Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2016-17
§71 Alm.del Bilag 111
Offentligt
1757879_0001.png
2017-13
Manglende hjemmel til på sikrede institutioner at vaske de
unges tøj for at ødelægge ulovlige stoffer
10. maj 2017
I forbindelse med et tilsynsbesøg på en sikret institution blev ombudsmandens
besøgshold opmærksom på, at institutionen som en fast praksis vaskede alt
de unges tøj, når de ankom til institutionen. Baggrunden for dette var bl.a., at
institutionen på den måde kunne forringe eller ødelægge eventuelle ulovlige
stoffer gemt i tøjet.
I en udtalelse om sagen redegjorde ombudsmanden for, hvornår og på hvil-
ken måde sikrede institutioner efter reglerne kan anvende magt og andre
tvangsindgreb. Ombudsmanden mente ikke, at der var hjemmel i lov eller be-
kendtgørelse til den beskrevne ordning med aflevering og vask af tøj. Desu-
den anførte han, at det må anses for meget tvivlsomt, om et sådant tvangs-
indgreb kan have hjemmel i den ulovbestemte retsgrundsætning om anstalts-
betragtninger. Ombudsmanden lagde bl.a. vægt på, at lovgivningsmagten i
forbindelse med vedtagelsen af voksenansvarsloven havde valgt ikke at følge
en anbefaling fra det lovforberedende udvalg om at udvide de sikrede institu-
tioners adgang til at undersøge den unges person til også at omfatte ”gen-
nemsøgning af barnets eller den unges tøj”.
Derimod anså ombudsmanden institutionens praksis med hensyn til aflevering
af overtøj ved ankomsten og forbud mod brug af udendørs fodtøj indenfor for
at have støtte i anstaltsbetragtninger.
Ombudsmanden henstillede til institutionen snarest at bringe ordningen med
vask af tøj til ophør.
(Sag nr. 16/01277)
Forvaltningsret
12.1 – 12.2
Almindelige emner
11.1
Herunder gengives ombudsmandens udtalelse efterfulgt af en sagsfremstil-
ling:
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Udtalelse fra Ombudsmanden om manglende hjemmel til på sikrede institutioner at vaske de unges tøj for at ødelægge ulovlige stoffer
OMBUDSMANDENS UDTALELSE
Ombudsmandens udtalelse
1. De relevante regler
1.1. Serviceloven
Reguleringen af forholdene for beboere på sikrede institutioner var ved besø-
get primært indeholdt i lov om social service (den dagældende lovbekendtgø-
relse nr. 254 af 20. marts 2014).
Lovens kapitel 24 indeholdt regler om magtanvendelse i forhold til børn og
unge.
Lovens § 123 a indeholdt bl.a. følgende bestemmelser:
Ӥ 123 a.
En sikret afdeling kan undersøge, hvilke effekter et barn eller
en ung, der er anbragt i afdelingen, har i sin besiddelse i sit opholdsrum,
hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestem-
melser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages,
1) når barnet eller den unge anbringes på en sikret afdeling,
2) før og efter besøg og
3) før og efter fravær fra den sikrede afdeling.
Stk. 2.
På døgninstitutioner, herunder sikrede afdelinger, delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, samt
opholdssteder kan anbringelsesstedets leder eller den, der bemyndiges
dertil, træffe bestemmelse om at foretage en undersøgelse af barnets el-
ler den unges person eller opholdsrum, hvis der er bestemte grunde til at
antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, hvor besid-
delsen medfører, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller at
sikkerhedshensyn ikke kan iagttages.
…
Stk. 6.
Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan træffe
bestemmelse om tilbageholdelse af effekter, der findes i barnets eller den
unges besiddelse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikker-
hedsmæssige hensyn.”
Ved lov nr. 577 af 10. juni 2014 om ændring af lov om social service blev det i
stk. 1, 2 og 6 indsat, at indgrebene kunne ske uden retskendelse.
§ 123 a blev ved lov nr. 647 af 8. juni 2016 (lovens § 1, nr. 23) ophævet med
virkning fra 1. januar 2017.
2/19
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Udtalelse fra Ombudsmanden om manglende hjemmel til på sikrede institutioner at vaske de unges tøj for at ødelægge ulovlige stoffer
OMBUDSMANDENS UDTALELSE
1.2. Magtanvendelsesbekendtgørelsen
Socialministeriet havde i magtanvendelsesbekendtgørelsen (senest bekendt-
gørelse nr. 186 af 20. februar 2015) fastsat nærmere regler om anvendelse af
magt og tvangsindgreb over for børn og unge. I bekendtgørelsens §§ 14, 20-
24 og 27 var der regler om isolation, undersøgelse af opholdsrum og under-
søgelse af personer på sikrede afdelinger.
§§ 21 og 22 havde følgende indhold:
Ӥ 21.
En sikret afdeling kan undersøge, hvilke effekter et barn eller en
ung, der er anbragt i afdelingen, har i sin besiddelse i sit opholdsrum,
jf. lovens § 123 a, stk. 1, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at
sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagtta-
ges:
1) når barnet eller den unge anbringes på en sikret afdeling,
2) før og efter besøg og
3) før og efter fravær fra den sikrede afdeling.”
Ӥ 22.
Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan træffe
bestemmelse om at foretage en undersøgelse af barnets eller den unges
person eller opholdsrum, jf. lovens § 123 a, stk. 2, hvis der er bestemte
grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter,
hvor besiddelsen medfører, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes
eller at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages.
Stk. 2.
Disse bestemte grunde efter stk. 1 kan være, at barnet eller den
unge virker påvirket af euforiserende stoffer eller alkohol, at der mangler
skarpe genstande i institutionens køkken eller værksted, eller at der af
institutionens personale i øvrigt er gjort observationer, der gør det nær-
liggende for institutionens leder, eller den der bemyndiges dertil at anta-
ge, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter i strid med ordens-
reglementet eller som kan udgøre en fare for den unge selv eller andre.”
Da tilsynsbesøget fandt sted, gjaldt bekendtgørelse
nr. 18 af 15. januar 2013,
som indeholdt samme bestemmelser.
1.3. Lov om voksenansvar
Servicelovens regler om magtanvendelse over for børn og unge er med virk-
ning fra 1. januar 2017 afløst af regler i lov om voksenansvar over for anbrag-
te børn og unge (lov nr. 619 af 8. juni 2016).
