Folketingets Lovsekretariat
Pernille Schnoor
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Folketingsmedlem Pernille Schnoor (S) har den 4. marts 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. S 774, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 774:
21-03-2016
J.nr. 2016 - 1510
”Mener ministeren, at det er værdigt i et velfærdssamfund som Danmark, at kom-
muner på grund af det nye kontanthjælpsloft vil blive nødt til at huse familier med
børn i skurbyer, pavilloner, containere eller herberger, sådan som det kan blive til-
fældet i Helsingør ifølge formanden for kommunens beskæftigelsesudvalg? ”
Svar:
Med kontanthjælpsloftet sættes der en grænse for, hvor meget man samlet set kan
modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte.
Det gøres, fordi det altid skal kunne betale sig at arbejde, og fordi det er ret og ri-
meligt over for de mange mennesker, der hver dag går på arbejde og yder deres bi-
drag til vores fælles velfærd.
Ingen vil dog med loftet få reduceret deres kontanthjælp eller børnepenge. Det er
alene boligstøtte og særlig støtte, der kan blive reduceret.
Med kontanthjælpsloft vil de typiske kontanthjælpsfamilier have mellem ca. 70 og
90 pct. af den indkomst efter skat, som en person i et job med en løn på niveau med
en lavere overenskomstmæssig løn.
Kontanthjælpssystemet får dermed en balance mellem på den ene side at sikre, at
det kan betale sig at arbejde, og på den anden side, at kontanthjælpen skal udgøre
et midlertidigt forsørgelsesgrundlag.
Med det nye kontanthjælpsloft vil mange kontanthjælpsmodtagere opleve en re-
duktion i deres ydelse, der naturligvis vil kunne mærkes i et stramt husholdnings-
budget.
Det vil kræve en prioritering at få økonomien til at hænge sammen – det er der in-
gen tvivl om – men det kan lade sig gøre.
Et typisk kontanthjælpspar med tre børn vil med det nye loft modtage ca. 406.000
kr. om året i offentlige ydelser før skat. Det svarer til, at de hver måned har cirka
15.000 kr. til rådighed, når skatten og huslejen er betalt.