Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
S 625
Offentligt
1600138_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
16. februar 2016
Besvarelse af spørgsmål S 625 stillet af Rasmus Horn Langhoff (S)
den 9. februar 2016.
Spørgsmål S 625:
Hvad mener ministeren er den største risiko for de danske boligejeres
økonomi, de stigende bidragssatser eller den kommunale grundskyld?
Svar:
Jeg mener hverken, at bidragssatserne eller den kommunale grundskyld
udgør risici for boligejernes økonomi. Når renten er meget lav på danske
realkreditlån, skyldes det blandt andet, at der er stor tillid til de danske
realkreditinstitutter. Denne tillid er i høj grad baseret på, at realkreditinsti-
tutterne er velkapitaliserede, og her er bidragsindtægterne et vigtigt red-
skab for realkreditinstitutterne, jf. også min besvarelse af spørgsmål S
623. Sammenlignet med andre lande er summen af rente- og bidragsbeta-
linger lave i Danmark.
Det er vigtigt for regeringen, at der er tryghed for boligejerne. Derfor har
vi skattestop for ejendomsværdiskatten til 2020, og stigningsbegræns-
ningsreglen for grundskyld giver boligejerne sikkerhed for, hvor meget
grundskylden kan stige fra ét år til det næste. Regeringen vil i efteråret
forsøge at samle bred politisk opbakning til både et nyt ejendomsvurde-
ringssystem og en aftale om ejendomsskatterne. En ny bred aftale skal
sikre tryghed om ejendomsbeskatningen også i perioden efter 2020, så
boligejerne kan planlægge deres økonomi i lang tid frem.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen