Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. juni 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 11 (Aktstykke nr. 114) af
15. juni 2017
Spørgsmål
Er ministeren enig i, at Vestjysk Bank ikke har modtaget statsstøtte, der i sin form
- f.eks., garantier - overskrider den form som andre nødlidende banker har mod-
taget under og efter krisen?
Svar
På lige fod med andre solvente institutter modtog Vestjysk Bank (og Aarhus Lo-
kalbank) i 2009 statsstøtte i form af en individuel statsgaranti og hybrid kapital.
I forbindelse med fusionen af de to banker Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank i
2012 blev der indgået en samlet aftale om en kapitalplan for den fortsættende
bank, hvor Kommissionen vurderede, at følgende elementer udgjorde statsstøtte:
1) Et kapitalindskud på 319 mio. kr. (heraf 167 mio. kr. i ny statslig aktiekapital)
2) Salg af sektoraktier for 175 mio. kr. til Danmarks Nationalbank (DLR-aktier)
3) Udstedelse af obligationer med individuel statsgaranti for op til 6.800 mio. kr.
Andre banker i EU har modtaget statsstøtte i en række forskellige former i for-
bindelse med den finansielle krise. Den form for statsstøtte, som Vestjysk Bank
har modtaget, er ikke i sig selv til hinder for, at statsstøtten kan godkendes af
Kommissionen.
Kommissionen har udarbejdet en liste over statsstøttesager vedr. den finansielle
sektor ifm. krisen (listen er pr. 31. december 2016):
(http://ec.europa.eu/competition/recovery/banking_case_list_public.pdf)
Omstruktureringen af Vestjysk Bank blev notificeret til Kommissionen i
2012. Kommissionen indledte i december 2015 en formel undersøgelse af
statsstøtten, fordi Kommissionen var i tvivl om, hvorvidt statsstøtten kunne god-
kendes. Sagen er endnu ikke afsluttet. Kommissionen har i forbindelse med åb-
ningen af den formelle undersøgelse af sagen bl.a. udtrykt tvivl om bankens leve-
dygtighed på langt sigt. En positiv afgørelse i sagen forudsætter, at
Kommissionen betrygges i, at banken er levedygtig.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk