kr. i 2014 til en midlertidig udvidelse af fritvalgsrammen til sklerosehos-
pitalerne i hhv. Haslev og Ry.
Mio. kr.
Styrket indsats for mennesker med
sklerose
2014
15,0
2015
-
2016
-
2017
-
Permanent
-
9. Abortstøttesamtaler i Mødrehjælpen
Formålet med en abortstøttesamtale er, at kvinden før en eventuel abort modtager den nødvendige
støtte til selv at træffe sin beslutning vedrørende gennemførelse af svangerskabet, og efter en even-
tuel abort kan samtalen støtte kvinden til at komme igennem eventuelle psykiske gener som følge af
aborten.
Satspuljepartierne er enige om, at abortstøttesamtaler i regi af Mødrehjælpen skal opretholdes i 2014
og 2015. Satspuljepartierne er endvidere enige om, at finansiering af abortstøttesamtalerne i 2014 og
2015 med 0,3 mio. kr. årligt sker via ”Pulje til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed ift. udsatte
grupper, etniske minoriteter og unge”.
10. Oversigt over fordeling af satspuljen på sundhedsområdet 2014-2017
2014
2015
2016
2017
I alt
Øvrig sundhed, herunder
misbrug
1. Misbrug
1.1 Ret til lægesamtale,
-
6,0
6,0
6,0
18,0
behandlingsplan og frit valg
i forbindelse med stofmis-
brugsbehandling (P)
1.2 Antidoping kommune i
0,4
2,0
2,5
2,5
7,4
Danmark
2. Videreførelse af Videns-
2,3
-
-
-
2,3
center for Rusmiddelskader
3. Indsats over for personer 3,5
0,5
-
-
4,0
berørt af hepatitis
4. En styrket indsats for
0,9
1,7
1,7
1,7
6,0
mænds sundhed
5. Reproduktiv sundhed
0,5
-
-
-
0,5
6. Børn, Unge og Sorg –
0,5
-
-
-
0,5
webuniverser til sundheds-
personale og forældre
7. Opsamling og formidling
0,2
-
-
-
0,2
af viden vedr. HPV
8. Styrket indsats for men-
15,0
-
-
-
15,0
nesker med sklerose
I alt
23,3
10,2
10,2
10,2
53,9
*
Abortstøttesamtaler i Mødrehjælpen fremgår ikke af oversigten, da den ikke medfører træk på rammen. Finansieringen sker via
§ 16.21.31. Pulje til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed ift. udsatte grupper, etniske minoriteter og unge.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
6
11. Administration mv.
Af bevillingen til de nævnte indsatsområder kan der reserveres op til 3 % til administration mv. (heraf
2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer opgøres ved årets udgang som de faktisk
afholdte administrationsomkostninger, jf. Økonomistyrelsens vejledning.
12. Dokumentation og opfølgning
Overordnet set har aftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte ressourcer til foran-
kring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til sindslidende, handicappede og andre
særligt udsatte grupper. Derfor stilles der en række krav om mål og dokumentation af de projekter, der
søger om økonomisk støtte.
Mål og dokumentation
Projekter, der søger om puljemidler afsat med aftalen, skal opstille klare mål/succeskriterier i projekt-
beskrivelsen og heri redegøre for, hvordan de vil dokumentere de opstillede mål.
I projektbeskrivelsen skal projekterne præcisere, hvordan de vil forbedre indsatsen og udvikle og an-
vende indikatorer, som dokumenterer resultaterne af indsatsen.
Projekterne følger årligt op på projekternes resultater, og det er et krav at projektet afrapporterer om
mål, effekt, gennemførelsen m.v. Det sker gennem statusrapporterne typisk midtvejs og ved afslutnin-
gen af et projekt. Inden for hvert projekt skal der efter projektperioden kunne påvises konkrete forbed-
ringer for deltagerne i projekterne. Efter puljens udløb foretages en samlet evaluering af de iværksatte
projekter i forhold til de opstillede mål.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0079.png
Regeringen
Venstre
Dansk Folkeparti
Socialistisk Folkeparti
Liberal Alliance
Det Konservative Folkeparti
23. oktober 2014
Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2015-2018
Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet er enige om at afsætte 246,5 mio. kr. i aftaleperi-
oden 2015-2018 til følgende overordnede indsatsområder:
Sociale 2020-mål
Svage ældre
Øvrigt socialt udsatte
1. Sociale 2020-mål
1.1 Øget kvalitet i alkoholbehandlingen
I satspuljeaftalen for 2014-2017 fremgår det, at satspuljepartierne i forhold til alkoholafhængighed vil
drøfte den videre proces, når evalueringen af retningslinjerne for kommunal godkendelse af alkohol-
behandlingssteder foreligger. Satspuljepartierne er enige om, at evalueringen bl.a. peger på, at en
mere ensartet godkendelse af og tilsyn med alkoholbehandlingssteder kan medvirke til at øge kvalite-
ten i såvel den kommunale som den private alkoholbehandling. En øget kvalitet i alkoholbehandlingen
vil være med til at hjælpe flere personer ud af deres alkoholafhængighed.
Satspuljepartierne er således enige om at inkludere alkoholområdet under Lov om Socialtilsyn, som
trådte i kraft 1. januar 2014. Dette vil betyde, at ansvaret for godkendelsen af og det driftsorienterede
tilsyn med alkoholbehandlingstilbuddene kommer til at ligge i de fem socialtilsyn. I de fem socialtilsyn
er man specialiserede i at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbud af forskellig karakter, og
da der er tale om fem store enheder, sikres det, at de nødvendige faglige kompetencer er til stede.
Satspuljepartierne er enige om, at dette vil være med til at kvalitetssikre såvel kommunale som private
alkoholbehandlingstilbud, hvorved borgerne vil få en større sikkerhed for, at alle godkendte behand-
lingssteder lever op til relevante faglige standarder og har den fornødne kvalitet i behandlingen.
Satspuljepartierne holdes orienteret om udformningen af godkendelses- og tilsynsmodellen for alko-
holbehandlingsstederne.
På den baggrund afsættes der i perioden 2015-2018 27,5 mio. kr. og herefter permanent 6 mio. kr.
årligt til at inkludere alkoholområdet under Lov om Socialtilsyn.
Mio. kr.
Øget kvalitet i alkoholbehandlingen
2015
6,9
2016
8,6
2017
6,0
2018
6,0
Permanent
6,0
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0080.png
2
1.2 Videreførelse af Videnscenter for Rusmiddelskader hos Børn
Ved satspuljeforhandlingerne for 2008 blev der i tilknytning til etablering af familieambulatorier afsat
midler (4,7 mio. kr. første år og 2 mio. kr. de efterfølgende år) med henblik på at forpligte Region Ho-
vedstaden til at etablere en telefonrådgivning (hotline) og anden formidling i regi af familieambulatoriet
på Hvidovre Hospital. Hvidovre Hospital har i tilknytning hertil oprettet ”Videnscenter for Forebyggelse
af Rusmiddelskader hos Børn”. Med satspuljeaftalerne for 2012 og 2014 blev der i alt afsat 6,8 mio. kr.
til finansiering af videreførelse af videnscenterets rådgivningsaktiviteter i 2012, 2013 og 2014.
Satspuljepartierne er enige om, at det er hensigtsmæssigt at videreføre centrets rådgivningsaktiviteter
i 2015.
På den baggrund afsættes der 2,3 mio. kr. i 2015 til videreførelse af aktiviteterne i ”Videnscenter for
Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn” i 2015.
Mio. kr.
Videreførelse af Videnscenter for
Rusmiddelskader hos Børn
2015
2,3
2016
-
2017
-
2018
-
Permanent
-
1.3. Styrket forebyggelse af rusmiddelskader hos børn af misbrugere - familieambulatorier
Med satspuljeaftalerne for 2007 og 2008 blev der afsat 31,5 mio. kr. årligt til etablering af regionale
familieambulatoriefunktioner i alle fem regioner. Familieambulatorierne har været i drift i alle regioner
siden 2011 og yder specialiseret svangreomsorg for gravide med rusmiddelproblemer og specialiseret
opfølgning af børn, som i fosterlivet har været eksponeret for rusmidler.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte 20,0 mio. kr. i perioden 2015-2018 med henblik på at sikre
en tidlig og koordineret indsats og at styrke indsatsen over for gravide misbrugere og forebyggelsen af
rusmiddelskader hos børn. Midlerne fordeles over bloktilskuddet, dog således at der forlods tages
højde for, at andelen af misbrugere i behandling varierer på tværs af landet.
Mio. kr.
Styrket forebyggelse af rusmiddel-
skader hos børn af misbrugere –
familieambulatorier
2015
9,0
2016
3,6
2017
3,7
2018
3,7
Permanent
-
1.4. En styrket indsats for unge med hashpsykoser
Der er behov for at videreudvikle tilbud til unge, der har haft en hashpsykose, så de kommer tilbage på
uddannelsessporet.
Satspuljepartierne er derfor enige om, at der laves en ansøgningspulje, hvor offentlige/ private tilbud
der hjælper unge, der har haft en hashpsykose, kan søge om støtte til videreudvikling og udvidelse af
eksisterende tilbud.
På den baggrund gives et samlet tilskud på 3,0 mio. kr. til finansiering af projektet i perioden 2015-
2017.
Mio. kr.
En styrket indsats for unge med
hashpsykoser
2015
2,0
2016
-
2017
1,0
2018
-
Permanent
-
1.5. Pulje til forebyggelse af hashrygning på erhvervs- og produktionsskoler
Hash er det klart mest brugte illegale rusmiddel i Danmark og var det primære problem (hovedstof) for
ca. 80 pct. af de 18-24 årige, der søgte misbrugsbehandling i 2011.
Satspuljepartierne er derfor enige om, at der oprettes en ansøgningspulje til forebyggelse af hashryg-
ning på erhvervs- og produktionsskolerne. Formålet med puljen er at give støtte til et eller flere projek-
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0081.png
3
ter, der kan udvikle et evidensbaseret undervisningsforløb, der kan forebygge hashmisbrug på ung-
domsuddannelserne i Danmark. Erfaringerne fra projekterne skal deles på tværs af erhvervs- og pro-
duktionsskolerne.
På den baggrund gives et samlet tilskud på 3,0 mio. kr. til finansiering af projektet i perioden 2015-
2017.
Mio. kr.
Pulje til forebyggelse af hashrygning
på erhvervs- og produktionsskoler
2015
2,0
2016
-
2017
1,0
2018
-
Permanent
-
1.6. Arbejdsgruppe om kortlægning af stofmisbrugsområdet
Med satspuljeaftalen for 2014 ønskede satspuljepartierne at prioritere indsatsen mod stofmisbrug
gennem indførelse af et sæt nye rettigheder for personer, som ønsker at komme i behandling. Minister
for sundhed og forebyggelse har på den baggrund fremsat lovforslag med henblik på, at der fra og
med 2015 indføres en ret til en lægesamtale senest inden iværksættelse af stofmisbrugsbehandlin-
gen, en ret til at få iværksat lægelig stofmisbrugsbehandling senest 14 dage efter henvendelse til
kommunen og en ret til frit valg af behandlingstilbud i forbindelse med lægelig stofmisbrugsbehand-
ling.
For yderligere at styrke indsatsen mod stofmisbrug er satspuljepartierne enige om, at der i regi af Mi-
nisteriet for Sundhed og Forebyggelse skal nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagel-
se af relevante parter, herunder brugerorganisationer, fagfolk, forskere mv., der skal udarbejde en
kortlægning af den samlede indsats på området. Kortlægningen skal dække 1) forebyggelse og tidlig
indsats, 2) behandling, 3) skadesreduktion og 4) kontrol og retshåndhævelse. Kortlægningen skal bl.a.
udarbejdes med afsæt i rapporten ”Forgiftningsdødsfald
og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i
Danmark 2008-2011”,
offentliggjort i efteråret 2014.
Det er vurderingen, at der rundt om i landet er forskel på kvaliteten af den stofmisbrugsbehandling,
kommunerne tilbyder. Derfor skal kortlægningen belyse kvaliteten af eksisterende indsatser med hen-
blik på, at kommunerne kan indhente inspiration og udveksle erfaringer om best practice. Desuden
skal der indhentes erfaringer fra de andre nordiske lande.
Kortlægningen skal foreligge sommeren 2015, således at den kan indgå i drøftelsen af satspuljen for
2016.
2. Svage ældre
2.1. Videreførelse af Nationalt Videnscenter for Demens
Nationalt Videnscenter for Demens blev etableret i september 2007 som et udviklingsprojekt i perio-
den 2007-2011 med støtte fra satspuljen og Sygekassernes Helsefond. Med satspuljeaftalen fra 2011-
2014 blev der afsat i alt 8,8 mio. kr. i perioden 2012-2013 til videreførelse af centeret, og med satspul-
jeaftalen fra 2012-2015 blev der afsat 14,3 mio. kr. i perioden 2013-2015 til en videreførelse af videns-
centeret.
Nationalt Videnscenter for Demens har dels til opgave at styrke og koordinere den sundhedsfaglige
forskning i forhold til udviklingen af konkrete sundhedsfaglige behandlings- og plejetilbud på demens-
området, dels at sikre en fast forankret videnspredning og formidling til regioner og kommuner til gavn
for behandling, pleje og rådgivning af personer med demens og deres pårørende.
Satspuljepartierne er enige om, at videreførelsen af Nationalt Videnscenter for Demens er helt afgø-
rende i forhold til at sikre et fortsat højt fokus på forskning, udvikling og formidling af viden på de-
mensområdet i Danmark.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0082.png
4
På den baggrund afsættes 19,2 mio. kr. i perioden 2016-2018 til en videreførelse af Nationalt Videns-
center for Demens.
Mio. kr.
Videreførelse af Nationalt Videnscen-
ter for Demens
2015
-
2016
6,4
2017
7,4
2018
5,4
Permanent
-
2.2. Videreførelse af specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonpatienter
I satspuljeaftalen fra 2011-2014 blev der afsat i alt 12,8 mio. kr. til forsøg med specialiserede rehabili-
teringstilbud til patienter med parkinsonsygdom.
Projektet indebærer, at parkinsonramte under sygdomsforløbet får kvalificeret behandling og støtte til
at sikre optimale fysiske, psykiske og sociale forhold, så de længst muligt kan leve et normalt og aktivt
liv, herunder blive længere på arbejdsmarkedet og i eget hjem. En evaluering af det igangværende
projektforløb forventes at foreligge medio 2015.
Med en videreførelse af projektet i perioden 2015 – 2016 vil der blive mulighed for at opnå flere resul-
tater med det igangværende tilbud.
Satspuljepartierne er enige om, at en forlængelse af det igangværende projekt med rehabiliteringstil-
bud til parkinsonpatienter, som dækker perioden 2011-2014, med yderligere 2 år er afgørende for, at
der for alle projektets delelementer kan opnås mere viden om resultatet.
På den baggrund afsættes 6,8 mio. kr. i perioden 2015-2016 til videreførelse af specialiseret rehabili-
teringstilbud til parkinsonpatienter. Medio 2015 foreligger en evaluering af projektet, som kan danne
baggrund for drøftelser af en evt. videreførelse af projektet i 2017 og frem.
Mio. kr.
Videreførelse af specialiseret rehabi-
literingstilbud til parkinsonpatienter
2015
6,8
2016
-
2017
-
2018
-
Permanent
-
2.3. Kortere ventetid til genoptræning
Hurtig igangsættelse af genoptræningsforløb understøtter omkostningseffektive patientforløb og fore-
bygger uhensigtsmæssige genindlæggelser. Jo hurtigere det rigtige genoptræningsforløb påbegyn-
des, jo mere effektiv er genoptræningen, idet patientens funktionsniveau ikke forringes yderligere som
følge af ventetid. Hurtig og rettidig genoptræning sikrer, at patienter opnår den bedst mulige funktions-
evne og får mulighed for at leve et liv på lige vilkår med andre i den grad, det er muligt – herunder
bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Hurtig start af genoptræning vil sikre, at der ikke er nogen,
der kommer til at vente unødigt længe og tager dermed også hånd om de patienter, der har få res-
sourcer, herunder svage ældre, personer der har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet og socialt
udsatte.
Satspuljepartierne er derfor enige om, at der fastsættes en målsætning om en ventetid til genoptræ-
ning efter udskrivning fra sygehus på maksimalt to uger. Det skal fremgå af genoptræningsplanen,
hvis genoptræningen på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering bør starte senere end efter 14 da-
ge.
Satspuljepartierne er endvidere enige om, at der afsættes midler dels til midlertidig pukkelafvikling og
kapacitetsudbygning, dels til forbedrede kommunale arbejdsgange i forhold til modtagelsen af genop-
træningsplaner fra sygehus i kommunerne. Der skal derfor i forbindelse med forhandlingerne om
kommunernes økonomi for 2016 søges indgået aftale med KL om indførelsen af en målsætning om
hurtigere genoptræning inden for 14 dage indenfor de afsatte økonomiske rammer, jf. nedenfor. Så-
fremt der ikke opnås enighed med KL herom, føres de afsatte midler tilbage til satspuljen.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0083.png
5
På den baggrund afsættes der 6,9 mio. kr. i 2015, 36 mio. kr. i 2016 og 27 mio. kr. årligt i 2017 og
2018 til indfasning af hurtig genoptræning i kommunerne. Midlerne overføres til det kommunale blok-
tilskud.
Mio. kr.
Kortere ventetid til genoptræning
2015
6,9
2016
36,0
2017
27,0
2018
27,0
Permanent
-
2.4. En værdig død - modelkommuneprojekt
Mange danskere dør på sygehusene, selvom de ønsker at dø i eget hjem. Det gælder særligt ældre,
som på grund af palliative behov indlægges på sygehusene i den sidste tid. Satspuljepartierne er der-
for enige om at afsætte en pulje til projekter, der kan styrke den palliative indsats i kommunerne. Det
kan fx være udvikling af initiativer eller indsatser på området, som andre kommuner kan lære af, eller
målrettet kompetenceudvikling af det sundhedsfaglige personale i kommunerne, der varetager palliati-
ve opgaver. Formålet er at give flere patienter et bedre forløb i de sidste dage af deres liv.
Projekterne kan bl.a. trække på viden og erfaringer fra hospice og fra sygehusenes udgående palliati-
ve teams, fx eksisterende uddannelsesinitiativer.
På den baggrund afsættes 14 mio. kr. i perioden 2015-2018 til en pulje til at styrke den palliative ind-
sats i kommunerne.
Mio. kr.
En værdig død - modelkommunepro-
jekt
2015
7,6
2016
-
2017
6,4
2018
-
Permanent
-
Puljen kan søges af kommuner, som ønsker at udvikle indsatser eller kompetencer på området. Der
forudsættes som udgangspunkt afsat midler til en kommune pr. region.
3. Øvrigt socialt udsatte
3.1. Seksuel og reproduktiv sundhed
Der er i de senere år opnået gode resultater vedrørende seksuel sundhed, hvor der er set et fald i
antallet af aborter hos de yngre piger, teenagegraviditeter, klamydia og kondylomer.
Satspuljepartierne er derfor enige om at videreføre den brede forebyggelsesindsats i forhold til seksu-
el og reproduktiv sundhed for unge og at understøtte kommunernes indsatser herfor. Hermed sikres,
at den hidtidige indsats og de opnåede resultater på området kan fastholdes og forankres på minimum
samme niveau i 2016.
De foreslåede initiativer nedenfor er en videreførsel af eksisterende initiativer i regi af foreningen Sex
og Samfund:
Sexlinien
Informations- og rådgivningslinje til unge, som sikrer unge en let og kvalificeret adgang til in-
formation om seksualitet, prævention, aborter, sexsygdomme og andre emner i forhold til
fremme af seksuel sundhed.
Kampagne: Kun med kondom
Gennemførelse af lokale aktiviteter i forbindelse med ”Kun med Kondom”-kampagnen med fo-
kus på at udarbejde konkrete tilbud og forslag, som de enkelte kommuner kan tilslutte sig og
gennemføre. Der skal endvidere sikres støtte til involvering af andre lokale aktører som for-
eninger, uddannelsesinstitutioner og private aktører.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0084.png
6
Kampagne: Uge Sex
Kampagnen ’Uge Sex’ skal bidrage til en generel prioritering af seksualundervisningen i folke-
skolen fra 0.-9. klasse.
Fagligt netværk for seksuel sundhed
Fagligt netværk for seksuel sundheds aktiviteter med henblik på at styrke og kvalificere den
forebyggende indsats i kommunerne. Der vil her være fokus på faglig videndeling, støtte og
rådgivning til kommunerne i forhold til at fremme seksuel sundhed.
På den baggrund gives et samlet tilskud på 5,3 mio. kr. i 2016 til finansiering af ovennævnte initiativer.
Mio. kr.
Sexlinien
Kampagne: Kun med Kondom
Kampagne: Uge Sex
Fagligt netværk for seksuel sundhed
I alt
2015
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2016
2,0
1,2
1,6
0,5
5,3
2017
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2018
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Permanent
-
-
-
-
-
3.2. Forebyggelse af HIV
Der er behov for at fastholde og udvikle eksisterende initiativer, der tilbyder potentielt hiv-positive at
blive testet hurtigt efter, at de kan være blevet smittet eller er kommet til landet, da det er det ube-
handlede mørketal, der i disse år driver hiv-smitten videre.
Satspuljepartierne er derfor enige om at støtte et forslag til ekstraordinær forebyggelse af hiv ved
hjælp af flere test i Danmark i regi af AIDS-Fondet. Formålet er hurtigt at teste hiv-personer efter, at de
er blevet smittet med hiv, og at få dem rettidigt i behandling og rådgivning, så de ikke bliver syge og
samtidig sikrer, at de reelt ikke vil være smitsomme. Det vil betyde en nedbringelse af det såkaldte hiv-
mørketal. Satspuljepartierne er enige om at give støtte til anonyme hivtest og test for øvrige relevante
sexsygdomme samt opsøgende national test-forebyggelse i målgruppens nærmiljøer og i storbysam-
fund. Derudover gennemføres en anti-stigmakampagne målrettet den generelle befolkning samt en
dokumentation af metoden for at sikre den fortsatte kvalitetsudvikling af forebyggelsesarbejdet.
På den baggrund gives et samlet tilskud på 6,0 mio. kr. til finansiering af projektet i perioden 2015-
2018.
Mio. kr.
Forebyggelse af HIV
2015
3,1
2016
-
2017
2,9
2018
-
Permanent
-
3.3. Evaluering af Livslinien
Livslinien har igangsat en udvidelse af åbningstiden, der inden for knap 2 år vil opbygge deres kapaci-
tet til at drive 24-timers selvmordsforebyggende døgnrådgivning.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en ekstern evaluering af Livsliniens foreløbige erfa-
ringer med natåbning. Dette for at tilstræbe at natåbningen også kan fortsætte i 2016, hvis det viser
sig at have en god effekt. Evalueringen tilrettelægges og gennemføres i samarbejde med Ministeriet
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold.
På den baggrund afsættes 0,5 mio. kr. i 2015 til en evaluering af Livsliniens foreløbige erfaringer med
natåbning.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0085.png
7
Mio. kr.
Evaluering af Livslinien
2015
0,5
2016
2017
2018
Permanent
3.4. En særlig indsats for børn og unge af forældre med psykiske lidelser
Regeringens psykiatriudvalg har påpeget, at en særlig udsat, men ofte tavs, gruppe af pårørende er
børn af forældre med en psykisk lidelse. Børn og unge, hvis forældre rammes af en psykisk lidelse,
oplever ofte, at deres livssituation er meget utryg, og deres evne til at holde deres bekymring skjult, af
hensyn til deres forældre, betyder, at der for sjældent bliver reageret tidligt på deres utryghed og be-
gyndende mistrivsel.
Særligt for denne gruppe gør forholdet mellem at være en ressource og i risiko for selv at mistrives
eller udvikle en psykisk lidelse en forebyggende og inddragende indsats nødvendig.
Satspuljepartierne er enige om, at det er afgørende, at børn og unge får aldersrelevant information om
forælderens psykiske lidelse, herunder får tilstrækkelig indsigt i den psykiske lidelses årsag og frem-
trædelsesform. Samtidig er det vigtigt, at der sker en konkret vurdering af, om barnet eller den unge
har brug for støtte i en hverdag præget af psykisk sygdom.
I dag findes der tilbud om børne- og familiesamtaler flere steder, som er knyttet til behandlingen i den
regionale psykiatri. Med forslaget lægges der op til at tilbyde børn og unge af psykisk syge forældre
systematiske børne- og familiesamtaler i forbindelse med forældres ind- og udskrivning i psykiatrien
og undervejs i behandlingsforløbet. Formålet er at opspore eller helt undgå mistrivsel hos barnet, som
måtte opstå i forbindelse med forældres sygdomsforløb.
Der lægges vægt på, at de projekter, der opnår midler fra puljen, bygger videre på allerede eksiste-
rende initiativer og erfaringer fra lignende projekter som f.eks. brugen af evidensbaseret pårørende-
uddannelse for børn og unge, herunder psykoedukation.
Forslaget skal ses i forlængelse af det arbejde der blev tildelt midler med sidste års satspuljeaftale for
2014-2017, vedrørende udarbejdelse af planer for inddragelse af pårørende i kommuner og regioner,
herunder børn som pårørende.
På den baggrund afsættes 9,0 mio. kr. i 2015-2018 til tilbud om systematiske familie- og børnesamta-
ler i forbindelse med forældres ind- og udskrivning i psykiatrien og undervejs i behandlingsforløbet.
Formålet er at forebygge, at børn med psykisk syge forældre udvikler mistrivsel og på sigt egne psyki-
ske vanskeligheder.
Mio. kr.
En særlig indsats for børn og unge af
forældre med psykiske lidelser
2015
4,2
2016
-
2017
4,3
2018
0,5
Permanent
-
3.5. Udbredelse af IT-understøttelse til akuthjælperordninger
I alle regioner findes frivillige akuthjælperordninger, som kan give patienten den første, livreddende
indsats i tilfælde af fx hjertestop, indtil ambulancen når frem. Region Syddanmark er ved at etablere et
IT-system, som understøtter, at akuthjælperne kan disponeres på linje med ambulancer via en sikret
applikation på akuthjælperens telefon.
Satspuljepartierne er enige om, at akuthjælperordninger udgør et vigtigt supplement til den øvrige
præhospitale beredskab, og at IT-understøttelse kan sikre, at udkaldene sker så hurtigt og ensartet
som muligt. Med afsæt i de erfaringer, som Region Syddanmark vil gøre sig de næste to år, ønsker
satspuljepartierne at fremme udbredelsen af IT-understøttede akuthjælperordninger til de øvrige regi-
oner.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0086.png
8
På den baggrund reserveres 1,5 mio. kr. i 2015 til anvendelse i 2016 og 2017 til fremme af udbredel-
sen af IT-systemer, der kan understøtte regionernes akuthjælperordninger.
Mio. kr.
Udbredelse af IT-understøttelse til
akuthjælperordninger
2015
1,5
2016
-
2017
-
2018
-
Permanent
-
3.6. Tilskud til psykologbehandling
Regeringens psykiatriudvalg har anbefalet, at hele psykologordningen gennemgås med henblik på en
faglig vurdering af relevante målgrupper, kriterier for henvisning og tidsbegrænsning. Denne evalue-
ring er finansieret med satspuljeaftalen for 2012-2015 og foretages i regi af Sundhedsstyrelsen.
Med den ekstraordinære satspuljeaftale på psykiatriområdet fra juni 2014 blev der reserveret 150 mio.
kr. over 3 år, som kan indgå i forhandlingerne om satspuljen for 2016 og anvendes i lyset af evalue-
ringen af psykologordningen.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte en yderligere reserve på 14,5 mio. kr. til at følge op på eva-
lueringen med henblik på at kunne dække en eventuel udvidelse af aldersgruppen for patienter med
angstlidelser.
Mio. kr.
Tilskud til psykologbehandling (re-
serve)
2015
-
2016
4,9
2017
4,8
2018
4,8
Permanent
-
3.7. Pilotprojekt vedr. socialt udrykningskøretøj
Mange af de ambulancekørsler, som disponeres til socialt udsatte grupper og hjemløse via 1-1-2, har
ofte en social karakter snarere end en sundhedsfaglig.
Satspuljepartierne ønsker derfor at støtte afprøvningen af et socialt udrykningskøretøj i hovedstads-
området, der er bemandet med en kommunal medarbejder med socialfaglige kompetencer og fx en
paramediciner. Det sociale udrykningskøretøjvil kunne aflaste det præhospitale beredskab, udgøre et
kvalitetsløft i forhold til målgruppen og yde en opsøgende og forebyggende indsats.
Det er vigtigt, at det sociale udrykningskøretøj er integreret tæt med regionens og kommunens øvrige
tiltag for målgruppen samt det øvrige præhospitale beredskab. Det forudsættes derfor, at såvel region
som kommune medfinansierer projektet.
På den baggrund afsættes en pulje på 5 mio. kr. i perioden 2015 - 2016 til afprøvning af et pilotprojekt
med et socialt udrykningskøretøj i hovedstadsområdet.
Mio. kr.
Pilotprojekt vedr. socialt udryknings-
køretøj
2015
2,7
2016
2,3
2017
-
2018
-
Permanent
-
3.8 Pulje til tilbud til familier med uhelbredeligt syge børn
Uhelbredeligt syge børn og deres familier er i en meget svær situation. Det handler både om den sid-
ste tid i den terminale fase og i tiden, mens sygdommen præger barnet og familien, og hvor der kan
være behov for aflastning og støtte.
Partierne har noteret sig, at der kan være et behov for indsatser, som særligt tilgodeser familierne til
uhelbredeligt syge børn som en aflastning og/eller rekreation undervejs i et sygdomsforløb. Partierne
er derfor enige om at afsætte en pulje på 12 mio. kr. til en forsøgsordning med aflastningspladser til
familier med uhelbredeligt syge børn. Puljen kan søges af institutioner, som ønsker at udbyde aflast-
ningstilbud med et sundhedsfagligt indhold. Henvisningskriterier, opholdslængde, krav til sundheds-
faglighed, medfinansiering mv. vil blive fastlagt i forbindelse med puljeudbuddet.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0087.png
9
Der sigtes som udgangspunkt på at fordele puljen til én institution med henblik på at sikre et tilstræk-
keligt robust fagligt indhold.
På den baggrund afsættes en pulje på 12 mio. kr. i 2015 til tilbud til familier med uhelbredeligt syge
børn.
Mio. kr.
Pulje til tilbud til familier med uhel-
bredeligt syge børn
2015
12,0
2016
-
2017
-
2018
-
Permanent
-
4. Oversigt over fordeling af satspuljen på sundhedsområdet 2015-2018
(Mio. kr.)
1.Sociale 2020-mål
1.1.Øget kvalitet i alkohol-
behandlingen (P)
1.2.Videreførelse af Vi-
denscenter for Rusmid-
delskader hos Børn
1.3. Styrket forebyggelse
af rusmiddelskader hos
børn af misbrugere - fami-
lieambulatorier
1.4. En styrket indsats for
unge med hashpsykoser
1.5. Pulje til forebyggelse
af hashrygning på er-
hvervs- og produktions-
skoler
1.6. Arbejdsgruppe om
kortlægning af stofmis-
brugsområdet
2. Svage ældre
2.1. Videreførelse af Nati-
onalt Videnscenter for
Demens
2.2. Videreførelse af spe-
cialiseret rehabiliteringstil-
bud til parkinsonpatienter
2.3. Kortere ventetid til
genoptræning
2.4. En værdig død - mo-
delkommuneprojekt
3. Øvrigt socialt udsatte
3.1. Seksuel og reproduk-
tiv sundhed
3.2. Forebyggelse af HIV
3.3. Evaluering af Livslini-
en
3.4. En særlig indsats for
børn og unge af forældre
med psykiske lidelser
3.5. Udbredelse af IT-
2015
22,2
6,9
2,3
2016
12,2
8,6
-
2017
11,7
6,0
-
2018
9,7
6,0
-
I alt
55,8
27,5
2,3
9,0
3,6
3,7
3,7
20,0
2,0
2,0
-
-
1,0
1,0
-
-
3,0
3,0
-
-
-
-
-
21,3
-
42,4
6,4
40,8
7,4
32,4
5,4
136,9
19,2
6,8
-
-
-
6,8
6,9
7,6
24,0
-
3,1
0,5
4,2
36,0
-
12,5
5,3
-
-
-
27,0
6,4
12,0
-
2,9
-
4,3
27,0
-
5,3
-
-
-
0,5
96,9
14,0
53,8
5,3
6,0
0,5
9,0
1,5
-
-
-
1,5
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0088.png
10
understøttelse til akut-
hjælperordninger
3.6. Tilskud til psykolog-
behandling (reserve)
3.7. Pilotprojekt vedr. so-
cialt udrykningskøretøj
3.8. Pulje til tilbud til fami-
lier med uhelbredeligt
syge børn
I alt
-
2,7
12,0
4,9
2,3
-
4,8
-
-
4,8
-
-
14,5
5,0
12,0
67,5
67,1
64,5
47,4
246,5
5. Administration mv.
Af bevillingen til de nævnte indsatsområder kan der reserveres op til 3 % til administration mv. (heraf
2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer opgøres ved årets udgang som de faktisk
afholdte administrationsomkostninger, jf. Økonomistyrelsens vejledning.
6. Dokumentation og opfølgning
Overordnet set har aftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte ressourcer til foran-
kring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til sindslidende, handicappede og andre
særligt udsatte grupper. Derfor stilles der en række krav om mål og dokumentation af de projekter, der
søger om økonomisk støtte.
Mål og dokumentation
Projekter, der søger om puljemidler afsat med aftalen, skal opstille klare mål/succeskriterier i projekt-
beskrivelsen og heri redegøre for, hvordan de vil dokumentere de opstillede mål.
I projektbeskrivelsen skal projekterne præcisere, hvordan de vil forbedre indsatsen og udvikle og an-
vende indikatorer, som dokumenterer resultaterne af indsatsen.
Projekterne følger årligt op på projekternes resultater, og det er et krav at projektet afrapporterer om
mål, effekt, gennemførelsen m.v. Det sker gennem statusrapporterne typisk midtvejs og ved afslutnin-
gen af et projekt. Inden for hvert projekt skal der efter projektperioden kunne påvises konkrete forbed-
ringer for deltagerne i projekterne. Efter puljens udløb foretages en samlet evaluering af de iværksatte
projekter i forhold til de opstillede mål.
Opfølgning
Satspuljeordførerne vil forud for de årlige satspuljeforhandlinger blive orienteret om status for fremdrif-
ten af de enkelte projekter, ligesom der vil ske en ad hoc orientering af satspuljeordførerne, såfremt
der sker væsentlige ændringer i de enkelte projekter.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0089.png
Regeringen
Socialdemokraterne
Dansk Folkeparti
Liberal Alliance
Alternativet
Radikale Venstre
Socialistisk Folkeparti
Det Konservative Folkeparti
23. oktober 2015
Aftale om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019
Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet er enige om at afsætte 874,3 mio. kr. i aftaleperi-
oden 2016-2019 til følgende overordnede indsatsområder:
Effekt og virksomme metoder i den sociale indsats
Demens og de svageste ældre
Forebyggelse og anden privat proces
Herudover er der en opfølgning på en række initiativer fra tidligere satspuljeaftaler.
1. Effekt og virksomme metoder i den sociale indsats
1.1 Forebyggelse af narkotikadødsfald ved brug af naloxon
I 2014 blev der registreret 263 narkotikadødsfald i Danmark. Det er flere end i hvert af de to foregåen-
de år. I 2012 og 2013 blev der således registreret henholdsvis 210 og 213 dødsfald. De mange døds-
fald vækker bekymring hos satspuljepartierne.
For at forebygge narkotikadødsfald og dermed bidrage til nedbringelse af dødeligheden blandt mis-
brugere er satspuljepartierne enige om at oprette en pulje, hvorfra kommuner og civilsamfundet –
gerne i samarbejde – kan søge om midler til undervisning i behandling af overdoser med modgiften
naloxon og til udlevering af naloxon til dem, der har modtaget undervisningen. Undervisningen målret-
tes personer med et stofmisbrug, deres pårørende og andre, der som f. eks. politibetjente og persona-
le på kommunale misbrugscentre og andre behandlingssteder samt herberger og væresteder mv. er i
kontakt med stofmisbrugsmiljøet.
Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Lægemiddelstyrelsen skal under inddragelse af
Københavns Kommune og foreningen Antidote Danmark udarbejde en model for undervisning og
udlevering af naloxon. Mens modellen udarbejdes, søges allerede eksisterende strukturer og igang-
værende aktiviteter fastholdt. Forslaget indebærer, at denne indsats for at forebygge narkotikadøds-
fald kan få endnu større udbredelse end i dag.
På den baggrund afsættes der i perioden 2016-2018 8,0 mio. kr. til oprettelse af en pulje til forebyg-
gelse af narkotikadødsfald ved brug af naloxon.
Mio. kr.
Forebyggelse af narkotikadødsfald
ved brug af naloxon
2016
2,0
2017
3,0
2018
3,0
2019
-
Permanent
-
1.2. Stofindtagelsesrum
Ordningen med stofindtagelsesrum er evalueret i maj 2015. I evalueringen konkluderes det, at stofind-
tagelsesrum synes at være en effektiv foranstaltning, som medfører klare fordele for målgruppen såvel
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0090.png
2
som for det omgivende samfund. Samlet set synes de udenlandske erfaringer om, at stofindtagelses-
rum vil kunne medvirke til dels at nedbringe dødeligheden og smitterisikoen blandt og forbedre forhol-
dene for stofmisbrugere, dels at begrænse generne for det omgivende samfund, at være blevet be-
kræftet i dansk sammenhæng.
Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at prioritere en langsommere nedtrapning af den
statslige medfinansiering af stofindtagelsesrum end den, der er lagt op til i finanslovforslaget for 2016,
hvor der allerede er foreslået afsat 10 mio. kr. i 2016. Der forudsættes således kommunal tilvejebrin-
gelse af mindst tilsvarende finansiering.
På den baggrund afsættes der i perioden 2016-2017 i alt 25 mio. kr. til puljen til statslig medfinansie-
ring af stofindtagelsesrum, som skal anvendes med 10 mio. kr. i 2016 og 15 mio. kr. i 2017. Kommu-
nal tilvejebringelse af mindst tilsvarende finansiering forudsættes.
Mio. kr.
Statslig medfinansiering af stofindta-
gelsesrum
2016
15,0
2017
10,0
2018
-
2019
-
Permanent
-
1.3. Videreførelse af EN AF OS-kampagnen
I satspuljeaftalen fra 2013-2016 blev der afsat i alt 7,1 mio. kr. i perioden 2013-2016 til fortsættelse af
den nationale del af ”EN AF OS”-kampagnen.
Den landsdækkende EN AF OS-kampagne arbejder for at imødegå stigmatisering og fremme toleran-
ce og åbenhed over for mennesker med psykisk sygdom.
Af statusrapport fra KORA fremgår det, at den landsdækkende EN AF OS-kampagne har opnået posi-
tive resultater. Rapporten peger endvidere på, at der fortsat vil være behov for at fastholde fokus på
arbejdet med afstigmatisering og holdningsændringer udover 2015, hvis man skal opnå varige forbed-
ringer. En fortsat fælles indsats er tillige afgørende for at kunne fastholde det opnåede engagement og
sammenhængskraften blandt de mange involverede interessenter.
Med den nuværende finansiering har den nationale del af kampagnen alene økonomi til udgangen af
2016.
På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte i alt 6 mio. kr. til fortsættelse af den natio-
nale del af ”EN AF OS”-kampagnen i årene 2017-2019.
Mio. kr.
Videreførelse af EN AF OS-
kampagnen
2016
-
2017
2,0
2018
2,0
2019
2,0
Permanent
-
1.4. Psykiatritopmøde 2016
Med satspuljeaftalen for 2014-2017 blev der afsat 2,0 mio. kr. til foreningen Det Sociale Netværk til
afholdelse af foreningens Psykiatritopmøde i 2014 og 2015.
Satspuljepartierne er enige om, at Psykiatritopmøderne bidrager til opbygning af viden, erfaring og
konkret information for psykiatrien generelt set, og partierne er derfor enige om at afsætte midler til
afholdelse af et Psykiatritopmøde i 2016. Satspuljepartierne ønsker med bevillingen at understøtte
topmødets udviklende og tværpolitiske funktion.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0091.png
3
Der afsættes på den baggrund 1,0 mio. kr. til afholdelse af et Psykiatritopmøde i 2016.
Mio. kr.
Psykiatritopmøde 2016
2016
1,0
2017
-
2018
-
2019
-
Permanent
-
2. Demens og de svageste ældre
2.1. National handlingsplan for demens 2025
Antallet af demente borgere forventes at stige de kommende år i takt med den demografiske udvikling.
I dag er 39.000 borgere diagnosticeret med demens, og et endnu højere antal skønnes at lide af en
demenssygdom. Det stigende antal borgere, der rammes af demens, er en af de store udfordringer på
sundheds- og ældreområdet nu og i de kommende år. Satspuljepartierne er enige om, at der afsættes
midler til en national handlingsplan for demens 2025.
Udarbejdelsen af den nationale handlingsplan for demens 2025 vil foregå i en bred og inddragende
proces frem mod handlingsplanens færdiggørelse i efteråret 2016.
Formålet med den inddragende proces er, at aktørerne på området, de demente selv og deres pårø-
rende skal inddrages og have mulighed for at give udtryk for deres prioriteter på området.
Den nationale handlingsplan vil tage udgangspunkt i følgende tre overordnede målsætninger på de-
mensområdet:
1) Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker med demens kan leve et værdigt og
trygt liv.
2) Behandling og pleje af mennesker med demens skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og
værdier og tilbydes i sammenhængende forløb med fokus på forebyggelse, tidlig indsats, nyeste
viden og øget forskningsindsats.
3)
Pårørende skal inddrages aktivt og samtidig have mere støtte i livet som pårørende.
Handlingsplanen vil komme til at indeholde en række konkrete initiativer på tværs af sundheds- og
socialområdet til gavn for borgere med demens. Den kommende handlingsplan forventes bl.a. at be-
handle temaer som tidlig opsporing og bedre udredning af demente med henblik på at kunne sætte
ind med den rette behandling og pleje af demente borgere, støtte og rådgivning af pårørende til de-
mente, som både belastes af praktiske og følelsesmæssige forhold, fokus på demensegnede boliger
for at sikre de dementes trivsel og lette medarbejdernes arbejde, kompetenceudvikling af personale,
så medarbejderne har de rette forudsætninger for at forstå og håndtere de særlige behov, som ældre
med demens har samt forskning på området for at opnå generel mere viden.
På den baggrund afsættes 470 mio. kr. i perioden 2016-2019 til udmøntning af konkrete initiativer på
baggrund af den nationale handlingsplan for demens 2025.
Mio. kr.
National handlingsplan for demens
2025
2016
50,0
2017
140,0
2018
140,0
2019
140,0
Permanent
-
2.2. Faste læger på plejecentre og medicingennemgang
Med henblik på at forbedre den sundhedsfaglige behandling af beboere på plejecentre – herunder at
reducere antallet af forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæggelser samt forbed-
ring af medicinhåndteringen m.m., er satspuljepartierne enige om, at der gradvist indføres en lands-
dækkende ordning med fast tilknyttede læger til beboere på plejecentre baseret på erfaringerne med
det tidligere gennemførte pilotprojekt med fast tilknyttede læger.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0092.png
4
Ordningen indebærer, at beboere på plejecentre bliver tilbudt en læge med relevant uddannelse (al-
men medicin, geriatri), som er fast tilknyttet plejecentret. Den enkelte beboer kan fortsat frit vælge en
anden læge inden for rammerne af reglerne om valg og skift af læge. Den fast tilknyttede læge vare-
tager behandlingen af den enkelte beboer.
Derudover er der enighed om, at der afsættes satspuljemidler til, at kommunerne i en indkøringsfase
kan honorere de fasttilknyttede læger til at yde generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på
plejecentret – herunder rådgivning ift. medicinhåndtering udover det ansvar den enkelte læge i forve-
jen har i forhold til medicingennemgang.
På den baggrund afsættes der 100 mio. kr. i perioden 2016-2019 til indfasningen af fasttilknyttede
læger på plejecentre. Midlerne tilføres kommunerne. Indfasningen forudsættes at foregå over en 4-
årig periode, hvor ordningen indføres på 40 pct. af plejecentrene det første år og derefter på 20 pct. af
centrene hvert af de følgende år.
Mio. kr.
Faste læger på plejecentre
2016
40,0
2017
20,0
2018
20,0
2019
20,0
Permanent
-
2.3. Udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer målrettet de svageste ældre patienter
For at løfte kvaliteten af indsatsen for de svageste ældre patienter udarbejdes 2-3 nationale kliniske
retningslinjer. Med retningslinjerne bringes den nyeste forskning og viden på udvalgte områder ud til
sundhedspersonalet, der til dagligt arbejder med de ældre patienter. Retningslinjerne er dermed med
til at danne et godt grundlag for, at den enkelte læge, sygeplejerske mv. kan tilbyde den svage, ældre
patient den bedst mulige behandling på tværs af sundhedsvæsenet og i hele landet.
De konkrete retningslinjer vil ud fra et specifikt ældreperspektiv have fokus på områder med bl.a. stor
sygdomsbyrde, tværfaglig- og tværsektorielle indsatser, eller områder med variation af praksis på
tværs af landet. De nationale kliniske retningslinjer kan dermed medvirke målrettet til en forbedret
indsats i forhold til svage ældre og ældre medicinske patienter. Af mulige relevante forslag til emner
for retningslinjer kan f. eks. nævnes hyppige kroniske sygdomme og særlige problemstillinger ved
psykisk sygdom hos ældre.
På den baggrund afsættes 3 mio. kr. i 2016-2017 til udarbejdelse af 2-3 nationale kliniske retningslin-
jer i regi af Sundhedsstyrelsen med inddragelse af relevante partner, herunder bl.a. de faglige miljøer.
Midlerne udmøntes til Sundhedsstyrelsen, heraf 2/3 som lønmidler og 1/3 som driftsmidler.
2016
Udarbejdelse af nationale kliniske
retningslinjer målrettet de svageste
ældre patienter
2,0
2017
1,0
2018
-
2019
-
Permanent
-
2.4. Pulje til styrket sammenhæng for de svageste ældre
De svageste ældre, der har mange kontakter til ældrepleje og sundhedsvæsen, skal være i trygge
hænder, og deres behov – og ikke sektorgrænser – være styrende for den behandling og pleje, de
tilbydes.
Satspuljepartierne har noteret sig, at der i dag er sparsom viden om, hvordan kommuner og regioner
konkret skal organisere sig for at skabe sammenhæng i indsatsen for de svageste ældre. Partierne er
derfor enige om at afsætte en pulje på 82,4 mio. kr. til forsøg med konkrete modeller for brug af kom-
petencer på tværs af kommuner, regioner og evt. almen praksis. Forsøgene påbegyndes i 2016 og
evalueres senest ved deres afslutning med henblik på efterfølgende udrulning af de gode erfaringer.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0093.png
5
Puljen opslås i regi af Sundhedsstyrelsen og kan søges af kommuner og regioner. Medfinansiering fra
kommuner og regioner i årene efter opstart af forsøgene samt krav til evalueringsdesign mv. fastlæg-
ges i forbindelse med puljeudbuddet.
På den baggrund afsættes der i perioden 2016-2019 82,4 mio. kr. til en pulje til forsøg med sammen-
hængende løsninger.
2016
Pulje til styrket sammenhæng for de
svageste ældre
57,2
2017
0,0
2018
6,9
2019
18,3
Permanent
-
2.5. Opfølgende hjemmebesøg
Gode overgange efter udskrivelse fra sygehus er afgørende for at sikre ældre patienter trygge forløb
og den rette indsats med henblik på at forebygge genindlæggelser.
Med handlingsplanen for den ældre medicinske patient 2012-2015 blev der indført opfølgende hjem-
mebesøg efter udskrivelse målrettet ældre sårbare patienter. Finansieringen af ordningen løber til
medio 2016. Opfølgende hjemmebesøg har vist gode erfaringer samt et øget potentiale ved at videre-
udvikle modellen indenfor en række områder.
Satspuljepartierne ønsker at sikre ældre sårbare patienter en tryg overgang i forbindelse med udskri-
velse fra sygehus. Satspuljepartierne er derfor enige om at videreføre opfølgende hjemmebesøg på
baggrund af de gode erfaringer samt at videreudvikle og målrette modellen for at sikre den bedste
effekt for patienterne.
På den baggrund afsættes der 29 mio. kr. i perioden 2016-2019 til at videreføre og udvikle opfølgende
hjemmebesøg for sårbare ældre patienter efter udskrivelse fra sygehus.
2016
Opfølgende hjemmebesøg
4,0
2017
5,0
2018
10,0
2019
10,0
Permanent
-
2.6. ”I Sikre Hænder”
Hvert år bliver en stor andel borgere med behov for hjælp udsat for tryksår, medicineringsfejl, infektio-
ner og andre utilsigtede hændelser og skader. Erfaringerne fra de fem kommuner, der deltager i de-
monstrationsprojektet ”I Sikre Hænder”, viser, at en stor andel af disse skader kan undgås. De opnåe-
de resultater i form af færre tryksår, medicineringsfejl m.v. kræver ingen ny sundhedsfaglig viden, men
at eksisterende viden tages i brug og integreres i de daglige rutiner omkring borgerne.
Satspuljepartierne er enige om, at der igangsættes et målrettet initiativ til udbredelse af erfaringer fra ”I
Sikre Hænder” i et toårigt projekt.
Med udbredelsen af erfaringer er det forventningen, at andre kommuner vil kunne opbygge en struk-
tur, der understøtter og implementerer de gode erfaringer, som er skabt i projektet ”I Sikre Hænder”.
Det samlede projekt forventes også at kunne bidrage til at forhindre en række forebyggelige indlæg-
gelser og derved bidrage til at nedbringe risikoen for overbelægning på sygehus.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0094.png
6
På den baggrund er satspuljepartierne enige om, at der i perioden 2016-2017 afsættes i alt 14 mio. kr.
til udbredelse af erfaringer fra demonstrationsprojektet ”I sikre hænder”.
