Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2016-17
§71 Alm.del Bilag 47
Offentligt
1709424_0001.png
Sekretariats- og
Kommunikations-
afdelingen
Til Folketingets § 71-tilsyn
[email protected]
Kristineberg 3
2100 København Ø.
Telefon
Direkte
Fax
Mail
3864 0000
38640015
3864 0007
[email protected]
Web
www.psykiatri-regionh.dk
Dato: 10. januar 2017
Vedr. Opfølgning hos Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Hillerød
Hermed besvarelse af spørgsmål vedr. BUC afd. Hillerød afsnit B303 nu B206.
Det skal indledningsvist bemærkes, at afsnit B303, BUC afd. Hillerød den 1. februar
2015 flyttede til BUC afd. Glostrup og blev til afsnit B206. Flytningen var en følge af,
at man ønskede at samle døgnafsnittene på en fælles matrikel. Denne sammenlægning
af døgnafsnittene var under planlægning ved tilsynets besøg 25. april 2014. Besvarel-
sen omhandler derfor afsnit B206.
1. Siden 1. februar 2015 har der på afsnit B206 været 2 episoder af tvang pga.
sværere affekttilstand m. betydelig selvskade. I begge situationer var der alene
tale om kortvarig fastholdelse af patienten.
2. Når patienter i antipsykotisk medicinsk behandling indlægges på B206, er der
tale om patienter, hvor den ambulante behandling ikke har været tilstrækkelig
– ofte er der tale om patienter, hvor der ikke har været tilstrækkelig effekt el-
ler betydelige bivirkninger af den iværksatte behandling. Disse patienter vil
sædvanligvis have prøvet 2 antipsykotiske medicinske præparater i det ambu-
lante forløb forud for indlæggelse. Da der kun er få antipsykotiske præparater
godkendt af lægemiddelstyrelsen, til unge under 18, er det nødvendigt i disse
situationer at vælge antipsykotiske præparater der alene er godkendt til
voksne, men hvor der er forskningsmæssig eller faglig klinisk belæg for at
vælge disse præparater.
For patienter, der under indlæggelse på B206, for første gang skal starte anti-
psykotisk medicinsk behandling, vælges medicinske præparater der er god-
kendt til behandling af unge under 18 år, når dette er muligt (der er ingen god-
kendte antipsykotiske præparater til behandling af psykoser for unge under 15
år).
Region Hovedstadens Psykiatri - En del af Københavns Universitetshospital
§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 47: Henvendelse af 10/1-17 fra Region Hovedstadens Psykiatri vedr. 1-års opfølgning på tilsynets anmeldte tilsynsbesøg hos Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Hillerød, afsnit B303 den 25. april 2014
Ved valg af antipsykotisk behandling følges vejledningen fra RADS (Rådet
for anvendelse af dyr sygehusmedicin) – i denne vejledning er opstillet be-
handlingsalgoritmer, også for antipsykotisk medicin der ikke har lægemiddel-
styrelsens godkendelse. (”sakset fra RADS:
” Eftersom en del børn under 15
år har psykoser, og da ikke alle psykoser opfylder kriterier for skizofreni, lige-
som aripiprazol og paliperidon ikke er virksomt i alle tilfælde, er en væsentlig
del af ordinationerne til børn og unge med psykoser i Danmark ”off-label”.
Dette gør sig også gældende i mange andre lande. Ingen antipsykotika er i
Danmark godkendt til behandling af skizofreni hos børn under 15 år”)
Afsnittets behandlingsansvarlige overlæge er altid involveret i beslutningerne
vedr. opstart eller skifte af antipsykotisk medicinsk behandling
3. Afdelingen arbejder med en struktur, hvor der hver uge under indlæggelsen
afholdes enten ”familiemøder” eller ”udviklingsmøder”. Fokus er lidt forskel-
ligt, men ved begge møder deltager patient og forældre samt behandlingsan-
svarlig læge eller psykolog og sygeplejefaglig kontaktperson.
Formålet med disse møder er i samarbejde med patient og familie, at nå frem
til en fælles forståelse af patientens psykiatriske vanskeligheder således at vi
sammen kan lægge retningen for udredning og behandling under indlæggelsen
samt perspektiver på den videre behandling efter udskrivelse – herunder ind-
drages sædvanligvis også kommunale sagsbehandlere. Der arbejdes konkret
med udgangspunkt i behandlingsplanen som familien inddrages i ligesom ple-
jeplaner og observationsplaner lægges i samarbejde med patienten.
Diagnosticering sker på tværfaglig konference, hvorefter patient og familie
orienteres ved møde med behandler umiddelbart efter.
Ved akutte situationer orienteres forældrene per telefon af behandler eller kon-
taktperson.
Forældrene kan ligeledes hele døgnet kontakte personalet per telefon.
Der er fri besøgstid på afsnittet.
4. Patienter henvises for langt størstedelen vedkommende fra ungdomspsykiatri-
ske ambulatorier i centeret. Efter henvisning afholdes forsamtale med patient
inden for 14 dage, med indlæggelse 3-4 dage efter.
Ved henvisning fra centeret akutafsnit sker overflytningen oftest indenfor 2-3
dage.
Jan Kristensen
Klinikchef BUC
Side 2