Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 26. oktober 2016 har Finansudvalget efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 3 (Aktstk. 4)
Den reviderede plan indebærer ifølge aktstykket, at pladsproblemerne løses ved, at
de medarbejdere fra DTU-Risø, som hidtil har holdt til i Hot Cell bygningen i stedet
midlertidigt placeres i lejede pavilloner. Vil ministeren i den forbindelse oplyse
hvad konsekvenserne heraf er for de ansatte, herunder hvor lang tid dette skal fun-
gere og oplyse, hvad udgiften ville være ved i stedet at have en permanent løsning
hvor medarbejderne flytter til andre lokaler permanent?
Svar
Dansk Dekommissionering har oplyst, at i forbindelse med dekommissioneringen
af Hot Cell anlægget anmodede Dansk Dekommissionering primo 2015 DTU Risø
Campus om at fraflytte Hot Cell bygningen. I sommerperioden 2015 forestod Byg-
ningsstyrelsen etableringen af en kontorpavillon og fraflytningen af medarbejderne
blev gennemført frem til udgangen af juli 2015. Der er kalkuleret med en 3-årig
kontrakt med option på forlængelse i 1+1 år for brug af kontorpavillonen.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har oplyst, at i et tæt og godt samarbejde
med både Bygningsstyrelsen (som ejer Risø Campus) og Dansk Dekommissione-
ring (der skal rense Hot Cell), er de berørte DTU-medarbejdere blevet midlertidigt
relokaliseret til en givet omstændighederne optimal pavillonløsning, så de DTU-
ansatte fortsat kan gennemføre deres forsøgsarbejder. Løsningen er udgiftsneutral
for DTU. De permanente langsigtede løsninger for både DTU Risø Campus og DTU
er under afklaring bl.a. sammen med Bygningsstyrelsen.
I dette lys er det ikke muligt at oplyse, hvad udgiften ville være ved i stedet at have
en permanent løsning for fraflytning.
11. oktober 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/048387-06
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Side
1/1