2016
”I Sikre Hænder”
7,0
2017
7,0
2018
-
2019
-
Permanent
-
2.7. Livskvalitet
Omkring 40.000 ældre lever i dag på plejehjem eller i plejebolig. Livet på plejehjem skal anskues med
beboernes øjne. Det er beboernes hjem, og der er behov for fokus på beboernes dagligdag og på det,
der har betydning for den enkelte ældre.
Satspuljepartierne er derfor enige om, at der afsættes en pulje til at igangsætte aktiviteter, som kan
bidrage til at styrke den personlige og sociale trivsel blandt ældre på plejehjem og i plejeboliger, og
som kan forebygge ensomhed og social isolering.
Aktiviteterne skal tilrettelægges med udgangspunkt i beboernes behov og muligheder. Der kan ek-
sempelvis arrangeres aktiviteter med henblik på gode oplevelser og socialt samvær på plejehjemmet,
herunder gode måltider, som smager og dufter, naturoplevelser eller kulturelle aktiviteter med sang,
musik og dans mv.
Der kan også tilknyttes oplevelsesmedarbejdere (for eksempel en operasanger eller en kok), som har
til opgave at være en del af hverdagen og skabe gode oplevelser og livsglæde blandt beboerne. Eller
der kan tilrettelægges aktiviteter med besøgshunde på plejecentre, som kan stimulere og aktivere
beboernes følelser og lysten til at kommunikere, f. eks. i forhold til demente.
På den baggrund afsættes 20 mio. kr. i perioden 2016-2019 til en pulje, der skal øge livskvaliteten på
plejehjem og i plejeboliger. Midlerne kan ansøges af kommuner, frivillige foreninger mv.
2016
Livskvalitet
4,0
2017
5,0
2018
5,5
2019
5,5
Permanent
-
2.8. Kompliceret sorg
De fleste sorgramte kan klare sig uden psykologisk behandling. Det er dog vigtigt, at mennesker, der
rammes af kompliceret sorg, mødes af fagpersoner med de rette kompetencer, så deres og familiens
liv ikke hæmmes af sorgen. I dag har sorgområdets aktører ikke tilstrækkelig viden om behandling og
håndtering af kompliceret sorg.
Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at opslå en pulje til etablering af et center om kompli-
ceret sorg. Formålet med centret er:
At styrke og koordinere forskning i forhold til udviklingen af konkrete evidensbaserede be-
handlingstilbud.
At indsamle, systematisere og formidle viden til sorgområdets aktører i regioner og kommuner
til gavn for psykologisk behandling og rådgivning af efterladte.
Centret skal desuden opbygge kompetencer og udbrede viden om behandling af mennesker med
kompliceret sorg.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0095.png
7
På den baggrund afsættes 8 mio. kr. i perioden 2016-2018 til en pulje til etablering og drift af et center
om kompliceret sorg.
2016
Kompliceret sorg
4,0
2017
2,0
2018
2,0
2019
-
Permanent
-
2.9. Erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre
Kvinder, der har fået lungehindekræft (af typen mesoteliom) på grund af f.eks. deres mands arbejde
med asbest, har i dag ikke reelt mulighed for at få erstatning, da det vil være yderst vanskeligt at få et
erstatningskrav anerkendt ved domstolene. I modsætning til mændene er kvinderne ikke omfattet af
arbejdsskadesikringsloven.
Lungehindekræft er en alvorlig og uhelbredelig sygdom, der i de fleste tilfælde opstår efter ekspone-
ring af asbest. Et år efter sygdommen er stillet, vil kun halvdelen af patienter med lungehindekræft
være i live.
Antallet af kvinder med lungehindekræft er lavt, da den typiske patient er en mand, der har været be-
skæftiget med asbest igennem sit arbejde. Kvinderne er potentielt blevet anden-håndseksponeret, når
de eksempelvis har vasket deres mænds arbejdstøj.
Der er tidligere set eksempler på behov for kompensation til særlige grupper. Eksempelvis kompensa-
tion til Thulearbejderne i 1995.
Aftalen indebærer, at der etableres en kompensationsordning for de berørte kvinder.
På den baggrund er satspuljepartierne enige om, at der i 2016 afsættes 10,0 mio. kr. til kompensation
til andenhånds-eksponerede asbestofre, inkl. de udgifter, der er forbundet med administration af ord-
ningen. Den estimerede udgift vil i så fald være 850.000 kr. om året, idet det er lagt til grund, at der
gennemsnitligt vil være 5 tilfælde om året. Med 850.000 kr. pr. år i 10 år, skønnes ordningen at koste i
alt 10 mio. kr.
2016
Erstatning til andenhånds-
eksponerede asbestofre
10,0
2017
-
2018
-
2019
-
Permanent
-
3. Forebyggelse og anden privat proces
3.1. Videreførelse af natåbning af Livslinien
Med satspuljeaftalen for 2015-2018 blev der afsat 0,5 mio. kr. i 2015 til en ekstern evaluering af Livsli-
niens foreløbige erfaringer med natåbning. Dette for at tilstræbe at natåbningen også kan fortsætte i
2016, hvis det viser sig at have en god effekt.
Evalueringen har vist, at Livslinien med natåbning i højere grad er i stand til at hjælpe selvmordstrue-
de, idet der gennemføres flere rådgivningssamtaler end forud for den udvidede åbningstid, og idet
samtalerne opfylder et særligt behov hos brugerne for rådgivning i nattetimerne, hvor andre selv-
mordsforebyggende tilbud har lukket.
Den nuværende fondsfinansierede bevilling til natåbning af Livslinien udløber.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0096.png
8
På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte i alt 5 mio. kr. i perioden 2016-2019 til en
videreførelse af den eksisterende natåbning af Livslinien. Partierne lægger vægt på, at personalet,
som dækker natåbningen, er tilknyttet Livsliniens frivillighedskorps.
2016
Videreførelse af natåbning af Livsli-
nien
2,0
2017
1,0
2018
1,0
2019
1,0
Permanent
-
3.2. Kultur på recept
Med henblik på at afprøve om kulturelle oplevelser og aktiviteter kan hjælpe patienter med hurtigere at
komme sig efter sygdom, er satspuljepartierne enige om, at der afsættes midler til et pilotprojekt.
I Region Skåne i Sverige er der gennemført et lignende projekt med gode erfaringer. Pilotprojektet har
affødt en model for, hvordan kulturelle oplevelser kan anvendes i rehabiliteringen af langtidssygemeld-
te patienter. Der er enighed om at afprøve et lignende koncept i dansk kontekst.
Patienter inden for diagnosegrupperne let til moderat depression og angst samt stress skal indgå i
pilotprojektet. Patienterne vil i dialog med en kulturkoordinator og patientkoordinator finde frem til de
kulturelle tilbud, som vurderes relevante for patientens rehabiliteringsproces.
Resultatet af pilotprojektet er en model, der kan danne grundlag for, hvordan kulturelle oplevelser og
aktiviteter kan inddrages i rehabiliteringen af patienter i en dansk kontekst.
På denne baggrund afsættes 8,0 mio. kr. i perioden 2016-2018 til gennemførelse af et pilotprojekt
med ”Kultur på recept”. Den nærmere målgruppe skal defineres nærmere og med inddragelse af de
svenske erfaringer.
2016
Kultur på recept
3,5
2017
1,0
2018
3,5
2019
Permanent
-
3.3. Børnehospice
Livstruende syge børn og deres familier er i en meget svær situation. Det handler både om tiden,
mens sygdommen præger barnet og familien og den sidste tid i den terminale fase. Et børnehospice
kan tilbyde en psykosocial indsats målrettet det enkelte syge barn og barnets familie og give støtte,
aflastning og hjælp i de perioder, hvor barnet og dets familie opholder sig på hospice.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte i alt 6 mio. kr. i 2016-2018 til en pulje, der er øremærket til
Lukashusets Børne- og Ungehospice i Hellerup. I Lukashuset kombineres en specialiseret lindrende
indsats tilpasset det enkelte barns behov med fysiske rammer, hvor barnet kan have sine forældre og
søskende omkring sig, og hvor der er plads til familieliv og nærvær. Selve behandlingen af barnets
sygdom vil stadig skulle varetages i det fornødne samarbejde med de højt specialiserede sygehusaf-
delinger.
De afsatte midler skal ses i sammenhæng med øvrige igangsatte tilbud med fokus på aflastning og
lindrende behandling af uhelbredeligt syge børn, herunder de afsatte midler i satspuljeaftalen fra 2014.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0097.png
9
På den baggrund afsættes der i perioden 2016-2018 6,0 mio. kr. til Lukashuset Børne- og Ungehospi-
ce. Heraf prioriteres 0,2 mio. kr. til, at Videnscenter for Rehabilitering og Palliation i 2018 kan bistå
Sundhedsstyrelsen med en opsamling af erfaringer på området.
Mio. kr.
Lukashuset Børne- og Ungehospice
2016
2,0
2017
2,0
2018
2,0
2019
-
Permanent
-
3.4. Forskning i mulige bivirkninger ved HPV-vaccination
HPV-vaccinen blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2009. Vaccinen vurderes at yde
effektiv beskyttelse mod bl.a. den type HPV-virus, der forårsager 70 % af tilfældene af livmoderhals-
kræft. De senere år har der imidlertid været stigende opmærksomhed på formodede bivirkninger ved
vaccinen. Der er typisk tale om træthed, kronisk hovedpine, mavesmerter, svimmelhed, besvimelser
og hukommelsesbesvær.
Derfor er satspuljepartierne enige om at afsætte midler i en pulje, der kan udmøntes til forskning for at
opnå større viden om en eventuel årsagssammenhæng mellem HPV-vaccinen og alvorlige bivirknin-
ger som f.eks. POTS, kronisk træthedssyndrom etc.
På denne baggrund afsættes 7 mio. kr. i perioden 2016-2018 til en pulje til forskningsprojekter om
baggrunden for mulige, alvorlige bivirkninger ved HPV-vaccination.
2016
Forskning i mulige bivirkninger ved
HPV-vaccination
2,0
2017
3,0
2018
2,0
2019
-
Permanent
-
3.5. Seksuel sundhed
Der er i de senere år opnået gode resultater vedrørende seksuel sundhed, hvor der er set et fald i
antallet af aborter hos de yngre piger, teenagegraviditeter og visse seksuelt overførte sygdomme
blandt yngre mænd og kvinder.
Satspuljepartierne er derfor enige om at videreføre den brede forebyggelsesindsats i forhold til seksu-
el og reproduktiv sundhed for unge og at understøtte kommunernes indsatser herfor.
De foreslåede initiativer nedenfor er en videreførsel af eksisterende initiativer i regi af foreningen Sex
& Samfund:
Sexlinien:
Telefon- og internetbaseret informations- og rådgivningslinje, som sikrer bl.a. unge en
let og kvalificeret adgang til information om seksualitet, prævention, aborter, sexsygdomme og
andre emner i forhold til fremme af seksuel sundhed.
Uge Sex-kampagne:
Landsdækkende årlig sundheds- og seksualundervisningskampagne mål-
rettet børn og unge på folkeskoler og ungdomsuddannelser. Kampagnen har til formål at øge
børn og unges viden og styrke deres evne til at træffe gode og sunde valg i forhold til krop, fø-
lelser, trivsel, relationer, rettigheder, seksualitet og grænser.
Kun med Kondom-kampagne:
Gennemførelse af lokale aktiviteter i forbindelse med ”Kun med
Kondom”-kampagnen med fokus på at udarbejde konkrete tilbud og forslag, som de enkelte
kommuner kan tilslutte sig og gennemføre. Der skal endvidere sikres støtte til involvering af an-
dre lokale aktører som foreninger, uddannelsesinstitutioner og private aktører. Kampagnen har
til formål at udbrede brugen af kondom og dermed forebygge seksuelt overførte sygdomme og
uønskede graviditeter.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0098.png
10
Fagligt netværk for seksuel sundhed:
Netværket arbejder med at styrke og kvalificere den fore-
byggende indsats relateret til seksuel sundhed i kommunerne. Fokus er på faglig videndeling,
støtte og rådgivning til kommunerne i forhold til at fremme seksuel sundhed.
På den baggrund afsættes 5,3 mio. kr. årligt i 2017-2018 til finansiering af ovennævnte initiativer.
2016
Seksuel sundhed
-
2017
5,3
2018
5,3
2019
-
Permanent
-
3.6. Tilskud til Danske Hospitalsklovne i psykiatrien
I dag er der ingen hospitalsklovnebesøg hos indlagte børn i psykiatrien, men faste ugentlige hospitals-
klovnebesøg på alle landets somatiske børneafdelinger. Som led i en ligestilling af somatikken og
psykiatrien bør børn, der slås med psykiske lidelser, have samme adgang til hospitalsklovnene.
Danske hospitalsklovne er en landsdækkende forening, der har eksisteret siden 2013. Foreningen
bygger på grundtanken om, at humor, latter og smil fremmer helbredelse.
Der afsættes på den baggrund i alt 6,0 mio. kr. i perioden 2016-2019, hvoraf 5,5 mio. kr. afsættes til
forsøg med hospitalsklovne på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger og 0,5 mio. kr. til en evalue-
ring senest ved afslutningen af projektperioden.
2016
Tilskud til Danske Hospitalsklovne i
psykiatrien
1,5
2017
1,5
2018
1,5
2019
1,5
Permanent
-
3.7. Sundhedstjek
Tidlig opsporing af risikofaktorer eller sygdomstegn kan medvirke til at forebygge eller mindske
risikoen for udvikling og forværring af bl.a. kroniske sygdomme på længere sigt. Dette kan samtidig
mindske belastningen på det samlede sundhedsvæsen på den lange bane.
Forebyggende sundhedstjek, udført som en individuel vurdering af den enkeltes generelle sundhed,
kan føre til opmærksomhed på risikofaktorer eller tidlige sygdomstegn, som dermed kan håndteres
tidligt i sygdomsforløbet.
På baggrund af et fagligt oplæg til den konkrete udmøntning af sundhedstjek, som udarbejdes i regi af
Sundhedsstyrelsen, tager satspuljepartierne stilling til det nøjagtige indhold af modellen.
Satspuljepartierne er derfor blevet enige om at oprette en pulje til finansiering af forebyggende sund-
hedstjek.
På den baggrund afsættes 30 mio. kr. i perioden 2016-2019 til finansiering af sundhedstjek.
2016
Sundhedstjek
5,0
2017
5,0
2018
10,0
2019
10,0
Permanent
3.8. Screening for cystisk fibrose blandt nyfødte
Hvert år fødes 13-14 børn med cystisk fibrose i Danmark. I alt lider ca. 500 danskere af den medfødte
og sjældne sygdom, som især rammer lunger, luftveje og mavetarmsystemet. Cystisk fibrose medfører
hyppige lungeinfektioner, nedsat lungefunktion, svigtende funktion af bugspytkirtlen, leversygdom og
dårlig trivsel. Den gennemsnitlige levetid med sygdommen er i dag 40-50 år.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0099.png
11
Ved at screene alle nyfødte for cystisk fibrose kan sygdommen opdages tidligere end i dag. Det vil
forbedre behandlingsmulighederne, herunder sikre bedre ernæring og vækst, bedre lungefunktion
samt overlevelse. Screeningen vil blandt andet medvirke til at forbedre lungefunktionen, herunder
medføre færre indlæggelser og mindre intensiv behandling, og en bedre overlevelse samt medføre
færre negative psykosociale konsekvenser for forældrene til børnene. Dermed øges chancerne for et
bedre og sundere liv for de børn, som hvert år fødes med cystisk fibrose.
Satspuljepartierne er enige om, at indførelse af screening for cystisk fibrose af nyfødte kan hjælpe til
at forbedre levevilkårene og opnå en række sundhedsmæssige fordele for de børn, som bliver født
med cystisk fibrose.
På den baggrund afsættes der i perioden 2016-2019 14,8 mio. kr., og herefter permanent 3,7 mio. kr.
årligt til at indføre screening for cystisk fibrose af nyfødte. Heraf vedrører ca. 2,8 mio. kr. udgifter til
Statens Serum Institut til screeningslaboratoriet til vurdering af blodprøver fra ca. 60.000 nyfødte,
mens regionernes udgifter til genetisk rådgivning udgør ca. 0,9 mio. kr.
2016
Screening for cystisk fibrose
7,4
2017
-
2018
3,7
2019
3,7
Permanent
3,7
3.9. Styrket indsats for børn og unge som pårørende
I satspuljeaftalen for 2015-2018 blev der afsat 4,2 mio. kr. i 2015, 4,3 mio. kr. i 2017 og 0,5 mio. kr. i
2018 til tilbud om systematiske familie- og børnesamtaler i forbindelse med forældres ind- og udskriv-
ning i psykiatrien og undervejs i behandlingsforløbet. Midlerne er endnu ikke udmøntet. Dette skal
bl.a. ses i lyset af, at puljeopslaget burde have været bredere funderet, således at kredsen af ansøge-
re havde været større.
Satspuljepartierne er derfor enige om, at omprioritere de afsatte midler og genopslå puljen med et
udvidet formål, således at puljen omfatter børn, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom
eller en alvorlig somatisk sygdom. Formålet med puljen er at opspore eller helt undgå mistrivsel hos
barnet eller den unge, som måtte opstå i forbindelse med forældres eller søskendes sygdomsforløb.
Der vil blive lagt vægt på, at de projekter, der opnår midler fra ansøgningspuljen, bygger videre på
allerede eksisterende erfaringer fra lignende projekter samt udbredelse af kendskabet til de oparbej-
dede erfaringer og tilgængelige ressourcer. Puljen kan ansøges af kommuner, regioner og private
organisationer.
2016
Styrket indsats for børn og unge som
pårørende
4,2
2017
4,3
2018
0,5
2019
-
Permanent
-
De 4,2 mio. kr. i 2016 vedrører uforbrugte midler fra 2015, som forudsættes udmøntet i 2016.
3.10. Udbredelse af akuthjælperordninger
I alle regioner findes frivillige akuthjælperordninger, som kan give patienten den første, livreddende
indsats i tilfælde af f. eks. hjertestop, indtil ambulancen når frem. Akuthjælperne er organiseret og
uddannet lokalt i de enkelte regioner, og regionerne anvender forskellige løsninger til at tilkalde akut-
hjælperne.
Med aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2015 – 2018 blev der afsat 1,5 mio. kr. til anven-
delse i 2016-2017 til udbredelse af IT-understøttelse af akuthjælperordninger. Der er enighed blandt
satspuljepartierne om, at akuthjælperordninger udgør et vigtigt og tryghedsskabende supplement til
den øvrige præhospitale indsats, og at de bør understøttes af et mere generelt kvalitetsløft.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0100.png
12
Satspuljepartierne er derfor enige om, at de afsatte midler skal anvendes generelt til at udbrede akut-
hjælperordninger, herunder optimere driften og organiseringen af de regionale akuthjælperordninger,
bl.a. med fokus på uddannelse af akuthjælperne. På den baggrund målrettes de 1,5 mio. kr. fra 2015
til at udbrede regionernes akuthjælperordninger og sikre et kvalitetsløft.
2016
Udbredelse af akuthjælperordninger
1,5
2017
-
2018
-
2019
-
Permanent
-
4. Opfølgning på tidligere satspuljeaftaler
Opfølgning på satspuljeaftalen 2012-2015 – Styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af
dobbeltbelastede
Med satspuljeaftalen for 2012-2015 afsatte satspuljepartierne 53,5 mio. kr. i perioden 2012-2015 og
herefter 13,5 mio. kr. årligt som permanent bevilling med henblik på styrkelse af den kommunale
døgnbehandling af personer med alkoholafhængighed og psykiske problemstillinger.
Midlerne har i perioden 2012-2015 været udmøntet som en pulje til en række kommuner. Kommuner-
nes tilbagemeldinger har vist, at puljen, udover at sikre kvalificeret behandling af dobbeltbelastede,
har været med til bl.a. at sikre øget koordinering internt i kommunerne og faglig opkvalificering af
kommunale medarbejdere samt sætte fokus på for- og efterbehandling og tidlig opsporing.
Som følge af de positive erfaringer med puljen er satspuljepartierne enige om at afsætte en ny ansøg-
ningspulje på 48 mio. kr. i perioden 2016-2019. Kommunerne vil kunne søge midler til at oprette eller
udbygge egne kvalificerede tilbud eller til at købe kapacitet på kvalificerede private behandlingssteder.
Derudover har projekt SODA (Samarbejde Om Dobbeltbelastede Alkoholklienter) vist, at Ringgården
gennem samarbejde med kommuner om behandling af dobbeltbelastede og kompetenceudvikling af
kommunale alkoholbehandlere har en vigtig funktion som videnscenter for dobbeltfokuseret alkohol-
behandling.
Som følge af vigtigheden af at fastholde videnscenterfunktionen på Ringgården er satspuljepartierne
enige om at afsætte 5,5 mio. kr. i perioden 2016-2019 med henblik på at sikre en fortsat kompetence-
udvikling af kommunale alkoholbehandlere samt en fortsat udvikling af viden omkring behandling af
dobbeltbelastede. Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2018 til en evaluering af kompetencecentret.
Mio. kr.
Styrkelse af den kommunale alkohol-
behandling af dobbeltbelastede
2016
13,5
2017
13,5
2018
13,5
2019
13,5
Permanent
13,5
Puljemidlerne vil blive fordelt på baggrund af ansøgninger fra kommunerne og efter faglig indstilling fra
Sundhedsstyrelsen. Hvordan midlerne permanentgøres vil blive taget op i forbindelse med projektpe-
riodens udløb i 2019.
Opfølgning på satspuljeaftalen 2012-2015 – flere sengepladser i psykiatrien
Satspuljepartierne er enige om, at 40 mio. kr. årligt permanentgøres til flere dag- og døgnpladser i
psykiatrien. Satspuljepartierne understreger vigtigheden af, at fremtidige omlægninger i psykiatrien
fortsat sikrer opretholdelse af tilstrækkelig stationær kapacitet til patienter, der har behov for indlæg-
gelse i kortere eller længere tid.
Satspuljepartierne er endvidere enige om, at der i forbindelse med regionernes årlige statusredegørel-
ser for de 2,2 mia. kr. til psykiatrien (den ekstraordinære satspuljeaftale for 2015-2018) følges op på
udviklingen i den samlede kapacitet i psykiatrien.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0101.png
13
Mio. kr.
Flere sengepladser i psykiatrien
2016
40,0
2017
40,0
2018
40,0
2019
40,0
Permanent
40,0
Opfølgning på satspuljeaftalen 2015-2018 – Tilskud til psykologhjælp i praksissektoren
Med den ekstraordinære satspuljeaftale på psykiatriområdet fra juni 2014 blev der reserveret 150 mio.
kr. over 3 år til at indgå i forhandlingerne om satspuljen for 2016. Reservationen svarer til de nuvæ-
rende udgifter til opretholdelse af let til moderat depression og let til moderat angst, herunder OCD, i
ordningen. Partierne blev enige om, at reservationen skal ses i lyset af Sundhedsstyrelsens evaluering
af psykologordningen, som bl.a. belyser grundlaget for opretholdelse af ordningen.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en evaluering og perspektivering af psykologordningen, der blev
offentliggjort i september 2015. Af evalueringen fremgår det, at der hensigtsmæssigt kan gennemføres
en række strukturelle ændringer i psykologordningen for at bedre kvaliteten, vidensgrundlaget og sty-
ringsmulighederne fremover. Rapporten peger på en række overordnede sigtelinjer for udviklingen af
ordningen:
Tilskudsordningen bør i højere grad tilrettelægges som en integreret del af et sammenhæn-
gende sundhedsvæsen, hvor praktiserende psykologer har et tæt samarbejde primært med
almen praksis, men også med de øvrige aktører på området.
Tilskudsordningen bør afgrænses og målrettes til personer med psykiske lidelser og psykisk
patologiske reaktioner, hvor der er evidens for psykologbehandling.
Henvisning til psykologbehandling bør for alle henvisningsårsagerne ske med baggrund i revi-
derede faglige visitationsretningslinjer, som understøtter almen praksis’ rolle som gatekeeper.
Psykologer i praksissektoren bør i højere grad arbejde systematisk med kvalitet og evidens-
baserede metoder, herunder monitorering af indsatsen.
Der bør udvikles et bedre datagrundlag til at dokumentere aktiviteter og resultater af tilskuds-
ordningen.
Satspuljepartierne er på baggrund af evalueringen enige om at videreføre psykologordningen for
angst og depression i sin nuværende form.
Satspuljepartierne er endvidere enige om, at eventuelle ændringer i adgangen til ordningen bør afven-
te initiativer med fokus på at sikre kvalitet og styringsmuligheder i ordningen. Det er blandt andet vig-
tigt, at kun den målgruppe, som har gavn af tilbuddet, og som ordningen er tiltænkt, modtager behand-
ling under ordningen.
Der igangsættes nu initiativer for at sikre korrekt henvisning af patienter samt sikre grundlaget for mo-
nitorering og dataopsamling om behandlingsmetoder og effekt. Partierne noterer, at Sundhedsstyrel-
sen bl.a. udarbejder reviderede faglige retningslinjer, og at der igangsættes et arbejde med etablering
af en kvalitetsdatabase.
Satspuljepartierne vil modtage en status for fremdriften af kvalitetsarbejdet i juni 2016.
På den baggrund afsættes der 150 mio. kr. i perioden 2016-2018 til videreførelse af tilbuddet om til-
skudsberettiget psykologbehandling i sin nuværende form, dvs. for personer med let til moderat de-
pression, som er i alderen 18 år og opefter, samt til personer med let til moderat angst, herunder OCD,
som er i alderen 29-38 år.
2016
Tilskud til psykologhjælp i praksis-
sektoren
60,0
2017
60,0
2018
60,0
2019
-
Permanent
-
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0102.png
14
Af de 60 mio. kr. i 2016 vedrører de 30 mio. kr. reserverede midler fra satspuljeaftalen 2012-2015 som
følge af, at ordningen først trådte i kraft medio 2012.
Opfølgning på satspuljeaftalen 2015-2018 – Videreførelse af reservation af midler til psykolog-
ordningen
Der blev med den ordinære satspuljeaftale på sundhedsområdet fra oktober 2014 indgået en aftale
mellem partierne om en reserve på yderligere 14,5 mio. kr. over 3 år til at følge op på Sundhedsstyrel-
sens evaluering og perspektivering af psykologordningen med henblik på at kunne dække en eventuel
udvidelse af aldersgruppen for patienter med angstlidelser.
I lyset af Sundhedsstyrelsens anbefalinger i psykologevalueringen og det arbejde, der skal igangsæt-
tes om kvalitet i ordningen, er satspuljepartierne enige om at lade de i 2016 afsatte midler på 4,9 mio.
kr. indgå i prioriteringen i forbindelse med udmøntningen af satspuljen for 2016-2019. Den resterende
del af reserven vil indgå i forhandlingerne om satspuljen for 2017.
Satspuljepartierne vil som ovenfor nævnt modtage en status for fremdriften af kvalitetsarbejdet i juni
2016.
På den baggrund er satspuljepartierne enige om at fastholde de resterende midler på 9,6 mio. kr. til
brug for drøftelserne i forbindelse med forhandlingerne om satspuljen for 2017.
2016
Videreførelse af reservation af midler
til psykologordningen
-
2017
4,8
2018
4,8
2019
-
Permanent
-
Opfølgning på satspuljeaftalen 2015-2018 – Omprioritering af midler til nedbringelse af ventetid
til genoptræning
Hurtig igangsættelse af genoptræning efter udskrivning fra sygehus har stor betydning for den enkelte
borgers mulighed for at opnå den bedst mulige funktionsevne og vende tilbage til et så normalt liv som
muligt. For den ældre borger kan rettidig genoptræning være afgørende for, at vedkommende bliver
mindre plejekrævende og f. eks. kan blive i eget hjem. For yngre borgere kan det betyde, at de hurti-
gere kan vende tilbage til job eller uddannelse.
I satspuljeaftalen 2015-2018 blev der afsat midler til kommunerne til nedbringelse af ventetiden på
genoptræning med en målsætning om maksimalt 14 dages ventetid efter udskrivning. Det fremgik af
aftalen, at der skulle opnås enighed med KL herom via aftalen om kommunernes økonomi. Det lykke-
des ikke at nå til enighed med KL om den foreslåede model i økonomiaftalen. Det vurderes dog, at det
fortsat er ønskværdigt at styrke kommunernes indsats på genoptræningsområdet.
Da ældre har en højere indlæggelsesfrekvens og dermed også oftere behov for genoptræning end
den øvrige befolkning har kommuner med en stor andel af ældre borgere en særlig udfordring i forhold
til at kunne tilbyde genoptræning hurtigt.
Satspuljepartierne er derfor enige om at omprioritere de afsatte midler fra sidste års aftale, så de sær-
ligt rettes mod kommuner med en stor andel ældre borgere. Midlerne skal gå til nedbringelse af vente-
tiden til genoptræning gennem pukkelafvikling, kapacitetsudbygning, optimering af arbejdsgange m.v.
Samtidigt afsættes midler til forbedring af registreringerne på området, således at ventetidsopgørel-
serne for genoptræning bliver mere retvisende.
Satspuljepartierne er endvidere enige om, at de midler, der blev afsat i 2015 (6,9 mio. kr.) føres tilbage
til satspuljen.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0103.png
15
På den baggrund afsættes 90 mio. kr. i perioden 2016-2018 til nedbringelse af ventetiden til genop-
træning. Fordelingen til kommunerne sker efter en fordelingsnøgle for udgiftsbehovet for ældreområ-
det.
Mio. kr.
Genoptræning
2016
36,0
2017
27,0
2018
27,0
2019
-
Permanent
-
5. Oversigt over fordeling af satspuljen på sundhedsområdet 2016-2019
(Mio. kr.)
1.Effekt og virksomme
metoder i den sociale
indsats
1.1.Forebyggelse af nar-
kotikadødsfald ved brug af
naloxon
1.2. Stofindtagelsesrum
1.3. Videreførelse af EN
Af OS-kampagnen
1.4.Psykiatritopmøde
2016
2. Demens og de svage-
ste ældre
2.1. National handlings-
plan for demens 2025
2.2. Faste læger på pleje-
centre og medicingen-
nemgang
2.3. Udarbejdelse af nati-
onale kliniske retningslin-
jer
2.4. Pulje til styrket sam-
menhæng for de svageste
ældre
2.5. Opfølgende hjemme-
besøg
2.6. ”I Sikre Hænder”
2.7. Livskvalitet
2.8. Kompliceret sorg
2.9. Erstatning til anden-
hånds-eksponerede as-
bestofre
3. Forebyggelse og an-
den privat proces
3.1. Livslinen
3.2. Kultur på recept
3.3. Børnehospice
3.4. Forskning i mulige
bivirkninger ved HPV-
vaccination
3.5. Seksuel sundhed
3.6. Tilskud til Danske
Hospitalsklovne i psyki-
2016
18,0
2017
15,0
2018
5,0
2019
2,0
I alt
40,0
2,0
3,0
3,0
-
8,0
15,0
-
1,0
178,2
50,0
40,0
10,0
2,0
-
180,0
140,0
20,0
-
2,0
-
184,4
140,0
20,0
-
2,0
-
193,8
140,0
20,0
25,0
6,0
1,0
736,4
470,0
100,0
2,0
1,0
-
-
3,0
57,2
-
6,9
18,3
82,4
4,0
7,0
4,0
4,0
10,0
5,0
7,0
5,0
2,0
-
10,0
-
5,5
2,0
-
10,0
-
5,5
-
-
29,0
14,0
20,0
8,0
10,0
29,1
2,0
3,5
2,0
2,0
23,1
1,0
1,0
2,0
3,0
29,5
1,0
3,5
2,0
2,0
16,2
1,0
-
-
-
97,9
5,0
8,0
6,0
7,0
-
1,5
5,3
1,5
5,3
1,5
-
1,5
10,6
6,0
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0104.png
16
atrien
3.7. Sundhedstjek
3.8. Screening for cystisk
fibrose blandt nyfødte (P)
3.9. Styrket indsats for
børn og unge som pårø-
rende
3.10. Udbredelse af akut-
hjælperordninger
I alt
5,0
7,4
4,2
5,0
-
4,3
10,0
3,7
0,5
10,0
3,7
-
30,0
14,8
9,0
1,5
225,3
-
218,1
-
218,9
-
212,0
1,5
874,3
6. Administration mv.
Af bevillingen til de nævnte indsatsområder kan der reserveres op til 3 % til administration mv. (heraf
2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer opgøres ved årets udgang som de faktisk
afholdte administrationsomkostninger, jf. Økonomistyrelsens vejledning.
7. Dokumentation og opfølgning
Overordnet set har aftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte ressourcer til foran-
kring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til sindslidende, handicappede og andre
særligt udsatte grupper. Derfor stilles der en række krav om mål og dokumentation af de projekter, der
søger om økonomisk støtte.
Mål og dokumentation
Projekter, der søger om puljemidler afsat med aftalen, skal opstille klare mål/succeskriterier i projekt-
beskrivelsen og heri redegøre for, hvordan de vil dokumentere de opstillede mål.
I projektbeskrivelsen skal projekterne præcisere, hvordan de vil forbedre indsatsen og udvikle og an-
vende indikatorer, som dokumenterer resultaterne af indsatsen.
Projekterne følger årligt op på projekternes resultater, og det er et krav at projektet afrapporterer om
mål, effekt, gennemførelsen m.v. Det sker gennem statusrapporterne typisk midtvejs og ved afslutnin-
gen af et projekt. Inden for hvert projekt skal der efter projektperioden kunne påvises konkrete forbed-
ringer for deltagerne i projekterne. Efter puljens udløb foretages en samlet evaluering af de iværksatte
projekter i forhold til de opstillede mål.
Opfølgning
Satspuljeordførerne vil forud for de årlige satspuljeforhandlinger blive orienteret om status for fremdrif-
ten af de enkelte initiativer, ligesom der vil ske en ad hoc orientering af satspuljeordførerne, såfremt
der sker væsentlige ændringer i de enkelte initiativer.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0105.png
Regeringen
Danske Regioner
Aftale om regionernes økonomi for
2013
9. juni 2012
1. Indledning
Aftalen om regionernes økonomi for 2013 sikrer grundlaget for fortsat økonomisk råde-
rum til flere behandlinger, fokus på kvalitet og understøtter samtidig centrale pejlemærker
på sundhedsområdet.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at sundhedsvæsenet skal tilstræbe forbed-
ringer i befolkningens sundhedstilstand med afsæt i høj kvalitet og effektiv ressourceud-
nyttelse.
Regeringen vil indføre en udrednings- og behandlingsret, der skal sikre hurtig udredning,
og at de patienter, der har størst behov, kommer først i behandling. Ældre medicinske pa-
tienter skal opleve bedre kvalitet, sammenhængende forløb og færre forebyggelige gen-
indlæggelser. Kræftområdet skal følges tæt for at sikre, at den styrkede kræftindsats fører
til bedre behandling, kortere ventetid og stigende overlevelse. Der er sat styrket fokus på
indsatsen for mennesker med psykisk sygdom, og der er aftalt en række initiativer, der
skal sikre patienter hurtig behandling på landets fælles akutmodtagelser.
En fortsat prioritering af sundhedsområdet stiller krav om kloge og effektive løsninger.
Sundhedsområdet står over for en fortsat stigende efterspørgsel, som blandt andet er
præget af flere kronikere. Over for det står et begrænset økonomisk råderum for de
kommende år. Opgaven er derfor at finde løsninger, der sikrer mere sundhed for penge-
ne og dermed en bedre anvendelse af kapaciteten på sundhedsområdet. Formålet er at
skabe plads til at sundhedsvæsenet fortsat kan udvikle sig og tilbyde nye behandlinger af
høj kvalitet i hele landet.
Nye rammer for styring
Regionerne har med regnskaberne for 2010 og 2011 vist ansvar i forhold til styrings- og
prioriteringsdagsordenen. Den indsats skal videreføres og forstærkes. Aftalen om regio-
nernes økonomi for 2013 markerer, at det er et fælles statsligt og regionalt ansvar. Regi-
onerne skal levere den konkrete styring og resultater, mens staten gennemfører de nød-
vendige centrale tiltag, der understøtter den regionale styringsindsats. Indsatsen skal ses
inden for en ramme for et styrket samarbejde mellem regeringen og regionerne med fo-
kus på tillid og orientering mod resultater.
Et bredt flertal i Folketinget står bag et styrket fokus på styring i form af den nye budget-
lovgivning, der skal understøtte den regionale økonomistyring. Og der iværksættes øko-
nomiske sanktioner over for regionerne, hvis ikke aftalte rammer og budgetter overholdes
1
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0106.png
samlet set. Fra 2014 indebærer budgetlovgivningen introduktion af et 4-årigt planlæg-
ningsperspektiv i form af bindende, 4-årige udgiftslofter. Til gengæld har regeringen for-
pligtet sig til at give regionerne bedre styringsmuligheder, blandt andet igennem en diffe-
rentieret behandlingsgaranti, fokus på styring og produktivitet i forhold til praksisområdet,
prioritering på medicinområdet og en understøttelse af det regionale arbejde med priorite-
ring, blandt andet ved at adressere utilsigtede skred i patientbehandlingen gennem visita-
tionsretningslinjer og ved at understøtte ensartede og effektive behandlingsforløb gen-
nem nationale kliniske retningslinjer. Status for initiativerne indgår i de løbende drøftelser
mellem regeringen og regionerne.
Regionerne forpligter sig på at arbejde for en fortsat god styring af omkostningerne på
sygehusene, herunder arbejde målrettet på at nedbringe omkostningerne for de samlede
patientforløb på de områder, hvor det giver faglig mening. Samtidig frigør regionerne i
2013 et omprioriteringsråderum via reduceret administration og bedre indkøb, som an-
vendes til en styrket behandlingsindsats. Danske Regioner indgår endvidere i det fælles
økonomistyringsprojekt med staten.
2. De økonomiske rammer
Aftalen markerer en økonomisk prioritering af sundhedsområdet i 2013, med afsæt i de
regionale budgetter for 2012. Prioriteringen skal ses i sammenhæng med de aktuelt store
underskud på de offentlige finanser og den økonomiske krise, der har skærpet kravene til
finanspolitikken i Danmark. Det betyder også behov for en forstærket styring af anlægs-
aktiviteten i 2013. En fast styring af de offentlige udgifter vil i de kommende år således
være afgørende for at fastholde en høj troværdighed og tillid til dansk økonomi.
2
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0107.png
Boks 1
Økonomiske forudsætninger vedrørende sundhedsområdet
•
Med aftalen løftes aktiviteten på sygehusområdet i 2013 med 3 pct. Det tilvejebringes ved et løft
på 673 mio.kr. og produktivitetsforbedringer på 2 pct. Der prioriteres endvidere 200 mio.kr. til udvi-
det kapacitet på det psykiatriske område.
•
•
Der er aftalt et samlet niveau for nettodriftsudgifterne (eksklusive medicintilskud) på sundhedsom-
rådet på 94.943 mio. kr. i 2013, hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet.
Der er aftalt et loft for anlægsudgifterne (brutto) på 2.200 mio.kr. på sundhedsområdet i 2013. Der
er hertil forudsat investeringer på 3.000 mio. kr. i 2013 vedrørende de nye sygehuse med støtte
fra kvalitetsfonden. Der hensættes endvidere i 2013 i regionerne ved deponering 1.038 mio. kr.
(13-PL) til finansiering af projekter med kvalitetsfondsstøtte.
•
•
•
•
Det er lagt til grund for aftalen, at regionernes udgifter til medicintilskud i 2013 udgør 6.396 mio. kr.
Det statslige bloktilskud udgør 82.400 mio. kr. i 2013, hvortil kommer reguleringer i medfør af
DUT-princippet.
Det statslige, aktivitetsbestemte tilskud udgør i 2013 2.707 mio. kr. Den aktivitetsbestemte pulje
udmøntes som anført i bilag 1.
De foreliggende opgørelser viser, at sygehusene i 2011 har præsteret en samlet produktionsværdi
på 65.322 mio. kr. (13-PL). I 2012 forventes sygehusene at præstere en aktivitetsstigning på 0,8
pct. svarende til en produktionsværdi på 65.845 mio. kr. (13-PL) ekskl. puljer. I 2013 forventes en
yderligere aktivitetsstigning på 3 pct. svarende til en forventet produktionsværdi på 67.820 mio. kr.
De forventede produktionsværdier i 2012 og 2013 er opgjort under forudsætning af en produktivi-
tetsvækst på 2 pct. i begge år.
•
Det maksimale niveau for regional finansiering fra kommunal medfinansiering i form af aktivitets-
bestemte bidrag udgør 19.150 mio. kr. i 2013. Finansieringsloftet fordeles mellem regionerne med
udgangspunkt i regionernes aktivitet.
Boks 2
Økonomiske forudsætninger vedrørende regional udvikling
•
•
•
Der er aftalt et samlet niveau for nettodriftsudgifterne på området for regional udvikling i 2013 på
2.937 mio. kr., hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet.
Det statslige bloktilskud til regional udvikling udgør 2.242 mio. kr. i 2013, hvortil kommer regulerin-
ger i medfør af DUT-princippet.
For 2013 vil pris- og lønregulering indebære, at udgangspunktet for regionernes bidragsfastsæt-
telse vil være et grundbidrag på 124 kr. pr. indbygger, svarende til 695 mio. kr. Reguleringen er
fastsat på basis af et skøn for den regionale pris- og lønudvikling fra 2012-2013 på 1,2 pct. inklusi-
ve medicin.
3
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0108.png
Boks 3
Øvrige økonomiske forudsætninger
•
Udgifterne til medicintilskud i 2011 udgjorde 6.542 mio. kr. på landsplan. Via den aftalte medicinga-
ranti reguleres bloktilskuddet i 2012 med 75 pct. af mindreudgifterne i regionerne i forhold til det
forudsatte niveau.
•
Pris- og lønudviklingen på sundhedsområdet fra 2012-2013 er fastsat til 1,4 pct. (ekskl. medicintil-
skud). For regional udvikling er pris- og lønudviklingen fra 2012-2013 fastsat til 1,6 pct. Den samle-
de pris- og lønregulering på det regionale område fra 2012-2013 er fastsat til 1,2 pct. inklusive me-
dicin. PL-skønnet for anlægsudgifterne er 1,6 pct. fra 2012-2013.
I 2013 er 1 mia. kr. af regionernes bloktilskud betinget af regionernes aftaleoverholdelse i
budgetterne for 2013. Herudover vil en overskridelse af budgetterne i regnskaberne for
2013 indebære en modregning i regionernes bloktilskud.
En andel af regionernes bloktilskud i 2013 på �½ mia. kr. er betinget af, at regionernes
budgetter for 2013 lever op til den aftalte ramme for anlægsudgifterne på 2,2 mia. kr.
Der er i aftalen forudsat udgifter til medicintilskud på 6.396 mio. kr. i 2013. Regeringen vil
søge Folketingets tilslutning til, at regionerne, som en midlertidig foranstaltning i 2013, ik-
ke vil blive modregnet i bloktilskuddet som følge af eventuelt højere realiserede udgifter i
regnskaberne på dette område. Fra 2014 indgår udgifterne til medicintilskud under regio-
nernes udgiftsloft og det samlede aftalte udgiftsniveau på sundhedsområdet. Der er på
den baggrund enighed om, frem mod økonomiaftalen for 2014, at drøfte budgettekniske
modeller for håndtering af en eventuel usikkerhed på området.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der i efteråret i Økonomi- og Indenrigs-
ministeriets budget- og regnskabsudvalg drøftes tekniske forhold i regionernes budgetsy-
stem med relevans i forhold til indførelse af budgetlovgivningen. Det omfatter en vurde-
ring af muligheden for at kunne budgettere med generelle reserver på sundhedsområ-
det, en afdækning af den budgetmæssige håndtering af tilsagnsmidler på det regionale
udviklingsområde samt en status for brugen af omkostningsbaserede budgetter og regn-
skaber. Arbejdet færdiggøres september 2012 med henblik på i relevant omfang at kunne
have virkning for de regionale budgetter for 2013.
Styrket økonomi- og omkostningsstyring
En stor del af de senere års øgede aktivitet på sygehusene er gået til mere behandling af
hver enkelt patient, blandt andet fordi omlægningen af patientbehandlingen fra stationær
til ambulant behandling i flere tilfælde har øget antallet af ambulante patientbesøg mar-
kant.
Der er derfor enighed om en styrket regional styring og et øget ledelsesfokus på patient-
forløbenes samlede omkostning ude på de enkelte sygehuse og sygehusafdelinger. Det
betyder, at omkostningerne for de samlede patientforløb bør nedbringes på de områder,
hvor det giver faglig mening.
4
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0109.png
Der er endvidere enighed om, at der i regi af Udvalget for bedre incitamenter i sundheds-
væsenet udvikles modeller, der fra 2014 skal medvirke til at begrænse væksten i udgiften
pr. patient og bidrage til effektive behandlingsforløb via blandt andet en samling af kon-
takterne på færre dage. Udvalgets arbejde skal blandt andet inddrage resultaterne af
igangværende regionale modeller for at bremse stigningen i patientomkostningerne via
den lokale takststyring. Målet er korte og effektive udrednings- og behandlingsforløb til
gavn for patienterne.
Danske Regioner og regeringen er enige om et styrket samarbejde som led i Projekt god
økonomistyring, som skal sikre en god økonomistyring i hele den offentlige sektor. Der
gennemføres i regi af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet og Danske
Regioner en evaluering af regionernes kvartalsopfølgninger i efteråret 2012, der skal un-
derstøtte forbedringer i opfølgningen fra 2013. Samtidig igangsættes i regi af Finansmini-
steriet og Danske Regioner en kortlægning af den konkrete regionale økonomistyring
med et initialt fokus på økonomistyringen på enhedsniveau (sygehusene), der omfatter
budgetter, opfølgninger, kobling mellem økonomi og aktiviteter mv. Kortlægningen på en-
hedsniveau gennemføres i efteråret 2012, mens analysens resultater forventes klar i for-
året 2013, og vil herefter indgå i drøftelser med Danske Regioner.
Der er desuden enighed om, at der fastlægges form og principper for en fremrykning af
indberetning af regionernes fordelingsregnskaber. Det aftales derfor, at seneste års for-
delingsregnskaber fremover indberettes senest 1. april. Det sikrer, at der kan fastsættes
retvisende takster på et så tidstro grundlag som muligt, og at taksterne dermed kan ud-
meldes endeligt for det efterfølgende år ultimo juni – første gang i 2013. Konsekvenserne
af den nye proces for indberetning evalueres i 2013 mellem Danske Regioner og Ministe-
riet for Sundhed og Forebyggelse.
Arbejdsgruppe om regioners låntagning
Regeringen og Danske Regioner er enige om at nedsætte en arbejdsgruppe om de regi-
onale låne- og deponeringsregler.
Arbejdsgruppen skal undersøge mulighederne for en modernisering af låne- og depone-
ringsreglerne for investeringer, der gennem fremtidige driftsbesparelser sikrer en fornuftig
rentabilitet. Derudover undersøges mulighederne for et flerårigt perspektiv i kommuner og
regioners låntagning, og der foretages en kortlægning af kommuner og regioners eksiste-
rende lånemuligheder. Arbejdsgruppen skal tage i betragtning, at budgetloven indebærer
et forstærket behov for overordnet styring i den offentlige sektor.
3. Udrednings- og behandlingsgaranti
Regeringen ønsker at indføre en ny rettighed for patienterne, der indebærer, at alle pati-
enter inden for 1 måned efter, at henvisningen fra den praktiserende læge er modtaget
på sygehuset, skal være udredt eller som minimum have en plan for et videre udred-
ningsforløb, hvis udredningen ikke kan afsluttes inden for fristen.
5
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0110.png
Regionerne får dermed en pligt til at udrede patienterne inden for fristen, hvis det er fag-
ligt muligt, og en pligt til at benytte andre regioners eller privates kapacitet, hvis det er
nødvendigt. En hurtig udredning er afgørende for, at patienten kan blive afklaret og få
igangsat den rigtige behandling, så hurtigt som muligt.
Derudover vil regeringen differentiere den nuværende ret til hurtig behandling under det
udvidede frie sygehusvalg på 1 måned. Den differentierede ret indebærer, at fristen for
patientens udvidede frie sygehusvalg fastsættes til 2 måneder fra patientens samtykke til
behandlingstilbud på grundlag af den gennemførte udredning, og 1 måned for patienter
med mere alvorlige sygdomme eller tilstande. Vurderingen sker på grundlag af sygdom-
mens alvorlighed, evt. smerter, funktionshæmning m.m. Sundhedsstyrelsen udarbejder et
vejledende grundlag for vurderingen, hvor regionernes erfaringer på området vil blive
inddraget.
Det vil give sygehusene større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af behandlingen og skabe
bedre rum for at prioritere de mest alvorligt syge først.
Den differentierede behandlingsret ændrer ikke ved, at livstruende kræft- og
hjertesygdomme allerede er garanteret akut handling og planlagte pakkeforløb via blandt
andet indførslen af kræft og hjertepakker. Øvrige akutte patienter behandles fortsat med
det samme og efter behov.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at en ret til hurtig udredning for alle soma-
tiske patienter indføres pr. 1. september 2013, mens den differentierede behandlingsga-
ranti indføres pr. 1. januar 2013.
Der er enighed om, at udredningsgarantien ikke bør føre til ændringer i almen praksis’
henvisningspraksis. Mange diagnostiske forløb for en patient kan og bør fortsat ske i
praksisregi med nødvendig adgang til undersøgelse på sygehusene (røntgen m.m.) i
overensstemmelse med hidtidig praksis.
Regeringen og Danske Regioner er desuden enige om, at der etableres en model for
monitorering af udredningsgarantiens overholdelse (fx igennem audit og lignende). Mo-
dellen skal foreligge 2. halvår af 2012. Parterne er enige om at evaluere resultaterne af
udrednings- og behandlingsgarantien 1 år efter ikrafttræden med henblik på at vurdere
behovet for justeringer.
Parterne er endvidere enige om, at de ressourcer, der frigives som følge af, at de enkelte
sygehuse opnår større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af behandlingen af patienterne an-
vendes til yderligere at styrke sundhedsindsatsen, herunder til en styrket diagnostisk ind-
sats i forbindelse med indførelsen af en ret til hurtig udredning.