§ 16 i denne lov har følgende indhold:
Ӥ 16.
Lederen af et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov
om social service eller den, der bemyndiges dertil, kan uden retskendel-
se beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af et anbragt barn el-
3/19
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Udtalelse fra Ombudsmanden om manglende hjemmel til på sikrede institutioner at vaske de unges tøj for at ødelægge ulovlige stoffer
OMBUDSMANDENS UDTALELSE
ler en ungs person eller opholdsrum, hvis der er bestemte grunde til at
antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, og besiddel-
sen medfører, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagt-
tages, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Ud over tilfælde nævnt i stk. 1 kan lederen af en sikret døgninsti-
tution eller en særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om soci-
al service, eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse beslutte,
at der skal foretages undersøgelse af, hvilke effekter et barn eller en ung,
der er anbragt i afdelingen eller på døgninstitutionen, har i sin besiddelse
på sin person eller i sit opholdsrum, hvis en sådan undersøgelse er nød-
vendig for at sikre, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn iagttages.
Stk. 3.
Undersøgelse efter stk. 2 kan foretages, når barnet eller den unge
anbringes på en sikret døgninstitution, eller en særligt sikret afdeling, før
og efter besøg og før og efter fravær fra den sikrede døgninstitution eller
særligt sikret afdeling.
Stk. 4.
Lederen af et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov
om social service eller den, der bemyndiges dertil, kan uden retskendel-
se beslutte at tage effekter, der findes i barnets eller den unges besiddel-
se, i bevaring, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerheds-
mæssige hensyn.
Stk. 5.
Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
gennemførelsen af en undersøgelse af barnets eller den unges person
eller opholdsrum samt effekter taget i bevaring i forbindelse hermed.”
Under lovforslagets behandling i Folketinget stillede Folketingets Social- og
Indenrigsudvalg bl.a. nedenstående spørgsmål til ministeren, der blev besva-
ret således:
”Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren redegøre for, i hvilke situationer det vil være rimeligt at
kropsvisitere børn og unge på sikrede institutioner, uden at der foreligger
en konkret mistanke?
Svar:
Med lovforslaget vil undersøgelse af børn og unge anbragt på en sikret
døgninstitution eller en særligt sikret afdeling kunne foretages, når barnet
eller den unge anbringes samt før og efter besøg eller fravær fra instituti-
onen eller afdelingen.
Adgangen til at undersøge et barn eller en ungs person er altså på sikre-
de døgninstitutioner eller særligt sikrede afdelinger udvidet i forhold til
den almindelige adgang på alle opholdssteder og døgninstitutioner. Så-
ledes vil undersøgelsen her også kunne gennemføres på en række
nærmere fastsatte tidspunkter uden at der er konkret mistanke om, at
4/19
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Udtalelse fra Ombudsmanden om manglende hjemmel til på sikrede institutioner at vaske de unges tøj for at ødelægge ulovlige stoffer
OMBUDSMANDENS UDTALELSE
barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, der medfører risiko for,
at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages. Oprems-
ningen af situationer, hvori personalet på den sikrede døgninstitution eller
den særligt sikrede afdeling kan undersøge barnet eller den unges per-
son uden konkret mistanke, er udtømmende. Det er endvidere et krav, at
undersøgelsen af, hvilke effekter et barn eller en ung har i sin besiddelse
på sin person, er nødvendig for at sikre, at ordens- eller sikkerhedsmæs-
sige hensyn kan iagttages.
Sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger rummer i dag pri-
mært unge, som ved dommerkendelse er anbragt i varetægtssurrogat,
eller som har fået en dom om ubetinget frihedsstraf. Der er derfor på dis-
se institutioner og afdelinger et øget behov for at kunne påse, at de unge
ikke er i besiddelse af ulovlige effekter.
Det er væsentligt for indsatsen over for de anbragte børn og unge, at in-
stitutionerne og afdelingerne kan opretholde trygheden og sikkerheden
for de anbragte børn og unge samt personalet. Det er derfor afgørende,
at der på de sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger er
mulighed for at sikre, at de anbragte børn og unge ikke er i besiddelse af
ulovlige genstande såsom euforiserende stoffer, våben og andre ting, der
er til fare for de øvrige anbragte børn og unge samt personalet.”
Bestemmelsen i § 16, stk. 2 og 3 (indtil 1. januar 2017 servicelovens § 123 a,
stk. 1), udvider på sikrede institutioner og særligt sikrede afdelinger adgangen
til at foretage undersøgelse af et barns eller en ungs person, i forhold til hvad
der gælder på almindelige institutioner.
Der kan således foretages undersøgelse af, hvilke effekter et barn eller en
ung, der er anbragt på en sikret døgninstitution eller i en særligt sikret afde-
ling, har i sin besiddelse på sin person eller i sit opholdsrum ”ved anbringel-
sen, før og efter besøg og før og efter fravær”, uden at der foreligger bestemte
grunde hertil. Undersøgelsen skal dog være nødvendig for at sikre, at ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn iagttages.
Det fremgår af den nævnte besvarelse af spørgsmål nr. 2, at der med § 16
gøres udtømmende op med, i hvilke situationer man kan foretage disse un-
dersøgelser.
Dette fremgår tillige af pkt. 115 i Børne- og Socialministeriets vejledning om
voksenansvarsloven, der er gengivet nedenfor i pkt. 1.5.
5/19
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Udtalelse fra Ombudsmanden om manglende hjemmel til på sikrede institutioner at vaske de unges tøj for at ødelægge ulovlige stoffer
OMBUDSMANDENS UDTALELSE
1.4. Bekendtgørelse om voksenansvar
Magtanvendelsesbekendtgørelsen blev med virkning fra den 1. januar 2017
ophævet og afløst af bekendtgørelse nr. 1707 af 20. december 2016 om vok-
senansvar for anbragte børn og unge.
§ 16, stk. 1, i denne bekendtgørelse har følgende indhold:
Ӥ 16.
På anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social
service, kan lederen, eller den der bemyndiges dertil, uden retskendelse
beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af barnet eller den unges
person eller opholdsrum, jf. § 16, stk. 1, i lov om voksenansvar for an-
bragte børn og unge, hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet
eller den unge er i besiddelse af effekter, og besiddelsen medfører, at
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages, jf. dog lov
om voksenansvar for anbragte børn og unge § 16, stk. 2 og 3, om under-
søgelse af person og opholdsrum i forbindelse med anbringelse på en
sikret døgninstitution, før og efter besøg samt før og efter fravær.”
