Enhed
Familier
Sagsbehandler
Neel Pryds Winkel
Sagsnr.
2016 - 7673
Doknr.
404547
Dato
18-10-2016
Surrogatmoderskab i Californien, USA
Oplysningerne i denne notits er indhentet hos den Danske Ambassade i Washington,
USA.
Ifølge disse oplysninger, er det i Californien, USA, tilladt at indgå både altruistiske og
kommercielle surrogataftaler. Det er kun surrogataftaler, hvor surrogatmoren ikke an-
vender sit eget æg, der er lovregulerede.
Det retlige forældreskab i forbindelse med sådanne surrogataftaler etableres ved dom.
Dette kan ske forud for barnets fødsel på baggrund af den indgåede surrogataftale. På
baggrund af dommen kan der udstedes en fødselsattest efter barnets fødsel, hvor de
tiltænkte forældre er anført som barnets retlige forældre.
Det er en betingelse for at indgå en altruistisk eller kommerciel surrogataftale i Califor-
nien, at graviditeten enten etableres i Californien, eller at en af parterne bor i staten.
Desuden skal både surrogatmoren og de tiltænkte forældre være repræsenterede af
en advokat, og der skal indgås en skriftlig aftale forud for påbegyndelse af fertilitets-
behandling m.v. Denne aftale skal legaliseres. Endelig skal et eventuelt vederlag ad-
ministreres af en neutral part.
De samlede udgifter ved en kommerciel surrogataftale i Californien beløber sig typisk
1
til 600.000-800.000 kr., hvor surrogatmoren typisk modtager mellem i alt 200.000-
2
350.000 kr., som betales som månedlige rater under graviditeten.
En surrogataftale, der er indgået i udlandet, vil kunne anses som gyldig i Californien
og kunne danne baggrund for et retligt forældreskab til de tiltænkte forældre. Det retli-
ge forældreskab vil kun kunne anerkendes fra fødslen, hvis der er en genetisk forbin-
delse mellem barnet og den tiltænkte forælder.
1
2
Omregnet fra 90.00-120.000 US Dollars.
Omregnet fra 30.000-50.000 US Dollars.