4. Psykisk sygdom
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at det psykiatriske område skal sidestilles
med det somatiske. Regeringen har derfor nedsat et udvalg, hvor blandt andre Danske
6
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0111.png
Regioner er repræsenteret. Udvalget skal komme med forslag til, hvordan indsatsen for
mennesker med psykisk sygdom tilrettelægges og gennemføres bedst muligt, herunder
konkrete forslag, der indebærer en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet på he-
le psykiatriområdet, samt forslag der kunne prioriteres, baseret på ny viden og evidens
samt et generelt krav om effektivitet. Udvalget vil rapportere medio 2013.
Regeringen og Danske Regioner er desuden enige om, at der afsættes 200 mio. kr. i
2013 til at påbegynde en kapacitetsudbygning i psykiatrien med henblik på at forberede
indførelse af en udrednings- og behandlingsret i psykiatrien.
Den konkrete udformning af en ret i psykiatrien afventer nærmere analyse og drøftelse
mellem parterne, så realisering sker i takt med, at kapacitet og økonomisk råderum kan
tilvejebringes.
Parterne er enige om, at der skal sættes fokus på visitationspraksis i psykiatrien. Endvi-
dere igangsættes en analyse af kapaciteten til udredning og behandling på det psykiatri-
ske område, herunder de personalemæssige ressourcer. Analysen skal blandt andet af-
dække mulighederne for at optimere og tilpasse den samlede kapacitet samt afdække
potentialerne for en bedre kapacitetsanvendelse på området. Arbejdet skal afsluttes i ef-
teråret 2012.
Regeringen og Danske Regioner er desuden enige om at fortsætte samarbejdet om den
fælles afstigmatiseringskampagne ”EN AF OS”, hvis formål er at mindske fordomme om
psykisk sygdom. Det skal ses i lyset af, at øget viden om psykisk sygdom kan skabe mu-
lighed for, at flere psykisk syge får eller bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, samt
medvirker til, at mennesker behandles i tide.
5. Kræftindsatsen
Kræftområdet er højt prioriteret, og der er tilført betydelige midler til området. Med indfø-
relsen af pakkeforløb på kræftområdet og implementeringen af Kræftplan III er der taget
en række initiativer til at forbedre behandlingen, og det har sammen med en betydelig
indsats i regionerne bidraget til et løft af behandlingskvaliteten, lavere ventetider og høje-
re overlevelsesrater samtidig med, at personale og udstyr anvendes effektivt.
Det er vigtigt, at der i hele sundhedsvæsenet arbejdes på at styrke kræftbehandlingen.
Resultaterne af kræftbehandlingen skal følges tæt, og der skal løbende gøres status for,
om de tilførte midler og de mange initiativer fortsat fører til en bedre behandling, kortere
ventetid og stigende overlevelse.
I løbet af den seneste periode har der været patienter, som har ventet mere end de mak-
simale ventetider, før de fik behandling, og den hidtidige monitorering har vist sig ikke at
være robust nok. Regeringen og Danske Regioner er enige om en tæt opfølgning på bå-
de forløbstider for pakkeforløb og de maksimale ventetider. Regionerne vil sikre overhol-
delse af reglerne på området og løbende arbejde for en forbedring af forløbstiderne, idet
forskelle i forløbstider mellem regionerne anviser et forbedringspotentiale.
7
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0112.png
Herudover er der enighed om at igangsætte et arbejde vedrørende kontrolforløb af kræft-
patienter med henblik på at sikre målrettede, ensartede og i videst muligt omfang evi-
densbaserede kontrolforløb. Et centralt fokus for arbejdet er bedre anvendelse af perso-
nale- og kapacitetsmæssige ressourcer. Formålet er at skabe gode kontrolforløb og frigø-
re ressourcer, der kan prioriteres til andre områder inden for kræftbehandling. Der ned-
sættes en styregruppe i regi af Task Force for patientforløb på kræft- og hjerteområdet.
6. Akutområdet
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at akutte patienter skal sikres hurtig be-
handling i landets akutmodtagelser.
Regeringens akutudvalg er i maj 2012 kommet med en række anbefalinger til, hvordan
ventetiden i akutmodtagelser kan nedbringes, herunder at samtlige regioner opstiller ser-
vicemål for ventetider i akutmodtagelserne. Udvalgets afrapportering viser, at regionerne
generelt har fokus på området og har igangsat en række konkrete initiativer til at nedbrin-
ge ventetider i akutmodtagelser og højne kvaliteten i visitation og behandling. Blandt an-
det er igangsat en række initiativer vedrørende organisering og arbejdstilrettelæggelse
med henblik på at optimere arbejdsgangene og sikre effektive patientforløb, herunder
triage, tværfaglige teams, ”fast track spor”/behandlersygeplejerskerspor til patienter med
mindre skader, flowmasterfunktioner og elektroniske oversigtstavler.
Det vurderes samlet med udgangspunkt i de foreliggende ventetidsoplysninger mv., at vi-
sitation kombineret med et fortsat fokus på at optimere arbejdstilrettelæggelsen fx gen-
nem triage og en bedre udnyttelse af kompetencerne i de forskellige medarbejdergrupper
kan sikre grundlaget for en håndtering af ventetidsproblematikken i akutmodtagelserne.
Regeringen og Danske Regioner er enige om frem mod foråret 2014 gradvist at indfase
visiteret adgang til landets fælles akutmodtagelser, idet visiteret adgang er et afgørende
tiltag i forhold til at sikre patienten det rette behandlingstilbud og derigennem sikre en ef-
fektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer. Indfasningen gennemføres i forlæn-
gelse af de initiativer, som regionerne allerede har igangsat. Der er ligeledes enighed om,
at samtlige regioner opstiller servicemål for ventetider i akutmodtagelser og løbende mo-
nitorerer disse. Parterne vurderer samtidig, at et vigtigt element i patientens samlede op-
levelse af behandlingsforløbet er, at patienterne oplyses om de forventede ventetider i
akutmodtagelserne.
Regeringen og Danske Regioner er enige om at følge udviklingen på området tæt med
henblik på at se effekten af de igangsatte initiativer.
Der er med finanslovaftalen for 2012 afsat en reserve til drift af akutbiler og akutlægebiler
i udkantsområder samt en reserve til etablering af en varig helikopterordning. Det er med
finanslovaftalen fastlagt, at der vil blive taget stilling til en varig helikopterordning målrettet
tyndtbefolkede områder og øer i efteråret 2012, med afsæt i erfaringerne fra de igangsat-
te forsøg. En varig ordning skal i givet fald søges etableret i direkte forlængelse af de
igangsatte forsøg.
8
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0113.png
Parallelt med evalueringen af forsøgene med helikopterordninger gennemføres i regi af
Akutudvalget en kortlægning af behovet for flere akutbiler og akutlægebiler i landets ud-
kantsområder. På den baggrund vil regeringen i efteråret 2012 tage endeligt stilling til den
afsatte reserve til akutbiler og akutlægebiler, i sammenhæng med beslutningen om en
eventuel varig helikopterordning.
7. Kvalitet
Det danske sundhedsvæsen skal tilbyde høj kvalitet i behandlingen, uanset hvor patien-
ten kommer hen. Det er et regionalt ansvar, at der sikres god kvalitet og høj patientsik-
kerhed i behandlingen samtidig med, at ressourcerne anvendes effektivt ude på de enkel-
te sygehuse. Det er vigtigt, at der lokalt fortsat arbejdes med forbedringen heraf.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at sundhedsvæsenet på samme tid skal
stræbe efter følgende tre overordnede målsætninger:
•
Forbedringer i befolkningens sundhedstilstand, herunder høj klinisk kvalitet af
behandlingerne
•
Høj patientoplevet kvalitet, herunder korte ventetider
•
Lave udgifter per borger
For at opnå denne balancerede udvikling af sundhedsvæsenet er regeringen og Danske
Regioner enige om både på nationalt, regionalt og lokalt niveau målrettet at fremme og
prioritere de initiativer, der giver mest mulig sundhed for pengene.
Regionerne vil fortsætte og intensivere de initiativer, der øger kvaliteten og patientsikker-
heden, og som samtidig understøtter en begrænset vækst i sundhedsudgifterne. Fokus
på kvalitet indebærer blandt andet ændringer i ledelsesfokus, lokale kulturer, samar-
bejdsmodeller og patientnære processer. Indsatsen indebærer derfor en bevidst, sam-
menhængende og flersidet satsning. Den eksisterende viden fra Patientsikkert Sygehus
og andre kvalitetsindsatser skal anvendes. Der skal være fokus på fælles metoder, vi-
dendeling og vidensopsamling regionerne og sygehusene imellem.
Regeringen og Danske Regioner er derfor enige om følgende ambitiøse målsætninger for
kvalitet:
-
-
Sygehusdødeligheden (HSMR) reduceres med 10 pct. over tre år.
Antallet af skader på patienter reduceres med 20 pct. over tre år.
Det er regionernes ansvar at udforme de konkrete strategier og delmål og realisere ambi-
tionerne. Initiativer og indsatser skal målrettes regionale forhold og lokale behov for for-
andring. Regeringen og Danske Regioner vil løbende drøfte udviklingen, herunder de
konkrete indsatser, der understøtter målsætningerne.
Herudover er regeringen og Danske Regioner enige om at følge udviklingen på neden-
stående områder med henblik på at:
-
Nedbringe omfanget af sygehuserhvervede infektioner
9
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0114.png
-
-
-
-
Reducere den gennemsnitlige liggetid
Nedbringe andelen af akutte genindlæggelser
Nedbringe væksten i kontakter pr. patient
Øge andelen af dagkirurgi
For at understøtte arbejdet med kvalitet har regeringen – sammen med Danske Regioner
og KL – nedsat et udvalg om bedre incitamenter i sundhedsvæsenet. Målet er at sikre en
incitamentsstruktur, der tilskynder til øget effektivitet og kvalitet, behandling til tiden, fore-
byggelse, anvendelse af velfærdsteknologi mv. Udvalget afrapporterer i foråret 2013.
Nationale kliniske retningslinjer
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at alle uanset bopæl skal have adgang til
ensartet høj kvalitet i udredning og behandling. Et centralt redskab i den sammenhæng er
fokuserede nationale kliniske retningslinjer målrettet det daglige kliniske arbejde. De klini-
ske retningslinjer skal bidrage til en effektiv ressourceudnyttelse ved at understøtte gode
patientforløb og effektive arbejdsgange. Der er afsat 80 mio. kr. på finansloven for 2012 i
perioden 2012-2015 til udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer. Der udarbejdes
ca. 5 kliniske retningslinjer i 2012 og yderligere ca. 15 kliniske retningslinjer i hvert af de
følgende år 2013-2015.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at retningslinjerne skal sikre en løbende
prioritering på sundhedsområdet med fokus på at sikre mest mulig sundhed for pengene.
Til sikring heraf nedsættes der en styregruppe for arbejdet med deltagelse af KL, Danske
Regioner, Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Styregruppen
vil blandt andet have til opgave at udvælge områder, hvor der skal udarbejdes nationale
kliniske retningslinjer, og godkende en generisk model for arbejdet, som sikrer korte,
præcise og handlingsanvisende kliniske retningslinjer. Styregruppen skal desuden løben-
de forholde sig til de organisatoriske og økonomiske implikationer ved arbejdet med de
kliniske retningslinjer.
Regeringen og Danske Regioner er enige om vigtigheden af, at de kliniske retningslinjer
og implementeringen heraf resulterer i en mere effektiv ressourceanvendelse i patientbe-
handlingen og dermed ligger inden for de eksisterende økonomiske rammer til sund-
hedsvæsenet.
8. Mere sundhed for pengene
Sundhedsvæsenet prioriteres højt og udgør en stor del af de offentlige udgifter. Det stiller
krav til, at ressourcerne anvendes der, hvor der opnås mest mulig sundhed for pengene.
Effektiv anvendelse af kapaciteten på sundhedsområdet er en central forudsætning for at
imødekomme de kommende års udfordringer med begrænset råderum i den offentlige
vækst sammenholdt med fortsat stigende forventninger og øget efterspørgsel på sund-
hedsområdet. Der er således behov for at fortsætte arbejdet med effektiviseringer, bedre
kapacitetsudnyttelse og en styrket prioritering i regionerne.
10
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0115.png
Effektiv anvendelse af sygehuspersonalets arbejdstid
Som led i regeringens 2020-dagsorden skal der ses på anvendelsen af de offentlige per-
sonaleressourcer med henblik på at sikre, at kvaliteten i den offentlige opgaveløsning kan
fastholdes,
jf. Danmark i arbejde – udfordringer for dansk økonomi mod 2020.
Det gælder
også anvendelsen af sundhedspersonale.
Personalet spiller en vigtig rolle i sygehusvæsenet og er en central forudsætning for en
god patientbehandling. Over 60 pct. (47 mia. kr.) af de samlede offentlige udgifter i syge-
husvæsenet går til lønninger. Personaleressourcerne skal derfor anvendes så effektivt
som muligt. Det handler blandt andet om, at speciallægen kommer frem i front i modta-
gelsen af patienter, at sikre øget kvalitet og effektivitet i mødet med patienten, optimere
organisering og vagtplanlægning samt øge antallet af aktive timer på operationsstuer,
ved scanningsudstyr mv.
Øget ledelsesrum og nedbrydelse af overenskomstmæssige barrierer for effektiv syge-
husdrift og optimale patientforløb vil blive et vigtigt fokusområde i de kommende overens-
komstforhandlinger.
Afgørende for optimal ressourceanvendelse og høj kvalitet er fokus på kerneopgaven, ik-
ke mindst i arbejdstilrettelæggelsen. Regeringen og Danske Regioner er derfor enige om
at igangsætte en større analyse af effektiv og fleksibel personaleanvendelse. En styre-
gruppe med deltagelse af Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og
Danske Regioner skal følge arbejdet tæt.
Retningslinjer for visitation og henvisning
Arbejdet med nye retningslinjer for visitation og henvisning har vist sig at være et effektivt
instrument i prioriteringen af sundhedsressourcer. Visitationsretningslinjerne har blandt
andet haft stor betydning for udviklingen i antal behandlinger på fx fedmeområdet. Antal-
let af disse behandlinger er nu lavere end i 2010, og udgifter, der før kunne henføres til
blandt andet indikationsskred og overbehandling på det område, kan nu prioriteres til an-
dre behandlingsområder, herunder livstruende sygdomme. Det er derfor vigtigt, at arbej-
det med visitationsretningslinjer fortsætter, og at det fokuseres på behandlingsområder
med en vis volumen, og hvor der er mistanke om et utilsigtet skred i behandlingen.
Regeringen og Danske Regioner er enige om at udarbejde nye retningslinjer for visitation
og henvisning på en række behandlingsområder i 2013, herunder plastikkirurgi efter ex-
cessivt vægttab, operation for grå stær og ADHD.
Sygehusmedicin og prioritering
Fokus på en bedre anvendelse af offentlige ressourcer gælder også sygehusmedicinom-
rådet. Det er derfor vigtigt, at der fortsat sikres en styring af medicinudgifterne, lavere pri-
ser, og at der er mere transparens i forhold til, hvilke behandlinger og medicin, der tilby-
des.
Udarbejdelse af fælles behandlingsvejledninger og rekommandationslister i regi af Rådet
for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) sikrer anvendelsen af omkostningseffek-
tive lægemidler og ens behandling på tværs af regionerne samt øger kvaliteten i behand-
lingen.
11
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0116.png
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at regionerne sammen med RADS fort-
sætter arbejdet med at skabe rammer på klinisk niveau for anvendelse af sygehusmedi-
cin, så medicinanvendelsen på alle store behandlingsområder ensartes på tværs af regi-
onerne. Regeringen og Danske Regioner er desuden enige om, at der er særlige forhold
vedrørende RADSs anbefalinger om anvendelse af lægemidler uden for godkendt indika-
tion, som nærmere skal afklares.
Der er også enighed om i efteråret 2012 at analysere og overveje fremtidige rammer, der
kan sikre lavere priser på sygehusmedicin.
Herudover er der behov for en mere konsekvent og entydig måde at vurdere anvendelse
og ibrugtagning af nye lægemidler i Danmark, end det er tilfældet i dag. Parterne er der-
for enige om at undersøge mulighederne for en øget prioritering på området, hvor der
lægges vægt på lægemidlers omkostningseffektivitet med henblik på at sikre et bedre
forhold mellem effekten af og prisen på lægemidlerne og derved sikre mere sundhed for
pengene. I arbejdet skal relevante erfaringer fra andre lande inkluderes.
Lægemidler er et godt udgangspunkt for et styrket fokus på omkostningseffektiv anven-
delse af ressourcerne i sundhedsvæsenet, men ambitionen er, at dette fokus skal udvi-
des til at omfatte flere og andre områder end blot medicin. Regeringen og Danske Regio-
ner er således enige om at fortsætte drøftelserne om, hvorledes der som led i en bredere
dagsorden kan sikres mest mulig sundhed for pengene. En konkret model for det videre
arbejde med prioritering skal drøftes som en del af økonomiaftalen for 2014.
Et mere systematisk arbejde med prioritering vil også skabe en større gennemsigtighed i
forhold til de beslutninger, der hver dag træffes om valg eller fravalg af lægemidler og an-
den medicinsk teknologi.
Gebyrer for udeblivelser
Danske Regioner og regeringen er enige om, at der i to regioner iværksættes konkrete
forsøg med gebyrer for udeblivelser for derved at tilvejebringe et praktisk erfaringsgrund-
lag for det videre arbejde med at reducere omfanget af udeblivelser. Forsøgene igang-
sættes i efteråret 2012. Der samles op på erfaringerne fra forsøgene, herunder også i
forhold til andre metoder til nedbringelse af udeblivelser såsom blandt andet sms og
selvbookning, når de første resultater foreligger.
Forbedrede arbejdsgange og videndeling
De nationale og internationale erfaringer med nye metoder i arbejdsgange på landets sy-
gehuse og afdelinger er gode. Mange af disse metoder har bidraget til at realisere bety-
delige gevinster ved ændring af relativt simple arbejdsprocesser og forbedret planlæg-
ning.
Det er vigtigt, at gode eksempler og metoder vedrørende forbedrede arbejdsgange spre-
des for at anvende ressourcerne så optimalt som muligt. Sundhedsvæsenet skal derfor
dele viden og udbrede bedste praksis til gavn for patienten og samfundsøkonomien. Re-
geringen og Danske Regioner er enige om sammen at drøfte udviklingen i de initiativer,
der er sat i gang.
12
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0117.png
9. Omprioritering af ressourcer til mere borgernær
service
Parterne er enige om, at der ved en omprioritering af ressourcerne i det regionale sund-
hedsvæsen fortsat kan frigøres betydelige ressourcer, uden at kvaliteten af den sund-
hedsfaglige indsats sænkes. Parterne er således enige om, at der i 2013 skal frigøres 0,3
mia. kr., som omprioriteres til den borgernære service. Det skal blandt andet ske ved me-
re effektiv regional administration, lavere sygefravær og mere effektivt indkøb.
Mindre administration
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at regionerne gennem en omstilling og
mere effektive arbejdsgange reducerer administration. Opgørelser for antal administrativt
ansatte viser en reduktion i 2011. Regeringen og Danske Regioner noterer den positive
udvikling og er fortsat enige om, at arbejdet skal styrkes. Målsætningen er som aftalt i af-
tale om regionernes økonomi for 2012 at reducere den regionale administration med 2�½
pct. i 2012 og 5 pct. i 2013 svarende til knap 160 mio. kr. (2011-pl) i forhold til 2010-
niveauet dog med respekt for administration i forbindelse med de kvalitetsfondsstøttede
sygehusbyggerier. De frigjorte midler skal anvendes til den patientnære indsats.
Lavere sygefravær
Sygefraværet i regionerne ligger på samme måde som andre steder i den offentlige sek-
tor stadig højt. Regionerne vil fortsat arbejde for at nedbringe sygefraværet, herunder ret-
te særligt fokus på de sygehuse og medarbejdergrupper, der har det største fravær.
Danske Regioner vil inden udgangen af 2012 udarbejde og offentliggøre en benchmark
af fravær på sygehusniveau for at få større fokus og indsigt i fraværsproblematikker på de
enkelte sygehuse og afdelinger. Parterne vil følge op herpå i foråret 2013.
Effektivt indkøb
Regionerne arbejder via centralisering og standardisering af indkøb samt fælles indkøb
mv. for at muliggøre frigørelse af ressourcer ved et mere effektivt indkøb. Arbejdet videre-
føres, og regionerne vil med mere effektivt vareindkøb og logistik arbejde for at nå målet
om at frigøre 1 mia. kr. frem mod 2015 i forhold til 2009-niveau. Som led i regionernes
strategi bedømmer regionerne løbende, hvilke varegrupper der er egnede til fælles ud-
bud, herunder medicoteknisk udstyr. Regeringen og Danske Regioner er enige om at føl-
ge udviklingen på området tæt.
10. National handlingsplan for den ældre medicinske
patient
Regeringen og satspuljepartierne har med satspuljeaftalen for 2012 afsat i alt 200,4 mio.
kr. i perioden 2012-2015 til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient.
Handlingsplanen bygger blandt andet på Sundhedsstyrelsens oplæg ”Styrket indsats for
den ældre medicinske patient – fagligt oplæg til en national handlingsplan”.
13
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0118.png
Den nationale handlingsplan indeholder i alt 11 initiativer og skal særligt føre til at reduce-
re antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser og styrke sammenhængen i og koor-
dinationen af patientforløbet.
Initiativerne i handlingsplanen udmøntes af regioner, kommuner og stat i henhold til den
fælles udmøntningsplan. I udmøntningsplanen er fastlagt milepæle og konkrete målsæt-
ninger for de enkelte initiativer, som alle parterne er forpligtede til at overholde. Udmønt-
ningen af de enkelte initiativer vil blive fulgt nøje af Styregruppen for den ældre medicin-
ske patient.
Kapaciteten på de medicinske afdelinger skal anvendes bedst muligt, herunder skal
uhensigtsmæssige indlæggelser undgås, og patienterne skal ikke være indlagt længere
tid end nødvendigt.
Som et led i handlingsplanen gennemføres derfor en analyse af de medicinske afdelinger
blandt andet med henblik på en vurdering af, om de medicinske sengepladser anvendes
bedst muligt.
11. Digitalisering/sundheds-it/velfærdsteknologi
Digitalisering og velfærdsteknologi er centrale redskaber til at forny den offentlige sektor,
skabe økonomisk råderum og sikre en mere fleksibel, moderne service.
Regeringen, KL og Danske Regioner samarbejder om at realisere digitaliseringsstrategi-
ens målsætning om, at 80 pct. af den skriftlige borgerkommunikation er digitaliseret i
2015.
Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at udarbejde en ny ambitiøs digitalise-
ringsreform af velfærdsområderne, der kan indgå i økonomiforhandlingerne for 2014. Re-
formens målsætning er at sætte fart på national udbredelse af digitale og velfærdstekno-
logiske løsninger, der øger produktiviteten i den offentlige service, reducerer ressource-
forbruget, understøtter høj kvalitet og har fokus på borgernes mestring af eget liv.
Parterne er desuden enige om at gennemføre national implementering af telemedicinsk
sårvurdering samt at igangsætte initiativerne i en national handlingsplan for udbredelse af
telemedicin.
Endvidere er der enighed om at udarbejde en ny digitaliseringsstrategi for sundhedsom-
rådet frem mod økonomiforhandlingerne for 2014. Arbejdet koordineres med digitalise-
ringsreformen.
Endelig er parterne enige om, at der skal sikres en mere effektiv produktion, distribution
og anvendelse af offentlige grunddata.
Aftalerne vedrørende digitalisering og velfærdsteknologi er uddybet i bilag 2.
14
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0119.png
12. Offentlig-privat samarbejde
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at offentlig-privat samarbejde kan bidrage
til at sikre kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem udnyttelse af kompeten-
cerne i den private sektor, og det kan samtidig medvirke til udvikling af nye innovative
løsninger på velfærdsopgaverne.
Der skal i sundhedsvæsenet sættes fokus på et øget samarbejde med private virksom-
heder om udviklingen af innovative velfærdsteknologiske løsninger og fremdrift i arbejdet
med videndeling og fælles løsninger på tværs af kvalitetsfondsbyggerierne med henblik
på billigere løsninger.
Parterne er på den baggrund enige om, at de mulige gevinster ved et samarbejde med
private virksomheder skal søges udnyttet blandt andet gennem øget samarbejde om ud-
vikling af innovative velfærdsteknologiske løsninger og øget anvendelse af innovative ud-
budsformer.
Som opfølgning på aftalen om den regionale økonomi for 2012 er der i et samarbejde
mellem regeringen og Danske Regioner fastlagt et teknisk grundlag for måling af konkur-
renceudsættelsen i regionerne, indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU). Parterne er
enige om løbende at følge udviklingen i regionernes konkurrenceudsættelse målt ved den
regionale IKU.
Regeringen er derudover indstillet på at søge Folketingets tilslutning til at afskaffe kravet
om, at regionerne skal udarbejde udbudsstrategier, hvorved regionerne frigøres fra en
række proceskrav. Parterne er således enige om, at regionerne skal have større handle-
frihed i arbejdet med udbud mv.
Regeringen og Danske Regioner er enige om vigtigheden af at anvende sociale klausuler
om uddannelses- og praktikpladser i relevante udbud. Det konstateres i den forbindelse,
at regionerne arbejder med sociale klausuler og etiske hensyn i forbindelse med udbud,
herunder i forbindelse med sygehusbyggerier.
Med henblik på at fremme anvendelsen af OPP etableres en deponeringsfritagelsespulje
på 300 mio. kr. i 2013, hvor der kan søges om dispensation fra deponeringsforpligtelsen i
lånebekendtgørelsen. Puljen administreres af Økonomi- og indenrigsministeriet. Puljen
omfatter ikke kvalitetsfondsstøttede byggerier.
Videndeling og fælles løsninger i forbindelse med de nye sygehusbyggerier
Regeringen og Danske Regioner er samtidig enige om, at samarbejde, videndeling, og
læring på tværs af projekterne og regionsgrænserne er en central del af arbejdet med at
skabe innovative og rationelle løsninger i sygehusbyggerierne. Udnyttelse af stordriftsfor-
dele, muligheder for standardisering mv. har betydning for at få mest muligt ud af de øko-
nomiske rammer, der gælder for sygehusbyggerierne. Det skyldes blandt andet, at de re-
sultater og erfaringer, som både regioner og private virksomheder opnår i ét byggepro-
jekt, kan genbruges i andre.
15
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0120.png
Regionerne har, med Danske Regioner som tovholder, igangsat et ambitiøst vidende-
lingsprojekt, som foreløbigt omfatter 10 pejlemærker og 8 fokusområder. Projektet skal
sikre systematisk læring, videnopsamling og -deling i relation til centrale elementer i sy-
gehusbyggerierne, ligesom mulighederne for fælles løsninger, herunder fælles indkøb,
afdækkes.
Som led i dette arbejde udarbejder Danske Regioner inden udgangen af 2012 en oversigt
over forventede resultater og fælles initiativer, som regionerne har igangsat i projektet om
videndeling i sygehusbyggeri. Oversigten omfatter endvidere en beskrivelse af initiativer
og eksempler, der indebærer ensartede, evt. fælles løsninger, herunder indkøb mv. Hvor
det er muligt søges forventede effekter kvantificeret. Oversigten indeholder også en sta-
tus på kommende fælles initiativer i regi af projektet om systematisk videndeling. I forbin-
delse med udarbejdelse af oversigten kan Danske Regioner inddrage relevante branche-
organisationer mv.
13. Øvrig sundhed
Sammenhæng mellem sektorer på sundhedsområdet
Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om, at et effektivt sundhedsvæsen, der ta-
ger udgangspunkt i, hvad der er bedst for patienten, stiller krav om et effektivt samarbej-
de om og sammenhæng mellem sundhedsindsatsen på tværs af sektorer.
Regeringen har – sammen med blandt andre Danske Regioner og KL – igangsat en ræk-
ke analysearbejder, der vedrører sammenhæng mellem sektorer. I
evaluering af kommu-
nalreformen
er der på sundhedsområdet fokus på at afdække mulige snitflader på tværs
af kommune- og regionsgrænser i forhold til blandt andet patientrettet forebyggelse, gen-
optræning og det psykiatriske område. Hertil kommer den igangsatte
kulegravning af
strukturer og incitamenter i sundhedsvæsenet
samt
udvalget vedrørende potentialer for
forbedret kommunal forebyggelse.
Endvidere indgår sundhed som tema i frikommuneforsøgene, som blandt andet fokuserer
på samarbejde og sammenhæng mellem sektorer.
Konklusionerne fra de ovenstående initiativer foreligger i løbet af 2012 og foråret 2013.
Disse kan danne afsæt for initiativer, der fremadrettet kan styrke sammenhængende pa-
tientforløb og samarbejdet mellem sektorer. Det skal medvirke til at sikre en omkost-
ningseffektiv ressourceanvendelse med patienten i centrum.
Praksissektor
Ændringerne på sygehusområdet, hvor behandling samles på færre og mere specialise-
rede enheder, stiller krav til det borgernære sundhedstilbud, herunder særligt i relation til
samspillet mellem sygehusvæsenet og den lægelige del af praksissektoren, herunder al-
men praksis.
For at sikre en effektiv ressourceanvendelse på tværs af sundhedsvæsenet er det hen-
sigtsmæssigt, at særligt den lægelige del af praksissektoren i højere grad kan tænkes
som en integreret del af den samlede regionale behandlingskapacitet. Det skal sikre be-
16
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0121.png
handling på laveste, effektive omsorgs- og omkostningsniveau, og det skal understøtte
sammenhængende patientforløb, særligt for patienter med flere kontakter til sundheds-
væsenet.
Regeringen og Danske Regioner vil arbejde for, at særligt den lægelige del af praksissek-
toren i stadig større grad integreres i det samlede sundhedsvæsen, herunder sikring af at
regionerne råder over de fornødne planlægnings- og styringsredskaber.
Samtidig er det centralt, at der i relation til praksissektoren – på linje med det øvrige
sundhedsvæsen – til stadighed er fokus på aktivitets- og udgiftsstyring og fokus på, at der
sker effektiviseringer og produktivitetsforbedringer i sektoren.
Regeringen og Danske Regioner vil derfor arbejde for en skærpet aktivitets- og udgifts-
styring i sektoren. Samtidig bør sektoren løbende levere produktivitetsforbedringer.
Svangreomsorg
Regeringen og Danske Regioner er enige om at styrke svangreomsorgen ud fra en be-
hovstilpasset model, hvor indsatsen fokuseres på de patienter, som har størst behov, ek-
sempelvis førstegangsfødende eller fødende, som har haft komplicerede barselsforløb.
Regionerne vil som led heri arbejde for at implementere Sundhedsstyrelsens opdaterede
anbefalinger for svangreomsorg.
Ejendomsafhændelse i forbindelse med sygehusinvesteringer
Involvering af det statslige ejendomsselskab Freja i salget af nedlagte sygehusejendom-
me kan skabe øget værdi af de offentlige aktiver. Derfor er der et igangværende arbejde
med at udvikle en model for samarbejdet mellem Freja og regionerne i forbindelse med
konkrete ejendomssalg. Modellen drøftes snarest med Danske Regioner forud for imple-
mentering.
Energirigtige investeringer
Som udmøntning af regeringsgrundlaget etablerer regeringen en lånepulje på ca. 1 mia.
kr. til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Energiinvesteringer-
ne er en effektiv og miljømæssig ansvarlig måde at investere. Lånepuljen giver mulighed
for, at regionerne i de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier kan prioritere opgradering
til de skrappeste energimæssige bygningskrav, lavenergiklasse 2020. Låneadgangen
udgør op til 2,3 pct. af totalrammen for det enkelte kvalitetsfondsstøttede projekt. For at
sikre optimal udnyttelse af puljen kan regionerne i særlige tilfælde søge om adgang til at
pulje midlerne inden for den enkelte region. Lånepuljen fastsætter en ny og endelig total
investeringsramme for de konkrete projekter.
Økonomi- og Indenrigsministeriet administrerer puljen i samarbejde med Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse.
14. Øvrige temaer
Regional udvikling
En stærk og koordineret sammenhæng mellem den nationale og regionale indsats for
vækst og erhvervsudvikling indgår i arbejdet med målsætningen om en omstilling af
17
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0122.png
dansk økonomi til højere produktivitet, flere innovative virksomheder og flere vækst-
iværksættere.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at aftalerne mellem regeringen og de regi-
onale vækstfora om vækstpartnerskaber bidrager til at sikre sammenhængen mellem den
nationale og regionale vækstindsats, herunder opfølgning på arbejdet i de vækstte-
ams, der er nedsat under ministerudvalget for ny erhvervs- og vækstpolitik. Disse vækst-
teams vil løbende frem mod foråret 2013 komme med anbefalinger, der kan styrke væk-
sten inden for erhvervsområder, hvor Danmark har særlige styrker og potentialer. Rege-
ringen vil i forlængelse af de enkelte vækstteams anbefalinger udarbejde handlingspla-
ner, som kan forbedre vækstvilkårene på erhvervsområdet. Regeringen vil drøfte ud-
møntningen af handlingsplanerne med de regionale vækstfora på relevante områder.
Miljø
Regionernes har til opgave at beskytte drikkevandet og menneskers sundhed mod på-
virkning fra jordforurening blandt andet via forureningskortlægninger og oprydninger af
forurenede grunde. Regionerne varetager desuden en væsentlig opgave med at yde ser-
vice til borgere og virksomheder, der søger oplysninger om jordforurening. Regionerne
har blandt andet udarbejdet strategier med målsætninger for arbejdet og etableret et Vi-
dencenter for Jordforurening, der skaber gode vilkår for at udveksle erfaringer på områ-
det, diskutere forskelligheder og arbejde frem mod ensartede afgørelser.
Regeringen og Danske Regioner konstaterer, at området for regional udvikling, herun-
der råstofområdet mv. indgår i den aktuelle evaluering af kommunalreformen, som rege-
ringen har igangsat i et udvalg med inddragelse af Danske Regioner, KL og en række
ministerier. Udvalgets arbejde afsluttes i januar 2013.
Regionernes udfordringsret
Regeringen og Danske Regioner er samtidig enige om at fastholde og forlænge ud-
fordringsretten til udgangen af 2015. Samtidig forenkles ansøgningsprocessen med hen-
blik på at forkorte sagsbehandlingstiderne. Der vil endvidere blive sat øget fokus på sy-
stematisk erfaringsopsamling med henblik på, at gode erfaringer kan forankres i den
statslige regelforenklingsindsats.
Flere kvinder i ledelse
Regeringen lancerede i maj 2012 en dansk model for at få flere kvinder i ledelse. Rege-
ringen opfordrer i forlængelse heraf kommuner og regioner til at udarbejde fælles ret-
ningslinjer for, hvordan man på regionalt eller kommunalt plan kan fremme kvinder i le-
delse.
Regioners mulighed for at deltage i selskaber
Regeringen og Danske Regioner er enige om at lempe begrænsningerne på regioners
muligheder for aktivt at deltage i selskaber.
Regeringen vil derfor søge om tilslutning til følgende:
18
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0123.png
•
Den andel af omsætningen, der må stamme fra salg til andre end kommuner og re-
gioner i virksomheder med deltagelse af kommuner og regioner, øges fra 25 pct. til
50 pct., jf. lov nr. 548 af 8. juni 2006.
19
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0124.png
Bilag 1
Principper for udbetaling af den statslige, aktivitetsbestemte pulje og fast-
sættelse af baseline i 2013
Det statslige, aktivitetsbestemte tilskud på sygehusområdet udgør i 2013 3.945,8 mio. kr.
på landsplan inkl. kommunalt aktivitetsbidrag, svarende til 2.706,9 mio. kr. til regionerne.
Midlerne udbetales dels med 100 pct., dels med 70 pct. DRG/DAGS-takst inkl. kommu-
nalt aktivitetsbidrag,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Fordeling af statslige, aktivitetsafhængige midler og udbetalingsprincipper, mio. kr., 2013-pl
Aktivitetspulje
Udbetaling med 100 pct. af DRG/DAGS-takst
Udbetaling med 70 pct. af DRG/DAGS-takst
I alt
1.249,6
1.457,3
2.706,9
Fastsættelse af størrelsen af regionernes bloktilskud og den kommunale medfinansiering
til brug for økonomiforhandlingerne fra 2014 og frem vil ske på baggrund af foreløbige
takster. De endelige takster fastsættes således, at der ikke ændres på det forudsatte
kommunale aktivitetsbestemte bidrag eller bloktilskuddet.
Statens Seruminstituts takstsystem for 2014 udmeldes endeligt ultimo juni 2013.
Der kan én gang hvert år (1. maj til ikrafttrædelse 1. juli) udmeldes budgettakster for nye
behandlinger mv. af væsentligt omfang og betydning. Takstsystemet kan herudover efter
nærmere aftale mellem Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og
KL justeres for indførelse af meget væsentlige, nye behandlingstilbud eller for omlægnin-
ger af væsentlig økonomisk betydning for sygehusene.
Dækningsområde for puljemidlerne
Aktivitetspuljen vedrører al somatisk sygehusbehandling, der foregår ambulant eller un-
der indlæggelse, og som finansieres af en sygehusregion ved egne eller fremmede syge-
huse, på private klinikker mv. Alternativ og eksperimentel behandling på private sygehuse
mv. er undtaget. Desuden indgår en række nærmere definerede ydelser på speciallæge-
området, som substituerer sygehusbehandling.
Udbetaling og fordeling af puljen på regioner
Regionernes aktivitetsbestemte tilskud på i alt 2.706,9 mio. kr. for 2013 udbetales á conto
i starten af året og opgøres endeligt ved udgangen af 1. kvartal 2014 på grundlag af den
aktivitet i regionerne, som er indberettet senest den 1. marts 2014.
De statslige aktivitetsmidler fordeles mellem regionerne efter samme nøgle som bloktil-
skuddet til regionernes sundhedsudgifter.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner er enige om vigtigheden
af, at der hver den 10. i måneden foreligger opgørelser af aktivitet mv. til regionerne.
20
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0125.png
Opgørelse af baseline mv. for de statslige aktivitetspuljer
Der forudsættes i 2012 en aktivitetsstigning i forhold til den faktisk konstaterede aktivitet i
2011 på 0,8 pct.
Den foreløbige baseline for 2013 er 62.898,9 mio. kr. (2013 takstsystem). Metoden til be-
regning af den foreløbige baseline er aftalekonsistent og er:
1.
2.
3.
Den faktiske aktivitet i 2011 opgjort i takstsystem 2013 tillagt 0,8 pct.
Produktionsværdien efter pkt. 1 tillægges den forudsatte aktivitetsstigning fra 2012 til
2013 på 3 pct.
Produktionsværdien af de statslige aktivitetsafhængige midler i 2013 på i alt 4.921,2
mio. kr. (13-pl) fratrækkes produktionsværdien efter pkt. 1-3 for at danne baseline.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse beregner og udmelder en endelig baseline for
2013 pr. januar 2013. Den endelige baseline er fastlagt ved den foreløbige baseline kor-
rigeret (plus/minus) for nettobudgetvirkningen af puljer i finansloven for 2013.
Baseline for 2013 fordeles mellem regionerne med en nøgle, der svarer til deres faktisk
realiserede aktivitet i 2011 opgjort ved takstsystem 2013. Såfremt enkelte regioner ikke
opnår deres andel af puljen, kan uforbrugte midler overføres til den pågældende regions
andel af puljen i det efterfølgende år.
Værdien af aktivitetstilskuddene for 2013 kan korrigeres for kodeændringer eller ny regi-
streringspraksis i takstsystem 2013, der gennemføres efter 1. maj 2012. Korrektionerne
har til formål at identificere sygehusenes faktiske aktivitet over baseline i forhold til året
før, herunder sikre konsistens over tid i den aktivitet, som ligger til grund for tilskuddet.
Værdien af aktivitetstilskuddene for 2013 kan korrigeres for strukturomlægninger mv. i
sygehusvæsenet i henhold til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse retningslinjer her-
for. Regionerne kan løbende fremsende ansøgning om justeringer af aktivitetsopgørel-
sen, dog senest den 1. februar 2014.
Der fastlægges i 2013 et loft over den gennemsnitlige værdistigning pr. kontakt på 1,5
pct.
Der indregnes et årligt produktivitetskrav, svarende til 2,0 pct. ved fuld udnyttelse af akti-
vitetspuljen i 2013.
Samspil mellem det statslige og det kommunale aktivitetsbidrag
Der er et overlap mellem det statslige aktivitetstilskud og det kommunale aktivitetsbidrag.
Dette håndteres ved en nettoficering af taksterne for de statslige aktivitetsmidler, dvs. tak-
sterne vedrørende den enkelte patientkontakt reduceres med de konkrete beløb, som re-
gionerne modtager fra kommunerne for de præsterede aktiviteter.
Det er lagt til grund for finansieringsbalancen, at den samlede vækst i produktionsværdi-
en på 1.975,3 mio. kr. alene pålægges kommunal medfinansiering på 1.537,6 mio. kr.
Den kommunale medfinansiering udgør 25,2 pct. heraf, svarende til 387,1 mio. kr. Her-
udover sker der et løft på sygesikringsområdet ekskl. medicintilskud på 75 mio.kr., hvoraf
den gennemsnitlige kommunale medfinansiering er 10,0 pct., samt et løft af psykiatriom-
rådet på 200 mio.kr., hvoraf den gennemsnitlige kommunale medfinansiering er 9,9 pct.
Fordelingen af de samlede statslige aktivitetsmidler på kommuner og regioner er foreta-
get på baggrund af takstsystem 2013.
21
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0126.png
Bilag 2
Digitalisering og velfærdsteknologi
Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der enighed om
det videre arbejde med en række konkrete digitaliseringsinitiativer. I forlængelse af digita-
liseringsstrategien igangsættes endvidere udarbejdelsen af en digitaliseringsreform af
velfærdsområderne frem mod økonomiforhandlingerne for 2014. Regeringen, KL og
Danske Regioner samarbejder om at realisere denne målsætning.
Digital kommunikation
Med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der sat et ambitiøst og realiserbart mål
om, at 80 pct. af alle ansøgninger, indberetninger, breve og al anden skriftlig kommunika-
tion med det offentlige som udgangspunkt skal foregå obligatorisk digitalt i 2015.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at overgangen til digital postforsendelse i
medfør af L160 om offentlig digital post frigør 34 mio. kr. i 2013, 90 mio. kr. i 2014 og 174
mio. kr. i 2015 og frem. Heraf udgør regionale mindreudgifter til porto og materialer 16
mio. kr. i 2013, 36 mio. kr. i 2014 stigende til 78 mio. kr. årligt fra 2015, som modregnes i
det regionale bloktilskud. De øvrige gevinster skal realiseres med henblik på prioritering
til borgernær velfærd.
Regeringen, KL og Danske Regioner er desuden enige om at analysere muligheder og
potentialer ved en mere effektiv servicering af de borgere som fortsat henvender sig per-
sonligt, herunder f.eks. via et fællesoffentligt call center, jf. også initiativ herom i den fæl-
lesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Grunddata
Regeringen og Danske Regioner er enige om at effektivisere produktion, distribution og
anvendelse af de offentlige grunddata om ejendomme, adresser, geodata og virksomhe-
der. Parterne er enige om, at der frem til sommeren 2013 i lighed hermed udarbejdes et
grundlag for tilsvarende effektiviseringer vedrørende offentlige grunddata for personer og
indkomst.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at gevinster i forbindelse med bedre
grunddata drøftes i forbindelse med aftalen om regionernes økonomi for 2014.
Digitaliseringsreform af velfærdsområderne
Der er behov for en mere klar og forpligtende kurs for udviklingen inden for velfærdstek-
nologi i den offentlige sektor i de kommende år. Regeringen, KL og Danske Regioner er
enige om, at der skal udarbejdes en digitaliseringsreform af velfærdsområderne, der kan
indgå i økonomiforhandlingerne for 2014. Reformen skal fastlægge retningen for den of-
fentlige sektors arbejde med velfærdsteknologi i årene fremover og skal ses i forlængelse
af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi samt arbejdet med sundheds-it, udredning
om udbredelse af velfærdsteknologi på det sociale område samt telemedicin.
22
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0127.png
I forbindelse med reformarbejdet vil der blive udarbejdet målsætninger for øget digitalise-
ring af velfærdsområderne på baggrund af analyser og business cases, ligesom der vil
blive fremsat forslag til ændrede rammebetingelser og forslag til udvikling og udrulning af
konkrete velfærdsteknologier. Der fokuseres særligt på de indsatser og metoder, der re-
ducerer ressourceforbruget. I arbejdet tages udgangspunkt i de temaer, der er identifice-
ret som led i det forberedende arbejde.
Endvidere skal den offentlige sektors arbejde med velfærdsteknologi ses i lyset af det
nedsatte vækstteam for sundhed og velfærdsløsninger og den kommende innovations-
strategi.
Som led i arbejdet med reformen er regeringen, KL og Danske Regioner enige om, at ge-
vinster ved investeringer i it og teknologi skal synliggøres, og at finansieringen til udvik-
ling og drift af nye fælles it-løsninger og teknologier som udgangspunkt påhviler den eller
de parter, som opnår gevinsterne.
Ny digitaliseringsstrategi for sundhedsområdet
Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om at udarbejde en ny strategi for digitali-
sering for sundhedsvæsenet, som tager udgangspunkt i, understøtter og videreudvikler
de spor, der er lagt med aftalte mål og milepæle på området. Som grundlag for strategien
udarbejdes en grundig afdækning af nuværende status for sundheds-it udviklingen. Stra-
tegien koordineres med arbejdet vedrørende digitaliseringsreformen.
Regeringen og Danske Regioner er enige om at prioritere udviklingen af en digital med-
arbejdersignatur til mobile platforme. Der er enighed om, at regionerne i en overgangspe-
riode kan anvende andre sikkerhedsløsninger til mobile platforme, der er tilstrækkeligt
sikre.
Regeringen, Danske Regioner og KL er ligeledes enige om, at der skal indføres en ny fi-
nansierings- og styringsmodel for fællesoffentlig it-infrastruktur på sundhedsområdet,
herunder for it-infrastrukturprojektet National Serviceplatform. Omkostninger finansieres
af de parter, der opnår gevinsterne. Parterne er enige om, at løsningen medfører, at den
National Serviceplatform finansieres med 4,0 mio.kr. fra kommunerne, 6,0 mio.kr. fra re-
gionerne og 2,5 mio.kr. fra staten i 2013. Endvidere afsættes i regionerne 3 mio.kr. i 2013
til udvikling af den centrale FMK-løsning.
National handlingsplan for udbredelse af telemedicin
Der mangler fortsat viden om telemedicinske løsninger i drift. Regeringen, KL og Danske
Regioner er derfor enige om at igangsætte storskalaforsøg med telemedicin. Regeringen
vil udmønte i alt 50 mio. kr. fra Fonden for Velfærdsteknologi til gennemførelse af national
handlingsplan for udbredelse af telemedicin, hvoraf de 33 mio. kr. er udmøntet til medfi-
nansiering af projekt om klinisk integreret hjemmemonitorering. Initiativerne følges tæt i
perioden 2012-2015 med henblik på at sikre solide evalueringer.
National implementering af telemedicinsk sårvurdering
Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at iværksætte en national implemente-
ring af telemedicinsk sårvurdering for patienter med diabetiske og venøse bensår. Gevin-
sterne skal realiseres med henblik på prioritering til borgernær velfærd. Implementeringen
vurderes foreløbigt at kunne frigøre i alt 53 mio. kr. i 2013 stigende til i størrelsesordenen
23
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0128.png
307 mio. kr. årligt ved fuld indfasning i 2017, heraf 8 mio. i 2013 stigende til 45 mio. kr. i
2017 i regionerne og 45 mio. kr. i 2013 stigende til 262 mio. kr. i 2017 i kommunerne.
Regeringen vil udmønte i alt 30 mio. kr. til formålet. Da der er tale om foreløbige vurde-
ringer, er der enighed om, at der i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger følges
op på gevinstrealiseringen og nødvendige forudsætninger i projektet. Der er endvidere
enighed om at revidere business casen i 2013 blandt andet på baggrund af de konkrete
resultater af gevinstrealiseringen og på baggrund af resultatet af randomiserede forsøg,
hvor de kliniske effekter i form af færre og kortere indlæggelser og reduktion i antallet af
amputationer undersøges. Projektudgifter ud over 30 mio. kr. og driftsudgifter efter pro-
jektudløb afholdes af kommuner og regioner.
Optimering af regionernes indkøb af eksterne it-driftsydelser
Regeringen og Danske Regioner er enige om at det i efteråret 2012 drøftes, hvordan
analyser af statens indkøb af eksterne it-ydelser kan nyttiggøres i regionerne, blandt an-
det via mere samordnet indkøb, øget prisgennemsigtighed mv.
24
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0129.png
Aftale mellem regeringen, Venstre og
Det Konservative Folkeparti om:
Finansloven for 2014
(26. november 2013)
1
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0130.png
Aftale om Finansloven for
2014
Nyt kapitel
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti har indgået Aftale om Finansloven for
2014. Aftaleparterne er enige om at gennemføre nye initiativer på følgende områder:
Fremrykning af afgiftslempelser fra Vækstplanen
Bedre incitamenter for beskæftigelse
Et løft af ældreområdet
Bedre psykiatri og kræftbehandling
Styrket indsats på det sociale område
Grøn omstilling, miljø og infrastruktur
Social dumping
2
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0131.png
Fremrykning af afgiftslempelser fra Vækstplanen
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at fremrykke skatte- og af-
giftslempelser fra Aftaler om Vækstplan DK for i alt 1.175 mio. kr. (760 mio. kr. efter tilbage-
løb og adfærd). Det vil forbedre virksomhedernes rammevilkår allerede fra 2014, og det vil
isoleret set bidrage til at understøtte vækst og beskæftigelse på kort sigt.
Følgende elementer fremrykkes, så det har virkning fra 1. januar 2014.
Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift.
Forhøjelse af grænsen for skattekreditter vedr. forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Længere momskredittider for små virksomheder med en årlig omsætning mellem 1 og 5
mio. kr.