1.5. Vejledninger om magtanvendelse
I vejledning nr. 9293 af 23. maj 2013 om magtanvendelse og andre indgreb
over for børn og unge uddybede og præciserede (det daværende) Ministeriet
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold indholdet af reglerne om
magtanvendelse i serviceloven. I pkt. 36 var der anført følgende:
”36.
Ifølge servicelovens § 123 a, stk. 1, kan der på sikrede og særligt
sikrede afdelinger foretages undersøgelse af barnets eller den unges op-
holdsrum for effekter, når barnet eller den unge anbringes, før og efter
besøg samt før og efter fravær. Undersøgelsen kan finde sted, hvis det
anses for nødvendigt for at sikre ordensbestemmelserne eller sikker-
hedshensyn. Barnet eller den unge har ret til, inden undersøgelsen fore-
tages, at få oplyst årsagen til undersøgelsen, medmindre særlige om-
stændigheder taler imod dette, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens
§ 25, stk. 3.
En undersøgelse ved anbringelse, besøg og fravær forudsætter ikke, at
der skal være begrundet mistanke i forbindelse med undersøgelsen.”
Fra 1. januar 2017 gælder vejledning nr. 10370 af 21. december 2016 om
voksenansvar for anbragte børn og unge. Pkt. 115 i vejledningen har følgende
indhold:
”115.
Efter voksenansvarslovens § 16, stk. 2, kan lederen af en sikret
døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter servicelovens § 66,
stk. 1, nr. 6, eller den der bemyndiges dertil, uden retskendelse beslutte,
at der skal foretages undersøgelse af, hvilke effekter et barn eller en ung,
der er anbragt i afdelingen eller på den sikrede døgninstitution, har i sin
6/19
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Udtalelse fra Ombudsmanden om manglende hjemmel til på sikrede institutioner at vaske de unges tøj for at ødelægge ulovlige stoffer
OMBUDSMANDENS UDTALELSE
besiddelse på sin person eller i sit opholdsrum, hvis en sådan undersø-
gelse er nødvendig for at sikre, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hen-
syn iagttages.
Efter voksenansvarslovens § 16, stk. 3, kan undersøgelse efter stk. 2 fo-
retages, når barnet eller den unge anbringes på en sikret døgninstitution,
eller en særligt sikret afdeling, før og efter besøg og før og efter fravær
fra den sikrede døgninstitution eller den særligt sikrede afdeling. Op-
remsningen af situationer, hvori den sikrede døgninstitution eller særligt
sikrede afdeling kan undersøge barnets eller den unges person eller op-
holdsrum uden særlige grunde, er udtømmende. Bestemmelsen kan så-
ledes ikke anvendes i andre situationer end de nævnte.
Adgangen til at undersøge barnet eller den unges opholdsrum og person
er således udvidet på sikrede døgninstitutioner samt særligt sikrede afde-
linger i forhold til den almindelige adgang efter voksenansvarslovens
§ 16, stk. 1. Undersøgelsen kan gennemføres på en række nærmere
fastsatte tidspunkter, uden at der er konkret mistanke om, at barnet eller
den unge er i besiddelse af effekter, der kan betyde, at ordensbestem-
melserne ikke kan overholdes. Det er dog et krav, at undersøgelsen er
nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelserne på anbringelsesstedet
overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages.”
1.6. Betænkning fra Udvalget om magtanvendelse på anbringelsessteder
for børn og unge
Voksenansvarsloven bygger på anbefalinger i betænkning nr. 1551/2015 fra
Udvalget om magtanvendelse på anbringelsessteder for børn og unge.
Udvalget anbefalede på døgninstitutioner omfattet af § 66, stk. 1, nr. 6, i ser-
viceloven at udvide personalets adgang til at undersøge barnets eller den un-
ges person til også at omfatte ”gennemsøgning af barnets eller den unges
tøj”, se betænkningen, s. 15 og 119.
Denne anbefaling er hverken med i den endelige lov om voksenansvar, i be-
kendtgørelsen om voksenansvar eller omtalt i vejledningen om voksenansvar.
1.7. Anstaltsbetragtninger
Det er almindeligt antaget, at ledelsen af en institution uden hjemmel i lov eller
anordning kan fastsætte konkrete eller generelle bestemmelser for institutio-
nens brugere – herunder ordensforskrifter – som har til formål at sikre institu-
tionens overordnede funktion, f.eks. ro og orden. Man siger, at beslutningerne
eller forskrifterne har hjemmel i anstaltsforholdet.
På hospitaler, plejehjem, dagcentre, daginstitutioner, skoler, universiteter,
døgninstitutioner mv. kan ledelsen således på ulovbestemt grundlag fastsætte
7/19
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Udtalelse fra Ombudsmanden om manglende hjemmel til på sikrede institutioner at vaske de unges tøj for at ødelægge ulovlige stoffer
OMBUDSMANDENS UDTALELSE
en række bestemmelser i forhold til de borgere, som opholder sig på instituti-
onen. Jeg kan henvise til Jon Andersen, Socialforvaltningsret, 5. udgave
(2013), s. 53 og s. 60, Jens Garde m.fl., Forvaltningsret – Almindelige emner,
6. udgave (2016), s. 208 ff., Jon Andersen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave
(2002), s. 308 f., Hanne Hartoft, Magtanvendelse over for anbragte børn og
unge (2016), s. 411 ff., Eva Naur Jensen, Magtanvendelse over for voksne
(2015), s. 173 ff., og betænkning nr. 1551/2015 om magtanvendelse over for
børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, s. 55.
Domstolene har taget stilling til sager om anstaltsforhold i f.eks. Ugeskrift for
Retsvæsen 1988.731 Ø, 2001.83 H og 2010.987 V. Ombudsmanden har også
taget stilling til sådanne sager, jf. f.eks. Folketingets Ombudsmands beretning
for 1976, s. 105 ff., for 1978, s. 369 ff., for 1988, s. 221 ff., for 2003, s. 248 ff.,
for 2004, s. 498 ff., for 2007, s. 445, sag 2010 20-7, sag 2013-24, sag 2014-5,
sag 2015-40 og sag 2016-32. Sagerne fra 1988-2016 er alle offentliggjort på
ombudsmandens hjemmeside.
