Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16
S 759
Offentligt
1607810_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den 7. marts 2016.
Besvarelse af § 20-spørgsmål nr. S 759 af
29. februar 2016 til udenrigsministeren
stillet af Josephine Fock (ALT).
Spørgsmål S 759
Hvilke tal kan udenrigsministeren i dag tage ansvar for at bruge, således at eventuelle
misvisninger i den tidligere regerings beregninger ikke gentages, finder udenrigsministeren det
retvisende at inkludere udgifterne til integrationsområdet, når han angiver udgifter for asyl- og
familiesammenføringsområdet i offentligheden, og finder udenrigsministeren det vigtigt, at han
oplyser de senest opdaterede og gennemsigtige tal i forbindelse med politiske spørgsmål, der
har stor bevågenhed, sådan som de samlede udgifter til asylansøgere har fået?
Svar
Jeg vil gerne indlede med at oplyse, at jeg altid lægger vægt på at benytte de relevante og senest
tilgængelige officielle tal. Som tidligere besvaret, så refererede jeg ved henvisning til udgifter for
9,2 mia på asyl- og familiesammenføringsområdet til de daværende seneste oplyste tal fra den
daværende regering.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har senere opgjort det korrekte tal til 9,4 mia
(svar på UUI alm. del - spm. 165, folketingsåret 2014-15, 2. samling af 30. oktober 2015).
For så vidt angår spørgsmål om konkrete tal, henvises spørgeren til det relevante
ressortministerium, i dette tilfælde Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.