S 547 - 2015-16 - Endeligt svar på S 547: Finder ministeren, at der i lovgivningen bør opstilles betingelser og krav om retskendelse før påbegyndelse af gps-overvågning, uanset om gps-udstyret placeres på bilens yderside og dermed ikke kræver indtrængen?

Retsudvalget 2015-16
S 547
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Lovsekretariatet

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. februar 2016

Strafferetskontoret

Morten Holland Heide

2016-0033-0768

1857875

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 547, som medlem af Folke-

tinget Josephine Fock (ALT) har stillet til justitsministeren den 26. januar

2016.

Søren Pind

Lasse Boje

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

S 547 - 2015-16 - Endeligt svar på S 547: Finder ministeren, at der i lovgivningen bør opstilles betingelser og krav om retskendelse før påbegyndelse af gps-overvågning, uanset om gps-udstyret placeres på bilens yderside og dermed ikke kræver indtrængen?

Spørgsmål nr. S 547 fra medlem af Folketinget Josephine Fock (ALT):

”Finder

ministeren, at der i lovgivningen bør opstilles betingel-

ser og krav om retskendelse før påbegyndelse af gps-

overvågning, uanset om gps-udstyret placeres på bilens yder-

side og dermed ikke kræver indtrængen?”

Begrundelse:

”I

dommen i UfR 1996.1496 V slog Vestre Landsret fast, at en

placering af gps-udstyr uden indtrængen i bilen, når bilen er

placeret på et frit tilgængeligt sted, alene har karakter af skyg-

ning. Skygning er ikke et straffeprocessuelt indgreb i retspleje-

lovens forstand, hvorfor der ikke kræves retskendelse forinden.

I dommen i UfR 2000.2476 H fandt Højesteret, at såfremt pla-

ceringen af gps-udstyret kræver indtrængen i bilen eller bilen

er placeret på et sted, der ikke er offentligt tilgængeligt, er der

derimod tale om et straffeprocesuelt indgreb. Efter retsplejelo-

vens § 791 a om teleobservation kræves det derfor, at indgre-

bet må antages at være af væsentlig betydning for efterforsk-

ningen, at efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der

efter loven kan medføre fængselsstraf, og endelig, at der forin-

den indhentes tilladelse fra retten.”

Svar:

Politiet kan som led i efterforskningen af strafbare forhold benytte GPS-

udstyr til f.eks. at følge med i, hvor den mistænktes bil bevæger sig hen

(såkaldt pejling).

Hvis politiet anbringer pejlingsudstyret uden på bilen, er der som ud-

gangspunkt ikke tale om et straffeprocessuelt tvangsindgreb, og der gælder

ikke krav om retskendelse, ligesom retsplejeloven ikke indeholder en sær-

lig regulering af politiets brug af pejling under disse omstændigheder.

Det betyder ikke, at politiet har fri adgang til at benytte pejling i efter-

forskningen, idet politiet bl.a. skal overholde behandlingsreglerne i per-

sondatalovens kapitel 4.

Persondatalovens kapitel 4 er opbygget således, at § 5 indeholder en række

grundlæggende principper for behandling af personoplysninger, som altid

skal iagttages, mens §§ 6-8 indeholder generelle betingelser for, hvornår

behandling af henholdsvis ikke-følsomme og følsomme personoplysninger

må finde sted.

Reglerne i kapitel 4 indebærer, at politiet som udgangspunkt kun vil kunne

benytte pejling, hvis det er nødvendigt for, at politiet kan løse sine opgaver

med f.eks. at efterforske strafbare forhold, og hvis disse opgaver i det kon-

krete tilfælde ikke kan løses med mindre indgribende midler.

Efter min opfattelse er der ikke på det foreliggende grundlag behov for at

begrænse politiets efterforskningsmuligheder ved herudover at stille krav

om retskendelse eller ved at indføre en særlig regulering i retsplejeloven.