Det er antaget, at borgernes friheds- og menneskerettigheder kan medføre
begrænsninger i, hvordan forvaltningen ud fra anstaltsforholdet kan regulere
borgernes forhold. Jeg henviser til Bente Mundt og Karsten Loiborg, “Anstalts-
forholdet – en vanskelig hjemmel” i Folketingets Ombudsmands beretning for
2010, s. 29 ff., offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside. Se om pro-
blemstillingen også Jørn Vestergaard, “Magtanvendelse i folkeskolen – den
juridiske ramme” i Festskrift til Jónatan Tórmundsson (2007), s. 570.
Det må i almindelighed have formodningen imod sig, at der som følge af an-
staltsforhold kan træffes afgørelser eller fastsættes regler om indgreb i bruge-
rens forhold, som med hensyn til formål og intensitet må sidestilles med ind-
greb, der allerede er udtrykkeligt reguleret i skrevne regler, jf. Folketingets
Ombudsmands beretning for 2009, sag nr. 2009 20-3, også offentliggjort på
ombudsmandens hjemmeside.
2. Min vurdering af, om der er fornøden hjemmel
2.1. Låsning af døren til de unges værelse
Jeg er enig med Koglen og Region Midtjylland i, at der hverken var hjemmel i
§ 123 eller § 123 a i lov om social service til at låse de tre unge inde på deres
værelse i forbindelse med anvendelse af fysisk magt.
Jeg har noteret mig,
at
alle tre tilfælde er blevet bedømt som ulovlig låsning af
døren,
at
det i to tilfælde blev indskærpet over for de pågældende medarbej-
dere, at der var tale om en ulovlig magtanvendelse,
at
alle medarbejdere efter
tredje tilfælde fik indskærpet reglerne, og
at
regionen i alle tre tilfælde konsta-
terede, at der var tale om ikke-tilladt magtanvendelse.
8/19
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Udtalelse fra Ombudsmanden om manglende hjemmel til på sikrede institutioner at vaske de unges tøj for at ødelægge ulovlige stoffer
OMBUDSMANDENS UDTALELSE
Herefter foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette spørgsmål.
2.2. Aflevering og vask af tøj
Jeg forstår Koglens udtalelse således, at alle unge ved ankomsten til instituti-
onen bliver bedt om at skifte tøj. I stedet for eget tøj får den unge udleveret et
sæt fritidstøj og bliver bedt om at skifte til dette, så den unges eget tøj kan
vaskes.
Alt øvrigt medbragt tøj og de øvrige medbragte genstande gennemgås sam-
men med den unge for at sikre, at den unge kun har genstande, det er tilladt
at have på institutionen. Effekter, der ikke er tilladt, eller som den unge ikke
har brug for, lægges på depot, indtil den unge forlader institutionen.
Alt medbragt tøj vaskes, så den unges tøj er rent under anbringelsen. Tøjet
vaskes også for at ødelægge eller forringe kvaliteten af eventuelle ulovlige
stoffer gemt i tøjet. Det sikres, at der ikke er effekter, som ikke tåler vask, og
den unge får mulighed for at tømme lommerne for værdigenstande.
Under tilsynsbesøget blev det oplyst, at ordningen er frivillig. Dette er imidler-
tid ikke gentaget i Koglens udtalelse til mig, og jeg kan derfor ikke lægge til
grund, at det sker frivilligt.
Jeg bemærker i den forbindelse i øvrigt, at frivillighed normalt forudsætter, at
en person har givet sit samtykke, og at samtykket er specifikt og informeret,
jf. bl.a. Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer (2013), s. 818 f.
Jeg forstår Koglens og Region Midtjyllands udtalelser således, at hverken
Koglen eller Region Midtjylland mener, at den beskrevne ordning med udskift-
ning af tøj, gennemsyn af genstande og vask af de unges medbragte tøj hav-
de hjemmel i servicelovens § 123 a, stk. 1, eller i § 21 i den dagældende
magtanvendelsesbekendtgørelse. Disse bestemmelser angik undersøgelse af
effekter i den unges opholdsrum og omfattede dermed ikke aflevering og gen-
nemsyn af tøj eller vask af tøj.
Heller ikke § 123 a, stk. 2, og magtanvendelsesbekendtgørelsens § 22 om
undersøgelse af den unges person fandt anvendelse. Disse bestemmelser
angik undersøgelsen af den unges person, når der er bestemte grunde til at
foretage undersøgelsen. Ingen af disse betingelser er opfyldt i forbindelse
med den beskrevne ordning med aflevering og vask af tøj. Jeg er derfor enig
med Koglen og Region Midtjylland i, at den beskrevne ordning med aflevering
og vask af tøj ikke havde hjemmel i serviceloven eller magtanvendelsesbe-
kendtgørelsen.
9/19
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Udtalelse fra Ombudsmanden om manglende hjemmel til på sikrede institutioner at vaske de unges tøj for at ødelægge ulovlige stoffer
OMBUDSMANDENS UDTALELSE
Der er efter min opfattelse heller ikke hjemmel til ordningen i § 16 i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge eller i § 16 i bekendtgørelsen om
voksenansvar.
Selv om formålet med institutionens praksis med hensyn til aflevering og vask
af tøj i en vis udstrækning er det samme som med de undersøgelser, der var
omtalt i servicelovens § 123 a, stk. 1 og 2, og magtanvendelsesbekendtgørel-
sens §§ 21 og 22 – og nu i § 16 i voksenansvarsloven og § 16 i voksenan-
svarsbekendtgørelsen – er der principielt tale om forskellige undersøgelses-
former.
I udtalelserne til mig har Koglen og Region Midtjylland anført, at ordningen
med aflevering og vask af tøj mv. har hjemmel i anstaltsforholdet.
Hertil bemærker jeg, at jeg må anse det for meget tvivlsomt, om et indgreb
som det beskrevne kan have hjemmel i den ulovbestemte retsgrundsætning
om anstaltsbetragtninger, idet ordningen har karakter af et egentligt tvangs-
indgreb på linje med kropsvisitation eller ransagning.
