Folketingets Lovsekretariat
Sagsnr.
2016 - 3008
Doknr.
2089951
Dato
21-04-2016
MF Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har d. 14.04.2016 stillet følgende §20 spørgsmål nr.
S 971 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 971:
”Vil ministeren redegøre for, på hvilken måde ministeren påtænker at følge udviklingen
i levevilkår for de 11.000 børn, der skubbes ud i fattige vilkår som resultat af kontant-
hjælpsloftet?”
Begrundelse: Der henvises til AE-rådets analyse »Kontanthjælpsloftet sender 16.400
under fattigdomsgrænsen« af 12. april 2016
Svar:
Regeringen opererer ikke med en økonomisk fattigdomsgrænse. En økonomisk fattig-
domsgrænse er ikke et effektivt værktøj, hvis man ønsker at stille skarpt på sociale
problemer i Danmark. En fattigdomsgrænse indebærer stor risiko for, at man stirrer sig
blind på økonomi og overser sårbare børn og voksne, som ikke er ’økonomisk fattige’
ifølge en teknisk indkomstgrænse, men ikke desto mindre er socialt udsatte.
Regeringen vil fortsat følge udviklingen i indkomstfordelingen og have et præcist bille-
de af, hvor mange og hvem, der befinder sig i en situation med relativ lav indkomst.
Men der er behov for en bredere og mere nuanceret tilgang, når man skal sætte fokus
på sociale problemer og følge udviklingen i disse.
Regeringen vil derfor årligt udforme en socialpolitisk redegørelse, der skal gøre status
for indsatser og resultater bredt på socialområdet, og vi er også ved at lægge sidste
hånd på nye, langsigtede sociale mål.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann