Spm. nr. S 743

20) Til skatteministeren af:

Rune Lund (EL) :

Vil ministeren redegøre for sin holdning til, at Statsrevisorerne i deres beretning den 24. februar 2016 vedrørende SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat udtaler, at »Statsrevisorerne må sammenfattende konstatere, at risikostyringen i SKAT og Skatteministeriet har været helt utilstrækkelig«?

Spm. nr. S 743

20) Til skatteministeren af:

Rune Lund (EL) :

Vil ministeren redegøre for sin holdning til, at Statsrevisorerne i deres beretning den 24. februar 2016 vedrørende SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat udtaler, at »Statsrevisorerne må sammenfattende konstatere, at risikostyringen i SKAT og Skatteministeriet har været helt utilstrækkelig«?

Jeg vil høre, om hr. Rune Lund vil læse sit spørgsmål op.

Jeg læser spørgsmålet op:

Vil ministeren redegøre for sin holdning til, at Statsrevisorerne i deres beretning den 24. februar 2016 vedrørende SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat udtaler, at »Statsrevisorerne må sammenfattende konstatere, at risikostyringen i SKAT og Skatteministeriet har været helt utilstrækkelig«?

Ministeren.

Som jeg allerede har sagt, afspejler Statsrevisorernes udtalelse, som hr. Rune Lund refererer, en række af de samme ærgerlige konklusioner, som vi allesammen blev bekendt med allerede i efteråret, og som man som sagt kun kan tage til efterretning og trække så meget læring ud af som overhovedet muligt. De kritiserer jo en lang række af skatteministre fra forskellige partier fra en periode i SKAT og i Skatteministeriet, som er ganske lang. Det er en kollektiv opgave at tage så meget læring ud af det som overhovedet muligt.

Som jeg ser det, er den vigtigste opgave fremadrettet at sikre, at noget tilsvarende ikke kan ske igen, og derfor tog jeg allerede i efteråret initiativ til at styrke udbytteområdet markant, som jeg netop har redegjort for i mit tidligere svar. SKAT opretter primo 2016 en antisvindelenhed. Enheden skal analysere trends og risikobilleder i forbindelse med internationalt organiseret kriminalitet og moms-, skatte- og afgiftssvindel og på den måde sikre, at SKAT, i det omfang, det overhovedet muligt, er på forkant med nye typer af svindel. Den her nye antisvindelsenhed vil altså bidrage til at styrke både den løbende sagsbehandling og kontrollen med svindel.

For at sikre bedre opfølgning er der også oprettet en ny styrings- og analyseafdeling i SKAT. Afdelingen består bl.a. af en nyoprettet enhed for revision og opfølgning, som vil sikre, at der følges op på særlig kritiske revisionsrapporter fra Skatteministeriets interne revision og i øvrigt fra Rigsrevisionen. Derudover har jeg altså igangsat en række tiltag, der skal styrke departementets overordnede tilsyn med SKAT og skærpe overvågningen af skatte- og afgiftsindtægterne. Disse initiativer vil styrke risikostyringen både i SKAT og i Skatteministeriets departement.

Spørgeren.

I forlængelse af det tidligere spørgsmål synes jeg, det er ærgerligt, at skatteministeren ikke nu her i Folketingssalen vil garantere, at skatteministeren i hvert fald vil arbejde for, at alle planlagte besparelser i SKAT frem mod 2019 bliver annulleret.

SKAT er jo blevet sparet i stykker siden 2005. Der var omkring 11.500 medarbejdere i SKAT i 2005 – 10 år efter, i 2015, var der omkring 6.500. Det er en besparelse – en nedskæring – på 5.000 ansatte, og vi ser konsekvenserne i dag.

Fra Enhedslistens side er der ikke nogen tvivl, hvad vi vil gøre. Vi vil til en start annullere alle planlagte besparelser i SKAT. Vi mener simpelt hen ikke, at det er ansvarligt eller fornuftigt at gøre andet. Skatteministeren siger så, at der skal være råd til at ansætte flere folk, men vi kan jo se – og de faglige organisationer har bl.a. også været på banen med at sige det – at det faktisk kan betale sig at ansætte flere folk i SKAT.