Til dette kommer, at der i forvejen er skrevne regler, som regulerer ransagning
af opholdsrum for effekter og undersøgelse af personer. Det må have formod-
ningen for sig, at de udtrykkeligt fastsatte regler gør udtømmende op med ad-
gangen til at gennemføre indgreb af den type, som reglerne dækker.
Som nævnt under pkt. 1.3 har ministeren i svar på spørgsmål nr. 2 fra Folke-
tingets Social- og Indenrigsudvalg vedrørende voksenansvarslovens regler
om undersøgelse af den unges person udtrykkeligt anført, at opremsningen i
§ 16 i voksenansvarsloven (som er denne lovs modstykke til servicelovens
§ 123 a og magtanvendelsesbekendtgørelsens §§ 21 og 22) af, i hvilke situa-
tioner personalet kan gennemføre undersøgelse af barnets eller den unges
person, er udtømmende. Dette må formodes også at gælde i forhold til en
regulering af, hvilke indgreb der kan foretages.
Jeg lægger i den forbindelse også vægt på, at lovgivningsmagten ikke har
valgt at følge anbefalingen fra Udvalget om magtanvendelse på anbringelses-
steder for børn og unge i betænkning nr. 1551 om at udvide personalets ad-
gang til at undersøge barnets eller den unges person til også at omfatte ”gen-
nemsøgning af barnets eller den unges tøj”, se nærmere pkt. 1.6 ovenfor.
Sammenfattende er det min opfattelse, at den beskrevne ordning med afleve-
ring og vask af tøj ikke har tilstrækkelig hjemmel.
Jeg henstiller derfor, at ordningen snarest bringes til ophør. Institutionens svar
på denne henstilling beder jeg venligst om at modtage inden en måned.
10/19
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Udtalelse fra Ombudsmanden om manglende hjemmel til på sikrede institutioner at vaske de unges tøj for at ødelægge ulovlige stoffer
OMBUDSMANDENS UDTALELSE
2.3. Overtøj og udendørs fodtøj
Jeg forstår Koglens udtalelse således, at børnene og de unge ved ankomsten
til institutionen bliver pålagt at lægge deres overtøj i depot under anbringelsen
for at undgå, at tøjet benyttes til handel mellem de unge eller skaber splid i
kraft af jakkernes symbolværdi.
Institutionen har i den forbindelse henvist til, at banderelaterede jakker ikke
nødvendigvis har tydelige og letafkodelige mærker, og at de derfor er svære
at identificere. Institutionen har overordnet henvist til ordens- og sikkerheds-
mæssige hensyn.
Overtøjet udleveres, når de unge skal uden for institutionens område på tand-
lægebesøg, i retten mv.
Begrænsningen går – som jeg forstår det – ud på, at de unge ikke må benytte
deres eget overtøj, når de færdes i institutionen. Hvis de unge skal udenfor på
institutionens område, kan de bruge overtøj, der udleveres, når de ankommer.
For så vidt angår brugen af fodtøj på institutionens område har Koglen i sin
udtalelse bl.a. anført følgende:
”De unge får udleveret en tøjpakke ved ankomst, med bl.a. badesanda-
ler, idrætstøj og idrætssko. De unge går derfor ikke kun i badesandaler,
når de er på institutionens område. Ved idræt på de udendørs indrettede
boldbaner og i Koglens idrætssal har de unge sko på til formålet, ligesom
de unge har egnet udendørs fodtøj til rådighed, når de i øvrigt har be-
skæftigelse på de udendørs arealer. Der er således ikke tale om et gene-
relt forbud mod at bære udendørs sko i institutionen. Har de unge sko
med til indendørs og/eller udendørs idræt bruges disse sko til dette.
Jeg forstår udtalelsen således, at Koglen ved udendørs beskæftigelse stiller
egnet fodtøj til rådighed for de unge. Ved idræt ude og inde bruger de unge
henholdsvis udendørs og indendørs idrætssko.
Selv om der som anført af institutionen ikke er et generelt forbud mod uden-
dørs sko på institutionens område, forstår jeg, at der er et generelt forbud mod
at bære udendørs sko indenfor.
Koglen har som begrundelse for denne praksis henvist til, at de sikrede afde-
linger er de unges hjem, mens de opholder sig dér, og at det er naturligt at
have regler for indendørs fodtøj i de fleste hjem i Danmark. Koglen har i den
forbindelse henvist til, at formålet med en sikret afdeling bl.a. er
(re)socialisering.
11/19
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Udtalelse fra Ombudsmanden om manglende hjemmel til på sikrede institutioner at vaske de unges tøj for at ødelægge ulovlige stoffer
OMBUDSMANDENS UDTALELSE
Hverken begrænsningen i anvendelse af overtøj eller fodtøj var reguleret i
serviceloven eller magtanvendelsesbekendtgørelsen. Der ses heller ikke at
være regler herom i lov om voksenansvar eller bekendtgørelsen om voksen-
ansvar.
Efter min opfattelse må de fastsatte begrænsninger imidlertid anses for at lig-
ge inden for de ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, som lovligt kan vare-
tages på baggrund af anstaltsbetragtninger.
Jeg foretager mig herefter ikke mere vedrørende disse spørgsmål.
12/19
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Udtalelse fra Ombudsmanden om manglende hjemmel til på sikrede institutioner at vaske de unges tøj for at ødelægge ulovlige stoffer
BILAG – SAGSFREMSTILLING
Sagsfremstilling
Den 27. marts 2014 var ombudsmandsinstitutionens børnekontor på tilsyns-
besøg på Den sikrede institution Koglen.
Som opfølgning på besøget bad jeg i et brev af 3. oktober 2014 Koglen og
Region Midtjylland udtale sig om følgende:
”…
1.
Under tilsynsbesøget blev mine medarbejdere oplyst om, at alt den un-
ges tøj bliver vasket ved ankomsten til institutionen, hvorefter det bliver
udleveret til den unge. Efter det oplyste benyttes denne fremgangsmåde
for at hindre indsmugling af bl.a. euforiserende stoffer i institutionen.
2.
Under tilsynsbesøget blev mine medarbejdere desuden orienteret om, at
de unges jakker bliver inddraget ved ankomsten til Koglen. Også dette er
efter det oplyste begrundet med risikoen for indsmugling af euforiserende
stoffer mv.
3.
Under tilsynsbesøget blev mine medarbejdere opmærksomme på, at de
unge kun må gå i badesandaler, når de er på institutionens område. Le-
delsen oplyste, at man derved forhindrer de unge i at sparke ud efter
hinanden eller personalet.
