Finansudvalget 2016-17
Aktstk. 40
Offentligt
1702882_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den 14. december 2016
Spørgsmål fra Finansudvalget til
ministeren for udviklingssamarbejde af 12.
december 2016. Aktstk. 40 – spørgsmål 6.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny
Engelbrecht (S).
Aktstk. 40 - spørgsmål 6:
Vil ministeren vurdere, hvor meget yderligere aktstykkets bevilling ville kunne
øges med i scenarier, hvor asylprognosen for 2016 blev nedjusteret fra de nuværende
10.000 til hhv. 8.000, 7.000 og 6.000?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af FiU aktstykke 40 – spørgsmål 2 af 6. december 2016.
Udlændige- og Integrationsministeriet oplyser, at skønnet for antallet af asylansøgere i 2016
blev nedjusteret i august måned. Skønnet er ikke ændret siden. I forbindelse med udarbejdelsen
af de tre årlige udgiftsopfølgninger indarbejder Udlændinge- og Integrationsministeriet realise-
rede tal for antallet af asylansøgere i budgetmodellerne. Dette gjorde sig også gældende i for-
bindelse med seneste udgiftsopfølgning III, hvor de realiserede tal for antallet af asylansøgere i
perioden januar til september 2016 var indarbejdet.
Udlændige- og Integrationsministeriet oplyser, at udarbejdelsen af et skøn for udgifterne til
flygtningemodtagelse for scenarier på hhv. 8.000, 7.000 og 6.000 asylansøgere vil kræve en stør-
re beregning, som det ikke er muligt at foretage inden for den tidsmæssige ramme for besvarel-
sen af spørgsmålet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke alene er antallet af asylan-
søgere, der har betydning for udgiftsniveauet. Udgifterne til flygtningemodtagelse under Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet afhænger således i høj grad af antallet af indkvarterede per-
soner i asylindkvarteringssystemet. Desuden har sammensætningen af asylansøgerne, anerken-
delsesprocenter mv. ligeledes betydning for udgifterne.
Årets endelige forbrug til flygtningemodtagelse i Danmark kendes først med årsregnskabet for
2016. Det er ikke muligt at regulere 2016-ulandsrammen efter årets afslutning.