Nedsættelse til EU’s minimumsafgift på 4,5 kr./GJ for alle brændsler til proces.
Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring.
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at udmønte puljen fra Afta-
ler om Vækstplan DK vedr. overskudsvarme så hurtigt som muligt.
Set i lyset af, at EU-notifikationen af aftale fra Vækstplanen om tilskudspulje til elintensive
virksomheder har taget væsentligt længere tid end forventet, vurderes det ikke muligt at frem-
rykke pulje vedr. overskudsvarme til 2014. Derfor følger puljen vedr. overskudsvarme det af-
talte i vækstplanen. Aftaleparterne er i den forbindelse enige om at arbejde aktivt for at frem-
me den fornødne EU-notifikation i henholdsvis vækstplanen og energiaftalen.
3
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0132.png
Styrket beskæftigelse
Højere beskæftigelsesfradrag
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er med aftale om finansloven for 2014
enige om, at der er behov for at skabe ny vækst og flere job, og sikre at man får mere ud af
at arbejde. Parterne er derfor enige om at fremrykke skattereformens forhøjelse af beskæfti-
gelsesfradraget.
Aftalen indebærer, at beskæftigelsesfradraget forhøjes i perioden 2014 til 2017, således at
beskæftigelsesfradraget udgør 7,65 pct. i 2014 stigende til 8,75 pct. i 2017. Det maksimale
beskæftigelsesfradrag udgør 25.000 kr. i 2014 stigende til 28.600 kr. i 2018.
Der afsættes 810 mio. kr. i 2014, 545 mio. kr. i 2015, 405 mio. kr. i 2016 og 330 mio. kr. i
2017 (490 mio. kr. i 2014, 330 mio. kr. i 2015, 245 mio. kr. i 2016 og 200 mio. kr. i 2017 efter
tilbageløb og adfærd).
Ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er med aftale om finansloven for 2014
enige om, at der er behov for at sikre, at enlige forsørgere får mere ud af at arbejde.
Aftalen indebærer, at det ekstra beskæftigelsesfradrag fremrykkes, så det får fuld virkning fra
2014. Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere vil således fra 2014 udgøre 5,4
pct., dog maksimalt 17.700 kr. Det maksimale samlede beskæftigelsesfradrag for enlige for-
sørgere kan således udgøre 42.700 kr. i 2014.
Der afsættes 200 mio. kr. i 2014 (105 mio. kr. i 2014 efter tilbageløb og adfærd).
Større gevinst ved at arbejde for kontanthjælpsmodtagere
For mange kontanthjælpsmodtagere er indkomstfremgangen ved at arbejde ved siden af
kontanthjælpen meget begrænset, idet en øget indtægt ved at arbejde en ekstra time, medfø-
rer en næsten ligeså stor nedgang i kontanthjælpen.
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at hæve fradraget for mod-
regningen for indkomst i kontanthjælpen fra ca. 15 kr. pr. time til 25 kr. pr. time. Det giver
kontanthjælpsmodtagere, der arbejder deltid ved siden af kontanthjælpen, en større gevinst
ved at være i job. Forslaget skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse med 300 fuldtids-
personer.
Der afsættes 60 mio. kr. årligt hertil i 2014-17.
Jobrotation for beskæftigede og ledige
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at fastholde 2013-niveauet
for jobrotation i 2014.
Den samlede finanslovsbevilling til jobrotation i 2014 vil dermed udgøre i alt 1,2 mia. kr. sva-
rende til de forventede udgifter til jobrotation i 2013.
4
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0133.png
Et markant løft af ældreområdet
En god ældrepleje skal sikre, at de ældre kan fortsætte med at leve det liv, de ønsker. Det
gælder for de ældre, der er så sårbare og udsatte, at de har et stort plejebehov, og det gæl-
der for de ældre, der med en målrettet rehabiliteringsindsats kan hjælpes til at klare sig selv.
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om et varigt løft af ældreområ-
det på i alt 1.000 mio. kr. årligt. Det skal skabe grundlag for en bedre ældrepleje.
Midlerne skal løfte ældreplejen, hvor der er størst behov i den enkelte kommune. Det kan ek-
sempelvis være inden for bedre praktisk hjælp og personlig pleje (fx rengøring og bad), bedre
forhold på plejehjem eller en styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats.
Det har været afgørende for aftaleparterne, at midlerne udmøntes på en måde, så der sikres
mest velfærd for pengene. Samtidig har det været et afgørende hensyn, at midlerne kommer
de ældre borgere til gavn og anvendes til de indsatser inden for ældreplejen, hvor de mest
gavner den enkelte borger i den enkelte kommune.
En god ældrepleje tilrettelægges bedst med respekt for lokale forhold og med respekt for
mødet mellem den enkelte hjemmehjælper og borgeren.
Kommunerne skal i forbindelse med ansøgning og regnskabsaflæggelse dokumentere, at
midlerne er anvendt til de forudsatte formål på ældreområdet. Aftaleparterne er enige om, at
der efter to år skal gøres status på anvendelsen af midlerne med henblik på en fortsat priori-
tering og udmøntning af midlerne på ældreområdet.
Med henblik på at sikre tryghed om udmøntningen af midlerne er parterne enige om at
stemme for bloktilskudsaktstykket for 2015 i forlængelse af aftalen med KL.
5
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0134.png
Bedre psykiatri og kræftbehandling
Mindre tvang i psykiatrien
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om en målsætning om, at an-
vendelsen af tvang i psykiatrien skal nedbringes med 50 pct. frem mod 2020. Nedbringelse
og forebyggelse af tvang kræver en bred og målrettet indsats på flere forskellige områder
f.eks. i forhold til patientinddragelse, kompetenceudvikling, ledelsesfokus, kultur og fysiske
rammer.
For at understøtte målsætningen er der enighed om følgende indsatser:
Partnerskaber om tvangsnedbringelse.
Der afsættes 50 mio. kr. årligt fra 2014 til at ind-
gå partnerskaber med regionerne til opnåelse af målsætningen om halvering af tvangs-
anvendelsen. Midlerne kan blandt andet anvendes til initiativer i regionerne om patient-
inddragelse, kompetenceudvikling samt udbredelse og implementering af metoder med
gode nationale og internationale erfaringer. Udmøntningen af de konkrete mål for ned-
bringelse af tvang kræver en nærmere vurdering foretaget af relevante parter for at sikre
at realisering af de konkrete mål sker på et fagligt funderet grundlag.
Bedre fysiske rammer.
Der prioriteres endvidere 100 mio. kr. til en ekstra anlægsindsats
i 2014 for at understøtte fysiske rammer for at nedbringe anvendelse af tvang i psykiatri-
en.
Aftalen indebærer hermed, at psykiatrien samlet set løftes med 150 mio. kr. i 2014 og 50 mio.
kr. årligt varigt herefter. For at sikre opfølgning på de igangsatte initiativer etableres der en
task force med repræsentanter fra relevante myndigheder.
Aftaleparterne er endvidere enige om hurtigst muligt at indgå endelig aftale om udmøntning
af satspuljen.
Nyt dansk center for partikelterapi på kræftområdet
Partikelterapi er en ny, mere præcis og skånsom behandlingsform, der har vist et særligt stort
potentiale for at behandle kræftramte børn og voksne med kræft på følsomme steder. Det
skyldes, at det omkringliggende væv tager mindre skade, og der er mindre risiko for at få en
ny kræftsygdom som følge af strålebehandling.
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er på den baggrund enige om at styrke
kræftbehandlingen ved at give et statsligt tilskud til medfinansiering af anlæg af et nyt center
for partikelterapi på Det ny Universitetshospital ved Århus. Det statslige tilskud vil blive et til-
læg til de aftalte anlægslofter i 2014 og 2015 i Aftale om regionernes økonomi for 2014.
De samlede etableringsomkostninger ved det nye center for partikelterapi udgør ca. 700 mio.
kr. Udgifter til anlægget udover det statslige tilskud forudsættes finansieret ved en regional
medfinansiering samt ved bidrag fra private fonde.
6
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0135.png
Aftaleparterne er på den baggrund enige om at afsætte i alt 275 mio. kr. i statsligt tilskud for-
delt på 40 mio. kr. i 2014, 114 mio. kr. i 2015, 114 mio. kr. i 2016 og 7 mio. kr. i 2017.
7
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0136.png
Styrket indsats på det sociale område
Tidlig hjælp til børn og unge i udsatte familier
Der er børn og unge, som ikke får den nødvendige omsorg og opbakning i hjemmet. Der er
derfor behov for en tidlig og målrettet indsats over for børn og unge, der vokser op i udsatte
familier. Endvidere skal den fagprofessionelle indsats omkring de udsatte børn og unge styr-
kes, så der i højere grad bliver sat ind over for de børn og unge, som er i begyndende mis-
trivsel.
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om afsætte 70 mio. kr. årligt i
perioden 2014-2017 til en samlet forebyggelsesindsats, der skal sikre en tidlig og målrettet
indsats over for børn og unge, der vokser op i udsatte familier.
Forebyggelsesindsatsen vil indeholde følgende initiativer:
Styrkelse af forældrenes kompetencer ved familierettede, forebyggende indsatser.
Strategiske samarbejder mellem kommuner og frivillige organisationer om indsatser over
for udsatte børn og unge.
Styrkelse af den tidlige indsats over for udsatte børn i dagtilbud.
Udbredelse af kommunernes anvendelse af fritidsaktiviteter som en forebyggende ind-
sats over for udsatte børn og unge.
Aftaleparterne er i forlængelse heraf enige om, at drøfte gennemførelsen af lovgivning, der
betoner vigtigheden af en forebyggende indsats over for udsatte børn og unge.
Bekæmpelse af vold i familier og i nære relationer
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om en ny handlingsplan for pe-
rioden 2014-2017, der skal styrke og supplere den eksisterende indsats mod vold i familier
og i nære relationer.
Handlingsplanen sætter blandt andet fokus på følgende områder:
Styrket, tidlig indsats i relation til unge, der udsættes for kærestevold
Styrket indsats og mere viden om voldsudsatte mænd
Styrket håndtering og opbygning af viden om forskellige voldsformer i familien og i nære
relationer
Øget debat og viden om følgerne af vold i nære relationer
Aftaleparterne er enige om at afsætte i alt 36 mio. kr. til initiativerne i handlingsplanen, der
fordeler sig med 5 mio. kr. i 2014, 12 mio. kr. i 2015, 10 mio. kr. i 2016 og 9 mio. kr. i 2017.
Bedre boligforhold for unge
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at gøre en indsats for bedre
8
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0137.png
boligforhold og en mere rimelig husleje for unge under uddannelse.
Med henblik på at kunne anvende tomme almene ældre- og familieboliger til almene ung-
domsboliger er aftaleparterne derfor enige om at udvide den såkaldte ommærkningsordning.
Initiativet betyder, at boligorganisationer og kommuner kan aftale midlertidige ommærkninger
af tomme almene ældre- og familieboliger på mellem 50 og 65 m² til almene ungdomsboliger
for unge under uddannelse.
Aftaleparterne er i den forbindelse enige om at afsætte 10 mio. kr. årligt i 2014-2016 til et
midlertidigt ommærkningsbidrag, der kan nedbringe huslejen for de nævnte ommærkede bo-
liger for unge uddannelsessøgende. Det nye ommærkningsbidrag vil svare til ungdomsbolig-
bidraget for en nyetableret ungdomsbolig.
Aftaleparterne er endvidere enige om at afsætte 11 mio. kr. i 2014 til videreførelse af en for-
søgspulje til alment byggeri. Puljen vil blandt andet fokusere på forsøg, der gennem en re-
duktion af driftsudgifterne kan bidrage til billigere husleje i blandt andet ungdoms- og studie-
boliger.
Indsats mod hjemløshed hos unge
Der er behov for en særlig indsats for unge, som er i risiko for hjemløshed. Regeringen, Ven-
stre og Det Konservative Folkeparti er derfor enige om, at afsætte en reserve på 20 mio. kr.
årligt i 2014-17.
9
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0138.png
Grøn omstilling, miljø og infrastruktur
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om en række konkrete initiati-
ver til fremme af den grønne omstilling i Danmark.
Grønne teknologiprogrammer og grøn omstilling
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at afsætte 200 mio. kr. årligt
i 2014-17 til en reserve til grøn omstilling mv.
Reserven kan udmøntes til initiativer, der kan fremme grøn teknologi, bidrage til mere genan-
vendelse af affald, fremme økologi, styrke rådgivningen om PCB i bygninger samt understøt-
te mere natur
Aftaleparterne vil mødes med henblik på at drøfte den endelige udmøntning. Udgangspunktet
for drøftelser om udmøntningen er regeringens oplæg.
Parterne er i den forbindelse enige om at prioritere følgende indsatser:
50 mio. kr. årligt i 2014-2017 til ressourcestrategi for affaldshåndtering,
jf. nedenfor.
9 mio. kr. årligt i 2014, 10 mio. kr. i 2015 og 15 mio. kr. årligt i 2016-2017 til sekretariatet
for Den Danske Naturfond,
jf. nedenfor
7 mio. kr. i 2014 og 2015 til styrket rådgivningsindsats for PCB i bygninger
Ressourcestrategi for affaldshåndtering
Aftaleparterne noterer sig, at ressourcestrategien for affaldshåndtering indeholder et mål om,
at 50 pct. af alt husholdningsaffald bliver genanvendt i 2022.
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at fremme sortering og
genanvendelse. Det skal ske gennem samarbejder mellem regeringen, KL, kommuner og
virksomheder. Samarbejderne kan f.eks. omhandle pilotprojekter om sortering af organisk af-
fald og plast i husholdningerne, demonstrationsprojekter med centrale sorteringsanlæg samt
erfaringsudveksling mellem kommunerne.
Den Danske Naturfond
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at etablere Den Danske Na-
turfond.
Fonden skal gennemføre natur- og miljøprojekter, som bidrager til naturens mangfoldighed,
beskyttelse af truede arter, renere vandmiljø og lavere udledning af drivhusgasser. Desuden
skal fonden styrke den folkelige forankring og opbakning til naturgenopretning og naturbe-
skyttelse. Fonden vil understøtte Danmarks opfyldelse af internationale forpligtelser på natur-
og miljøområdet og understøtte regeringens målsætning om at reducere udledningen af driv-
husgasser.
Fondens aktiviteter vil hovedsageligt omfatte opkøb og udtagning af landbrugsjord fra drift.
Fondens projekter vil dermed også bidrage til, at Danmarks naturareal øges og at flere natur-
arealer i årene fremover kommer til at hænge bedre sammen til gavn for dyr og planter.
10
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0139.png
Den Danske Naturfond etableres i samarbejde mellem staten, VILLUM FONDEN og Aage V.
Jensens Naturfond. Fonden vil råde over en samlet kapital på 875 mio. kr. til sine aktiviteter,
hvoraf staten stiller 500 mio. kr. til rådighed. VILLUM FONDEN yder et bidrag på 250 mio. kr.
og Aage V. Jensens Naturfond et bidrag på 125 mio. kr.
Fonden arbejder på at rejse yderligere kapital på mindst 125 mio. kr. inden 2016 fra almen-
nyttige fonde, virksomheder samt private. Fonden vil herudover løbende arbejde for at rejse
kapital fra en bred kreds af interessenter i forbindelse med konkrete aktiviteter og projekter
inden for dens formål. Staten garanterer for den langsigtede drift og pleje af de naturarealer,
som fonden etablerer.
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at afsætte 75 mio. kr. årligt i
2015-2017 til Fondens aktiviteter, blandt andet til opkøb af jord og etablering af natur.
Med etableringen af Den Danske Naturfond følges op på Natur- og Landbrugskommissio-
nens anbefalinger.
Natur- og Landbrugskommissionen
I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen er aftaleparterne enige om at arbejde ak-
tivt for en mere målrettet miljøregulering af landbruget således, at indsatsen sker dér, hvor
virkningen og omkostningseffektiviteten er størst. En ny regulering vil samlet skulle give er-
hvervsøkonomiske gevinster, være baseret på et solidt fagligt grundlag og fastholde et højt
niveau for miljøbeskyttelse
Letbane i Odense
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti bakker op om Odense Kommunes for-
slag om at etablere en letbane i Odense til styrkelse af den kollektive transport. Letbanen for-
ventes at bidrage til at overflytte rejsende fra blandt andet personbiler til den mere miljøvenli-
ge el-drevne letbane.
En letbane i Odense vil forbedre mobiliteten ved at forbinde bolig- og erhvervsområder, ud-
dannelse, forskning og kultur og skabe sammenhæng på tværs af de mange planlagte byud-
viklingsprojekter i Odense. Letbanen vil være et markant grønt løft af den kollektive transport
i Odense Kommune og vil tilskynde til yderligere benyttelse af kollektiv trafik.
Odense Kommune har i juni 2013 færdiggjort en udredningsrapport med en projektbeskrivel-
se, anlægsskøn mv. Efter VVM-undersøgelse, projektering og udbudsforretning forventer
Odense Kommune at kunne igangsætte selve anlægsarbejdet medio 2016. Letbanen forven-
tes at kunne stå færdig i 2020.
Aftaleparterne er enige om at afsætte i alt 1,1 mia. kr. i perioden 2015-2020 til et statsligt til-
skud til etablering af en letbane i Odense. Det skal bidrage til at finansiere de samlede an-
lægsudgifter ved projektet på i alt ca. 2,4 mia. kr. Som det fremgår af udredningsrapporten fi-
nansierer Odense Kommune såkaldte driftsrelaterede anlægsudgifter (kontrolcenter, togsæt
mv.) på ca. 0,6 mia. kr. samt efterfølgende driftsudgifter.
11
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0140.png
Bekæmpelse af social dumping
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at fortsætte indsatsen mod
social dumping. Der afsættes derfor i alt 74 mio. kr. årligt i 2014-2017 til følgende indsatser:
Styrket og fokuseret myndighedsindsat.
Bedre bilateralt samarbejde med myndigheder i andre lande.
Kontrol med ulovlig cabotagekørsel.
Ejendomsvurderinger
Regeringen har den 18. november 2013 fremsat L80 - Forslag til lov om ændring af lov om
vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven.
Venstre og Det Konservative Folkeparti noterer sig regeringens lovforslag (L80) og er som
led i aftalen om finansloven for 2014 indstillet på, at partierne hverken stemmer for eller imod
lovforslaget, således at lovforslaget vedtages.
12
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0141.png
Uddannelse og forskning
Udmøntning af forskningsreserven til tværgående forskningsinitiativer
Regeringen har indgået aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konser-
vative Folkeparti om at udmønte 678 mio. kr. i 2014 til tværgående forskningsinitiativer.
Dermed styrkes forskningen på en række områder, herunder følgende:
Strategisk forskning i Danmarks Innovationsfond
Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
Internationalt forskningssamarbejde
Fri forskning
Fonden for Entreprenørskab og Global Entrepreneurship Week
Forskningsinfrastruktur
Terrorforskning og cybersikkerhed
Med aftalen tilføres i alt 257 mio. kr. til Danmarks Innovationsfond – Fonden for strategisk
forskning, højteknologi og innovation. Fonden skal blandt andet understøtte efterspørgsels-
drevet forskning og bidrage til løsning af større samfundsmæssige udfordringer. De strategi-
ske midler skal sikre forskning i økologisk fødevareproduktion, sundhed, miljø, vækstteknolo-
gier, transport mv. Midlerne skal desuden understøtte samfundspartnerskaber, der tematisk
fastlægges som følger:
Blå arbejdspladser via grønne løsninger
Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning af ny medicin
Vandeffektiv industriel produktion
Innovatorium til bygningsrenovering
Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion
Der tilføres desuden 45 mio. kr. til Det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationspro-
gram (MUDP). MUDP vil fortsat have fokus på at styrke udviklingen af nye teknologier til mil-
jø- og naturbeskyttelsesformål, vand og klimatilpasning, ressourceeffektivitet mv.
Der tilføres endvidere 69 mio. kr. til et styrket europæisk og globalt forsknings- og innovati-
onssamarbejde med henblik på at sikre øget dansk udbytte og deltagelse i disse samarbej-
der, samt til finansiering af udsendte forskere, undervisere og ph.d.-studerende fra danske
universiteter til Det Danske Universitetscenter i Beijing.
Endelig tilføres der i alt 256 mio. kr. til fortsættelse af hovedaktiviteter i Det Frie Forsknings-
råd, EliteForsk, Grundtvigcenteret og forskningsportalen (Videnskab.dk) samt vedligeholdelse
og udbygning af videngrundlaget, der ligger til grund for regeringens initiativer inden for forsk-
ning, innovation og uddannelse. Af de tilførte midler på 219 mio. kr. til Det Frie Forskningsråd
afsættes der 70 mio. kr. til igangsættelse af YDUN-programmet, der skal styrke talentudvik-
lingen i dansk forskning ved at fremme en mere ligelig kønssammensætning af forskningsmil-
jøerne i Danmark.
13
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0142.png
Finansiering
Udmøntning af centrale reserver
Som led i Aftale om finansloven for 2014 er regeringen, Venstre og Det Konservative Folke-
parti enige om at udmønte de centrale reserver, der er afsat til finansloven for 2014. Aftale-
parterne er endvidere enige om at disponere 100 mio. kr. i 2014 af reserven til Merudgifter
ved nye bevillingsforslag.
Arbejdsmarkedets Feriefond
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at forøge statens indtægter
fra ikke-hævede feriepenge samt afkastet fra Arbejdsmarkedets Feriefonds kapital med 40
mio. kr. i 2015 og 40 mio. kr. i 2016.
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er endvidere enige om at overføre 200
mio. kr. i 2014 fra opsparede midler i Arbejdsmarkedets Feriefond til statskassen.
Hjemtagning af modregnede offentlige ydelser fra forsikringsselskaber
Når en erstatningsansvarlig udbetaler en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved en skade,
foretages der i dag en modregning i erstatningen i forhold til en række sociale ydelser (f.eks.
dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge). Kommunerne har i dag mulighed for at rejse
krav om tilbagebetaling af den andel af modregningen, der omhandler sygedagpenge.
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om se på, om kommunernes
muligheder for at hjemtage offentlige ydelser fra erstatningsansvarlige kan øges, herunder på
andre ydelsesområder end sygedagpenge.
Der nedsættes derfor et tværministerielt udvalg, som skal se på potentialer og muligheder,
herunder samspil med anden lovgivning, administrative omkostninger mv.
Det vurderes meget foreløbigt, at de offentlige udgifter kan reduceres med 100 mio. kr. årligt
fra 2015. Aftalepartierne vil følge op på udvalgets anbefalinger i efteråret 2014.
Ottende fase af Statens Indkøbsprogram
Ottende fase af Statens Indkøbsprogram er igangsat med genudbud inden for indkøbskate-
gorierne telefoni og mobilt bredbånd, hjemmearbejdspladser, konferencefaciliteter, printere,
multifunktionsmaskiner, AV-udstyr, rejsebureauydelser og IT-sikkerhedsprogrammel. Alle
indkøbsaftalerne træder i kraft 1. januar 2014 bortset fra rejsebureauydelser, der først træder
i kraft 1. marts 2014. Der er i ottende fase af indkøbsprogrammet desuden gennemført mi-
niudbud af standardsoftware på vegne af de statslige institutioner.
Det vurderes, at de nye indkøbsaftaler vil effektivisere indkøbet i alle institutioner på statens
område. Ottende fase af Statens Indkøbsprogram forventes at bidrage med 60 mio. kr. i
2014, 71 mio. kr. i 2015 og 82 mio. kr. årligt i 2016 og frem.
14
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0143.png
Rebudgettering af landdistriktsmidler
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om, at der fastsættes rammer
for landdistriktsprogrammet på 1.140 mio. kr. i 2014 og 1.310 mio. kr. i 2015.
Rammerne udmøntes ved en negativ budgetregulering på § 35 på 100 mio. kr. i 2014 og 100
mio. kr. i 2015. Dette afspejler primært ændrede forudsætninger i forhold til finanslovsforsla-
get for 2014 som følge af de nye EU-bestemmelser, herunder nye satser for EU-
medfinansiering. Budgetreguleringen øger råderummet under delloftet for driftsudgifter med
tilsvarende beløb.
Rammerne giver mulighed for at fortsætte natur- og miljøindsatser samt økologiindsatser på
det nuværende niveau forudsat med Grøn Vækst og den økologiske arealmålsætning. Der-
udover vil rammen give mulighed for indsatser vedrørende vækst og konkurrenceevne i land-
brugserhvervet samt indsatser vedr. generel landdistriktsudvikling.
I forlængelse af aftalen om finansloven for 2014 drøfter aftaleparterne indholdet af de konkre-
te indsatser under landdistriktsprogrammet for 2014 og 2015.
Ophævelse af den offentlige rejsesygesikring
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at ophæve den offentlige
rejsesygesikring. Danske statsborgere er i forvejen dækket af EU’s blå sygesikringskort. Der-
til kommer, at den offentlige rejsesygesikring er særlig for Danmark og ikke findes i andre
sammenlignelige lande som fx Sverige og Storbritannien.
Ophævelsen af den offentlige rejsesygesikring forventes at føre til offentlige merudgifter på
ca. 12,5 mio. kr. i 2014. Fra 2015 og frem forventes ophævelsen at medføre offentlige min-
dreudgifter i størrelsesordenen 80 mio. kr. årligt.
15
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0144.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 202
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21-12-2016
Enhed: Sundhedsjura og Psykiatri
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1610724
Dok. nr.: 248444
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 202 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 202:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den 17. no-
vember 2016 (jf. SUU alm. del – samrådsspørgsmål X) oversende en oversigt over ud-
viklingen i antallet af sengepladser i psykiatrien de seneste ti år samt kommentere år-
sagen til udviklingen?”
Svar:
Til brug for besvarelsen anvendes tal fra Danske Regioner.
Tabel 1
Normerede sengepladser i psykiatrien
Antal
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Hele landet
2007
1498
395
582
535
277
3287
2008
1462
395
582
543
277
3259
2009
1391
395
582
511
270
3149
2010
1396
380
597
505
270
3148
2011
1168
379
579
517
261
2904
2012
1192
391
582
521
271
2957
2013
1195
394
564
523
272
2948
2014
1201
368
605
531
270
2975
2015
1182
392
598
518
270
2960
2016
1170
392
598
496
249
2905
Anm.: Det bemærkes, at tallene for 2007-2015 er opgjort ultimo året, hvorimod tallene for 2016 er opgjort pr. 1. januar. Opgørelses-
tidspunktet kan have betydning for antallet af sengepladser, og der skal således tages forbehold i sammenligningen. Desuden be-
mærkes det, at tallene fra 2007-2008, 2009-2010 og 2011-2015 stammer fra henholdsvis benchmarkingsrapporterne for 2008, 2014
og 2015.Tallene for 2011 og 2013 er således fra den seneste benchmarkingsrapport for 2015 , hvor Region Midtjylland bagudrettet
har korrigeret antallet af sengepladser i disse år, hvorfor antallet afviger fra tidligere rapporter.
Kilde: Danske Regioner, Benchmarking af psykiatrien 2008, 2014 og 2015. Tallene fra 2016 er opgjort af Danske Regioner på bag-
grund af indberetninger fra regionerne i forbindelse med bidrag til besvarelse af SUU alm. del nr. 569.
Det bemærkes, at antal sengepladser varierer over året. Derfor bør man være varsom
med at sammenligne antal sengepladser i perioden 2007-2015 med 2016, da opgø-
relsestidspunkterne er forskellige.
Afslutningsvist bemærkes det, at udviklingen i sengekapaciteten skal ses i lyset af den
generelle omlægning i sundhedssektoren mod en mere specialiseret sygehusbehand-
ling og en samtidig udbygning og udvidelse af den ambulante udredning og behand-
ling.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Maja Sørensen
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0145.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 203
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21-12-2016
Enhed: Sundhedsjura og Psykiatri
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1610724
Dok. nr.: 248216
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 203 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 203:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den 17. no-
vember 2016 (jf. SUU alm. del – samrådsspørgsmål X) oplyse, om der eksisterer en
brugerundersøgelse af psykiatriske patienters tilfredshed med egne genindlæggelser,
herunder om patienterne opfatter genindlæggelserne som nødvendige? I bekræften-
de tilfælde bedes ministeren oversende undersøgelsen og undersøgelsens konklusio-
ner til udvalget.”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål kontak-
tet Danske Regioner. Danske Regioner oplyser, at man måler patienternes tilfredshed
løbende ved de Landsdækkende Undersøgelser af Patienttilfredsheden – LUP. I disse
undersøgelser sondes der dog ikke mellem, hvorvidt indlæggelsesforløbet er startet
som en genindlæggelse eller ej. Den seneste undersøgelse i psykiatrien er fra 2015 og
ser både på tilfredsheden i børne- og ungepsykiatrien (B&U-psykiatrien), i de psykia-
triske sengeafsnit og i den ambulante psykiatri.
./.
National undersøgelse af patient- og pårørendeoplevelser i psykiatrien 2015 er ved-
lagt til udvalgets orientering.
I undersøgelsens resumé fremgår følgende:
”95 % og 96 % af de ambulante patienter i henholdsvis voksen og B&U-psykiatrien til-
kendegiver, at deres samlede indtryk er ’virkelig godt’ eller ’godt’. Blandt de indlagte
patienter har henholdsvis 89 % og 72 % et positivt samlet indtryk af voksen- og B&U-
psykiatrien. Over 90 % af forældrene til både indlagte og ambulante børn og unge i
psykiatrien tilkendegiver, at deres samlede indtryk er ’godt’ eller ’virkelig godt’.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Maja Sørensen
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0146.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 203
Offentligt
National undersøgelse af
patient- og pårørendeoplevelser
i psykiatrien
2015
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
LUP-psykiatri 2015
National undersøgelse af patient- og pårørendeoplevelser i psykiatrien
Udarbejdet af DEFACTUM på vegne af regionerne og Danske Regioner.
Rapporten ligger på www.psykiatriundersogelser.dk og www.defactum.dk, hvor den kan læses og downloades
gratis. Det er endvidere muligt at finde mere information om undersøgelsen.
Brug af uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse.
Rapporten er udarbejdet af:
Gitte Dahl
Dorte Brandt Svendstrup
Jon Hadsund
Simone Witzel
Henvendelse vedrørende undersøgelsen:
Simone Witzel
DEFACTUM
Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N
Telefon: 7841 4054
[email protected]
Omslagsillustration: Annette Windfeld, Gigraf
©DEFACTUM, marts 2016
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0148.png
Forord
Psykiatrien er nået langt i arbejdet med patientinddragelse. Derfor glæder det mig, at den landsdækkende un-
dersøgelse af patient- og pårørende oplevelser i psykiatrien for 2015 (LUP-psykiatri 2015) igen i år viser stor
tilfredshed med psykiatrien. Både patienter og forældre til patienter i børne- og ungdomspsykiatrien har et godt
samlet indtryk af deres kontakt med psykiatrien. Mere end 95 % af de ambulante patienter og over 90 % af
forældrene siger, at deres samlede indtryk er ’virkelig godt’ eller ’godt’. Det er rigtig flotte resultater, som alle
kan være stolte af.
Undersøgelsen viser også, at patienterne oplever, at de modtager den rette støtte og behandling i psykiatrien.
Der er høj tilfredshed med den måde behandlingsforløbene er tilrettelagt på, personalet er godt forberedt til
samtaler, kontaktpersonen tager ansvar. I det hele taget er der høj tilfredshed med relationen til personalet.
Det er vigtige og flotte resultater, som sætter fokus på det gode arbejde personalet udfører hver dag på de
psykiatriske afdelinger i hele landet.
LUP’en er en vigtig kilde til åbenhed i sundhedsvæsenet. Det er et redskab til at afklare, hvor vi gør det godt,
og hvor vi skal gøre det bedre. Samtidigt er det et værktøj, der kan give de lokale ledelser et fingerpeg om de
områder, hvor det vil være nyttigt at belyse og inddrage patienternes oplevelser yderligere i forbedringsarbej-
det.
For der er også områder i psykiatrien, hvor vi kan gøre det bedre. Undersøgelsen viser, at der fortsat er forbed-
ringspotentiale i forhold til samarbejdet på tværs af sektorer. Det handler særligt om, at vi skal blive bedre til
at dele information. Som en del af Borgernes Sundhedsvæsen er der allerede sat et projekt i gang på børne-
og ungeområdet med patienter, der lider af spiseforstyrrelse. Projektet udvikler en eller flere tværsektorielle
samarbejdsmodeller, så disse efterfølgende kan spredes til andre områder. Mit håb er også, at moderne tekno-
logi kan være med til at forbedre dette område.
Regionerne vil i den kommende tid arbejde målrettet med at forbedre de områder, hvor patienterne ikke er
tilfredse med det sundhedsvæsen, de møder. Det er et centralt fokusområde at understøtte forbedringsarbejdet
- også i psykiatrien.
Til sidst en stor tak til alle de mange borgere, som via deres besvarelse af spørgeskemaet har givet et vigtigt
bidrag til det videre arbejde med løbende at forbedre den patientoplevede kvalitet.
Bent Hansen
Formand for Danske Regioner
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0149.png
Indholdsfortegnelse
Resumé
1. Kort om undersøgelserne
2. Samlet tilfredshed
3. Inddragelse, behandling og samarbejde
4. Fastholdelse og forbedring af resultater
5. Retspsykiatrien
6. Udviklingen i pårørendes oplevelser fra 2012 til 2015
7. Hvad siger de pårørende om psykiatrien
8. Kvalitetsudvikling med LUP resultater
9. Referencer
10. Fakta om svarpersonerne
11. Oversigt over resultater
1
3
7
12
22
24
26
32
40
43
44
55
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0150.png
Resumé
Den nationale undersøgelse af patient- og pårøren-
deoplevelser i psykiatrien er i 2015 gennemført for
fjerde gang. 14.321 personer har deltaget i under-
søgelsen. Den samlede svarprocent for undersøgel-
sen er 56 %.
Undersøgelsen er i 2015 gennemført blandt
indlagte og ambulante patienter i henholdsvis
B&U- og voksenpsykiatrien
forældre til patienter i B&U-psykiatrien
indlagte patienter i retspsykiatrien
pårørende til indlagte og ambulante i voksenpsy-
kiatrien.
Pårørende til voksne patienter deltager kun i under-
søgelsen hvert tredje år og var senest med i 2012.
Landsrapportens temaafsnit er derfor i år reserveret
til beskrivelse af resultater og kommentarer fra
pårørende til indlagte og ambulante patienter i vok-
senpsykiatrien.
patienter i voksen- og B&U-psykiatrien, hvor hen-
holdsvis 75 % og 67 % svarer ’passende’, hvilket er
en tilbagegang i forhold til året før.
Undersøgelserne viser imidlertid også, at en relativ
stor andel af især indlagte patienter ikke kender
deres behandlingsplan. 43 % og 48 % af indlagte
patienter i henholdsvis voksen- og B&U-psykiatrien
svarer, at de ikke kender deres behandlingsplan.
Der er fra 2014 til 2015 sket en lille fremgang i
resultatet for ambulante patienter i voksenpsykiatri-
en, mens der derimod er sket et fald i andelen af
indlagte patienter i B&U-psykiatrien, der svarer, at
de kender til deres behandlingsplan.
På tværs af undersøgelserne giver omkring tre ud af
fire patienter udtryk for, at deres pårørende bliver
inddraget i passende omfang. Blandt de ambulante
patienter i B&U-psykiatrien er det tilfældet for hele
90 %. Flertallet af forældre til ambulante patienter i
B&U-psykiatrien mener også selv, at de bliver ind-
draget i behandlingen i passende omfang (86 %).
Fra 2014 til 2015 er der sket et fald fra 83 % til 71
% i andelen af forældre til indlagte børn og unge,
som vurderer, at de i passende omfang inddrages i
deres barns udredning og behandling.
Undersøgelserne viser, at mellem 22 % og 31 % af
de indlagte patienter i henholdsvis voksen- og B&U-
psykiatrien oplever, at de kun i mindre grad eller
slet ikke modtager den information om deres syg-
dom og behandling, som de har brug for. Tilfreds-
heden med informationen er større blandt de ambu-
lante patienter. Cirka 90 % af forældre til børn og
unge i psykiatrien er tilfredse med den information,
de modtager om deres barns udredning og behand-
ling samt deres barns vanskeligheder og problemer.
Andel positive svar er dog lavere blandt forældre til
indlagte børn og unge (80 %) i forhold til spørgsmå-
let om information vedrørende deres barns vanske-
ligheder og problemer. Her er andel positive endvi-
dere faldet med 11 procentpoint fra 2014 til 2015.
Undersøgelsen viser samtidig, at knap hver tredje
indlagte patient i B&U-psykiatrien kun i mindre grad
eller slet ikke oplever, at de får klar information om
medicinens virkning og eventuelle bivirkninger. For
forældre til disse patienter drejer det sig om 23 %.
Ambulante patienter i B&U-psykiatrien og deres
forældre er mere tilfredse på dette punkt.
Behandling
Omkring 90 % af patienterne i voksenpsykiatrien
mener, at de modtager den rette behandling og
støtte i psykiatrien. Henholdsvis 83 % og 92 % af
forældrene til indlagte og ambulante patienter i
B&U-psykiatrien oplever, at deres barn modtager
den rette behandling.
1
Patient- og forældre-
undersøgelserne
Samlet tilfredshed
I lighed med de foregående år, viser de fleste del-
undersøgelser, at både patienter og forældre til
patienter i B&U-psykiatrien overordnet har et godt
samlet indtryk af deres kontakt med psykiatrien.
95 % og 96 % af de ambulante patienter i hen-
holdsvis voksen og B&U-psykiatrien tilkendegiver, at
deres samlede indtryk er ’virkelig godt’ eller ’godt’.
Blandt de indlagte patienter har henholdsvis 89 %
og 72 % et positivt samlet indtryk af voksen- og
B&U-psykiatrien. Over 90 % af forældrene til både
indlagte og ambulante børn og unge i psykiatrien
tilkendegiver, at deres samlede indtryk er ’godt’
eller ’virkelig godt’.
Resultater for undersøgelsens emner
Inddragelse og information
Der er generelt en høj tilfredshed på spørgsmålene,
som vedrører relationen til personalet. Undersøgel-
sen viser eksempelvis, at over 90 % af patienterne
og forældrene oplever, at personalet behandler dem
med respekt. Andelen af positive er dog lavere
blandt de indlagte patienter i B&U-psykiatrien
(78 %).
Størstedelen af patienterne i psykiatrien vurderer, at
de bliver inddraget i passende omfang i deres be-
handling. 88 % og 90 % af ambulante patienter i
henholdsvis voksen- og B&U-psykiatrien tilkendegi-
ver, at de bliver inddraget passende i deres behand-
ling. Andelen af positive er lavere blandt de indlagte
LUP-psykiatri 2015
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
Samtidig oplever over 80 % af patienterne i vok-
senpsykiatrien, at de har fået det bedre af behand-
lingen i enten ambulatoriet eller under indlæggel-
sen. Det samme gør sig gældende for de ambulante
patienter i B&U-psykiatrien samt deres forældre.
Forældre til indlagte børn og unge er knap så tilfred-
se, 77 % svarer positivt på spørgsmålet. Patienters
og forældres vurdering af udbyttet af behandlingen i
psykiatrien har stort set ikke ændret sig siden 2013.
I den ambulante psykiatri mener omkring 10 pro-
cent af patienter samt forældre til børn og unge, at
de har oplevet fejl i behandlingsforløbet. For indlag-
te patienter og forældre til indlagte børn og unge er
andelen på mellem 21 % og 28 %. Voksne ambu-
lante patienter er i 2015 mere positive i forhold til
personalets håndtering af fejl, end de var i 2014.
Andel positive er steget seks procentpoint (73 %).
Sammenhæng og samarbejde
Patienternes og forældrenes svar peger på, at der
overordnet er høj tilfredshed med tilrettelæggelsen
af behandlingsforløbet. 86 % af voksne indlagte
patienter og 82 % af forældre (indlagt B&U) er til-
fredse med tilrettelæggelsen af behandlingsforløbet.
Blandt de voksne ambulante patienter og forældre
(ambulant B&U) er over 90 % positive. Dette har
også været tilfældet i tidligere undersøgelser. Over
90 % af de voksne ambulante patienter og forældre
(indlagt og ambulant B&U) oplever samtidig, at
personalet er godt forberedt til samtaler, samt at
kontaktpersonen tager særligt ansvar for patientens
undersøgelser og behandling. Blandt de voksne
indlagte patienter er resultatet tilsvarende hen-
holdsvis 87 % og 88 %.
Samtidig viser undersøgelsens resultater, at der
fortsat er forbedringspotentiale i forhold til samar-
bejdet mellem den regionale psykiatri og andre
offentlige steder. Blandt de indlagte patienter i vok-
senpsykiatrien er der sket en negativ udvikling
sammenlignet med resultatet i 2014. Andelen af
patienter, som svarer ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’
er her faldet med seks procentpoint til 78 %.
Generelt set ligger resultaterne fra 2015 på niveau
med resultaterne fra 2012, og der er kun tale om
mindre udsving.
Pårørende som oplever, at de ikke er blevet inddra-
get i passende omfang, svarer i mindre grad positivt
på spørgsmålet om det samlede indtryk af deres
egen kontakt med psykiatrien. Omkring 95 % af de
pårørende, som oplever at være blevet inddraget i
passende omfang svarer, at de har et ’virkelig godt’
eller ’godt’ samlet indtryk. For pårørende, der ikke
oplever at være blevet inddraget i passende omfang
er denne andel henholdsvis 32 % for pårørende til
indlagte patienter og 39 % for de pårørende til am-
bulante patienter.
På tilsvarende måde har spørgsmålet, om de pårø-
rende har fået hjælp til, hvordan de skal forholde sig
til patienten i dagligdagen indflydelse på de pårø-
rendes samlede indtryk af deres kontakt med psyki-
atrien. Også her er det omkring 95 % af de pårø-
rende, der svarer positivt på spørgsmålet om det
samlede indtryk, hvis de oplever, at de får den nød-
vendige hjælp. Andelen af positive svar på spørgs-
målet om de samlede indtryk er derimod 51 % for
de pårørende til indlagte patienter, der ikke oplever
at have fået hjælp til patienten i dagligdagen, mens
resultatet er 46 % for pårørende til ambulante pati-
enter.
Det andet temaafsnit præsenterer de pårørendes
kommentarer til spørgsmålet om, hvad de synes,
ambulatoriet eller sengeafsnittet kan gøre bedre
eller gør særlig godt. 611 kommentarer er blevet
kategoriseret og analyseret.
Det er meget de samme emner, der dukker op såvel
blandt de positive som de negative udsagn, blot
med modsatrettede fortegn. Kommentarerne fra de
pårørende handler overordnet set om: Kontakten
mellem personale, patient og pårørende, inddragel-
se af de pårørende, information til de pårørende,
patientens behandling samt strukturelle rammer.
Der er flest kommentarer om kontakten mellem
personale, patient og pårørende og færrest kom-
mentarer vedrørende de strukturelle rammer.
De pårørende efterspørger blandt andet mere kon-
takt og inddragelse, tidlig kontakt samt mere infor-
mation om sygdommen, og hvordan de skal forhol-
de sig til patienten i dagligdagen. De pårørende
sætter pris på et venligt, imødekommende og kom-
petent personale. Det efterspørges, at personalet
udviser forståelse for og indlevelse i patientens situ-
ation samt behandler patienter og pårørende på en
respektfuld måde.
Temaer: Pårørende i voksen-
psykiatrien
Det første tema præsenterer resultaterne fra de
pårørende på udvalgte lukkede spørgsmål. Resulta-
terne viser blandt andet, at pårørende til voksne
patienter har et knap så godt samlet indtryk af de-
res kontakt med psykiatrien som patienter samt
forældre til patienter i B&U-psykiatrien. 68 % og 75
% af de pårørende til henholdsvis indlagte og ambu-
lante patienter i voksenpsykiatrien tilkendegiver, at
deres samlede indtryk er ’virkelig godt’ eller ’godt’.
LUP-psykiatri 2015
2
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0152.png
1. Kort om undersøgelserne
Den nationale undersøgelse af patient- og pårøren-
deoplevelser i psykiatrien (LUP-psykiatri) er en årlig
spørgeskemaundersøgelse, der bliver gennemført i
et samarbejde mellem de fem regioner og Danske
Regioner. Formålet med LUP-psykiatri er at tilveje-
bringe information om patienternes og de pårøren-
des oplevelser af kvaliteten i psykiatrien i hele
Danmark.
Undersøgelsen omhandler indlagte og ambulante
patienter i voksen- og børne- og ungdomspsykiatri-
en (B&U-psykiatrien) samt forældre til patienter i
børne- og ungdomspsykiatrien. I år er pårørende til
patienter i voksenpsykiatrien med i undersøgelsen,
hvilket de er hvert tredje år.
Undersøgelserne afdækker centrale temaer om per-
sonalekontakt, behandling og organisering af be-
handlingen. Resultaterne rapporteres lokalt, så de
enkelte afsnit kan bruge dem til kvalitetsudvikling.
Derudover rapporteres resultaterne på afdelings-,
regions- og landsniveau.
første gang i 2014. For indlagte patienter (B&U) er
undersøgelsen første gang gennemført i 2013. De
øvrige undersøgelser har været gennemført siden
2012.
Enkelte patienter bliver ikke tilbudt et spørgeskema,
selvom de er i undersøgelsens målgruppe. Det dre-
jer sig om patienter, der ikke er i stand til at forhol-
de sig til undersøgelsen på grund af:
svær psykotisk tilstand
svær demens
middelsvær til svær mental retardering
at de er døende
akut overflyttelse til somatisk hospital (indlagte).
Pårørende og forældre
Pårørende
(indlagt)
Pårørende til patienter i målgruppen. På vok-
senafsnit og -ambulatorier bestemmer patien-
ten, hvilke(n) pårørende, de ønsker, der skal
deltage. Det kan være familie, kollegaer,
venner, naboer eller andre. Det må ikke være
en ansat fra det sted, spørgeskemaet drejer
sig om.
Forældre kan være forældremyndighedsinde-
havere, plejeforældre, værger m.fl. Forældre-
ne skal have haft mindst to kontakter med
ambulatoriet/afsnittet.
Pårørende
(ambulant)
Forældre
(B&U
ambulant)
Forældre
(B&U indlagt)
Målgrupper for LUP-psykiatri
LUP-psykiatri består af ni delundersøgelser fordelt
på fem patient- og fire pårørendeundersøgelser.
Patienter
Indlagte
patienter
Ambulante
patienter
Patienter som er indlagt på voksenafsnit i un-
dersøgelsesperioden, og som står foran udskriv-
ning/overflytning.
Patienter som i undersøgelsesperioden har
personlig kontakt med en eller flere behandlere i
den ambulante voksenpsykiatri, og som har haft
mindst tre personlige kontakter i det aktuelle
behandlingsforløb.
Patienter som har haft mindst to personlige
kontakter i det aktuelle behandlingsforløb i den
ambulante B&U-psykiatri.
Patienter som har været indlagt mindst tre døgn
på dag- eller døgnafsnit inden undersøgelsespe-
riodens afslutning.
Der kan deltage en eller to pårørende per patient.
Patienter i B&U-psykiatrien, der er fyldt 18 år, bliver
spurgt, om de ønsker, at deres forældre modtager
et spørgeskema. Samboende forældre får som ud-
gangspunkt ét spørgeskema. Forældre, der ikke bor
sammen, får et spørgeskema hver.
I 2015 deltager pårørende til patienter i voksenpsy-
kiatrien. De deltog ligeledes i 2012.
Det er muligt, at patienter og forældre til patienter
kan svare på spørgeskemaer fra flere afsnit eller
ambulatorier, hvis de skifter behandlingssted i un-
dersøgelsesperioden. Samme person kan dog ikke få
mere end et spørgeskema fra det samme afsnit eller
ambulatorium.
Ambulante
patienter
(B&U)
Indlagte
patienter
(B&U)
Indlagte
Patienter som har været indlagt i mindst tre
rets-
døgn på et specialiseret retspsykiatrisk afsnit
psykiatriske
inden undersøgelsesperiodens afslutning.
patienter
Indlagte patienter på specialiserede
retspsykiatriske afsnit
Resultaterne for de specialiserede retspsy-
kiatriske afsnit indgår ikke i kapitlerne med de
nationale resultater. Resultaterne fra denne
delundersøgelse præsenteres i stedet for samlet
i et særskilt kapitel. Der er derudover udarbej-
det en samlet rapport for de retspsykiatriske
afsnit på tværs af de fem regioner.
Hvis patienter i B&U-psykiatrien er 11 år eller yngre,
bliver forældrene bedt om at svare på patientens
vegne. Hvis patienten er 12 år eller ældre, er det
patienten selv, der svarer på spørgeskemaet –
eventuelt med hjælp fra andre.
For voksne indlagte patienter på specialiserede rets-
psykiatriske afsnit er undersøgelsen gennemført for
LUP-psykiatri 2015
3
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0153.png
Temaer i undersøgelserne
Oversigten nedenfor viser de temaer, undersøgel-
serne omhandler.
Som udgangspunkt deltager alle sengeafsnit og
ambulatorier. Det er imidlertid ikke alle deltagende
afsnit, som har fået mindst et svar retur. Disse af-
snit udgår helt af undersøgelsen. 132 sengeafsnit
(voksen), 21 sengeafsnit (B&U), 199 ambulatorier
(voksen), 60 ambulatorier (B&U) og 27 retspsy-
kiatriske sengeafsnit har fået mindst et svar retur
fra patienter.
Svarprocent
Tabel 1.2 nedenfor viser undersøgelsens svarpro-
center indenfor hver enkelt delundersøgelse.
Tabel 1.2. Svar og svarprocent
Besvarelser
Svarprocent
65
76
57
56
45
55
61
44
58
56
Områderne er udvalgt på baggrund af interview med
patienter og pårørende og regionale fokusområder.
Ud over de nationale spørgsmål har hver region
mulighed for at stille op til fire spørgsmål. De regio-
nale spørgsmål fremgår af de regionale rapporter,
afdelingsrapporter og afsnitsfoldere.