Jeg beder myndighederne om at redegøre nærmere for hjemlen til at va-
ske de unges tøj og inddrage de unges jakker og sko, som nævnt under
punkt 1-3.
Jeg henleder i den forbindelse myndighedernes opmærksomhed på, at
jeg i forbindelse med et tilsynsbesøg på den sikrede institution Grenen i
2004 skrev således i opfølgningsrapporten af 29. april 2005:
’Med hensyn til skoforbuddet har amtet vurderet at ’det kan være hen-
sigtsmæssigt, at de unge ikke går med sko indendørs af sikkerheds-
mæssige grunde og af hensyn til de unges indlæring af hensigtsmæssige
normer’.
Socialministeriet har anført følgende:
13/19
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Udtalelse fra Ombudsmanden om manglende hjemmel til på sikrede institutioner at vaske de unges tøj for at ødelægge ulovlige stoffer
BILAG – SAGSFREMSTILLING
’…
Det er ministeriets opfattelse, at det ikke kan afvises, at nogle typer af
udendørs sko efter en konkret vurdering vil kunne opfattes som at udgø-
re en særlig sikkerhedsmæssig risiko. I forlængelse heraf finder ministe-
riet, at et forbud mod anvendelse af sådanne sko kan være velbegrundet.
Et generelt forbud mod indendørs anvendelse af udendørs sko finder mi-
nisteriet er en unødig indskrænkning. Det findes således at stride mod
proportionalitetsprincippet. Ministeriet vil orientere Århus Amt om ministe-
riets opfattelse.’
Jeg er enig med Socialministeriet i, at der ikke er grundlag for et generelt
forbud mod at bære udendørs sko i institutionen.’
4.
Under tilsynsbesøget fik mine medarbejdere bl.a. udleveret kopi af indbe-
retninger af ikke-tilladte magtanvendelser. Tre af disse indberetninger
vedrører magtanvendelser foretaget henholdsvis den 14. februar 2012
kl. 19.45, 16. juli 2012 kl. 21.10 og 5. januar 2013 kl. 21. Ved disse
magtanvendelser valgte personalet at låse de unge inde på deres værel-
ser.
Jeg beder myndighederne om at udtale sig nærmere om hjemlen for at
låse de unge inde på egne værelser.
I den forbindelse henviser jeg til en udtalelse af 26. oktober 2010, som
Socialministeriet afgav i forbindelse med min inspektion af Egely i 2007.
Socialministeriet anførte følgende i udtalelsen:
’Der er på sikrede afdelinger ikke lovhjemmel til at låse børn og unge in-
de på deres værelser, medmindre det foregår om natten, og man har fået
særskilt tilladelse hertil fra regionen eller tilsynskommunen, jf. § 19, stk. 2
i bekendtgørelse nr. 1093 af 21. september 2010 om magtanvendelse
over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.
Det fremgår endvidere af § 20, stk. 2, i bekendtgørelsen om magtanven-
delse, at man over for en ung, der er anbragt i en sikret eller særligt sik-
ret afdeling, vil kunne anbringe den unge i et særligt isolationsrum, når
der er overhængende fare for, at den unge skader sig selv eller andre.
Institutionens leder eller dennes stedfortræder kan således undtagelses-
vist træffe beslutning om anbringelse af den unge i særligt isolationsrum.
Isolation forstås i dette tilfælde som afsondring i et aflåst rum i kortere el-
ler længere perioder. Isolationen skal være så skånsom som muligt og
14/19
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Udtalelse fra Ombudsmanden om manglende hjemmel til på sikrede institutioner at vaske de unges tøj for at ødelægge ulovlige stoffer
BILAG – SAGSFREMSTILLING
må ikke udstrækkes ud over 2 timer i sikrede afdelinger og 4 timer i sær-
ligt sikrede afdelinger.
Det er derfor ministeriets vurdering, at der i de to nævnte tilfælde, hvor
unge er blevet låst inde på deres værelser, er anvendt ulovlig magtan-
vendelse, da der som ovenfor nævnt ikke er hjemmel til at låse børn og
unge, der er anbragt på en sikret eller særligt sikret afdeling, inde på de-
res værelser, medmindre det sker i nattetimerne, og der er givet tilladelse
til dette, jf. § 19, stk. 3 i magtanvendelsesbekendtgørelsen.
Det er ministeriets vurdering, at Egely i stedet for kunne have overvejet
at anbringe de unge i et isolationsrum, hvis kriterierne herfor i de enkelte
tilfælde var opfyldt.
Socialministeriet har d.d. henvendt sig til Region Syddanmark og Egely
og redegjort for ministeriets vurdering samt for de gældende regler på
området’.”
Institutionen Koglen besvarede spørgsmålene i et brev af 7. oktober 2014 til
Region Midtjylland. Institutionen anførte bl.a.:
”Punkt 1: Vask af de unges tøj ved ankomst til institutionen
Praksis ved ankomst på Koglens sikrede afdelinger
Ved ankomst på de sikrede afdelinger vil politiet ofte indvilge i at forestå
en kropsvisitation. Det sker uden at medarbejdere fra Koglen er til stede.
Dette er i sagens natur ikke en mulighed ved den del af de sociale an-
bringelser, hvor det ikke er politiet, som forestår transporten til en af
Koglens sikrede afdelinger.
Den unge får en fyldestgørende og omsorgsfuld forklaring af hvad der vil
ske og hvorfor. Den unge får udleveret et sæt fritidstøj og bliver bedt om
at skifte til dette, så tøjet den unge ankommer i kan vaskes. Dette sker
uden at den unge er nøgen foran medarbejderne. Selve omklædningen
sker bag en dør på klem. Det er altid en medarbejder af samme køn som
den unge, der er til stede under tøjskiftet.
