Mail til
Spørgsmål:
Skal fængsler og arrester og opholdssteder ikke oplyse bistandsværger herom, når de modtager dømte
med en behandlings- eller forvaringsdom?
Af ”Bekendtgørelse om bistandsværger” (nr.947 af 24.9.2009) fremgår
af § 13 (citat):
Et sygehus/en sygehusafdeling, en institution eller en anstalt m.v., som modtager en person, der har en
bistandsværge beskikket, skal snarest underrette bistandsværgen, når den pågældende begynder et ophold på
stedet.
Stk. 2. Sygehuset/sygehusafdelingen, institutionen eller anstalten m.v. skal ligeledes underrette
bistandsværgen ved afslutningen af den pågældendes ophold på stedet.
Denne paragraf er jo helt entydig og klar!
Mine oplevelser er:
Nyborg Statsfængsel, Kolding arrest, Københavns Politigårds fængsel, Vridsløselille har ikke informeret
mig. Desuden Kofoedsminde og 4 opholdssteder i Jylland og på Fyn.
Nyborg Statsfængsel måtte dog ”krybe til korset”, da jeg klagede.
I Kolding arrest svarede man mig, ”at man jo ikke kunne se i panden
på en indsat, at han havde en
bistandsværge” (kloge og skarptseende folk i Kolding).
Men de peger på problemet: Fængslerne/anstalterne m.v. ved jo ikke, at nogle af deres gæster har en
bistandsværge.
Det problem kan kun Kriminalforsorgen løse.
Taberne er de personer, der har en bistandsværge. De afskæres fra at få den hjælp og støtte, som de har krav
på fra deres bistandsværger.
Niels Gertsen Pedersen
Bistandsværge
13.11.2016