Indlagte patienter (voksen)
Indlagte patienter (B&U)
Forældre (B&U indlagt)
Ambulante patienter (voksen)
Ambulante patienter (B&U)
Forældre (B&U ambulant)
2.029
159
110
6.028
1.335
1.396
169
363
2.732
14.321
Undersøgelsesperiode
Udlevering af spørgeskemaer til patienter og foræl-
dre til børn og unge er foregået disse uger i 2015:
Voksne indlagte
Børn/unge indlagte
Voksne ambulante
Børn/unge ambulante
Voksne indlagte på specialisere-
de retspsykiatriske afsnit
Uge
Uge
Uge
Uge
Uge
36-45
40-41
36-38
36-41
36-38
Indlagte retspsykiatriske
patienter
Pårørende (indlagt)
Pårørende (ambulant)
I alt
Den samlede svarprocent er 56. Fra 2014 til 2015 er
svarprocenten steget en smule for undersøgelsen
blandt indlagte patienter (B&U) samt begge foræl-
dreundersøgelser (B&U).
For at sikre en tilfredsstillende svarprocent bliver
spørgeskemaer udleveret personligt af personalet til
patienter, og så vidt det er muligt, til forældre til
børn og unge i psykiatrien. Pårørende i voksenpsy-
kiatrien får tilsendt spørgeskemaer pr. post på bag-
grund af oplysninger fra patienterne.
Denne rapport
Rapporten er opdelt i en sektion med nationale re-
sultater og en sektion med temaafsnit.
Kapitel 2
giver et overblik over patienter og pårø-
rendes samlede tilfredshed med psykiatrien.
Kapitel 3
gennemgår de overordnede tendenser
indenfor undersøgelsens øvrige hovedområder:
Information og inddragelse
Behandling
Sammenhæng og samarbejde
Kapitel 4
identificerer områder, hvor der er forbed-
ringspotentialer og områder, hvor resultatet er vig-
tigt at fastholde.
Kapitel 5
indeholder særskilt resultatopgørelse for
retspsykiatrien.
Afsnit og ambulatorier
Tabel 1.1 viser hvor mange afsnit, der har deltaget i
undersøgelsen.
Tabel 1.1. Antal afsnit og ambulatorier, der har deltaget i un-
dersøgelsen
Afsnit/
ambulatorier
Indlagte patienter
Indlagte patienter (B&U)
Ambulante patienter
Ambulante patienter (B&U)
Indlagte retspsykiatriske patienter
I alt
LUP-psykiatri 2015
145
24
205
66
29
469
4
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0154.png
Kapitel 6-7
indeholder temaafsnit, der beskriver to
udvalgte områder mere dybdegående. Temaerne er
blevet udvalgt af Kompetenceenheden for LUP-
psykiatri. De to temaer er:
Udviklingen i pårørendes oplevelser fra 2012 til
2015
Hvad siger de pårørende om psykiatrien
Kapitel 8
beskriver hvordan man kan anvende re-
sultaterne i LUP-psykiatri til kvalitetsudvikling.
Kapitel 10
indeholder fakta om patienter og pårø-
rende, som har deltaget i undersøgelserne.
Kapitel 11
indeholder svarfordelinger på de enkelte
undersøgelsers spørgsmål.
Signifikans
Forskelle mellem grupper og udviklingen fra tidli-
gere undersøgelser bliver beskrevet ved, om de
er statistisk signifikante og/eller hvor store for-
skellene er (procentpointforskel). Forskelle kan
være statistisk signifikante uden, at der er store
procentforskelle, hvis der er mange svarpersoner.
Tilsvarende kan der være store procentforskelle,
der ikke er signifikante, hvis der er få svarperso-
ner.
Analyserne bygger på bivariate logistiske regres-
sionsanalyser. I analyserne er fokus på andelen
af positive svar i forhold til andelen af negative
svar. Den afhængige variabel behandles derfor
dikotomt. I analyserne er der ikke kontrolleret for
tredjevariable.
Der vises tre signifikansniveauer:
* p<0.05
** p<0.01
*** p<0.001
Analyser og metodiske valg
I rapporten præsenteres patienternes og de pårø-
rendes svar primært i form af andel positive svar.
De to mest positive svarkategorier eller svarkatego-
rien ”passende” medregnes som positivt (se eventu-
elt læsevejledning side 6). Derfor kan der være et
forbedringspotentiale, selvom nogle spørgsmål har
mange positive svar.
I rapporten er forskelle mellem grupper og udviklin-
gen fra tidligere undersøgelser beskrevet. Fokus er
på om forskellene er statistisk signifikante, og/eller
hvor store forskellene er (procentpointforskel).
Er en udvikling fra 2013 til 2015 signifikant og har
samme retning på udviklingen (positiv eller negativ)
alle tre år, beskrives udviklingen fra 2013 til 2015.
Er udviklingen derimod kun signifikant fra 2014 til
2015, eller skifter retningen på udviklingen fra 2013
til 2015, beskrives kun udvikling fra 2014 til 2015.
Undersøgelserne er billeder på synspunkter fra pati-
enter og pårørende, som er forskellige steder i pati-
entens behandlingsforløb med de vilkår, der er for
behandlingen. Selvom patienterne har fået stillet det
samme spørgsmål, kan der være gode forklaringer
på forskelle i resultaterne. Indlæggelse og ambulant
behandling vil ofte være faser i det samme patient-
forløb, hvor indlæggelsen sker, hvis ambulant be-
handling ikke er tilstrækkelig.
Samtidig er der forskelle i dataindsamlingen, der er
vigtige at være opmærksomme på i læsningen af
resultaterne. Spørgeskemaer til indlagte i B&U-
psykiatrien og indlagte retspsykiatriske patienter er
udleveret midt i patientens behandlingsforløb, mens
spørgeskemaer til indlagte i voksenpsykiatrien er
udleveret ved patientens udskrivelse eller eventuelt
overflytning til et andet afsnit.
LUP-psykiatri 2015
Psykiatriundersogelser.dk
Der er mere materiale om undersøgelserne på
psykiatriundersogelser.dk:
Spørgeskemaer for alle ni delundersøgelser
Opgørelse over hvilke afsnit, der har fået mindst
et svar i 2015-undersøgelsen
Undersøgelseskoncept og metode
Lokale og regionale resultater
Udover den nationale rapport er der rapporter med
regionale -, afdelings- og afsnitsresultater.
Resultater rapporteres kun på afsnits- og afdelings-
niveau, når der er udleveret mindst 10 spørgeske-
maer og mindst fem besvarelser er kommet retur.
Resultater fra afsnit med færre svar indgår i de
samlede resultater.
Spørgeskemaerne indeholder flere steder spørgs-
mål, hvor patienter og pårørende har mulighed for
at skrive en kommentar. Kommentarer fra patienter
og pårørende er fremstillet i kommentarrapporter på
afsnits- og afdelingsniveau.
De regionale rapporter ligger på defactum.dk, hvor-
fra det er muligt at downloade denne rapport. De
lokale rapporter kan rekvireres ved henvendelse til
de enkelte regioner eller DEFACTUM.
5
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0155.png
Læsevejledning
I rapporten er patienternes og de pårørendes svar præsenteret i en række figurer.
Figurerne viser (med få undtagelser) andelen af ’positive’ svar på et givet spørgsmål. Andel af positive svar
betegner som hovedregel den eller de mest positive svarkategorier på et spørgsmål. I oversigten nedenfor
fremgår det, hvilke svar der betegnes som positive.
Svarskala
I høj grad – I nogen grad – Kun i mindre grad – Slet ikke
Virkelig godt – Godt – Dårlig – Virkelig dårlig
For meget – Passende – For lidt
For lang – Passende – For kort
Ja – Nej, jeg fik ikke tilbudt det
1
Ja - Nej, men jeg ville ønske det
2
Ja/Nej
Sammenligning med tidligere resultater
LUP-psykiatri er årlige spørgeskemaundersøgelser, hvilket gør det muligt at vurdere
udviklingen
i den patient-
og pårørendeoplevede kvalitet af en række centrale temaer om kontakten med psykiatrien.
I rapporten præsenteres udviklingen i en række figurer, hvor resultatet fra nærværende undersøgelse sammen-
lignes med tidligere resultater. Det er muligt at sammenligne med resultater fra 2013 og 2014 - med undtagel-
se af undersøgelsen for indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit, der er gennemført første
gang i 2014.
I figurerne er der yderst til højre angivet andelen af ’positive’ svar for 2015, og hvor det er muligt også andel
’positive svar’ i henholdsvis 2013 og 2014. I tilfælde hvor en udvikling er signifikant, vil det blive beskrevet.
Nedenstående figur viser et eksempel på læsningen af en figur.
2013 2014
2015
Positive svar
I høj grad – I nogen grad
Virkelig godt - Godt
Passende
Passende
Ja
Ja
Ja
3
Indlagte patienter
(n=1759)
Ambulante patienter
(n=5683)
Ambulante patienter (B&U)
(n=1229)
30% 50% 70% 90%
67
84
78
72
84
79
70
85
80
Delundersøgelse.
Antallet, der har
besvaret
spørgsmålet er
angivet i parentes.
De liggende
søjler angiver
andel positive
svar i procent i
2015
Andel positive svar
i procent for 2013,
2014 og 2015.
Resultatet for 2015
er markeret med
fed.
1 Svarene ” Nej, jeg havde ikke behov det” og ”Nej, det ønskede jeg ikke” indgår ikke i beregningen, da de er vurderet som neutrale.
2 Svarene ” Nej, jeg havde ikke behov det” og ”Nej, det ønskede jeg ikke” indgår ikke i beregningen, da de er vurderet som neutrale.
3 I de tilfælde, hvor en samtykkende tilkendegivelse på et spørgsmål er negativt, betegner andelen af tilfredse svar, andelen der har svaret ”nej”.
LUP-psykiatri 2015
6
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0156.png
2. Samlet tilfredshed
Flertallet af patienterne har et godt samlet indtryk
af deres kontakt med psykiatrien. På tværs af de
seks delundersøgelser er der overordnet en høj
tilfredshed med kontakten med psykiatrien.
De ambulante patienter har generelt et mere posi-
tivt indtryk af psykiatrien end de indlagte patienter.
Henholdsvis 96 % og 95 % af de ambulante patien-
ter i voksen- og B&U-psykiatrien svarer, at deres
samlede indtryk er ’godt’ eller ’virkelig godt’. Blandt
de indlagte patienter i voksen- og B&U-psykiatrien
er det tilsvarende henholdsvis 89 % og 72 %.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at svarene
som tidligere nævnt er givet under forskellige om-
stændigheder. Indlagte patienter (B&U) svarer på
spørgeskemaet, mens de stadig er indlagte, i mod-
sætning til patienter indlagt i voksenpsykiatrien, der
svarer, når de står over for udskrivning eller over-
flytning.
Størstedelen af forældrene til både indlagte og am-
bulante børn og unge i psykiatrien har også et ’vir-
kelig godt’ eller ’godt' samlet indtryk af psykiatrien.
91 % og 95 % af forældrene til henholdsvis indlagte
og ambulante patienter i B&U-psykiatrien tilkende-
giver, at deres samlede indtryk er ’godt’ eller ’virke-
lig godt’.
Sammenlignet med resultatet i 2014 er der sket en
positiv udvikling i andelen af ambulante patienter i
B&U-psykiatrien, der har et positivt samlet indtryk
af kontakten med psykiatrien. Udviklingen er ikke
statistisk signifikant. Der er i samme periode sket en
negativ udvikling i andelen af patienter og forældre
til patienter indlagt i B&U-psykiatrien, der har et
positivt samlet indtryk af kontakten med psykiatri-
en. Udviklingen er heller ikke her statistisk signifi-
kant.
Figur 2.1. Samlet indtryk. Patienter og forældre. Andel positive,
procent
2013 2014
2015
Spørgsmål om samlet tilfredshed
Hvad er dit samlede indtryk af ambulatorieforlø-
bet/dine besøg i ambulatoriet/din indlæggelse på
dette afsnit/sengeafsnit?
[Patienter og forældre (B&U ambulant)]
Hvad er dit samlede indtryk af dit barns indlæg-
gelse/sengeafsnittets kontakt med patienten?
[Forældre (B&U indlagt)]
Forskelle mellem patientgrupper
I det følgende er fokus på, om patienters og foræl-
dres samlede indtryk af kontakten med psykiatrien
adskiller sig systematisk mellem forskellige patient-
grupper. Analyserne er foretaget for baggrundsvari-
ablene diagnose, køn og alder.
Diagnose
Der er ikke én bestemt diagnosegruppe, der skiller
sig ud med høj eller lav tilfredshed. Inden for enkel-
te undersøgelsesområder er der imidlertid enkelte
forskelle.
Indlagte patienter (voksne) med affektive sindslidel-
ser (F30-F39) er i signifikant højere grad tilfredse
med deres kontakt med psykiatrien sammenlignet
med øvrige patienter (**). Patienter med personlig-
hedsforstyrrelser (F60-69) er i signifikant mindre
grad positive sammenlignet med øvrige patienter
(*).
Ambulante patienter (voksne) med diagnosekode
F20-29 for eksempel skizofreni er i signifikant højere
grad tilfredse med deres kontakt med psykiatrien
sammenlignet med øvrige patienter (**). Patienter
med personlighedsforstyrrelser (F60-69) er derimod
i signifikant mindre grad positive sammenlignet med
øvrige patienter (***).
Ambulante patienter (B&U) med en spiseforstyrrelse
(F50-59) er signifikant mindre tilfredse med deres
kontakt med psykiatrien sammenlignet med øvrige
patienter (***). Patienter med adfærdsforstyrrelser
(F90-98) er i signifikant højere grad tilfredse sam-
menlignet med øvrige patienter (*).
Der er ikke signifikante forskelle på den samlede
tilfredshed blandt indlagte patienter med forskellige
diagnoser i B&U-psykiatrien. Dette kan skyldes da-
tagrundlagets størrelse.
Alder
Blandt de ambulante og indlagte patienter i voksen-
psykiatrien er der forskel på tilfredsheden afhængig
af patientens alder. De ældre patienter i aldersgrup-
pen 60 år og ældre er i signifikant højere grad til-
7
Indlagte patienter
(n=1897)
Indlagte patienter (B&U)
(n=150)
Forældre (B&U indlagt)
(n=108)
Ambulante patienter
(n=5917)
Ambulante patienter (B&U)
(n=1317)
Forældre (B&U ambulant)
(n=1377)
40%
60%
80%
89
71
87
96
94
94
100%
90
80
94
96
93
95
89
72
91
96
95
95
LUP-psykiatri 2015
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0157.png
fredse med kontakten med psykiatrien sammenlig-
net med de øvrige patienter (**).
Der er ligeledes signifikante forskelle på tilfredshe-
den blandt forældre til ambulante patienter i B&U-
psykiatrien afhængig af patienternes alder. Forældre
til patienter, der er 15 år eller ældre, er i mindre
grad tilfredse end forældre til yngre patienter (***),
mens forældre til patienter i alderen 7 til 14 år i
højere grad er tilfredse end forældre til øvrige pati-
enter (*).
Mænd og kvinder
Der er generelt ikke forskel på kvindelige og mand-
lige patienters samlede indtryk af kontakten med
psykiatrien.
Det er dog med undtagelse af de ambulante patien-
ter i B&U-psykiatrien, hvor drengene er signifikant
mere tilfredse med deres kontakt med den ambu-
lante psykiatri end pigerne (*). Tilsvarende er for-
ældre til drenge tilknyttet den ambulante psykiatri i
signifikant højere grad tilfredse end forældre til
piger (***). Tilsvarende tendens fremgik af sidste
års undersøgelse.
Figur 2.2. Samlet indtryk. Indlagte patienter (voksne). Andel
positive, procent
100%
89%
91%
88%
90%
89%
90%
88%
80%
70%
60%
RH
(n=646)
RM
(n=491)
RN
(n=238)
RSj
(n=210)
RSyd
Alle
(n=312) (n=1897)
Der er større regionale forskelle i tilfredsheden
blandt de indlagte patienter i B&U-psykiatrien. Til-
fredsheden er størst i Region Hovedstaden. Her
tilkendegiver 80 % af de indlagte patienter, at deres
samlede indtryk er ’godt’ eller ’virkelig godt’. Til-
fredsheden er lavest i Region Sjælland, hvor den
tilsvarende andel er 61 %. Procentgrundlaget er
spinkelt, og forskellene er ikke signifikante.
Figur 2.3. Samlet indtryk. Indlagte patienter (B&U). Andel
positive, procent
100%
Regionale forskelle
Det følgende afsnit beskriver patienternes og foræl-
drenes samlede indtryk af deres kontakt med psyki-
atrien på tværs af de fem regioner. Derefter beskri-
ves udviklingen fra 2013 til 2015 på regionsniveau.
Fokus er først på de indlagte patienter i henholdsvis
voksen- og B&U-psykiatrien samt forældre til indlag-
te patienter i B&U-psykiatrien. Derefter præsenteres
resultaterne for de ambulante patienter i henholds-
vis voksen- og B&U-psykiatrien og forældre til am-
bulante patienter i B&U-psykiatrien.
90%
80%
73%
70%
70%
61%
60%
RH
(n=35)
RM
(n=23)
RN
(n=15)
RSj
(n=31)
RSyd
(n=46)
Alle
(n=150)
74%
72%
80%
Forkortelser i figurer
RH: Region Hovedstaden
RM: Region Midtjylland
RN: Region Nordjylland
RSj: Region Sjælland
RSyd: Region Syddanmark
Tilfredsheden blandt forældre til indlagte patienter i
B&U-psykiatrien varierer mellem 82 % og 100 %.
Andelen af forældre, der har et positivt samlet ind-
tryk, er størst i Region Sjælland. Procentgrundlaget
er spinkelt, og forskellene er ikke signifikante.
Figur 2.4. Samlet indtryk. Forældre (B&U indlagt). Andel positi-
ve, procent
100%
93%
90%
82%
94%
89%
100%
91%
Overordnet tilfredshed blandt indlagte patien-
ter og forældre
Tilfredsheden blandt de indlagte patienter i voksen-
psykiatrien varierer mellem 88 % og 91 % på tværs
af de fem regioner. Andelen af patienter, der har et
positivt samlet indtryk, er størst i Region Nordjyl-
land, men forskellen er ikke signifikant.
80%
70%
60%
RH
(n=29)
RM
(n=22)
RN
(n=16)
RSj
(n=13)
RSyd
(n=28)
Alle
(n=108)
LUP-psykiatri 2015
8
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0158.png
Udvikling i samlet indtryk blandt indlagte pati-
enter og forældre
Andelen af patienter, der har et positivt samlet ind-
tryk af kontakten med psykiatrien – det vil sige
patienter, der svarer, at deres samlede indtryk er
enten ’godt’ eller ’virkelig godt’, er forholdsvis stabil
fra 2013 til 2015. I Region Midtjylland og Region
Sjælland har udviklingen været lidt mere fremtræ-
dende. I Region Midtjylland er andelen af indlagte
patienter i voksenpsykiatrien med et positivt samlet
indtryk forbedret med 3 procentpoint siden 2013,
mens den omvendt er reduceret med 4 procentpoint
i Region Sjælland fra 2013 til 2015. Udviklingen er
dog ikke signifikant.
Dette billede kan imidlertid nuanceres, når fokus
rettes mod de patienter, der svarer, at deres samle-
de indtryk er ’virkelig godt’.
I figur 2.5 er andelen, der svarer, at deres samlede
indtryk er ’virkelig godt’, i hver af de fem regioner
indtegnet for henholdsvis 2015 og 2013. Hvis til-
fredsheden er forbedret, er resultatet placeret over
den diagonale linje, mens resultatet er placeret
under den diagonale linje, hvis den samlede til-
fredshed er forværret. Jo større vandret afstand fra
resultatet til den diagonale linje desto større udvik-
ling fra 2013 til 2015.
Figur 2.5. Udvikling i samlet indtryk fra 2013 til 2015. Indlagte
patienter (voksne). Andel svar i ’Virkelig godt’, procent
50%
Der er generelt sket en tilbagegang i andelen af
patienter, der svarer, at deres samlede indtryk er
’virkelig godt’ fra 2014 til 2015. I Region Hovedsta-
den er der en signifikant tilbagegang på 7 procent-
point fra 2014 til 2015 (*) i andelen der har et ’vir-
kelig godt’ samlet indtryk.
Andelen af indlagte patienter i B&U-psykiatrien, der
har et ’virkelig godt’ samlet indtryk, er generelt
mindre end blandt indlagte patienter i voksenpsykia-
trien. Mellem 13 % og 35 % af patienterne i 2015
har et ’virkelig godt’ samlet indtryk af kontakten
med psykiatrien. Den største andel positive patien-
ter er i Region Midtjylland. Forskellen mellem resul-
tatet i Region Midtjylland og resultatet i de øvrige
regioner er signifikant (*).
I figur 2.6 fremgår det imidlertid, at der i B&U-
psykiatrien har været en positiv udvikling fra 2013
til 2015 i andelen af indlagte patienter, der svarer,
at deres samlede indtryk af kontakten med psykia-
trien er ’virkelig godt’. Opdelt på region er der sket
en positiv udvikling i alle regioner med undtagelse
af Region Nordjylland. Udviklingen er dog ikke signi-
fikant.
Figur 2.6. Udvikling i samlet indtryk fra 2013 til 2015. Indlagte
patienter (B&U). Andel svar i ’Virkelig godt’, procent
35%
RM
30%
25%
RSyd
RH
RSj
10%
RN
45%
RN
2015
40%
RM
RSj
RSyd
RH
2015
20%
15%
5%
35%
0%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
2013
30%
30%
35%
40%
2013
45%
50%
Der er i 2015 mellem 36 % og 42 % af de indlagte
patienter (voksne), der har et virkelig godt samlet
indtryk af kontakten med psykiatrien. Forskellen
mellem regionerne i 2015 er ikke signifikant. Den
største fremgang er sket i Region Nordjylland, hvor
andelen er vokset med 7 procentpoint fra 2013 til
2015. Udviklingen er statistisk signifikant (*).
Figur 2.7. viser udviklingen i andelen af forældre til
indlagte patienter i B&U-psykiatrien, hvis samlede
indtryk er ’virkelig godt’. Andelen af forældre, der
har et virkelig godt samlet indtryk af kontakten med
psykiatrien i 2015 spænder fra 18 % til 54 % på
tværs af regionerne. Andelen er størst i Region
Sjælland, hvor lidt over halvdelen svarer, at det
samlede indtryk er ’virkelig godt’. Forskellen mellem
resultatet i Region Sjælland og resultatet i de øvrige
regioner er signifikant (*).
LUP-psykiatri 2015
9
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0159.png
Fra 2014 til 2015 er der sket et signifikant fald i
andelen af forældre i Region Midtjylland, der vurde-
rer, at deres samlede indtryk af kontakten med
psykiatrien er ’virkelig godt’. I de øvrige regioner
ses ingen signifikans.
Figur 2.7. Udvikling i samlet indtryk fra 2013 til 2015. Forældre
(B&U indlagt). Andel svar i ’Virkelig godt’, procent
70%
Figur 2.9. Samlet indtryk. Ambulante patienter (B&U). Andel
positive, procent
100%
95%
90%
90%
95%
96%
96%
95%
80%
70%
60%
60%
50%
RSj
RH
(n=213)
RM
(n=339)
RN
(n=40)
RSj
(n=227)
RSyd
(n=498)
Alle
(n=1317)
2015
40%
RH
RM
30%
20%
RN
RSyd
10%
0%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
2013
Af figur 2.10 fremgår det, at den samlede tilfreds-
hed blandt forældre til ambulante patienter i B&U-
psykiatrien varierer fra 91 % til 98 % på tværs af
regionerne. Tilfredsheden er højest blandt forældre-
ne til ambulante patienter (B&U) i Region Sjælland.
Forældre (B&U ambulant) i henholdsvis Region
Sjælland og Region Midtjylland er signifikant mere
tilfredse sammenlignet med forældre i de øvrige
regioner (*). Forældre (B&U ambulant) i Region
Hovedstaden er signifikant mindre tilfredse sam-
menlignet med forældrene i de øvrige regioner (**).
Figur 2.10. Samlet indtryk. Forældre (B&U ambulant). Andel
positive, procent
100%
92%
90%
97%
91%
98%
94%
95%
Overordnet tilfredshed blandt ambulante pati-
enter og forældre
Der er stort set ikke regionale forskelle i tilfredshe-
den blandt de ambulante patienter. Figur 2.8 viser
andelen af ambulante patienter (voksne) med et
positivt samlet indtryk på tværs af de fem regioner.
Den samlede tilfredshed blandt de ambulante pati-
enter i voksenpsykiatrien varierer mellem 95 % til
97 % på tværs af de fem regioner.
Figur 2.8. Samlet indtryk. Ambulante patienter (voksne). Andel
positive, procent
100%
97%
97%
80%
70%
60%
RH
(n=259)
RM
(n=376)
RN
(n=44)
RSj
(n=253)
RSyd
Total
(n=445) (n=1377)
96%
95%
95%
96%
90%
Udvikling i samlet indtryk blandt de ambulante
patienter og forældre
Andelen af ambulante patienter, der har et positivt
samlet indtryk af kontakten med psykiatrien – det
vil sige patienter, der svarer, at deres samlede ind-
tryk er enten ’godt’ eller ’virkelig godt’, er stort set
uændret fra 2013 til 2015. Det gælder både de am-
bulante patienter i voksen- og B&U-psykiatrien.
Samme billede gør sig gældende for forældre til
ambulante patienter i B&U-psykiatrien. Udviklingen i
denne periode er ikke signifikant.
Billedet nuanceres mere, hvis der alene ses på ud-
viklingen i den mest positive svarkategori. I de føl-
gende figurer præsenteres udviklingen fra 2013 til
2015 i andelen af patienter og forældre, der svarer,
at deres samlede indtryk af kontakten med psykia-
trien er ’virkelig godt’.
10
80%
70%
60%
RH
RM
(n=1838) (n=1117)
RN
(n=506)
RSj
RSyd
Alle
(n=1030) (n=1426) (n=5917)
Figur 2.9 viser det samlede indtryk blandt de ambu-
lante patienter i B&U-psykiatrien på tværs af de fem
regioner. Blandt de ambulante patienter i B&U-
psykiatrien spænder den samlede tilfredshed mel-
lem 96 % i henholdsvis Region Sjælland og Region
Syddanmark og 90 % i Region Syddanmark. Patien-
terne i Region Hovedstaden er signifikant mindre
tilfredse sammenlignet med patienterne i de øvrige
regioner (***).
LUP-psykiatri 2015
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0160.png
Figur 2.11 viser udviklingen i andelen af ambulante
patienter i voksenpsykiatrien, der har et ’virkelig
godt’ samlet indtryk. Mellem 47 % og 55 % af pati-
enterne svarer i 2015, at deres samlede indtryk af
kontakten med ambulatoriet er virkelig godt. Til-
fredsheden er højest i Region Hovedstaden og Regi-
on Syddanmark. Forskellen mellem resultatet i Re-
gion Hovedstaden og resultatet i de øvrige regioner
er signifikant (***). Tilfredsheden er lavest i Region
Nordjylland og Region Sjælland. Forskellen mellem
resultatet i Region Nordjylland og resultatet i de
øvrige regioner er signifikant (*). Det samme gør
sig gældende for Region Sjælland (**).
Fra 2013 til 2015 er andelen af patienter, der svarer
i den mest positive svarkategori, forbedret en smule
i tre ud af fem regioner. Udviklingen er imidlertid
ikke statistisk signifikant. Samtidig er der for to ud
af fem regioner sket et lille fald i andel ’virkelig godt’
fra 2014 til 2015. Heller ikke her er udviklingen
statistisk signifikant.
Figur 2.11. Udvikling i samlet indtryk fra 2013 til 2015. Ambu-
lante patienter (voksne). Andel svar i ’Virkelig godt’, procent
55%
RH
RSyd
50%
RM
RN
2015
45%
RSj
Figur 2.12. Udvikling i samlet indtryk fra 2013 til 2015. Ambu-
lante patienter (B&U). Andel svar i ’Virkelig godt’, procent
50%
RM
45%
RSj
40%
2015
35%
RN
30%
RH
RSyd
25%
25%
30%
35%
2013
40%
45%
50%
40%
Figur 2.13 viser udviklingen blandt forældre til am-
bulante patienter i B&U-psykiatrien. Andelen af for-
ældre til børn og unge tilknyttet den ambulante
psykiatri, der svarer ’virkelig godt’ er i 2015 størst i
Region Midtjylland. Forskellen mellem resultatet i
Region Midtjylland og resultatet i de øvrige regioner
er signifikant (***). Den største positive udvikling
fra 2013 til 2015 er sket i Region Nordjylland og
Region Midtjylland. Udviklingen i Region Midtjylland
er signifikant (*). Omvendt er andelen af forældre,
der svarer, at deres samlede indtryk er ’virkelig
godt’ lavest i Region Syddanmark, og det er samti-
dig her, der er sket den største negative udvikling.
Denne udvikling er dog ikke signifikant. I 2015 er
andelen af forældre, der har et ’virkelig godt’ samlet
indtryk signifikant lavere i Region Syddanmark sam-
menlignet med de øvrige regioner (***).
Figur 2.13. Udvikling i samlet indtryk fra 2013 til 2015. Foræl-
dre (B&U ambulant). Andel svar i ’Virkelig godt’, procent
35%
35%
40%
45%
2013
50%
55%
55%
RM
Der er generelt sket en positiv udvikling blandt de
ambulante patienter i B&U-psykiatrien, se figur
2.12. I fire ud af fem regioner er andelen af patien-
ter, der har et ’virkelig godt’ samlet indtryk, steget
sammenlignet med 2013. Fra 2014 til 2015 er ande-
len steget i alle frem regioner. Det er dog kun i Re-
gion Midtjylland, at udviklingen er signifikant. Her er
resultatet i 2015 signifikant højere i forhold til resul-
tatet i 2014 (*). Ses der udelukkende på resultatet i
2015 er andelen af forældre, der har et ’virkelig
godt’ samlet indtryk signifikant lavere i Region Syd-
danmark sammenlignet med de øvrige regioner
(**).
50%
RSj
45%
2015
RN
RSyd
35%
RH
40%
30%
25%
25%
30%
35%
40%
2013
45%
50%
55%
LUP-psykiatri 2015
11
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0161.png
3. Inddragelse, behandling
og samarbejde
Det følgende kapitel giver et overblik over de over-
ordnede resultater for de områder, som undersøgel-
serne afdækker. LUP-psykiatri omhandler overord-
net tre områder:
Inddragelse og information om behandling
Behandlingen
Sammenhæng og samarbejde
I kapitlet fremstilles resultater for alle undersøgelser
i LUP-psykiatri, med undtagelse af pårørende (vok-
sen indlagte og ambulante) og indlagte retspsy-
kiatriske patienter, som behandles særskilt i kapitel
5-7.
Nogle spørgsmål og områder bliver uddybet mere
end andre, og ikke alle spørgsmål bliver beskrevet. I
bilaget fremgår resultaterne for samtlige spørgsmål.
Fokus er på tværgående spørgsmål mellem under-
søgelserne. Selvom patienterne har fået stillet det
samme spørgsmål, kan der være gode forklaringer
på forskelle i resultaterne. Indlæggelse og ambulant
behandling vil ofte være faser i det samme patient-
forløb, hvor indlæggelsen sker, hvis ambulant be-
handling ikke er tilstrækkelig.
I det følgende præsenteres resultaterne i overord-
nede træk.
Inddragelse og information
Det følgende afsnit beskriver patienter og forældres
oplevelse af relationen til personalet, deres vurde-
ring af inddragelsen i behandlingen samt vurderin-
gen af den information og undervisning, de modta-
ger i psykiatrien.
Relationer
Undersøgelserne indeholder en række spørgsmål
vedrørende patienternes oplevelse af relationen til
det personale, de er i kontakt med i psykiatrien.
Der er generelt en høj tilfredshed på spørgsmålene,
der vedrører relationen til personalet. Det har også
været tilfældet i de tidligere undersøgelser.
Udvalgte spørgsmål om relationer
Oplever du, at personalet respekterer dig?
[Ambulante og indlagte patienter (voksne), forældre
(indlagte og ambulante patienter B&U)]
Skaber personalet en situation, hvor du åbent
kan fortælle dem om dine vanskeligheder og pro-
blemer?
[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]
Taler personalet til dig på en måde, som du for-
står?
[Ambulante og indlagte patienter B&U]
Ti pejlemærker for en bedre psykiatri ifølge
Danske Regioner
Danske Regioner er i 2014 kommet med ti pej-
lemærker til en bedre behandling i psykiatrien.
Pejlemærkerne er Danske Regioners bud på,
hvor der skal investeres for at sikre en bedre
psykiatri i fremtiden.
Blandt de ti pejlemærker er blandt andet
Inddragelse af pårørende og patienter
Mindre tvang
Sammenhængende forløb
Læs mere på www.regioner.dk.
LUP-psykiatri bidrager med viden om, hvordan
patienter og pårørende oplever netop disse om-
råder i deres kontakt med psykiatrien. Undersø-
gelserne gør det samtidig muligt at vurdere, om
der er sket en udvikling i den patient- og pårø-
rendeoplevede kvalitet fra 2013 til 2015.
Fra 2014 indeholder undersøgelserne et spørgsmål,
der vedrører patienternes og forældrenes oplevelse
af at blive behandlet med respekt. Figur 3.1 viser,
at patienterne generelt oplever, at personalet be-
handler dem med respekt. Andel positive varierer
mellem 97 % og 78 %. Det er de ambulante patien-
ter, der er mest positive. Forældrene til patienter i
B&U-psykiatrien oplever også i høj grad, at de bliver
behandlet med respekt. 98 % og 95 % af henholds-
vis forældre til ambulante og indlagte børn og unge
svarer, at de i høj eller nogen grad oplever, at per-
sonalet respekterer dem.
Figur 3.1. Behandlet med respekt. Andel positive, procent
2013 2014
2015
Indlagte patienter
(n=2029)
Indlagte patienter (B&U)
(n=159)
Forældre (Indlagt B&U)
(n=110)
Ambulante patienter
(n=6028)
Ambulante patienter (B&U)
(n=1335)
Forældre (Ambulant B&U)
(n=1396)
40%
60%
80%
100%
92
86
95
97
96
98
92
78
95
97
97
98
LUP-psykiatri 2015
12
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0162.png
Det er ligeledes langt størstedelen af de ambulante
patienter (voksne og B&U), der oplever, at persona-
let skaber en situation, hvor de åbent kan fortælle
om vanskeligheder og problemer. I lighed med fore-
gående år er færre end 10 % af de ambulante pati-
enter utilfredse med dette, se figur 3.2.
Det er også flertallet af de indlagte patienter (voks-
ne), der oplever, at de åbent kan fortælle personalet
om deres problemer, men sammenlignet med de
ambulante patienter, er der mulighed for forbedring.
87 % af de indlagte patienter i voksenpsykiatrien
oplever, at personalet skaber en situation, hvor de
åbent kan fortælle om vanskeligheder og problemer.
Figur 3.2. Kan åbent fortælle personale om problemer. Andel
positive, procent
2013 2014
2015
er en signifikant tilbagegang sammenholdt med
2014 (*).
De ambulante patienter er i højere grad informerede
om deres behandlingsplan. 81 % af de ambulante
patienter i voksenpsykiatrien svarer, at de kender
deres behandlingsplan. Sammenlignet med resulta-
tet i 2013 er dette en signifikant fremgang (**).
Figur 3.4. Kender behandlingsplan. Andel positive, procent
2013 2014
2015
Indlagte patienter
(n=1753)
Indlagte patienter (B&U)
(n=108)
Ambulante patienter
(n=5321)
40%
60%
58
61
79
80% 100%
57
64
79
57
52
81
Indlagte patienter
(n=2029)
Ambulante patienter
(n=6028)
Ambulante patienter (B&U)
(n=1335)
60%
80%
88
96
92
100%
88
96
92
87
96
92
Udvalgte spørgsmål om inddragelse
Kender du din behandlingsplan?
[Ambulante og indlagte patienter (voksne), indlagte pa-
tienter (B&U)]
Patienter i B&U-psykiatrien bliver spurgt, om perso-
nalet taler på en måde, som de forstår. Det mener
langt størstedelen af patienterne er tilfældet. 98 %
af de ambulante patienter og 91 % af de indlagte
patienter svarer, at det ’i høj grad’ eller ’i nogen
grad’ er tilfældet.
Figur 3.3. Personalet taler forståeligt. Andel positive, procent
2013 2014
2015
Egen indflydelse/inddragelse
I hvilket omfang har/havde du indflydelse på din
behandling?
[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]
Hvor meget bliver du inddraget i den udredning
og behandling, du får i ambulatoriet/afsnittet?
[Ambulante og indlagte patienter (B&U)]
I hvilket omfang bliver du inddraget i dit barns
udredning og behandling i ambulatoriet/afsnittet?
[Forældre (indlagte og ambulante patienter B&U)]
Indlagte (B&U) (n=159)
Ambulante (B&U)
(n=1313)
60%
80%
89
97
100%
94
98
91
98
Inddragelse af pårørende
I hvilket omfang bliver dine pårørende inddraget i
din behandling?
[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]
Hvor meget bliver din familie inddraget i den
udredning og behandling, du får i ambulatoriet?
[Ambulante
(B&U)]
patienter
(B&U)
og
indlagte
patienter
Inddragelse
I psykiatrien skal der udarbejdes en behandlingsplan
for alle patienter, både ambulante og indlagte. For-
målet med behandlingsplanen er blandt andet at
sikre, at patientens behandlingsforløb er veltilrette-
lagt og sikre patienten mulighed for indflydelse på
behandlingen. Behandlingsplanen skal derfor udar-
bejdes i samarbejde med patienten, hvis det er
muligt. Det er patientens kontaktperson, der har
ansvaret for at skrive behandlingsplanen, inddrage
patienten og patientens forældre.
Undersøgelserne viser, at en relativ stor andel af
især indlagte patienter ikke kender deres behand-
lingsplan, se figur 3.4. Fire ud af ti indlagte patien-
ter i voksenpsykiatrien svarer, at de ikke kender
deres behandlingsplan, mens det blandt indlagte
patienter i B&U-psykiatrien er cirka halvdelen. Dette
LUP-psykiatri 2015
Størstedelen af patienterne vurderer selv, at de
bliver inddraget i passende omfang i deres behand-
ling. Henholdsvis tre ud af fire og to ud af tre indlag-
te patienter i voksen- og B&U-psykiatrien tilkende-
giver, at de bliver inddraget passende i deres be-
handling. Blandt ambulante patienter i både voksen-
og B&U-psykiatrien er det tilsvarende omkring ni ud
af ti. Resultatet er præsenteret i figur 3.5.
De indlagte patienters tilfredshed med inddragelse
er faldet sammenlignet med tidligere undersøgelser.
Der er en signifikant negativ udvikling blandt indlag-
te patienter i voksenpsykiatrien sammenlignet med
resultatet i 2013 (*) og 2014 (***). For indlagte
patienter (B&U) ses en negativ udvikling sammen-
lignet med 2014 (*).
13
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0163.png
Figur 3.5. Inddragelse i behandling. Andel positive, procent
2013 2014
2015
Figur 3.6. Inddragelse af pårørende. Andel positive, procent
2013 2014
2015
Indlagte patienter
(n=1800)
Indlagte patienter (B&U)
(n=143)
Ambulante patienter
(n=5640)
Ambulante patienter (B&U)
(n=1198)
60%
80%
78
62
89
92
100%
80
79
87
91
75
67
88
90
Indlagte patienter
(n=1346)
Indlagte patienter (B&U)
(n=133)
Ambulante patienter
(n=4426)
Ambulante patienter (B&U)
(n=1203)
40%
60%
75
72
77
90
80% 100%
75
78
78
90
76
73
79
90
Pårørende kan i mange tilfælde bidrage med unik
viden og erfaring om patienten, som er væsentlig
for patientens behandlingsforløb. Derfor er pårøren-
de en vigtig samarbejdspartner, som psykiatrien
også har en lang tradition for at inddrage, med af-
sæt i den enkelte patients ønsker og behov. Når de
pårørende bliver inddraget i patientens behandling,
bliver de bedre forberedt til at støtte og hjælpe pati-
enten – både under og efter behandlingsforløbets
afslutning. Ifølge Sundhedsstyrelsen og Socialstyrel-
sen er der tale om pårørendeinddragelse, ’når med-
arbejdere inddrager pårørendes viden, erfaring og
ressourcer i borgerens forløb og afklarer med borge-
ren og de pårørende, hvordan pårørende inddrages
aktivt’. (Danske Regioner, 2015 og Sundhedsstyrel-
sen og Socialstyrelsen, 2014).
Flertallet af forældrene til børn og unge i psykiatrien
mener også selv, at de bliver inddraget i behandlin-
gen i passende omfang, se figur 3.7. 71 % og 86 %
af forældre til henholdsvis indlagte og ambulante
patienter i B&U-psykiatrien er tilfredse med inddra-
gelsen.
Andelen af forældre til indlagte børn og unge i psy-
kiatrien, der svarer, at de er ’passende’ inddraget i
deres barns udredning og behandling er faldet, sam-
menlignet med tidligere undersøgelser. Forskellen
på resultatet i 2014 og resultatet i 2015 er signifi-
kant (*). Blandt de forældre, der ikke er tilfredse,
oplever de fleste at blive inddraget for lidt, hen-
holdsvis 29 % (forældre B&U indlagt) og 9 % (for-
ældre B&U ambulant).
Figur 3.7. Inddragelse af pårørende. Andel positive, procent
De pårørendes rolle i Borgernes Sundheds-
væsen
Danske Regioner er i 2015 kommet med en plan
for Borgernes Sundhedsvæsen. Planen indehol-
der 30 pejlemærker, herunder blandt andet:
Pårørende inddrages i patientens behand-
lingsforløb i det omfang, de selv ønsker, for-
mår og patienten bifalder det.
(Danske Regioner, 2015)
2013 2014
2015
Forældre (Indlagt B&U)
(n=105)
Forældre (Ambulant B&U)
(n=1362)
30% 50% 70% 90%
77
86
83
88
71
86
Information og undervisning
Skal patienter og pårørende have mulighed for at
være en aktiv part i behandlingsforløbet, forudsæt-
ter det, at patienten og de pårørende modtager den
information og undervisning, der giver den nødven-
dige viden om og indsigt i egen sygdom og behand-
ling. Det er samtidig afgørende, at personalet kom-
munikerer deres faglige viden på en måde, som
patienterne forstår. Det er ét af ti pejlemærker som
Danske Regioner i 2014 har udmeldt, at de vil ar-
bejde med for at styrke kvaliteten i psykiatrien.
Undersøgelserne viser, at der er rum til forbedring
på området blandt de indlagte patienter i voksen-
psykiatrien. Hver femte indlagte patient i voksen-
psykiatrien svarer, at de kun ’i mindre grad’ eller
’slet ikke’ får den information om deres sygdom og
behandling, som de har brug for. Blandt indlagte
børn og unge er hver tredje patient utilfredse med
informationen. Resultatet er præsenteret i figur 3.8.
Figur 3.6 viser patienternes vurdering af omfanget
af pårørendeinddragelse. Omkring tre ud af fire
indlagte patienter (voksne og B&U) mener, at deres
pårørende bliver inddraget i passende omfang. Det
er også tilfældet blandt de ambulante patienter i
voksenpsykiatrien. Hele ni ud af ti ambulante pati-
enter i B&U-psykiatrien oplever, at pårørende ind-
drages i passende omfang. Den negative udvikling i
resultatet for indlagte patienter i B&U-psykiatrien fra
2014 til 2015 er statistisk signifikant(*).
LUP-psykiatri 2015
14
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0164.png
Andelen af positive svar er større blandt de ambu-
lante patienter. Henholdsvis 89 % og 84 % af de
ambulante patienter i voksen- og B&U-psykiatrien
svarer, at de ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ modta-
ger den information, de har behov for.
Figur 3.8. Information om sygdom og behandling. Andel positi-
ve, procent
2013 2014
2015
Figur 3.10. Information om medicinens virkning og eventuelle
bivirkninger. Andel positive, procent
2013 2014
2015
Indlagte patienter (B&U)
(n=115)
Forældre (Indlagt B&U)
(n=70)
Ambulante patienter (B&U)
(n=620)
Forældre (Ambulant B&U)
(n=614)
40%
60%
80%
62
78
83
89
100%
65
76
86
91
68
77
84
91
Indlagte patienter
(n=1756)
Indlagte patienter (B&U)
(n=148)
Ambulante patienter
(n=5732)
Ambulante patienter (B&U)
(n=1212)
40%
60%
80%
77
61
88
80
100%
79
70
88
85
78
69
89
84
Billedet er nogenlunde ens, når fokus er på, om
patienterne oplever, at der bliver talt om, hvad de
selv kan gøre for at tackle psykiske problemer. 30
% af de indlagte patienter i voksenpsykiatrien sva-
rer, at det ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ er tilfældet,
mens det tilsvarende blandt de ambulante patienter
er 15 % og 20 % i henholdsvis voksen- og B&U-
psykiatrien, se figur 3.9.
Siden 2013 er der sket en signifikant fremgang i
andelen af ambulante patienter i B&U-psykiatrien,
der svarer positivt på spørgsmålet om fokus på
mestring (*). Blandt de ambulante patienter i vok-
senpsykiatrien er der en signifikant fremgang i re-
sultatet fra 2014 til 2015 (*).
Figur 3.9. Talt om hvad du kan gøre ift. dine psykiske proble-
mer. Andel positive, procent
2013 2014
2015
Forældre til børn og unge i psykiatrien er overordnet
tilfredse med den information, de modtager. Det
gælder både informationen om barnets vanskelighe-
der og problemer og informationen vedrørende bar-
nets udredning og behandling. Der ses en negativ
signifikant udvikling for forældre (indlagt B&U) i
forhold til information om barnets vanskeligheder og
problemer (*). Se figur 3.11 og 3.12.
Figur 3.11. Information om dit barns vanskeligheder og pro-
blemer. Andel positive, procent
2013 2014
2015
Forældre (Indlagt B&U)
(n=106)
Forældre (Ambulant B&U)
(n=1314)
40%
60%
82
87
80% 100%
91
90
80
88
Figur 3.12. Information om dit barns udredning og behandling.
Andel positive, procent
2013 2014
2015
Forældre (Indlagt B&U)
(n=107)
Forældre (Ambulant B&U)
(n=1340)
40%
60%
87
91
80% 100%
89
93
90
92
Indlagte patienter
(n=1759)
Ambulante patienter
(n=5683)
Ambulante patienter (B&U)
(n=1229)
40%
60%
67
84
78
80% 100%
72
84
79
70
85
80
En stor andel af de indlagte patienter i B&U-
psykiatrien oplever ikke, at de får information om
medicinens virkning og eventuelle bivirkninger. I
figur 3.10 fremgår det, at næsten hver tredje ind-
lagte patient (B&U) svarer, at det kun ’i mindre
grad’ eller ’slet ikke’ er tilfældet. Det gælder også de
indlagte patienters forældre, hvor der ligeledes er
en relativ stor andel, der ikke er tilfredse med in-
formationen om medicinens virkning og eventuelle
bivirkninger. Blandt ambulante patienter og forældre
(B&U) er andel tilfredse henholdsvis 84 % og 91 %.
Der er sket en fremgang sammenlignet med 2014
for indlagte patienter (B&U), som dog er ikke signi-
fikant.
LUP-psykiatri 2015
15
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0165.png
Udvalgte spørgsmål om information og un-
dervisning
Information om sygdom og behandling
Får/Fik du de informationer om din sygdom og
behandling, som du har/havde brug for?
[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]
Forældre til børn og unge i psykiatrien oplever også
overvejende, at deres barn modtager den rette be-
handling. 92 % og 83 % af forældre til henholdsvis
ambulante og indlagte patienter (B&U) vurderer, at
deres barn modtager den rette behandling.
Figur 3.13. Rette behandling. Andel positive, procent
2013 2014
2015
Får du informationer om din sygdom og behand-
ling?
[Ambulante og indlagte patienter (B&U)]
Indlagte patienter
(n=1906)
Forældre (Indlagt B&U)
(n=108)
Ambulante patienter
(n=5764)
Forældre (Ambulant B&U)
(n=1301)
40%
60%
80%
87
85
93
91
100%
89
93
93
92
87
83
93
92
Information om medicinens virkning og bivirkninger
Får du information om medicinens virkning og
eventuelle bivirkninger?
[Ambulante og indlagte patienter (B&U)]
Får du de informationer, som du har brug for,
omkring medicinens virkning og eventuelle bi-
virkninger?
[Forældre (indlagte og ambulante patienter B&U)]
Mestring
Har personalet talt med dig om, hvad du kan
gøre for at få dine psykiske problemer under
kontrol, hvis du har f.eks. angst, uro eller søvn-
besvær?
[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]
Har du fået at vide, hvad du selv kan gøre for at
tackle dine vanskeligheder og problemer?
[Ambulante patienter (B&U)]
Får du de informationer, som du har brug for om
dit barns vanskeligheder og problemer?
[Forældre (indlagte og ambulante patienter B&U)]
Får du de informationer, som du har brug for om
dit barns udredning og behandling?
[Forældre (indlagte og ambulante patienter B&U)]
Selvom der generelt er høj tilfredshed med behand-
lingstilbuddet, tilkendegiver mange patienter og
forældre (B&U), at de mangler behandlingstilbud.
Hver femte ambulante patient og hver fjerde indlag-
te patient i voksenpsykiatrien svarer, at de mangler
behandlingstilbud, se figur 3.14. Andelen af forældre
(B&U), der efterspørger flere eller andre behand-
lingstilbud er dog endnu højere. Mere end hver an-
den forælder til en indlagt patient i B&U-psykiatrien
svarer, at de mangler et tilbud til deres barn eller til
dem selv som forældre til et barn i psykiatrien. An-
delen er lidt mindre blandt forældre til ambulante
patienter. Billedet svarer stort set til resultatet i
2013 og 2014.
Figur 3.14. Mangler ikke behandlingstilbud. Andel positive,
procent
2013 2014
2015
Behandling
LUP-psykiatri bidrager med viden om, hvordan pati-
enter og forældre vurderer forskellige aspekter af
det behandlingstilbud, de modtager. Undersøgelser-
ne omfatter blandt andet spørgsmål vedrørende
patienternes og forældrenes vurdering af behand-
lingstilbuddet, udbyttet af behandlingen, fokus på
somatiske problemstillinger, samt oplevelsen af
henholdsvis tvang og fejl.