Alt øvrigt medbragt tøj og de øvrige medbragte genstande gennemgås
sammen med den unge med henblik på at sikre, at den unge kun har
genstande, som det er tilladt at have på institutionen. Effekter, som den
unge ikke må have under anbringelsen eller ikke har brug for, lægges på
depot indtil den unge forlader den sikrede afdeling. Alt det medbragte tøj
vaskes, så den unges tøj er rent under anbringelsen. Vi oplever jævnligt,
at det medbragte tøj ikke har været vasket for nyligt. Derudover vaskes
tøjet med særligt henblik på at ødelægge eller forringe kvaliteten af even-
15/19
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Udtalelse fra Ombudsmanden om manglende hjemmel til på sikrede institutioner at vaske de unges tøj for at ødelægge ulovlige stoffer
BILAG – SAGSFREMSTILLING
tuelle ulovlige stoffer gemt i tøjet. Det sikres naturligvis, at der ikke er øv-
rige effekter i tøjet, som ikke tåler vask, og den unge får mulighed for at
tømme lommerne for værdigenstande.
Til oplysning var der i 2012 i alt 654 anbringelser på de sikrede/særligt
sikrede afdelinger i Danmark. 539 af disse anbringelser havde vare-
tægtssurrogat som anbringelsesgrundlag. Det vurderes, at cirka 2/3 af de
børn og unge, der anbringes på sikrede afdelinger, har misbrugsproble-
matikker, særligt udtalt er forbruget af hash. En stor del af de varetægts-
fængslede i surrogat er i øvrigt underlagt bestemmelserne om besøgs-
og brevkontrol, jf. § 29 i magtbekendtgørelsen.
På Koglen vil vi ikke have hash, øvrige rusmidler eller våben ind på afde-
lingerne. Både euforiserende stoffer og våben ødelægger forudsætnin-
gerne for at kunne opretholde orden (og dermed et læringsmiljø), ligesom
det udfordrer sikkerheden for medarbejderne og øvrige unge. Begge for-
hold er af så væsentlig karakter, at vi vurderer det som omsorgssvigt,
skulle vi undlade at vaske de unges tøj ved ankomsten. Vi har en særlig
omsorgsforpligtigelse, jf. magtbekendtgørelsen.
Hjemmel
Anstaltsforholdet beskriver tiltag og reguleringer af f.eks. børn og unges
ophold på institutioner og opholdssteder, og disse skal kunne begrundes
i institutionens eller opholdsstedets formål. Anstaltsforholdet kan således
indeholde regler og udstikke retningslinjer for tiltag over for børn og unge
med henblik på at opretholde nogle gode rammer på institutionen. Dog
gælder det, at de regler, der fastsættes som led i anstaltsforholdet, og de
handlinger der udføres på baggrund heraf, f.eks. ikke må indsnævre den
personlige frihed eller privatlivets fred uforholdsmæssigt eller på anden
måde være byrdefulde, jf. proportionalitetsprincippet.
Det er vigtigt, at der er gode og stabile forhold på institutionen, hvis Kog-
len skal opfylde sit formål. Det gælder både i forhold til de anbragte børn
og unge, men også i forhold til medarbejderne. Det er derfor hensigts-
mæssigt at udforme en husorden med dertilhørende regler, der udstikker
retningslinjer for dagligdagen. F.eks. har Koglen defineret nogle regler i
sin husorden for, hvad der er acceptabelt på fællesarealer og i det hele
taget for at sikre ro, sikkerhed og orden, så alle – både anbragte unge og
medarbejdere kan trives.
Ulovlige stoffer indsmuglet på afdelingerne giver typisk anledning til in-
tern handel mellem de unge og deraf følgende uoverensstemmelser, li-
gesom det åbenlyst modarbejder den del af Koglens formål, der retter sig
mod (re)socialisering. Indsmuglede og ulovlige våben skaber selvsagt ri-
siko for alvorlige og personfarlige situationer. De anbragte unge forsøger
16/19
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Udtalelse fra Ombudsmanden om manglende hjemmel til på sikrede institutioner at vaske de unges tøj for at ødelægge ulovlige stoffer
BILAG – SAGSFREMSTILLING
jævnligt at smugle euforiserende stoffer og våben ind på afdelingen i for-
bindelse med ankomst. Et af de sjældne tilfælde er en ung, der forsøgte
at smugle to butterflyknive, gemt i strømperne, ind på en af Koglens sik-
rede afdelinger. For ganske nylig forsøgte en anden ung at indsmugle en
kniv og en pose (narkotiske) piller ved ankomsten på Koglens sikrede af-
delinger. Det typiske er forsøg på indsmugling af hash.
Det er således i anstaltsforholdet, med baggrund i ordens- og sikker-
hedshensyn, at Koglens hjemmel til at vaske de unges tøj befinder sig.
Praksis sker i et problemfrit samarbejde med de anbragte unge og til da-
to har vi aldrig modtaget en klage fra anbragte unge om praksis. Ingen
unge udstilles, ydmyges eller gøres til genstand for anden unødvendig el-
ler uordentlig magtudøvelse.
Det er således Koglens ledelses entydige vurdering, at Koglens praksis
med at vaske de unges tøj ved ankomst er proportional i forholdet mel-
lem hensynet til Koglens formål og de unges personlige frihed og integri-
tet. Tværtimod er vurderingen, at vi ikke ville leve op til vores formål eller
arbejdsmiljølovgivningen for den sags skyld, hvis ikke vi opretholder vo-
res praksis.
Punkt 2: Jakker lægges på depot under anbringelsen
Som beskrevet ovenfor, så lægges effekter det ikke er tilladt eller nød-
vendigt at have under anbringelsen på depot indtil den unge udskrives.
De unges overtøj hører til denne kategori. De unge har ikke brug for de-
res overtøj, undtagen når de skal udenfor matriklen i forbindelse med
tandlægebesøg, møde i retten mv., hvor overtøjet så udleveres, hvis den
unge ønsker det, og lægges tilbage på depot, når den unge returnerer til
de sikrede afdelinger.
Baggrunden for at overtøj lægges på depot er ordens- og sikkerheds-
hensyn. De unges jakker udgør som regel en høj værdi og kan bruges
som handelsobjekt mellem de unge. Derudover er der banderelaterede
jakker, som ikke nødvendigvis har tydelige og letafkodelige mærker, og
derfor er svære at identificere. Begge forhold er en udfordring for afdelin-
gen ud fra et ordens- og sikkerhedsmæssigt hensyn.
De unge har i øvrigt let adgang til overtøj, når de skal ud i indergården for
at ryge/holde pause, ligesom de selvfølgelig har adgang til overtøj, når
de er udenfor (på matriklen) af andre grunde.
