BUDSKABER
Samråd i Finansudvalget den 15. december 2016
Samrådsspørgsmål A
[Introduktion]
[Hvorfor
vedtagelse af aktstykke 40 er afgørende]
Inden jeg svarer på samrådsspørgsmålet vil jeg gerne have lov til at
give et par indledende bemærkninger om, hvad vedtagelsen af
aktstykke 40 betyder. Og dermed også hvad det vil betyde, hvis det
ikke vedtages.
Aktstykket overfører mere end 900 mio. kr. til Udenrigsministeriet.
Der er brug for de penge. Det gælder særligt den ca. halve mia. kr.,
som vil gå til humanitære indsatser i nærområderne – og geografisk
primært i Syrien og Syriens nabolande [435 mio. kr.].
Ingen der følger med i hvad der sker i disse dage kan være i tvivl om,
at situationen i Syrien og i Syriens nærområder er helt forfærdelig.
Nærområderne har taget imod millioner af flygtninge, som har været
på flugt fra Daesh og Assads brutale overgreb i årevis. Internt i
Syrien har vi millioner, som er fordrevet fra deres hjem. Og med
udviklingen i Aleppo er behovet for, at vi kan rykke ind med akut
nødhjælp blevet endnu mere massivt. Derfor håber jeg meget, at
Finansudvalget godkender aktstykket.
1