Spm. nr. S 809

3) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Julie Skovsby (S) :

I lyset af at regeringen foreslår at fjerne muligheden for SVU til ansatte med kort videregående uddannelse, jf. L 127, hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at ansattes mulighed for videreuddannelse understøttes?

Spm. nr. S 809

3) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Julie Skovsby (S) :

I lyset af at regeringen foreslår at fjerne muligheden for SVU til ansatte med kort videregående uddannelse, jf. L 127, hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at ansattes mulighed for videreuddannelse understøttes?

Værsgo.

Tak. I lyset af at regeringen foreslår at fjerne muligheden for SVU til ansatte med kort videregående uddannelse, jf. L 127, hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at ansattes mulighed for videreuddannelse understøttes?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg ser frem til førstebehandlingen af regeringens lovforslag om statens voksenuddannelsesstøtte, som finder sted her i Folketinget i morgen. Men først og fremmest ændrer lovforslaget ikke ved beskæftigedes adgang til videreuddannelse. Beskæftigede, som allerede har gennemført en videregående uddannelse, vil også fremover have adgang til samme omfattende udbud af videre- og efteruddannelse, som de hele tiden har haft adgang til.

De stramme økonomiske rammer gør det imidlertid nødvendigt for os at prioritere. Regeringen har bl.a. valgt at målrette midlerne til statens voksenuddannelsesstøtte, således at vi bruger midlerne der, hvor de gør størst gavn. De grupper, som har allermest behov for støtte, er dem med mindst eller ingen uddannelse. Det er også den gruppe, som ordningen oprindelig var tiltænkt.

Regeringens lovforslag indebærer konkret, at beskæftigede, der har gennemført en kort videregående uddannelse, ikke længere har mulighed for at få statens voksenuddannelsesstøtte. Samtidig foreslår regeringen at reducere satsen for statens voksenuddannelsesstøtte til videregående uddannelse fra 80 pct. til 60 pct. af højeste dagpengesats. Regeringen foreslår at opretholde muligheden for statens voksenuddannelsesstøtte til beskæftigede med mindst uddannelse, herunder til opkvalificering af faglærte til videregående niveau. Det foreslår vi, fordi efter- og videreuddannelse er et vigtigt redskab til at opkvalificere arbejdsstyrken hurtigt og effektivt. Samtidig er løbende kompetenceudvikling af medarbejdere på mindst uddannelse et vigtigt konkurrenceparameter.

Statens voksenuddannelsesstøtte var oprindelig tiltænkt opkvalificering af grundlæggende og almene kompetencer for personer med ingen eller kun lidt uddannelse. Gennem årene har det imidlertid vist sig, at ordningen i langt højere grad, end det oprindelig var tænkt, er blevet anvendt til uddannelse på videregående niveau. Dette gælder også personer, der i forvejen har en videregående uddannelse. Med regeringens forslag målretter vi igen støtten til den gruppe, ordningen oprindelig var tiltænkt, nemlig dem med mindst eller ingen uddannelse, heraf faglærtes opkvalificering til videregående niveau.

Regeringen forventer, at arbejdsgivere og medarbejdere også fremover vil kunne se fordelene ved at investere i den nødvendige kompetenceudvikling. Tak.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige velkommen til ministeren her i Folketinget.

Når nu man er ny og kommer og ser på det med friske øjne, er det jo også muligt at se på, om den kurs, der nu er lagt, også er den rigtige. Så når jeg nu spørger ind til, hvilke nye initiativer ministeren vil tage for at sikre, at ansattes mulighed for videreuddannelse understøttes, jævnfør det lovforslag, som førstebehandles i morgen, så er et helt oplagt initiativ jo at trække L 127 tilbage i ministeriet, få kigget på tallene endnu en gang, gå til sin statsminister og sine kollegaer i regeringen, herunder måske især erhvervs- og vækstministeren, og stille det enkle spørgsmål: Har Produktionsdanmark virkelig brug for besparelser på statens voksenuddannelsesstøtte?

For vi ved jo, at mangel på arbejdskraft med de rette kvalifikationer kan få stor betydning for hele samfundsøkonomien og først og fremmest for virksomheder i vækst. Jeg synes, det er en god tanke, at man som faglært kan bygge videre på sin uddannelse, også imens man er på arbejdsmarkedet. Og der må det være sådan, at når vi taler uddannelsespolitik, handler det om, at ufaglærte skal løftes til faglærtes niveau, faglærte skal løftes til KVU-niveau, så vi på den måde får løftet hele vores arbejdsstyrke. Men det er også til gavn for samfundet. Så derfor vil jeg gerne spørge til, hvilke nye initiativer ministeren vil tage.

