Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16
S 573
Offentligt
1595285_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
3. februar 2016
Spørgsmål S 573 af 29.
januar 2016 til
udenrigsministeren stillet af
Yildiz Akdogan (S).
Spørgsmål:
Hvilken vurdering er mest korrekt, når udlændinge-, integrations- og boligministeren
vurderer, at udskydelsen af retten til familiesammenføring til 3 år for personer med
midlertidig beskyttelsesstatus er forbundet med en ”procesrisiko”, mens
udenrigsministeren selv over for Europa-Parlamentet i sidste uge vurderede, at Danmark
”uden tvivl” overholder de internationale konventioner, vi har tiltrådt?
Svar:
Det er regeringens samlede vurdering, at der er tungtvejende argumenter for, at
udskydelse af retten til familiesammenføring til 3 år for personer med midlertidig
beskyttelsesstatus er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser,
men det giver sig selv, at hvis Danmark mod forventning måtte blive dømt for brud på
sine internationale menneskerettighedsforpligtelser, så vil regeringen naturligvis rette sig
efter en sådan dom.
Der henvises generelt til gennemgangen af forholdet til Danmarks internationale
forpligtelser i afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 87 af 10.
december 2015 og de af udlændinge-, integrations- og boligministeren i forbindelse med
behandlingen af lovforslaget besvarede spørgsmål. Der henvises om baggrunden for
regeringens vurdering yderligere til udlændinge-, integrations- og boligministerens
besvarelse af spørgsmål nr. 165 (alm. del) fra Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalget af 31. januar 2016.