Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
S 90
Offentligt
1560740_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Folketingsmedlem Pia Olsen Dyhr (SF) har den 19. oktober 2015 stillet mig følgende
spørgsmål S 90, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 90:
"Er ministeren enig med en række markante energiorganisationer, der i dag har
udsendt en erklæring om behovet for bindende og ambitiøse bæredygtighedskrav i
EU, og vil ministeren arbejde for fælles bæredygtighedskriterier for biomasse fra
både EU og udlandet?"
Svar
Jeg tager positivt imod aktørernes opfordring om, at der skal etableres fælles EU-
regulering af bæredygtigheden for fast biomasse til energi. Erklæringen afspejler, at
der er bred konsensus mellem energibranchen, grønne organisationer og
universitetsforskere om, hvilken retning vi bør gå på dette område. Opfordringen skal
bl.a. ses i lyset af, at en stigende andel biomasse til energi forventes at komme fra
lande udenfor EU.
Som udgangspunkt bakker regeringen op om den danske brancheaftale fra
december 2014 om fremme af bæredygtig brug af træpiller og træflis i danske
kraftvarmeværker, og vi forventer ikke at indføre yderligere nationale
bæredygtighedskrav for biomasse til energi. Jeg mener, at vi skylder at se, hvordan
brancheaftalen fungerer i praksis. Derfor har jeg bedt Energistyrelsen om at
nedsætte en faglig følgegruppe til brancheaftalen, som skal følge implementeringen.
Det er regeringens politik, at vi fortsat skal være et af de førende lande i den grønne
omstilling, men vi skal samtidig i højere grad præge de øvrige EU-lande til at
fastlægge ambitiøse mål og politikker i fællesskab. Det gælder også på
biomasseområdet, hvor der er behov for at få de andre lande med.
Fælles EU-regulering af bæredygtig biomasse vil skabe ens konkurrencevilkår for
energiproducenter på tværs af EU-landene, og samtidigt sendes et klart og entydigt
signal til biomasseproducenterne. Derfor er det en fornuftig løsning.
28. oktober 2015
J nr. 2015-2741
/
1
S 90 - 2015-16 - Endeligt svar på S 90: Er ministeren enig med en række markante energiorganisationer, der i dag har udsendt en erklæring om behovet for bindende og ambitiøse bæredygtighedskrav i EU, og vil ministeren arbejde for fælles bæredygtighedskriterier for biomasse fra både EU og udlandet?
1560740_0002.png
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
2