Finansudvalget 2016-17
Aktstk. 40
Offentligt
1698544_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den 6. december 2016
Spørgsmål fra Finansudvalget til
Ministeren for udviklingssamarbejde af 6.
december 2016. Aktstk. 40 – spørgsmål 2.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny
Engelbrecht (S).
Aktstk. 40 - spørgsmål 2:
I aktstykket lægges til grund, at der er sket en nedjustering af asylprognosen fra 25.000 til
10.000 i 2016. Hvad forventer regeringen, at der vil ske, når den reelle asyltilstrømning sandsyn-
ligvis bliver endog en del lavere end 10.000? Vil det betyde, at der kan forudses en yderligere
tilførsel af bistandsmidler.
Svar:
Overførelsen, som indgår i aktstykke 40, er beregnet med henblik på at opnå en bistandspro-
cent for 2016 på 0,71 pct. af BNI, (opgjort som tilsagn). Overførslen er fastlagt på baggrund af
Udlændinge- og Integrationsministeriets udgiftsopfølgning III fra oktober 2016, som inkluderer
det bedste bud på årets endelige forbrug i kr./ører til den andel af udgifterne til flygtningemod-
tagelse, der kan opgøres som udviklingsbistand. Det er forbruget i kr./ører, der har betydning
for størrelsen af udviklingsbistanden, ikke asylprognosen. Årets endelige forbrug til flygtninge-
modtagelse i Danmark kendes først med årsregnskabet for 2016. Årsregnskabet kan afvige fra
det budgetterede. Der kan ikke reguleres på 2016-ulandsrammen efter årets afslutning.
Et eventuelt udsving i det endelige forbrug på flygtningemodtagelse i Danmark for hele året i
forhold til det pt. skønnede vil ikke ændre ved, at Danmarks udviklingsbistand i 2016 vil udgøre
minimum 0,7 pct. af BNI (opgjort som udbetalinger) i overensstemmelse med OECD/DAC’s
regler og FN’s målsætning.
For yderligere information om opgørelse af udgifter til flygtningemodtagelse som udviklingsbi-
stand henvises til udlændinge- og integrationsministens besvarelse af FIU L 192 – spørgsmål 31
af 18. november 2016.