Behandlingstilbud
Flertallet af patienterne mener, at de modtager den
rette behandling og støtte. 93 % af de ambulante
patienter og 87 % af de indlagte patienter i voksen-
psykiatrien vurderer, at de ’i høj grad’ eller ’i nogen
grad’ modtager den rette behandling. Dette er stort
set samme resultatet som i 2013 og 2014, se figur
3.13.
Indlagte patienter
(n=1793)
Forældre (Indlagt B&U)
(n=82)
Ambulante patienter
(n=5703)
Forældre (Ambulant B&U)
(n=1060)
40%
60%
75
42
80
55
80% 100%
77
43
80
56
75
43
78
56
Patienter i B&U-psykiatrien bliver spurgt, om de
oplever, at der bliver talt om de spørgsmål, der er
vigtige for dem. Det mener langt de fleste ambulan-
te patienter. Kun fem procent mener ’i mindre grad’
eller ’slet ikke’, at det er tilfældet, se figur 3.15. Den
positive udvikling fra 2013 til 2015 er signifikant
(*). De indlagte patienter er dog knap så tilfredse.
Tre ud af fire indlagte patienter i B&U-psykiatrien
oplever, at der bliver talt om de spørgsmål, der er
vigtige for dem. Udviklingen er ikke signifikant.
LUP-psykiatri 2015
16
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0166.png
Figur 3.15. Taler om spørgsmål, der er vigtige. Andel positive,
procent
2013 2014
2015
Figur 3.16. Behandlingsudbytte. Andel positive, procent
2013 2014
2015
Indlagte patienter (B&U)
(n=146)
Ambulante patienter (B&U)
(n=1248)
40%
60%
80%
Indlagte patienter
(n=1861)
Forældre (Indlagt B&U)
(n=94)
Ambulante patienter
(n=5703)
Ambulante patienter (B&U)
(n=1126)
Forældre (Ambulant B&U)
(n=1102)
81
84
86
84
83
40%
60%
80%
100%
83
84
85
84
83
84
77
85
84
85
84
93
100%
83
93
77
95
Udvalgte spørgsmål om behandlingstilbud
Rette behandling
Oplever du, at du får/fik den rette behandling i
ambulatoriet/under din indlæggelse?
[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]
Udvalgte spørgsmål om behandlingsudbytte
Behandlingsudbytte
Har du/dit barn fået det bedre af behandlingen i
ambulatoriet?
[Ambulante patienter, forældre (ambulante patienter
B&U)]
Er det dit indtryk, at patienten/dit barn får den
rette støtte og behandling i psykiatrien/ ambula-
toriet/på afsnittet?
[Forældre (indlagte og ambulante patienter B&U)]
Mangler behandlingstilbud
Mangler du behandlingstilbud i psykiatrien?
[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]
Har du fået det bedre af at være indlagt på sen-
geafsnittet?
[Indlagte patienter (voksne)]
Tror du, at behandlingen vil gøre dit barn bedre i
stand til at klare hverdagen efter udskrivelsen?
[Forældre (indlagte patienter B&U)]
Mangler du tilbud til dit barn eller til dig som
forælder til et barn i psykiatrien?
[Forældre (indlagte og ambulante patienter B&U)]
Mangler du tilbud til dig som pårørende i psykia-
trien?
[Forældre (indlagte og ambulante B&U)]
Somatiske sygdomme og livsstil
Undersøgelser viser, at somatiske sygdomme er
overrepræsenteret hos personer med psykiatriske
diagnoser. Det skyldes i høj grad, at rygning, mang-
lende motion og dårlig kost er mere udbredt hos
personer med psykiatriske diagnoser. Men undersø-
gelser peger samtidig på, at personer med psykiatri-
ske diagnoser ligesom den øvrige befolkning er mo-
tiveret til at leve sundere (Vidensråd for Forebyggel-
se, 2012). I psykiatrien er somatiske sygdomme og
livsstil derfor også et fokusområde.
Med udgangspunkt i patienternes svar er det ikke
muligt at spore fremgang indenfor dette område. Af
figur 3.17 fremgår det, at andelen af patienter der
oplever, at der bliver talt om deres fysiske helbred
stort set er uændret siden 2013. Seks ud af ti ind-
lagte patienter og syv ud af ti ambulante patienter i
voksenpsykiatrien svarer, at der ’i høj grad’ eller ’i
nogen grad’, bliver talt med dem om de problemer,
de har med deres fysiske helbred.
Figur 3.17. Talt om problemer med dit fysiske helbred. Andel
positive, procent
2013 2014
2015
Taler personalet om de spørgsmål, der er vigtige
for dig?/ Hjælper personalet dig til at tale om de
ting, der er vigtige for dig?
[Ambulante og indlagte patienter (B&U)]
Udbytte af behandlingen
Patienters og forældres vurdering af udbyttet af
behandlingen i psykiatrien har stort set ikke ændret
sig siden 2013, se figur 3.16. Der ses dog et fald i
andel tilfredse blandt forældre til indlagte patienter
(B&U). Udviklingen er ikke signifikant.
Mellem 84 % og 85 % af patienterne oplever, at de
har fået det bedre af behandlingen i enten ambula-
toriet eller under indlæggelsen. Der er generelt ikke
stor variation i patienters vurdering af behandlings-
udbyttet på tværs af delundersøgelser. Forældre og
ambulante patienter (B&U) vurderer behandlingsud-
byttet ensartet, imens forældre til indlagte B&U
vurderer behandlingsudbyttet mindre positivt end
patienterne. Udviklingen er ikke signifikant.
Indlagte patienter
(n=1493)
Ambulante patienter
(n=4946)
40%
60%
58
69
80% 100%
57
68
57
66
LUP-psykiatri 2015
17
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0167.png
Hver fjerde ambulante patient svarer, at de kun ’i
mindre grad’ eller ’slet ikke’ er informeret om, hvor-
dan deres livsstil kan påvirke deres sygdom, mens
det er mere end hver tredje indlagte patient, der
svarer dette. Resultatet er præsenteret i figur 3.18.
Sammenlignet med resultatet i 2014 er der en lille
tilbagegang, men udviklingen er ikke signifikant for
hverken de ambulante eller indlagte patienter
(voksne).
Figur 3.18. Information om livsstils påvirkning af sygdom.
Andel positive, procent
2013 2014
2015
Registreret
tvang
tvang
versus
patientoplevet
Alle oplysninger om anvendelse af tvang i psykia-
trien bliver i dag registreret for hver enkelt pati-
ent. Opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsen viser,
at omkring 22,5 % af alle indlagte patienter i
voksenpsykiatrien i 2014 var udsat for tvang
(esundhed.dk, 2016).
Dette tal fraviger fra opgørelsen baseret på pati-
enternes svar i LUP-psykiatri-undersøgelserne.
Det kan der være flere årsager til. Det patienter-
ne oplever som tvang er ikke nødvendigvis lig
det, der i psykiatriloven er defineret som tvang.
En anden forklaring kan være, at patienter, der
har været udsat for tvang, er underrepræsente-
ret i undersøgelsen.
Indlagte patienter
(n=1612)
Ambulante patienter
(n=5357)
40%
60%
62
76
80% 100%
62
76
61
74
Udvalgte spørgsmål om somatiske sygdom-
me og livsstil
Har personalet talt med dig om problemer, som
du har med dit fysiske helbred?
[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]
Har personalet informeret dig om, hvordan din
livsstil kan påvirke din sygdom?
[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]
Undersøgelsen for voksne indlagte patienter viser,
at 14 % har oplevet tvang. Næsten hver tredje ind-
lagte patient, der har oplevet tvang, mener, at tvan-
gen ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ foregik på en
ordentlig måde. Der ses fra 2014 til 2015 en forbed-
ring på otte procentpoint i oplevelsen af, om tvang
foregår på en ordentlig måde. Udviklingen er dog
ikke statistisk signifikant.
Figur 5.4. Foregik brugen af tvang ordentlig, indlagte patienter.
Andel positive, procent
2013 2014
2015
Tvang under indlæggelsen
Ifølge psykiatriloven er der tale om tvang, når der
anvendes foranstaltninger, hvor der ikke foreligger
et informeret samtykke. Der må kun anvendes
tvang, når der er gjort, hvad der er muligt for at
opnå patientens frivillige medvirken (Psykiatriloven,
2015).
LUP-psykiatri bidrager med viden om patienternes
oplevelse af personalets brug af tvang. Det er vigtigt
at være opmærksom på, at det som patienterne
oplever som tvang ikke nødvendigvis er lig det, der i
psykiatriloven defineres som tvang.
Indlagte patienter (n=245)
40%
60%
80%
61
100%
61
69
Ifølge Psykiatriloven har patienten krav på at blive
tilbudt en opfølgende samtale efter anvendelsen af
tvang.
I undersøgelsen bliver patienterne spurgt, i hvilket
omfang de fik udbytte af den opfølgende samtale,
efter tvangen var ophørt. 68 % af de indlagte pati-
enter, der har oplevet tvang, svarer, at de ’i høj’
eller ’i nogen grad’ fik udbytte af den opfølgende
samtale, se figur 5.5. Der ses en forbedring sam-
menlignet med 2013 og 2014. Udviklingen er dog
ikke signifikant.
Figur 5.5. Udbytte af opfølgende samtale efter tvang, indlagte
patienter. Andel positive, procent
2013 2014
2015
Indlagte patienter (n=194)
40%
60%
61
80% 100%
62
68
I lighed med 2014 er både spørgsmålet om, hvor-
vidt tvangen foregik på en ordentlig måde og
spørgsmålet om udbytte af den efterfølgende sam-
LUP-psykiatri 2015
18
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0168.png
tale, fremhævet i kapitel 4 som to af de tre spørgs-
mål, der blandt de indlagte patienter i voksenpsy-
kiatrien, har de umiddelbart største forbedringsmu-
ligheder. Det vil med andre ord sige, at disse
spørgsmål, trods forbedringen, fortsat har et forbed-
ringspotentiale og en relativ stor betydning for pati-
enternes samlede indtryk af psykiatrien.
I relation til indlagte børn og unge i psykiatrien har
32 % oplevet tvang. Heraf angiver 50 %, at de har
talt med personalet om tvangen, efter den var op-
hørt. 69 % giver udtryk for at have forstået, hvorfor
der er brugt tvang. For B&U-psykiatrien er tvang i
lighed med voksenpsykiatrien blandt de spørgsmål
med størst forbedringspotentiale, jævnfør kapitel 4.
Udvalgte spørgsmål om tvang
Synes du, at personalets brug af tvang foregik på
en ordentlig måde?
[Indlagte patienter (voksne)]
Figur 6.1. Andel svarpersoner der har oplevet, at der er sket
fejl, procent
2013 2014
2015
Indlagte patienter
(n=1880)
Indlagte patienter (B&U)
(n=152)
Forældre (B&U indlagt)
(n=107)
Ambulante patienter
(n=5879)
Ambulante patienter (B&U)
(n=1302)
Forældre (B&U ambulant)
(n=1375)
0%
20%
20
28
27
13
11
12
40%
20
25
21
13
13
12
21
28
24
13
12
10
Personalets håndtering af fejl
Ambulante og indlagte patienter i voksenpsykiatrien
samt ambulante patienter og deres forældre i B&U-
psykiatrien er efterfølgende blevet spurgt, hvordan
de synes, at personalet håndterede fejlene, efter de
blev opdaget. Cirka tre ud af fire ambulante patien-
ter og forældre i B&U-psykiatrien er positive i for-
hold til personalets håndtering af fejlen, mens det
samme gør sig gældende for 59 % og 73 % af hen-
holdsvis indlagte og ambulante patienter i voksen-
psykiatrien. Der er sket en signifikant positiv udvik-
ling for voksne ambulante patienter 2014 til 2015
(*).
Figur 6.2. Håndtering af fejl, andel positive, procent
2013 2014
2015
Fik du udbytte af den opfølgende samtale med
personalet, efter at tvangen var ophørt?
[Indlagte patienter (voksne)]
Talte personalet med dig om tvangen, efter at
den var slut?
[Indlagte patienter (B&U)]
Forstår du, hvorfor der er blevet brugt tvang?
[Indlagte patienter (B&U)]
Fejl i behandlingsforløbet
Samtlige patienter og forældre er blevet spurgt, om
de har oplevet fejl i forbindelse med ambulatoriefor-
løbet eller under indlæggelsen. Figur 6.1. viser hvor
mange patienter og forældre, der har oplevet fejl i
løbet af behandlingsforløbet i hver af de seks delun-
dersøgelser. Figuren viser, at indlagte patienter
(voksne og B&U) samt forældre til indlagte patienter
i B&U-psykiatrien oplever flest fejl i kontakten med
psykiatrien. Der er imidlertid sket et fald i antallet af
oplevet fejl hos forældre til indlagte i B&U-
psykiatrien fra 2013 til 2015. Udviklingen er ikke
statistisk signifikant.
Indlagte patienter (n=338)
Ambulante patienter
(n=712)
Ambulante patienter (B&U)
(n=139)
Forældre (ambulant B&U)
(n=132)
40%
60%
57
68
74
71
80% 100%
61
67
74
77
59
73
78
76
Spørgsmål om fejl
Har du oplevet, at der skete fejl i forbindelse med
dine/dit barns besøg i ambulatoriet/dit/dit barns
indlæggelsesforløb
[Alle delundersøgelser]
Hvilke(n) fejl oplevede du?
[Alle delundersøgelser]
Hvordan synes du, at personalet tog hånd om
fejlen(e), efter den/de blev opdaget?
[Ambulante og indlagte patienter (voksne) samt patien-
ter og forældre (B&U ambulant)]
LUP-psykiatri 2015
19
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0169.png
Sammenhæng og samarbejde
Patienter i psykiatrien og deres pårørende er ofte i
kontakt med flere offentlige aktører i løbet af et
behandlingsforløb. Sammenhæng i behandlingsfor-
løbet og samarbejde mellem regionen og kommu-
nen er også blandt fokuspunkterne i Danske Regio-
ners ti pejlemærker for en bedre psykiatri.
I undersøgelserne vurderer patienter og forældre i
hvor høj grad, de oplever sammenhæng og samar-
bejde i behandlingsforløbet. I undersøgelserne ind-
går både spørgsmål om det interne samarbejde og
tilrettelæggelsen af behandlingsforløbet, samt det
eksterne samarbejde mellem psykiatrien i regionen
og andre offentlige aktører.
Det interne samarbejde og tilrettelæggelsen af
behandlingsforløbet
Som ved tidligere undersøgelser, peger patienternes
og forældrenes svar på, at der overordnet er høj
tilfredshed med tilrettelæggelsen af behandlingsfor-
løbet, se figur 3.19. Færre end 10 % af de ambulan-
te patienter og forældre (B&U ambulant) er utilfred-
se med tilrettelæggelsen, mens utilfredsheden er
lidt større blandt de indlagte patienter (voksne) og
forældre (B&U indlagt).
Sammenlignet med resultatet i 2014 er der en min-
dre andel af indlagte patienter (voksen), forældre til
indlagte patienter (B&U) og ambulante patienter
(voksen), der er positive overfor tilrettelæggelsen af
deres barns udrednings- og behandlingsforløb. Ud-
viklingen er dog ikke statistisk signifikant.
Figur 3.19. Tilrettelæggelse af behandlingsforløb. Andel positi-
ve, procent
2013 2014
2015
gelser og behandling. Udviklingen er dog ikke signi-
fikant.
Figur 3.20. Personale godt forberedt til samtaler. Andel positi-
ve, procent
2013 2014
2015
Indlagte patienter
(n=1850)
Forældre (Indlagt B&U)
(n=100)
Ambulante patienter
(n=5894)
Forældre (Ambulant B&U)
(n=1367)
40%
60%
88
91
97
95
80% 100%
87
96
97
97
87
95
97
97
Figur 3.21. Kontaktperson tager særligt ansvar. Andel positive,
procent
2013 2014
2015
Indlagte patienter
(n=1869)
Forældre (Indlagt B&U)
(n=101)
Ambulante patienter
(n=5493)
Forældre (Ambulant B&U)
(n=1303)
40%
60%
88
85
94
93
80% 100%
89
95
93
95
88
90
94
95
Udvalgte spørgsmål om det interne samar-
bejde
Tilrettelæggelse af behandlingsforløb
Hvordan vurderer du, at dit samlede behand-
lingsforløb er tilrettelagt?
[Ambulante patienter (voksne)]
Hvordan vurderer du, at dit samlede undersøgel-
ses- og behandlingsforløb var tilrettelagt?
[Indlagte patienter (voksne)]
Indlagte patienter
(n=1747)
Forældre (Indlagt B&U)
(n=92)
Ambulante patienter
(n=5593)
Forældre (Ambulant B&U)
(n=1334)
40%
60%
86
79
94
91
80% 100%
87
87
94
92
86
82
93
92
Hvordan vurderer du, at dit barns samlede ud-
rednings- og behandlingsforløb er tilrettelagt?
[Forældre (indlagte og ambulante patienter B&U)]
Er/var personalet godt forberedt til planlagte
samtaler?
[Ambulante og indlagte patienter, forældre (indlagte og
ambulante patienter B&U)]
Størstedelen af patienterne og forældrene oplever
samtidig, at personalet er godt forberedt til samta-
ler, samt at kontaktpersonen tager særligt ansvar
for patientens undersøgelser og behandling, jf. figur
3.20 og 3.21
Resultatet er stort set uændret sammenlignet med
2013 og 2014, når fokus er på patienternes svar.
Forældre til børn og unge i psykiatrien vurderer
imidlertid i højere grad, at deres barns kontaktper-
son tager særligt ansvar for deres barns undersø-
LUP-psykiatri 2015
Kontaktperson tager særligt ansvar
Oplevede du, at din kontaktperson tog særligt
ansvar for dine undersøgelser og din behandling?
[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]
Oplever du, at dit barns kontaktperson tager
særligt ansvar for dit barns udredning og be-
handling?
[Forældre (indlagte og ambulante patienter B&U)]
20
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0170.png
Det eksterne samarbejde
Patienterne i voksenpsykiatrien er forholdsvis positi-
ve i vurderingen af samarbejdet mellem den regio-
nale psykiatri og andre offentlige steder, men der er
rum til forbedring. Resultatet er præsenteret i figur
3.22. 78 % og 81 % af henholdsvis de ambulante
og indlagte patienter i voksenpsykiatrien svarer, at
samarbejdet mellem ambulatoriet/sengeafsnittet og
andre er virkelig godt eller godt. Blandt de indlagte
patienter er der imidlertid sket en negativ udvikling
sammenlignet med resultatet i 2014 (***).
Figur 3.22. Samarbejde mellem sengeafsnittet/ambulatoriet og
andre. Andel positive, procent
2013 2014
2015
Figur 3.24. Samarbejde mellem ambulatoriet og andre. Foræl-
dre (Ambulant B&U). Andel positive, procent
2013 2014
2015
Daginstitution/skole/udd.
(n=841)
PPR/Socialforvaltning
(n=629)
Praktiserende læge
(n=507)
Sengeafsnit (n=137)
40%
60%
72
60
68
82
80% 100%
73
61
73
86
73
62
72
77
Udvalgte spørgsmål om det eksterne sam-
arbejde
Hvordan har du oplevet samarbejdet mellem
ambulatoriet/sengeafsnittet og andre offentlige
steder, som du har kontakt med om din syg-
dom?
[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]
Indlagte patienter
(n=1206)
Ambulante patienter
(n=4534)
40%
60%
80
82
80% 100%
84
82
78
81
I undersøgelserne er forældrene blevet bedt om at
vurdere samarbejdet mellem ambulatoriet eller
sengeafsnittet og en række forskellige offentlige
aktører. Figur 3.23 og 3.24 viser resultatet for hen-
holdsvis forældre til indlagte og ambulante patienter
i B&U-psykiatrien. Bemærk at antallet af svarperso-
ner varierer. Andelen af forældre til indlagte patien-
ter i B&U-psykiatrien, der vurderer samarbejdet
mellem afsnittet og andre offentlige aktører positivt,
svinger fra 63 % til 85 %, afhængig af hvilken an-
den offentlig aktør, der er i fokus. Blandt forældre til
ambulante patienter i B&U-psykiatrien varierer an-
delen, som svarer positivt fra 62 % til 77 %. Sam-
arbejdet mellem psykiatrisk sengeafsnit og ambula-
torium er det samarbejde, som den største andel af
både forældre til indlagte patienter og forældre til
ambulante patienter er positive overfor.
Figur 3.23. Samarbejde mellem afsnittet og andre. Forældre
(Indlagt B&U). Andel positive, procent
2013 2014
2015
Hvordan oplever du, at samarbejdet er mellem
1) daginstitution/skole/uddannelsessted og
ambulatoriet/afsnittet?
2) PPR/Socialforvaltning og ambulatoriet/
afsnittet?
3) praktiserende læge og ambulatoriet/
afsnittet?
4) psykiatrisk sengeafsnit og ambulatoriet?
[Forældre (indlagte og ambulante patienter B&U)]
Hvordan oplever du, at samarbejdet er mellem
opholdssted/bosted og afsnittet?
[Forældre (indlagte patienter B&U)]
Daginstitution/skole/udd.
(n=53)
PPR/Socialforvaltning
(n=59)
Praktiserende læge (n=30)
Ambulatoriet (n=53)
Opholdssted/bosted
(n=21)
40%
60%
75
70
53
77
78
80% 100%
76
70
67
91
83
70
63
70
85
76
LUP-psykiatri 2015
21
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0171.png
4. Fastholdelse og
forbedring af resultater
Dette kapitel giver et bud på, hvilke områder ambu-
latorier og afsnit kan være opmærksomme på i det
løbende arbejde med at forbedre og fastholde den
samlede tilfredshed hos patienter og pårørende.
På baggrund af undersøgelsesresultaterne fremhæ-
ves tre spørgsmål, der rummer umiddelbare forbed-
ringsmuligheder, og tre spørgsmål, hvor fastholdel-
se af stor tilfredshed er vigtig i forhold til patienter-
nes og de pårørendes samlede indtryk af psykiatri-
en.
Spørgsmålene er udvalgt ved at sammenholde pati-
enternes og de pårørendes svar på spørgsmålene
med sammenhængen mellem de enkelte spørgsmål
og patienternes og de pårørendes samlede indtryk
af psykiatrien.
Under
fasthold resultat
er der fremhævet spørgs-
mål med resultater, der skal fastholdes. For hver
delundersøgelse er der fremhævet tre spørgsmål,
der er karakteriseret ved relativt mange positive
svar og relativ stærk sammenhæng med det samle-
de indtryk.
Under
forbedringsmuligheder
er der fremhævet
spørgsmål, der umiddelbart rummer de største for-
bedringsmuligheder. For hver delundersøgelse er
der fremhævet tre spørgsmål, som er karakteriseret
ved relativt få positive svar og relativ stor sammen-
hæng med det samlede indtryk.
Efter hvert spørgsmål er der angivet andel positive
svar på det pågældende spørgsmål.
I figur 4.1 og figur 4.2 er resultatet præsenteret for
ambulante patienter, pårørende til ambulante pati-
enter (voksen og B&U), indlagte patienter og pårø-
rende til indlagte patienter (voksen og B&U).
Analysen viser, at der på tværs af delundersøgelser
overordnet set er en tendens til, at der særligt er
gode resultater, der skal fastholdes med hensyn til
relationer til personalet, og om personalet møder
patient og pårørende med respekt. Samtidig viser
analysen, at der for patienterne er forbedringsmu-
ligheder i forhold til, om behandlingen gør patienten
bedre til at tackle egne problemer, og om patienten
oplever at få det bedre af behandlingen. Særligt for
de indlagte patienter, såvel voksne som børn og
unge, er tvang i lighed med sidste år et forbedrings-
område. For de pårørende er forbedringsområderne
primært inddragelse og information om patientens
behandling.
LUP-psykiatri 2015
Beregninger
På baggrund af andel positive svar og den biva-
riate sammenhæng mellem spørgsmålene og det
samlede indtryk (γ) er spørgsmålene rangordnet
og kategoriseret efter forbedringsmuligheder.
Figuren nedenfor illustrerer, hvordan spørgsmå-
lene er udvalgt. Spørgsmålene er dels rangordnet
efter andel positive svar (den vertikale akse i
figuren), og dels rangordnet efter spørgsmålenes
sammenhæng med det samlede indtryk (den
horisontale akse i figuren). Figuren er her efter
inddelt i fire områder, med forskelligt fokus og
prioritering i forhold til henholdsvis forbedring og
fastholdelse af den samlede tilfredshed hos pati-
enter og pårørende.
Figur 4.1. og figur 4.2. viser spørgsmål, der er
placeret i felterne ’fasthold resultat (primær)’ og
’forbedringsmulighed (primær)’.
Som mål for sammenhængen med det samlede
indtryk anvendes korrelationen mellem de enkelte
spørgsmål og patienternes eller de pårørendes
samlede indtryk (γ). To spørgsmål er eksempelvis
stærkt korreleret (stor sammenhæng), hvis per-
soner, der svarer positivt på spørgsmål A samti-
dig har tendens til at svare positivt på spørgsmål
B. Sammenhængen mellem spørgsmålene og det
samlede indtryk er undersøgt bivariat.
På www.psykiatriundersogelser.dk er der en ud-
dybende metodisk beskrivelse af beregningerne.
22
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0172.png
Figur 4.1. Fastholdelse og forbedring af resultater, indlagte patienter og forældre (B&U indlagt)
INDLAGTE
PATIENTER
VOKSEN
PÅRØRENDE
INDLAGTE
PATIENTER
VOKSEN
Oplevede du, at perso-
nalet respekterede dig?
[88 %]
Hvad er dit samlede
indtryk af senge-
afsnittets kontakt med
patienten? [81 %]
Fik du den støtte og
opbakning fra personalet
på sengeafsnittet, som
du havde brug for under
patientens indlæggelse?
[70 %]
INDLAGTE
PATIENTER
B&U
FORÆLDRE
B&U INDLAGT
Hvordan vurderer du,
at dit samlede
undersøgelses- og
behandlingsforløb er
tilrettelagt? [86 %]
Tog personalet godt imod
dig, da du blev indlagt?
[94 %]
Skaber personalet en
tryg stemning på
afsnittet? [89 %]
Taler personalet til dig på
en måde, som du
forstår? [91 %]
Er det trygt for dig, at
dit barn er på afsnittet?
[96 %]
Taler personalet til dig
på en måde, som du
forstår?
[99 %]
Oplever du, at
personalet respekterer
dig? [95 %]
Fasthold
resultat
Oplevede du, at du fik
den rette behandling?
[87 %]
Tog personalet godt imod
dig, da du blev indlagt?
[96 %]
Forbedrings-
mulighed
Hvordan synes du, at
personalet tog hånd om
fejlen(e), efter den/de
blev opdaget? [59 %]
Synes du, at personalets
brug af tvang foregik på
en ordentlig måde?
[69 %]
Fik du udbytte af den
opfølgende samtale med
personalet, efter at
tvangen var ophørt?
[68 %]
Fik du hjælp til, hvordan
du kunne forholde dig til
patienten efter
indlæggelsen?
[35 %]
I hvilket omfang blev
du inddraget i patientens
behandlingsforløb?
[56 %]
Fik du hjælp til, hvordan
du kunne forholde dig til
patienten under
indlæggelsen? [48 %]
Talte personalet med dig
om tvangen, efter at den
var slut? [50 %]
Forstår du, hvorfor der
er blevet brugt tvang?
[69 %]
Synes du selv, at det var
nødvendigt for dig at
blive indlagt? [72 %]
Har du fået information
om din mulighed for at
indberette en fejl?
[27 %]
Mangler du tilbud til dit
barn eller dig som
forælder til et barn i
psykiatrien?
[43 %]
I hvilket omfang bliver
søskende inddraget?
[43 %]
Inddragelse og information
Behandling
Sammenhæng og samarbejde
Figur 4.2. Fastholdelse og forbedring af resultater, ambulante patienter og forældre (B&U ambulant)
AMBULANTE
PATIENTER
VOKSEN
PÅRØRENDE
AMBULANTE
PATIENTER
VOKSEN
Oplever du, at personalet
respekterer dig? [93 %]
Hvad er dit samlede
indtryk af ambulatoriets
kontakt med patienten?
[89 %]
Får du den støtte og
opbakning fra personalet
i ambulatoriet, som du
har brug for? [77 %]
AMBULANTE
PATIENTER
B&U
FORÆLDRE
B&U AMBULANT
Hvordan vurderer du,
at dit samlede
behandlingsforløb er
tilrettelagt? [93 %]
Oplever du, at personalet
respekterer dig? [97 %]
Tager personalet dine
synspunkter alvorligt?
[96 %]
Skaber personalet en
situation, hvor du åbent
kan fortælle dem om dine
vanskeligheder og
problemer? [92 %]
Fasthold
resultat
Hvordan vurderer du,
at dit barns samlede
udrednings- og
behandlingsforløb er
tilrettelagt? [92 %]
Oplever du, at personalet
respekterer dig? [98 %]
Er det dit indtryk, at dit
barn for den rette støtte
og behandling i
ambulatoriet? [92 %]
Oplever du, at perso-
nalet respekterer dig?
[97 %]
Er personalet godt
forberedt til planlagte
samtaler? [97 %]
¨
Hvordan synes du, at
personalet tog hånd om
fejlen(e), efter den/de
blev opdaget? [73 %]
Mangler du tilbud til dig
som pårørende i
psykiatrien? [48 %]
I hvilket omfang bliver
du inddraget i patientens
behandling i
ambulatoriet? [65 %]
Har du fået hjælp til,
hvordan du kan forholde
dig til patienten i
dagligdagen? [57 %]
Har du fået hjælp til at
løse dine problemer?
[84 %]
Har du fået det bedre af
behandlingen i
ambulatoriet? [84 %]
Får du informationer
om din sygdom
og behandling? [84 %]
Har behandlingssamtaler,
hvor du og/eller dit barn
deltog, hjulpet dit barn til
at få det bedre? [82 %]
Har du fået hjælp til at
tackle dit barns
vanskeligheder og
problemer? [83 %]
Hvordan oplever du, at
samarbejdet er mellem
psykiatrisk sengeafsnit
og ambulatoriet? [77 %]
Forbedrings-
mulighed
Har du fået det bedre af
behandlingen i
ambulatoriet? [85 %]
Har personalet talt med
dig om, hvad du kan gøre
for at få dine psykiske
problemer under kontrol,
hvis du har f.eks. angst,
uro eller søvnbesvær?
[85 %]
Inddragelse og information
Behandling
Sammenhæng og samarbejde
LUP-psykiatri 2015
23
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0173.png
5. Retspsykiatrien
Voksne indlagte patienter på specialiserede retspsy-
kiatriske afsnit er for første gang omfattet af under-
søgelsen i 2014. I 2015 deltager 27 specialiserede
retspsykiatriske afsnit i undersøgelsen. 169 indlagte
patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit
har deltaget i 2015, og svarprocenten er 61. De
indlagte patienter i retspsykiatrien deltager i under-
søgelsen, mens de stadig er indlagt.
De retspsykiatriske patienters samlede indtryk
og behandlingsudbytte
Tre ud af fire patienter indlagt på specialiserede
retspsykiatriske afsnit tilkendegiver i undersøgelsen,
at deres samlede indtryk af kontakten med psykia-
trien er ’virkelig godt’ eller ’godt’. Det er stort set
samme resultat som sidste år. Resultatet er præ-
senteret i figur 5.1.
Figur 5.1. Samlet indtryk. Andel positive, procent
2013 2014
2015
Indlagte, spec.
retspsykiatri (n=159)
75
30% 50% 70% 90%
76
Kort om retspsykiatrien
Retspsykiatrien behandler og udreder patienter,
der er sigtede og dømt i henhold til straffeloven.
Ifølge dansk lovgivning skal personer, som har
været sindssyge i gerningsøjeblikket, ikke straf-
fes, men idømmes psykiatrisk behandling. Det
skyldes, at de ikke betragtes som strafegnede,
og det vurderes, at de ikke har forudsætningerne
for at vurdere deres handlingers beskaffenhed
eller for at blive motiveret af samfundets normer
– som eksempelvis truslen om straf. Der er tre
foranstaltningstyper:
Anbringelsesdom:
Patienten bliver dømt til
anbringelse på en psykiatrisk afdeling. Ud-
skrivelse kræver en domstolsafgørelse. An-
bringelsesdomme er den mest indgribende
retslige foranstaltning.
Behandlingsdom:
Patienten bliver dømt til
behandling, men beslutningen om udskrivelse
og indlæggelse træffes af overlægen.
Ambulant behandlingsdom:
Patienten bli-
ver idømt en ambulant behandlingsdom, hvis
det vurderes, at der ikke er behov for indlæg-
gelse.
(Dansk Sundhedsinstitut, 2011)
I relation til udbytte af behandlingen svarer tre ud af
fire patienter, at de ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’
har fået udbytte af behandlingen. En lidt større an-
del svarer positivt i år sammenlignet med sidste år,
men resultatet er ikke statistisk signifikant.
Figur 5.2. Behandlingsudbytte. Andel positive, procent
2013 2014
2015
Indlagte, spec.
retspsykiatri (n=149)
30% 50% 70% 90%
68
74
Udvalgte tilfredshedsspørgsmål
Hvad er dit samlede indtryk af din indlæggelse på
dette sengeafsnit?
Har du fået det bedre af at være indlagt på sen-
geafsnittet?
Aktiviteter
De lange indlæggelsesforløb, der er kendetegnende
for den specialiserede retspsykiatri, stiller særlige
krav til meningsfulde aktivitets- og beskæftigelses-
muligheder. Muligheden for aktiviteter er afgørende
af flere grunde. Aktiviteter er centrale for patienter-
nes rehabilitering og forberedelse til et liv efter op-
holdet på et retspsykiatrisk afsnit. Aktivitetstilbud
kan være et frirum for patienterne, og kan være
med til at styrke patienternes handlekraft. Derud-
over er aktivitetstilbud vigtige, da flugtrisikoen
øges, hvis patienterne ikke oplever adspredelse eller
skiftende miljøer (Dansk Sundhedsinstitut, 2011).
I undersøgelsen bliver patienterne spurgt, om de er
tilfredse med de aktiviteter, de kan deltage i under
indlæggelsen. Næsten hver femte indlagte patient i
retspsykiatrien er ’slet ikke’ tilfreds med aktivitets-
mulighederne. I forhold til sidste år er der sket en
positiv udvikling, men resultatet er ikke statistisk
signifikant. Figur 5.3 viser andel af indlagte retspsy-
kiatriske patienter, der er tilfredse med aktivitets-
mulighederne under indlæggelsen.
Patienternes oplevelse af rets-
psykiatrien
I det følgende afsnit er de retspsykiatriske patien-
ters oplevelser og vurderinger af deres kontakt med
psykiatrien beskrevet. Fokus er på følgende udvalg-
te temaer i undersøgelsen:
Samlet indtryk og behandlingsudbytte
Aktiviteter under indlæggelsen
Relation til personalet
Udvikling 2014-2015
LUP-psykiatri 2015
24
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0174.png
Figur 5.3. Aktiviteter. Andel positive, procent
2013 2014
2015
Udvalgte tilfredshedsspørgsmål
Oplever/oplevede du, at personalet respekterer
dig?
Skaber personalet en situation, hvor du åbent
kan fortælle dem om dine vanskeligheder og pro-
blemer?
Indlagte, spec.
retspsykiatri (n=152)
30% 50% 70% 90%
63
71
Udvalgte tilfredshedsspørgsmål
Er du tilfreds med de aktiviteter, du kan/kun-
ne deltage i under indlæggelsen?
Udvikling fra 2014 til 2015
Relation til personalet
Relationen til personalet er afgørende for at sikre
patientens tillid og motivation til behandling. Dansk
Sundhedsinstitut (2011) beskriver, at en forudsæt-
ning for en god relation mellem personalet og pati-
enterne i retspsykiatrien, er et højt sikkerhedsni-
veau, så personalet kan føle sig trygge. Omvendt er
det afgørende, at patienterne ikke føler, at persona-
lets adfærd er enormt kontrollerende.
Knap hver fjerde patient tilknyttet de specialiserede
retspsykiatriske afsnit tilkendegiver i undersøgelsen,
at personalet kun ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’
respekterer dem, se figur 5.4. Der er sket en min-
dre, men positiv udvikling sammenlignet med sidste
år. Resultatet er dog ikke statistisk signifikant.
Figur 5.4. Respekt. Indlagte patienter. Andel positive, procent
2013 2014
2015
Når blikket rettes mod udviklingen fra 2014 til 2015
generelt, er der sket en positiv udvikling på de fleste
undersøgte områder. I forhold til hvad der har hjul-
pet den indlagte retspsykiatriske patient til at få det
bedre, er den positive udvikling størst for
gruppete-
rapi/gruppesamtaler
og
behandlingssamtaler, hvor
pårørende deltog.
For alle spørgsmål gælder det
dog, at udviklingen fra 2014 til 2015 ikke er stati-
stisk signifikant.
I 2015 er tilfredsheden højest på områderne
perso-
nalet tog godt imod mig, samtaler med behandler
har hjulpet
og
behandlingssamtaler med pårørende
har hjulpet.
Omvendt er tilfredsheden lavest på
områderne
modtaget skriftlig information, om brug
af tvang er ordentlig
og
personalets håndtering af
fejl.
I figur 5.6 er andelen, der svarer positivt vist på
hvert område for henholdsvis 2014 og 2015.
Figur 5.6. Udvikling på alle spørgsmål fra 2014 til 2015.
Andel positive, procent
90%
Indlagte, spec.
retspsykiatri (n=160)
30% 50% 70% 90%
76
77
Når fokus er på, om patienterne oplever, at perso-
nalet skaber en situation, hvor de åbent kan fortælle
om vanskeligheder og problemer, ses samme ten-
dens. Mere end hver fjerde svarer, at de ’i mindre
grad’ eller ’slet ikke’ kan tale åbent med personalet
om vanskeligheder og problemer. Der ses en nega-
tiv udvikling sammenlignet med sidste år. Resultatet
er ikke statistisk signifikant.
Figur 5.5. Kan åbent fortælle om vanskeligheder og problemer.
Indlagte patienter. Andel positive, procent
2013 2014
2015
70%
2015
50%
30%
30%
50%
2014
70%
90%
Indlagte, spec.
retspsykiatri (n=161)
30% 50% 70% 90%
77
73
LUP-psykiatri 2015
25
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0175.png
6. Udviklingen i pårørendes
oplevelser fra 2012 til 2015
Betydningen af pårørendeinddragelse
Undersøgelser peger på, at pårørende til patienter i
psykiatrien er værdifulde samarbejdspartnere, og at
information og støtte til pårørende kan forbedre
patientens forløb i psykiatrien.
Forskning viser eksempelvis, at inddragelse af pårø-
rende kan reducere risikoen for tilbagefald og gen-
indlæggelse. Samtidig peger studier på, at inddra-
gelsen af pårørende kan medføre samfundsøkono-
miske besparelser, som følge af færre udgifter til
indlæggelse og førtidspension, samt øgede skatte-
indtægter, når borgere med en psykiatrisk diagnose,
forbliver længere på arbejdsmarkedet (Psykiatriud-
valget, 2013).
I dette tema kigger vi nærmere på de pårørendes
oplevelser af psykiatrien. Temaet omhandler alene
oplevelser blandt pårørende til patienter i voksen-
psykiatrien. Undersøgelsen afvikles hvert tredje år
for denne målgruppe og er gennemført i 2012 og
2015.
Kapitel 4 ’Fastholdelse og forbedring af resultater’
peger på, at det især er følgende to områder, som
er vigtige for de pårørende:
Inddragelse og information om behandling
Sammenhæng og samarbejde
Temaet er bygget op omkring de to områder samt
de pårørendes samlede indtryk af kontakt med psy-
kiatrien. I det følgende præsenteres resultaterne i
overordnede træk.
Samlet indtryk
I det følgende afsnit beskrives de pårørendes sam-
lede indtryk af deres kontakt med psykiatrien både
på landsplan og på tværs af de fem regioner. Deref-
ter vises udviklingen fra 2012 til 2015 på regionsni-
veau.
Overordnet ses der den samme tendens i pårøren-
deundersøgelserne, som i patient- og forældreun-
dersøgelserne. På det ambulante område er der
højere tilfredshed end på området for indlagte pati-
enter.
Forkortelser i figurer
RH: Region Hovedstaden
RM: Region Midtjylland
RN: Region Nordjylland
RSj: Region Sjælland
RSyd: Region Syddanmark
Størstedelen af de pårørende har et ’virkelig godt’
eller ’godt’ samlet indtryk af deres kontakt med
psykiatrien. 68 % og 75 % af de pårørende til hen-
holdsvis indlagte og ambulante patienter i voksen-
psykiatrien tilkendegiver, at deres samlede indtryk
er ’godt’ eller ’virkelig godt’. Den positive udvikling
fra 2012 til 2015 er dog ikke signifikant. Se figur
6.1.
Figur 6.1. Samlet indtryk af afsnits kontakt med pårørende.
Voksen indlagt og voksen ambulant. Andel positive, procent
2012
2015
Pårørende (Voksen indlagt)
(n=318)
Pårørende (Voksen
ambulant) (n=2054)
40%
60%
80% 100%
62
73
68
75
Koncept for systematisk inddragelse af
pårørende
Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen har i 2014
udarbejdet et koncept for systematisk inddragel-
se af pårørende. Konceptet består af otte anbefa-
linger, der beskriver, hvordan kommuner og
regioner kan tilrettelægge en systematisk ind-
dragelse af de pårørende på lokalt niveau.
Formålet med konceptet er at sikre ”at pårøren-
de i højere grad anerkendes og indgår som en
ressource i indsatsen”.
Læs mere på sundhedsstyrelsen.dk
På tværs af regioner varierer tilfredsheden blandt de
pårørende til indlagte patienter i voksenpsykiatrien
mellem 61 % og 79 %. Andelen af pårørende, der
har et positivt samlet indtryk er størst i Region
Nordjylland. På tværs af regioner ses der dog ingen
signifikante forskelle.
LUP-psykiatri 2015
26
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0176.png
Figur 6.2. Samlet indtryk af afsnits kontakt med pårørende.
Voksen indlagt. Andel positive, procent
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
RH
(n=66)
RM
(n=98)
RN
(n=53)
RSj
(n=41)
Rsyd
(n=60)
Alle
(n=318)
’Virkelig godt’ samlet indtryk fra 2012 til 2015
Fokuseres der igen på de pårørende, men denne
gang på dem, som har svaret, at deres samlede
indtryk er ’virkelig godt’, nuanceres billedet lidt.
I figur 6.4 er andelen af pårørende til indlagte pati-
enter, der svarer ’virkelig godt’, i hver af de fem
regioner, indtegnet for henholdsvis 2012 og 2015.
Andelen af pårørende til indlagte patienter, som har
et virkelig godt indtryk i 2015 varierer mellem 19 %
og 24 %. Hvis tilfredsheden er forbedret, er resulta-
tet placeret over den diagonale linje, mens resulta-
tet er placeret under den diagonale linje, hvis den
samlede tilfredshed er faldet. Jo større vandret af-
stand fra resultatet til den diagonale linje desto
større udvikling fra 2012 til 2015. Der ses ingen
signifikant udvikling i perioden.
Figur 6.4. Samlet indtryk af kontakt med pårørende fra 2012 til
2015. Voksen indlagt. Andel svar i ’Virkelig godt’, procent
30%
79%
68%
67%
61%
68%
64%
Blandt pårørende til ambulante patienter varierer
andelen, som angiver at have et positivt samlet
indtryk mellem 66 % og 83 % på tværs af de fem
regioner. Andelen af pårørende, der har et positivt
samlet indtryk er signifikant højere i Region Hoved-
staden (***) og signifikant lavere i Region Sjælland
(***), sammenlignet med de andre regioner.
Figur 6.3. Samlet indtryk af afsnits kontakt med pårørende.
Voksen ambulant. Andel positive, procent
RSj
RH
100%
2015
Rsyd
90%
80%
70%
60%
50%
40%
83%
74%
77%
66%
76%
75%
20%
RM
RN
10%
10%
RH
(n=420)
RM
(n=495)
RN
(n=202)
RSj
(n=358)
Rsyd
(n=579)
Alle
(n=2054)
20%
30%
2012
Samlet indtryk af kontakt til patienten
Med hensyn til de pårørendes samlede indtryk af
sengeafsnittets kontakt med patienten varierer an-
del positive for pårørende til indlagte patienter mel-
lem 77 % og 92 % på tværs af regioner. Andel posi-
tive i Region Nordjylland (92 %) er signifikant høje-
re sammenlignet med de andre regioner. For pårø-
rende til ambulante patienter varierer andelen som
har et positivt samlet indtryk af ambulatoriets kon-
takt til patienten mellem 86 % og 94 %. I Region
Hovedstaden (94 %) er tilfredsheden signifikant
højere (***) og i Region Sjælland (*) signifikant
lavere, sammenlignet med de andre regioner. Både
for undersøgelsen blandt pårørende til indlagte og
ambulante patienter ses således en større tilfreds-
hed med psykiatriens kontakt til patienten end psy-
kiatriens kontakt med de pårørende selv.
Andelen af pårørende til ambulante patienter, der
har et ’virkelig godt’ samlet indtryk varierer mellem
16 % og 37 % i 2015. For Region Hovedstaden er
andel pårørende, som svarer ’virkelig godt’ signifi-
kant forbedret fra 2012 til 2015 (**). For de andre
regioner er udviklingen ikke signifikant. Se figur 6.5.
LUP-psykiatri 2015
27
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0177.png
Figur 6.5. Samlet indtryk af kontakt med pårørende fra 2012 til
2015. Voksen ambulant. Andel svar i ’Virkelig godt’, procent
svarer ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’. Udviklingen
fra 2012 til 2015 er ikke signifikant.
Figur 6.7. Personalet taler forståeligt. Pårørende. Andel positi-
ve, procent
2012
2015
40%
RH
30%
2015
RN
Rsyd
RM
Pårørende (Voksen indlagt)
(n=308)
Pårørende (Voksen
ambulant) (n=1960)
40%
60%
80% 100%
92
95
93
95
20%
RSj
10%
10%
20%
30%
40%
2012
Spørgsmål om samlet tilfredshed
Hvad er dit samlede indtryk af sengeafsnit-
tets/ambulatoriets kontakt med dig?
[Pårørende (voksne indlagte og ambulante patienter)]
Figur 6.8 viser andelen af pårørende, som giver
udtryk for at have fået den nødvendige støtte og
opbakning fra personalet. 70 % og 77 % af pårø-
rende til henholdsvis indlagte og ambulante patien-
ter i voksenpsykiatrien oplever, at de ’i høj grad’
eller ’i nogen grad’ oplever at få dette. Der er sket
en positiv udvikling både for pårørende til indlagte
og ambulante patienter. Udviklingen er dog alene
signifikant for pårørende til ambulante patienter
(***).
Figur 6.8. Støtte og opbakning. Pårørende. Andel positive,
procent
2012
2015
Inddragelse og information
I det følgende afsnit beskrives de pårørendes ople-
velse af relationen til personalet, deres vurdering af
inddragelsen i behandlingen samt vurderingen af
den information og undervisning, de modtager i
psykiatrien.
Relationer
Der er generelt en høj tilfredshed på spørgsmålene,
der vedrører relationen til personalet.
I 2015 indeholder pårørendeundersøgelserne et nyt
spørgsmål om, hvorvidt de oplever, at personalet
behandler dem med respekt. Figur 6.6 viser, at
88 % og 93 % af henholdsvis pårørende til indlagte
og ambulante patienter i voksenpsykiatrien svarer,
at de ’i høj’ eller ’i nogen grad’ oplever, at persona-
let respekterer dem.
Figur 6.6. Behandlet med respekt. Pårørende. Andel positive,
procent
2012
2015
Pårørende (Voksen indlagt)
(n=306)
Pårørende (Voksen
ambulant) (n=1728)
40%
60%
80% 100%
64
70
70
77
Når de pårørende bliver bedt om at sætte ord på
deres oplevelse af psykiatrien, er relationer til per-
sonalet et af de emner, der ofte bliver nævnt. Det er
for eksempel personalets respektfuldhed, lydhørhed
og indlevelse, der kommenteres på. Læs mere her-
om i kapitel 6.
Udvalgte spørgsmål om relationer
Oplever du, at personalet respekterer/respek-
terede dig?
[Pårørende (voksne indlagte og ambulante patienter)]
Fik du den støtte og opbakning fra personalet,
som du havde brug for under patientens indlæg-
gelse?
[Pårørende (voksne indlagte)]
Pårørende (Voksen indlagt)
(n=306)
Pårørende (Voksen
ambulant) (n=1811)
40%
60%
80%
100%
88
93
Får du den støtte og opbakning fra personalet,
som du har brug for?
[Pårørende (voksne ambulante patienter)]
Taler/talte personalet til dig på en måde, som du
forstår/forstod?
[Pårørende (voksne indlagte og ambulante patienter)]
Pårørende til patienter i psykiatrien bliver desuden
spurgt, om personalet taler på en måde, som de
forstår. 93 % og 95 % af henholdsvis pårørende til
indlagte og ambulante patienter i voksenpsykiatrien
LUP-psykiatri 2015
28
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0178.png
Inddragelse
Godt halvdelen (56 %) af de pårørende til indlagte
patienter i voksenpsykiatrien oplever, at de i pas-
sende omfang bliver inddraget i patientens behand-
ling. Andel positive svar er højere blandt pårørende
til ambulante end indlagte patienter, hvor knap to
ud af tre oplever at blive inddraget i passende om-
fang. Blandt de pårørende til patienter, som ikke
oplever inddragelse i passende omfang, er det pri-
mært oplevelsen, at de bliver inddraget for lidt. Kun
ganske få oplever at være blevet inddraget for me-
get. I figur 6.9 ses en lille positiv udvikling, der dog
ikke er signifikant.
Figur 6.9. Inddragelse i behandling. Pårørende. Andel positive,
procent
2012
2015
Når de pårørende bliver bedt om at sætte ord på
deres oplevelse af psykiatrien, er inddragelse et af
de emner, der oftest nævnes. Det handler fx om
tidlig inddragelse, behovet for at inddrage flere på-
rørende og løbende inddragelse. For pårørende til
indlagte patienter nævnes desuden inddragelse i
patientens udskrivelse. Læs mere herom i kapitel 6.
