Beretning nr.
7
Folketinget 2016-17
Beretning afgivet af § 71-tilsynet den 20. september 2017
Beretning
om
tilsynets virksomhed i folketingsåret 2016-17
Indholdsfortegnelse:
1.
§ 71-tilsynets virksomhed generelt
2.
Indledning
3.
Konkrete sager
4.
Spørgsmål til ministre
4.1
Regler for natlåsning af døre til beboere på døgn-
institutioners værelser
4.2
Undervisning og oplysning vedrørende forbuddet
mod tortur
4.3
Samvær mellem tvangsanbragte børn og deres fa-
milie
4.4
Bistandsværger
4.5
Forhold på bosteder og institutioner for tvangsan-
bragte børn og unge
4.6
Sikringsafdelingen i Slagelse
5.
Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.
5.1
Bakkegårdens sikrede afdelinger, Nykøbing Sjæl-
land
5.2
Børne- og Ungdomspsykiatrien, Esbjerg
5.3
Fonden Spartas afdeling i Haderup
5.4
Psykiatrisk afdeling A1, Dronning Ingrids Hospital
i Nuuk, Grønland
6.
Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afde-
linger m.v.
6.1
Regionspsykiatrien, Horsens
6.2
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling
Hillerød
6.3
Psykiatrisk Center Ballerup
7.
Møder
7.1
Møde med Folketingets Ombudsmand
7.2
Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og
Bistandsværger i Danmark
8.
Rejser og andre arrangementer
8.1
Studietur til Nuuk, Grønland
8.2
Samråd med sundheds- og ældreministeren
8.3
Teknisk gennemgang med sundhedsministeren
9.
Oplysning om tilsynets arbejde
1. § 71-tilsynets virksomhed generelt
Det retlige grundlag
§ 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven.
Grundlovens § 71, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:
»Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en
frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myn-
dighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlæn-
dinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller
den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige
domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.
Nærmere regler herom fastsættes ved lov.
Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer un-
dergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende
skal have adgang til at rette henvendelse.«
Bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Til-
synet i henhold til grundlovens § 71 eller i daglig tale § 71-
tilsynet.
§ 71-tilsynet består af 9 medlemmer.
Opgaver
Med hensyn til sine opgaver adskiller § 71-tilsynet sig fra
Folketingets øvrige udvalg. På sine møder behandler tilsynet
en række generelle og konkrete sager. Derimod bliver lov-
og beslutningsforslag ikke henvist til behandling i tilsynet.
Tilsynet modtager henvendelser fra og om enkeltperso-
ner, som administrativt er berøvet deres frihed. En del af
disse henvendelser vedrører spørgsmål, som ligger uden for
tilsynets kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden
af selve frihedsberøvelsen. Andre sager finder tilsynet det
mest hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de ad-
ministrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågæl-
dende retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve
behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet behandler
disse sager, som bl.a. giver anledning til besøg på psykiatri-
ske afdelinger og institutioner for anbragte børn og unge.
§ 71-tilsynets besøg på psykiatriske afdelinger og andre
steder med administrativt frihedsberøvede personer kan væ-
re enten anmeldte eller uanmeldte. Besøgene er et væsentligt
AX020476