FTF var i 2012 ude med en analyse, hvori de sagde, at hvis man ansætter en skattemedarbejder, vil den skattemedarbejder tjene sin egen løn ind op til 35 gange. Dansk Told og Skatteforbund har også været ude at sige, at hvis man ansætter en medarbejder i SKAT, vil den medarbejder tjene sin løn ind op til fem gange. Så vi skal jo ikke bare ansætte folk i SKAT, fordi det er nødvendigt for at genoprette borgernes tillid til SKAT, vi skal også ansætte flere folk i SKAT, fordi det simpelt hen giver mening rent økonomisk set. Der er simpelt hen en god business case i at ansætte flere mennesker i SKAT. Så alle planlagte besparelser bør annulleres.

Jeg kunne godt tænke mig, hvis skatteministeren lige ville give en kommentar til, om vi ikke kan komme lidt nærmere på, om det i hvert fald er noget, som skatteministeren vil arbejde for, selv om skatteministeren naturligvis jo ikke er finansminister, men skatteministeren er dog en del af Venstreregeringen, hvor finansministeren også sidder.

Det andet spørgsmål handler om tilførsel af flere årsværk, og vi foreslår fra Enhedslistens side, at man ansætter 1.000 flere medarbejdere. Vi forestiller os primært, at det er folk, der bliver sat til at lave den direkte skattekontrol. Der skal ikke flere medarbejdere til departementet, men simpelt hen folk, der går ud og laver decideret skatteopkrævningsarbejde. Hvordan har skatteministeren det med det, og hvilke konkrete tal for ansættelse af flere medarbejdere arbejder skatteministeren med?

Ministeren.

Jamen det er jo velkendt Enhedslistepolitik, at man skal tilføre flere ressourcer, når der er et problem. Nu er det jo ikke mig, der skal stille spørgsmål til hr. Rune Lund, men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor pengene så skal komme fra. Men i stedet for det her drilleri kan jeg bare sige, at jeg ikke har noget beløb for, hvor mange ansatte der skal tilføres SKAT, eller hvor mange penge der skal tilføres, men jeg arbejder for, i det omfang at det er fagligt fornuftigt, at man giver SKAT de ressourcer, der er brug for. Der er en række områder, der er nødlidende, og derfor kommer vi til f.eks. på toldområdet, hvor der skal laves nyt it-system, at tilføre flere penge, og det arbejder jeg for.

Så ja, jeg arbejder for, at SKAT skal have de rigtige rammer, og jeg arbejder også for, at vi kommer til at tilføre flere midler til SKAT, og det tror jeg på vil ske i de kommende år. Jeg vil bare ikke stå og love det her, for pengene skal komme et sted fra, og der skal i øvrigt være 90 mandater i Folketinget, som vil være med til det.

Spørgeren.

Det er lidt det, der er problemet med den her debat. Der er fortaget massive nedskæringer på SKAT i årevis, SKAT er blevet sparet i stykker siden 2005, og nu er vi i en situation, hvor man har prøvet at stoppe blødningen i SKAT med skatteministerens udspil og plan, »SKAT ud af krisen« fra september. SKAT har alligevel et en lille smule mindre budget i 2016, end man havde i 2015, men vi står stadig væk med et SKAT, der er i dyb, dyb krise, og som har akut brug for mere politisk hjælp.

I den forbindelse synes jeg, det er relevant at diskutere, ikke bare hvordan vi annullerer tidligere besparelser, og hvordan vi ansætter flere folk, men også hvordan vi kigger på nye arbejdsopgaver. Nu nævner ministeren selv toldkodekset, L 99, som bliver behandlet her, hvor der vil være administrative meromkostninger på mellem 1 og 1,5 mia. kr., og der er ikke fundet finansiering til det endnu. Skal det så også betales af SKAT, eller skal en del af denne udgift også betales af SKAT? For så har vi da ikke lært noget af fortiden.