Udvalgte spørgsmål om inddragelse
I hvilket omfang bliver du inddraget i patientens
behandling?
[Pårørende (voksne indlagte og ambulante patienter
(voksne))]
Pårørende (Voksen indlagt)
(n=317)
Pårørende (Voksen
ambulant) (n=1916)
40%
60%
80% 100%
I hvilket omfang blev du inddraget i patientens
udskrivelse?
[Pårørende (voksne indlagte)]
55
64
56
65
Er personalet interesseret i din erfaring og viden
som pårørende?
[Pårørende (voksne indlagte og ambulante patienter
(voksne))]
Pårørende til indlagte patienter bliver endvidere
spurgt til deres oplevelse af inddragelse i patientens
udskrivelse. Her er det ligeledes godt halvdelen (55
%), der i passende omfang oplever dette.
Figur 6.10. Inddragelse i patientens udskrivelse. Pårørende.
Andel positive, procent
2012
2015
Inddragelse påvirker samlet indtryk
Pårørende som oplever, at de ikke er blevet inddra-
get i passende omfang, svarer i mindre grad positivt
på spørgsmålet om det samlede indtryk af deres
egen kontakt med psykiatrien. Figur 6.12 viser, at
95 % af de pårørende til indlagte patienter, som
oplever at være blevet inddraget i passende om-
fang, svarer at de har et ’virkelig godt’ eller ’godt’
samlet indtryk, imens denne andel er 32 % for de
pårørende, som ikke oplever at være blevet inddra-
get i passende omfang. Forskellen er signifikant
(***).
Figur 6.12. Samlet indtryk. Voksen indlagt. Pårørende. Opdelt
på inddraget i passende omfang, andel positive, procent
2012
2015
Pårørende (Voksen indlagt)
(n=302)
40%
60%
80% 100%
54
55
Sammenholdes de pårørendes oplevelse af inddra-
gelse i behandlingen med patienternes oplevelse af
pårørendeinddragelse ses en større forskel. Patien-
terne er i højere grad tilfredse med inddragelsen af
de pårørende, end de pårørende selv er. 76 % og 79
% af de indlagte og ambulante patienter i voksen-
psykiatrien oplever, at deres pårørende er inddraget
i passende omfang. Se figur 3.6, kapitel 3.
I forhold til, om personalet viser interesse for den
pårørendes viden og erfaring, svarer 62 % og 77 %
af pårørende til henholdsvis indlagte og ambulante
patienter i voksenpsykiatrien ’i høj grad’ eller ’i no-
gen grad’. For pårørende til ambulante patienter er
den positive udvikling fra 2012 til 2015 signifikant
(***).
Figur 6.11. Interesse i viden og erfaring. Pårørende. Andel
positive, procent
2012
2015
Inddraget passende
(n=172)
Ikke passende inddraget
(n=132)
30% 50% 70% 90%
94
31
95
32
Pårørende (Voksen indlagt)
(n=302)
Pårørende (Voksen
ambulant) (n=1878)
40%
60%
80% 100%
59
72
62
77
Resultatet er cirka det samme for pårørende til am-
bulante patienter. 96 % af de pårørende til ambu-
lante patienter, der oplever at være inddraget i
passende omfang, svarer samtidig, at de har et
’virkelig godt’ eller ’godt’ samlet indtryk af psykiatri-
en. Tilsvarende er andelen, der svarer ’virkelig godt’
eller ’godt’ kun 39 % for de pårørende til ambulante
patienter, som ikke oplever at være blevet inddraget
i passende omfang. Forskellen er signifikant (***).
Se figur 6.13.
LUP-psykiatri 2015
29
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0179.png
Figur 6.13. Samlet indtryk. Voksen ambulant. Pårørende. Op-
delt på inddraget i passende omfang, andel positive, procent
2012
2015
Passende inddraget
(n=1233)
Ikke passende inddraget
(n=653)
30% 50% 70% 90%
89 % af henholdsvis indlagte og ambulante patien-
ter svarer, at de ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ får
informationen, jævnfør figur 3.8, kapitel 3.
I figur 6.16 ses de pårørendes oplevelse af at have
modtaget information om pårørenderådgivning og
netværk. 32 % og 51 % af henholdsvis pårørende til
indlagte og ambulante patienter i voksenpsykiatrien
oplever ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ at få dette.
Udviklingen fra 2012 til 2015 er ikke signifikant.
Figur 6.16. Information om pårørenderådgivning og netværk.
Pårørende. Andel positive, procent
2012
2015
96
33
96
39
Information
Skal den pårørende have mulighed for at være en
aktiv part i behandlingen sammen med patienten, er
det blandt andet en forudsætning, at de modtager
den information, de har brug for om patientens
behandling. Det er et af de ti pejlemærker, Danske
Regioner har meldt ud i 2014 (Danske Regioner,
2014).
De pårørendes oplevelse af at have modtaget infor-
mation om patientens behandling, sygdom samt
pårørenderådgivning og netværk er vist i figurerne
6.14-6.19. Der ses et vist forbedringspotentiale.
Figur 6.14 viser, at der er 57 % og 69 % af hen-
holdsvis pårørende til indlagte og ambulante patien-
ter i voksenpsykiatrien, som er tilfredse med den
information, de får om patientens behandling. Ud-
viklingen fra 2012 til 2015 er positiv, men ikke sig-
nifikant.
Figur 6.14. Information om patientens behandling. Pårørende.
Andel positive, procent
2012
2015
Pårørende (Voksen indlagt)
(n=291)
Pårørende (Voksen
ambulant) (n=1900)
20%
40%
60%
80%
50
34
51
32
Udvalgte spørgsmål om information
Har du fået de informationer, som du har brug
for, omkring patientens behandling?
[Pårørende (indlagte og ambulante patienter (voksne))]
Har du fået de informationer, som du har brug
for, omkring patientens sygdom?
[Pårørende (indlagte og ambulante patienter (voksne))]
Har du fået de informationer, som du har brug
for, omkring mulighed for pårørenderådgivning
og netværk?
[Pårørende (indlagte og ambulante patienter (voksne))]
Pårørende (Voksen indlagt)
(n=313)
Pårørende (Voksen
ambulant) (n=2027)
40%
60%
80% 100%
55
67
57
69
Sammenhæng og samarbejde
Oplevelsen af at få hjælp til at forholde sig til pati-
enten i dagligdagen er blandt de områder, pårøren-
de finder vigtige i kontakten med psykiatrien, jævn-
før kapitel 4. Samtidig viser resultatet, at der mulig-
hed for forbedring på området. Resultatet i 2015
ligger på niveau med resultatet i 2012, og der ses
ingen signifikant udvikling på spørgsmålene i figu-
rerne 6.17-6.19.
I forhold til information om patientens sygdom giver
58 % og 72 % af henholdsvis pårørende til indlagte
og ambulante patienter i voksenpsykiatrien udtryk
for ’i høj grad’ eller ’i nogen grad ’at have fået in-
formationen. Den positive udvikling fra 2012 til
2015 er ikke signifikant.
Figur 6.15. Information om patientens sygdom. Pårørende.
Andel positive, procent
2012
2015
Pårørende (Voksen indlagt)
(n=305)
Pårørende (Voksen
ambulant) (n=2025)
40%
60%
80%
100%
55
69
58
72
Ved en sammenligning med patienternes oplevelse
af at få information om sygdom og behandling ses
det, at patienterne har en mere positiv oplevelse af
at få informationen, end de pårørende har. 78 % og
LUP-psykiatri 2015
30
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0180.png
Støtte til de pårørende i Borgernes Sund-
hedsvæsen
Som en del af planen for Borgernes Sundheds-
væsen anerkendes, at rollen som pårørende kan
være ressourcekrævende og hård. Derfor kan de
pårørende selv kan have brug for støtte til at
komme igennem forløbet. Et pejlemærke er der-
for:
Pårørende får den støtte, de har brug for i
patientens behandlingsforløb.
(Danske Regioner, 2015)
Figur 6.19. Samarbejde mellem psykiatriske sengeafsnit og
ambulatorier. Pårørende. Andel positive
2012
2015
Pårørende (Voksen indlagt)
(n=240
Pårørende (Voksen
ambulant) (n=859)
40%
60%
80% 100%
62
70
63
72
Figur 6.17 viser de pårørendes oplevelse af, om
psykiatrien giver dem hjælp til at forholde sig til
patienten i dagligdagen (for pårørende til indlagte
handler det om tiden efter indlæggelse). 35 % og
57 % af de pårørende til henholdsvis indlagte og
ambulante patienter svarer ’i høj grad’ eller ’i nogen
grad’.
Figur 6.17. Hjælp til patient i dagligdagen. Pårørende. Andel
positive, procent
2012
2015
Pårørende (Voksen indlagt)
(n=303)
Pårørende (Voksen
ambulant) (n=1915)
20%
40%
60%
32
57
35
57
De pårørende bliver endvidere spurgt, om de ople-
ver, at der er overensstemmelse mellem de oplys-
ninger de får fra forskelligt personale. I relation
hertil svarer 69 % og 77 % af de pårørende til hen-
holdsvis indlagte og ambulante patienter ’i høj’ eller
’i nogen’ grad.
Figur 6.18. Overensstemmelse mellem oplysninger. Pårørende.
Andel positive, procent
2012
2015
Pårørende (Voksen indlagt)
(n=267)
Pårørende (Voksen
ambulant) (n=1368)
40%
60%
80% 100%
70
77
69
77
Figur 6.19 viser de pårørendes oplevelse af samar-
bejdet mellem psykiatrisk sengeafsnit og ambulato-
rium. 63 % og 72 % af de pårørende til henholdsvis
indlagte og ambulante patienter svarer ’i høj’ eller ’i
nogen grad’.
LUP-psykiatri 2015
31
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0181.png
Hjælp til patient i dagligdagen påvirker samlet
indtryk
Pårørende der svarer, at de kun ’i mindre grad’ eller
’slet ikke’ har fået hjælp til patienten i dagligdagen,
svarer i mindre grad positivt på spørgsmålet om
deres samlede indtryk af kontakten med psykiatrien.
96 % af de pårørende til indlagte patienter, som
oplever at have fået den nødvendige hjælp, svarer
at de har et ’virkelig godt’ eller ’godt’ samlet indtryk,
mens denne andel er 51 % for de pårørende, der
ikke oplever at have fået hjælp til patienten i dag-
ligdagen. Forskellen er signifikant (***).
Figur 6.20. Samlet indtryk. Voksen indlagt. Pårørende. Opdelt
på hjælp til patient i dagligdagen. Andel positive, procent
2012
2015
Udvalgte spørgsmål om sammenhæng og
samarbejde
Har du fået hjælp til, hvordan du kan forholde
dig til patienten i dagligdagen (efter indlæggel-
sen)?
[Pårørende (voksne indlagte og ambulante patienter
(voksne))]
Er der overensstemmelse mellem de oplysnin-
ger, du får af personale forskellige steder i psy-
kiatrien?
[Pårørende (voksne indlagte og ambulante patienter
(voksne))]
Hvordan oplever du, at samarbejdet er mellem
psykiatrisk sengeafsnit og ambulatoriet?
[Pårørende (voksne indlagte og ambulante patienter
(voksne))]
Tilfreds med hjælp
(n=195)
Ikke tilfreds med hjælp
(n=105)
40%
60%
80%
100%
94
49
96
51
Resultatet peger i samme retning for pårørende til
ambulante patienter. 94 % af de pårørende til am-
bulante patienter, der oplever at få hjælp til patien-
ten i dagligdagen, svarer samtidig, at de har et
’virkelig godt’ eller ’godt’ indtryk af psykiatrien.
Denne andel er 46 % for de pårørende til ambulante
patienter, som ikke oplever at få hjælp til patienten i
dagligdagen. Forskellen er signifikant (***). Se figur
6.21.
Figur 6.21. Samlet indtryk. Voksen ambulant. Pårørende. Op-
delt på hjælp til patient i dagligdagen. Andel positive, procent
2012
2015
Tilfreds med hjælp
(n=1079)
Ikke tilfreds med hjælp
(n=793)
40%
60%
80% 100%
95
41
94
46
Når de pårørende bliver bedt om at beskrive, hvad
afsnittet/ambulatoriet kan gøre bedre, fremgår
hjælp til at forholde sig til patienten og hjælpe den-
ne i dagligdagen
som et af de emner, en del pårø-
rende giver udtryk for, at de har behov for mere
hjælp til. Læs mere herom i kapitel 6.
LUP-psykiatri 2015
32
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0182.png
7. Hvad siger de pårørende
om psykiatrien
Efter spørgsmålene om de pårørendes samlede ind-
tryk af psykiatriens kontakt med henholdsvis dem
selv og patienten, bliver de pårørende bedt om at
beskrive, hvad de synes, personalet kan gøre bedre
eller gør særligt godt.
1.230 pårørende til voksne ambulante patienter har
skrevet en kommentar til spørgsmålet. Det svarer til
45 % af de pårørende, der indgår i undersøgelsen.
Heraf er der udvalgt 400 tilfældige kommentarer,
som er kategoriseret og analyseret. I undersøgelsen
for pårørende til voksne indlagte patienter er samt-
lige 211 kommentarer fra pårørende kategoriseret
og analyseret. 58 % af de pårørende til indlagte
patienter har skrevet en kommentar til spørgsmålet.
Dette kapitel vil fokusere på forbedringspotentiale
på baggrund af de pårørendes kommentarer, hvor-
for kommentarer med kritik eller mangler vil være i
fokus. Positive kommentarer, som for eksempel kan
være med til at illustrere ”det gode eksempel” vil
indgå, hvor det vurderes relevant.
Det er meget de samme emner, som dukker op
blandt de positive udsagn, såvel som blandt de ne-
gative blot med modsatrettede fortegn. Kommenta-
rerne fra de pårørende handler overordnet set om:
kontakten mellem personale, patient og pårøren-
de
inddragelse af de pårørende
information til de pårørende
patientens behandling
Der er flest kommentarer om kontakten mellem
personale, patient og pårørende og færrest kom-
mentarer vedrørende information. Kun få af de på-
rørende kommenterer på emner som eksempelvis
de fysiske rammer, forplejning, samarbejdet mellem
offentlige steder samt manglende ressourcer i psy-
kiatrien. Derfor uddybes disse emner ikke i temaet.
En række kommentarer handler om, at de pårøren-
de har haft positive oplevelser og er tilfredse med
psykiatrien. En del af disse pårørende skriver blot,
at de er tilfredse og uddyber ikke, hvad de konkret
har lagt vægt på i deres bedømmelse, andre beskri-
ver mere detaljeret, hvad der har betydning for
dem. Der er ikke på samme måde negative kom-
mentarer, hvor kritikken står alene uden en begrun-
delse for, hvorfor det blev vurderet dårligt.
Udvalgt spørgsmål
Vi vil meget gerne vide, hvis du synes, ambu-
latoriet/sengeafsnittet kunne gøre noget bedre
eller gør noget særligt godt?
Kontakten mellem personale,
patient og pårørende
Kommentarerne fra de pårørende omhandler blandt
andet om kontakten mellem personalet og hen-
holdsvis patient og pårørende. Flere pårørende skri-
ver, at de ikke har haft kontakt med personalet,
mens andre skriver, at de ville ønske mere eller
bedre kontakt til personalet. Andre pårørende skri-
ver, at der har været god kontakt mellem personalet
og patienten og de pårørende. Det er særligt pårø-
rende, som ingen samtaler har haft med personalet
eller som har haft en til fem samtaler med persona-
let, der ønsker mere og bedre kontakt. Samtidig er
næsten halvdelen af kommentarerne, som beskriver
en god kontakt med personalet, fra pårørende, der
har haft mere end fem samtaler med personalet. En
større andel af disse kommentarer handler om, at
de pårørende oplever, at der er en god kontakt mel-
lem personalet og patienten og ikke om deres egen
kontakt med personalet.
Blandt de pårørende som ønsker mere eller bedre
kontakt med personalet skriver flere, at de selv har
taget initiativ til kontakten, men at de gerne så, at
det var personalet, som tog initiativ til kontakt med
de pårørende. Det kan være svært at have overskud
til at tage kontakt til personalet, fordi patientens
sygdom fylder meget. Det er vigtigt at være op-
mærksom på, at der her kun er set på de kommen-
tarer, hvor pårørende direkte taler om kontakt.
”Uopfordret kontakt til pårørende. Man
føler sig så svag som pårørende, træt også
efter mange strabadser op til indlæggelse.”
Pårørende (indlagt)
”Jeg ville gerne inddrages noget mere.
Kontaktes af behandleren selv. At det ikke
var mig, der skulle tage kontakten.”
Pårørende (ambulant)
I 2009 blev det nationale kvalitetsprojekt ”Pårøren-
de i Psykiatrien” gennemført. En af anvisningerne på
god praksis herfra er netop, at personalet bør tage
initiativ til kontakten, fordi de pårørende ikke altid
har overskud til selv at tage kontakt til personalet,
33
LUP-psykiatri 2015
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0183.png
fordi de er belastede af situationen eller måske ban-
ge for at trænge sig på.
En stor andel af de øvrige kommentarer handler
også om kontakten til personalet, men går konkret
på personalets væremåde, engagement og synlig-
hed, indlevelse og respekt, lydhørhed samt faglig-
hed m.m. En lang række kommentarer handler om
positive karakteristika ved personalet, som f.eks. at
personalet er søde og venlige, imødekommende,
omsorgsfulde og respektfulde. Andre skriver blot, at
personalet f.eks. gør det bedste, de kan, eller at de
gør et stort stykke arbejde.
”Patienten selv var også glad for persona-
let, men savnede dog kontakt/ samta-
le/aktiviteter med dem. Han vidste, at han
kunne henvende sig på kontoret, men el-
lers syntes han ikke, at der var en egentlig
kontakt (dog deltog personalet af og til,
når patienterne så TV i TV-stuen om afte-
nen).”
Pårørende (indlagt)
”Stor omsorg over for både mig og patien-
ten. Personalet er altid venligt og imøde-
kommende, både ved personlig kontakt og
i telefonsamtaler.”
Pårørende (indlagt)
”At personalet er opsøgende i kontakten
(gerne flere gange i løbet af en vagt!) til
patienterne og ikke omvendt, da det netop
er det, nogle patienter har svært ved. Og
det de så har brug for hjælp til.”
Pårørende (indlagt)
Enkelte pårørende skriver modsat, at de savner
mere imødekommenhed fra personalets side, eller
at personalet er stresset og afvisende, samt at de
pårørende gerne vil have mere støtte og vejledning
fra personalet.
De pårørende efterspørger både mere tid og initiativ
fra personalets side til at holde opsyn med og tale
med patienterne, når de har det dårligt samt til at
have mere socialt samvær og nærvær med patien-
terne.
Enkelte pårørende giver udtryk for, at de anerken-
der, at personalet er nødt til at bruge tid på admini-
strativt arbejde, men at de skal passe på med, at
det ikke bliver en undskyldning for at opholde sig på
kontoret og hygge frem for at være sammen med
patienterne.
”Når man står uden for glasdøren ind til
afdelingen og har banket på, er det direkte
uforskammet bare at blive ignoreret i op til
fem minutter. Jeg oplevede meget lidt
imødekommenhed…”
Pårørende (indlagt)
Engagement og synlighed
Flere pårørende til indlagte patienter kritiserer per-
sonalet i psykiatrien for manglende engagement og
for ikke at være synlige nok. Der er ganske få
kommentarer om dette fra pårørende til ambulante
patienter. Det manglende engagement kommer til
udtryk ved, at personalet tilbringer for lidt tid med
patienterne. Flere giver i den forbindelse udtryk for,
at personalet i for høj grad sidder på kontoret med
lukket dør i stedet for at være sammen med patien-
terne. Andre ville ønske, at personalet var mere
opsøgende i forhold til patienterne, som måske selv
kan have svært ved at tage kontakt til personalet.
”Synes, der var alt for meget personale på
kontoret ad gangen. Man kan se de sidder
og pjatter/taler med hinanden måske tre-
fire stykker. Ved som sagt, der er meget
administrativt, men giver et dårligt indtryk,
når man kan stå og se ”ind på glasburet”.
Synes, man skal passe på, at det admini-
strative ikke bliver en undskyldning for at
opholde sig på kontoret og ”hygge”.”
Pårørende (indlagt)
Aktiviteter kan være med til at give patienterne en
følelse af mere nærvær og samvær under patien-
tens indlæggelse. Flere pårørende efterspørger flere
aktiviteter for patienterne, herunder at personalet
gør en aktiv indsats for at hjælpe patienterne i gang
med at foretage sig noget. De fleste kommentarer
kommer fra pårørende til indlagte patienter. De
pårørende foreslår især fysiske aktiviteter, men
også sang og spil, træning i at fungere i samfundet
34
LUP-psykiatri 2015
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0184.png
samt inddragelse i madlavningen. Kun en enkelt
pårørende roser afdelingen for at være god til at
tilbyde ture ud ad huset, såsom svømning, idræt,
gåture og cafebesøg. Selvom de pårørende aner-
kender, at patienterne har det dårligt, og måske
ikke har overskud til så meget, kan det alligevel
være svært for dem at forstå, hvorfor der ikke er
flere aktiviteter, som patienterne har mulighed for
at vælge til eller fra.
”Det er min oplevelse, at både min søster,
som er patient, og vores familie bliver ta-
get meget alvorligt og bliver mødt med
empati, når vi henvender os.”
Pårørende (ambulant)
”For mig er respekten for det enkelte men-
neske noget af det vigtigste, og det synes
jeg, personalet levede op til.”
Pårørende (indlagt)
”…tænkte jeg: ”Hvorfor er der ikke nogen,
der hjælper dem i gang med noget?” Bord-
tennis, yatzy, ludo, whatever, bare noget.
For efter min bedste overbevisning, selvom
man har det skidt, burde der være nogle
tilbud, så kan man jo som individ fravæl-
ge.”
Pårørende (indlagt)
Personalets faglighed
Flere pårørende nævner også personalets faglighed i
deres kommentarer, hvor de positive kommentarer
fylder mest. De pårørende som kritiserer personalets
faglighed nævner flere forskellige årsager hertil. For
eksempel siger de pårørende, at de har haft oplevel-
sen af, at personalet ikke vidste, hvordan de skulle
håndtere patienten, eller at personalet skal være
bedre til at sætte sig ind i den enkelte patients situa-
tion for bedre at kunne behandle patienten. Andre
beskriver personalet som værende famlende og usik-
re eller skriver, at det virker som om, at personalet
ikke har læst i journalen før et ambulant besøg og
derudover laver faktuelle fejl i patientens journal.
Efterfølgende kommentar er fra en pårørende, som
fortæller, at patienten gennem flere år har haft et
dårligt forhold til psykiatrien, men nu endelig er i
behandling et sted, hvor patienten bliver mødt med
professionalisme og empati. Kommentaren illustre-
rer et eksempel på kontrasten mellem det gode og
dårlige patientforløb.
Indlevelse, lydhørhed og respekt
De pårørendes kommentarer om kontakten med
personalet handler desuden om, hvorvidt personalet
udviser forståelse for og indlevelse i patientens situ-
ation samt lytter til henholdsvis patienten og de
pårørende. Kommentarerne omhandler ligeledes,
hvorvidt især patienten men også de pårørende
bliver behandlet på en ligeværdig og respektfuld
måde. Der er stort set lige mange positive og nega-
tive kommentarer om dette. De negative kommen-
tarer handler om, at de pårørende savner forståelse
for og indlevelse i patientens situation, ligesom flere
efterspørger mere empati og lydhørhed over for
patienten. Andre giver udtryk for et ønske om, at
personalet taler til patienten på en mere respektfuld
måde i stedet for at tale ned til patienten. Ifølge
enkelte pårørende vil en respektfuld og lyttende
tilgang til patienterne kunne skabe større tillid til
personalet og åbenhed fra patientens side.
”Dejligt hvis personalet kunne vise respekt,
interesse og medmenneskelighed, både
over for den syge og de pårørende. Ind-
dragelse mangler. Hvor blev empatien af?
Behandlingen bliver overfladisk, man føler
sig som et nummer (både patient og pårø-
rende).”
Pårørende (ambulant)
”… vil jeg også gerne give stor ros til per-
sonale og behandlere for deres professio-
nelle og empatiske adfærd i deres daglige
virke. Min patient har hele sit liv haft et
dårligt forhold til det psykiatriske system,
[…]. En mistillid der er totalt forsvundet,
efter han er startet her. Udover det, har de
opnået mere på kortere tid med ham, end
der var blevet de steder, han har været
tidligere. Jeg er som pårørende glad og
tryg ved at han er tilknyttet distriktspsykia-
trien og kan ærligt sige, at vores liv bliver
overordnet nemmere hver dag takket være
hans behandlere. Så TAK.”
Pårørende (ambulant)
I den følgende kommentarboks er det muligt at se
nogle af de positive kommentarer, der knytter sig til
respekt og empati.
LUP-psykiatri 2015
35
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0185.png
Inddragelse af pårørende
Kommentarer omkring inddragelse
fylder en del i kommentarerne.
kommentarerne handler om, at de
vil inddrages mere, herunder at de
i flere samtaler med personalet.
af de pårørende
Hovedparten af
pårørende gerne
gerne vil deltage
Tidlig og løbende kontakt
Forudsætningen for pårørendeinddragelse er, at der
etableres en kontakt mellem personalet og de pårø-
rende.
Flere pårørende giver udtryk for, at pårørende bør
inddrages så hurtigt som muligt i patientens be-
handlingsforløb, da det er i starten af patientens
behandlingsforløb, at de har mest behov for det.
Der er få kommentarer fra pårørende, som direkte
skriver, at de føler sig inddraget. Dette er ikke ens-
betydende med, at der er få pårørende, som er
inddraget af personalet i psykiatrien, hvilket de
positive kommentarer er eksempler på. Det er
nærmere et udtryk for, at de pårørende som har
kontakt med psykiatrien i højere grad fokuserer på
andre ting i deres kommentarer end på inddragelse.
Derimod fylder kommentarer om inddragelse mere
for de pårørende, som ikke har oplevet at blive ind-
draget, men som har et behov for eller ønske om at
blive inddraget i patientens behandlingsforløb.
Kommentarer fra pårørende som ønsker at blive
inddraget mere handler blandt andet om, hvornår
de pårørende bør inddrages, mere inddragelse af
dem selv eller flere pårørende til samme patient
samt fordelene ved at blive inddraget.
”Vi var inviteret til et par eftermiddage,
hvor sygdom og behandling blev gennem-
gået. Det var et meget fint forløb, men
desværre i vores tilfælde, i slutningen af et
behandlingsforløb, således at vi fik brugbar
viden på ”bagkanten” af forløbet. Det hav-
de været dejligt med den information i
forbindelse med starten af forløbet..”
Pårørende (indlagt)
Et vellykket forsøg med styrket pårørende-
inddragelse
Projekt ”Pårørende i Psykiatrien” blev igangsat af
Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse.
Projektet omfattede 15 voksenpsykiatriske sen-
geafsnit og 6 ambulante centre fordelt over hele
landet og Færøerne. I 15 måneder arbejdede
projektdeltagerne målrettet på at forbedre pårø-
rendes tilfredshed med kontakt, information og
samarbejde, samt at forbedre den faglige og
organisatoriske kvalitet af pårørendearbejdet i
psykiatrien.
De deltagende psykiatriske enheder oplevede
store forbedringer uden at de fik tilført flere øko-
nomiske midler. Der var kun tale om praktiske
ændringer i behandlingsforløbet og en ny tilgang
til de pårørende. Tilfredsheden blandt de pårø-
rende tilknyttet sengeafsnittene steg med 64 pct.
Tilfredsheden steg tilsvarende 34 pct. ved ambu-
lante enheder.
Se idékatalog fra projektet på
www.defactum.dk
(Center for Kvalitetsudvikling, 2009).
Kontakt med pårørende tidligt i patientens behand-
lingsforløb er en af de otte anbefalinger i Socialsty-
relsen og Sundhedsstyrelsens ”Koncept for systema-
tisk inddragelse af pårørende” fra 2014. Her henvi-
ses der til idékataloget fra ”Projekt pårørende i psy-
kiatrien” fra 2009, hvor der blandt andet peges på
følgende erfaringsbaserede indsatser:
Telefonisk kontakt inden for 24 eller 48 timer
Deltagelse i en lægesamtale dagen efter indlæg-
gelsen
Brevkontakt til pårørende
Afholdelse af en forventningssamtale
For at de pårørende har mulighed for at tage kon-
takt til psykiatrien er det nødvendigt, at de ved,
hvor og hvem de kan henvende sig til. Et af forsla-
gene fra de pårørende går da også på, at personalet
sender et brev til de pårørende i starten af behand-
lingsforløbet med oplysninger om, hvordan de pårø-
rende kan komme i kontakt med afsnittet, hvem
patientens kontaktperson(er) er, samt hvad de på-
rørende kan bruge afsnittet til.
LUP-psykiatri 2015
36
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0186.png
”Jeg er meget tilfreds med forløbet indtil
videre, men måske ville det have været
rart som pårørende at modtage et brev i
starten af behandlingsforløbet. F.eks. med
oplysning om, at man som pårørende kun-
ne henvende sig ved spørgsmål/generel
kontaktinformation/evt. tilbud om samta-
le.”
Pårørende (ambulant)
pårørende. Patientens sygdom påvirker hele familien,
hvorfor der kan være behov for at inddrage flere
familiemedlemmer. Samtidig bør personalet være
opmærksomme på også at inddrage relevante pårø-
rende, som ikke er i familie med patienten.
Nogle få pårørende skriver direkte, at det kunne
være rart med en forventningsafstemning mellem
psykiatrien og de pårørende, hvilket er i tråd med
ovennævnte erfaringsbaserede indsats i forhold til
pårørendeinddragelse.
”Jeg synes, at jeg som pårørende bliver
inddraget overraskende lidt. Jeg har været
inviteret til behandlingsmøder, og det er
fint, men derudover har jeg ikke fået in-
formationer overhovedet. Oplever også, at
det er sværere, fordi jeg hverken er familie
eller partner.”
Pårørende (indlagt)
”Måske forventningsafstemning i forhold til,
hvordan man kan bruge hinanden. Kontak-
ten er meget på den pårørendes initiativ,
og det kræver overskud, og at man ved, at
det er ok at kontakte og bruge kontaktper-
sonernes tid.”
Pårørende (ambulant)
En del pårørende skriver, at de gerne vil have sam-
taler med personalet. To tredjedele af disse pårø-
rende har enten ikke haft en samtale med persona-
let eller kun en eller to samtaler. De resterende har
haft mere end to samtaler med personalet.
Nogle få af de pårørende skelner mellem samtaler
med personalet med eller uden patientens tilstede-
værelse. Behovet for samtaler uden patientens til-
stedeværelse begrundes blandt andet med, at de
pårørende har bekymringer, som de ikke kan drøfte
frit, hvis patienten er til stede, eller at de gerne vil
vide noget mere om, hvordan de selv kan tackle
patientens sygdom i hverdagen.
Derudover giver flere pårørende udtryk for, at der er
behov for løbende kontakt. Pårørende til indlagte
patienter finder det desuden vigtigt med inddragelse
af pårørende i forbindelse med udskrivelse af pati-
enten, herunder hvordan man kan støtte patienten
efter udskrivelsen for blandt andet at forebygge en
ny indlæggelse.
”Holder et til to møder med den pårørende
alene alt efter behov. Det kan give god
mening i forhold til behandling af den syge.
Det er svært at sidde ved siden af og ikke
få sagt det, man gerne vil af hensyn til den
syge.”
Pårørende (ambulant)
”1. At personalet tager kontakt til pårøren-
de ved første besøg. 2. At personalet ind-
drager pårørende i behandling/tid/mål/
indhold. 3. At personalet giver information
om pårørendes rolle i forbindelse med ud-
skrivelse/efter udskrivelse.”
Pårørende (indlagt)
Fordelene ved pårørendeinddragelse
Flere pårørende kommer desuden ind på gevinsten
ved at inddrage de pårørende. Ifølge de pårørende
er gevinsten for personalet, at de kan drage nytte af
de pårørendes viden og erfaringer om patienten
samt bruge de pårørende som støtte for patienten.
Gevinsten for de pårørende er, at de kan få hjælp til
at forstå patientens sygdom og behandling samt
hjælp til at klare hverdagen sammen med patienten.
Gevinsten for begge parter kommer i begge tilfælde
patienten til gode, idet både personale og pårørende
bliver bedre rustet til at hjælpe patienten.
37
Behov for mere inddragelse
De pårørendes ønske om at blive inddraget mere
handler om flere forskellige faktorer. Nogle pårørende
giver udtryk for, at de savner at blive inddraget eller
gerne ville inddrages noget mere, mens andre giver
udtryk for, at det ikke er nok kun at inddrage den
LUP-psykiatri 2015
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0187.png
”Jeg kunne ønske, at pårørende ses som
ressource og samarbejdspartnere, da det
er os, som må være støtten i hverdagen og
som derfor kender patienten rigtig godt.
Jeg ville gerne orienteres om diagnose,
behandling og planer (via telefon), og ud-
veksle observationer og erfaringer.”
Pårørende (ambulant)
ændringer i medicineringen. Enkelte pårørende fore-
slår, at de pårørende får adgang til oplysninger om
patientens behandling elektronisk, så de kan se
medicinskift og anden relevant information samt
skrive kommentarer til personalet.
Tilbud til pårørende
Flere pårørende giver udtryk for, at de savner in-
formation om, hvilke tilbud der er til pårørende,
mens andre skriver, at de konkret savner tilbud som
for eksempel pårørendeaftener, pårørendegrupper
eller undervisning. Formålet med disse tilbud er fra
de pårørendes synspunkt blandt andet at informere
om patientens sygdom, at støtte de pårørende og at
hjælpe de pårørende med, hvordan de bedst muligt
hjælper patienten.
Som nævnt i starten af kapitel 6 kan der desuden
være en væsentlig samfundsøkonomisk gevinst ved
at inddrage de pårørende i patientens behandlings-
forløb. Dette er dog ikke et aspekt, som de pårøren-
de kommer ind på i deres kommentarer, idet deres
fokus er på patientens velbefindende og på hverda-
gen sammen med patienten.
Information
Information fylder også en del i de pårørendes
kommentarer. Langt de fleste af kommentarerne
handler om mangel på information. De pårørende
savner information indenfor følgende områder:
Patientens sygdom, behandlingsforløb og status
Tilbud til pårørende
Hvad pårørende kan gøre for at hjælpe patienten
Henvendelsesmuligheder
Der er flest kommentarer om manglende informati-
on om patientens sygdom, behandlingsforløb og
status, dernæst om tilbud til pårørende og så frem-
deles. Nedenfor bliver de fire områder uddybet.
Patientens sygdom, behandlingsforløb og sta-
tus
Flere pårørende skriver, at de savner information
om patientens sygdom, behandlingsforløb og status.
Information om sygdommen kan være med til at
øge de pårørendes indsigt og forståelse samt gøre
det nemmere at være pårørende, hvorimod mang-
lende viden om sygdommen kan gøre det svært at
være pårørende.
”Et pårørendemøde, hvor man prøver at
hjælpe/give tilbud til den pårørende. Som
pårørende oplever man angst og sorg, men
ingen hjælp.”
Pårørende (indlagt)
Pårørende som fortæller, at de har deltaget i pårø-
rendearrangementer er generelt meget positive. De
pårørende er glade for at have fået mere viden om
patientens sygdom, og for at have talt med andre
pårørende.
Hvad pårørende kan gøre for at hjælpe patien-
ten i dagligdagen
Flere pårørende skriver i kommentarerne, at de
savner information om, hvad de kan gøre for at
hjælpe patienten i dagligdagen, men også hvad de
ikke må gøre eller sige til patienten. De vil gerne
vide, hvordan de som pårørende skal agere over for
patienten, fordi de ikke ønsker at gøre noget for-
kert, som i værste fald kan forværre patientens
tilstand. Kommentarerne handler ikke kun om behov
for information men også om behov for støtte og
vejledning fra personalet.
”Det er meget svært at være pårørende,
når man ikke ved noget om diagnosen.”
Pårørende (ambulant)
Andre kommentarer handler om, at de pårørende i
højere grad gerne vil være informeret om selve
behandlingen og fremtidsudsigterne, samt oriente-
res når der sker ændringer i behandlingen, herunder
LUP-psykiatri 2015
38
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0188.png
Henvendelsesmuligheder
”Give mere støtte og rådgivning til, hvor-
dan man forholder sig som pårørende til en
indlagt patient, og hvordan man bedst
støtter og hjælper patienten.”
Pårørende (indlagt)
”Jeg synes, det er rigtig svært som pårø-
rende. Man vil jo rigtig gerne hjælpe, men
aner ikke hvordan. Vi kan jo kun være der
for ham, men nogen gange er man jo ban-
ge for at komme til at gøre noget forkert
eller sige noget forkert.”
Pårørende (ambulant)
For patienter og pårørende som lige har fået en
diagnose kan der være behov for meget informati-
on, blandt andet om hvordan patient og pårørende
lever med sygdommen i dagligdagen, mens der for
pårørende til indlagte patienter er behov for infor-
mation om, hvordan de tackler tiden efter udskrivel-
se for blandt andet at forebygge en ny indlæggelse.
Ifølge nogle af de pårørende kan det være en god
idé at orientere de pårørende om, hvor meget de for
eksempel bør blande sig, hvilke symptomer de skal
være opmærksomme på, samt hvornår de skal ringe
efter hjælp.
De pårørende giver også udtryk for et behov for at
vide, hvem og hvor de kan henvende sig med
spørgsmål, eller hvis patienten får det dårligt.
Kommentarerne handler helt konkret om, at de
pårørende har behov for at have kontaktoplysninger
på det sted, hvor patienten er i behandling. Derud-
over vil de gerne orienteres om, hvilke ansatte de
skal gå til, hvis de for eksempel har spørgsmål til
personalet eller information om patienten, som de
gerne vil dele med personalet. Det kunne for ek-
sempel være rart at vide, hvem der er patientens
kontaktperson. Kommentarerne kan være et udtryk
for, at de pårørende gerne vil sikre sig, at de får
kontakt med en ansat som kender patienten, men
også at de ikke ønsker at forstyrre uvedkommende
personale. Eksempler på kommentarer om behovet
for viden om de pårørendes muligheder for at hen-
vende sig til psykiatrien fremgår af afsnittet ”Tidlig
og løbende kontakt”.
Patientens behandling
Patientens behandling fylder også en del i de pårø-
rendes kommentarer, hvor de negative kommenta-
rer fylder mest, men hvor der også er flere positive
kommentarer.
Kommentarerne omhandler:
Behandlingstid
Behandlingen og behandlerne
Fast personale versus skiftende personale
Behandlingstid
De negative kommentarer omkring behandlingen
handler især om behandlingstiden, hvor de fleste
kommentarer går på, at de pårørende oplever en for
kort behandlingstid. For pårørende til ambulante
patienter handler den korte behandlingstid om den
tid, hvor patienten har mulighed for at være i sy-
stemet. Ifølge de pårørende bør behandlingsforløbet
vare så længe, patienten har behov for det og ikke
være et fast afgrænset forløb. Det kan skabe angst
og utryghed hos patienten, hvis vedkommende føler
at blive sluppet for tidligt.
”Inddrage de pårørende og vejlede i, hvor-
dan man som pårørende kan støtte patien-
ten efter indlæggelsen, så man kan fore-
bygge ny indlæggelse.”
Pårørende (indlagt)
”Lokalpsykiatrien skal fortælle familien,
hvad den skal gøre hjemme med patienten,
og hvilke symptomer, familien skal være
opmærksomme på, og hvornår de skal
ringe efter hjælp, og også hvad de ikke
skal gøre.”
Pårørende (ambulant)
En anden måde, hvorpå de pårørende kan være
med til at hjælpe patienten er ved, at de pårørende
bliver informeret om de behandlingstiltag/øvelser,
patienten skal udføre i hjemmet, så de kan være
med til at minde patienten om at få det gjort.
”Efter de x antal samtaler min datter blev
tilbudt i første omgang, var hun skeptisk og
bange for at slippe kontakten til jer. Tak,
fordi I fandt en løsning, der gjorde, at hun
kunne fortsætte i et nyt forløb. Hun virker
mere afklaret i dag, og jeg tror, både tiden
og samtalerne har gjort hende stærkere.”
Pårørende (ambulant)
LUP-psykiatri 2015
39
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0189.png
De få der vurderer, at behandlingstiden er for lang,
giver udtryk for, at behandlingen bør ske hurtigere,
og ikke trækkes i langdrag eller være for længe om
at komme i gang.
For pårørende til indlagte patienter handler kom-
mentarerne om, at patientens udskrivelse sker for
hurtigt, og før patienten er klar til det, eller før pati-
enten ikke længere er i fare for at skade sig selv
ifølge de pårørendes vurdering. Kommentarerne om
behandlingstid omhandler desuden personalets tid
til at tale med patienterne, hvor enkelte pårørende
giver udtryk for, at der er for meget fokus på medi-
cin i stedet for samtale.
te eller mangelfulde informationer fra patienterne og
de pårørende, fordi det kan virke grænseoverskri-
dende at fortælle personlige ting, når der er andre
patienter til stede.
Fast personale versus skiftende personale
En del pårørende skriver i deres kommentarer om
deres oplevelser med at have enten en fast person
eller et fast team omkring patienten versus skiften-
de personale. De negative kommentarer drejer sig
blandt andet om, at udskiftning af personale ikke er
godt for patienten, idet det skaber utryghed for
patienten eller får patienten til at ”stige af”, fordi de
ikke orker at starte forfra. Omvendt skaber det
tryghed at have en fast person tilknyttet, hvilket
fremgår af de positive kommentarer. Andre pårø-
rende giver udtryk for, at kommunikationen mellem
de forskellige personaler ikke virker optimal. Ek-
sempler på dette er, når de pårørende oplever, at
de ansatte ikke ved, hvad de hver især foretager sig
eller når en ansat underkender en anden ansats
udtalelse. Personaleskift samt forskellige beskeder
fra de ansatte er desuden forvirrende og frustreren-
de for både patient og pårørende.
”Min datter var måske ikke en af de dårlig-
ste, men jeg synes ikke, der blev taget
meget initiativ til snak. F.eks. blev hun lidt
utryg en dag pga. en medpatient, der rea-
gerede lidt voldsomt. Min datter blev tilbud
noget beroligende (takkede nej) i stedet for
en snak, som var det, der var mest brug
for.”
Pårørende (indlagt)
Behandlingen og behandlerne
Enkelte pårørende kommenterer på patientens be-
handling og behandlerne. De positive kommentarer
drejer sig om, at personalet har gjort det godt, at
patienten har fået det bedre, at personalet forstår at
tage udgangspunkt i patienten og lytte til patienten
samt at personalet er gode til at skabe et tillidsfor-
hold til patienten. De negative kommentarer handler
derimod om, at patienterne får tilbudt for lidt eller
forkert behandling, blandt andet i form af for få
behandlingstilbud samt for lidt tilsyn af de indlagte
patienter. Derudover nævner enkelte, at der er for
lidt kontakt med lægen/psykiateren.
”Det ville være rart med en fast kontakt-
person, da det nogle gange var lidt forvir-
rende.”
Pårørende (indlagt)
”Synes det er rigtig godt, at patienterne får
tilknyttet en fast sygeplejerske, da jeg
føler, at det er med til at skabe tryghed.
Både for patienterne og mig som pårøren-
de.”
Pårørende (ambulant)
”Det lægelige/psykiatriske tilsyn og indsats
var meget minimal. Dosering og styring af
min datters medicin under indlæggelsen
var mangelfuld og fejlbehæftet.”
Pårørende (indlagt)
Enkelte pårørende giver desuden udtryk for, at be-
handlingssamtaler bør foregå under private forhold
og ikke i venteværelset eller ude på gangen, idet
patienten og de pårørende her føler sig udstillet. I
sådanne situationer risikerer personalet at få forker-
LUP-psykiatri 2015
40
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0190.png
8. Kvalitetsudvikling med
LUP resultater
Patienter og pårørendes behov og oplevelser er et
godt udgangspunkt for at skabe gode forløb. Samti-
dig er de et fundament til udvikling og forbedringer
af kvaliteten. Tilbagemeldinger fra patienter og på-
rørende giver en indsigt, der kan indgå som en af
byggestenene i kvalitetsarbejdet nationalt, regionalt
og lokalt inden for psykiatrien. Resultaterne fra LUP-
psykiatri er med til at gøre det synligt, hvor indsat-
sen med kvalitetsforbedringer bør have sin tyngde,
som afsæt til at skabe bedre forløb, service, be-
handling og sætte patienten i centrum.
Det er centralt, at de enkelte enheder (afsnit, afde-
ling og region) selv arbejder videre med egne resul-
tater, og ser resultaterne i lyset af den faglige viden
om, hvad der er god og dårlig kvalitet inden for det
pågældende område. Forbedringsmodellen (Langley
et al., 2009) kan bruges til at udvikle, afprøve og
implementere ændringer i praksis, så der sker en
kontinuerlig udvikling af kvaliteten. Forbedringsmo-
dellens proces med afsæt i resultaterne fra LUP-
psykiatri er illustreret i figur 8.1
Figur 8.1 Model for forbedringsarbejde
Ved aktivt at forholde sig til og arbejde med resulta-
terne kan leder og medarbejder skabe synlighed om
resultater, effekter samt forbedringer for patienter
og pårørende. Ved at koble forbedringsmodellen
med LUP-psykiatri kan enheden planlægge en æn-
dring med afsæt i undersøgelsens resultater og
udføre den i praksis.
Det er muligt at læse mere om forbedringsmodellen
på http://defactum.dk/om-DEFACTUM/faglige-
omrader/enhed-for-forbedringsprocesser/
Resultaterne fra LUP-psykiatri til
forbedringsarbejdet
Ved at gennemgå resultaterne fra LUP-psykiatri kan
den enkelte enhed forholde sig til, om den er tilfreds
med resultaterne eller om der er områder, hvor
enheden ser et forbedringspotentiale. Til at målrette
forbedringsarbejdet præsenterer LUP-psykiatri en
række værktøjer til at vurdere resultatet, som kan
hjælpe med at synliggøre, hvor en indsats kan få
betydning for patienter og pårørendes oplevelser af
kvaliteten. Forbedringsmodellen kan herefter an-
vendes i kvalitetsudviklingen.
Fordelingen af patienter og pårørendes svar på
alle spørgsmål
I de regionale rapporter og afdelingsrapporter bliver
resultaterne inden for hvert enkelt spørgsmål frem-
stillet med alle de positive og negative svarkategori-
er. I de regionale rapporter præsenteres regionens
resultater på afdelingsniveau, mens resultaterne
bliver præsenteret på afsnitsniveau i afdelingsrap-
porterne. Det er desuden muligt at sammenligne
dette års resultat med de to forrige års resultater på
de spørgsmål, hvor tidssammenligning er mulig.
Fordelingen af positive og negative svar på alle
spørgsmålene på de forskellige niveauer samt ud-
viklingen i resultater kan indikere, hvor der er mu-
lighed for forbedring.
Overbliksfigurer med andel positive svar
De regionale rapporter og afdelingsrapporter inde-
holder en oversigt med andelen af positive svar,
hvor spørgsmålene præsenteres temavist med afde-
lingens svar og resultatet for hele landet, mens en
anden oversigt viser spørgsmålenes andel af positi-
ve svar rangordnet efter tilfredshed. Andel af positi-
ve svar kan bruges til at identificere de spørgsmål,
som patienten vurderer mindst positivt, og være
med til at pege på mulige forbedringsområder.
Opdeling på patientkarakteristika
I de regionale rapporter og afdelingsrapporter bliver
patientens/de pårørendes svar opgjort på bag-
grundskarakteristika som for eksempel køn og
LUP-psykiatri 2015
41
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0191.png
længde af kontakt. Her er det muligt at se, om nog-
le patient-/pårørendegrupper er særligt tilfredse
eller utilfredse. Det kan i den forbindelse være nød-
vendigt at undersøge nærmere, hvorfor nogle grup-
per er mere utilfredse end andre for at se, om der er
behov for forskellige indsatser.
Sammenligning af enhedens resultater med
andre enheders resultater
De regionale rapporter og afdelingsrapporter frem-
stiller variationen i svarpersonernes svar på regions-
/afdelingsniveau. Dette er illustreret med en figur,
som viser samtlige regioners/afdelingers andel posi-
tive svar pr. spørgsmål. Her er det muligt at se,
hvor den enkelte region eller afdeling placerer sig i
forhold til øvrige regioner/afdelinger på hvert enkelt
spørgsmål. Har en region eller afdeling resultater,
der ligger under niveauet for øvrige regio-
ner/afdelinger, kan det indikere de forbedringsom-
råder, som kvalitetsudviklingen kan blive rettet
mod.
Spørgsmåls udvikling over tid
Afdelings- og regionale rapporter præsenterer ud-
viklingen i andel positive svar på spørgsmålene fra
2013 til 2015 for patienter og forældre (B&U) samt
for 2012 og 2015 for pårørende. Rapporterne frem-
hæver de tre spørgsmål med henholdsvis størst
positiv og størst negativ udvikling fra 2014 til 2015.
Det bliver således synligt, at nogle områder har en
tilbagegang i andelen tilfredse patienter og pårøren-
de, som måske kræver en indsats, så udviklingen
kan vendes.
Svarpersonernes kommentarer
Patienter og pårørende supplerer med deres kom-
mentarer, som i anonymiseret form er samlet i
kommentarrapporter på afsnitsniveau. Kommenta-
rerne indeholder ris og ros til afsnittet samt forslag
til forbedringer eller eksempler på noget, som af-
snittet gør særlig godt. Kommentarerne kan være
med til at forklare, nuancere eller begrunde patien-
ternes og de pårørendes svar på lukkede spørgsmål
i spørgeskemaet, og kan være et vigtigt bidrag til
indsatsområder i den lokale kvalitetsudvikling.
Fastholdelse og forbedring af resultater
I afdelings- og regionale rapporter er der et bud på,
hvilke områder enhederne kan være opmærksomme
på i det løbende arbejde med at forbedre og fast-
holde den patient- og pårørendeoplevede kvalitet.
På baggrund af resultaterne i undersøgelsen frem-
hæves tre spørgsmål, der rummer umiddelbare
forbedringsmuligheder, og tre spørgsmål, hvor fast-
holdelse af høj patient-/pårørendetilfredshed er
vigtig i forhold til målgruppens samlede indtryk af
LUP-psykiatri 2015
psykiatrien. Det bliver således synligt, at nogle om-
råder har en tilbagegang i andelen tilfredse patien-
ter og pårørende, som måske kræver en indsats, så
udviklingen kan vendes.
Vær opmærksom på, at der kan være sund-
hedsfaglige begrundelser, der taler for at
fokusere på andre kvalitetsudviklingstiltag,
som vejer tungere, end formålet med at øge
den samlede tilfredshed for patienter og pårø-
rende.
Mål og strategier
De enkelte enheder kan have forskellige mål og
strategier, som de arbejder med i udviklingen af
kvaliteten. Det skaber et behov for forskellige ind-
satser i forbedringsarbejdet. En strategi for at øge
tilfredsheden for ambulante patienter i voksenpsyki-
atrien virker ikke nødvendigvis for indlagte voksne
patienter eller for ambulante patienter i B&U-
psykiatrien. På samme måde kan der være behov
for at sætte forskellige mål for, hvornår patienters
vurdering er tilfredsstillende, og hvornår den ikke
er. Hvis enheden ikke når det fastsatte mål, er det
et oplagt forbedringsområde.
Inddrag patienter og pårørende i
kvalitetsudvikling
LUP-psykiatri bidrager med resultater, som kan
kombineres med de enkelte regioner, afdelinger
eller afsnits øvrige arbejde med kvalitetsforbedrin-
ger. Der kan være brug for en dybere indsigt i, hvad
et indsatsområde rummer af udviklingsbehov for, at
de enkelte enheder efterfølgende kan igangsætte
supplerende undersøgelser af patienters og pårø-
rendes behov og krav til indsatsområdet. Inddragel-
se af patienter og pårørende er en vigtig forudsæt-
ning for at skabe kvalitet med værdi for patienten
(Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2015).
Forskellige metoder der inddrager patienter og pårø-
rendes viden, præferencer og erfaring til at uddybe
de mere overordnede svar fra patienter og pårøren-
de, kan her tages i brug. Det giver mulighed for
fremadrettede forandringer i patientforløbet og en
højere grad af patientoplevet kvalitet. Samtidig
anerkendes patienter og pårørende som vigtige
samarbejdspartnere og giver læring.
42
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0192.png
Patienternes oplevelser er udgangspunkt for
at skabe gode forløb
Pejlemærker
Alle afdelinger indsamler og anvender borger-
nes feedback regelmæssigt som led i det lø-
bende forbedringsarbejde.
Sundhedsvæsenet bruger borgernes oplevel-
ser til at forbedre planlægning og udvikling af
service og organisatoriske processer.
Service tager udgangspunkt i patienter og
pårørendes behov og præferencer
(Danske Regioner, 2015)
Brugerråd
Brugere – patienter og pårørende - har andre erfa-
ringer og kan se problemer og løsninger, som per-
sonalet ikke kan se. Ved at nedsætte et brugerråd
får enheden et forum, hvor personale jævnligt mø-
des med brugerrepræsentanter for at have en dialog
om forskellige emner og problemstillinger. Herigen-
nem bliver patienter og pårørendes blik rettet på
praksis i organisationen og giver en indsigt i, hvad
de prioriterer. Et brugerråd kan blive inddraget ek-
sempelvis gennem fokusgrupper, dialogmøder og
workshops. Brugerinddragelsen kan ske på de for-
skellige organisatoriske niveauer alt efter formålet.
Lokale spørgeskemaundersøgelser
Med afsæt for eksempel i de områder enheden lokalt
har valgt at fokusere på i forbedringsarbejdet, kan
enheden gennemføre egne undersøgelser med få,
specifikke spørgsmål. Spørgsmålene kan eksempel-
vis være supplerende eller uddybende til spørgsmå-
lene i LUP-psykiatri.
Kvalitetsoptimering med tavlemøder
Et tavlemøde kan være et redskab til at lægge en
plan eller give en status samtidig med, at det skaber
overblik og koordinering af indsatser i forbedrings-
arbejdet. Mødet foregår omkring en tavle, hvorpå de
enkelte indsatsområder er opført. De forskellige
faggrupper inddrages i planlægningen og gennemfø-
relsen af opgaven, så de tager ansvar for opgaven,
og hele tiden kommer med forslag til forbedringer.
Synspunkter udveksles for eksempel med det formål
at skabe et hurtigt og fælles overblik gennem en
positiv og konstruktiv dialog om opgaven.
Casebaseret audit
Enheden kan anvende auditmetoden til at lave en
systematisk gennemgang og vurdering af en af-
grænset faglig problemstilling, for fremadrettet at
bidrage til den bedst mulige praksis.
Casebaseret audit er et møde, hvor fagfolk systema-
tisk vurderer og drøfter en afgrænset problemstilling
i forhold til en eller få cases, eksempelvis patientfor-
løb. Casebaseret audit kan omhandle tværsektorielle
problemstillinger, for eksempel et særligt kritisk
forløb eller løbende kvalitetsudvikling. Typisk ind-
drages de involverede parter i planlægningen af den
enkelte audit. Metoden er praksisnær og velegnet til
at fremme nyt udsyn, fælles fremdrift og læring.
Læringspotentialet kan udledes af velgennemførte
audits af både succesfulde og kritiske hændelser.
Hent inspiration til casebaseret audit på
http://www.defactum.dk/om-DEFACTUM/vi-
tilbyder/audit/
43
Eksempler på forskellige metoder:
Interview med patienter og pårørende
Der kan anvendes forskellige former for interview
med patienter og pårørende, eksempelvis enkelt-
mands- og fokusgruppeinterview.
Enkeltmandsinterview giver indsigt i den enkelte
patient/pårørendes viden og erfaringer. Man kan gå
i dybden med den enkeltes oplevelser og måske
lettere tale om følsomme og personlige emner.
Fokusgruppeinterview med patienter og pårørende
går ud på at få mange forskellige synspunkter frem
om det emne, der er i fokus for interviewet. Fokus-
gruppen har ikke til formål at nå til enighed om eller
præsentere løsninger på de spørgsmål, der diskute-
res, men at få forskellige synspunkter på sagen
frem. Fokusgruppeinterview er velegnede til eksplo-
rative undersøgelser på et nyt område, og kan brin-
ge deltagernes oplevelser i spil, så de inspirerer
hinanden. Man kan få flere vinkler på et særligt
emne og samtidig indsamle meget data på kort tid.
Dialogmøder
Enheden kan gå i dialog med patienter og pårørende
med afsæt i resultater fra LUP-psykiatri. Inviter
patienter og pårørende fra for eksempel en afdeling
til et møde, hvor personalet hører deres mening
direkte fra dem selv. Patienter og pårørende kan
interviewes om, hvordan de oplevede for eksempel
indlæggelsen/besøget på afdelingen med fokus på
områder med forbedringsmuligheder fra LUP-
psykiatri. Metoden giver mulighed for at medinddra-
ge og sætte patienten og pårørende i centrum, stille
uddybende spørgsmål, få mere indgående og sam-
menhængende viden om patienter og pårørendes
oplevelser. Dialogmøder bidrager til øget refleksion,
læring og indsigt hos personalet.
LUP-psykiatri 2015
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0193.png
9. Referencer
Sundheds- og Ældreministeriet, 2015. Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.
DEFACTUM.
2016).
Casebaseret
audit
http://www.defactum.dk/om-defactum/vi-tilbyder/audit/
(lokaliseret
marts
Dansk Sundhedsinstitut (2011). Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri.
Danske Regioner (2015). Plan for Borgernes Sundhedsvæsen – vores sundhedsvæsen.
Forbedringsmodellen på http://defactum.dk/om-DEFACTUM/faglige-omrader/enhed-for-forbedringsprocesser/
(lokaliseret marts 2016)
Langley et al. (2009). The Improvement Guide.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2013/2014). Ligeværd – nyt fokus for mennesker med psykiske lidel-
ser. En langsigtet plan.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2015). Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2015-2018.
Psykiatriudvalget (2013). En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser.
Center for Kvalitetsudvikling (2009). Pårørende i Psykiatrien. Nationalt kvalitetsprojekt til udvikling af pårøren-
dearbejdet i psykiatrien.
Sundhedsstyrelsen (2010). Brugerhåndbog til klassifikation af rapporterede utilsigtede hændelser til Dansk
PatientSikkerhedsDatabase.
Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen (2014). Koncept for systematisk inddragelse af pårørende.
Vidensråd for forebyggelse (2012). Psykisk sygdom og ændringer i livsstil, www.vidensraad.dk
Tabel 9.1-9.7 giver et overblik over svarpersonerne i 2015-undersøgelsen.
LUP-psykiatri 2015
44
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0194.png
10. Referencer
Fakta om svarpersonerne
Tabel 9.1-9.7 giver et overblik over svarpersonerne i 2015-undersøgelsen.
Indlagte patienter
Tabel 9.1. Fakta om svarpersonerne. Indlagte patienter (voksen). Procent (n)
Indlagte patienter
(voksen)
Køn
Mand
Kvinde
Alder
Under 40 år
40 til 59 år
60 år og ældre
Diagnose
F10-19
F20-29
F30-39
Andet
Indlæggelseslængde
Under 1 døgn
1 til 3 døgn
4 til 6 døgn
1 til 2 uger
3 til 4 uger
1 til 2 mdr.
Over 2 mdr.
47% (948)
53% (1070)
44% (890)
40% (793)
16% (322)
9% (166)
34% (618)
27% (489)
29% (530)
7% (142)
16% (322)
14% (279)
19% (381)
18% (356)
16% (315)
11% (219)
LUP-psykiatri 2015
45
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0195.png
Tabel 9.2. Fakta om svarpersonerne. Indlagte patienter (B&U) og forældre (B&U indlagt). Procent (n)
Indlagte patienter
(B&U)
Køn
Dreng
Pige
Alder
0 til 6 år
7 til 14 år
15 år og ældre
Diagnose (patient)
F20-29
F50-59
Andet
Indlæggelseslængde (patient)
3 til 7 døgn
8 døgn til 2 mdr.
3 til 6 mdr.
7 til 12 mdr.
Over 12 mdr.
Hyppighed af forældres samtaler Flere gange om ugen
med afsnittet
1 gang om ugen
1 gang hver 14. dag
1 gang om måneden
Sjældnere
Tidligere indlagt på dag- og
døgnafsnit (patient)
Forældres relation til patienten
Ja
Nej
Mor
Far
Mor og far i fællesskab
Anden relation
31% (49)
69% (109)
0% ()
35% (54)
65% (101)
20% (29)
15% (22)
65% (93)
Forældre (B&U
indlagt)
34% (37)
66% (71)
0% ()
49% (52)
51% (55)
8% (9)
61% (65)
25% (26)
6% (6)
0% ()
11% (11)
32% (33)
34% (35)
11% (11)
12% (12)
38% (41)
62% (66)
59% (63)
19% (20)
21% (22)
2% (2)
LUP-psykiatri 2015
46
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0196.png
Ambulante patienter
Tabel 9.3. Fakta om svarpersonerne. Ambulante patienter (voksen). Procent (n)
Ambulante patienter
(voksen)
Køn
Mand
Kvinde
Alder
Under 40 år
40 til 59 år
60 år og ældre
Diagnose
F20-29
F30-39
F40-49
F60-69
Andet
Varighed af kontakt med
ambulatoriet
0 til 3 mdr.
3 til 12 mdr.
1 til 3 år
Over 3 år
37% (2226)
63% (3795)
53% (3171)
35% (2133)
12% (712)
36% (2046)
25% (1391)
12% (708)
16% (884)
11% (644)
14% (804)
34% (2029)
29% (1710)
23% (1357)
LUP-psykiatri 2015
47
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0197.png
Tabel 9.4. Fakta om svarpersonerne. Ambulante patienter (B&U) og forældre (B&U ambulant). Procent (n)
Ambulante patienter
(B&U)
Køn
Dreng
Pige
Alder
0 til 6 år
7 til 14 år
15 år og ældre
Diagnose (patient)
F40-49
F50-59
F80-89
F90-98
Andet
Antal kontakter/samtaler med
ambulatoriet (patient)
1 til 2
3 til 4
5 til 9
10 eller flere
Antal kontakter/samtaler med
ambulatoriet (forældre)
1 til 2
3 til 4
5 til 9
10 eller flere
Er patientens kontakt til
ambulatoriet afsluttet
Forældres relation til patienten
Ja
Nej
Mor
Far
Mor og far i fællesskab
Anden relation
46% (613)
54% (721)
8% (109)
44% (574)
48% (635)
12% (152)
16% (202)
12% (153)
37% (463)
23% (290)
8% (98)
20% (243)
28% (345)
44% (533)
Forældre
(B&U ambulant)
51% (702)
49% (676)
9% (123)
51% (700)
40% (549)
9% (115)
22% (289)
28% (374)
41% (550)
15% (198)
23% (307)
26% (342)
35% (463)
15% (195)
85% (1139)
64% (876)
15% (206)
19% (255)
2% (29)
LUP-psykiatri 2015
48
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0198.png
Specialiserede retspsykiatriske patienter
Tabel 9.5. Fakta om svarpersonerne. Indlagte patienter retspsykiatri (voksen). Procent (n)
Retspsykiatri
Køn
Mand
Kvinde
Alder
Under 40 år
40 til 59 år
60 år og ældre
Diagnose
F20-29
Andet
Indlæggelseslængde
Under 1 måned
1-2 måneder
3-5 måneder
6-12 måneder
Over 1 år
87% (147)
13% (22)
57% (95)
42% (70)
1% (1)
66% (97)
34% (49)
7% (11)
11% (19)
11% (19)
15% (25)
56% (94)
LUP-psykiatri 2015
49
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0199.png
Pårørende
Tabel 9.6. Fakta om svarpersonerne. Pårørende indlagt (voksen). Procent (n)
Køn
Alder
Mand
Kvinde
18 til 39 år
40 til 59 år
60 år eller derover
Pårørende
(indlagt)
33% (119)
67% (243)
14% (50)
53% (189)
33% (117)
29% (106)
40% (147)
14% (50)
10% (35)
7% (25)
12% (43)
34% (119)
23% (81)
14% (50)
16% (54)
43% (148)
43% (149)
13% (44)
1% (3)
Relation
Ægtefælle/samlever
Mor/far
Datter/søn
Søster/bror
Anden relation
Antal samtaler
Ingen
1 til 2
3 til 5
6 til 10
Over 10
Belastning
Meget belastet
En del belastet
Lidt belastet
Slet ikke belastet
Tabel 9.7. Fakta om svarpersonerne. Pårørende ambulant (voksen). Procent (n)
Pårørende
(ambulant)
Køn
Alder
Mand
Kvinde
18 til 39 år
40 til 59 år
60 år eller derover
Relation
Ægtefælle/samlever
Mor/far
Datter/søn
Søster/bror
Anden relation
Antal samtaler
Ingen
1 til 2
3 til 5
6 til 10
Over 10
Varighed af patientens kontakt
med ambulatoriet
0 til 3 måneder
4 til 12 måneder
1 til 3 år
Over 3 år
Belastning
Meget belastet
En del belastet
Lidt belastet
Slet ikke belastet
36% (991)
64% (1738)
19% (514)
52% (1382)
29% (776)
34% (919)
49% (1339)
6% (170)
5% (134)
6% (170)
23% (603)
31% (797)
21% (550)
11% (297)
14% (352)
9% (223)
35% (914)
34% (892)
22% (581)
24% (626)
43% (1121)
26% (682)
6% (167)
LUP-psykiatri 2015
50
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0200.png
Repræsentativitet
I de følgende tabeller er fordelingen i undersøgelsespopulationen sammenholdt med fordelingen blandt patien-
ter/forældre/pårørende, der har deltaget i undersøgelsen, i forhold til køn, alder og kontakt/indlæggelseslæng-
de. Overordnet set afspejler patienter/forældre/pårørende, der har deltaget i undersøgelsen, undersøgelsespo-
pulationen godt, og fordelingen af medvirkende patienter/forældre/pårørende ligger tæt op ad fordelingen i
undersøgelsespopulationen. I de tilfælde hvor der er signifikante forskelle mellem de patienter, der har svaret,
og den samlede undersøgelsesgruppe, er der tale om nogle beskedne procentvise forskelle. De signifikante
forskelle er bemærket i en note og beskrevet ved tabellerne.
Blandt indlagte patienter (voksen) er aldersgruppen fra 40 til 59 årige lidt
sammenholdt med undersøgelsespopulationen, imens aldersgruppen fra 60
præsenterede. Desuden er der en lille underrepræsentation af patienter, der
gruppen af svarpersoner i forhold til undersøgelsespopulationen. Patienter
uger samt en til to måneder er en smule overrepræsenterede.
Tabel 9.6. Frafald. Indlagte patienter (voksen). Procent (n)
overrepræsenterede i svargruppen
år og ældre er en anelse underre-
har været indlagt under tre døgn, i
der har været indlagt i tre til fire
Population
Køn
Mand
Kvinde
Alder
Under 40 år
40 til 59 år
60 år og ældre
Indlæggelseslængde
Under 1 døgn
1 til 3 døgn
4 til 6 døgn
1 til 2 uger
3 til 4 uger
1 til 2 mdr.
Over 2 mdr.
Note: Signifikant forskel i fordelingen ved alder (***) og indlæggelseslængde (***).
Svar
47% (948)
53% (1070)
44% (890)
40% (793)
16% (322)
7% (142)
16% (322)
14% (279)
19% (381)
18% (356)
16% (315)
11% (219)
48% (1487)
52% (1612)
43% (1308)
39% (1205)
18% (555)
9% (265)
19% (570)
14% (428)
18% (557)
17% (508)
14% (429)
10% (316)
LUP-psykiatri 2015
51
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0201.png
Blandt indlagte patienter (B&U) er aldersgruppen fra syv til 14 år underrepræsenterede i gruppen af svarperso-
ner i forhold til undersøgelsespopulationen, og omvendt er aldersgruppen fra 15 og ældre lidt overrepræsente-
rede. Samtidig er der en signifikant forskel i indlæggelseslængde. Patienter med en indlæggelseslængde på tre
til 12 måneder er en smule underrepræsenterede i gruppen af svarpersoner sammenlignet med undersøgelses-
populationen, og patienter indlagt otte døgn til to måneder er lidt overrepræsenterede.
Tabel 9.7. Frafald. Indlagte patienter (B&U). Procent (n)
Population
Køn
Dreng
Pige
Alder
0 til 6 år
7 til 14 år
15 år og ældre
Indlæggelseslængde
3 til 7 døgn
8 døgn til 2 mdr.
3 til 6 mdr.
7 til 12 mdr.
Over 12 mdr.
Note: Signifikante forskelle i fordelingen ved alder (*) og indlæggelseslængde (**).
Svar
31% (49)
69% (109)
0% (0)
35% (54)
65% (101)
21% (29)
60% (84)
14% (19)
5% (7)
0% (0)
31% (65)
69% (144)
0% (0)
39% (80)
61% (126)
20% (37)
55% (102)
17% (32)
8% (15)
1% (1)
Tabel 9.8 viser frafald i undersøgelsen blandt forældre til indlagte patienter i B&U-psykiatrien. Der er en signifi-
kant forskel i indlæggelseslængden i populationen og i gruppen med svarpersoner.
Tabel 9.8. Frafald. Forældre (B&U indlagt). Procent (n)
Population
Køn
Dreng
Pige
Alder
0 til 6 år
7 til 14 år
15 år og ældre
Indlæggelseslængde
3 til 7 døgn
8 døgn til 2 mdr.
3 til 6 mdr.
7 til 12 mdr.
Over 12 mdr.
Note: Signifikant forskel i fordelingen ved indlæggelseslængde (**).
Svar
34% (37)
66% (71)
% (0)
49% (52)
51% (55)
8% (9)
61% (65)
25% (26)
6% (6)
0% (0)
31% (58)
69% (131)
0% (0)
44% (82)
56% (104)
14% (25)
57% (102)
19% (34)
10% (18)
1% (1)
LUP-psykiatri 2015
52
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0202.png
I delundersøgelsen ambulante patienter (voksen) er der en mindre underrepræsentation af mænd i gruppen af
svarpersoner i forhold til undersøgelsespopulationen, mens der er en overrepræsentation af kvinder. Desuden
er der i gruppen af svarpersoner en lille underrepræsentation af patienter med forløb på tre til 12 måneder
sammenlignet med undersøgelsespopulationen, samt en underrepræsentation af patienter med forløb over tre
år.
Tabel 9.9 Frafald. Ambulante patienter (voksen). Procent (n)
Population
Køn
Mand
Kvinde
Alder
Under 40 år
40 til 59 år
60 år og ældre
Varighed af kontakt med
ambulatoriet
0 til 3 mdr.
3 til 12 mdr.
1 til 3 år
Over 3 år
Note: Signifikant forskel i fordelingen ved køn (***) og forløbslængde (***).
Svar
37% (2226)
63% (3795)
53% (3171)
35% (2133)
12% (712)
14% (804)
34% (2029)
29% (1710)
23% (1357)
40% (4268)
60% (6509)
53% (5695)
35% (3814)
12% (1251)
13% (1404)
32% (3435)
30% (3122)
25% (2617)
I delundersøgelsen ambulante patienter (B&U) er drenge en smule underrepræsenterede blandt svarpersonerne
i forhold til undersøgelsespopulationen, mens piger er lidt overrepræsenterede. Der er desuden en lille underre-
præsentation af børn mellem nul og 14 år i gruppen af svarpersoner, mens ambulante patienter på 15 år eller
derover er overrepræsenterede. Endelig er ambulante patienter, der har haft en til fire kontakter/samtaler med
ambulatoriet, en smule overrepræsenterede, mens ambulante patienter med fem til ni kontakter/samtaler er
lidt underrepræsenterede.
Tabel 9.10. Frafald. Ambulante patienter (B&U). Procent (n)
Population
Køn
Dreng
Pige
Alder
0 til 6 år
7 til 14 år
15 år og ældre
Antal kontakter/samtaler med
ambulatoriet (patient)
1 til 2
3 til 4
5 til 9
10 eller flere
52% (1548)
48% (1418)
9% (274)
49% (1431)
42% (1223)
7% (194)
18% (503)
31% (865)
44% (1236)
Svar
46% (613)
54% (721)
8% (109)
44% (574)
48% (635)
8% (98)
20% (243)
28% (345)
44% (533)
Note: Der er signifikante forskelle i fordelingen af køn (***), alder (***) og antal kontakter/samtaler (**).
LUP-psykiatri 2015
53
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0203.png
Tabel 9.11 viser frafald i undersøgelsen blandt forældre til ambulante patienter i B&U-psykiatrien. Der er en
signifikant forskel i køns- samt aldersfordelingen i populationen og i gruppen med svarpersoner. Samtidig er
der en signifikant forskel i antallet af kontakter/samtaler i populationen og svargruppen.
Tabel 9.11. Frafald. Forældre (B&U ambulant). Procent (n)
Population
Køn
Alder
Dreng
Pige
0 til 6 år
7 til 14 år
15 år og ældre
Antal kontakter/samtaler med
ambulatoriet (patient)
1 til 2
3 til 4
5 til 9
10 eller flere
54% (1331)
46% (1153)
10% (242)
52% (1288)
38% (924)
7% (166)
18% (434)
30% (720)
44% (1042)
Svar
51% (702)
49% (676)
9% (123)
51% (700)
40% (549)
9% (115)
22% (289)
28% (374)
41% (550)
Note: Signifikante forskelle i fordelingen ved køn (**), alder (*) og antal kontakter/samtaler (***).
Tabel 9.12 viser frafald blandt patienter i den specialiserede retspsykiatri.
Tabel 9.12 Frafald. Indlagte patienter retspsykiatri (voksen). Procent (n)
Population
Køn
Mand
Kvinde
Alder
Under 40 år
40 til 59 år
60 år og ældre
Indlæggelseslængde
Under 1 måned
1-2 måneder
3-5 måneder
6-12 måneder
Over 1 år
88% (244)
12% (33)
58% (158)
40% (108)
2% (6)
7% (19)
11% (29)
12% (33)
16% (44)
54% (146)
Svar
87% (147)
13% (22)
57% (95)
42% (70)
1% (1)
7% (11)
11% (19)
11% (19)
15% (25)
56% (94)
LUP-psykiatri 2015
54
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0204.png
Blandt pårørende til indlagte patienter (voksen) er mænd en smule underrepræsenterede blandt svarpersoner-
ne i forhold til undersøgelsespopulationen, mens kvinder er lidt overrepræsenterede. Samtidig ses en signifikant
forskel vedrørende indlæggelsestid i populationen og svargruppen.
Tabel 9.13 Frafald. Pårørende indlagte patienter (voksen). Procent (n)
Population
Køn
Relation til patient
Mand
Kvinde
Ægtefælle/samlever
Mor/far
Datter/søn
Søster/bror
Anden relation
Indlæggelsestid
Under 1 døgn
1 til 3 døgn
4 til 6 døgn
1 til 2 uger
3 til 4 uger
1 til 2 måneder
Over 2 måneder
Note: Signifikante forskelle i fordelingen ved køn (*) og indlæggelseslængde (***).
Svar
33% (119)
67% (243)
29% (106)
40% (147)
14% (50)
10% (35)
7% (25)
2% (9)
6% (23)
6% (21)
13% (48)
25% (91)
29% (105)
18% (66)
37% (299)
63% (499)
33% (268)
35% (283)
14% (112)
8% (68)
9% (74)
4% (32)
9% (78)
11% (91)
19% (154)
21% (175)
22% (179)
14% (119)
Blandt pårørende til ambulante patienter (voksen) er mænd en smule underrepræsenterede blandt svarperso-
nerne i forhold til undersøgelsespopulationen, mens kvinder er lidt overrepræsenterede. I relation til forløbs-
længde er der en lille underrepræsentation af pårørende med kontakt til ambulatoriet i nul til tre måneder,
imens der er en lille overrepræsentation af pårørende med kontakt til ambulatoriet i et til tre år. Desuden ses
en signifikant forskel med hensyn til relation til patient i populationen og svargruppen.
Tabel 9.14 Frafald. Pårørende ambulante patienter (voksen). Procent (n)
Population
Køn
Relation til patient
Mand
Kvinde
Ægtefælle/samlever
Mor/far
Datter/søn
Søster/bror
Anden relation
Varighed af patientens kontakt
med ambulatoriet
0 til 3 måneder
4 til 12 måneder
1 til 3 år
Over 3 år
41% (1870)
59% (2669)
37% (1711)
43% (1986)
7% (336)
6% (256)
7% (324)
11% (509)
35% (1598)
33% (1483)
21% (972)
Svar
36% (991)
64% (1738)
34% (919)
49% (1339)
6% (170)
5% (134)
6% (170)
9% (223)
35% (914)
34% (892)
22% (581)
Note: Signifikante forskelle i fordelingen ved køn (***), relation (***) og forløbslængde (***).
LUP-psykiatri 2015
55
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0205.png
11. Oversigt over resultater
Figurerne på de næste sider viser en oversigt over undersøgelsernes resultater. Andelen af positive svar på de
enkelte spørgsmål angiver som hovedregel svar de to mest positive svarkategorier på et spørgsmål, ”passende”
eller ”ja” (Se eventuelt læsevejledningen side 6).
LUP-psykiatri 2015
56
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0206.png
Indlagte patienter (voksen)
2013 2014
2015
23. Samlet indtryk
89
90
89
SAMLET INDTRYK
24. Har fået det bedre af indlæggelse
81
83
84
25. Tilrettelæggelse af forløb
86
87
86
1. Personale tog godt imod dig
95
96
96
2. Kan åbent fortælle personale om
vanskeligheder
KONTAKT
3. Personale godt forberedt til
samtaler
88
88
87
88
87
87
4. Respekt fra personalet
-
92
92
5. Kontaktperson tager særligt ansvar
88
89
88
6. Samtale om hvad der beroliger dig
73
76
75
7. Kendte behandlingsplan
58
57
57
8. Rette behandling
87
89
87
9. Indflydelse på behandling
BEHANDLING
78
80
75
11a. Behandling med medicin har
hjulpet
11b. Samtaler med behandler har
hjulpet
11c. Gruppeterapi/gruppesamtaler har
hjulpet
11d. Behandlingssamtaler med
pårørende har hjulpet
12. Tilfreds med aktiviteter under
indlæggelse
0%
20%
40%
60%
80%
85
86
85
86
88
86
68
73
77
77
82
80
72
100%
74
76
LUP-psykiatri 2015
57
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0207.png
2013 2014
2015
13. Talt om hvad du kan gøre ift. dine
psykiske problemer
14. Talt om problemer med dit fysiske
helbred
67
72
70
58
57
57
BEHANDLING
15. Inddragelse af pårørende
75
75
76
16. Har ikke oplevet fejl
80
80
79
18. Personales håndtering af fejl
57
61
59
19. Informationer om sygdom og
behandling
INFORMATION
77
79
78
20. Modtaget skriftlig information
48
51
50
21. Vurdering af skriftlig information
91
91
91
22. Information om din livsstils
påvirkning af sygdom
62
62
61
27. Ikke anvendt tvang
TVANG
87
86
86
28. Brug af tvang ordentlig
61
61
69
29. Udbytte af opfølgende samtale om
tvang
61
62
68
UDSKR.
30. Vurdering af indlæggelseslængde
74
73
72
31. Forberedt på tid efter udskrivelse
73
75
74
SAMMENHÆNG
32. Tilrettelæggelse af
overflytning(er)
33. Samarbejde mellem
sengeafsnittet og andre
83
84
82
80
84
78
35. Mangler ikke behandlingstilbud
0%
20%
40%
60%
80%
75
100%
77
75
LUP-psykiatri 2015
58
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0208.png
Indlagte patienter (B&U)
2013 2014
2015
25. Samlet indtryk
71
80
72
1. Personale har tid til at lytte
87
90
86
2. Taler om spørgsmål der er vigtige
for dig
84
83
77
3. Respekt fra personalet
BEHANDLING
4. Inddraget i udredning og
behandling
-
86
78
62
79
67
5. Inddragelse af familie
72
78
73
6. Kender behandlingsplan
61
64
52
7. Har ikke oplevet fejl
72
75
72
FORHOLD PÅ AFSNIT
9. Personale skaber tryg stemning
89
91
89
10. Plads til besøg på afsnit
83
87
91
11. Med til at bestemme aktiviteter
61
74
73
12. Ikke anvendt tvang
TVANG
76
72
68
13. Talt om tvang efter afslutning
51
62
50
14. Forstår brug af tvang
0%
20%
40%
60%
80%
57
100%
64
69
LUP-psykiatri 2015
59
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0209.png
2013 2014
2015
15. Talt om hvorfor du er indlagt
71
84
76
INFORMATION
16. Information om sygdom og
behandling
17. Information om medicins virkning
og bivirkning
18. Talt om hvordan du kan leve
sundt
61
70
69
62
65
68
47
53
39
19. Personale taler forståeligt
89
94
91
PERSONALE
20. Personale godt forberedt til
samtaler
81
90
84
21. Personale holder aftaler med dig
77
86
82
22. Personale tog godt imod dig
VED INDLÆGGELSEN
93
94
94
23. Information om dagligdag og
regler
82
88
74
24. Talt om hvad der beroliger dig
59
66
62
30. Synes at indlæggelse var
nødvendig
0%
20%
40%
60%
80%
68
100%
75
72
LUP-psykiatri 2015
60
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0210.png
Forældre (B&U indlagt)
2013 2014
2015
25. Samlet indtryk af indlæggelse
87
94
91
SAMLET INDTRYK
23. Forventer barn bliver bedre til at
klare hverdag
84
84
77
24. Hjælp til at tackle barns problemer
65
69
69
1. Personale imødekommende
KONTAKT
96
96
95
2. Respekt fra personalet
-
95
95
3. Personale interesseret i din erfaring
og viden
90
93
85
4. Kender behandlingsplan
6. Inddraget i udredning og
behandling
80
84
79
77
83
71
BEHANDLINGEN
7. Inddragelse af søskende
41
48
43
8. Rette støtte og behandling
85
93
83
9. Trygt at barn er på afsnit
96
97
96
10. Information om mulighed for at
indberette fejl
28
28
27
11. Har ikke oplevet fejl
73
79
76
13a. Information om udredning og
behandling
INFORMATION
13b. Information om vanskeligheder
og problemer
13c. Information om medicins virkning
og bivirkning
87
89
90
82
91
80
78
76
77
13d. Information om barns dagligdag
0%
20%
40%
60%
80%
75
100%
82
75
LUP-psykiatri 2015
61
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0211.png
2013 2014
2015
14. Talt om hvordan barn kan leve
sundt
38
40
36
INFORMATION
15. Personale taler forståeligt
94
99
99
16. Mængden af skriftlig information
73
79
64
18. Kender kontaktperson
91
93
90
ORGANISERING
19. Talt om forventning til indlæggelse
65
70
68
20. Personale godt forberedt til
samtaler
21. Tydelige forventninger til dig fra
personale
22. Kontaktperson tager særligt
ansvar
91
96
95
67
73
69
85
95
90
27. Tilrettelæggelse af forløb
79
87
82
28a. Samarbejde med
daginst./skole/udd.
28b. Samarbejde med
socialforvaltning/PPR
HELE PSYKIATRIEN
28c. Samarbejde med praktiserende
læge
75
76
70
70
70
63
53
67
70
28d. Samarbejde med ambulatoriet
28e. Samarbejde med
opholdssted/bosted
29. Flytning mellem afsnit godt
tilrettelagt
77
91
85
78
83
76
69
68
73
31. Mangler ikke behandlingstilbud
0%
20%
40%
60%
80%
42
100%
43
43
LUP-psykiatri 2015
62
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0212.png
Ambulante patienter (voksen)
2013 2014
2015
22. Samlet indtryk
96
96
96
SAMLET INDTRYK
23. Har fået det bedre af behandling
86
85
85
24. Tilrettelæggelse af
behandlingsforløb
1. Personale godt forberedt til
samtaler
2. Kan komme i kontakt med
personale
94
94
93
97
97
97
91
91
92
KONTAKT
3. Kan åbent fortælle personale om
vanskeligheder
96
96
96
4. Respekt fra personalet
-
97
97
5. Kontaktperson tager særligt ansvar
94
93
94
6. Kender behandlingsplan
79
79
81
7. Rette behandling
93
93
93
8. Indflydelse på behandling
BEHANDLING
10a. Behandling med medicin har
hjulpet
10b. Samtaler med behandler har
hjulpet
10c. Gruppeterapi/gruppesamtaler har
hjulpet
10d. Behandlingssamtaler med
pårørende har hjulpet
0%
20%
40%
60%
80%
89
87
88
84
84
84
90
90
89
75
72
74
76
100%
77
76
LUP-psykiatri 2015
63
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0213.png
2013 2014
2015
11. Personale følger op på medicinsk
behandling
12. Talt om hvad du kan gøre ift. dine
psykiske problemer
BEHANDLING
13. Talt om problemer med dit fysiske
helbred
14. Inddragelse af pårørende
88
90
88
84
84
85
69
68
66
77
78
79
15. Har ikke oplevet fejl
87
87
87
17. Personales håndtering af fejl
18. Information om sygdom og
behandling
INFORMATION
68
67
73
88
88
89
19. Modtaget skriftlig information
62
66
67
20. Vurdering af skriftlig information
21. Information om din livsstils
påvirkning af sygdom
95
94
94
76
76
74
SAMMENHÆNG
26. Samarbejde mellem ambulatoriet
og andre
82
82
81
28. Mangler ikke behandlingstilbud
0%
20%
40%
60%
80%
80
100%
80
78
LUP-psykiatri 2015
64
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0214.png
Ambulante patienter (B&U)
2013 2014
2015
17. Samlet indtryk
94
93
95
SAMLET INDTRYK
18. Har fået det bedre af behandling
84
84
84
19. Har fået hjælp til at løse
problemer
1. Kan komme i kontakt med
personale
86
85
84
93
93
93
2. Personale taler forståeligt
97
98
98
3. Personale tager synspunkter
alvorligt
KONTAKT
4. Taler om spørgsmål der er vigtige
for dig
5. Kan åbent fortælle personale om
problemer
95
96
96
93
93
95
92
92
92
6. Respekt fra personalet
-
96
97
7. Kender kontaktperson
86
84
84
UDREDNING/BEHANDLING
8. Inddraget i udredning og
behandling
92
91
90
9. Inddragelse af familie
90
90
90
10. Har ikke oplevet fejl
89
87
88
12. Personales håndtering af fejl
74
74
78
13. Information om mulighed for
hjælp i ambulatoriet
INFORMATION
14. Information om hvordan du kan
tackle problemer
15. Information om sygdom og
behandling
16. Information om medicins virkning
og bivirkninger
0%
LUP-psykiatri 2015
82
83
83
78
79
80
80
85
84
83
20%
40%
60%
80%
100%
86
84
65
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0215.png
Forældre (B&U ambulant)
2013 2014
2015
21. Samlet indtryk af forløb
94
95
95
SAMLET
INDTRYK
22. Har fået det bedre af behandling
83
83
85
1. Personale interesseret i din erfaring
og viden
96
97
97
2. Får opbakning fra personale
3. Inddraget i udredning og
behandling
92
92
94
86
88
86
KONTAKT
4. Inddragelse af søskende
57
54
57
5. Talt om forventning til kontakt
49
50
50
6. Barn kan åbent fortælle personale
om problemer
94
94
94
7. Respekt fra personalet
-
98
98
8. Hjælp til at tackle barns problemer
78
82
83
TILRETTELÆGGELSE
9. Kontaktperson tager særligt ansvar
10. Personale godt forberedt til
samtaler
93
95
95
95
97
97
11. Tilrettelæggelse af forløb
91
92
92
BEHANDLING
13. Rette støtte og behandling
91
92
92
14a. Behandling med medicin har
hjulpet
0%
20%
40%
60%
80%
90
100%
90
87
LUP-psykiatri 2015
66
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0216.png
2013 2014
2015
14b. Samtaler med behandler har
hjulpet
14c. Vejledning/undervisning til
forældre har hjulpet
14d. Gruppeterapi/gruppesamtaler
har hjulpet
80
81
82
82
81
80
BEHANDLING
74
64
69
15. Har ikke oplevet fejl
88
88
90
17. Personales håndtering af fejl
71
77
76
18a. Information om udredning og
behandling
18b. Information om vanskeligheder
og problemer
18c. Information om medicins virkning
og bivirkninger
91
93
92
87
90
88
INFORMATION
89
91
91
19. Modtaget skriftlig information
59
64
65
20. Vurdering af skriftlig information
96
95
94
24a. Samarbejde med
daginst./skole/udd.
24b. Samarbejde med
PPR/socialforvaltning
24c. Samarbejde med praktiserende
læge
24d. Samarbejde med psyk.
sengeafsnit
26. Mangler ikke behandlingstilbud
0%
20%
40%
60%
80%
72
73
73
60
61
62
SAMMENHÆNG
68
73
72
82
86
77
55
100%
56
56
LUP-psykiatri 2015
67
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0217.png
Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit (voksen)
2013 2014
2015
22. Samlet indtryk
-
75
76
SAMLET
INDTRYK
23. Har fået det bedre af indlæggelse
-
68
74
1. Personale tog godt imod dig
-
84
85
KONTAKT
2. Kan åbent fortælle personale om
vanskeligheder
3. Personale godt forberedt til
samtaler
-
77
73
-
78
79
4. Respekt fra personalet
-
76
77
5. Samtale om hvad der beroliger dig
-
60
66
6. Kender behandlingsplan
-
68
68
7. Rette behandling
-
67
71
BEHANDLING
8. Indflydelse på behandling
-
63
56
10a. Behandling med medicin har
hjulpet
10b. Samtaler med behandler har
hjulpet
10c. Gruppeterapi/gruppesamtaler har
hjulpet
10d. Behandlingssamtaler med
pårørende har hjulpet
0%
20%
40%
60%
80%
100%
-
77
73
-
83
82
-
56
75
-
59
81
LUP-psykiatri 2015
68
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0218.png
2013 2014
2015
11. Tilfreds med aktiviteter under
indlæggelse
12. Talt om hvad du kan gøre ift. dine
psykiske problemer
BEHANDLING
13. Talt om problemer med dit fysiske
helbred
-
63
71
-
65
61
-
59
66
14. Inddragelse af pårørende
-
56
59
15. Har ikke oplevet fejl
-
62
59
17. Personales håndtering af fejl
-
35
43
18. Informationer om sygdom og
behandling
INFORMATION
19. Modtaget skriftlig information
-
61
64
-
52
54
20. Vurdering af skriftlig information
-
72
74
21. Information om din livsstils
påvirkning af sygdom
-
60
61
25. Ikke anvendt tvang
TVANG
-
57
59
26. Brug af tvang ordentlig
-
42
50
27. Udbytte af opfølgende samtale om
tvang
SAMMENHÆNG
28. Samarbejde mellem
sengeafsnittet og andre
30. Mangler ikke behandlingstilbud
0%
20%
40%
60%
80%
100%
-
44
56
-
68
71
-
69
68
LUP-psykiatri 2015
69
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0219.png
Pårørende (voksen indlagt)
2012
2015
2018
15. Samlet indtryk af kontakt med
pårørende
16. Samlet indtryk af kontakt med
patient
62
68
-
SAMLET
INDTRYK
79
81
-
1. Viden om henvendelsesmuligheder
71
72
-
2. Haft kontakt med personale
89
92
-
3. Personalet tog initiativ til kontakt
54
53
-
4. Talt om forventninger til kontakt
39
40
-
5. Respekt fra personalet
-
88
-
6. Fik den støtte og opbakning der er
brug for
KONTAKT
64
70
-
7. Interesse i erfaring og viden
59
62
-
8. Talte personalet forståeligt
92
93
-
9. Hjælp til patient under indlæggelse
10. Støttede personalet patienten i
pårørendekontakt
11. Inddragelse i patientens
behandling
12. Inddragelse i patientens
udskrivelse
13. Hjælp til patient i dagligdagen
0%
20%
40%
60%
80%
47
48
-
79
77
-
55
56
-
54
55
-
32
100%
35
-
LUP-psykiatri 2015
70
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0220.png
2012
2015
2018
14a. Information om patientens
behandling
14b. Information om patientens
sygdom
14c. Information om
pårørenderådgivning og netværk
18. Rette behandling
55
57
-
INFORMATION
55
58
-
34
32
-
74
76
-
19. Overensstemmelse mellem
oplysninger
SAMMENHÆNG
20a. Samarbejde mellem
praktiserende læge og sengeafsnittet
20b. Samarbejde mellem ambulant
psykiatri og sengeafsnittet
20c. Samarbejde mellem kommunen
og sengeafsnittet
70
69
-
49
47
-
62
63
-
48
37
-
22. Mangler ikke pårørendetilbud
0%
20%
40%
60%
80%
42
100%
46
-
LUP-psykiatri 2015
71
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0221.png
Pårørende (voksen ambulant)
2012
2015
2018
14. Samlet indtryk af kontakt med
pårørende
15. Samlet indtryk af kontakt med
patient
73
75
-
SAMLET
INDTRYK
88
89
-
1. Viden om henvendelsesmuligheder
69
68
-
2. Haft kontakt med personale
83
84
-
3. Personalet taget initiativ til kontakt
52
49
-
4. Komme i kontakt med personalet
ved behov
86
87
-
5. Talt om forventninger til kontakt
39
36
-
KONTAKT
6. Respekt fra personalet
-
93
-
7. Får den støtte og opbakning der er
brug for
70
77
-
8. Interesse i erfaring og viden
72
77
-
9. Personalet taler forståeligt
95
95
-
10. Hjælp til patient i dagligdagen
57
57
-
11. Personalet støtter patienten i
pårørendekontakt
12. Inddragelse i patientens
behandling
0%
20%
40%
60%
80%
86
86
-
64
100%
65
-
LUP-psykiatri 2015
72
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0222.png
2012
2015
2018
13a. Information om patientens
behandling
13b. Information om patientens
sygdom
13c. Information om
pårørenderådgivning og netværk
17. Rette behandling
67
69
-
INFORMATION
69
72
-
50
51
-
85
83
-
18. Overensstemmelse mellem
oplysninger
SAMMENHÆNG
19a. Samarbejde mellem
praktiserende læge og ambulatoriet
19b. Samarbejde mellem psykiatriske
sengeafsnit og ambulatoriet
19c. Samarbejde mellem kommune
og ambulatoriet
77
77
-
60
61
-
70
72
-
53
51
-
21. Mangler ikke pårørendetilbud
0%
20%
40%
60%
80%
48
100%
48
-
LUP-psykiatri 2015
73
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
LUP-psykiatri 2015
74
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0224.png
www.defactum.dk
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0225.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 204
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21-12-2016
Enhed: Sundhedsjura og Psykiatri
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1610724
Dok. nr.: 248328
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 204 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 204:
”Ministeren bedes i forlængelse af samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den 17.
november 2016 (jf. SUU alm. del – samrådsspørgsmål X) redegøre for udbredelsen af
og tilfredsheden med brug af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner inden for
psykiatrien. ”
Svar:
Jeg henviser til besvarelsen af SUU alm. del 542 fra den 27. maj 2016.
Sundheds- og Ældreministeriet har kontaktet både Sundhedsstyrelsen og Danske Re-
gioner ift. eventuelle undersøgelser af tilfredsheden med brugen af udskrivningsafta-
ler og koordinationsplaner. Hverken Sundhedsstyrelsen eller Danske Regioner har
kendskab til, at der er udarbejdet undersøgelser, der vedrører tilfredsheden med
brugen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.
Med venlig hilsen
./.
Ellen Trane Nørby
/
Maja Sørensen
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
1713106_0226.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 204
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 542
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundheds- og Ældreudvalget
Dato: 27-05-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1605499
Dok. nr.: 95345
Sundheds- og Ældreudvalget har den 29. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 542
(Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S).
Spørgsmål nr. 542:
”Vil ministeren oplyse, hvor stor en del af de patienter, der bliver udskrevet fra psyki-
atriske afdelinger, der får lavet en udskrivningsaftale eller koordinationsplan, og er
det i den forbindelse ministerens vurdering, at disse værktøjer i dag bliver brugt i et
tilstrækkeligt omfang?”
Svar:
Formålet med indgåelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner er at fastholde
patienten i behandling og mindske risikoen for medicinsvigt og forværring af patien-
tens tilstand. Målgruppen er psykiatriske patienter, som har svært ved at indgå i be-
handlingsforløb efter udskrivelse fra en psykiatrisk afdeling. Ifølge psykiatriloven har
overlægen ansvaret for, at der indgås en udskrivningsaftale, når det antages, at pati-
enten efter udskrivning ikke selv vil søge den behandling eller de sociale tilbud, der er
nødvendige for patientens helbred. Aftalen involverer patienten, den praktiserende
læge og sociale myndigheder i det omfang det er nødvendigt. I de tilfælde hvor pati-
enten ikke vil medvirke til at lave en udskrivningsaftale, har overlægen ansvaret for,
sammen med de relevante myndigheder og den praktiserende læge, at udarbejde en
koordinationsplan for de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten. Det er
overlægens vurdering, om der skal indgås en aftale. Det vil således ikke være alle ud-
skrevne patienter, der skal have udarbejdet henholdsvis en udskrivningsaftale eller
en koordinationsplan.
Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at der i 2015 blev udskrevet 25.816 patienter i psyki-
atrien jf. data fra Landspatientregisteret. Data fra Register over tvang i psykiatrien vi-
ser, at 601 unikke patienter fik udarbejdet udskrivningsaftaler eller koordinationspla-
ner i 2015. Som nævnt ovenfor vil det dog ikke være alle udskrevne patienter, hvor
det vil være relevant med udskrivningsaftale eller koordinationsplan.
Tallet er dog stadig ikke tilfredsstillende, og jeg har derfor bedt Sundhedsstyrelsen
om at oplyse mig om, hvad der tidligere er sket på området for at følge op på brugen
af henholdsvis udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner. Sundhedsstyrelsen oply-
ser følgende:
”Sundhedsstyrelsen har tidligere undersøgt en række behandlingsforløb, hvor men-
nesker med psykiske lidelser begik alvorlig personfarlig kriminalitet (Psykisk syge kri-
minelles forløb 2005-2009, Sundhedsstyrelsen 2011) som følge af lov nr. 1372 af 20.
december 2004. I de forløb styrelsen dengang undersøgte, var der ofte ikke udarbej-
det de relevante udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner.
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 201-204 om psykiatrien, fra sundhedsministeren
Sundhedsstyrelsen har endvidere i 2011 lavet en undersøgelse af udskrivningsaftaler
og koordinationsplaner og her påpeget, at der generelt bliver indgået for få aftaler
(Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien, Sundhedsstyrelsen 2011).
Antallet af unikke patienter med indgåede aftaler er steget fra 221 i 2008 til 601 i
2015, men der har været en stagnation fra 2011 og frem. Selvom tallene er steget, er
det Sundhedsstyrelsens vurdering, at der stadig indgås for få aftaler. Sundhedsstyrel-
sens undersøgelse viste endvidere, at der var stor forskel på kvaliteten af udskriv-
ningsaftaler og koordinationsplaner. Nogle er udførlige og detaljerede, mens andre er
summariske. Primo august 2016 forventes den kommende vejledning om udfyldelse
af tvangsprotokoller (registrering af anvendelse af tvang i psykiatrien) samt registre-
ring af anvendelse af udskrivningssamtaler/koordinationsplaner, som vil tydeliggøre
omfanget af en udskrivningsaftale/koordinationsplan. Et øget antal udskrivningsafta-
ler og koordinationsplaner og en forbedring af kvaliteten af disse bør være et fokus-
område.
Sundhedsstyrelsen vil drøfte området på et møde i Sundhedsstyrelsens Task Force for
Psykiatriområdet i efteråret 2016 med henblik på en vurdering af relevante tiltag.”
Jeg henholder mig til ovenstående bidrag.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Maja Sørensen
Side 2