Retsudvalget 2015-16
S 801
Offentligt
1612257_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. marts 2016
Økonomikontoret
Lene Steen
2016-0033-0789
1907453
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 801, som medlem af Folke-
tinget Christina Egelund (LA) har stillet til justitsministeren den 11. marts
2016.
Søren Pind
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
S 801 - 2015-16 - Endeligt svar på S 801: Finder ministeren det rimeligt, i forlængelse af spørgsmål nr. S 619, at omkostningerne ved en genindførelse af sessionslogning efterlader en regning til it- og teleindustrien i hundredemillionerkronersklassen, og er ministeren derfor ikke af den opfattelse, at en sådan finansiering bør finde sted inden for Justitsministeriets eget budget, nu hvor det netop er Politiets Efterretningstjeneste, som efterspørger sessionslogning som efterforskningsredskab?
Spørgsmål nr. S 801 fra medlem af Folketinget Christina Egelund
(LA):
”Finder ministeren det rimeligt, i forlængelse af spørgsmål nr.
S 619, at omkostningerne ved en genindførelse af sessionslog-
ning efterlader en regning til it- og teleindustrien i hundrede-
millionerkronersklassen, og er ministeren derfor ikke af den
opfattelse, at en sådan finansiering bør finde sted inden for
Justitsministeriets eget budget, nu hvor det netop er Politiets
Efterretningstjeneste, som efterspørger sessionslogning som ef-
terforskningsredskab?”
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af 4. marts 2016 af spørgsmål nr. S
619, har regeringen som bekendt endnu ikke fremlagt et lovforslag om
logning. Rigspolitiet og PET har peget på et presserende problem og er
kommet med et bud på, hvordan det kan løses. Det er dette problem og
dette bud på en løsning, vi for tiden drøfter.
Justitsministeriet har netop modtaget et foreløbigt udkast til en rapport
vedrørende de erhvervsøkonomiske konsekvenser, som det vil medføre for
branchen, hvis vi indfører de ændringer, som Rigspolitiet og PET har an-
befalet. Udkastet peger umiddelbart på omstillingsomkostninger for bran-
chen i størrelsesordenen en milliard kroner, hvilket efter min opfattelse
overstiger grænsen for det acceptable.
Der er ingen tvivl om, at behovet for nye logningsregler er reelt og presse-
rende. Omvendt er det også oplagt, at regeringen ikke ønsker, at branchen
skal pålægges uacceptabelt store økonomiske byrder.
Justitsministeriet har i den seneste tid afholdt møder med en række store
tele- og internetudbydere, hvor der er etableret en nyttig og konstruktiv di-
alog omkring udformningen af fremtidens logningsregler. Den dialog vil
Justitsministeriet nu fortsætte med henblik på at finde en model, som i til-
strækkelig grad tilgodeser politiets og PET’s behov, men som samtidig re-
ducerer de økonomiske byrder for branchen til et acceptabelt niveau.
Det betyder bl.a., at et lovforslag om revision af logningsreglerne først vil
blive fremsat til næste folketingssamling. Lovforslaget vil blive udformet i
lyset af drøftelserne med branchen.
2
S 801 - 2015-16 - Endeligt svar på S 801: Finder ministeren det rimeligt, i forlængelse af spørgsmål nr. S 619, at omkostningerne ved en genindførelse af sessionslogning efterlader en regning til it- og teleindustrien i hundredemillionerkronersklassen, og er ministeren derfor ikke af den opfattelse, at en sådan finansiering bør finde sted inden for Justitsministeriets eget budget, nu hvor det netop er Politiets Efterretningstjeneste, som efterspørger sessionslogning som efterforskningsredskab?
Det er i øvrigt i dag sådan, at Rigspolitiet betaler udbyderne i forbindelse
med indhentning af oplysninger som led i indgreb i meddelelseshemme-
ligheden, herunder rekvisition af loggede oplysninger. I 2015 udgjorde
Rigspolitiets betaling til udbyderne omkring 47 mio. kr.
3