Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2016-17
§71 Alm.del Bilag 131
Offentligt
1774054_0001.png
Bakkegården
Annebergparken 62,
4500 Nykøbing Sjælland
Dato:
06-06-2017
Sagsnummer:
Sagsansvarlig:
Telefon:
E-mail:
17/335
sussv
72362416
[email protected]
Generel tilladelse om aflåsning af døre om natten på den
sikrede institution Bakkegården
Socialtilsyn Øst er i forbindelse med driftstilsyn på den sikrede institution Bakkegården blevet
opmærksom på, at der ikke foreligger en generel tilladelse efter reglerne i bekendtgørelse om
voksenansvar § 10, stk. 1, hvorefter tilsynet kan give tilladelse til at aflåse værelserne om natten af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
Bakkegården har den 2. december 2010 fået tilladelse af Regionsrådet til aflåsning af værelser i
tidsrummet 22:30-08:00, jf. dagældende magtanvendelsesbekendtgørelse for børn og unge § 19, stk. 3.
Der har ikke været søgt om en tilladelse fra Socialtilsyn Øst, da institutionen har haft den forståelse, at
denne tilladelse indgik i tilsynets regodkendelse af institutionen som sikret institution i 2014.
Socialtilsyn Øst`s tilladelse gives under hensyn til målgruppen for den sikrede institution og formålet med
anbringelsen, hvor en mulighed for at aflåse værelserne om natten er velbegrundet under henvisning til
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
Anbringelsen af en ung på en sikret institution har til formål;
At afværge, at den unge ikke skader sig selv eller skader andre, herunder begår ny kriminalitet.
At skabe et grundigt kendskab til den unges behov samt skabe et grundlag for udslusning af den
unge og en eventuel efterfølgende indsats ved at hjælpe, forberede og motivere den unge til at
forbedre sin situation.
At opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling (varetægtssurrogat).
At skabe en forbedring af den unges sociale, kulturelle, materielle og personlige situation, så den
unge har bedre handlemuligheder efter opholdet.
At opholdet er led i en afsoning eller i en idømt foranstaltning (ungdomssanktion).
At tilbageholde udlændinge mellem 14 og 18 år uden lovligt ophold i Danmark.
Socialtilsynet vil følge op på Bakkegårdens brug af tilladelsen.
Med venlig hilsen
Inge Sewerin
Afdelingsleder
Side 1/1
Socialtilsyn Øst
�½
Anders Larsensvej 7
�½
4300 Holbæk
�½
tlf. 72 36 14 52
e-mail
[email protected]
�½
sikker e-mail:
[email protected]
Susanne Svendsen
Tilsynskonsulent