Ministeren.

Nej, det skal det ikke. Det er jo penge, der skal findes, hvis man skal leve op til de EU-regler, der gælder, og det er der så forhåbentlig et flertal i Folketinget der ønsker på den ene eller den anden måde. Men jeg kan jo ikke som skatteminister komme fra en etpartimindretalsregering og give tilsagn om det her i dag, men jeg lytter mig til, at Enhedslisten gerne vil være med. Jeg glæder mig til at høre finansieringsforslagene til det, og så håber jeg da på, at vi i fællesskab bredt i Folketinget kan løfte og få løst nogle af SKATs problemer, sådan at den kritik, Rigsrevisionen kom med som følge af udbytteskattesvindelsagen, forhåbentlig ikke kan gentage sig.

Det kræver, at man gør nogle ting anderledes, og det kræver også, at man lærer af fortiden, både med hensyn til hvordan SKAT er drevet, og hvilke ressourcer der har været til rådighed, men jo også med hensyn til hvordan vi bruger de ressourcer, der er. Og hvis vi gør de tre ting ansvarligt, håber jeg, at vi i fællesskab kan få genrejst SKAT og i øvrigt få fundet de penge, det så måtte kræve.

Spørgeren.

Der er penge nok i det her land, hvis man ikke lavede skattelettelser for de rigeste, hvis man ikke gjorde de dyreste biler dyrere, hvis man ikke lavede en boligjobordning, som ikke har nogen jobeffekt, men som primært kommer de rigeste til gode. Der er jo penge nok, hvis man prioriterer dem rigtigt.

Det, som er min holdning i forhold til SKAT, er, at når man siger til SKAT, at I får nye arbejdsopgaver, eller at I skal indføre et nyt it-system, så skal det finansieres krone for krone. Og lige i øjeblikket kan jeg ikke se, at det er det, der er skatteministerens plan. F.eks. når vi ser udflytning af de statslige arbejdspladser, hvor der også skal ske en medfinansiering fra de statslige institutioners side, som skal udflyttes – og det vil jo også komme til at ske på SKATs område – så siger jeg bare, at når det sker, har man da ikke lært noget af de besparelser, der er sket hos SKAT i de sidste mere end 10 år.

Ministeren.

Jo, det synes jeg faktisk at man har. Nu er det jo bl.a. spilmyndighederne, der skal flytte ud. Det er jo en del af Skatteministeriets koncern, men har jo ikke ligesom sådan noget med kerneopgaven for SKAT at gøre, som hr. Rune Lund henviser til. Så jeg synes ikke helt, at det er fair at lave den sammenligning.

Jeg prøver som skatteminister at gøre, hvad jeg kan, med de ressourcer, der er til rådighed. Vi har jo tilført et ret stort trecifret millionbeløb her i efteråret med de partier, der står bagved »SKAT ud af krisen«, og jeg vil også som udgangspunkt drøfte med dem, fordi de har sagt, at de gerne vil være med til at genrejse SKAT og også tage noget ansvar for det, om vi kan løse nogle af de fremadrettede problemer.

Jeg er sikker på, at vi også får nogle drøftelser her i Folketingssalen, og så kommer der finanslovsforhandlinger. Om Enhedslisten vil spille en rolle i dem eller ej, er jo en diskussion mellem Enhedslisten og finansministeren, men det må man jo så se på. Jeg håber, at vi i fællesskab kan få sikret, at det, Rigsrevisionen kritiserede i deres revisionsrapport, forhåbentlig ikke kan gentage sig, og at vi lærer mest muligt af det. Det har vi alle brug for, og det skylder vi danskerne.

Så siger vi tak til hr. Rune Lund for dagens indsats.

Vi går over til spørgsmål 21, og det er også til skatteministeren, og det er fra fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF.