ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
16. februar 2016
Besvarelse af spørgsmål S 623 stillet af Rasmus Horn Langhoff (S)
den 9. februar 2016.
Spørgsmål S 623:
Agter ministeren at gribe ind over for de stigende bidragssatser ved at
indføre en statslig regulering af området for at skabe sikkerhed om bolig-
ejernes økonomi?
Svar:
Det afgørende for boligejernes økonomi er de samlede omkostninger på
deres boliglån. Når man lægger renter og bidrag sammen, kan man kon-
statere, at det fortsat er meget billigt at få finansieret sin bolig i Danmark
sammenlignet med andre lande.
Når det er billigt at låne i Danmark, så skyldes det blandt andet, at der er
stor tillid blandt investorerne til de danske realkreditinstitutter. Danske
realkreditobligationer betragtes som en meget sikker investering, og det
bidrager til, at renten er meget lav. Denne tillid skyldes bl.a., at realkredit-
institutterne er velkapitaliserede. Her spiller bidragsindtægterne og mu-
ligheden for at justere i bidragssatserne en central rolle.
Derfor er jeg ikke tilhænger af statslig regulering af bidragssatserne, da
det kan svække tilliden til dansk realkredit. Den rigtige vej frem er at un-
derstøtte konkurrencen på markedet for boliglån. Jeg arbejder fx på at
etablere en prisportal for boliglån, der skal bidrage hertil.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen