Jeg kan sådan set lige så godt sige, at jeg egentlig altid har været tilhænger af et europæisk samarbejde, men det, der afgør sagen, er jo selve præmisserne for samarbejdet, og jeg vil mene, at det europæiske samarbejde ville have stået sig langt, langt bedre, hvis det havde været et samarbejde mellem frie, suveræne nationalstater.
Det, vi ser nu, er, at unionstanken er ved at kollapse, fordi man har trukket magten ud af nationalstaterne, sådan at de faktisk ikke kan beskytte sig selv, og placeret den centralt nede i Unionen og dermed skabt et totalt dysfunktionelt system.
Det er det, vi står med nu.
Så kan ministeren jo godt stå her og sige, at man venter på, at de her ydre grænser bliver sikret.
Men det er altså mere realistisk, at vi får en permanent grænsekontrol, der virkelig er effektiv, nede ved grænsen, end at det system med hensyn til Schengensamarbejdet og sikringen af de ydre grænser kommer til at fungere, sådan som det er lige i øjeblikket.
Derfor siger jeg bare, at når selve forudsætningerne for Schengensamarbejdet ikke er til stede, nemlig at de ydre grænser bliver sikret, så kan jeg simpelt hen ikke forstå, hvad den aftale er værd, og derfor kan jeg heller ikke forstå, at man så ikke siger, at man indfører permanent grænsekontrol.
Når forudsætningerne for en aftale ikke er til stede, er det intet værd, og der synes jeg jo bare, at både regeringen, men også de der supereuropæere, træder vande i forhold til et system, der ikke virker.
Hvornår kommer man dog til den erkendelse, at det eneste, der virker nu og her, er permanent grænsekontrol ved Danmarks grænse?