Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2016-17
§71 Alm.del Bilag 46
Offentligt
1709417_0001.png
Til '[email protected]'
Folketingets § 71- tilsyn
Dato: 6. januar 2017
Opfølgning vedr. tilsynsbesøg
Psykiatrisk Center Ballerup
I tilknytning til §71-tilsynet 31. oktober 2014, er der fremsendt en række spørgsmål
som opfølgning på besøget.
1. Udvikling i overbelægning herunder initiativer til at undgå overbelæg-
ning
Psykiatrisk Center Ballerup har samlet set som center ikke overbelægning. En
væsentlig grund hertil er udviklingen af et kapacitetsstyringsredskab hvor der
flere gange dagligt sker en vurdering og rating af det aktuelle pres på senge-
kapaciteten. Siden udviklingen heraf, har der ikke samlet set været overbe-
lægning på centeret. Det skal bemærkes, at der grundet centerets akutfunktion
i ganske kortvarige situationer kan forekomme overbelægning lokalt men som
altså er et forhold der løses ved næste daglige vurdering. Herunder følger en
opgørelse af belægningsprocenten for 2016.
2. Udvikling i indlæggelsestid herunder hvorvidt overbelægning indebærer
kortere indlæggelsesforløb
Der er ikke sket ændringer i den gennemsnitlige indlæggelsestid siden tilsyns-
besøget. Den gennemsnitlige indlæggelsestid andrager således 14,02(2015) og
14,69(2016) for hele perioden. Der er således en meget stabil gennemsnitlig
indlæggelsestid for det samlede center.
§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/1-17 fra Region Hovedstadens Psykiatri vedr. 1-års opfølgning på uanmeldt tilsynsbesøg hos Psykiatrisk Center Ballerup, intensivt afsnit M01 den 31. oktober 2014.
1709417_0002.png
3. Hvordan er der arbejdet med at nedbringe risiko for genindlæggelse?
Psykiatrisk Center Ballerup arbejder systematisk med nedbringelse af genind-
læggelser. I den forbindelse er der initieret en række forbedringstiltag. Især
skal nævnes løbende fokus på patienter med hyppige genindlæggelser(top 20),
hvor der udarbejdes individuelle handleplaner for den enkelte patient. Et væ-
sentligt initiativ som dertil er sat i gang, er gennemførelsen af et nyt koncept
for netværksmøder. Der sidder patient, pårørende, sundhedspersonale og
kommunerepræsentanter omkring det samme bord og planlægger dels udskri-
velsesproces, og dels plan for opfølgning i henholdsvis ambulant(regionalt) og
kommunalt regi. Dette initiativ tegner umiddelbart lovende og vil blive foldet
ud i fuld skala, hvis den positive udvikling fortsætter.
4. Udviklingen i antallet af bæltefikseringer og arbejdes der fortsat med at
blive et bæltefikseringsfrit center?
Siden april 2015 hvor rapport vedr. § 71-tilsynet blev udarbejdet, er der sket
en yderligere kraftig reduktion i anvendelsen af bæltefikseringer. Antallet af
bæltefikseringer er nu reduceret fra 329 episoder i 2013 til kun 13 episoder i
2016. Dette enestående resultat er opnået, uden at der er sket en stigning i an-
vendelsen af øvrige tvangsformer f.eks. akut beroligende medicin og fasthol-
delser. I 2016 har centret haft lange perioder helt uden bæltefikseringer. Det
betyder, at vi forventer at nå ambitionen om max 10 bæltefiseringer for hele
centret i 2017 ved at fastholde det nuværende lave niveau af bæltefikseringer.
Side 2
§71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Henvendelse af 6/1-17 fra Region Hovedstadens Psykiatri vedr. 1-års opfølgning på uanmeldt tilsynsbesøg hos Psykiatrisk Center Ballerup, intensivt afsnit M01 den 31. oktober 2014.
1709417_0003.png
Antal bæltefikseringer Psykiatrisk Center Ballerup 2013-
2016
400
300
200
100
0
2013
2014
2015
Antal bæltefikseringer
2016
Disse resultater er ikke set tilsvarende i Danmark eller i Skandinavien i nyere
tid. Vi oplever derfor en stor interesse fra både danske og nordiske kolleger,
der ønsker at besøge Psykiatrisk Center Ballerup for hente inspiration til og
læring om, hvordan man arbejder med nedbringelse af tvang. Netop udbredel-
se af erfaringer og viden på området ser vi som en vigtig forpligtigelse.
Side 3