Punkt 3: De unges brug af badesandaler som indendørs fodtøj
De unge får udleveret en tøjpakke ved ankomst, med bl.a. badesandaler,
idrætstøj og idrætssko. De unge går derfor ikke kun i badesandaler, når
de er på institutionens område. Ved idræt på de udendørs indrettede
17/19
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Udtalelse fra Ombudsmanden om manglende hjemmel til på sikrede institutioner at vaske de unges tøj for at ødelægge ulovlige stoffer
BILAG – SAGSFREMSTILLING
boldbaner og i Koglens idrætssal har de unge sko på til formålet, ligesom
de unge har egnet udendørs fodtøj til rådighed, når de i øvrigt har be-
skæftigelse på de udendørs arealer. Der er således ikke tale om et gene-
relt forbud mod at bære udendørs sko i institutionen. Har de unge sko
med til indendørs og/eller udendørs idræt bruges disse sko til dette.
Argumentationen for, at de unge i øvrigt, når de er på matriklen, skal gå
med badesandaler/hjemmesko indendørs knytter sig til anstaltsforholdet.
De sikrede afdelinger er de unges hjem, mens de opholder sig der, og
det er naturligt at have regler for indendørs fodtøj i de fleste hjem i Dan-
mark. På samme måde, som vi i øvrigt har regler for hvordan måltider af-
vikles, for øvrig påklædning (det er ikke tilladt at gå rundt i sit undertøj
eksempelvis), rengøring, skolegang, beskæftigelse, samvær, sengetider
osv. Formålet med en sikret afdeling er blandt andet (re)socialisering.
Punkt 4: Ikke-tilladte magtanvendelser i tre tilfælde fra 16. juli 2012
til 14. februar 2013
Blot til oplysning af sagen. Den ikke-tilladte magtanvendelse, der i Om-
budsmandens brev er dateret til 14. februar 2012 foregik rettelig 14. fe-
bruar 2013.
De tre ovennævnte ikke-tilladte magtanvendelser fordelt over 6 måneder
(16. juli 2012, 5. januar 2013 og 14. februar 2013) er netop vurderet ikke-
tilladte, fordi der ikke i magtbekendtgørelsen eller i øvrigt er hjemmel til at
låse døren til en ungs værelse med undtagelse af om natten efter sær-
skilt dispensation. Heller ikke selvom dette vurderes at være en langt
mindre indgribende foranstaltning end at føre en ung i affekt med fysisk
magt, mod sin vilje, til et særligt isolationsrum, jf. § 20 stk. 2 i magtbe-
kendtgørelsen.
Den ikke-tilladte magtanvendelse den 16. juli 2012 foregik umiddelbart
efter en tilladt fastholdelse og føring af den unge. Den unge var svært i
affekt (og ville slås) og medarbejderne vurderede i situationen, at det
mindst indgribende var at låse døren i 20 minutter indtil den unge igen
kunne nås med sprog. Det er der imidlertid ikke hjemmel til og derfor blev
magtanvendelsen vurderet og indberettet som ikke-tilladt. Efterfølgende
blev det indskærpet overfor de pågældende medarbejdere, at det ikke er
tilladt at låse døren.
Den 5. januar 2013 foregik endnu en magtanvendelse ved at låse døren.
Situationen var kaotisk med flere unge samtidigt i affekt og grænsesø-
gende. Andre medarbejdere havde derfor brug for hjælp til en anden si-
tuation med flere andre unge, og for at undgå, at den unge skulle blande
sig yderligere i situationen (overfalde medarbejderne) valgte medarbejde-
ren kortvarigt at låse døren. Situationen nærmer sig en nødværgesituati-
18/19
 §71, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Udtalelse fra Ombudsmanden om manglende hjemmel til på sikrede institutioner at vaske de unges tøj for at ødelægge ulovlige stoffer
BILAG – SAGSFREMSTILLING
on, hvor der i situationen ikke var mandskab nok til at fastholde eller føre
den unge til et isolationsrum. Ikke desto mindre blev situationen vurderet
og indberettet som ikke-tilladt brug af magt. Situationen blev efterfølgen-
de evalueret og gennemgået og medarbejderne blev af ledelsen rost for
at have undgået en optrapning af situationen, som havde potentiale til at
’sprænge rammen’.
Den 14. februar 2013 foregik den sidste af de ikke-tilladte magtanvendel-
ser ved at låse den unges dør. Situationen var igen en eskalerende
uenighed mellem flere af afdelingens unge, som var i risiko for at føre til,
at de unge korporligt ville komme op at toppes. At døren til værelset blev
låst var en faglig fejlvurdering, som det er forståeligt kan opstå i en ophe-
det og svært kontrollerbar situation. Det til trods fik de pågældende med-
arbejdere klart indskærpet, at det ikke er tilladt at låse de unges værel-
sesdør, heller ikke selvom det giver mening i forhold til mindste indgrebs-
princippet.
Alle øvrige medarbejdere på de sikrede afdelinger fik efter den sidste ik-
ke-tilladte magtanvendelse den 14. februar 2013 ligeledes indskærpet
det samme, da der nu var 3 ikke-tilladte magtanvendelser med samme
baggrund på 6 måneder. Efterfølgende har der ikke været situationer på
Koglen, hvor de unges værelsesdør er blevet låst uretmæssigt.”
Region Midtjylland afgav udtalelse den 13. januar 2015 og anførte bl.a. føl-
gende:
”
1) Vask af de unges tøj ved ankomst til institutionen
Der henvises til udtalelsen fra Koglen vedrørende praksis. Hjemlen til
tøjvask findes i anstaltsforholdet med baggrund i et ordens- og sikker-
hedsmæssigt hensyn.
2) Jakker på depot
Der henvises til udtalelsen fra Koglen vedrørende praksis. Hjemlen til
anbringelse af jakker på depot findes i anstaltsforholdet med baggrund i
et ordens- og sikkerhedsmæssigt hensyn.
3) Brug af badesandaler som indendørs fodtøj
Der henvises til udtalelsen fra Koglen vedrørende praksis. Hjemlen til
praksis findes i anstaltsforholdet med baggrund i et ønske om resociali-
sering og indlæring af hensigtsmæssige normer.
4) Hjemlen til at låse unge inde på egne værelser
Der er ikke hjemmel til at låse unge inde på egne værelser, hvorfor
de konkrete 3 magtanvendelser også blev vurderet som ikke tilladte.”
19/19