Ministeren.

Jeg må skuffe spørgeren og sige, at ganske vist er der sket et personskifte på ministerposten, men der er ikke sket noget politikskifte. Jeg står fuldstændig på mål for det, som blev vedtaget med finansloven, og det lovforslag er en udmøntning af finanslovsaftalen. Og det står jeg naturligvis på mål for på regeringens vegne.

Det, det handler om for mig, er at målrette og fokusere ressourcerne, sådan at vi bruger dem der, hvor der efter min opfattelse er størst behov for dem, nemlig at løfte dem, der ingen uddannelse har eller måske har den laveste uddannelse. Det er der, vi skal sætte målrettet ind, og det er også der, vi ved vi kan løfte mest.

Spørgeren.

Jeg synes jo, at mennesker i politik gør en forskel. Derfor havde jeg et håb, når man nu kommer og ser på regeringens politik med friske øjne, ser på den her finanslov. Det her er et af de spareforslag, der ligger. Som ministeren siger, er det stramme økonomiske rammer. Man laver nogle prioriteringer i finansloven. Man giver bl.a. nogle skattelettelser og andre ting. Det er jo så ikke en prioritering, som jeg er enig i. Jeg mener, at der er brug for, at man får set på det i et større perspektiv, nemlig at vi i Danmark har brug for, at vi får en veluddannet og kvalificeret arbejdsstyrke til vores produktionsvirksomheder. Og det er i virkeligheden der, man kan skabe endnu flere arbejdspladser.

Er ministeren ikke nervøs for, at vi risikerer at tabe arbejdspladser, når vi nedprioriterer efter- og videreuddannelse?

Ministeren.

Vi får lejlighed til at diskutere det her lidt mere i dybden i morgen under førstebehandlingen. Men jeg vil bare understrege, at for mig handler det om at sikre, at vi fokuserer på den målgruppe, som oprindelig var udtænkt som målgruppe for statens voksenuddannelsesstøtte. Det vil sige, at det f.eks. handler om støtte til ordblindeundervisning, det handler om hf, hf enkeltfag, det handler om forberedende voksenuddannelse, det handler om folkeskolefag, det handler om almen voksenuddannelse, altså de områder, som virkelig kan bidrage til at løfte de mennesker, som på den ene eller anden måde ikke fik fodfæste i uddannelsessystemet, men som selvfølgelig skal have en chance for at fastholde eller måske få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Så det er det, det handler om for mig.

Spørgeren.

Jeg ser jo muligheden i dag for, at vi kan få et lidt større perspektiv og altså ikke gøre det, som vi nu skal gøre i morgen, hvor vi førstebehandler lovforslaget. Så det her handler om at tænke det her lovforslag ind i en større sammenhæng og se samlet på regeringens uddannelses- og forskningspolitik og se, om vi går i den rigtige retning.

Jeg ser sådan på det, at man tager et skridt tilbage med det her lovforslag. Sådan tror jeg rigtig mange ser det. Så spørger jeg bare ministeren: Hvilke skridt fremad ønsker man at tage?

Ministeren.

Så prøver jeg lige at gentage det endnu en gang: For mig handler det om, at vi her fokuserer på det, der oprindelig var udtænkt som målgruppen, og at vi koncentrerer os om den gruppe, som ingen uddannelse har, eller som måske, hvis jeg må bruge det billede, er lavest i hierarkiet i uddannelsessystemet. Der har vi mulighed for, også hvis vi ser på, hvad der efterspørges af kompetencer og kvalifikationer, at løfte en stor gruppe, så den gruppe kan bevare fodfæste på arbejdsmarkedet. Og det er det, der er det afgørende for mig.

Jeg synes i øvrigt, det er pudsigt at høre en socialdemokrat på den måde se bort fra, at vi faktisk har en stor opgave her, når det drejer sig om at udstyre den gruppe af borgere med de nødvendige kvalifikationer, som efterspørges på arbejdsmarkedet.

Vi siger tak til spørgeren og tak til ministeren.

Vi går over til spørgsmål 4, der er til ministeren med den lange titel udlændinge-, integrations- og boligministeren, og spørgeren er hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti