Folketingets Finansudvalg
Pelle Dragsted
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Finansudvalget har i brev af 6. december 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til
aktstykke 43 om udbetaling til ATP af statsligt tilskud til udflytning af arbejdsplad-
ser, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted
(EL).
Spørgsmål nr. 1:
07-12-2016
J.nr. 2016 - 6457.
Hvad er forskellen på "statens principper" og "ATP's principper", der udløser en
ekstra udgift på 3,3 mio.kr. til forhøjelse af hensættelsen til feriepengeforpligtelse?
Svar:
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har oplyst, at forhøjelsen af feriepengeforplig-
telsen er begrundet i følgende forhold:
Feriepengeforpligtelsen skal hæves, fordi ATP indregner hele pensionsbidraget ved
opgørelsen af feriepengehensættelsen, hvor der i staten kun regnes med egenbeta-
lingen til pensionsbidraget. Hertil kommer, at den særlige feriegodtgørelse er høje-
re i ATP, og at en række medarbejdere ved overgangen til ATP går op i arbejdstid.
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen